Australiens hovedstad og politiske centrum, Canberra, er fra torsdag beordret i nedlukning i syv dage, efter at der er konstateret ét tilfælde af coronasmitte.

Nedlukningen indebærer, at de omkring 400.000 indbyggere i videst muligt omfang skal holde sig hjemme.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Canberra har ikke oplevet noget lignende siden en national nedlukning i pandemiens tidlige dage i 2020.

- Det her er den mest alvorlige sundhedsrisiko, vi har stået over for i territoriet i år. Eller faktisk siden pandemiens begyndelse, siger Andrew Barr, der er den ledende minister for Australian Capital Territory, hvor Canberra ligger.

Han tilføjer, at den smittede person har bevæget sig rundt i lokalsamfundet inden en test viste, at vedkommende var positiv.

Lange køer efter udmeldning

Kort tid efter nedlukningen blev offentliggjort, begyndte folk at strømme til dagligvarebutikkerne. De fleste af dem uden at bære mundbind. Myndighederne appellerer til folk om ikke at hamstre varer.

- Der er ingen grund til at foretage panikindkøb. Og vores vigtigste budskab til folk er, at de skal være tålmodige, være venlige over for hinanden, og tænke sig om, siger hovedstadens sundhedsminister, Rachel Stephens-Smith, ifølge AFP.

I modsætning til mange andre lande har Australien i månedsvis været stort set fri for coronarestriktioner. Men det har den særligt smitsomme Delta-variant ændret på.

Australiens to største byer, Sydney og Melbourne, er aktuelt lukket ned. Det er sket efter flere udbrud af varianten. Det rammer over ti millioner mennesker.

I Sydney er der siden udbruddet begyndte i slutningen af juni registreret omkring 6500 smittetilfælde og 36 coronarelaterede dødsfald.

19,4 vaccinerede

I forhold til de fleste andre industrialiserede lande er Australien sluppet nådigt gennem pandemien. Der har været 946 dødsfald i en befolkning på godt 25 millioner.

Danmark med cirka 5,8 millioner indbyggere har omkring 2500 dødsfald.

Til gengæld er antallet af færdigvaccinerede i Australien langt lavere end i sammenlignelige lande. Kun 19,4 procent er fuldt vaccineret.

Ifølge The Guardian rækker det kun til en placering som nummer 35 ud af de 38 lande i den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

Det første udbrud af coronavirus i Kina i efteråret 2019 kan godt være startet af en ansat på et af byens laboratorier, som er blevet smittet af en flagermus under feltarbejde eller på et af laboratorierne i Wuhan.

En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Det vurderer Peter Embarek, der var leder af det eksperthold, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendte til Kina i foråret 2021 for at undersøge sygdommens oprindelse.

Faktisk siger han nu til TV 2, at det hører til en af de sandsynlige teorier, at en person med tilknytning til et laboratorie var den første smittede.

Fra "ekstremt usandsynligt" til "sandsynligt"

Eksperterne fra WHO udgav ellers en rapport efter rejsen til Kina, hvor teorien om at coronasmitten begyndte med et udslip fra et laboratorie i Wuhan blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig".

Til gengæld var det ifølge eksperterne "sandsynligt", at pandemien begyndte ved, at en flagermus smittede et menneske.

Og nu siger Peter Embarek så, at smitten godt kan være sket ved indsamling af – eller arbejde med – flagermus i forbindelse med den forskning, der fandt sted i Wuhan.

Altså at en smittet laboratoriemedarbejder er et sandsynligt scenarie trods formuleringerne i rapporten.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.

Han understreger, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er laboratoriet?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019"

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Men eksperterne fandt frem til flere ting, som ifølge Peter Embarek bør undersøges yderligere.

Et svært samarbejde med Kina

Flagermusene er centrale i efterforskningen af, hvor sygdommen kommer fra, da den nærmeste kendte slægtning til den virus, som er skyld i pandemien, lever i flagermus af arten hesteskonæser.

Der lever ingen af den type hesteskoflagermus i det fri i Wuhan-området, og de eneste personer, som man med sikkerhed ved, har været tæt på hesteskoflagermus er ansatte ved byens laboratorier.

Alligevel var det vanskeligt for WHO's eksperthold overhovedet at drøfte laboratorieteorien med kineserne.

