Søndag vandt sejleren Anne-Marie Rindom det første OL-guld til Danmark ved legene i Japan, og mandag fortsatte guldfesten i den olympiske badmintonhal.

Med disse opmuntrende ord: Velkommen til dagens overblik med fokus på flere sublime sportspræstationer fra de danske OL-atleter.

Verdens bedste Viktor gjorde det - vandt OL-guldet i herresingle i Tokyo.

Den 27-årige fynbo fik sin største badmintondrøm til at gå i opfyldelse ved at slå kinesiske Chen Long i OL-finalen i to sikre sæt. Dermed skifter Viktor Axelsen OL-bronzen fra Rio for fem år siden ud med det ypperste metal.

Viktor Axelsen har været fuldstændig suveræn igennem hele OL-turneringen i herresingle og endte med ikke at afgive et eneste sæt i løbet af sine seks kampe.

Dermed bliver Viktor Axelsen en del af en eksklusiv klub på bare tre badmintonspillere, der både har vundet guld til OL, VM og All England i herresingle.

De to andre spillere er netop dagens modstander Chen Long og den kinesiske legende Lin Dan.

Vi fortsætter med mere dansk succes i Tokyo, men denne gang på den olympiske cykelbane.

Her smadrede det danske landshold i 4000 meter holdforfølgelsesløb den olympiske rekord og kørte sig i suveræn stil i OL-semifinalen.

Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund Pedersen kørte i den imponerende tid 3.45,014 minut, hvilket bare er 0,3 sekunder langsommere end danskernes egen verdensrekord.

Tirsdag formiddag møder danskerne Storbritannien i semifinalen.

Med dagens olympiske rekord sætter Danmark en tyk streg under den favoritværdighed, som klæber sig til banelandsholdets rød-hvide trikot. Vinder Danmark sin semifinale, venter der en OL-finale onsdag formiddag dansk tid.

Sport fylder af gode grunde meget disse OL-dage, men der er også nyheder fra de hjemlige breddegrader.

Mandag morgen begyndte retssagen nemlig mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, ved retten i Lyngby, hvor han blev afhørt for første gang.

Morten Messerschmidt er tiltalt for uberettiget at have brugt knap 100.000 EU-kroner til Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015. Derudover er politikeren tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med samme sommergruppemøde.

Der er i alt afsat syv retsdage til sagen, der efter planen skal afsluttes 13. august.

Morten Messerschmidt nægter sig skyldig og kræver frifindelse. Anklagemyndigheden kræver derimod fængselsstraf for EU-svig og dokumentfalsk.

Mandag blev også dagen, hvor landets sygeplejersker optrappede den igangværende konflikt.

For fjerde gang på fire uger bliver sygeplejerskernes strejke udvidet. Rent praktisk vil yderligere 315 sygeplejerske fra tirsdag 31. august strejke, hvilket primært vil berøre borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

Ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, ønsker man med de udtagne sygeplejersker at ramme bredest muligt.

Hun udlægger situationen således over for TV 2:

- Med dem, der visiterer patienterne, der udskrives fra hospitalerne, kan vi med ganske få medlemmer ramme utroligt hårdt. Det betyder meget for både de borgere, der ikke kan komme hjem fra hospitalet, men også for, at overbelægningen stiger på hospitalerne.

Vi rykker igen uden for landets grænser og afslutter dagens overblik med en foruroligende udvikling i Grækenland.

Det populære ferieland er i øjeblikket hærget af omfattende skovbrande som følge af en hedebølge, hvor temperaturer har sneget sig på imod 44 grader.

På Rhodos er en skovbrand kommet ud af kontrol, men der er heldigvis ikke meldinger om nogen dødsfald på den populære ferieø som følge af flammerne.

Indbyggerne i tre landsbyer på den vestlige del af Rhodos har dog fået ordre til at lade sig evakuere, mens myndighederne blandt andet forsøger at bekæmpe skovbrandene fra luften med fly bevæbnet med vandtanke.

Tyskland vil fra september tilbyde endnu et stik med en coronavaccine - et såkaldt booster-stik - til folk, der er færdigvaccinerede.

Det gælder ældre og personer, der er i en risikogruppe.

Det oplyser det tyske sundhedsministerium mandag.

