I knap to måneder har tusindvis af sygeplejersker haft kitlerne skiftet ud med røde fagforeningstrøjer.

Efter måneders lønforhandlinger med Danske Regioner og Danske Kommuner indledte Dansk Sygeplejeråd (DSR) i juni sin første strejke siden 2008.

I første omgang nedlagde knap 5000 sygeplejersker arbejdet, men siden er flere blevet udtaget til strejken i alt fem gange.

Da en udvidelse af strejken skal varsles fire uger i forvejen, er det dog først tirsdag, at flere sygeplejersker reelt nedlægger arbejdet.

I løbet af de kommende uger vil flere end 1700 ekstra sygeplejersker løbende begynde at strejke.

TV 2 har samlet et overblik over, hvilke dele af sundhedsvæsenet der er ramt, og hvilke der ifølge DSR har udsigt til at blive det, hvis der ikke falder en aftale på plads.

Strejken bryder ud

Cirka 4750 sygeplejersker indledte strejken på hospitaler landet over.

En lang række hospitaler landet over er ramt, og titusindvis af behandlinger udskydes. Afdelinger for livstruende sygdomme er undtaget. Det gælder eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger og behandling af coronapatienter. Derudover skal sygeplejerskerne stille med et nødberedskab, der kan varetage livsnødvendige opgaver. Operationer og it rammes

702 ekstra sygeplejersker nedlagde arbejdet. Dermed strejker nu cirka 5450.

Udvidelsen går primært ud over planlagte operationer, anæstesi, opvågning, ambulatorier og "nogle it-funktioner". Derudover er de områder, som visiterer patienter videre til behandling andre steder, også ramt. Planlagte operationer nedlægges i Nordjylland

225 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 5700.

Næsten al planlagt kirurgi i Nordjylland vil lukkes som følge af udvidelsen. Det bekræfter Region Nordjylland over for TV 2. Operations- og anæstesiafsnit på blandt andet Herlev Hospital og i Region Syddanmark rammes. I Region Midtjylland forventes det frie sygehusvalg at blive påvirket. Det bekræfter regionen over for TV 2. Ingen nye fertilitetsbehandlinger i tre regioner

215 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 5900.

I Region Sjælland og Nordjylland vil ingen nye fertilitetsforløb kunne startes. Det bekræfter begge regioner over for TV 2. Ifølge DSR vil det samme gøre sig gældende i Region Hovedstaden. Regionen oplyser dog, at det vil afhænge af en individuel vurdering af hver patient. I Syddanmark rammes området for kvindesygdomme, som blandt andet også omfatter fertilitetsbehandling. I Region Midtjylland rammes blandt andet planlagte operationer i Herning og Holstebro samt Steno Diabetes Center på AUH. Ældre må vente længere med at komme hjem

315 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 6200.

Udvidelsen rammer stort set kun pleje, medicin og hjælp til især ældre borgere, som udskrives fra sygehuset. Nogle vil derfor være indlagt længere tid. Det går i Nordjylland først og fremmest ud over Brønderslev Kommune, mens det på Sjælland er Greve og Guldborgsund. I Syddanmark er hele syv kommuner berørt, mens det i hovedstadsområdet primært er Københavns Kommune. Alle operationsafsnit lukkes i Syddanmark

281 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 6500.

I Region Syddanmark lukkes alle afdelinger, der har med planlagte operationer at gøre ifølge DSR. Regionen oplyser til TV 2, at den endnu ikke har dannet sig et overblik. I Region Midtjylland bliver øjenområdet ramt, så operationer for blandt andet grå stær, efterstær og øjenlågslidelser vil blive udskudt. Regionen har endnu ikke et overblik. I Region Hovedstaden nedlægges arbejdet på afdelinger, som arbejder med patienter, når de vender tilbage til hjemmet.

Der er det seneste døgn registreret 1004 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal smittetilfælde i halvanden uge, men generelt set har smitten været stabil i løbet af sommerferien.

Over den seneste måned har der i gennemsnit været 863 smittetilfælde om dagen.

- Vi er i en meget stabil fase af epidemien. Smittetallet har været stort set konstant i et langt stykke tid, siger Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertudvalg for covid-19.

Ifølge Troels Petersen vil det være forventeligt, at vi med en lille smule mere aktivitet i samfundet får en langsom stigning i antallet af coronasmittede.

- Det vil ikke få nogen væsentlig betydning for antallet på hospitalerne. Jeg vil tro, at det er de yngre generationer, der ikke er vaccineret, som kommer til at bære den væsentligste del af epidemien, siger han.

På landets hospitaler er status tirsdag, at der er 85 indlagte med coronavirus. Det er en stigning på to over det seneste døgn.

Vaccinationerne fortsætter også med at skride frem, og der er det seneste døgn givet knap 65.000 vaccinestik.

