Jamie Spears, der er far til popsangeren Britney Spears, har nu meddelt retten i Los Angeles, at han er parat til at ophøre som sin datters værge.

Det skriver Variety og New York Times.

Der har de seneste år været strid mellem datteren og faren. Jamie Spears har nemlig i kraft af sit værgemål haft kontrol med blandt andet datterens formue og forretninger.

I dokumenterne, som hans advokat har afleveret til retten, er det dog ikke uden en vis mængde modvillighed, at han skal stoppe med at være sangerens værge.

- Der er ikke nogen faktiske grunde til at suspendere eller fjerne hr. Spears som værge (...) Og det er meget diskutabelt, om det er i frøken Spears bedste interesser at skifte værge på dette tidspunkt, står der i dokumenterne ifølge Variety.

Ønsker revisor som værge

Britney Spears’ nye advokat, Mathew Rosengart, søgte for nogle uger siden om, at Jamie Spears ikke længere skulle være datterens værge. Det skete, efter en dommer i juli afviste at fjerne faren som værge.

Popstjernen ønskede den erfarne amerikanske revisor Jason Rubin indsat som værge i stedet for sin far, der har været hendes værge i 13 år, skrev blandt andet Hello og Newsweek.

Variety citerer en udtalelse fra Mathew Rosengart, hvori advokaten blandt andet siger, at han og Britney Spears er glade for, at Jamie Spears og hans advokat er nået frem til, at faren skal fjernes som værge.

Samtidig er Britney Spears og Mathew Rosengart "skuffede over deres skamfulde og forkastelige angreb" på sangerinden.

Jamie Spears og hans advokater har ment, at popsangeren var for psykisk uligevægtig til at varetage sine økonomiske forhold.

Haft værge siden sammenbrud

Verdenspressen og brugere på mange sociale medier fik fokus på Britney Spears, da hashtagget #FreeBritney begyndte at florere. Det har det gjort ad flere omgange.

Første gang i 2009 hvor en Britney Spears-fanside opfordrede folk til at støtte op om en kampagne, der skulle ”løslade Britney” fra den værgeaftale, der blev indgået efter et af sangerindens mentale sammenbrud i 2007, hvor hun blandt andet barberede sig skaldet og overfaldt en paparazzifotograf.

I 2019 begyndte hashtagget endnu en gang at brede sig på sociale medier, da sangerinden satte sine koncertplaner på pause og lod sig indlægge på et psykiatrisk hospital.

Det skabte yderligere bekymring, at en podcast, der analyserede Britney Spears' Instagram-profil billede for billede, satte spørgsmålstegn ved hendes helbred, fordi hendes opslag havde skiftet karakter.

Selv har sangerinden flere gange været i retten for at fjerne sin far som formynder.

Nu ser det ud til, at det er lykkedes.

Kalder alle astronomi-interesserede og dem, der har brug for få opfyldt et ønske eller to.

I nat vil det være muligt at se flere end 1000 stjerneskud over Danmark, når meteorsværmen 'Perseiderne' passerer forbi.

De bedste chancer for at spotte stjerneskud fås på Bornholm og i den centrale og østlige del af Danmark. God stjerneskudsjagt - og velkommen til dagens overblik.

Én coronasmittet lukker Australiens hovedstad

Australien er blandt de lande i verden, der har lukket hårdest ned, når der er fundet coronavirus, og torsdag viste ø-nationen handlekraft igen.

Et enkelt tilfælde coronavirus i Australiens hovedstad, Canberra, er skyld i, at byen lukker ned i syv dage.

Nedlukningen indebærer, at de omkring 400.000 indbyggere i videst muligt omfang skal holde sig hjemme.

Australiens to største byer, Sydney og Melbourne, er også lukket ned som følge af flere udbrud af den særligt smitsomme Delta-variant.

Højeste antal covid-19-indlagte i to måneder

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske sygehuse er det højeste i to måneder med 113 indlagte. Alligevel er hospitalerne på ingen måde pressede.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

Der er dog sket et skift i aldersfordelingen, så 43 procent af de indlagte er under 40 år. I vinter var det kun omkring 10 procent.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 27 procent blandt de 20-29-årige stadig ikke reageret på invitationen til vaccination.

Taliban fortsætter fremmarch - erobrer by nær Kabul

I Afghanistan har den islamistiske bevægelse Taliban indtaget endnu en provinshovedstad i deres stormløb på landet i kølvandet på de internationale styrkers tilbagetrækning.

Det drejer sig om byen Ghazni, der ligger 130 kilometer sydvest fra den afghanske hovedstad Kabul, og det er den tiende provinshovedstad, der falder i hænderne på Taliban-bevægelsen på under en uge.

Ifølge en ny amerikansk efterretningsrapport kan den afghanske hovedstad være omringet af Taliban inden for en måned og være indtaget af bevægelsen om under tre måneder.

Torsdag aften faldt også Afghanistans tredjestørste by, Herat, til Taliban.

Mens Taliban fortsætter sin erobring af territorie, har et flertal i Folketinget aftalt at evakuere omkring 200 personer.

Radikal politiker trækker sig efter grænseoverskridende adfærd

Det radikale folketingsmedlem Kristian Hegaard udtræder af Folketinget.

Det sker efter, at han har udvist grænseoverskridende adfærd, skriver han på Facebook.

Hegaard beretter om to episoder, hvor den seneste fandt sted for nylig, da han var "i byen i meget fuld tilstand".

Udmeldelsen fra Hegaard kommer efter et turbulent 2020, hvor de radikales daværende politiske leder Morten Østergaard måtte trække sig efter upassende adfærd.

Kristian Hegaard var blandt andet partiets rets- og udlændingeordfører.

Dansk WHO-chef: Kineser på laboratorie kan være første smittet

Det første udbrud af coronavirus i Kina i efteråret 2019 kan være startet af en ansat på et af byens laboratorier, som er blevet smittet af en flagermus under feltarbejde eller på et af laboratorierne i Wuhan.

