17 procent af dem, der er blevet inviteret til vaccination mod covid-19, har ikke taget imod tilbuddet.

Det vil sige, at de hverken har bestilt tid, er i gang med deres vaccinationsforløb eller er færdigvaccinerede.

Det viser data fra Sundhedsstyrelsen opgjort 26. juli.

To grupper takker nej

Tæller man ikke de 12-15-årige med, der 26. juli var blevet inviteret til vaccination for under to uger siden, er det 15 procent, der ikke har taget imod invitationen.

Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, som følger befolkningens adfærd og holdninger under corona, mener, at der især er to grupper, der ikke har takket ja til stikket.

- Vi har en gruppe af decideret skeptikere på omkring fem procent og en gruppe af tvivlere på omkring ti procent, siger han.

Manglende tillid

Han forklarer, at den vigtigste faktor for vaccinevillighed er tillid til sundhedsmyndighederne.

- Hvis man ikke har tillid, giver det udslag i, at man er bekymret for, om vaccinen virker, om der er bivirkninger, som man ikke har opdaget endnu, og det sætter sig som en manglende lyst til at imod vaccinen.

Blandt de 12-15-årige er 34 procent i gang med et vaccinationsforløb.

Det er blandt de 80-89-årige og de 70-79-årige, at den største andel er enten færdigvaccinerede eller i gang med vaccinationsforløbet. For begge grupper er det 97 procent.

Når ansatte ved Google i USA fremover møder ind på kontoret, skal de være vaccineret mod covid-19.

Det oplyser techvirksomheden selv i en meddelelse til alle ansatte. Det samme har gigantvirksomhederne Facebook og Netflix meldt ud. Også i Frankrig er det nu et krav, at alle sundhedsmedarbejdere skal vaccineres, hvis de skal kunne gå på arbejde.

Men kan virksomheder herhjemme kræve det samme af deres ansatte? TV 2 har undersøgt sagen.

Ingen lovhjemmel

Det helt korte svar er nej. Danske arbejdsgivere kan ikke kræve, at ansatte har fået en coronavaccine.

Det fortæller både Søren Narv Pedersen, partner i advokatfirmaet Bird & Bird og Tine Cebrian, HR-direktør i rekrutteringsvirksomheden Randstad.

Der er nemlig ikke lovhjemmel til det herhjemme, lyder det fra de to.

- I genåbningsplanen er der lagt op til, at et coronapas enten består af en vaccine, immunitet eller en negativ test. Og som vi vurderer det juridisk, er den danske holdning, at de tre ting er sidestillede, og derfor kan man ikke kræve en vaccine over de to andre ting, siger Søren Narv Petersen.

Han fortæller, at han fra danske klienter i udlandet oplever en større opmærksomhed på det at kræve medarbejdere vaccinerede, men understreger, at det altså på nuværende tidspunkt ikke er aktuelt herhjemme.

- Men pandemien udvikler sig hele tiden og udfordrer vores måde at gøre tingene på. Så jeg kan ikke afvise, at det på et tidspunkt kunne komme på tale, siger Søren Narv Petersen.

Gå i dialog med arbejdsgiveren

Selvom det ikke på nuværende tidspunkt kan blive gennem vaccinationskrav, er det ifølge Tine Cebrian selvfølgelig i arbejdsgiverens interesse at sikre et sundt arbejdsmiljø og undgå smittespredning blandt medarbejderne.

- Men det må i stedet blive med alle de tiltag, vi efterhånden har vænnet os til, som eksempelvis sprit og afstandskrav. En vaccine kan man nemlig ikke kræve. Længere er den ikke, siger hun.

Til gengæld kan der potentielt opstå problemer, hvis ens arbejde er forbundet med stor rejseaktivitet til lande, der kræver vaccine ved indrejse, fortæller Tine Cebrian.

I så fald kan der i yderste konsekvens opstå en saglig grund til fyring af en medarbejder, der ikke vil lade sig vaccinere og derfor heller ikke kan passe sit job.