Det skyldes bekymring for, at effektiviteten af de doser, som folk har fået, vil aftage.

Ministeriet henviser til "en reduceret eller hastigt aftagende immunreaktion" blandt de mest udsatte grupper.

Booster-stikket vil bestå af enten vaccinen fra Moderna eller fra Pfizer/BioNTech.

Den vil også blive tilbudt folk, der har fået to stik med vaccinen fra AstraZeneca eller et enkelt stik med Johnson & Johnsons vaccine, oplyser ministeriet.

Det sker "i den forebyggende sundhedsplejes interesse".

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Jens Spahn mandag mødtes med sundhedsministrene fra Tysklands 16 delstater.

På mødet enedes de også om at tilbyde vaccinationer til alle børn i alderen 12 til 17 år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Omkring hver tiende barn i denne aldersgruppe er allerede fuldt vaccineret.

Lidt over 52 procent af den tyske befolkning er fuldt vaccineret. Omkring 62 procent har fået mindst ét stik.

Søndag skrev The Telegraph, at Storbritannien ligeledes vil tilbyde færdigvaccinerede personer i Storbritannien endnu et stik med en vaccine mod covid-19.

Tilbuddet vil omfatte 32 millioner mennesker, skrev den britiske avis.

Kampagnen med et såkaldt booster-stik ventes at blive indledt 6. september og afsluttes efter planen i begyndelsen i af december.

Alle over 50 år samt personer, der er særlig sårbare over for virusinfektionen, vil blive tilbudt et stik, oplyste kilder til The Telegraph.

Oplysningen er endnu ikke bekræftet af de britiske sundhedsmyndigheder.

Vaccineeksperter ventes at tage en beslutning inden for de kommende uger, siger en talskvinde for Storbritanniens sundhedsministerium mandag.

I Danmark er det endnu ikke besluttet, om der skal tilbydes et tredje stik til hele eller dele af befolkningen.

Fredag oplyste Sundhedsstyrelsen dog, at det kan blive nødvendigt at overveje et tredje stik - i første omgang primært til ældre og sårbare grupper.

Yderligere 785 personer er testet positive for coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag. Antallet af indlagte falder med tre til 54. Der er et nyt dødsfald.

De positive prøvesvar er fundet blandt i alt 56.639 PCR-test. Det er de test, hvor man bliver podet i svælget.

Dermed var andelen af prøverne, der var positive, 1,39 procent. Det er nogenlunde på niveau med den seneste uge, hvor positivprocenten har svinget mellem 1,0 og 1,5.

Blandt de indlagte ligger i alt otte personer på intensivafdeling. De er alle sammen forbundet til en respirator, der hjælper dem med at trække vejret.

Antallet af indlagte har været under 100 siden den 16. juni, efter at indlæggelsestallene steg kraftigt omkring juletid og efter årsskiftet.

Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge i Anæstesi og Intensiv Medicin på Odense Universitetshospital i Svendborg, hæfter sig ved, at det relativt høje smittetal ikke er afspejlet i antallet af indlagte.

- Vi har gode vacciner i Danmark, og så længe de virker, har vi intet at være bekymrede for, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Søndag blev kravet om coronapas fjernet mange steder. Det får ikke nogen indvirkning på smittetallene i den kommende tid, vurderer Joachim Hoffmann-Petersen.

- Det kommer ikke til at ændre det helt store. De fleste danskere er blevet vaccineret. Vi kommer aldrig til af slippe af med coronavirus, så det er vigtigt, at vi lærer, hvordan vi lever med den, siger han.

Det skrider stille og roligt frem ad med vaccinetilslutningen, men i et langsommere tempo end tidligere.

Siden søndag har 8838 flere fået første stik med en vaccine mod covid-19, mens 19.194 i samme periode har fået det afsluttende vaccinestik.

Dermed er det nu i alt 54,9 procent af befolkningen, der kan kalde sig færdigvaccinerede, mens det er 72 procent, der har fået første stik.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 98.533 lyntest. Det er de test, hvor man bliver podet i næsen.

Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Danfoss' køb af det irske selskab Eatons hydraulikforretning er nu faldet på plads for 3,3 milliarder dollar (cirka 20,6 milliarder kroner).

Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Koncernchef og administrerende direktør i Danfoss Kim Fausing glæder sig over, at overtagelsen nu er faldet på plads.

- Det er en stor dag for Danfoss, hvor vi byder 10.000 nye kolleger velkommen i organisationen og skaber en global markedsleder inden for mobil- og industrihydraulik, siger han i pressemeddelelsen.

Danfoss udvikler og producerer blandt andet produkter til opvarmning og køling af boliger og kontorer samt køling af fødevarer og styring af produktionslinjer.

I januar 2020 oplyste selskabet, at man havde indgået en aftale om opkøbet af Eatons hydraulikforretning.

Overtagelsen var dog betinget af, at EU-Kommissionen kunne gå købet efter i sømmene, inden købet kunne gennemføres.

Det skyldtes, at EU-Kommissionen var bekymret for, at overtagelsen kunne begrænse konkurrencen på markedet.

I marts 2021 godkendte EU-Kommissionen købet. Det kunne de blandt andet, fordi Danfoss havde flyttet en del af den produktion, der overlappede med Eatons, til Polen.

Danfoss havde inden opkøbet omkring 28.000 ansatte. Købet er det største i virksomhedens historie.

Eaton leverer primært produkter inden for landbrug, industri og bygge- og anlægssektoren.

Overtagelsen drejer sig dog kun om selskabets hydraulikforretning.

Hydrauliske komponenter er for eksempel pumper og andet, der bruges i systemer, som sætter en maskine i bevægelse - for eksempel en motor.

For første gang i otte måneder kan alle ansatte mandag møde fysisk på arbejde.

I december blev alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner hjemsendt, mens private virksomheder blev opfordret til at gøre det samme.

Siden da har mange kontorer stået enten helt eller halvt tomme. Og derfor kan det godt kræve lidt tilvænning at vende tilbage til hverdagen.

Eksempelvis i Danske Banks afdeling i Taastrup, hvor Morten Reuber Nielsen er projektleder.

- Det er en lidt speciel følelse, for jeg har ikke været meget herinde det sidste halve år. Men det er dejligt at se kollegerne igen, fortæller han til TV 2.

Alligevel er han langtfra færdig med hjemmearbejde lige foreløbig.

Ifølge vicedirektør i Dansk Industri Henriette Søltoft har de danske arbejdsgivere ventet længe på at kunne vende tilbage til normalen.

Selvom virksomhederne har været gode til at tilpasse sig nedlukningen, har de affolkede kontorer nemlig været en klods om benet, fortæller hun:

- Man har været ude i alle mulige krumspring for at få det her til at lykkes. Det kan lidt sammenlignes med, at nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Alligevel er der som bekendt ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.

For ifølge Henriette Søltoft har hjemmearbejdet også betydet, at det danske erhvervsliv har taget et ”tigerspring” i den digitale omstilling.

Og samtidig har det vist sig, at mange får mindst lige så meget ud af en arbejdsdag i eget hjem som på kontoret.

I en undersøgelse, som Dansk Industri selv har lavet i maj sidste år, svarer cirka halvdelen af de danske virksomheder, at deres ansatte er lige så produktive på hjemmekontoret som på arbejdspladsen.

Hver tiende har endda oplevet, at folk får mere fra hånden hjemmefra.

Derfor opfordrer Dansk Industri også sine medlemmer til at se på, om hjemmearbejde også skal være en fast del af hverdagen fremover.

- Vi skal passe på, at vi ikke bare falder tilbage i de gamle vaner, understreger Henriette Søltoft.

I Danske Bank kan langt de fleste medarbejdere allerede få lov til at arbejde hjemmefra, når de vil.

Og det er Morten Reuber Nielsen slet ikke i tvivl om, at han vil benytte sig af.

- Det har givet mig rigtigt meget under corona at arbejde hjemme, for det har betydet meget for mit familieliv og mit arbejdsliv. Så fremover bliver det noget med primært at være hjemme, fortæller han.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, bør vi heller ikke pakke hjemmekontoret helt sammen endnu.

Den fulde genåbning, der blev planlagt som en del af den store genåbningsaftale i maj, træder nemlig i kraft, mens coronasmitten igen er i vækst.