Det vurderer danske Peter Embarek, der var leder af det eksperthold, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendte til Kina i foråret 2021 for at undersøge sygdommens oprindelse.

Faktisk siger han nu til TV 2, at det hører til en af de sandsynlige teorier, at en person med tilknytning til et laboratorie var den første smittede.

Det er til trods for, at WHO udgav en rapport efter rejsen til Kina, hvor teorien, om at coronasmitten begyndte med et udslip fra et laboratorie i Wuhan, blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig".

Se TV 2s dokumentar om Peter Embareks jagt på sandheden i Kina her.

***

Det var alt fra dagens overblik, vi læses ved i morgen.

Film kan være meget virkelighedstro og overbevisende, men nogle gange bliver filmuniverset taget lidt for bogstaveligt.

Den postapokalyptiske film 'I Am Legend' fra 2007 har nemlig fået en tur gennem vaccineskeptikernes mølle på sociale medier. Her bliver filmen opfattet mere som en dokumentar end den fiktionsfilm, den er.

I filmen har en genetisk modificeret mæslingevirus, som var skabt til at kurere kræft, forvandlet det meste af menneskeheden til zombielignende væsner.

New York Times beretter om, at en amerikansk optikeransat var bekymret for at tage imod covid-19-vaccinen, fordi en vaccine i 'I Am Legend' havde forvandlet menneskeheden til zombier.

Artiklen fik tirsdag en af filmens manuskriptforfattere til at reagere på Twitter, hvor han tager afstand fra konspirationsteorien.

- Oh. My. God. Det er en film. Jeg fandt på det. Det. Er. Ikke. Ægte., skriver Akiva Goldsman.

Teori blev spredt efter vaccinegodkendelse

Da USA i december godkendte coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech, dukkede der få dage efter memes op, som sammenlignede plottet i 'I Am Legend' med udrulningen af coronavacciner.

Et opslag på Facebook viste et billede fra filmen af en zombie og Will Smith, der spiller hovedrollen. I teksten står der, at det ikke var sygdommen, som skabte zombierne. Det var vaccinen.

Opslaget er blevet delt cirka 1900 gange, og det er kun ét af flere af sin slags. Facebook markerede billedet som "falske oplysninger", for det er faktisk ikke sådan, plottet forløber.

Mediet Reuters er gået så langt som at faktatjekke påstanden om filmen, og de afviser, at vaccinen skabte zombierne. Det var den genetisk modificerede mæslingevirus, som gjorde det.

Ifølge mediet blev konspirationsteorien spredt i månederne efter vaccinegodkendelsen, og den har altså spredt sig nok til, at nogle amerikanere er bekymrede for, at vaccinen skal forvandle dem til zombier.

En vaccineskeptisk fortælling

I USA spreder den smitsomme Delta-variant sig voldsomt, særligt i stater med relativt lave vaccinationsrater. I sidste uge registrerede landet den højeste smittestigning i et halvt år.

Udviklingen har sat gang i debatten om vacciner, hvor en række store virksomheder har indført krav om vaccination for de ansatte.

Situationen i USA skaber en god kontekst for at sprede konspirationsteorier som denne. Det forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i fake news og konspirationsteorier på Syddansk Universitet.

- Der skal være en kontekst af vaccineskepsis, og det der jo nogle steder. Det er der er også i Danmark, men den største skal nok findes andre steder i verden. Jeg tror ikke, denne historie har særlig stor trækkraft i Danmark, siger han til TV 2.

Han tror heller ikke, at teorien vil leve længe – det er den "for fantastisk til". Men han mener ikke, at man med det samme skal affeje konspirationsteoretikere som tosser. Når det kommer til en skepsis over for coronavacciner, er det et udtryk for, at nogle ikke er trygge ved situationen, som den er nu.

- Konspirationsteorier er en forklaringsmodel på noget, man ikke forstår. Man tager tilfældigheder ud af ligningen og prøver at forklare med det. Det handler om magt og afmagt, siger han og tilføjer:

- Nogle har haft svært ved, at vi har været gennem nedlukning i hele verden, og der er stadig restriktioner på vores ageren. Mange har ikke haft corona inde på livet og forstår ikke, at det skulle være så alvorligt.

Han pointerer, at skeptikere og konspirationsteoretikere typisk vil se på, om der er nogle med magt, som har interesse i at skabe noget, som får store konsekvenser for resten af verden.

Terrorangrebet mod World Trade Center og Kennedy-mordet er også eksempler på hændelser, der har affødt mange konspirationsteorier.

Vi skal tage vaccineskepsis alvorligt

Der er indtil videre ikke meget hold i teorien om, at coronavaccinen forvandler os til zombier. I Danmark er over 3,5 million blevet færdigvaccineret, og ingen af dem er blevet til zombier.

Selvom zombieteorien kan virke latterlig udefra, så mener Kasper Grotle Rasmussen ikke, at man bare skal stemple seriøse skeptikere som tosser.

- Det skaber sjældent noget godt at sige til folk, at det, de tror på, er latterligt. Omvendt skal man heller ikke spille med på fortællingen om, at der kan være noget om det. Man kan afvise præmissen, men det er en god idé, at man tager bekymringerne for, hvad der er i vaccinerne, alvorligt.

- Det er vigtigt at tage vaccinesekspsis alvorligt og søge dialog med de grupper og fortælle dem, hvad vaccinerne gør, og hvorfor det er smart at få det, siger han.

'I Am Legend' er ikke den eneste film, som har været gennem konspirationsmaskinen. 'Children Of Men' og 'The Matrix' har også været brugt til misinformation på nettet, skriver BBC.

USA er igen blevet opslugt af coronavirussen, og den alarmerende stigning af smittetilfælde og indlagte skaber store bekymringer.

I uge 31 var der 751.698 nye smittetilfælde i USA. Fire uger tidligere lå antallet på bare 136.659.

Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) forudser, at antallet af nye smittetilfælde i USA vil fordobles de kommende fire uger. De regner med 1.395,494 nye smittetilfælde i uge 35.