- Men inden man kommer dertil, skal man huske, at der er et hav af andre muligheder. Derfor gælder det om at gå i dialog med sin arbejdsgiver. Måske kan man arbejde hjemmefra, eller måske kan man bede om lov til at lave noget andet, mens pandemien står på, siger hun.

Gælder ikke Google i Danmark

TV 2 har været i kontakt med Google i Danmark efter nyheden om vaccinekravet hos Google i USA.

Her understreger kommunikationschef Jesper Vangkilde, at man ikke fra Googles side har taget stilling til virksomhedens medarbejdere i Danmark endnu.

Dog er det intentionen fra Google, at vaccinekravet også skal kunne overføres til virksomhedens afdelinger andre steder i verden, lyder det.

- Det har været et meget aktivt valg af Google at læne sig op af myndighedernes anbefalinger under hele pandemien. Og det er nok også i det lys, at man skal se den seneste udmelding fra Google i USA, siger Jesper Vangkilde til TV 2.

Googles udmelding kommer efter en længere periode med stigende coronasmitte i samfundet.

Det lille asiatiske land Bhutan har på blot en uge færdigvaccineret 90 procent af den voksne befolkning – og det er sket med hjælp fra blandt andet Danmark.

De første stik blev givet til størstedelen af landets 530.000 voksne indbyggere i løbet af to uger i april med indiske AstraZeneca-doser.

Men da Delta-varianten brød ud og hærgede Indien, måtte nabolandet Bhutan søge hjælp andetsteds. Det fik Danmark til at donere 250.000 AstraZeneca-vacciner til Bhutan.

- Vores mål er hurtigst muligt at opnå flokimmunitet i befolkningen, så vi undgår en kæmpe sundhedskrise, siger landets sundhedsminister, Dechen Wangmo, til nyhedsbureauet AP.

AstraZeneca-vaccinerne blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give den er større end fordelene.

Daglange bjergvandringer

Flere end 3000 sundhedsarbejdere i 1200 vaccinationscentre har bidraget til den effektive vaccineudrulning i Bhutan, der er beliggende i Himalayabjergene mellem Indien og Kina.

I flere tilfælde har sundhedsarbejdere måttet drage ud på daglange bjergvandringer for at vaccinere beboere i fjerntliggende, isolerede landsbyer.

Men den helt store udfordring har været at skaffe vacciner nok til landets vaccinationsprogram.

Det fortæller Unicefs repræsentant i Bhutan, Will Parks, til nyhedsbureauet AFP.

- I april stillede Indiens regering alle de nødvendige doser til rådighed, men at skaffe vacciner nok i anden omgang har været meget udfordrende.

- Vi har brug for en verden, hvor lande med overskud af vacciner donerer til lande, der mangler vacciner, lyder det fra Unicef-repræsentanten.

WHO advarer mod ulighed

Ud over vaccinerne fra Danmark har Bhutan blandt andet modtaget en halv million doser af Modernas coronavaccine fra Covax-programmet, der arbejder for at forsyne lav- og mellemindkomstlande med vacciner.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer velstillede lande til ikke at bestille vacciner til et såkaldt booster-stik, så længe en lang række fattigere lande fortsat mangler vacciner.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, understreger, at der hersker en stor ulighed i fordelingen af vacciner på verdensplan:

- Nogle lande og regioner bestiller millioner af booster-doser, før andre lande har modtaget vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare.

WHO opfordrer til, at de lande, der er langt fremme i deres vaccinationsprogram, deler overskydende vacciner via netop Covax-samarbejdet.

Danske vacciner til Kenya

Danmark sendte i sidste måned godt 350.000 skrottede AstraZeneca-vacciner til Kenya.

Normalt er det Covax, der står for fordelingen af landenes overskydende vacciner. Men når vaccinerne først er landet i de pågældende lande, er de dømt ude af fordelingsprogrammet.

For at sikre sikkerhed og logistik vil Covax nemlig kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet.

Techgiganterne Google og Facebook indfører vaccinekrav for deres ansatte i USA, hvis de skal møde op på arbejde.

