Et tilfælde af den dødelige og smitsomme Marburgvirus er for første gang blevet påvist i Vestafrika.

Det skriver NTB og AFP.

Patienten, der var smittet med virussen, har mistet livet i Guinea i byen Guéckédougou.

Marburgvirus er beslægtet med Ebola og har en dødelighed på op til 80-90 procent.

Virussen er sjælden, men er forekommet flere steder i Afrika i løbet af de seneste 50 år.

Inficerede forsøgsaber

Den blev første gang beskrevet i 1967, hvor kontakt med inficerede forsøgsaber importeret fra Uganda forårsagede syv dødsfald blandt laboratoriepersonale i Tyskland og eks-Jugoslavien ifølge sundhed.dk.

I 1975, 1980 og 1987 var der mindre registrerede udbrud i Afrika.

Men virussen brød igen ud i 1998-2000 i DRCongo, hvor 125 mistede livet. I 2004 og 2005 mistede 227 livet med virussen i Angola, og senest blev virussen fundet i Uganda, hvor der blev registreret 15 dødsfald.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at virussen må stoppes.

- Risikoen for, at Marburgvirus spreder sig vidt og bredt, betyder, at vi må stoppe det på vejen, siger Matshidiso Moeti, regional direktør for WHO i Afrika.

Spreder sig mellem mennesker

Myndighederne i Guinea foretager nu smitteopsporing, og samtidig sættes en oplysningskampagne i gang for at sprede kendskabet til sygdommen og standse smitten.

WHO-eksperter er allerede ankommet til landet for at bidrage til at få smitten stoppet.

Marburgvirus smitter mennesker via en flagermusart, og spreder sig derefter mellem mennesker gennem direkte kontakt med kropsvæsker.

Det er bare to måneder siden, at WHO erklærede Ebola-udbruddet i Guinea, som begyndte sidste år, for afsluttet.

Mandag kom FN’s klimapanel, IPCC, med sin dom over klimaets tilstand. Og den var hårdtslående. Også for den danske klima-, energi- og forsyningsminister.

For det viste sig, at det ikke bare er lige så slemt, som vi troede. Det er faktisk værre, end vi troede. Sådan sammenfatter Dan Jørgensen (S) den 3000 sider lange rapport.

- Det bør jo forud for de forhandlinger, vi skal have her til efteråret internationalt, sætte to streger under, at der skal handling til nu, siger klimaministeren til TV 2.

Det er en helt gennemgribende forandring af vores samfund, vi står over for

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

FN-rapporten, der udgives hvert syvende år, bygger ikke på ny forskning, men er en vægtning og sammenfatning af 14.000 forskellige studier om klimaforandringer lavet af forskere verden over.

En af konklusionerne lyder, at den globale temperaturstigning allerede i næste årti vil overgå 1,5 grader i forhold til før 1900.

Målsætningen i Paris-aftalen fra 2015 var at holde den globale temperaturstigning "et stykke" under 2 grader med sigte på at begrænse stigningen til 1,5 grader inden år 2100.

Gennemgribende forandring af samfundet

Derfor skal der også drastiske midler til for at løse den enorme udfordring, lyder det fra den danske klimaminister.

- Det korte svar er, at alle samfund helt grundlæggende skal forandres, siger han.

Det er måden, vi producerer og forbruger energi, der skal forandres. Det er måden, vi transporterer os på. Det er måden, vi producerer fødevarer på. Det er et skifte fra olie og kul til vedvarende energi. Det er mere kollektiv trafik og flere elbiler, lyder det fra Dan Jørgensen:

- Så det er en helt gennemgribende forandring af vores samfund, vi står over for. Den gode nyhed er så, at det er ikke noget, der behøver at føre til, vi skal gå ned på livskvalitet.

Han mener, at vi får renere luft og sundere livsstile, og at vi kommer til at skabe flere arbejdspladser på grund af den grønne omstilling.

70 procent reduktion

Ifølge Dan Jørgensen er Danmark et foregangsland i klimakampen på grund af det, han kalder "formentlig verdens mest ambitiøse klimalov".

Klimaloven blev vedtaget i 2019 af alle partier på Christiansborg med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Loven skal sikre, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

I februar 2021 kritiserede Klimarådet dog regeringen for, at den grønne omstilling gik for langsomt og lænede sig for meget op ad teknologi, der endnu ikke er udviklet.