- Det er meget alvorligt

Præsident Joe Biden havde sat et mål om, at 70 procent af amerikanerne skulle være vaccineret med mindst et stik inden 4. juli, som er den amerikanske nationaldag. Det lykkedes ikke. Kun 59,1 procent af den amerikanske befolkning har modtaget mindst et vaccinestik indtil videre.

- Det kan få Biden-administrationen til at indføre flere restriktioner, siger Lars Thorup Larsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet

Siden marts 2020 har USA haft et indrejseforbud, der forbyder de fleste europæere, heriblandt danskerne, at rejse til USA. Man havde forventet, at det ville ophæves efter 4. juli, men i stedet blev det forlænget på ubestemt tid.

I USA har smitten spredt sig så bredt, at 98,2 procent af befolkningen i dag lever i amter med høj eller gradvist høj smitte.

Det viser data fra den amerikanske sundhedsmyndighed CDC.

Nedenstående kan du se, hvordan smitten har udviklet sig i USA fra 7. juli til 9. august. Den blå farve betyder, at smitteniveauet er lavt. Det gule betyder gradvist lavt. Det orange er gradvist højt, og til slut indikerer den røde farve, at smitteniveauet er højt.

I øjeblikket er der stort pres på de amerikanske hospitaler.

7. juli var der 14.648 indlagte på de amerikanske hospitaler. Bare en måned efter var der over 60.830 indlagte.

I Florida er det de ikke-vaccinerede borgere, der fylder hospitalerne op. Over 90 procent af deres patienter har ikke taget imod vaccinen.

Også på intensivafdelingerne i USA er over 90 procent af de indlagte ikkevaccinerede. Det viser en undersøgelse foretaget af ABC News.

Republikanske politikere spiller en stor rolle

Ifølge Lars Thorup Larsen er der amerikanere, som ikke vil vaccineres, da de mener, at det er unødvendigt. Og så er der amerikanere, som er skeptiske overfor vaccinen. Disse er oftest republikanske vælgere.

- Det handler meget om folks politiske tilhørsforhold. Hvis man er tilhænger af republikanske politikere, som typisk er mere skeptiske overfor vaccinen, er man mere tilbøjelig til selv at være skeptiker, fortæller Lars Thorup Larsen.

De republikanske politikere skal vise deres støtte til vaccinerne, hvis en større del af befolkningen skal lade sig stikkes, mener lektoren:

- Hvis man fik de republikanske politikere til at opfordre deres vælgere til at blive vaccineret, ville det bestemt hjælpe. De republikanske vælgere lytter ikke til folk som Anthony Fauci (USA's ledende statsepidemiolog, red.). Han er blev upopulær hos højrefløjen.

Antallet af indlagte med covid-19 er det højeste i mere end to måneder. Det samme gælder for det daglige tal for nye indlæggelser, mens antallet af nye coronatilfælde for tredje dag er højere end 1000.

Selvom det kan lyde som en bekymrende udvikling, er det faktisk som forventet efter en omfattende genåbning også på trods af den omfattende vaccinationsindsats, der nu nærmer sig målstregen.

Sådan lyder vurderingen fra professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Folk er kommet hjem fra ferie, og mange er begyndt på arbejde. Samtidig har vi et samfund, der næsten er uden restriktioner. Det vil uden lige give en stigning i smitte og indlæggelser, selvom mange er vaccineret, siger han til TV 2.

Tallene vil stige endnu mere

Godt 4,4 millioner danskere er nu blevet vaccineret mod covid-19 med mindst et stik. I øjeblikket venter cirka 700.000 på at blive færdigvaccineret.

Dermed er 83,4 procent af befolkningen fra 12 år og opefter nu vaccineret med mindst et stik, hvilket fortsat placerer Danmark i toppen af verden, når det kommer til vaccinationstilslutning.

Mens vi to dage i træk har registreret mere end 1000 nye smittetilfælde, peger Allan Randrup på, at vi fortsat venter på effekten af skoleåbninger og en fuld tilbagevenden på arbejdspladserne.

Samtidig har flere hundrede tusinder mennesker coronapas fra deres første vaccination uden at være fuldt beskyttet. Derfor skal vi være forberedte på endnu højere smittetal.

- Den næste måned kommer vi til at se, hvad det betyder, at vi har åbnet for skolerne, hvor smitten kan få lov til at sprede sig blandt de yngste, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter.

- Vi kommer sikkert højere op end de 1000 den kommende tid, men det kan vi godt tillade os, hvis vi ser på, hvor mange af de smittede der faktisk bliver indlagt. Det er et problem, som vi på en meget kort tidshorisont kommer til at arbejde os ud af.

Flere unge bliver indlagt

I øjeblikket fortsætter vaccinationsprogrammet nu med langt flere daglige færdigvaccinationer end førstegangsstik, men gruppen af 20- til 29-årige halter bagefter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 27 procent stadig ikke reageret på invitationen til vaccination.

Mens mange ser ud til at tøve, udgør gruppen nu en tredjedel af de daglige nye indlæggelser, mens hver tredje smittetilfælde også er fundet blandt de 20-29-årige de sidste syv dage. Men det er klart at foretrække, at de yngre grupper bliver indlagt fremfor de ældre, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi kan se, at mange af de indlagte er fra yngre aldersgrupper, der bruger kort tid på hospitalet. Jeg ser ikke nogen umiddelbare problemer, selvom vi skal gøre en indsats for at få vaccineret gruppen inden efteråret.

Et nåleøje i efteråret

Netop efteråret har både myndigheder og eksperter peget på som et afgørende punkt for den danske indsats mod coronavirus.

Alle over 12 år, der ønsker at blive vaccineret, bør være færdigvaccineret i efteråret. Samtidig vil skoler og uddannelsesinstitutioner være fuldt åbne, mens næsten alle restriktioner i samfundet er ophævet. Oveni det vil den nuværende sæsoneffekt, som kan være effektiv overfor virus, også aftage.

