Brandvæsnet kom tidligt søndag morgen frem til en brændende villa på Højtoften i Skibby i Nordsjælland, hvor de fandt husets beboer, en 82-årig mand, der havde mistet livet.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen til det regionale medie sn.dk.

Anmeldelsen om branden kom ind klokken 05.02, da der stod høje flammer fra villaen i Skibby.

Vagtchefen oplyser til mediet, at brandårsagen nu skal undersøges nærmere.

Han afviser, at det eventuelt skulle være en tændt cigaret, der kunne være skyld i branden. Manden røg nemlig ikke, fortæller han.

- Der er ikke umiddelbart noget om, hvor ilden er opstået, men det bliver spærret af og undersøgt, siger han til sn.dk.

Villaen har fået en del indvendige skader som følge af branden. Der var asbest i taget, og vagtchefen advarer derfor om. at personer i området ikke skal røre ved tagplader, der faldt ned under branden.

Mens gæstelisten til vielsen eller begravelsen skal holdes kort på grund af restriktioner i landets kirker, må gæstelisten til den efterfølgende sammenkomst i private hjem eller på restauranter være meget længere.

Og det giver ikke mening, mener landets menighedsråd.

- Man kan stå i den meget ulykkelige situation, at der er pårørende, man er nødt til at afvise i kirkedøren, fordi der ikke må lukkes flere ind i kirken, siger Søren Abildgaard, der er fungerende formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

- Det er rigtig svært at forklare, når de samme mennesker kan samles til fest efter, siger han.

Frem til 1. september gælder blandt andet kravet om, at der i kirken fortsat skal være to kvadratmeter per kirkegænger.

Til gengæld blev kravet om arealkrav for restauranter og barer, hvor gæster hovedsageligt sidder ned, ophævet den 1. juli.

Samtidig påpeger Søren Abildgaard, at der under EM i fodbold måtte være 25.000 i Parken.

Søndag ventes der 37.000 tilskuere i Parken til FCK-Brøndby i Superligaen.

- Det er et udtryk for politisk prioritering. Der har man valgt at prioritere sportsbegivenheder højere end deltagelse i begravelser og muligheden for, at familier kan samles til vielser, barnedåb og konfirmation, siger Søren Abildgaard.

Også Venstre ønsker, at arealkravene bliver fjernet, så der er plads til flere gæster til de store ceremonier.

- Det virker helt forrykt, at vi stadig har de her regler, og derfor vil vi til næste møde i Epidemiudvalget lægge op til, at der bliver gjort op med reglerne, siger Louise Schack Elholm, der er kirkeordfører hos Venstre.

Hun undrer sig også over forskellen i restriktioner til de to slags sammenkomster.

- At man må være til bryllupsfesten, men ikke til ceremonien, at man må være med til gravøllet, men ikke begravelsen, siger hun.

- Det giver ikke mening.

Søren Abildgaard peger på, at coronapasset kan være en god løsning på problemet, når det drejer sig om særlige begivenheder såsom dåb, vielser, konfirmation, begravelser og bisættelser.

Selvom der kun er ganske få uger til 1. september, hvor arealkravet automatisk ophæves, mener Louise Schack Elholm ikke, at det er for sent at ændre på reglerne.

- De fleste har inviteret de samme til festen, som også kan inviteres til ceremonien. Folk har givetvis sat dagen af i forvejen, siger kirkeordføreren.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) udtalte fredag - ifølge mediet kirke.dk - at hun afventer nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, herunder en eventuel ophævelse af arealkravet.

Den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, er under en valgkampsbegivenhed lørdag blevet angrebet med æg.

Hændelsen fandt sted i byen Pruhonice nær hovedstaden Prag, blot to måneder før at der er parlamentsvalg i landet.

Det skriver lokale medier.

Babis fortæller til tv-stationen CNN Prima News, at han blev angrebet af modstandere af regeringen, der er utilfredse med dens tilgang til håndteringen af coronapandemien.

- De blev mere og mere aggressive, og det kulminerede i, at de kastede med æg. De ramte mig i hovedet, og de smed også med ølkrus, siger premierministeren.

Livvagter fik eskorteret premierminister væk fra de vrede modstanderne og hen på en café i nærheden.