- Indtil 48 timer før vi var færdige med hele missionen, havde vi stadig ikke nogen aftale om, at vi ville snakke om laboratoriedelen i rapporten, så det var lige til det sidste, at der blev diskuteret, hvorvidt det skulle med eller ej, siger Peter Embarek.

Det var dog lykkedes eksperterne at besøge to laboratorier i Wuhan.

Begge laboratorier arbejder – eller har arbejdet – med flagermus, og her sørgede de kinesiske myndigheder for at samle en gruppe ansatte, der kunne svare på spørgsmål.

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, siger Peter Embarek.

Det andet laboratorie i Wuhan

Selvom det topsikrede laboratorie hos Wuhans Institut for Virologi har fået mest opmærksomhed, er der ifølge lederen af WHO's eksperter også grund til at se på det andet, som er drevet af de kinesiske sundhedsmyndigheder (CDC).

- Deres sidste publikation om arbejdet med flagermus var fra 2013, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har arbejdet med flagermus siden. Så vidt vi forstår, så arbejder de mest med parasitter, og ikke så meget med virus, så de har arbejdet med parasitter fra flagermus, siger Peter Embarek.

Under besøget gjorde han en opsigtsvækkende betragtning.

- Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er det her laboratorie?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019. Der flyttede vi til de her nye laboratorier 2. december 2019", siger Peter Embarek.

CDC's nye lokaler ligger kun 500 meter fra det marked, der var pandemiens epicenter i de første uger i december 2019.

- Det er interessant, at laboratoriet flyttede 2. december 2019. Det er den periode, hvor det hele startede, og man ved, at når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt, siger Peter Embarek.

Han tilføjer, at der er brug for at indsamle mere viden om, hvad der er foregået, hvis man vil blive klogere på, hvilken rolle CDC's laboratorie kan have spillet.

- Man skal også flytte virussamlingen, prøvesamlingen og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor vil det på et tidspunkt også være interessant at kigge på den periode og det her laboratorie, siger Peter Embarek.

De fire muligheder

Han fortæller, at WHO's besøg i Wuhan var af videnskabelig karakter og ikke en reel efterforskning.

Derfor afhang det meste af kinesernes velvillighed.

I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Da slutrapporten skulle skrives, blev der også forhandlet intensivt med kineserne om, hvad der måtte stå.

- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke spilde tid på det. Vi insisterede på, at vi skulle have det med, fordi det var en del af hele problematikken omkring, hvor virussen kom fra, siger Peter Embarek

Han fik kogt de mulige scenarier for, hvordan pandemien begyndte, ned til fire styk.

Enten havde en flagermus smittet et menneske direkte.

Eller også var et menneske blevet smittet af et produkt, der var inficeret med flagermusvirus.

Eller også havde en flagermus smittet et andet dyr, der så havde smittet et menneske.

Eller også var den begyndt på et af Wuhans laboratorier.

"Ekstremt usandsynligt" var et kompromis

Muligheden for, at et laboratorie var indblandet, var meget svær at komme igennem med over for Peter Embareks kinesiske forhandlingspartner.

- Jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", og det kunne han godt se, men han fortalte mig også, at for dem er det svært at acceptere den diskussion om et laboratorie, siger Peter Embarek.

Til sidst lykkedes det dog, hvis laboratorieteorien blev kategoriseret som "ekstremt usandsynlig".

Peter Embarek selv hældede til, at teorien var "usandsynlig", men gik på kompromis.

- Der var andre ting, jeg ville have på plads, før vi blev færdige. Så det var et bevidst valg, siger han.

Han har selv tænkt over, hvorfor laboratorieteorien mødte så megen modstand.

- Det er nok fordi, det er ensbetydende med, at der ligger en menneskelig fejl bag sådan en hændelse, og det er de ikke særlig glade for at indrømme. Der er dels den der traditionelle asiatiske følelse af, at man ikke skal tabe ansigt, og så fokuserer hele systemet også meget på, at man er ufejlbarlig, og at alt skal være perfekt. Det kan også være, at nogen vil skjule noget. Hvem ved? siger Peter Embarek.

De vigtige detaljer

Da ekspertgruppens rapport udkom, var alle fire mulige scenarier med, men selvom laboratorieteorien blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig", siger Peter Embarek altså nu, at man ikke skal se så snævert på ekspertgruppens definitioner.

- Man skal passe på, at man ikke deler og separerer de der fire hypoteser fuldstændig fra hinanden, fordi de er meget tæt linket sammen, og man kan godt have nogle scenarier, hvor man går fra den ene hypotese til den anden, siger han og kommer med et eksempel.