Det er ifølge Allan Randrup dér, vi for alvor bliver klogere på, hvor vi står overfor covid-19.

- Efteråret er et nåleøje, som vi skal igennem. Det bliver interessant at se, hvordan virus vil opføre sig i kombination med den fulde åbning af samfundet og en udbredt vaccinationstilslutning.

Han peger samtidig på, at vi risikerer at opleve en mærkbar regional og kommunal forskel i smittetal, når vi når efteråret. Noget, han håber myndighederne vil holde fokus på.

- Vi kan godt se situationer som tidligere, hvor særlige områder og kommuner vil opleve langt mere smittespredning, da de vil have en lavere vaccinationstilslutning end andre.

Rusland registrerede torsdag det højeste antal coronarelaterede dødsfald nogensinde.

Ifølge de russiske myndigheder har man registreret 808 dødsfald i løbet af et døgn, og det er første gang nogensinde, at Rusland runder 800 dødsfald, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tallet er den foreløbige kulmination på det, der ligner en tredje bølge af coronasmitte i landet – en bølge, der er drevet frem af den nye, mere smitsomme Delta-variant.

Samtidig har det også bidraget til smittespredningen, at der er en betydelig vaccineskepsis i den russiske befolkning.

Rusland var hurtig til at udvikle sin egen vaccine, Sputnik V, der har haft en dokumenteret virkning mod den oprindelige smitte på næsten 92 procent. Sundhedsminister Mikhail Murashko oplyste onsdag, at vaccinen siden har vist sig at have en virkning på den nye Delta-variant af coronavirus på 83 procent, skriver nyhedsbureauet Tass.

Men trods disse solide tal og myndighedernes opbakning bag vaccinerne viser en ny undersøgelse, at hele 55 procent af befolkningen ikke har planer om at lade sig vaccinere.

I øjeblikket har omkring 27 procent af befolkningen fået første stik, mens omkring 20 procent er fuldt vaccinerede.

Tvivl om dødstal

Tal fra Johns Hopkins Universitetet i USA, der anses for at være den mest pålidelige kilde til smittetal i hele verden, viser, at Rusland i de seneste fire uger har haft over 5000 coronarelaterede dødsfald om ugen.

Det samlede, officielle tal for coronarelaterede dødsfald i Rusland ligger ifølge Johns Hopkins på omkring 165.000, men tallet er omgærdet af betydelig usikkerhed.

Den uafhængige avis Moscow Times har således regnet på landets samlede dødstal og er nået frem til, at landet i hele coronaperioden har haft en overdødelighed på 531.000 personer i forhold til samme periode før epidemien.

Faktisk er der heller ikke enighed i Rusland om, hvorvidt man faktisk befinder sig i en tredje bølge af smitten.

I juli og august har smittetallene være mindre end i den store anden bølge i december 2020. Til gengæld har antallet af registrerede coronadødsfald været det højeste nogensinde.

Men ifølge immunolog Vladislav Zhemchugov er det forkert at tale om en tredje bølge. Han ser det som tilfældige stigninger i antallet af smittede og forudser, at den slags udbrud vil fortsætte lige indtil 70 procent af befolkningen er vaccineret – eller har været syge.

- Jeg tror ikke på eksistensen af ”bølger”. Der findes kun udbrud. Dette er en almindelig udvikling af epidemier, indtil alle har været syge, så vi har fået etableret et lag af immunitet, sagde han i juli til nyhedsbureauet Tass.

Sundhedsstyrelsen sparker nu gang i en kampagne for at få flere 20 til 29-årige vaccineret mod covid-19.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at de 20 til 29-årige har den laveste tilslutning til vaccination, selv om de har fået en invitation for flere uger siden.

- Det er ikke fordi, der er for få unge, der er vaccineret. Danmark ligger faktisk på en europæisk førsteplads. Men vi mangler lige de sidste, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- Nu er de kommet hjem fra sommerferie, deres uddannelser er startet, og så vil vi gerne tilbyde dem vaccinerne, der hvor de er.

Ingen fadøl og hotdogs

Derfor var Søren Brostrøm torsdag morgen på Slotshaven Gymnasium i Holbæk for at vaccinere elever og kickstarte kampagnen i det første pop-up vaccinationscenter på et gymnasium i Danmark.

Snart tilbyder alle regioner vaccination uden tidsbestilling og pop up-vaccinationscentre, der blandt andet kommer ud til uddannelsessteder og arbejdspladser.

Og Sundhedsstyrelsens direktør håber, at det kan give et puf til de dem, der gerne vil vaccineres, men af forskellige årsager stadig mangler et eller to stik i skulderen.

- Det gør det lettere for de unge, forklarer Søren Brostrøm.

- Det er ikke nødvendigt med lottokuponer, fadøl og hotdogs. Det er gode argumenter, tilgængelighed og gratis vacciner, der er den danske model.

Unge kan også ryge på hospitalet

Et af de gode argumenter er, at vaccinen beskytter mod Delta-varianten, der er markant mere smitsom og alvorlig end tidligere varianter af covid-19.

Smitten er høj i gruppen af 20-29-årige. Og selvom knap 75 procent af de unge har fået første stik, vil Søren Brostrøm gerne have så mange som muligt af de unge færdigvaccineret.

For uden vaccination forventes 25-40 ud af 1000 smittede i den aldersgruppe at blive indlagt.

- Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter, forklarer Søren Brostrøm.

- Og så skal vi heller ikke glemme, at et sygdomsforløb sender den unge hjem i isolation, og at de så går glip af fester, samvær med kammeraterne og undervisning. Nogle vil også smitte deres venner og familie, og det er jo de færreste, som ønsker det, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen sætter i de næste uger ind med mere information til de 20-29-årige.

Der har den seneste måned været en stigning i antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

Torsdag er antallet steget med 10 til 113. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed er det samlede antal indlagte på det højeste i to måneder.

Selv om indlæggelserne er stigende, er hospitalerne på ingen måde pressede.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

43 procent er under 40 år

Der er dog sket et skift i aldersfordelingen, så 43 procent af de indlagte er under 40 år. I vinter var det kun omkring 10 procent.