Googles vaccinekrav vil træde i kraft i USA inden for de kommende uger og vil blive bredt ud til ansatte i andre lande inden for de kommende måneder.

Google-chef Sundar Pichai oplyser i en meddelelse til medarbejderne, at ”alle, som møder ind for at arbejde på vores område skal være vaccineret”.

Gælder ikke Danmark

Sundar Pichai tilføjer, at tiltagene vil variere i henhold til lokale regler og restriktioner – og at påbuddet kun vil gælde i områder, hvor vacciner er bredt tilgængelige.

Ansatte hos Google kan dog søge om tilladelse til at arbejde hjemme indtil udgangen af 2021, skriver BBC.

Samtidig udskyder techgiganten en total genåbning af firmaets filialer fra 1. september til 18. oktober på grund af den smitsomme Delta-variants fremmarch.

TV 2 har været i kontakt med Google Danmark, der siger, at kravet om vaccination ikke på nuværende tidspunkt gælder for virksomhedens ansatte herhjemme.

Facebook og Netflix med samme tiltag

Facebook annoncerede samme vaccinationskrav for deres ansatte i USA kort tid efter Google, mens streamingtjenesten Netflix er fulgt i samme fodspor.

Her vil man pålægge sine ansatte på en række filmhold at blive vaccineret mod covid-19. Det skriver mediet The Verge.

Tiltagene kommer, efter USA's to største byer, New York og Los Angeles, har indført krav om vaccination eller ugentlige tests for offentligt ansatte.

Senere torsdag ventes præsident Joe Biden at indføre samme regler for statslige ansatte på føderalt niveau.

I en meddelelse fra Det Hvide Hus hedder det:

- Flere vaccinationer og brug af mundbind i de områder, der er mest påvirket af Delta-varianten, vil gøre det muligt for os at undgå den slags nedlukninger, skolelukninger og forstyrrelser, som vi stod over for i 2020.

Vaccinerede opfordres til mundbind

Sundhedsmyndighederne i USA har netop ændret anbefalingerne, så færdigvaccinerede nu også rådes til at bære mundbind for at beskytte sig selv mod Delta-varianten.

Godt 163 millioner færdigvaccinerede amerikanere opfordres dermed til at bære mundbind indendørs, hvis de opholder sig i områder med "høj" eller "betydelig" smittespredning.

Derudover skal elever, ansatte og besøgende på skoler bære mundbind, når eleverne til efteråret efter planen vender tilbage til normal klasseundervisning.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, advarer om, at pandemien igen er ved at stramme sit greb om landet.

Også han peger på stigende smitte med Delta-varianten som den altoverskyggende trussel.

Tjekkiste kurbyer og et guldmineområde i Rumænien er nogle af de unikke steder, der i år er kommet gennem nåleøjet og har fået plads på UNESCOS prestigefyldte verdensarvsliste.

På grund af pandemien, som afholdt komiteen fra at mødes sidste år, er der i denne omgang blevet behandlet nomineringer for både 2020 og 2021.

Det har ledt til, at i alt 33 nye steder nu er blandt de områder, der af FN-organisationen kan opfattes som verdensarv.

Nedenfor kan du se otte af de nye steder, som nu er blevet føjet til listen.

Bliv klogere på alle 33 udvalgte lokationer her.

Transiranske jernbane, Iran

Den 1394 kilometer lange transiranske jernbane forbinder Det Kaspiske Hav i nordøst med Den Persiske Golf i sydvest og krydser to bjergkæder, floder, højland, skove og sletter. Byggeriet af jernbanen startede i 1927 og var færdigt i 1938.

Ramappa, Indien

I den indiske landsby Palampet ligger det religiøse tempel Ramappa. Det blev til i 1300-tallet og er bygget af sandsten.

Estación Atlántida, Uruguay

Kirken med et underjordisk dåbskapel ligger i Estación Atlántida omkring 45 kilometer fra hovedstaden Montevideo. UNESCO beskriver bygningen som et modernistisk kirkekompleks. Den blev indviet i 1960.

