Selvom flokimmunitet ikke længere er en realitet, skal vi ikke forvente pressede hospitaler, nedlukninger og restriktioner i samme omfang som tidligere.

Overhovedet ikke.

Sådan siger afdelingschefen i infektionsberedskabet i Statens Seruminstitut, Tyra Grove Krause, til TV 2, efter at hun i går i et interview med BT kom med den opsigtsvækkende melding, at Danmark ikke længere kan opnå flokimmunitet.

Noget som ellers har været endemålet, siden coronapandemien brød ud i marts sidste år.

- Det er ikke det samme som, at vi ikke kan få en normal hverdag tilbage. Det kan vi godt. Også selvom vi ikke har flokimmunitet. Vaccinerne er nemlig rigtig gode til at beskytte mod alvorlig sygdom, siger Tyra Grove Krause og fortsætter:

- Men vi skal bare være forberedte på, at vi stadig vil se smittespredning henover efteråret.

Dén smittespredning kommer primært til at foregå på skoler og i daginstitutioner, forudser flere eksperter.

Simpelthen fordi børn under 12 år ikke bliver vaccineret.

Men at flere børn bliver smittede, er vi nødt til at acceptere, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet:

- Nu er vi nået til det punkt, at vi ikke kan komme længere med vacciner. Alle voksne er vaccineret, og vi er kommet langt med at vaccinere børn og unge, og når vi ikke kan komme længere den vej, så er der ikke andet at gøre end at sige, at hvis vi skal længere – uden at lukke samfundet ned – så er vi nødt til at begynde at acceptere, at der kommer en virusspredning i samfundet, som betyder, at nogen får immunitet af naturlig vej.

Tyra Grove Krause bakker op:

- Vores tærskel har hævet sig i forhold til, hvad for et smittetal, vi kan acceptere. Fordi vi har så mange, der er vaccinerede, vil dem, der bliver smittet, kun have en lille risiko for at få et alvorligt forløb, siger hun.

Og det er det vigtigste formål, lyder det: At forebygge alvorlig sygdom. Ikke at eliminere virus.

I begyndelsen af epidemien mente fagfolk, at flokimmunitet ville være opnået, når 60 procent af befolkningen var immune.

Men med den mere smitsomme Delta-variant blev grænsen flyttet til 85 procent, og den grænse, har SSI nu indset, er uopnåelig, fordi vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og fordi børn under 12 år ikke bliver vaccineret.

Selvom flokimmunitet ikke længere er muligt, skal folk dog lade sig vaccinere, lyder det:

- Det er utrolig vigtigt. Jo flere i befolkningen, der er vaccinerede, jo lavere smittetryk vil vi få, og jo færre indlæggelser og dødsfald vil vi se.

- Det er også vigtigt, at får man symptomer – selvom man er vaccineret – så skal man stadig lade sig teste, for man kan altså godt være smittet, selvom man har fået vaccinen, og man kan også godt smitte andre, siger Tyra Grove Krause.

Sundhedsstyrelsen lemper nu retningslinjerne for landets skoler, så hjemsendelser kun finder sted ved større smitteudbrud. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Vi vil meget gerne være med til at få skolegangen tilbage til det normale før coronaepidemien. Vi ved, det er vigtigt for børns trivsel, at hverdagen er genkendelig. Derfor er vores prioritet at sikre, at skolerne forbliver åbne, så vidt det er muligt, siger Andreas Rudkjøbing, der er læge i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

De nye retningslinjer betyder, at hjemsendelser kun finder sted "ved større smitteudbrud eller andre særlige situationer".

Styrelsen nævner, at det kan være ved smitte af 30 til 40 personer, ved en superspredningsbegivenhed på skolen, eller hvis der er tale om nye og særligt bekymrende coronavarianter på skolen.

Samtidig ændrer Sundhedsstyrelsen definitionen af, hvem der er nær kontakt til en smittet i dagtilbud, skoler og på andre uddannelser. Fremover skal en nær kontakt have været under en meter fra en smittet person i 15 minutter eller mere for at blive nær kontakt.

Tidligere skulle en hel klasse hjemsendes, hvis en enkelt elev var smittet, da resten af klassen blev betragtet som nære kontakter til den smittede.

Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccination af børn fra 12 år og op er med til at inddæmme smittespredningen på landets grundskoler, når størstedelen af børnene har gennemført en vaccination. Det vil også sænke behovet for testning og hjemsendelser, skriver styrelsen.

- Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor til, at flere forældre bestiller tid til vaccination, så de, der ønsker vaccination, kan komme i gang med deres vaccination så hurtigt som muligt.

Fra politisk side er der blevet rejst kritik af, at der få dage inden skolestart endnu ikke var kommet nye retningslinjerne for skolerne, skrev Politiken torsdag. . De tidligere udmeldte retningslinjer var fra 5. februar.

Der er knap 700.000 elever i grundskolen, der er påvirket af lempelserne.

Det bliver fra lørdag endnu mere besværligt for ferielystne danskere at rejse ud i Europa.

Delta-varianten af coronavirus har stadig godt fat i flere europæiske lande, hvilket betyder ændringer i Udenrigsministeriets ugentlige rejsevejledninger for EU og Schengenlandene.

Rejsevejledningerne bliver løbende ændret på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I Frankrig bliver tre af landets regioner i den nordlige del af landet ændret fra grøn til gul:

Dermed er hele Frankrig nu farvet gul i rejsevejledningen.

Når et land markeres med gult er udenrigsministeriets anbefaling, at man udviser ekstra forsigtighed på rejsen.

Konkret betyder den gule farve, at man til enhver tid bør være opmærksom på ens personlige sikkerhed, og at man samtidig bør holde sig opdateret om udviklingen omkring coronasmitte via de lokale myndigheder, nyhedsmedier og ens rejsebureau.

Samtidig bliver den populære italienske ø Sardinien også gul.

I Grækenland skifter de to regioner, Østmakedonien og Thrakien, status fra grøn til gul, hvilket ligeledes er gældende for regionen Vallonien i Belgien.

Rejsevejledningerne fra Schweiz ændres også.

Landet bliver gult - på nær følgende regioner, der stadig vil være grønne:

Dermed vil personer, som hverken er vaccinerede eller tidligere smittet, blive afkrævet en test, når de vender tilbage til Danmark fra de nævnte områder i henholdsvis Frankrig, Italien, Grækenland, Belgien og Schweiz.

Ændringerne i rejsevejledningerne er gældende fra lørdag 7. august klokken 16.

Det seneste døgn er der 865 personer i Danmark, som har fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

De 865 positive tilfælde er fundet blandt 60.097 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive tilfælde det seneste døgn er dermed 1,44 procent. Det er marginalt lavere end de foregående tre dage, men stadig til den høje side for august og juli.

Det seneste døgn er der også foretaget 91.640 lyntest, der er de test, hvor man podes i næsen. Positive resultater herfra fremgår dog ikke af SSI's opgørelse, da der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

Med det seneste døgns test er det samlede antal lyntest under epidemien ved at overgå det samlede antal PCR-prøver. I fredagens opgørelse er det 768.276 test, der adskiller PCR-prøverne fra lyntestene.

På landets hospitaler er 69 personer indlagt med coronavirus. Det er syv flere end i torsdagens opgørelse.

Ifølge Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, skal vi ikke bekymre os over, at antallet af indlagte er steget.

- Det vigtige er, at smittetallet har været under 1000 den seneste uge. Så må vi se, hvordan antallet af indlagte udvikler sig over den næste uges tid.

Lars Østergaard hæfter sig også ved, at positivprocenten er faldet til 1,44 procent.

- Det viser, at vi har en meget stabil forekomst af corona i øjeblikket.

Ud af de 69 er 12 indlagt på intensiv, og af dem får 10 hjælp af en respirator.

Der er ikke registreret coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien fortsat er 2552.

I myndighedernes vaccinationsindsats er der det seneste døgn blevet givet yderligere 51.187 doser med coronavaccine.

Dermed er det nu 4.265.629 personer, der er påbegyndt vaccinerede, mens 3.381.523 personer er færdigvaccinerede.

De to tal udgør henholdsvis 72,9 og 57,8 procent af den samlede befolkning.

I Grækenland er de brande, der har hærget i den seneste uge, nu så voldsomme, at de er "ude af kontrol".

Sådan lyder det i den græske avis Kathmirini fredag morgen.

Midt om natten måtte tusindvis af grækere således hastes ud af sengene og evakueres fra deres hjem i flere forstæder nord for Athen, mens flammerne fortsatte med at sprede sig i forskellige retninger.