- Laboratorieudsliphypotesen dækker faktisk flere scenarier. Et af dem er, at en medarbejder på laboratoriet bliver smittet ude i felten, mens han eller hun samler prøver i en flagermusgrotte. Selvom den hører med under laboratorieudslip, hører den også med under den første hypotese, vi har, altså direkte overførsel fra flagermus til menneske, og den hypotese har vi betragtet som en sandsynlig hypotese, siger Peter Embarek.

En helt anden type undersøgelse

Hvis teorien om, at coronavirus måske undslap fra et laboratorie eller kom ud i Wuhan fra en laboratoriemedarbejder, skal undersøges nærmere, vil det ifølge Peter Embarek kræve et helt andet niveau af samarbejde fra kinesisk side.

- Så er det ikke videnskabelige studier mere, så er det mere sådan nogle audits, hvor man foretager en nærmest politiagtig undersøgelse og går ind og tjekker alt, hvad der er på sådan et laboratorie, siger han.

- Man skal tjekke sikkerhedsbøger, laboratoriebøger, forskningsplaner og biosamlinger. Man går det hele igennem og interviewer alle de ansatte separat. Så det er en helt anden type arbejde end videnskabelige undersøgelser, siger Peter Embarek.

En af de forskere, der bakker op om en yderligere undersøgelse af forholdene i Kina, er den danske evolutionsbiolog og professor på UC Berkeley i Californien Rasmus Nielsen.

- Jeg har været ude tidligere og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk. Det var ikke særlig sandsynligt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Han er dog ikke længere helt så afvisende.

I begyndelsen af juni skrev han for eksempel på Twitter, at han gerne vil have opklaret, om der rent faktisk var et læk.

Han ønsker klarhed, fordi de kinesiske myndigheder pludselig er begyndt at føre streng kontrol med forskning i sygdommens oprindelse i Kina.

- Når jeg alligevel synes, vi skal undersøge hypotesen om et laboratorielæk, så er det af flere forskellige grunde. En af dem er den måde, den kinesiske regering har forholdt sig på. De har prøvet at undertrykke al forskning inden for det her område. Vi kan jo ikke vide, om det er fordi, de bare vil prøve at kontrollere fortællingen, eller om det er fordi, de har noget at skjule, siger han.

Indtil videre har myndighederne i Kina kun forholdt sig til laboratorieteorien et enkelt sted, nemlig i WHO's rapport.

Og selvom kineserne er ekstremt afvisende, mener chefforhandler Peter Embarek, at det var en sejr overhovedet at få dem til at tale om det.

- Der er kun fire sider i rapporten om det, men det er fire meget specielle sider. Fire gyldne sider vil jeg sige, vi har her. Det er det eneste sted, hvor man snakker om det fra kinesisk side, siger han.

Efter WHO's besøg i Wuhan har Kina kun forholdt sig til muligheden for et laboratorieudslip i afvisende vendinger.

16. juli 2021 kom WHO med en plan for yderligere studier i Kina.

Her foreslår organisationen blandt andet at gennemføre audit, som er tilbundsgående politimæssige undersøgelser af relevante laboratorier i Wuhan.

Men Kinas vicesundhedsminister, Zeng Yixin, afviste blankt et nyt besøg.

- Da jeg først så WHO's anden fase i efterforskningen af coronavirussens oprindelse, blev jeg for at være helt ærlig meget overrasket, sagde Zeng Yixin.

- I planen er hypotesen om, at Kina har overtrådt laboratorieprocedurerne og forårsaget et laboratorielæk prioriteret som en af de ting, der skal efterforskes. I den henseende synes jeg, at planen tilsidesætter sund fornuft og er i modstrid med videnskaben, lød det fra styrets repræsentant.

Se dokumentaren 'Virusmysteriet' lige nu på TV 2 Play.

Det har tilsyneladende haft den ønskede effekt, at Storbritannien i maj besluttede at fraråde folk under 40 år at få coronavaccinen fra AstraZeneca.

I hvert fald har britiske forskere de seneste mange uger ikke registreret et eneste tilfælde af en sjælden bivirkning bestående af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Det viser et nyt studie fra et britisk forskerhold onsdag.

- Det har været en stor lettelse

Symptomerne er også kendt som Vitt-syndromet. De er blevet betegnet som en meget sjælden bivirkning af vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Bivirkningen har under pandemien i højere grad vist sig hos unge end hos ældre mennesker, og det har fået mange lande til at sætte aldersrestriktioner på AstraZenecas vaccine.