To personer er ifølge CNN Prima News blevet anholdt efter hændelsen, der udspillede sig til en bogsignering.

Ved begivenhed sad Babis ned og var i gang med at skrive sin autograf i en bog, da han blev ramt af æg.

Før premierministeren dukkede op, havde kritikere af Babis malet hundredvis af hvide kors på gulvet. De sagde, at det var for at markere de mere end 30.300 mennesker, der har mistet livet under pandemien i Tjekkiet.

Til oktober skal tjekkerne til valg for at sammensætte et nyt parlament.

Ifølge de seneste målinger står Babis' populistiske parti, ANO, til at klare sig bedst. Partiet ventes at få 26 procent af stemmerne efterfulgt af det liberalkonservative partia Spolu, der står til 21,5 procent.

Der er omkring otte millioner vælgere i Tjekkiet, og de skal sammensætte et parlament med 200 medlemmer.

Siden valget i 2017 er Tjekkiet blevet styret af en mindretalsregering med Andrej Babis i spidsen.

Thailandsk politi tog lørdag gummikugler, tåregas og vandkanoner i brug for at stoppe en demonstration i hovedstaden Bangkok.

Her var over tusind mennesker samlet for at vise deres modstand mod regeringens håndtering af coronapandemien og den økonomiske nedtur, der er fulgt i pandemiens kølvand.

Demonstranterne forsøgte at nå frem til det regeringskompleks, hvor premierminister Prayuth Chan-ocha har kontor.

- Vi vil have Prayuth til at gå af. Folk får ingen vacciner, siger en 23-årig demonstrant.

- Vi har ikke nogen job og ikke nogen indtægt. Så vi har ikke andet valg end at protestere, tilføjer han.

Omkring 100 kampklædte betjente afspærrede en gade, der fører til regeringskomplekset, for at stoppe marchen.

Det fik demonstranterne til at kaste med sten og hjemmelavede røgbomber. Desuden blev et politikøretøj stukket i brand, viser billeder fra stedet.

Snesevis af demonstranter blev fragtet derfra i ambulancer eller bag på motorcykler.

Kun omkring seks procent af Thailands godt 66 millioner indbyggere er færdigvaccinerede.

Det meste af landet, herunder også Bangkok, er lukket ned for at begrænse smitten. Der er udgangsforbud om aftenen, og det er forbudt at samles mere end fem personer.

Alligevel har der i de seneste uger været adskillige demonstrationer i Bangkoks gader.

Også Prayuths tidligere politiske allierede har været på gaden i frustration over regeringens håndtering af situationen.

Sidste år oplevede Bangkok en bølge af store demonstrationer mod Prayuth. Det var særligt unge thailændere, der demonstrerede med krav om mere demokrati.

Protesterne har dog ikke været nær så store i år. Det skyldes dels coronapandemien, dels at mange af lederne er blevet anholdt.

Prayuth er tidligere hærchef. Han kom til magten ved et kup i 2014 og er siden blevet valgt ved et stærkt kritiseret parlamentsvalg.

Ankestyrelsen vurderer nu, at de ikke vil gå ind i sagen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor forældrene Heidi og Bo Trawel har fået bevilliget tre gange en halv times samvær med deres døende søn Marco Trawel.

Marco Trawel lider af den alvorlige, og sjældne nervesygdom Leighs Syndrom, og han har siden slutningen af april været indlagt på hospice på Djursland.

Der findes ingen behandling for Leighs Syndrom. Det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.

Så længe lever Marco Trawel måske ikke. Han fylder et år på tirsdag, og sygdommen er så fremskreden, at hans læge for fem måneder siden anslog, at han havde seks måneder tilbage at leve i.

Marco Trawel blev anbragt hos en plejefamilie, da han var knap to måneder gammel.

Heidi og Bo Trawel har nu en uge til at forsøge at få styrelsen til at ændre den vurdering og imødekomme deres ønske om være på det hospice, hvor Marco Trawel er indlagt.

- Det her handler ikke om, at forældrene ønsker mere samvær eller få flere rettigheder. Det handler om, at de vil have lov til at være Marcos forældre i den sidste tid, han har, siger Mette Valentin.

Hun er privatpraktiserende socialrådgiver og har de seneste tre uger repræsenteret Heidi og Bo Trawel.