Danmark har tirsdag krydset en mindre milepæl, da mere end 60 procent af befolkningen nu er færdigvaccineret.

Der er registreret to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Dermed er 2554 døde med virusset det seneste halvandet år.

Der var ingen livreddere til stede, da en 17-årig pige mandag aften blev fundet bevidstløs i svømmehallen på Idrætscenter Jammerbrugt i Fjerritslev.

Det fortæller leder på Jammerbugt Idrætscenter, Søren Konnerup, til Nordjyske.dk.

Pigen var på en introtur med sin 10. klasse fra Værløse i Nordsjælland, og da der var tale om et privat arrangement, er det ikke normal procedure i centret at have en livredder til stede.

I stedet for en livredder holdt syv lærere fra skolen øje med eleverne.

Søren Konnerup siger til Nordjyske, at centret nu vil vurdere, om det er den rette procedure, og hvad der kan gøres anderledes i fremtiden for at undgå lignende ulykker.

Centerlederen tvivler dog på, at en livredder ville have gjort nogen stor forskel.

- Jeg tror desværre ikke, at én af vores livreddere ville have været bedre end de syv lærere, som holdt øje med eleverne, siger han.

Ingen mistanke om ulovlige handlinger

Politiet fik mandag aften klokken 21.37 en anmeldelse om, at en ung kvinde blev fundet livløs på bunden af det dybe vand i svømmehallen i Fjerritslev.

Hun fik livreddende førstehjælp, og der blev målt en puls.

Hun blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital og lagt i respirator, men hendes liv stod ikke til at redde.

Klokken 04.59 blev hun erklæret død af lægerne, fortæller vagtchef Jess Falberg til TV 2.

Ifølge politiet er der umiddelbart ingen mistanke om, at der er foregået noget ulovligt i forbindelse med pigens død. Der skal dog stadig foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen.

De syv lærere og de omkring 50 klasseelever, der var med på turen, bliver nu tilbudt psykologisk krisehjælp.

I Tyskland har ikkevaccinerede personer indtil nu haft mulighed for at få en gratis coronatest, men det skal være slut fra oktober.

Det mener i hvert fald de tyske myndigheder, som mødes tirsdag til en konference med fokus på omstrukturering af landets coronastrategi.

På mødet vil der derfor blive talt om et beslutningsudkast, der handler om en udfasning af gratis coronatests til tyske borgere, som ikke vil lade sig vaccinere.

Det skriver det tyske medie Frankfurter Allgemeine.

Borgere, som af sundhedsmæssige grunde ikke kan blive vaccineret, vil stadig få mulighed for at blive testet gratis. Det gælder også for gravide kvinder og børn under 18 år.

Vil presse ikkevaccinerede borgere

De seneste dage har der været debat om de ikkevaccinerede tyske borgere. Der har blandt andet været diskussioner om at lægge pres på ikkevaccinerede borgere, som ikke ønsker vaccinen.

Det skal blandt andet ske ved, at der kræves coronapas ved besøg på restauranter, fitnesscentre, plejehjem, hospitaler og lignende.

Derfor håber de tyske politikere, at udfasningen af gratis coronatests vil få flere borgere til at lade sig vaccinere, fordi de skal have penge op af lommen for at blive testet og dermed få et coronapas.

Der står, ifølge RND, i udkastet, at da alle borgere tilbydes vaccination, er det unødvendigt at benytte den føderale regering og skatteydernes penge på gratis coronatests til dem, som ikke vil lade sig vaccinere.

Høj, dansk vaccinetilslutning uden tvang

I Danmark er hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti tilhængere af at gøre lyntests brugerbetalt. Det oplyser partiernes sundhedsordførere, Per Larsen (K) og Martin Geertsen (V), til TV 2.

Begrundelsen er dels, at der ifølge de to ordførere skal være en fri og lige adgang til test, og dels at vacccinetilslutningen i Danmark er høj.

- Det har indtil nu fungere fint på baggrund af tillid til myndighederne og ikke på mere eller mindre firkantede tvangsmetoder, siger Martin Geertsen.

Partierne ser snarere, at den danske testkapacitet de kommende måneder generelt bliver nedskaleret.

Delta-varianten hærger

I Tyskland er antallet af smittede med coronavirus steget.

For bare en måned siden lå antallet af nye smittetilfælde på cirka 900 om dagen. I dag ligger tallet på cirka 2000.

Til sammenligning toppede Tysklands smittetal 30. december 2020, da over 49.000 blev registreret smittet med coronavirus.

Over 90 procent af de smittede borgere i Tyskland er ramt af den smitsomme Delta-variant. Det skriver det tyske medie Berliner Morgenpost.

Det er nu muligt at rette sin vaccinetid på hjemmesiden vacciner.dk, uden at man behøver at afbestille sin eksisterende tid.

