En coronavaccine udviklet af danske forskere har taget det første store skridt mod at blive godkendt til brug.

Mandag har den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic nemlig offentliggjort de første resultater fra menneskeforsøg med selskabets vaccine ABNCoV2.

Og indtil videre ser det lovende ud. Det siger administrerende direktør for Bavarian Nordic, Paul Chaplin, i en pressemeddelelse:

- Dataene er meget opmuntrende for vores planlagte fase 2-forsøg senere på måneden, hvilke er designet til at evaluere vaccinens potentiale som en universel booster-vaccine, siger han.

Flere antistoffer end ved godkendte vacciner

Vaccinen, der er udviklet sammen med forskere fra Københavns Universitet, er blevet testet på Radhoud University Medical Centre i Holland.

Her har 45 hollandske frivillige, som aldrig har været smittet med coronavirus, fået to stik med forskellige mængder ABNCoV2 – enten med eller uden de hjælpestoffer, som blandt andet sørger for, at vaccinen kan holde sig under opbevaring.

Blandt de frivillige målte forskere antistofniveauer, som var op til 12 gange højere end dem, der er målt i tidligere covid-19 patienter.

Faktisk var mængden af neutraliserende antistoffer ”markant” højere end dem, der er rapporteret for de allerede godkendte coronavacciner, oplyser Bavarian Nordic.

Det betyder ifølge selskabet selv, at vaccinen ser ud til at virke mod Delta-varianten. Og bivirkningerne ved to stik med den danske vaccine var i forsøget de samme som ved andre coronavacciner.

Skal testes i Tyskland i august

Efter planen skal vaccinen senere i august testes i et fase 2-forsøg på endnu flere frivillige.

Denne gang skal det dog foregå på to centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med vaccinen.

Her er målet både at bekræfte resultatet fra de hollandske forsøg og samtidig undersøge, hvor godt ABNCoV2 virker som en boostervaccine for folk, der allerede er smittede eller vaccinerede.

Herefter skal vaccinen igennem et sidste og langt mere omfattende fase 3-forsøg, der normalt involverer mellem 20.000 og 50.000 mennesker.

Den slags studier er dog dyre, og Bavarian Nordic er derfor stadig ved at finde investorer, der kan betale for forsøget.

Bavarian-aktie er blandt de mest handlede

Efter offentliggørelsen af resultaterne er Bavarian-aktien mandag formiddag blevet sendt til vejrs.

Ved åbningen af den danske børs er prisen på aktien steget med knap 6 procent, og den er blandt de mest handlede.

Studierne med - og udviklingen af - vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet PREVENT-nCoV.

Konsortiet er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond, der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.

De japanske arrangører ånder lettet op efter afslutningen på OL.

Coronasikkerheden omkring det store arrangement har virket så godt, at der er konstateret omkring 400 smittede inden for boblen, hvor sportsfolk, ledere og pressefolk er blevet testet næsten 600.000 gange i løbet af OL-dagene.

Det er en infektionsrate på 0,02 procent.

Det skal ses i forhold til, at smitten i Tokyo uden for den olympiske boble har været rekordhøj med over 5000 nye daglige smittetilfælde i den seneste uge.

- Før OL forventede jeg, at folk ville komme til Japan med mange forskellige varianter, og at Tokyo ville blive en gryderet af virus, så der ville opstå nye varianter i Tokyo. Men virus har slet ikke haft en chance for at mutere, siger forskeren Kei Sato fra Tokyos Universitet til nyhedsbureauet Reuters.

Der er flere grunde til, at det stort set er lykkedes at holde coronavirus ude af den olympiske by. For det første var omkring 70 procent af alle inden for boblen vaccineret. For det andet blev mange testet hver eneste dag, og for det tredje blev konkurrencerne gennemført uden publikum udefra.

- Det var en pakkeløsning. Det var hele pakken, der var effektiv. Det er den lære, som man kan tage med fra disse olympiske lege, siger Brian McCloskey, der har fungeret som arrangørernes toprådgiver i coronaspørgsmål.

Smitte med hjemmefra

Alle smittetilfælde inden for boblen skal nu analyseres i detaljer, men ifølge Brian McCloskey er den foreløbige vurdering, at næsten alle de 400 smittede bragte smitten med sig hjemmefra, og at kun ganske få blev smittet inde i den olympiske boble.

Den holdning deler de japanske myndigheder. Den japanske premierminister, Yoshihide Suga, har flere gange sagt, at den stigende smitte i Japan ikke har noget med afholdelsen af OL at gøre, skriver Reuters.

Til gengæld siger kritikere i Japan, at tv-transmissionerne fra OL-konkurrencerne har undermineret alle de anbefalinger, som den japanske befolkning har fået for at undgå smitte.