Regeringen blev samtidig kritiseret af 14 NGO'er for hverken at leve op til klimaloven eller Danmarks internationale forpligtelser. Dan Jørgensen afviste kritikken som "objektivt forkert".

Danmark løser ikke den her klimaudfordring alene

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer

Siden aftalte regeringen med sine støttepartier et delmål om en CO2-reduktion på 50-54 procent i 2025. Noget, der ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, betød, at "vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden".

For øjeblikket forhandler partierne på Christiansborg om en aftale, der skal sikre, at landbruget nedbringer sin udledning af CO2. I april fremlagde regeringen sit udspil for området. Det blev af støttepartiet SF kritiseret for at mangle tempo og mod.

Bekymret, men også vred

Dan Jørgensen står fast på, at Danmark med sine klimamål er et af de lande, der går forrest i verden. Men han savner større ambitioner i mange andre lande ovenpå FN's foruroligende klimarapport.

- Jeg er bekymret, og jeg er også vred. Jeg er bekymret over, at den her viden ligger der, at den har været tilgængelig. Nu får vi den så samlet. Det viser sig, det er endnu værre, end vi havde troet, og alligevel er der bare ikke særlig mange lande i verden, der rent faktisk har meget ambitiøse klimalove, siger han.

Og ambitiøse klimamål er afgørende, hvis vi skal have reduceret de globale udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Og det skal vi, lyder det fra professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, der også er prorektor ved SDU og en af hovedforfatterne til klimarapporten.

Det vigtigste, vi kan gøre, er at stå sammen som verdenssamfund, mener han.

- Danmark løser ikke den her klimaudfordring alene. Vi skal have international bevågenhed omkring det. Der skal noget internationalt samarbejde i spil i langt højere grad, end man har set tidligere, siger han til TV 2.

Alternativt får vi en verden, der er betydeligt varmere, vådere og mere ekstrem end den, vi kender. Det vil også påvirke Danmark.

Så er OL slut, og det blev til 11 danske medaljer. En flot høst, men dog ikke den største nogensinde.

Velkommen til årets første post-olympiske nyhedsoverblik.

Mere ekstremt vejr - takket være os selv

FN’s klimapanel, IPCC, gjorde i dag status over verdens klima med en 3000 sider lang rapport. Og konklusionerne er ikke videre opløftende.

Fremtiden byder på mere tørke, flere hedebølger og mere nedbør. Og det er i altoverskyggende grad vores egen skyld.

Klimaforandringerne vil sørge for, at vi får flere og mere intense vejrfænomener, som for eksempel de oversvømmelser vi har set i Tyskland og Belgien denne sommer.

Vi må også indse, at den globale gennemsnitstemperatur i løbet af det næste årti vil overstige de 1,5 grader, der er målsætningen i Paris-aftalen fra 2015.

Nu vil smitten stige

Sommerferien er forbi. Børnene er tilbage i skole. Og nu stiger coronasmitten. Det er der ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ingen tvivl om.

Til gengæld accepterer vi nu højere smitte, og derfor skal skolerne heller ikke lukke ved mindre smitteudbrud. Sundhedsstyrelsen vil i stedet fokusere indsatsen på at undgå supersprederbegivenheder i skoler og dagtilbud.

- Vores fokus er at holde smitten i ave og holde de sårbare grupper fri. Men forhåbentlig får vi et normalt skoleår, siger Søren Brostrøm.

I dag blev der konstateret 935 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.

Sygeplejersker udvider strejke

Fra 7. september vil yderligere 281 sygeplejersker nedlægge arbejdet i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden. Det er femte gang, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) skruer op for strejken, der har varet siden midten af juni.

Dermed kommer det samlede antal sygeplejersker, der er udtaget til strejke, op på cirka 6500. Det vil ifølge formanden for DSR, Grete Christensen, give ”en masse gener og utryghed” for patienter.

- Det har vi det som sygeplejersker dårligt med. Men det skal åbenbart gøre ondt på borgerne, før arbejdsgivere og politikere begynder at lytte, siger hun.

DF-profiler vidnede i retten

Flere kendte politikere fra Dansk Folkeparti vidnede i dag i sagen mod partiets næstformand, Morten Messerschmidt, der er tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Men der var ikke megen hjælp at hente for Morten Messerschmidt ifølge TV 2s reporter i retten.