Derfor vil det fysiske fremmøde sammen med efterårets koldere vejr kun gøre det lettere for Delta-varianten at bide sig fast, fordi flere vil samles indenfor.

- Faktisk skal vi regne med, at den bliver dobbelt så smitsom i den situation, fortæller han.

Af den gruppe mennesker, der nu møder tilbage på arbejde, er det ifølge Viggo Andreasen cirka en fjerdedel, der ikke er færdigvaccinerede.

Derfor mener han, at vi i Danmark bør vente lidt endnu med at slippe restriktionerne helt.

- Min anbefaling er, at vi strammer lidt op og beder dem, der har fået første, men ikke andet stik, om at blive testet et par gange om ugen.

For fjerde gang på lige så mange uger har Dansk Sygeplejeråd (DSR) optrappet den igangværende strejke.

Fra 31. august vil 315 ekstra sygeplejersker således skulle nedlægge arbejdet og tage del i den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

De seneste tre uger er der blevet udtaget henholdsvis 702, 225 og 215 sygeplejersker. Dertil kommer de cirka 5000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke siden konfliktens start.

- Det gør altid ondt, når sygeplejerskerne strejker, fordi vi ikke kan undgå, at det også går ud over borgere og patienter. Derfor håber jeg også, at dem, der sidder med nøglen til en løsning, efterhånden har forstået alvoren, udtaler Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse skriver DSR, at det særligt er sygeplejerskerne i kommunerne, der bliver ramt denne gang.

De udtagne sygeplejersker er stort set alle fra visitationsafdelinger eller hjemmesygeplejen og har ansvar for overgangene fra sygehus til kommune, oplyser DSR.

Til TV 2 siger Grete Christensen, at formålet er at ramme bredest muligt, mens der bliver udtaget så få sygeplejersker, som det kan lade sig gøre.

- Med dem, der visiterer patienterne, der udskrives fra hospitalerne, kan vi med ganske få medlemmer ramme utroligt hårdt. Det betyder meget for både de borgere, der ikke kan komme hjem fra hospitalet, men også for, at overbelægningen stiger på hospitalerne, siger DSR-formanden.

I Region Hovedstaden er det primært sygeplejersker fra Københavns Kommune, der er blevet udtaget i denne omgang. Frederikssund og Helsingør er dog også på listen over kommuner, der bliver påvirket.

På Sjælland er det Greve og Guldborgsund, mens det i Nordjylland er Brønderslev Kommune, der bliver ramt hårdest, mens en enkelt afdeling i Aalborg også er blevet udtaget.

I Syddanmark rammes kommunerne Kolding, Faaborg-Midtfyn, Aabenraa, Haderslev, Svendborg, Sønderborg og Esbjerg. Region Midtjylland rammes ikke af optrapningen denne gang.

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst sygeplejerskernes strejke.

Konflikten startede tilbage i foråret, da medlemmerne af DSR stemte nej til den overenskomst, deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Det udløste 19. juni en strejke blandt cirka 5000 sygeplejersker på tværs af hele landet.

I den seneste opgørelse fra regionerne - som dækker til og med uge 29 (19. til 25. juli) – kan man læse, at godt 45.500 aktiviteter er blevet udskudt under konflikten. Det gælder ambulante kontakter såvel som kirurgiske indgreb.

Tallet dækker over fem ugers strejke, men er markant lavere end ved sygeplejestrejken i 2008. Her varede konflikten i alt otte uger og medførte 370.000 aflyste operationer og behandlinger.

Derfor har der også været snak om, at den igangværende konflikt er overset eller ”hemmelig”, og det har ad flere omgange fået DSR til at optrappe konflikten for at lægge pres på modparten.

På grund af spillereglerne på arbejdsmarkedet skal en optrapning dog varsles med mindst fire uger, og derfor er det først i næste uge, at de seneste ugers optrapning reelt træder i kraft.

Når dagens optrapning 31. august bliver til virkelighed, vil cirka 6200 sygeplejersker være udtaget til strejke, skriver DSR.

Det tal skal ses i lyset af, at en række sygeplejersker ikke har haft mulighed for at strejke, fordi reglerne om et nødberedskab skal sikre, at sundhedsvæsenet kan løbe nogenlunde rundt trods en konflikt.