- Myndighederne har opfordret befolkningen til at blive hjemme og undgå kontakt til andre, mens atleterne samtidigt har skreget, omfavnet hinanden og klappet hinanden på skuldrene under konkurrencerne, siger Koji Wasa, der er professor i folkesundhed på Det Internationale Sundheds- og Velfærdsuniversitet i Tokyo.

For femte gang har Dansk Sygeplejeråd (DSR) skruet op for den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

Fra 7. september vil yderligere 281 sygeplejersker nedlægge arbejdet i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden.

Dermed er det samlede antal sygeplejersker, der er udtaget til strejke, oppe på cirka 6500. Og ifølge formanden for DSR, Grete Christensen, kommer det til at give ”en masse gener og utryghed” for danske patienter.

- Det har vi det som sygeplejersker dårligt med. Men det skal åbenbart gøre ondt på borgerne, før arbejdsgivere og politikere begynder at lytte. Det synes jeg er utroligt, siger hun.

Fra konfliktens start var cirka 5000 sygeplejersker udtaget. Siden da er strejken blevet udvidet med henholdsvis 702, 225, 215 og 315 personer.

På grund af spillereglerne på arbejdsmarkedet skal en optrapning dog varsles med mindst fire uger, og derfor er det først tirsdag, at de seneste ugers optrapning reelt begynder at træde i kraft.

Ingen sygeplejersker til planlagte operationer i Syddanmark

Når den seneste udvidelse af strejken træder i kraft om en måned, kommer det særligt til at gå ud over Region Syddanmark.

Her er der udsigt til, at 158 sygeplejersker fordelt på 7 afdelinger, der alle arbejder med kirurgi, nedlægger arbejdet.

Dermed vil samtlige sygeplejersker i Region Syddanmark, som har med planlagte operationer og kontroller efter operationer at gøre, strejke fra 7. september.

I Region Midtjylland er yderligere 94 sygeplejersker udtaget til strejke. Her bliver særligt øjenområdet ramt, så operationer for blandt andet grå stær, efterstær og øjenlågslidelser vil blive udskudt.

Derudover er 29 sygeplejersker udtaget i Region Hovedstaden, som blandt andet arbejder med patienter, når de udskrives og vender tilbage til hjemmet.

Region Sjælland og Region Nordjylland samt kommunerne er ikke omfattet af det nye strejkeudtag denne gang.

Ledelsen sagde ja – medlemmerne stemte nej

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst sygeplejerskernes strejke.

Konflikten begyndte i foråret, da medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) stemte nej til den overenskomst, som deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Det udløste 19. juni en strejke blandt cirka 5000 sygeplejersker på tværs af hele landet.

Sommerferien er slut, og et nyt skoleår venter forude.

Det samme gør øgede smittetal, når flere vender tilbage til skoler og arbejdspladser.

- Der er ingen tvivl om, at smitten vil stige i det danske samfund. Dels fordi vi åbner institutioner og arbejdspladser, dels fordi der vil være ændringer i kontaktmønsteret, når vi vender hjem fra ferie, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til TV 2.

Alligevel bliver det til lempede retningslinjer i forbindelse med smitteudbrud.

Accepterer højere smitte

Fredag sendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer ud. Det betyder blandt andet, at skolerne ikke står over for at skulle lukke, selvom der kommer mindre smitteudbrud.

Og det skyldes, at Danmark står et godt sted i forhold til vaccination.

- Vi accepterer højere smitte nu. Det gør vi først og fremmest, fordi vi har en tordnende høj vaccinedækning i Danmark og særligt blandt de ældre og sårbare, som er i risiko for at blive alvorligt syge, siger han.

Derfor vil man fra Sundhedsstyrelsens side fokusere indsatsen på at undgå supersprederbegivenheder i skoler og dagtilbud.

Det er her, man finder hovedparten af de ikkevaccinerede grupper i Danmark. De bliver ifølge Søren Brostrøm ikke selv alvorligt syge, men kan godt sprede smitten.

- Vores fokus er at holde smitten i ave og holde de sårbare grupper fri. Men forhåbentlig får vi et normalt skoleår, siger Søren Brostrøm.

Næsten 3,5 millioner danskere er i dag fuldt vaccinerede. Og vaccinedækningen for børn i aldersgruppen 12-15 år er ifølge Sundhedsstyrelsen "pæn".

- Men vi anbefaler alle at tage imod tilbuddet om at blive vaccineret, siger han.

Selvom der er udsigt til stigende smittetal, giver det dog ikke anledning til dystre prognoser for sensommeren og det ventede efterår.

Trivsel og læring er vigtigst

Bekymringsgrænsen har flyttet sig, siger Søren Brostrøm.