For hverken gruppeformand Peter Skaarup eller partiformand Kristian Thulesen Dahl kunne mindes, at der var et særligt EU-fokus på det sommergruppemøde i 2015, der er et afgørende omdrejningspunkt i sagen.

Messerschmidt og DF fik dengang små 100.000 kroner i EU-støtte til en EU-konference i Skagen. Ifølge anklagerne fandt den aldrig sted. Men ifølge Messerschmidt var støtten berettiget, da der var tale om et fælles arrangement med meget EU-indhold.

Thunberg på forsiden

Vi begyndte med klimaet, og vi slutter på en måde også med klimaet. For den svenske klimaaktivist Greta Thunberg pryder forsiden af modemagasinet Vogue Scandinavias første printudgave.

Der er dog ikke tale om, at den 18-årige svensker er sprunget ud som model. Hun optræder derimod med et interview inde i bladet, og hun forspilder ikke muligheden for at kritisere modebranchen. På sin Instagram-profil har hun delt forsidefotoet med sine 12 millioner følgere og skriver blandt andet:

- Modeindustrien er en stor bidragsyder til klimakrisen og den miljømæssige krise. For slet ikke at tale om dens indvirkning på utallige arbejdere og lokalsamfund, der bliver udnyttet rundt om i verden, for at nogen kan nyde moden, der er i hurtig forandring.

Konsekvenserne af klimaforandringerne vil være noget nær uoverskuelige, hvis verden fortsætter ad det nuværende spor.

Sådan lyder konklusionen i FN’s klimapanels seneste store rapport, som blev offentliggjort tirsdag.

Derfor er der behov for at tage affære nu, og ifølge Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand ved De Økonomiske Råd, skal det danske erhvervsliv trække læsset.

Anbefalingen fra De Økonomiske Råd er derfor ganske simpelt:

- Regulering. Lidt firkantet sagt skal der simpelthen nogle høje priser til på CO2-udledning. De har ikke været superhøje for erhvervslivet, og det skal de blive, hvis vi skal i mål, siger han til TV 2.

Frivillighed er ikke nok

Danmark har en målsætning om at reducere sin samlede udledning af CO2 med 70 procent inden 2030.

Skal det mål nås, er der ifølge Lars Gårn Hansen behov for en høj afgift på alle udledninger af drivhusgasser for alle danske virksomheder.

I Danmark står erhvervslivet nemlig for 60 procent af den samlede CO2-udledning. Og selvom mange virksomheder og forbrugere er godt i gang med en grøn omstilling, er det langtfra nok, lyder det.

- Det er rigtig svært for virksomheder at overleve på et marked, hvis det skal drives af frivillighed. Man kan nå noget på den måde, men det er et meget stort projekt, så alle skal med, og konkurrencevilkårene skal være lige for alle, siger han.

Klimarådet, der som et uafhængigt ekspertorgan rådgiver om, hvordan en klimavenlig omstilling kan ske på en omkostningseffektiv måde, er kommet med en lignende anbefaling.

Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen får søsat en omfattende regulering, understreger Lars Gårn Hansen.

Et ton CO2 bør koste 1200 kroner

I EU koster det allerede penge at udlede CO2.

Siden 2005 har flere end 11.000 energitunge virksomheder og kraftværker i de 28 EU-lande måttet anskaffe sig CO2-kvoter, der hver giver retten til at udlede ét ton CO2.

Og løber de tør, må de købe flere på en kvotebørs.

Prisen på en CO2-kvote har længe været stødt stigende og er nu oppe på knap 400 kroner – men der er lang vej til den pris, som De Økonomiske Råd anbefaler, at alle skal betale.

- Vores beregninger siger, at vi skal op på 1200 kroner per ton for at komme i mål med 70-procentsmålsætningen. Så der er et godt stykke vej endnu, og lige nu kan vi ikke regne med, at EU når hele vejen, siger Lars Gårn Hansen.

Dyrere for forbrugerne

En generel CO2-afgift ifølge vismanden ganske realistisk.

- Samfundsmæssigt er det ikke voldsomt dyrt at nå målet med 70 procentsmålsætningen. Det har vi regnet på. Men for enkelte erhverv kan det blive ganske voldsomt, siger han.