Der er det seneste døgn registreret 1085 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

De seneste smittede er fundet via 57.072 PCR-test, som tages med en podning i halsen.

Det giver en positivprocent - andelen af smittede - på 1,90 procent, hvilket er det højeste siden starten af januar.

Der er dog sket stort fald i antallet af test de seneste måneder, så det kan være svært at sammenligne tallet én til én over tid.

Der er registreret et coronarelateret dødsfald det seneste døgn. Dermed er Danmark oppe på 2555 dødsfald siden marts 2020.

Der er ikke kommet nogen afklaring på sygeplejerskekonflikten efter torsdagens møde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL).

Det fortæller de to parter til TV 2 efter dagens møde.

- Vi har haft et godt møde, hvor vi har fortalt hinanden, hvordan vi ser situationen derude. Men der ligger ikke nogen lige, åbne veje for løsninger her og nu, siger formand for DSR, Grete Christensen.

Også chefforhandleren for KL, Michael Ziegler, peger på, at situationen er gået i hårdknude.

- Hvis det var nemt, havde vi gjort det for længe siden. Vi har lavet to aftaler, men de er er desværre ikke blevet stemt hjem af sygeplejerskerne. Så vi er i en svær situation, siger han.

Både Michael Ziegler og Grete Christensen understreger dog, at torsdagens møde kun var et orienteringsmøde – og derfor var det heller ikke forventningen, at konflikten ville blive løst.

Har næsten strejket i to måneder

Onsdag endte et lignende møde mellem sygeplejerskernes formand og regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, også uden en løsning.

Strejken blandt sygeplejerskerne brød ud 19. juni og har nu varet i næsten to måneder.

I første omgang blev 5000 sygeplejersker udtaget til strejken, hvilket svarer til cirka hver tiende sygeplejerske.

Antallet af sygeplejersker er siden varslet udvidet ad fem omgange. Senest kom der yderligere 702 strejkende sygeplejersker til tirsdag.

Flere regioner må lukke for operationer

Udvides strejken, som den er varslet til, vil omkring 6500 sygeplejersker have nedlagt arbejdet i starten af september.

Løses konflikten ikke inden da, vil flere regioner blive nødsaget til at lukke helt ned for planlagte operationer og nye fertilitetsbehandlinger.

Omkring 53.000 patienter er i hele strejkens løbetid blevet påvirket i form af udskudte operationer og andre behandlinger.

Der bliver normalt foretaget omkring 300.000 behandlinger om ugen.

Kødkrogene hang ned fra loftet i det dunkle rum.

De var rustne, spidse og greb ind i hinanden som makabre hønseringe i en dårlig gyserfilm.

Slukkede frysebokse stod i rækker på det møgbeskidte betongulv, mens lyskeglen banede sig vej til en vakkelvorn trappe fyldt med affaldsposer og slidte sko.

Manden med lygten var på jagt.

- Hvem arbejdede her? spurgte manden sig selv og kiggede på en af kødkrogene.

- Og hvad hang her?

Mørket gemte måske svar på en gåde, det meste af verden gerne vil have løst.

Manden med lommelygten var sendt ud for at finde svaret.

I den kinesiske storby Wuhan.

Manden hedder Peter Embarek, han er dansker, og i januar 2021 havde Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendt ham til Kina som leder for et eksperthold, der skulle søge efter pandemiens kilde.

Jagten på sandheden

Derfor gik han nu rundt med en lygte på Huanan-markedet i Wuhan, hvor en ny coronavirus var begyndt at sprede sig et år tidligere.

Peter Embarek er selv ekspert i fødevaresikkerhed, og havde det her været i Danmark, ville butikken med kødkrogene nok have fået mere end en sur smiley.

I lyskeglen kunne Peter Embarek se, at folk havde boet ganske tæt på dyr og dyreprodukter, der potentielt kunne have smittet dem med coronavirus.

Et indicium der pegede i retning af, at pandemien kunne være begyndt på markedet i Wuhan i 2019.

Men det var ikke et bevis.

Måske er nogen slet ikke interesseret i at finde ud af, hvad sandheden er

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Boderne i det over 50.000 kvadratmeter store marked havde ligget øde hen i over et år, ethvert spor af virus ville for længst være forsvundet, og de kinesiske myndigheder havde oven i købet desinficeret stedet.

Kineserne gjorde i det hele taget ikke arbejdet ret nemt for Peter Embarek og hans eksperthold.

Især ikke når snakken faldt på muligheden for, at sygdomsudbruddet hang sammen med Wuhans laboratorier og kinesiske videnskabsfolks håndtering af de flagermus, der bærer coronavirus.

Men Peter Embarek havde to hemmelige våben, så vi i dag kan følge hans søgen efter svar.

Et kamera og en mobiltelefon.

Med den optog han video efter video for at dokumentere sin jagt på pandemiens begyndelse.

Videoerne fortæller historien om lukkethed, mystiske forglemmelser og et benhårdt pres fra de kinesiske myndigheder.

Optagelserne bliver nu til en dokumentar på TV 2, og sammen med et længere interview med Peter Embarek udgør de grundlaget for denne artikel.

Du kan se dokumentaren på TV 2 PLAY lige her.

Videnskab og politik

Peter Embarek mener selv, at det er vigtigt for os alle, at videnskaben søger efter sygdommens oprindelse, uanset hvor håbløs opgaven ser ud til at være.

- Det vil måske hjælpe os, så vi ikke får en covid-21 eller 23 eller 25, siger han til TV 2.

Han er bekymret over, hvad der kan ske, hvis sagkundskabens søgen ender uden svar.

- Vi kommer ikke til at overleve, tror jeg, en anden pandemi, som potentielt kunne være hundrede gange, tusindvis af gange værre end den her, siger Peter Embarek.

Men en ting er videnskab, noget andet er politik.