- Vi har hævet barren uden at slippe tøjlerne. Det handler om at balancere trivsel og læring op imod epidemien, så forhåbentlig får vi et normalt skoleår, siger han.

På Højdevangens Skole i København glæder man sig til at tage fat på et nyt år. Forhåbentlig uden afsporing i pandemiens tegn.

- Det afgørende er, at vi kan bibeholde undervisningen i tilfælde af smitte, siger skoleinspektør Tobias Malmgren til TV 2.

Frem til udgangen af september opfordrer Sundhedsstyrelsen til to ugentlige test af de ældste elever i grundskolen, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler frem til og med september.

Det gælder dog ikke, hvis man tidligere har været smittet eller opnået beskyttelse fra første vaccinationsstik.

Den danskstiftede motions-app Endomondo lukkede ved årsskiftet. Det skete selvom selskabet havde et millionoverskud på kistebunden.

Det er 25 år siden, den første Copenhagen Pride indtog Københavns gader.

Men mange LGBT+-personer føler sig stadig anderledes, udsatte og utrygge, når de går på gaden. Bare fordi de er, hvem de er, eller holder deres kæreste i hånden.

I programmet 'Under regnbuen – Peter Frödin' fortæller en række danskere om de oplevelser, de har fået med på vejen, fordi deres seksualitet eller kønsidentitet skiller sig ud fra mængden.

Nedenfor kan du læse deres beretninger.

Morten Kjeldgaard, danser, 36 år

Jeg voksede op i Nørresundby, og oftest var det "bare" tilråb og skub, jeg fik.

De ældre drenge fra skolen sagde, at jeg var "ulækker" eller råbte "homo" efter mig. Sikkert fordi jeg var en rimelig feminin dreng. Og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er gået over på det andet fortov for at undgå dem.

Jeg kunne kende deres skygger på lang afstand, og hvis bare jeg kunne fornemme dem i det fjerne, drejede jeg af med det samme eller gik en anden vej. Men nogle gange opdagede jeg dem for sent.

Ud over at råbe kunne de finde på at kaste med små sten eller løbe efter mig. Men der var også én gang, hvor en tog fat i mig og truede med at slukke en cigaret i mit hoved. Der endte jeg med at få en knytnæve lige i ansigtet.

Tilsammen gør mine oplevelser, at jeg stadig føler mig lidt utryg

Morten Kjeldgaard

Siden er jeg blevet spyttet efter, mens jeg ventede på bussen. Og så var der engang en fyr, der nikkede mig en skalle på toilettet på et straight diskotek.

Begge gange var jeg midt i 20’erne og boede i København.

Tilsammen gør mine oplevelser, at jeg stadig føler mig lidt utryg.

Jeg arbejder rigtig meget på at blive bedre til at holde min kæreste i hånden, når vi går på gaden. Eller holde om ham og kysse på ham. Men jeg er ikke så god til det, fordi mine oplevelser har gjort, at jeg er nervøs for det. Det skræmmer mig at skulle gøre det.

Jeg går også meget i fitnesscenter, men helt bevidst går jeg ikke i bad, fordi jeg ved, at mange nok vil have et problem med det, hvis de pludselig finder ud af, at jeg er homoseksuel og står i et fælles bad.

Derfor føler jeg også, at der er lang vej endnu. Vi skal stadig arbejde med hverdagsbilledet. At man kan gå på Strøget med sin kæreste i hånden, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det.

Jeg ville ønske, det syn en dag ville blive rigtig kedeligt for folk. Forstået på den måde, at hvis der er noget, der er kedeligt, så gider folk ikke kigge ekstra efter det.

Merete Mærkedahl, skuespiller, 39 år

Jeg så mig selv som en, der skulle have hus, mand, børn, hund og bil. Villa og vovse og alt det der. Og det har jeg også nu – bare med en kvinde i stedet for en mand.

Jeg synes, vi lever et helt almindeligt liv, og at vi er en del af familien Danmark. Men nogle gange ville jeg ønske, at hele familien Danmark ville sige, at vi har plads på holdet. For sådan oplever jeg det ikke.

I 2014 blev jeg stoppet på gågaden i Aalborg af en, der tilsyneladende smilede til min forlovede og jeg, som gik hånd i hånd. Da vi kom tættere på, sagde hun: "Det er Jesus, I har brug for, han kan hjælpe jer".

Jeg blev helt paf og tænkte: "Helt ærligt, hvilket årti lever du i?". Som om det var en sygdom, jeg havde. Det var meget ubehageligt.