I de erhverv, hvor udledningerne er store og svære at gøre noget ved, kan afgiften få store konsekvenser for virksomhederne.

Men for Danmark som land vil en pris på 1200 kroner per ton CO2 "kun" koste fire milliarder kroner årligt, hvilket svarer til et årligt tab på 0,15 procent af BNP fra 2030.

Alligevel vil det ifølge De Økonomiske Råds beregninger være til at mærke for forbrugerne.

I Klimarådets lignende forslag vil en klimaafgift gøre en liter mælk cirka to kroner dyrere, et halvt kilo hakket oksekød 13 kroner dyrere og en liter benzin fire kroner dyrere.

Og de tal er ifølge Lars Gårn Hansen også tæt på de forventede konsekvenser af De Økonomiske Råds anbefaling.

- Det er et ret lille stød til vores velstand, men det vil selvfølgelig ramme produkter, som er CO2-intensive. Fødevarer er et af dem, og fossile brændsler er et andet.

Dansk Industri har imidlertid tidligere sagt, at en CO2-afgift på 1200 kroner er "for dyrt" og i stedet peget på en større omlægning af afgifter for at komme i mål med de 70 procents reduktion.

Regeringen afventer ekspertgruppe

Danmark har i dag en CO2-afgift på 180 kroner per ton. Den gælder dog ikke for dagligdagsvarer, men gælder for eksempelvis olie, gas, kul og benzin.

Både Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet har flere gange presset på, for at politikerne fremlægger en plan for ensartede og højere CO2-afgifter.

I december 2020 indgik regeringen og en lang række af Folketingets partier dog en aftale om en grøn skattereform. Her var et af hovedpunkterne en ensartet afgift i 2030, og en ekspertgruppe blev nedsat for at undersøge, hvordan den kan indføres.

Ekspertgruppen skal i efteråret 2022 aflevere den anden og sidste afrapportering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser mandag til TV 2, at regeringen fortsat afventer rapporten, før der tages stilling til anbefalingerne.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Han har dog ikke haft mulighed for at medvirke i denne artikel.

Udviklingen af Carlsberg Byen, hvor der i de kommende år skyder flere nye boliger op, er i øjeblikket ved at drive de omkringliggende naboer til vanvid.

Byggeriet er på nuværende tidspunkt inde i en fase, hvor man skal pilotere til et af de sidste højhuse i området, hvilket vil sige, at man skal forstærke underlaget for en bygnings fundament. Det sker ved såkaldt spunsning, hvor pæle af beton med voldsom kraft bliver banket ned i jorden.

Og støjen fra det arbejde er ulidelig, lyder det fra naboerne.

- Det er en fuldstændig forfærdelig larm. Det er helt uudholdeligt at opholde sig udendørs i området, og støjen indendørs har så voldsomt et niveau, at det er stærkt uacceptabelt. Ikke mindst for børnefamilier og hjemmearbejdende, siger Per Skovgaard Andersen, der er formand for bestyrelsen i Husejerforeningen Humleby.

Det traditionsrige kvarter på Vesterbro med de gamle rækkehuse ligger et stenkast fra Carlsberg Byen. Da TV 2 Lorry taler med formanden mandag eftermiddag, har han været nødsaget til at søge ned til en café i Kødbyen, da han ikke kan holde ud at være i sit hjem.

Spunsningen står på fire dage om ugen, ni timer om dagen fra klokken 8 til klokken 17, og har været i gang nogle uger og skal stå på frem til oktober, lyder det fra husejerforeningen.

- Når en af mine gode venner i Humleby laver træningsøvelser på sit gulv, så vibrerer hans brystkasse. Det er utroligt, siger Per Skovgaard Andersen.

Beboerne i Humleby er ikke utilfredse med, at der skal bygges, de undrer sig bare over måden arbejdet foregår på. Ifølge dem kan spunsningen nemlig godt foregå på en måde, der er langt mindre støjende.

Ikke vant til så ekstrem byggestøj

En anden nabo til Carlsberg Byen på Vesterbro, som er ekstremt generet af den voldsomme byggestøj, er Signe Bidstrup.