Ifølge studiet har 85 procent af alle, der er blevet ramt af symptomerne efter vaccinen med AstraZeneca i Storbritannien, været under 60 år.

Det er sket, selv om langt størstedelen af AstraZeneca-doserne er blevet givet til den ældre del af befolkningen.

Sue Pavord, der forsker i hæmatologi ved Oxford University og har ledet arbejdet med til at udarbejde rapporten, siger, at antallet af sager med bivirkninger efter en kraftig stigning igen er begyndt at falde, siden regeringen i maj begyndte at tilbyde folk under 40 år alternativer til AstraZeneca-vaccinen.

- Vi har ikke registreret nye tilfælde i de seneste fire uger eller deromkring. Det har været en stor lettelse, siger hun.

1 ud af 50.000

Ifølge studiet er det blandt vaccinerede med AstraZeneca under 50 år cirka en ud af 50.000, der er blevet ramt af de sjældne bivirkninger.

Det er på linje med tidligere estimater.

Forskerholdet håber, at studiet, der er blevet publiceret i New England Journal of Medicine, kan hjælpe med at gøre folk klogere på vaccinationsstrategier.

Men de understreger samtidig vigtigheden af at blive vaccineret, fordi alvorligt syge coronapatienter har en meget højere risiko for at blive ramt af andre typer af blodpropper.

Ifølge BBC registrerede den britiske sundhedsmyndighed, MHRA, i alt 399 tilfælde af de sjældne bivirkninger efter vaccination med AstraZenecas vaccine frem til 30. juni.

Det var ud af 24,6 millioner stik med første dosis og 21,5 millioner stik med anden dosis.

Vaccinen fra Johnson & Johnson bruges ikke i Storbritannien.

AstraZeneca-vaccinen blev tidligere i år taget ud af vaccinationsprogrammet i Danmark, men har siden maj været mulig at vælge i en tilvalgsordning.

Regulér hash – og luk Pusher Street.

Sådan lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen (S), der har øjnene rettet mod at indtage overborgmesterposten i København efter kommunalvalget i november.

Hun foreslår nu en forsøgsordning i hovedstaden, hvor cannabis skal sælges fra ”statsejede og statsdrevne salgssteder.” Det skal ske som del af en fælles kamp mod kriminalitet og utryghed, lyder det i et opslag på Facebook.

- I Socialdemokratiet i København ønsker vi, at vores by skal være en foregangsby og vil derfor søge om opbakning i Folketinget til – først og fremmest på forsøgsbasis – at regulere salget af cannabis gennem en legalisering, skriver Hæstorp Andersen.

Hun ønsker en model, der læner sig op ad ’Systembolaget’ i Sverige. Systembolaget er en svensk, statsejet butikskæde, som har monopol på detailsalg af spiritus, vin, øl og andre alkoholholdige drikke med mere end 3,5% alkohol.

- Vi ønsker, at vi skal have en legaliseringsmodel, hvor kommunen kan give tilladelse til at sælge hash under ordentlige og sikre forhold, lyder det.

Inden for de seneste år har der været flere alvorlige hændelser omkring Christianias hashmarked på Pusher Street, og det er den kriminalitet, som Hæstorp Andersen vil gøre op med.

Pusher Street skal lukke

Forslaget kommer i kølvandet på, at en 22-årig mand i juli blev skuddræbt ved indgangen til Pusher Street på Christiania. Yderligere en mand blev ramt af skud.

Volden og kriminaliteten omkring Pusher Street har fået omkring 100 christianitter til at gøre op med hashmarkedet.

I et nummer af Fristadens ugentlige avis ”Ugespejl” bliver der indkaldt til et fællesmøde for at sige endeligt stop for den ulovlige handel. Det skriver TV 2 Lorry, der har talt med initiativtager Klaus Naver.

- Vi ønsker ikke hashmarkedet på Christiania mere. Vi har ikke noget imod hashhandlen som sådan, men vi har noget imod den personfarlige kriminalitet, der følger med, siger han til mediet.

Det er disse christianitter, som Sophie Hæstorp Andersen vil komme i møde med forslaget, som hun mener vil fjerne salget fra Fristaden.