Mette Valentin understreger, at forældrenes ønske er at kunne være forældre på lige fod med plejeforældre eller andre forældre til biologiske børn, der er indlagt på hospice.

I Ankestyrelsens foreløbige vurdering lægges der netop vægt på, at Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet de relevante afgørelser om blandt andet samvær ved at vurdere ud fra hans aktuelle tilstand.

Mette Valentin peger i den forbindelse på, at forældrene har et ønske om at følge lægernes anbefalinger i forhold til, hvor meget kontakt Marco Trawel kan håndtere.

- De vil gøre alt, hvad de bliver bedt om, og det gør de også. De beder heller ikke om at få mere samvær. De beder om at få lov til at være Marcos forældre i den sidste tid, siger hun.

Tina Wahl, socialchef i Faaborg-Midtfyn Kommune, er glad for, at styrelsen vurderer, at kommunen har handlet korrekt.

- Der er tale om en meget trist og kompliceret sag. Kommunens fokus har hele tiden været på Marcos tarv, og jeg er derfor glad for, at Ankestyrelsen er enig med Faaborg-Midtfyn Kommune i den tilgang, vi har haft, og også fortsat vil have, med et primært fokus på Marcos behov, men med hensyntagen til forældrenes behov, skriver hun til TV 2 Fyn.

Nu kan familien og kommunen sende deres bemærkninger til sagen til Ankestyrelsen, der træffer endelig afgørelse om en uge.

Det var ikke nogen glædens dag, da nordjyske Joakim Mersholm modtog sin invitation til coronavaccination.

- Jeg tænkte: ”Det inkluderer en nål, så det skal jeg i hvert fald ikke”, fortæller han til TV 2.

Joakim Mersholm er en af de danskere, der lider af nåleskræk, og tanken om at skulle stikkes huede ikke den 27-årige pædagogassistent.

I to uger gik han og overvejede, om han alligevel skulle takke ja til vaccinen. Han konsulterede intet mindre end 15 venner og bekendte, som samlet set berettede om meget få og milde bivirkninger og vigtigst af alt, at de ikke kunne mærke stikket.

- Så takkede jeg ja, om ikke andet for det store fællesskabs skyld, siger han.

Ni dage senere fik Joakim Mersholm så sit første Moderna-stik. Men det skulle ikke forløbe helt bekymringsfrit.

Mens Joakim Mersholm overvandt sin frygt, er det helt sikkert ikke alle nåleforskrækkede danskere, der har gjort det samme.

Hvor mange danskere der har fravalgt coronavaccinen på grund af vaccinefrygt, findes der dog ikke officielle tal på. Myndighederne registrerer nemlig ikke årsagerne til, at folk undlader at takke ja til vaccinen, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Hvad vi ved er dog, at 73 procent af danskerne indtil nu har fået første vaccinestik. Samtidig ventes omkring fem procent af danskerne at takke nej til vaccinen på grund af vaccineskepsis, vurderede Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet tirsdag over for DR. Han er leder af HOPE-projektet, der forsker i danskernes coronaadfærd.

Rigshospitalet vurderede i februar over for Ritzau, at op mod 25 procent af danskerne menes at lide af nåleskræk. I samme artikel anslog to læger, at op mod hver tiende dansker har så voldsom nåleskræk, at det kunne få dem til at sige nej til en coronavaccine.

I Nordjylland har Joakim Mersholm døjet med frygten for nåle, så længe han husker. Og faktisk er det helt normalt, at nåleskræk er en fast følgesvend gennem livet.

Mange, der lider af skræk for nåle, har nemlig en medfødt refleks - den vasovagale refleks - som gør, at de let bliver svimle eller ligefrem besvimer, når de ser en kanyle. Det fortæller speciallæge i psykiatri Marianne Geoffroy til TV 2.

- Ved vasovagale anfald udvider de store blodkar sig i benene og slapper for meget af. Blodet hober sig op og løber fra hovedet, man bliver svimmel og føler, at man skal besvime, forklarer Marianne Geoffroy.

- Det er ikke noget, man kan lave om på, da det er medfødt. Men man kan modvirke det ved at erkende, at man har netop denne type reaktion, siger Marianne Geoffroy.

Andre, der lider af nåleskræk, har haft ubehagelige oplevelser med at blive stukket tidligere i livet og har derfor udviklet en nålefobi.