Ifølge den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis står landet lige nu over for en opgave uden fortilfælde, efter at mange dages hedebølge har "omdannet hele Grækenland til en krudttønde" - og intet i vejrprognoserne tyder på, at naturbrandene er ved at gå ud foreløbigt.

Hedebølgen i Sydeuropa har i denne uge fået de græske temperaturer op på omkring 44 grader, og selvom temperaturen i disse dage falder lidt igen, ventes den i weekenden alligevel at komme over de 40 grader.

Samtidig nærmer naturbrandene sig med hastige skridt hovedstaden Athen, hvorfra flammerne på nuværende tidspunkt kan ses i horisonten omkring 30 kilometer uden for storbyen.

Torsdag brød 99 nye brande ud ifølge mediet Kathmerini, og det bringer det samlede antal brande op på 145. På nuværende tidspunkt kæmper flere hundrede brandfolk for at holde brandene nede og væk fra millionbyen.

Torsdag aften gik premierminister Kyriakos Mitsotakis på nationalt tv for at advare befolkningen om en "truende nat" med meget vind forude:

- Desværre har vi endnu ikke set det værste, sagde han til grækerne.

Han bad dem samtidig om at evakuere, hvis det bliver nødvendigt, og undgå unødvendige rejser i landet.

På øen Evia, som ligger i nærheden af Athen, blev beboerne torsdag aften advaret om brandene af øens kirkeklokker:

- Situationen er ude af kontrol, og flammerne er mere end 40 meter høje, udtalte den lokale borgmester, George Tsapourniotis.

I Athen har hedebølgen desuden fået myndighederne til at lukke delvist ned for populære turistdestinationer som det antikke Akropolis.

Omkring 13.000 danskere har ifølge Udenrigsministeriet tilmeldt sig Danskerlisten i Grækenland – en liste, der giver de danske myndigheder et overblik over antallet af danskere, der befinder sig i udlandet på nuværende tidspunkt.

En af de danskere, der lige nu opholder sig i Athen, er Dorte Wimmer. Hun er på ferie med sin familie i den græske storby efter en uge på øen Santorini.

Og selvom hun og familien trives godt i varme, er hedebølgen stort set umulig at opholde sig i – og så har luften over storbyen været indhyllet i aske denne uge.

- Vi tog på rooftop bar på vores hotel tirsdag aften, men der regnede med aske, og tjenerne gik og tørrede aske af bordene hele aftenen, siger hun til TV 2 og fortæller samtidig, at hovedstaden lugter kraftigt af røg, når man går udenfor.

Dorte Wimmer og hendes familie, der rejser hjem til Danmark lørdag, oplever, at de er stort set de eneste på gaden, når de bevæger sig ud, og de få andre turister, der er, opholder sig primært inden for på hotellerne.

Selvom man skulle tro, at hedebølgen i sig selv spiller en afgørende rolle for de voldsomme naturbrande, er det ikke tilfældet.

Det er nemlig en meget uheldig kombination af flere faktorer, der får flammerne til at hærge i Grækenland, fortæller TV 2 VEJRETs meteorolog Sebastian Pelt.

- Selvom 45 grader er meget, kan det ikke alene give brand. Men et cigaretskod eller et stykke glasskår, der reflekterer lyset, er nok. Og når der samtidig er mangel på vand og en høj temperatur, bliver naturen til en krudttønde, siger han.

Tilsætter man den vind, Grækenland oplever i disse dage, er det pludselig en meget farlig sammensætning – det giver nemlig kun yderligere næring til branden.

Ifølge Sebastian Pelt er der intet i prognoserne, der tyder på, at naturen har tænkt sig at hjælpe til med brandslukningen i den kommende tid. For der er hverken mindre vind eller mere regn på vej, siger han.

Desuden kan kortslutning i kraftværkerne også være med til at skabe gnister, og på den måde kan hedebølgen indirekte have spillet en rolle – det græske elnet har nemlig længe været under massivt pres, fordi behovet for nedkøling fra airconditionanlæg har været større under sommerens høje temperaturer.

Tidligere på ugen opfordrede de græske myndigheder befolkningen til at holde sit elforbrug på et minimum i et forsøg på at undgå et totalt kollaps af elnettet i landet.

Det er ikke kun i Grækenland, at naturbrandene raserer lige nu. Også i den sydvestlige del af Tyrkiet, som vender mod Grækenland, har voldsomme brande hærget og kostet flere menneskeliv.