- Derfor bliver vi nødt til at handle på det her og bakke de christianitter op, der siger at, nu må det være slut med, at pusherstreet skal være Danmarks hash-supermarked, siger hun til TV 2 News onsdag.

København har forsøgt før

Sophie Hæstorp Andersen ser tilbage på en lang årrække, hvor hash har været ulovligt, men banderne alligevel har succes med at sælge det. Nu skal der en helt anden model til.

- De sidste 30-40 år har vi gjort det samme. Vi har med skiftende held prøvet at lave razziaer og slå hårdt ned på banderne og pusherne, siger Hæstorp Andersen til TV 2.

Socialdemokratiet i København har i mange år prøvet at få en forsøgsordning som denne indført, men hver gang er forslaget gået død i Folketinget.

Tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) forsøgte blandt andet i 2012, 2013 og 2014 at få opbakning til en forsøgsordning, hvor hash skulle sælges i kommunalt regi.

I 2019 var der et stort flertal i hovedstadens borgerrepræsentation, 44 ud af 55 medlemmer, men også denne blev tomlen vendt nedad fra regeringen.

Forslaget møder denne gang opbakning på Christiansborg. Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard vil endda tage det skridtet videre og indføre ”en landsdækkende legalisering på en treårig forsøgsordning”. Det skriver han på Twitter.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Kristian Hegaard, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Misbrugsekspert ønsker afkriminalisering, ikke legalisering

Sophie Hæstorp Andersen skriver på Facebook, at hun er enig i, at man som stat eller kommune ”ikke skal opfordre til brugen af skadelige stoffer”. Men lige i dette tilfælde handler det om at tage bandernes levebrød fra dem.

Spørger man misbrugsekspert og speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, er legalisering ikke den rette vej frem. Han taler i stedet for afkriminalisering af hash. Her skal det være slut med bøder og fængselsstraf for besiddelse af rusmidlet.

- Det straffer ikke unge for at gå rundt med hash i lommen, med en mængde der er defineret på forhånd. Pusherne bør stadig jagtes, for de vil gå rundt med mere end den legale mængde, siger han til TV 2.

Han henviser til at næsten halvdelen af unge under 25 har prøvet at ryge hash, men at størstedelen falder fra og har ikke et fast forbrug.

- Mange prøver det, men allerede efter et år falder en del fra. Hvorfor bliver de ikke ved? Vi får altid svaret, at hash ikke er et feststof – at sidde og stene ud til en fest er der ikke meget sjov ved.

Han afviser ikke, at både afkriminalisering og legalisering kan lokke flere til at prøve hash. Men her støtter han sig til, at de fleste vil falde fra igen.

- Det er unge, som har psykosociale problemer, som langt overvejende bliver hængende i hashproblemer. Dem har vi brug for at hjælpe, lyder det.

Det portugisiske forbillede

I 2001 indførte Portugal en lov, som afkriminaliserede besiddelse af hash og hårde stoffer.

Stoffer som cannabis, heroin, ecstasy, kokain og amfetamin er stadig ulovlige i Portugal, men det er muligt for borgere at være i besiddelse af mindre mængder stoffer, som ikke overskrider 10 dages forbrug, uden at det får strafferetlige konsekvenser.

Konkret har regeringen sat grænsen ved:

ét gram heroin, ecstasy eller amfetamin to gram kokain 25 gram cannabis

Da man indførte loven, så man en stigning i forbruget, men efterfølgende dalede det til et lavere niveau end før loven.

Det er denne model, som Henrik Rindom ønsker til Danmark.

- Vi har aldrig i Europa set et mere markant fald i rusmidler, end der gjorde i Portugal.

Om det er afkriminalisering eller legalisering, så ligger den afsluttende berøring hos regeringen og Folketinget, og her har der tidligere altså ikke været opbakning.

På Facebook opfordrer Hæstorp Andersen Folketinget og regeringen til at støtte op om kampen mod banderne og deres hashhandel.

- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at det fjerner al bandekriminalitet, men jeg tror alligevel, at det er en rigtig vigtig del at være med til at stække det.

Verdens bedste fodboldspiller blev i dag formelt præsenteret i Paris Saint-Germain - nu måske det mest stjernespækkede klubhold nogensinde?

Og så ikke mere om Lionel Messi. Til gengæld kan dagens overblik byde på dansk fodbold:

Et kort og stormomsust ophold

Der har været temmelig meget blæst omkring den tyske fodboldtræner Peter Hyballa, siden han begyndte sit nye job i den vestjyske 1. divisionsklub Esbjerg fB for to og en halv måned siden.