Tidligere kunne man kun ændre i sin tid, hvis man først afbestilte, og det har betydet, at nogle borgere ikke har turdet gøre det, fordi man så risikerede at få en tid senere, end man ønskede sig.

Der er i øjeblikket mange ledige tider i vaccinationscentrene rundt omkring i landet, hvilket skal ses i lyset af, at omkring 84 procent af alle inviterede har fået første stik.

Uden tidsbestilling

I Region Midtjylland og Region Sjælland har man i denne uge åbnet for, at man kan møde op uden tidsbestilling.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark vil også åbne for muligheden, mens det ikke er besluttet i Region Nordjylland.

Antallet af vaccinationer er gået ned i tempo på det seneste - især i forhold til første stik.

Søndag blev der givet 4130 første stik, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det laveste antal stik siden marts. Samtidig blev der givet 35.986 andet stik.

Tirsdag træder den første udvidelse af sygeplejerskernes strejke i kraft, efter at den blev varslet 12. juli.

Udover de cirka 4750 sygeplejersker, der nedlagde arbejdet i juni, vil yderligere 702 nu strejke på tværs af landet.

Det er primært planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle IT-funktioner, der nu rammes. Desuden rammes en del af de funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder.

Og ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er udvidelsen nødvendig for at råbe beslutningstagerne op.

- Jeg er helt sikker på, at både befolkningen og patienterne har mærket den strejke, der er i gang derude. Men der er ikke rigtig nogen politikere, der har ladet sig mærke med, at vi har haft gang i en strejke i mange uger nu, siger hun til TV 2.

Strejken udvides ugentligt

Siden konfliktens start har Dansk Sygeplejeråd (DSR) ugentligt udvidet strejken med henholdsvis 702, 225, 215, 315 og senest 281 sygeplejersker mandag.

På grund af arbejdsmarkedets regler skal en optrapning af konflikten dog varsles mindst fire uger i forvejen.

Derfor er det først nu, at strejkens første udvidelse på 702 sygeplejersker reelt betyder en nedlægning af arbejdet.

Når den seneste udvidelse træder i kraft 7. september, vil cirka 6500 sygeplejersker have nedlagt arbejdet.

- Det har vi det som sygeplejersker dårligt med. Men det skal åbenbart gøre ondt på borgerne, før arbejdsgivere og politikere begynder at lytte. Det, synes jeg, er utroligt, sagde Grete Christensen mandag.

Ledelsen sagde ja – medlemmerne stemte nej

Strejken er først og fremmest blevet udløst af utilfredshed med sygeplejerskernes løn.

Konflikten begyndte i foråret, da medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, som deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Derfor startede strejken 19. juni.

En 17-årig pige blev mandag aften fundet livløs på bunden af et svømmebassin i Idrætscenter Jammerbugt ved Fjerritslev Hostel.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet fortalte tirsdag morgen til TV 2, at der var tale om Fjerritslev Svømmehal, men dette er nu blevet rettet.

Der er tale om en pige fra Frederikssund Kommune, som var på en social tur med sin 10. klasse fra Værløse i Nordsjælland.

- Mandag aften klokken 21.37 får vi en anmeldelse om, at en ung kvinde er fundet livløs på bunden af det dybe vand i svømmebassinet, siger vagtchef Jess Falberg til TV 2.

Det skete under et lukket arrangement for eleverne i svømmehallen.

Vagtchefen oplyser, at pigen stod på det lave vand, men at hun et par minutter senere blev fundet på bunden af bassinet.

Ifølge Jess Falberg har der været et tidsrum på omkring fem minutter, hvor ingen har lagt mærke til pigen.

Lagt i respirator

Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget ulykken, men pigen blev reddet op af vandet af de andre elever.

- Kvinden fik livreddende førstehjælp, og der kom puls, oplyser Jess Falberg.

Hun blev derefter fløjet til Aalborg Universitetshospital og blev lagt i respirator, men hendes liv stod ikke til at redde.

- Klokken 04.59 bliver hun erklæret død af lægerne, lyder det fra vagtchefen.

Elever og lærere får krisehjælp

Ifølge politiet er der umiddelbart ingen mistanke om, at der er foregået noget ulovligt i forbindelse med pigens død.

- Men der skal nu foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen, siger Jess Falberg.

Pigens pårørende er underrettet om ulykken, og hendes forældre er på vej til Nordjylland.

Samtidig bliver de omkring 50 10. klasseelever samt 7 lærere, der var med på turen, nu tilbudt psykologisk krisehjælp.

Vaccinen fra Pfizer og BioNTech er muligvis mindre effektiv mod den smitsomme Delta-variant end vaccinen fra Moderna.