Der er stadigvæk blikke, og jeg overvejer altid, hvornår jeg skal "smide kortet"

Merete Mærkedahl

Da vi fik vores første barn i 2015 og skulle ned på kommunen for at udfylde nogle papirer, spurgte de mig gudhjælpemig også: "Er det dig, der er faren?".

Jeg stod jo bare der og var glad for, at vi skulle have et barn, og så følte jeg mig pludselig som en, der ikke var med i klubben. Fordi hvordan havde vi tænkt os at udfylde de papirer?

Først blev jeg en smule vred over, at systemet ikke var længere fremme. Og bagefter blev jeg ked af det over, at man hele tiden skal peges ud.

"I er anderledes. I passer ikke ind. Det er forkert".

Det er den samme følelse jeg får, når vi skal være et levende leksikon, andre kan spørge om alt muligt. Hvem er manden i forholdet? Hvordan har I sex? Og hvordan har I fået jeres børn? Det er intime og nærgående spørgsmål, som man aldrig ville stille et heteroseksuelt par. Og dem får vi stadig.

Så jeg synes, at der er noget vej at gå før, jeg kan føle mig helt fri. Der er stadigvæk blikke, og jeg overvejer altid, hvornår jeg skal "smide kortet".

Derfor er min seksualitet som regel noget, jeg introducerer så sent som muligt. Så har jeg lært folk at kende, og så der ikke er nogen forudindtaget mening om, hvordan jeg skal være.

Men jeg kan også se, at tingene går i den rigtige retning. Da vi fik vores andet barn i 2017, stod der medmor på papiret. Det betød virkelig meget – for når tingene er, som de skal være, føler man sig inkluderet.

Kulturredaktør og skribent, 44 år

Der findes en joke om unge bøsser. "De går altid virkelig hurtigt, bøsser har altid travlt". Og når jeg tænker tilbage på mig selv som ung, gik jeg også selv meget hurtigt.

Jeg tror, det dækker over en angst; når du er en, som skiller dig ud, er du et tydeligt mål, og så er det på en eller anden måde et forsvar at gå hurtigt. Du skal hele tiden væk.

Nu slentrer jeg mere, men måske jeg heller ikke er udsat på samme måde længere. Som jeg er blevet ældre, har jeg fået et mere nedtonet udtryk, som måske gør, at jeg falder mere i et med gadebilledet.

Men i virkeligheden tænker jeg stadig: "Når jeg bliver slået ned". Og ikke: "Hvis jeg bliver slået ned".

Det rum og det frirum, som mange andre tager for givet, tager man ikke for givet som minoritet

Chris Pedersen

For hvis du har prøvet at blive slået ned på gaden ved højlys dag, hvis du har prøvet at blive forfulgt af en bil med en drengebande, og hvis du har prøvet, at en flok håndværkere har råbt ad dig gennem hele Hovedbanegården, så er det offentlige rum ikke et umiddelbart trygt sted længere.

Det har jeg prøvet alt sammen. Masser af gange, igennem det meste af mit liv. Og så er det ikke trygt. Det rum og det frirum, som mange andre tager for givet, tager man ikke for givet som minoritet. Og det gør man heller ikke, når man bliver ældre. For det sidder i én altid.

Men jeg håber, at vi er på vej et nyt sted hen.

Vi har en bred kulturel samtale om, hvad vil det sige at leve, når man er minoritet, og hvad vi som samfund kan forsøge at gøre bedre. Det var ikke en samtale, der eksisterede for 20 år siden.

Derudover er der kommet forbilleder i dag. Det voksede jeg ikke op med. Der var ikke nogen – og dem, der var, døde af AIDS. Men i dag er der så mange andre historier derude. Det, håber og tror jeg, har kæmpe betydning for unge mænd og kvinder.

Andrea Frost, 27 år, training koordinator

Jeg blev født som dreng, men for seks år siden, fik jeg endelig den fysiske kvindekrop, som jeg altid har følt, jeg skulle have.

I mange år skammede jeg mig over, at det var det, der var min historie. Og det skyldes nok, at jeg har fået plantet i min bevidsthed, at min identitet som transkvinde har været lig med noget enormt negativt.

Derfor har det fyldt meget for mig at blive en kvinde, der kunne blende ind i mængden og passe ind i det klassiske kønsrollemønster. Og der har været rigtig mange år, hvor jeg har været frustreret over, at andre ikke opfattede mig, som det jeg følte mig som.

Nogle er fascineret af ladyboys, og jeg har oplevet at være et objekt for andres fetich og fantasier i stedet for at blive opfattet som et menneske.

Det underminerer hele mit eksistensgrundlag, fordi jeg føler mig blottet og ydmyget

Andrea Frost

Jeg oplever også at blive spurgt: "Er du en mand eller en kvinde?". Det er sket i metroen, eller når jeg har været i byen. Men også bare i min hverdag. Og det har påvirket mig virkelig meget. For det virker enormt afslørende for mig at få de spørgsmål.