Ifølge hende kan børnene i området ikke færdes på vejene omkring på grund af larmen, naboernes boliger og indbo ryster, daginstitutioner og skoler i området er dybt generede og kan ikke være udenfor på legepladser.

- Vi er lige nu ved at erhverve os høreværn til børnene, når de skal transporteres rundt i området, siger Signe Bidstrup til TV 2 Lorry.

Hun er naturligvis vant til byggestøj, da hun og hendes familie har valgt at bosætte sig i byen og tæt på Carlsberg-byggeriet.

- Men den støj, vi oplever lige nu, er helt ekstrem og giver fysiske gener i form af hovedpine, vibrationer og ubehag og ringen for ørerne, siger Signe Bidstrup.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der risiko for nedsat hørelse ved støjbelastninger over 75 dB.

Støjniveauet på Ny Carlsberg Vej er målt til over 100 decibel og over 85 decibel på den nærliggende legeplads, fortæller Husejerforeningen Humleby.

Derfor har man i husejerforeningen besluttet at anmode Københavns Kommune om øjeblikkeligt at skride ind over for den ekstreme støj fra spunsningen og forlange en væsentlig mindre støjende metode.

- Det er en hastesag, da der er risiko for høreskader for forbipasserende, samt børn og andre på den nærliggende legeplads og muligvis også ved ophold udendørs på de nærmeste nabogrunde, siger Per Skovgaard Andersen.

Ingen øvre grænse for støj

Teknik- og miljøforvaltningen bekræfter overfor TV 2 Lorry, at man har modtaget flere henvendelser og klager om ekstraordinær støj fra byggeriet i Carlsberg Byen. Det præcise antal kendes dog ikke.

Det lader dog ikke til, at der er nogen at hjælp at hente for naboerne.

"De politiske beslutninger for området tilsiger, at vi skal give tilladelser til byggerier som dette, da et er en forudsætning for, at boligmassen i København kan udvides. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget det pågældende spunsningsarbejde må støje. En sådan grænse vil forsinke eller umuliggøre arbejdet. I stedet har vi opsat regler for, hvornår arbejdet må pågå. Der må alene ske spunsningsarbejde indenfor almindelig arbejdstid på hverdage", siger forvaltningen i skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Man skriver samtidig, at det er vurderet, at det mest hensigtsmæssige og mindst generende er, at arbejdet står på i op til ni timer om dagen i op til to måneder i stedet for eksempelvis to timer om dagen i markant flere måneder.

Vi er lige nu ved at erhverve os høreværn til børnene, når de skal transporteres rundt i området.

Signe Bidstrup, beboer Vesterbro

Den vurdering er blandt andet taget for at byggeri af boliger i kommunen skal kunne foregå uden at trække unødigt ud. Bygherren på projektet er udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, der ifølge forvaltningen har efterlevet de krav, som myndighederne har stillet.

"Selvom støj opleves forskelligt, så forstår vi udmærket, at beboerne kan føle sig generet af støjen fra byggeriet. Mange holder fortsat sommerferie, og en del arbejder stadig hjemmefra. Byggeriet kan altså virke generende for flere, end det under normale omstændigheder ville gøre", skriver Teknik- og miljøforvaltningen.

Forvaltningen oplyser desuden til TV 2 Lorry, at teknik. og miljø-borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) har inviteret beboerne i Humleby til at mødes, så hun kan høre, hvordan beboernes oplevelse er af situationen. Noget som beboerne har takket ja til, ifølge TV 2 Lorrys oplysninger. Mødet skal finde sted tirsdag.

En coronavaccine udviklet af danske forskere har taget det første store skridt mod at blive godkendt til brug.

Mandag har den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic nemlig offentliggjort de første resultater fra menneskeforsøg med selskabets vaccine ABNCoV2.

Og indtil videre ser det lovende ud. Det siger administrerende direktør for Bavarian Nordic, Paul Chaplin, i en pressemeddelelse:

- Dataene er meget opmuntrende for vores planlagte fase 2-forsøg senere på måneden, hvilke er designet til at evaluere vaccinens potentiale som en universel booster-vaccine, siger han.

Flere antistoffer end ved godkendte vacciner

Vaccinen, der er udviklet sammen med forskere fra Københavns Universitet, er blevet testet på Radhoud University Medical Centre i Holland.