Det peger to studier på, der er blevet offentliggjort på onlinetidsskriftet medRxiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I et studie med mere end 50.000 patienter fandt forskerne, at Moderna-vaccinens effektivitet mod coronasmitte var faldet til 76 procent i juli, hvor Delta-varianten var dominerende, fra 86 procent i begyndelsen af 2021.

I samme periode faldt effektiviteten af vaccinen fra Pfizer og BioNTech til 42 procent fra 76 procent ifølge studierne.

Selv om begge vacciner stadig er effektive i forhold til at forhindre indlæggelse med coronavirus, kan et ekstra og tredje stik med Moderna måske blive nødvendigt for alle dem, der har modtaget begge stik med enten Pfizer eller Moderna tidligere på året.

Det siger læge Venky Soundararajan, der leder studiet ved Mayo Clinic Health System i Massachusetts.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har 12 procent af de vaccinerede danskere fået vaccinen mod coronavirus fra Moderna, mens langt størstedelen - cirka 84 procent - er blevet stukket med Pfizer og BioNTech.

Mulighed for tredje stik

I et separat studie med plejehjemsbeboere i Ontario i Canada fandt forskere, at de ældre havde en stærkere immunrespons - især mod bekymrende varianter - med vaccinen fra Moderna end med den fra Pfizer og BioNTech.

Studierne er endnu ikke blevet fagfællebedømt - det vil sige, at uvildige forskere endnu ikke har gennemgået resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

Resultaterne fra de videnskabelige studier bygger udelukkende på personer fra Minnesota i USA. Derfor mener forskerne, at der i fremtiden er behov for større studier, hvor flere forskellige befolkningsgrupper bliver inddraget.

Samtidig bliver det påpeget, at der generelt er brug for yderligere evaluering af de hidtidige resultater for bedre at forstå de bagvedliggende mekanismer og forskelle mellem vaccinerne - i forhold til deres effektivitet og grad af beskyttelse.

En talsmand fra Pfizer siger, at et tredje stik med en coronavaccine stadig kan blive nødvendigt indenfor 6-12 måneder efter den fulde vaccination for at opretholde det højest mulige niveau af beskyttelse.

I begyndelsen af juli søgte Pfizer om godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder til et tredje stik. Det er endnu ikke blevet godkendt i USA.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere opfordret alle lande til at vente med at give et tredje booster-vaccinestik indtil i hvert fald slutningen af september.

Et af Enhedslistens ønsker til den kommende finanslov er, at det skal være gratis for unge mellem 18 og 25 år at gå til tandlægen.

Det meddeler partiet forud for deres sommergruppemøde tirsdag.

- Vi synes, at det er meget skævt, at man – heldigvis – ikke skal betale, hvis man brækker et ben. Men det skal man, hvis man flækker en tand, har problemer med en visdomstand eller har paradentose, siger Mai Villadsen, politisk ordfører i Enhedslisten.

- I Enhedslisten ønsker vi at udvide velfærden i Danmark. Ikke kun for unge, men for alle.

På sigt vil partiet gerne have, at det bliver helt gratis.

Vil afsætte 750 millioner

Den politiske ordfører mener, at det giver mening at starte med de unge.

Mai Villadsen citerer tal fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, der viser, at op mod 40 procent af de unge ikke går til tandlægen de første par år, når de fylder 18 og dermed ikke længere har adgang til gratis kommunal tandpleje.

- Vi kan se, at mange voksne har tandproblemer, fordi de ikke gik til tandlægen som unge.

Ifølge partiets krav til Finansloven næste år skal det første skridt være at dække de unges tandpleje. Det vil ifølge beregninger fra Sundhedsministeriet koste mellem 500 og 700 millioner kroner.

Enhedslisten vil afsætte 750 millioner kroner til forslaget.

Kontanthjælpsloftet kan blive stridspunkt

Enhedslistens forslag er en del af en større plan om at udvide velfærden.

- Vi synes, at det er rigtig vigtigt ikke bare at lappe på nogle af de huller, vi mener, den tidligere regering har skabt i velfærden, men har visioner for at udvide den, siger Mai Villadsen.

Og det er ikke kravet med gratis ture til tandlægen for de unge, der bliver en hindring i at få en finanslov på plads senere på året, siger politisk kommentator Jarl Cordua.

Det bliver nærmere Enhedslistens utilfredshed med et andet element i velfærdssystemet – nemlig kontanthjælpsloftet.

- Der er jo et krav om, at ydelserne for kontanthjælpsfamilierne skal op. Der står regeringen med det problem, at mange mener, at det er familier med udlændingebaggrund, der på den måde bliver tilgodeset, siger Jarl Cordua.

I løbet af de næste uger finder partiernes sommergruppemøder sted.

Enhedslistens løber af stablen tirsdag i Bibliotekshaven i København.