Hver gang nogen har påpeget min identitet som transkvinde, har jeg taget det som et nederlag og et dunk i hovedet. På en eller anden måde underminerer det hele mit eksistensgrundlag, fordi jeg føler mig blottet og ydmyget. Og det har gjort, at jeg har følt mig forkert, som den jeg er.

Men i løbet af de seneste par år har jeg udviklet en stærkere barriere og kan bedre stå imod.

Jeg har fået en masse gode oplevelser og mødt en masse gode mennesker. Og så er der kommet et større fokus på transkønnethed og kønsidentitet generelt.

På den måde har jeg fået øjnene op for, at der er et trans-miljø, og at jeg faktisk er en del af det. Jeg har virkelig fundet styrke i at være stolt af min historie og mine medsøstre.

Og vi er kommet langt i Danmark, men jeg synes helt klart, at der er SÅ meget mere at kæmpe for. De transkønnedes kamp er der, hvor de homoseksuelles kamp var for 10 eller 25 år siden.

Men dybest set handler det om, at vi skal respektere hinanden, opføre os ordentligt og ikke have så travlt med at putte folk i kasser og skulle definere alting.

Vi skylder ikke nogen at skulle aflægge rapport omkring vores identitet.

Micki Cheng, tv-vært og kogebogsforfatter, 32 år

Når folk har rullet vinduet ned og råbt "fucking bøsse" efter mig i Randers, vender jeg den altid om og tænker, at de bare er nogle uvidende idioter, som skal vise sig overfor deres venner.

Jeg synes, det er pisseirriterende, men det er jo ikke noget, jeg kan ændre på. Jeg er ikke typen, der dvæler ved ting for længe.

Men for nogle måneder siden oplevede jeg noget, som ramte mig på en anden måde.

Min mand og jeg ledte efter et midlertidigt hjem, vi kunne bo i frem til september, hvor vi overtager vores nye lejlighed i Randers.

En veninde sendte mig et link til Facebook-side, hvor nogen udlejede en møbleret lejlighed. Jeg skrev til vedkommende, og hun spurgte, om det var mig alene, der ville flytte ind.

Der tænkte jeg: "Fuck hvor er det uretfærdigt"

Micki Cheng

Jeg skrev, at vi var to. Og så spurgte hun, om vi var en mand og en kvinde.

Jeg spurgte, om det gjorde nogen forskel.

Det gjorde det, skrev hun. For det var sådan udlejeren ønskede det.

Hun fik alle chancer for at sige: "Det er, fordi vi ikke vil have to unge fyre, der fester".

Men da jeg skrev, om hun virkelig mente, at et homoseksuelt par ikke måtte bo i lejligheden, skrev hun bare: "Det er ikke mit hjem".

Der tænkte jeg: "Fuck hvor er det uretfærdigt".

Jeg blev sur og skuffet over, at nogen – uden at kende en person – kan afskrive vedkommende på grund af seksuel orientering. Men det var faktisk ikke så meget på mine egne vegne. Mere på alle andres.

Tænk, at det stadig forekommer i Danmark.

Julia Sofia Astrup, youtuber, 23 år

Jeg er ikke super meget til labels. Hvis der er nogen, der siger: "Hey, der er Julia – hende den lesbiske" eller "hende den biseksuelle eller panseksuelle", så er jeg ikke særlig godt tilpas.

På den ene side elsker jeg at snakke om LGBT-emner og er meget fascineret af den åbne dialog, man efterhånden kan have om seksualitet og køn.

På den anden side mener jeg også, at det er så privat og personligt, at det er ikke er noget, andre har krav på at vide noget om.

Jeg altid fundet det en lille smule mærkeligt, at fordi man hører ind under LGBT-flaget, giver det automatisk folk carte blanche til at spørge løs om intime ting.

Jeg beskriver min seksualitet som flydende. Jeg forelsker mig bare i mennesker

Julia Sofia Astrup

Man skylder ikke nogen et svar, og derfor har jeg det sådan med labels, at folk selv skal bringe dem på banen, før andre bruger dem.

Jeg beskriver min seksualitet som flydende. Jeg forelsker mig bare i mennesker. Og det kan selvfølgelig være svært at forholde sig til, men i virkeligheden gør det også det hele lidt nemmere, fordi man bare kan tage kærligheden og livet, som det kommer.

Jeg er også en af dem, der ikke har oplevet hatecrimes. Om det er, fordi jeg har været heldig at lande et tidspunkt i vores historie, hvor vi er mere åbne, eller om min generation er bedre til at tale om det, ved jeg ikke.