- Alle børn er i starten bange for at blive stukket. Derfor forsøger man så godt som muligt at forberede og forklare og belønne mod hos de små. Det er en naturlig ting at være bange for stikket, så derfor skal man trænes i at acceptere det, siger hun.

I bunden af artiklen kan du læse fire råd fra Marianne Geoffroys til at modvirke nåleskrækken ved vaccination.

15. juli skulle Joakim Mersholm have sit første stik, men allerede dagen inden havde tankerne meldt sig:

- Hvad nu hvis jeg er allergisk, hvis jeg besvimer, eller hvis vaccinatøren rammer forkert, tænkte han.

- Der var 120 overvejelser og tanker, og det kriblede i fingrene for at aflyse. Jeg havde svedige håndflader og sov kun to timer dagen inden, fortæller Joakim Mersholm.

På vaccinationscenteret mødte den 27-årige nordjyde dog en rar og erfaren sygeplejerske, der fik ham til at glemme de negative tanker.

Hun fortalte ham, hvor sejt det var, at han trodsede sin frygt, og hun talte om alle mulige ting, der ikke havde med stikket at gøre.

- Så tænkte jeg ikke yderligere over, at hun skulle stikke mig. Jeg mærkede ikke selve stikket. Sygeplejersken fik mig til at falde til ro, fortæller Joakim Mersholm.

Ude i ventelokalet vendte de nervøse tanker dog tilbage i de 15 minutter, man skal blive til observation efter stikket. Men intet skete, og så kunne Joakim Mersholm rette snuden hjemad.

- Jeg vil faktisk beskrive det som en rigtig god og tryg oplevelse, siger han.

13. august venter andet stik, men de urolige tanker har endnu ikke meldt sig, fortæller nordjyden.

Belært af erfaringen fra første stik har han dog ændret sin vaccinationstid til klokken 9:20 om morgen i stedet for en eftermiddagstid.

- Så skal jeg ikke gå og være nervøs en hel dag. Men jeg er dog helt sikkert mindre nervøs ved andet stik alligevel, siger Joakim Mersholm.

Goddag kære læser og velkommen til dagens overblik på den sidste hverdag i skolernes sommerferie.

Her til eftermiddag ankom to guldmedaljevindere til Københavns Lufthavn. Og badmintonspilleren Viktor Akselsen og Laser Radial-sejleren Anne-Marie Rindom fik præcis den glædelige velkomst, de fortjente.

To andre atleter, der ligeledes fortjener et brag af en hjemkomstfest, er de to danske damer, der i dag tog sølv i parløb i banecykling ved OL.

Vi lægger ud med historien om netop den dejlige dåd.

Det var første gang i historien, at kvinder skulle køre parløb i banecykling ved OL, og danskerne var ikke på forhånd medaljefavoritter. Men efter 120 omgange i en finale præget af styrt og drama, leverede Julie Leth og Amalie Dideriksen, hvad en ekspert har kaldt for ”en kæmpe præstation både taktisk og styrkemæssigt”, og det var altså godt nok til en sølvmedalje.

Storbritannien vandt guld, men de var også storfavoritter, har folk med mere forstand på banecykling end undertegnede vurderet. Derfor fejrede danskerne sølvet, som var det guld.

Der var heller ingen tvivl om, at danskerne gav de stakkels banecykler alt, hvad atleterne overhovedet havde i sig. Faktisk gav Julie Leth så meget, at hun umiddelbart efter løbet fik et ildebefindende. Hun er heldigvis helt okay, og har nu fortjent en sommerferie.

En tørke der varer i et årti. Det synes at være realiteten i dele af Sydamerika. Andesbjergene kæmper nemlig endnu en gang med udeblivende snefald, på trods af at det er vinter på den sydlige halvkugle.

I år er manglen på sne dog helt ekstrem, og udover at det betyder, at mange skiområder i regionen må holde lukket, kan det få katastrofale følger for de mennesker langs bjergkæden, som sætter deres lid til snefald i bjergene for at få vand.

Satellitbillederne taler deres tydelige sprog, og argentinske forskere koder det langvarige og fortsat mere alvorlige vejrfænomen tæt sammen med global opvarmning.