Allerede inden rejsen til Wuhan var der strid om, hvordan pandemien var opstået, og Peter Embareks mission blev fanget i et politisk spil, inden den kom afsted.

Ikke alle var overbevist om, at vi skulle komme på det tidspunkt og gøre det, som vi havde planlagt

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

USA’s daværende præsident Donald Trump påstod, at coronavirus var undsluppet fra et laboratorie i Wuhan, mens kineserne på den anden side forsøgte at så tvivl om, hvorvidt sygdommen overhovedet var opstået i Kina.

- Vi er som forskere fuldstændigt fokuserede på at finde sandheden. Men der er andre, som har andre interesser, og måske er nogen slet ikke interesseret i at finde ud af, hvad sandheden er og er helst fri for, at vi finder noget, siger Peter Embarek.

Første udfordring fra de kinesiske myndigheder kom, mens de to første medlemmer af ekspertgruppen sad i fly på vej til Kina.

Kinesisk modstand

Peter Embarek, der havde brugt det meste af sin juleferie på at planlægge rejsen, var selv på vej til lufthavnen, da han fik besked om, at ekspertgruppen var blevet nægtet indrejsevisum til Kina.

Kina havde ellers på forhånd aftalt med WHO, at det internationale hold i samarbejde med kinesiske videnskabsfolk skulle søge efter svar i Wuhan.

Men pludselig var Kina lukket land.

- Det skete sandsynligvis på grund af intern uenighed blandt de forskellige myndigheder i Kina. Ikke alle var overbevist om, at vi skulle komme på det tidspunkt og gøre det, som vi havde planlagt, siger Peter Embarek.

Afslaget på visum kunne altså ses som et tegn på, at kræfter i Kina ønsker at styre historien om pandemiens oprindelse.

Et andet tegn er, at styret i Kina har lukket ned for al uafhængig kinesisk forskning i emnet.

For eksempel oplevede den danske biologiprofessor Rasmus Nielsen, der er ansat ved universitetet i Berkeley i Californien, mørklægning fra det kinesiske styre ganske få måneder inde i pandemien.

- Allerede i marts 2020 sendte mine samarbejdspartnere i Kina mig e-mails, hvor de fortalte, at de ikke længere kunne samarbejde med mig mere om SARS CoV-2’s oprindelse, fordi det simpelthen var blevet forbudt at forske i det uafhængigt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Alle kinesiske videnskabsfolk, der arbejder med emnet i Kina, skal ifølge Rasmus Nielsen nu have specialtilladelse af styret.

At drøfte det umulige

Så de 17 kinesiske forskere, som Peter Embarek og hans internationale hold mødte, da deres visumansøgning faldt på plads efter en uges tovtrækkerier og en lang flyrejse, var altså en udvalgt skare.

I første omgang mødtes de to forskerhold ikke engang ansigt til ansigt.

I starten ville de ikke have noget som helst om laboratorier med, fordi det var umuligt

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Næste benspænd hed nemlig 14 dages karantæne på et hotelværelse, hvor Peter Embarek og hans kolleger måtte opholde sig 24 timer i døgnet.

Der blev taget coronatests, løbetrænet, holdt videomøder og taget nye coronatests på værelset.

Allerede under karantænen indledte Peter Embarek et vanskeligt stykke arbejde.

Hvis samtlige hypoteser om pandemiens oprindelse skulle undersøges, måtte han få kineserne til at tale om noget, de ikke havde lyst til at tale om.

Det var umuligt, og derfor skulle man ikke kigge på det

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Nemlig teorien om, at sygdommen måske var undsluppet fra et af Wuhans laboratorier.

- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratorier med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke kigge på det, siger Peter Embarek.

De fire scenarier

På forhånd havde han sammen med sine kolleger i WHO opstillet fire mulige scenarier for, hvordan sygdommen kunne være opstået.

Såvel WHO’s eksperter som de kinesiske videnskabsfolk er enige om, at den coronavirus, der lige nu hærger verden, sandsynligvis stammer fra hesteskoflagermusen.

Derfor er det besynderligt, at pandemien begyndte i Wuhan.

Byen ligger nemlig 1500 kilometer fra de huler, hvor den type hesteskoflagermus, der bærer coronavirus, bor.

Så hvordan kom virussen til Wuhan?

Ifølge WHO’s fire scenarier skete det enten via et menneske, der blev smittet direkte af en flagermus, via et frossent fødevareprodukt fra de områder, hvor flagermusene lever, via et dyr der blev smittet af en flagermus eller via et laboratorieudslip i Wuhan.

Før kineserne var villige til at diskutere det sidste scenarie, måtte Peter Embarek undersøge de tre andre grundigt.

Også her blev han mødt af nye overraskelser.

Hvad markedet gemte

For eksempel på markedet med kødkrogene i loftet, som eksperterne besøgte, da karantæneperioden var slut.

Her blev engang solgt levende fisk, levende rejer, levende frøer, levende skildpadder, levende slanger og levende krokodiller, men også kaniner, bambusrotter og grævlinger.

Kunne der være en forbindelse mellem nogle af markedets boder og det første større smitteudbrud?

De kinesiske myndigheder stillede data til rådighed.

- Vi kan ikke forbinde de første syge med nogle bestemte boder, men de var alle sammen mest i den vestlige del af markedet, siger Peter Embarek.

Den vestlige del var netop der, hvor man i sin tid solgte produkter fra vilde dyr og massevis af frosne og nedkølede varer fra gårde og dyreopdræt rundt om i Kina.

- Den del af markedet havde sandsynligvis et miljø, som var et godt sted for virussen at overleve længere, siger Peter Embarek.

Mellem 10 og 12 forretninger i markedets vestlige del solgte dyreprodukter fra gårde, som Peter Embarek og ekspertholdet gerne ville vide mere om.

Et parti døde bambusrotter kunne for eksempel spores tilbage til gårde i Yunnan-provinsen, hvor hesteskoflagermusen lever.

Kunne der være en forbindelse?

De kinesiske myndigheder kunne fortælle, at man havde testet 80.000 forskellige dyr for coronasmitte uden at finde et eneste positivt resultat.