Men jeg har været forskånet på det punkt.

Hvis jeg engang imellem får et spørgsmål, som går over min grænse, kan det være: "Hvad skulle der til for, at en partner kunne få dig til at vælge side?". For hele pointen er, at der ikke skal tages et valg om en side.

Men jeg synes faktisk oftere, jeg får spørgsmål, jeg har det okay med. Og hvis det modsatte sker, øver jeg mig i at se det, for hvad det er.

At folk spørger, fordi de er nysgerrige og har lyst til at lære noget nyt og bare er trådt ud på dybt vand og har svært ved at finde de rigtige ord.

Det afhænger selvfølgelig også af, hvem der spørger. Men i dag prøver jeg altid at gå ud fra, at der må simpelthen være gode intentioner bag.

Frederik Taus, 28 år, designer

Gennem en stor del af min barndom levede jeg kønsflydende, fordi det var det, jeg havde lyst til. Men det ændrede sig en dag i 3. klasse, hvor jeg skulle lave et Spice Girls-show med mine veninder.

Vi stødte ind i tre personer fra de større klasser, som pegede på mig og grinede, fordi jeg var klædt ud med paryk og kjole. Og i det sekund slog det mig, at alt det, jeg havde gjort indtil da, blev set som værende totalt forkert.

Jeg græd i to dage bagefter og sagde til min far, at alle mine barbiedukker skulle gemmes væk. Den havfrue, jeg havde malet på væggen på mit værelse, skulle males over. Og så skulle vi ned og købe noget "kedeligt drengetøj" i Kvickly.

Det var det, der skete. Mine forældre synes, det var trist, men det var det, jeg ville. Ellers ville jeg ikke gå udenfor en dør.

Jeg puttede mig selv ind i en helt klassisk drengekasse, lige indtil jeg i løbet af min uddannelse blev modig nok til at finde min identitet frem igen.

Nu identificerer jeg mig bare som Frederik. Og derefter som non-binær. Det betyder, at min kønsidentitet ikke passer ind i de gængse "mande"-normer.

Jeg lever i en virkelighed, hvor jeg bliver nødt til at lægge en dæmper på mig selv

Frederik Taus

Jeg bruger maskulinitet og femininitet på en anden måde, end andre mænd gør. Jeg kan godt lide begge poler, og mit klædeskab er fyldt af alt muligt, jeg bruger, som jeg har lyst til.

Men jeg lever i en virkelighed, hvor jeg bliver nødt til at lægge en dæmper på mig selv, hvis jeg skal føle mig tryg i det offentlige rum.

En gruppe non-binære personer, jeg kender, blev for nylig slået ned på Nørrebro på grund af deres kønsudtryk. Jeg er også selv blevet slået på gaden, spyttet på og råbt ad. Jeg har siddet i taxaer, hvor taxichauffører er sprunget ud overfor mig og har spurgt, om jeg ville give dem et blowjob i en gyde.

Og da jeg forleden skulle ud og spise med en veninde, var der en gruppe unge fyre, der tog billeder af mig, fordi jeg havde en nederdel og høje hæle på.

Så det kræver utroligt meget energi og overskud bare at gå ud og præsentere mig, som den jeg er. Og så er vi så gode til at snakke om, at Danmark er et frontløberland på alle mulige måder. Men det er stadig svært at bo her som minoritet.

I mine øjne har alle ret til at blive mødt, som den de er. Og jeg forventer, at min omverden giver mig ret til at være den, jeg er.

Se premieren på 'Under regnbuen' mandag 9. august på klokken 20.50 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Fra mandag skal folk i Frankrig fremvise et coronapas, hvis de eksempelvis vil drikke kaffe på en café eller rejse med et intercitytog.

Præsident Emmanuel Macrons regering har indført passet i et forsøg på at dæmme op for smitten med coronavirus og tilskynde folk til at blive vaccineret.

Implementeringen af passet træder i kraft mandag trods fire weekender i streg med vrede protester i Frankrig. Lørdag var næsten en kvart million mennesker på gaden på tværs af landet.

Coronapas skal øge antal vaccinerede

Macron, som har udtrykt harme over protesterne, håber, at coronapasset vil hjælpe med at få antallet af vacciner op og dermed dæmme op for den fjerde bølge af coronavirus, der lige nu er i gang i Frankrig.

En lignende strategi er blevet brugt i andre EU-lande som Italien og Tyskland.

Ordningen betyder, at franskmændene enten skal være færdigvaccineret, kunne fremvise en negativ test, der ikke er ældre end 72 timer, eller vise, at de for nylig har haft covid-19 og er blevet raske igen, hvis de vil have adgang til restauranter, caféer, fitnesscentre, offentlig transport og andre steder.