21 spillere har i samlet flok beskyldt ham for at nive en spiller i brystvorten. For hånende, sexistiske og ydmygende bemærkninger over for spillerne. Og for regulær mobning.

Peter Hyballa mistede dog aldrig opbakningen fra ledelsen, der hellere kritiserede spillerne. Men nu er det alligevel slut. Peter Hyballa har fået nok af at være i modvind og har sagt op.

I stedet har klubben ansat en anden tysker, Roland Vrabec, som ny cheftræner

Afstand, hvor det er muligt

Igennem halvandet år har vi mere eller mindre vænnet os til at holde afstand til hinanden. I bussen, i supermarkedet, i det hele taget i det offentlige rum. Først to meter, siden én.

Men nu er det slut med en specifik afstand i anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne. For Sundhedsstyrelsen har i dag udsendt nye anbefalinger, og nu hedder det ikke længere, at man skal holde en meters afstand til hinanden. Det betyder dog ikke, at vi helt kan droppe afstanden mellem os. Nu lyder anbefalingen blot: "Hold afstand til andre i det offentlige rum, hvor det er muligt".

Skiftet skyldes den høje danske vaccinationsdækning, oplyser Sundhedsstyrelsen. Det betyder i øvrigt også, at afstands- og arealkravene bortfalder i kirker, teatre og biografer.

Konflikt trækker op til regeringsindgreb

For første gang i sygeplejerskernes over syv uger lange strejke mødtes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner her til morgen til et "gensidigt orienteringsmøde".

Men det eneste, de tilsyneladende kunne blive enige om, var, at det er svært at se, hvordan de nogensinde skal kunne forhandle sig til enighed. Derfor trækker det også mere og mere op til et regeringsindgreb, vurderer TV 2s finanskommentator Ole Krohn.

Imens bliver flere og flere patienter ramt af konflikten. Mød fire af dem i denne artikel. Og få overblikket over, hvor sundhedssystemet bliver ramt i de kommende uger i denne artikel.

Europæisk optakt præget af corona

Med under en uge til Brøndbys første kamp i Champions League-kvalifikationen mod Red Bull Salzburg er fodboldklubben blevet ramt af flere tilfælde af coronavirus.

I morges blev fire spillere testet positive ved en lyntest. De fire spillere er Christian Cappis, Mathias Greve, Tobias Børkeeiet og Thomas Mikkelsen, som alle nu er i isolation, indtil de har fået svar på deres PCR-test.

Det fik onsdag klubben til at aflyse den fælles holdtræning. I alt er syv spillere i Brøndbys superligatrup testet positive for coronavirus de seneste to uger. Klubben spiller det første af to opgør mod Red Bull Salzburg på tirsdag i håbet om at kvalificere sig til den mest prestigefyldte og indbringende klubturnering af dem alle.

SF foreslår barselsophold

Det er sæson for sommergruppemøder og nye politiske forslag. Forleden var det Enhedslisten, der spillede ud med gratis tandlægebesøg for unge. Nu er det SF, der vil skabe mere tryghed for fødende og deres familier.

Der er nemlig så stort pres på fødegangene, at politikerne må gribe ind for at skabe tryggere forhold, mener partiets formand, Pia Olsen Dyhr, i forbindelse med SF’s sommergruppemøde, der begyndte i dag.

Derfor foreslår SF garanteret fødselsforberedelse til alle, faste jordemødre og krav på to dages barselsophold efter fødslen. Det vil ifølge partiet koste 150 millioner kroner årligt.

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske sygehuse stiger samtidig med, at smittetallene stiger, og selv om lægerne understreger, at der ikke er grund til bekymring for kapaciteten på sygehusene, har de en klar opfordring til danskerne.

- Det er en rigtig god idé at se at blive vaccineret hvis ikke man er blevet det, siger Gitte Kronborg, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Antallet af indlæggelser med covid-19 på de danske sygehuse er steget med 18 til i alt 103 onsdag, og på to af landets sygehuse, Odense Universitetshospital (OUH) og Hvidovre Hospital, oplyser man, at sommerens covid-indlagte fortrinsvis har været ikke-vaccinerede personer i aldersgruppen 20-40 år.

- Nogle af dem er ikke blevet vaccineret, fordi de måske ikke har fået nået det, siger Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH. Det er på afdeling Q, covid-19 patienterne er indlagt.