De mest interessante dyrearter og regioner er ikke blevet testet

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Men da kineserne blev spurgt om de gårde i Yunnan-provinsen, der leverede bambusrotter til markedet i Wuhan, viste det sig, at dyrene derfra ikke var blevet testet.

- De mest interessante dyrearter og regioner er ikke blevet testet, så der skal gøres noget mere arbejde for at gå videre med de undersøgelser, siger Peter Embarek.

Bambusrotterne var langt fra den eneste underlige forsømmelse.

Mødet med patient nul

Da forskerne fra WHO mødte verdens første kendte coronapatient, stødte de på endnu én.

Han har måske bare fået det en dag i metroen

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Patienten var en kontoransat indbygger i Wuhan, der fik symptomer 8. december 2019.

- Vi fik en lang snak med ham. En helt almindelig person med en helt almindelig halvkedelig tilværelse. Ikke nogen spændende rejser eller sjove hobbyer ude i skoven eller i bjergene eller noget som helst af den slags, siger Peter Embarek.

Manden kom ikke på markedet.

Ifølge Peter Embarek er han næppe verdens allerførste smittede – altså pandemiens patient nul.

- Han har måske bare fået det en dag i metroen eller på en bus eller i en forretning, siger Peter Embarek.

Da WHO’s eksperter gav sig til at undersøge, hvad kineserne havde gjort for at finde ud af, hvordan manden var blevet smittet, måtte de undre sig.

- Man er ikke gået i detaljer med at prøve at afdække hans færden i ugerne før 8. december, siger Peter Embarek.

Mandens nære kontakter var heller ikke blevet kortlagt til bunds.

I det hele taget tydede meget på, at sygdommen var mere udbredt i Wuhan i december 2019 end først antaget.

- Mange af dem var sandsynligvis milde tilfælde, der aldrig blev opdaget, siger Peter Embarek.

Andre var mere alvorlige.

De glemte blodprøver

Hvis pandemien virkelig begyndte i Wuhan i december 2019, ville der måske være gamle prøver på byens hospitaler, der kunne bruges til at opspore de første tilfælde.

Det var der, viste det sig.

Faktisk var der 200.000 blodprøver i blodbanken i Wuhan, som ingen havde undersøgt.

- Det er måske dem, som holder information til kilden, siger Peter Embarek.

Hvorfor er det arbejde ikke blevet lavet?

Rasmus Nielsen, professor i evolutionsbiologi, Berkeley University

Prøverne blev taget i 2019, og ifølge Peter Embarek havde kineserne ikke undersøgt dem på grund af landets regler om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

At kinesiske forskere skal have tilladelse til at forske i pandemiens oprindelse, kan måske også forklare, hvorfor ingen havde tænkt på blodprøverne, fortæller Peter Embarek.

Da eksperterne fra WHO gav sig til at undersøge, om der skulle være andre glemte prøver, stødte de på endnu et muligt spor.

I oktober 2019 var Wuhan vært for sportsbegivenheden Military Games, hvor der blev taget 9000 dopingprøver.

Heller ikke her var prøverne blevet undersøgt for mulig coronasmitte.

De mystiske forsømmelser

Både blodprøver og dopingprøver bør ifølge Peter Embarek undersøges af kineserne.

Han konstaterer, at Kina ikke har undersøgt pandemiens oprindelse helt så godt, som han synes, de burde have gjort.

WHO's chefekspert er ikke den eneste.

Biologiprofessor Rasmus Nielsen, der forsker ved universitetet i Berkeley i Californien, siger til TV 2, at han undres over Kinas opklaringsarbejde.

- Det undrer da lidt. Hvorfor er det arbejde ikke blevet lavet? siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Rasmus Nielsen er en af de videnskabsfolk, der tidligere offentligt har talt imod ekspertholdets fjerde mulige scenarie.

Altså det om at pandemien begyndte som et udslip fra et af Wuhans laboratorier.

- Jeg har tidligere været ude og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk, siger Rasmus Nielsen.

Men Kinas håndtering af sagen har fået ham til at overveje sin holdning.

- Vi kan jo ikke vide, om det er, fordi de bare vil prøve at kontrollere fortællingen om sygdommen, eller det er, fordi de har noget at skjule, siger han.

Laboratoriet set indefra

Der er to laboratorier i Wuhan, der arbejder – eller har arbejdet – med de hesteskoflagermus, der bærer nærmeste slægtning til den coronavirus, der lige nu hærger verden.

Konvojen med Peter Embarek og WHO’s eksperter nærmede sig det mest omtalte af de to laboratorier en kold februarmorgen i 2021.

Wuhans Institut for Virologi har i årevis forsket i coronavirus fra hesteskoflagermus og har haft flere forskerhold inde i de grotter og miner, hvor flagermusene lever.

Peter Embarek havde forsøgt at komme ind på instituttet i over et halvt år, men det havde til det sidste været usikkert, om kineserne overhovedet ville lukke ekspertgruppen ind.

Bygningen med laboratoriet var indhyllet i tåge, da eksperterne ankom.

Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Sikkerhedsvagter trængte pressefolk tilbage, og konvojen fortsatte ned ad den lange indkørsel til Wuhans Institut for Virologi.

Inde i laboratoriet skulle ekspertholdet aflevere kameraer og telefoner, inden de fik en rundvisning af laboratoriets chef, Shi Zhengli, der også kaldes 'Batwoman' på grund af sin forskning i flagermus.

WHO’s eksperter fik lov til at kigge ind gennem de små ruder til det topsikrede laboratorie i sikkerhedskategori P4, hvor kun 16 kinesiske forskere har tilladelse til at komme.

Peter Embarek kunne se aber i bure gennem glasset.

Du kan selv få et lille kig ind i laboratoriet herunder. Billederne er fra de kinesiske myndigheder.

Efter rundvisningen talte ekspertholdet med de kinesiske videnskabsfolk, der forklarede, at alle ansatte var blevet testet, og at ingen af dem hverken havde været syge eller havde antistoffer mod covid-19 i blodet.