Her har 45 hollandske frivillige, som aldrig har været smittet med coronavirus, fået to stik med forskellige mængder ABNCoV2 – enten med eller uden de hjælpestoffer, som blandt andet sørger for, at vaccinen kan holde sig under opbevaring.

Blandt de frivillige målte forskere antistofniveauer, som var op til 12 gange højere end dem, der er målt i tidligere covid-19 patienter.

Faktisk var mængden af neutraliserende antistoffer ”markant” højere end dem, der er rapporteret for de allerede godkendte coronavacciner, oplyser Bavarian Nordic.

Det betyder ifølge selskabet selv, at vaccinen ser ud til at virke mod Delta-varianten. Og bivirkningerne ved to stik med den danske vaccine var i forsøget de samme som ved andre coronavacciner.

Skal testes i Tyskland i august

Efter planen skal vaccinen senere i august testes i et fase 2-forsøg på endnu flere frivillige.

Denne gang skal det dog foregå på to centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med vaccinen.

Her er målet både at bekræfte resultatet fra de hollandske forsøg og samtidig undersøge, hvor godt ABNCoV2 virker som en boostervaccine for folk, der allerede er smittede eller vaccinerede.

Herefter skal vaccinen igennem et sidste og langt mere omfattende fase 3-forsøg, der normalt involverer mellem 20.000 og 50.000 mennesker.

Den slags studier er dog dyre, og Bavarian Nordic er derfor stadig ved at finde investorer, der kan betale for forsøget.

Bavarian-aktie er blandt de mest handlede

Efter offentliggørelsen af resultaterne er Bavarian-aktien mandag formiddag blevet sendt til vejrs.

Ved åbningen af den danske børs er prisen på aktien steget med knap 6 procent, og den er blandt de mest handlede.

Studierne med - og udviklingen af - vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet PREVENT-nCoV.

Konsortiet er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond, der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.

De japanske arrangører ånder lettet op efter afslutningen på OL.

Coronasikkerheden omkring det store arrangement har virket så godt, at der er konstateret omkring 400 smittede inden for boblen, hvor sportsfolk, ledere og pressefolk er blevet testet næsten 600.000 gange i løbet af OL-dagene.

Det er en infektionsrate på 0,02 procent.

Det skal ses i forhold til, at smitten i Tokyo uden for den olympiske boble har været rekordhøj med over 5000 nye daglige smittetilfælde i den seneste uge.

- Før OL forventede jeg, at folk ville komme til Japan med mange forskellige varianter, og at Tokyo ville blive en gryderet af virus, så der ville opstå nye varianter i Tokyo. Men virus har slet ikke haft en chance for at mutere, siger forskeren Kei Sato fra Tokyos Universitet til nyhedsbureauet Reuters.

Der er flere grunde til, at det stort set er lykkedes at holde coronavirus ude af den olympiske by. For det første var omkring 70 procent af alle inden for boblen vaccineret. For det andet blev mange testet hver eneste dag, og for det tredje blev konkurrencerne gennemført uden publikum udefra.

- Det var en pakkeløsning. Det var hele pakken, der var effektiv. Det er den lære, som man kan tage med fra disse olympiske lege, siger Brian McCloskey, der har fungeret som arrangørernes toprådgiver i coronaspørgsmål.

Smitte med hjemmefra

Alle smittetilfælde inden for boblen skal nu analyseres i detaljer, men ifølge Brian McCloskey er den foreløbige vurdering, at næsten alle de 400 smittede bragte smitten med sig hjemmefra, og at kun ganske få blev smittet inde i den olympiske boble.

Den holdning deler de japanske myndigheder. Den japanske premierminister, Yoshihide Suga, har flere gange sagt, at den stigende smitte i Japan ikke har noget med afholdelsen af OL at gøre, skriver Reuters.

Til gengæld siger kritikere i Japan, at tv-transmissionerne fra OL-konkurrencerne har undermineret alle de anbefalinger, som den japanske befolkning har fået for at undgå smitte.

- Myndighederne har opfordret befolkningen til at blive hjemme og undgå kontakt til andre, mens atleterne samtidigt har skreget, omfavnet hinanden og klappet hinanden på skuldrene under konkurrencerne, siger Koji Wasa, der er professor i folkesundhed på Det Internationale Sundheds- og Velfærdsuniversitet i Tokyo.