Også yngre indlagte på Hvidovre Hospital

Den tendens bekræfter Gitte Kronborg, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Også her er der mange indlagte med covid-19 i aldersgruppen 20-40 år, som enten ikke er vaccinerede eller ikke er færdigvaccinerede.

- Det er korrekt. Smitten er jo i stigning, og mange i den yngre aldersgruppe, som bliver ramt, kan godt blive så syge, at de får behov for at blive indlagt, siger Gitte Kronborg.

Ikke bekymret i forhold til kapacitet

På Rigshospitalet i København understreger man, at der trods stigningen i smittetallene og den aktuelle stigning i antallet af indlæggelser, ikke er grund til bekymring i forhold til kapaciteten på sygehusene.

- Nej, men det er ærgerligt, at vi bliver ved med at se den stigning i smitten, at vi ikke kan få knækket kurven. Med hensyn til kapaciteten har vi jo også vaccinen, hvor vi i den vestlige verden har adgang til at vaccinere meget fleksibelt, siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

Vaccine forhindrer indlæggelser

Heller ikke på Hvidovre Hospital er der bekymring for kapaciteten, selv om hospitalet ligger på den københavnske vestegn, hvor færrest af indbyggerne er vaccineret mod coronavirus. I Ishøj Kommune er 51,2 procent færdigvaccineret, i Brøndby er 56,2 procent færdigvaccineret, og i Hvidovre er det 59,3 procent.

Til sammenligning er 61,4 af Danmarks samlede befolkning færdigvaccineret.

- Nej, vi har ingen bekymringer i forhold til kapaciteten. Vi er ikke i nærheden af de indlæggelsestal, vi har set tidligere i den her pandemi. Og vi har en vaccine, som virker godt og er med til at forhindre indlæggelser, siger Gitte Kronborg.

Tirsdag kom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med en klar opfordring til de rigeste lande i verden om at rette op på uligheden i vaccineforsyningerne inden oktober.

Kun 20 mennesker er nødvendige for at løse problemet.

De 20 personer, der kan vende op og ned på situationen, er ifølge Bruce Aylward, seniorrådgiver for generaldirektøren i WHO, blandt andre ledere fra de rigeste lande og topchefer i medicinalindustrien.

- De er ledere af de store virksomheder, der bestemmer på dette område. De er ledere af de lande, der indkøber størstedelen af verdens vacciner, og de er ledere af de lande, der producerer vaccinerne, sagde han.

WHO kalder det moralsk forkasteligt, at de rige lande beholder alle vaccinerne for sig selv, mens udviklingslandene kæmper for at vaccinere de mest sårbare medlemmer af deres befolkning.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke: "Hvis vi aktivt havde forsøgt at tilbageholde vacciner fra dele af verden, kunne situationen så have set værre ud, end den gør i dag?" sagde Bruce Aylward ifølge AFP.

Ifølge Verdensbanken er der uddelt 104 doser vacciner per 100 mennesker i de rigeste lande, mens der i de 29 fattigste lande blot er givet 2 doser per 100 mennesker.

- Vi bør kollektivt væmmes over os selv, sagde Aylward ifølge AFP.

Ingen grund til tredje dosis

WHO ønsker, at alle lande har vaccineret mindst 10 procent af deres befolkning ved udgangen af september, mindst 40 procent ved slutningen af året og mindst 70 procent i midten af 2022.

I sidste uge opfordrede WHO verdens lande til at stoppe med at give deres befolkning en tredje vaccination, indtil der er rettet op på den drastiske ulighed i dosisfordelingen. Flere velhavende lande fortsætter dog stadig med at give en ekstra dosis.

Der er ikke noget bevis for, at et tredje vaccineskud er nødvendigt, erklærede WHO.

- Der er endnu ingen videnskabelig dokumentation for, at vi skal have en tredje dosis, sagde Mariangela Simao, WHO's assisterende generaldirektør for adgang til medicin, vacciner og lægemidler.

Fra på lørdag behøver danskerne ikke længere tænke på en række coronakrav, når de besøger kirker, teatre og biografer.

14. august forsvinder afstands- og arealkravene nemlig ved arrangementer med siddende publikum i kultur-, idræts- og foreningslivet. Det oplyser Kultur- og Kirkeministeriet.

Hidtil har der skullet være mindst en meter eller et tomt sæde mellem siddende tilskuere til indendørs kultur- og idrætsarrangementer. I kirkerne har der skullet være en meters afstand mellem personer og to meters afstand, hvis der blev sunget.