Coronapasset - eller sundhedspasset, som det også kaldes - er genereret via en QR-kode.

Regler frem til november

Regeringen vil give borgere og virksomheder en uge til at vænne sig til de nye regler, før myndighederne begynder at slå hårdt ned.

- Passet og vaccinationer skal hjælpe os med at undgå nye udgangsforbud og nedlukninger, siger sundhedsminister Olivier Véran til avisen Le Parisien.

Han fortæller videre, at reglerne vil forblive på plads indtil i hvert fald slutningen af november.

Antallet af hospitalsindlæggelser i Frankrig ligger stadig langt fra dengang, det var på sit højeste under pandemien. Lørdag var 1510 covid-19-patienter indlagt på en intensivafdeling mod 1099 ugen inden.

Siden pandemiens begyndelse har Frankrig registreret knap 6,4 millioner smittetilfælde og 112.407 coronarelaterede dødsfald.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Der bor cirka 65 millioner mennesker i Frankrig.

I august sidste år førte det ifølge forskere fra San Diego State University til en stigning i smitten med coronavirus på næsten 267.000 i hele USA, men igen i år ventes der op mod en halv million deltagere i årets motorcykeltræf Sturgis Motorcycle Rally i den lille by Sturgis med knap 7.000 indbyggere i den amerikanske delstat South Dakota.

Det skriver blandt andet New York Times, der dog også skriver at smittetallene i South Dakota er nogle af de laveste i USA i øjeblikket.

Men i øjeblikket hærger Delta-varianten, som af amerikanske eksperter vurderes til at være lige så smitsom som skoldkopper, over hele USA. Og for få dage siden registrerede USA den højeste stigning i smitten i et halvt år.

Arrangørerne af motorcykeltræffet prøver at gøre træffet, der varer i 10 dage, mere sikkert. Deltagerne får tilbud om at blive testet, gratis mundbind og let adgang til håndsprit. Og for første gang vil deltagerne få lov til at drikke alkohol udendørs. Det sker i et forsøg på at begrænse antallet af gæster i barerne i området, skriver New York Times.

De sikkerhedsforanstaltninger er blevet fulgt op af advarsler.

- Vi opfordrer folk, som er i højrisiko-kategorien, enten på grund af alder eller på grund af kroniske lidelser, til at komme igen næste år, siger Dan Ainslie, bychef for Sturgis-træffet.

Stor vaccine-skepsis blandt deltagere

Men i den meget konservative og republikansk dominerede delstat var mistroen overfor både amerikanske sundhedsmyndigheder, vaccinen og præsident Joe Biden stor blandt de deltagere, TV 2 mødte til årets træf.

- Nej, jeg er ikke vaccineret. Den er ikke sikker, selv om eksperterne siger den er. Man skal ikke stole på regeringen, siger Scott Sharp, der er postbud, når han ikke kører på motorcykel.

En anden deltager, Carla Houser, er heller ikke vaccineret.

- Jeg har to svogre, som er læger, som ikke er vaccineret. Du gør, hvad du synes, er bedst for dig. Det her er USA, og vi respekterer hinandens synspunkter, siger Carla Houser.

Antonia Margin, som tatoverer mange af deltagerne i træffet, vil heller ikke vaccineres.

- Jeg tror, det er svindel, og jeg ved, det er en konspirationsteori, men de fleste af os vil ikke bedrages, siger Antonia Margin.

Steinmetz: Formaninger har den stik modsatte effekt

TV 2's korrespondent Jesper Steinmetz fortæller, at når præsident Joe Biden opfordrer folk i USA til at blive vaccineret, har det den stik modsatte effekt for mange af deltagerne i motorcykeltræffet og andre amerikanere, der er skeptiske overfor regeringen.

- For hver gang præsidenten stiller sig op og enten lokker eller truer - og nogle gange ret nedladende fortæller, hvad han mener om dem, der ikke lader sig vaccinere - så bliver de her mennesker mere overbeviste om, at de skal i hvert fald ikke vaccineres, for det skal Biden og hans slæng ikke bestemme, siger Jesper Steinmetz.

266.796 kunne spores til smittekæder fra træf

Sidste år deltog cirka 460.000 mennesker i det års version af motorcykeltræffet i den lille amerikanske by. Det skete i en periode med stigning i smitten med coronavirus over hele USA, og ifølge forskere fra San Diego University kunne 266.796 af de i alt 1.444.492 smittede, som blev ramt af smitte med coronavirus i hele august sidste år i hele USA, spores til smittekæder fra motorcykeltræffet.

Men sidste år var der dog også dem, som normalt deltager i motorcykeltræffet, som valgte at blive hjemme på grund af coronavirus.