Det var en regulær bombe, der ramte fodboldverdenen, da FC Barcelona torsdag aften meldte ud, at argentinske Lionel Messi stopper i klubben. Her har han ellers har brugt de seneste 20 år af sit liv, men klubben er ganske enkelt løbet tør for penge, lød det.

På et pressemøde sagde klubbens præsident, Joan Laporta, at klubben for tiden bruger 110 procent af alle sine indtægter på lønudgifter. Nuvel. Den var nok heller ikke gået ret længe i mange andre virksomheder.

Men hvor skal Lionel Messi, der adskillige gange er kåret som verdens bedste fodboldspiller, så hen nu? Ifølge fodboldredaktør på TV 2 SPORT Carsten Werge handler det om, hvem der har råd. Flere medier skriver dog, at franske Paris Saint-Germain har taget kontakt til Messi.

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at op til 16.000 retssager risikerer at skulle gå om, fordi Danske Bank har sendt forkerte oplysninger til domstole. Da banken har kendt til problemerne i årevis, kan det ifølge bankens egne advokater få særdeles alvorlige konsekvenser for både banken og dens ledende medarbejdere.

Det viser interne dokumenter og et hemmeligstemplet notat, som TV 2 og Berlingske er kommet i besiddelse af.

På Christiansborg har sagen vakt opsigt. Faktisk i en sådan grad, at Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har trukket både justitsministeren, erhvervsministeren og finansministeren i samråd. Desuden vil partierne have Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldt for bagmandspolitiet, på banen.

I denne tid betyder fredag også, at der er dugfriske rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet, og endnu engang ser det næsten imponerende kedeligt ud.

Tre franske regioner går fra at være grønne til at være gule, således at hele Frankrig nu er gul. Ligeledes farves den italienske ferieø Sardinien, og det samme gør Østmakedonien og Thrakien i Grækenland, Vallonien i Belgien og store dele af Schweiz.

At et land er gult betyder, at du skal testes, når du vender hjem, medmindre du er vaccineret. Ingen grønne rejsenyheder denne fredag.

***

Det, kære overblikslæser, var alt for denne gang. Vi skrives ved mandag - indtil da krydser vi fingre for, at håndboldherrerne snupper OL-guld i weekenden.

Rigtig god weekend.

En stor del af de coronasmittede forrige uge var personer, der vendte hjem til Danmark fra ferie i udlandet. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en meddelelse.

30 procent af smittetilfældene i Danmark i uge 30 var danskere, der havde været på udlandsrejse inden for de seneste 14 dage.

Syv procent af smittetilfældene i uge 30 var personer, der havde været i Tyrkiet inden for 14 dage.

Dermed har Tyrkiet overhalet Spanien som den feriedestination, hvor flest er kommet hjem til Danmark med coronasmitte.

- Vi kan se, at der er flere, der kommer hjem fra Tyrkiet med smitte, og det er selvfølgelig et problem, siger Frej Jackson, der er fungerende chef for Borgerservice ved Udenrigsministeriet.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at sker det, så skal man i isolation i Tyrkiet, og man skal selv betale for det, siger han.

Udenrigsministeriet har ikke tal for, hvor mange danskere, der sidder i karantæne i Tyrkiet, men Frej Jackson fortæller, at der jævnligt er danskere, der ringer med besked om, at de er blevet smittede og skal i karantæne.

Borgerservice håber dog, at tendensen vender, når sommerferien går på hæld i løbet af august.

Hvis man er blevet smittet på en rejse, risikerer man at smitte andre, når man vender hjem, advarer SSI.

- Vi råder derfor rejsende fra Tyrkiet til at være særligt opmærksomme på risikoen for smitte og til eventuelt at blive testet, før de sætter sig ind i flyet, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de kan være blevet smittet, siger Peter Henrik Andersen, afdelingslæge hos SSI, i meddelelsen.

Tyrkiet er orange i Udenrigsministeriets rejsevejledning, og det betyder, at ikke-nødvendige rejser frarådes for ikkevaccinerede.

- Hvis man ikke er vaccineret, så fraråder vi, at man rejser til Tyrkiet. Hvis man alligevel rejser som ikke-vaccineret, så skal man være opmærksom på, at der gælder krav om test og isolation, når man kommer hjem fra Tyrkiet, siger Frej Jackson fra Borgerservice.