Kravene forsvinder i kølvandet på Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, hvor der ikke længere er defineret en fast afstand for, hvor langt der skal være mellem personer for at begrænse smitten.

I stedet er anbefalingen nu, at man "holder afstand, hvor det er muligt".

Vaccinernes skyld

De nye retningslinjer bunder i vaccineudrulningen og en høj, dansk vaccinationstilslutning, forklarer Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Vi er nu et sted, hvor vi har god kontrol med smitten i samfundet, fordi der er så mange, der har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret, siger hun.

I alt er 3.594.438 personer i Danmark færdigvaccineret, hvilket svarer til 61,4 procent af befolkningen. Og de mange vaccinerede smitter altså af på anbefalingerne.

- Det er derfor, vi kan tilpasse forebyggelsesanbefalingerne, så man både kan opretholde en normal hverdag, samtidig med at vi holder fast i, at vi skal forebygge smitte, siger Helene Bilsted Probst.

Seks smitteforebyggende råd

Men selv om anbefalingerne markerer, "at vi er på vej til en mere normal hverdag", så er alt stadig ikke ved det gamle.

For selv om afstandskravet er væk, så holder Sundhedsstyrelsen fast i seks generelle råd, der skal holde virussen stangen:

Bliv vaccineret Bliv hjemme, og bliv testet, hvis du får symptomer Hold afstand Luft ud, og skab gennemtræk Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit Gør rent – særligt overflader som mange rører ved Styrelse med nyt fokus

At Danmark er rustet anderledes mod virussen end før vaccineudrulningen, er også noget, som Sundhedsstyrelens direktør, Søren Brostrøm, har talt med Politiken om onsdag.

Her lød det blandt andet, at styrelsens fokus ikke længere vil være på smittetal, men snarere på sygdom og indlæggelser. Så selv om Søren Brostrøm forventer en smittestigning over efteråret, er det ikke nødvendigvis lig med bekymring.

- Vi har vænnet os til at se meget på de daglige smittetal. Fremover skal vi mere op i helikopteren, og i Sundhedsstyrelsen kommer vi til at fokusere mest på, hvor mange der bliver syge. Særligt blandt de vaccinerede, siger Søren Brostrøm til Politiken.

Fra 1. september ophæves restriktionerne for åbningstider for caféer og restauranter og andre serveringssteder, ligesom natklubber igen kan åbne, og partybusser igen kan få lov at køre.

Der er det seneste døgn registreret 1162 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er det højeste antal smittede registreret på et døgn i de seneste to uger.

- Det er ærgerligt at se, at smittetallet stadig er så forholdsvist højt. Men det der bekymrer mig allermest er, at der nu igen er et hop i antallet af indlæggelser.

Det siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

- Jeg håber, at vi om lidt vil se, at smitten aftager, fordi vi får de sidste vaccineret. Men det er forventeligt at se en øget smitte, nu hvor vi har en øget aktivitet med skolestart og rejseaktivitet.

- Vi mangler at få de sidste med. Det er stadig den samme aldersgruppe, de unge og de unge voksne, som bærer smitten. Og så dem som nu vender hjem fra ferie. Dem skal vi have vaccineret, siger Åse Bengård Andersen.

De 1162 positive svar er fundet i 61.643 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 1,89.

Det er især på Københavns Vestegn, at smitten er høj. De tre kommuner, der har det højeste incidenstal er Brøndby, Ishøj og Hvidovre.

Ishøj er den kommune i Danmark, hvor færrest af indbyggerne er vaccineret mod coronavirus. Her er 51,2 procent færdigvaccineret.

I Brøndby er 56,2 procent færdigvaccineret, og i Hvidovre er det 59,3.

61,4 procent færdigvaccineret

Til sammenligning er 61,4 af Danmarks samlede befolkning færdigvaccineret.

4.307.031 borgere – svarende til 73,6 procent af befolkningen – har påbegyndt vaccination.

Antallet af indlagte på de danske hospitaler stiger med 18 til 103. Det er det højeste antal indlagte i to måneder.

Der er ikke registreret nogen døde med coronavirus det seneste døgn.

Det seneste døgn er der foretaget 88.197 lyntests. Positive svar fra lyntest indgår ikke i den daglige opgørelse af smittetal, fordi der er usikkerhed forbundet med resultaterne.