- Jeg tager gerne til motorcykeltræf, men jeg havde ikke lyst til at tage til Sturgis i år. Det er ikke en god ide at have så mange mennesker samlet på et sted med alt det, der foregår med coronavirussen, sagde Tim Triester fra Arizona sidste år til TV 2.

Sognepræst Rasmus Nøjgaard er frustreret.

Søndag måtte han igen nøjes med at have 120 mennesker samlet til gudstjeneste med barnedåb i Sankt Jakobs Kirke, til trods for kirkens kapacitet på 550.

Årsagen er de fortsat gældende coronaregler, der dekreterer et arealkrav på to kvadratmeter gulvareal per person. Samtidig skal der holdes en meters afstand eller to, hvis der er fællessang.

Kom nu ind i gamet Joy!

Rasmus Nøjgaard, præst i Sankt Jakobs Kirke

Det har påvirket weekendens konfirmationer lørdag, hvor 14 konfirmander måtte dele 120 pladser mellem deres familier og søndag fik en familie, hvis barn skulle døbes, blot 30 pladser.

- Det er helt uforståeligt, at vi må være så få i kirken, og at kirken skal rammes så hårdt. En konfirmationsfest er kun meningsfuld, hvis man også har været med til selve konfirmationen, så det er en skam, det er ærgerligt og det er for dårligt, at vi ikke har fundet en ordning, siger Rasmus Nøjgaard.

For at gnide ekstra salt i præstens åbne sår blev der søndag eftermiddag afviklet fodboldderby mellem FCK og Brøndby i Parken under 100 meter fra kirken.

Her samlede 31.297 tilskuere sig på tribunerne.

Rasmus Nøjgaard understreger, at han elsker, når der er fodboldkamp i hans sogn på Østerbro, og at han har forståelse for at genåbningen foregår i etaper.

Alligevel har han en klar appel til kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S), der har det politiske ansvar for Folkekirken.

- Kirkernes tid er kommet. Kom nu ind i gamet, Joy, du er minister for Folkekirken. Du har et ansvar og en forpligtelse, siger Sankt Jakobs Kirkes præst.

Camilla Alletorp er mor til lille Carl, der søndag blev døbt trods de indskrænkede arealkrav i kirken. Hun glædede sig over den vellykede ceremoni, men studsede også over reglerne:

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke må være flere i kirken end til fodboldkamp, hvor der er øl og sang. Det er ulogisk, siger Camilla Alletorp.

Kulturminister håber på ændrede regler i den kommende uge

Præst Rasmus Nøjgaard og Camilla Alletorp er ikke de eneste, der undrer sig over de nuværende regler.

Den fungerende formand for Landsforeningen af Menighedsråd, kalder det for en "ulykkelig situation", hvor pårørende risikerer, at blive efterladt uden for kirkeportene.

Og Louise Schack Elholm, der er kirkeordfører hos Venstre, kalder situationen "forrykt".

Joy Mogensen henholder sig imidlertid til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den politiske aftale, der er indgået.

Kravet om to kvadratmeter per kirkegænger gælder frem til 1. september.

- Det er restauranter og fodbold, der har fået en forlomme, og resten af samfundet, der ikke er åbnet op, siger Joy Mogensen med henvisning til at arealkravet for restauranter og barer, hvor gæster hovedsageligt sidder ned, blev ophævet den 1. juli.

- Du er minister for både fodbold og folkekirke, behandler du de to ting ens?

- Under hele epidemien har der været snitperioder, hvor nogen er kommet først og andre har skullet vente. Det tror jeg har været ekstra svært med de mange barnedåbe og bryllupper, der er blevet udskudt. Derfor har jeg også prøvet at få det lempet tidligere, men det er altså en fælles regerings beslutning, siger Joy Mogensen.

Ministeren håber, at arealkravene lempes snart - måske allerede fra næste uge.

- Vi afventer Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger og håber, at arealkravet om ikke bliver afskaffet så reduceret, siger Joy Mogensen.

- Overdrevet nidkært

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mente allerede i juli måned, at restriktionerne i Folkekirken var "ude af proportioner" og "overdrevet nidkært".

- Reglerne i kirkerne står i skærende kontrast til de store forsamlinger, vi har set under for eksempel EM i fodbold. Der er nødt til at være en vis proportionalitet i restriktionerne, og det er der ikke her.

- Desuden er det begrænset, hvor mange mennesker der kommer i kirke i løbet af sommeren, og selv hvis der skulle være et bryllup eller en begravelse med mange gæster, klumper de sig jo alligevel sammen til en fest eller en anden komsammen bagefter,” siger Hans Jørn Kolmos.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om coronarestriktionerne i Folkekirken.