Ekspertgruppen fra WHO blev dog ikke præsenteret for nogen dokumentation.

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til, siger Peter Embarek.

Besøget endte uden afgørende nye spor.

Anderledes gik det, da eksperterne besøgte det andet laboratorie i Wuhan.

Det elektriske panel

De kinesiske sundhedsmyndigheder, CDC, har nemlig også et laboratorie i byen.

Det havde også arbejdet med hesteskoflagermus, men er ikke sikkerhedsgodkendt på samme niveau som Wuhans Institut for Virologi.

Dette laboratoriekompleks lå blot få hundrede meter fra markedet med kødkrogene.

Inde i den anonyme kontorbygning lå to laboratorier i sikkerhedskategori P3, hvor der blandt andet var blevet forsket i parasitter fra hesteskoflagermus.

Ekspertgruppen mødte laboratoriets ledelse og blev vist rundt i bygningen.

- Jeg synes, det hele ser meget, meget nyt ud, og så kigger jeg på en af deres elektriske paneler på væggen, og det hele står på kinesisk, men jeg kan se datoen. Det var en dato i maj 2019, og det vil så sige, at det her elektriske panel var blevet sat op i maj 2019, siger Peter Embarek.

Han spurgte ledelsen, hvor gammelt laboratoriet var.

Det viste sig, at det var flyttet fra en anden adresse 2. december 2019.

- Når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt. Man skal flytte virussamlingen, prøvesamlingen, og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den der procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor er det interessant at kigge på den periode og på det her laboratorie også på et tidspunkt, siger Peter Embarek.

Måske var en af medarbejderne på dette laboratorie den første smittede?

Eksperterne fik ikke svaret, for der var ikke adgang til dokumenter eller laboratoriebøger.

Et kompromis

Det skulle vise sig at være en udfordring overhovedet at få hypotesen om et laboratorieudslip med i den slutrapport, ekspertgruppen nu skulle til at skrive sammen med deres kinesiske værter.

- Vi sidder hver med vores forskerhold på hver side af et kæmpe bord i et lokale og forhandler ordlyden i rapporten, siger Peter Embarek.

Det hele foregik med tolk fra tidlig morgen til sen aften i døgn efter døgn.

Hver eneste formulering blev diskuteret grundigt.

Hvis det ikke er med, så er det slut

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Peter Embarek pressede den kinesiske forhandlingsleder, men 48 timer inden deadline, var det stadig ikke lykkedes at få afsnittet om laboratorierne med.

- Det var der, hvor jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", siger Peter Embarek.

Det lykkedes ham at overbevise den kinesiske forhandlingsleder, men kineserne ville kun have hypotesen med, hvis slutrapporten ikke anbefalede, at den skulle undersøges yderligere.

Det gik Peter Embarek med til.

- Hvis det er med, så er det noget, vi kan snakke videre om. Hvis det ikke er med, så er det slut, så for mig var det vigtigst, at det kom med i rapporten, siger han.

Bagefter blev der indgået et kompromis med kineserne om, at hypotesen om et laboratorielæk skulle kategoriseres som "ekstremt usandsynlig".

- Hvis det skulle have kategoriseret anderledes, ville det nok have krævet en uge mere, måske noget mere diskussion og argumentationer for og imod, og det syntes jeg ikke, at det var værd, siger Peter Embarek.

Dermed endte hypotesen om et laboratorieudslip i Wuhan med at få stemplet "ekstremt usandsynlig", mens hypotesen om, at en kineser blev smittet direkte af en flagermus, blev beskrevet som "sandsynlig".

Chefforhandlerens fortolkning

Men ifølge Peter Embarek er det måske ikke så usandsynligt endda, hvis smitten en dag viser sig at have forbindelse til en medarbejder ved et laboratorie i Wuhan.

Den ligger faktisk i den sandsynlige kategori

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

For eksempel CDC's laboratorie i byen der udgav filmen herunder 10. december 2019 lige efter flytningen.

- En medarbejder, der blev smittet ved at tage prøver i felten, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.

Da slutrapporten udkom, blev den kritiseret for ikke at være kritisk nok over for Kina, selvom forskerholdets mission ikke havde været en egentlig politimæssig efterforskning, men derimod en undersøgelse i samarbejde med kineserne.

Så besøget i rummet med kødkrogene gav ikke manden med lygten nogen definitive svar.

- Der er mange, som synes, at det har været så stor en katastrofe, siger Peter Embarek.

Stemningen fra den dårlige gyserfilm er heller ikke forsvundet helt.

- Hele holdet har fået dødstrusler. Der blev diskuteret om, at man skulle eliminere hele holdet bagefter, siger Peter Embarek og tilføjer, at flere af hans kolleger nu lever under politibeskyttelse.

De er både blevet truet ansigt til ansigt og på internettet, hvor politiet har opsnappet diskussioner blandt tilhængere af konspirationsteorien Qanon og andre ekstreme grupper, der mener, at videnskabsfolkene er en del af problemet – ikke en del af løsningen.

Alligevel fortsætter forskerne arbejdet, og Peter Embarek tror stadig, at videnskaben har en chance.

- Finder vi svaret på pandemiens oprindelse? Jeg håber, men jeg ved det ikke. Jeg tror, vi har stadigvæk en god chance. Jeg tror, vi har en god chance, men vi skal ikke vente for længe, og vi skal gå ind i det helhjertet og uden hindringer og se det, som et globalt samarbejdsprojekt. Det er den eneste måde vi får en chance for at finde oprindelsen, siger han.

Men Kina ser ikke ud til at ville hjælpe yderligere.

16. juli 2021 kom WHO ellers med en plan for yderligere studier i Kina og mere politimæssige undersøgelser af laboratorierne i Wuhan.

- Jeg mener planen tilsidesætter sund fornuft og er i strid med videnskaben, lød afvisningen fra Kinas vicesundhedsminister Zeng Yixin.