Rosia Montana, Rumænien

Guldmine-området Rosia Montana ligger i den vestlige del af Rumænien i bjergkæden Apuseni.

Portico del Pavaglione, Italien

Søjlegangene ligger i italienske Bologna og stammer fra det 12. århundrede. I alt strækker de sig over 62 kilometer, og mens nogle er bygget af træ, er andre lavet af sten eller beton.

Ḥima Cultural Area, Saudi-Arabien

I et bjergrigt område i det sydvestlige Saudi-Arabien finder man en række gamle karavaneruter. Området Ḥima Cultural Area indeholder en omfattende samling af klippekunstbilleder, der skildrer alt fra jagt til blomsterfauna.

Marianske Lazne, Tjekiet

Kurbyen Marianske Lazne, der ligger i den vestlige del af Tjekkiet, er sammen med ti andre europæiske kurbyer kommet på Verdensarvslisten.

Kolkheti National Park, Georgien

Kolkheti National Park befinder sig i det vestlige Georgien og indeholder et unikt økosystem, som blandt andet ligger til grund for dens placering på listen.

Google og Facebook er blandt de første techgiganter til at indføre skrappe regler til de ansatte, som nu skal kunne fremvise en corona-vaccine for at indfinde sig på kontoret.

Sundhedsstyrelsen er blevet yderligere bekræftet i sikkerheden ved at bruge de såkaldte mRNA-vacciner til børn.

Det begrundes med udenlandske erfaringer og særligt sikkerhedsovervågning af knap seks millioner vaccinerede børn i USA.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Siden maj har over 5,6 millioner børn på 12 til 15 år i USA fået første stik med en mRNA-vaccine, der eksempelvis er en Pfizer- eller Moderna-vaccine.

Cirka 4,3 millioner i samme aldersgruppe er færdigvaccinerede. Det vil sige, at de har fået to stik med en af vaccinerne.

Ifølge det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundheds (CDC) er de indberettede bivirkninger ved vaccination af børn velkendte.

Der er tale om blandt andet svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og træthed.

Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der altså ikke er tale om alvorlige bivirkninger, og de er svarende til de bivirkninger, der er set ved vaccination af de 16-25-årige.

Brostrøm: Bliv vaccineret før skolestart

I Danmark er 12-15-årige siden 14. juli blevet inviteret til vaccination.

Indtil videre har 36 procent af aldersgruppen bestilt tid til vaccination eller blevet vaccineret første gang.

Sundhedsstyrelsen håber, at endnu flere lader sig vaccinere den næste tid - især set i lyset af den mere smitsomme Delta-variant, der er dominerende herhjemme.

- Når Danmark om lidt vender tilbage fra ferie, går samfundet og skolerne i gang. Samtidig aftager sæsoneffekten, og i efteråret og vinteren kan både covid-19 og influenza blusse op, også på trods af stor vaccinedækning i risikogrupper, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

- Desuden er vi kun blevet yderligere betrygget af sikkerheden ved anvendelse af mRNA-vacciner til børn. Så jeg har en klar anbefaling til alle 12-15-årige og deres forældre: bliv vaccineret før skolestart.

Alle over 12 år i Danmark er blevet inviteret til vaccination mod coronavirus.

I den seneste vaccinationskalender ventes de sidste aldersgrupper, herunder de 12-15-årige, at være færdigvaccineret inden september.

Det er frivilligt, om man vil tage imod den gratis coronavaccine.

Den franske præsident Emmanuel Macron pudser nu sine advokater på manden bag en protest, der fremstiller statslederen som Hitler på en række billboards.

Det skriver The Guardian.

Præsidenten er kommet i modvind, efter at han har krævet, at alle sundhedsmedarbejdere skal lade sig vaccinere. Ellers vil de ikke få udbetalt deres løn.

Og i denne uge godkendte parlamentet lovforslaget, der gør vacciner obligatoriske for sundhedsmedarbejdere og kræver, at de fleste medbringer et coronapas på offentlige steder.

Det sker, samtidig med at Frankrig kæmper mod en fjerde bølge af coronavirus.

Adlyd. Bliv vaccineret

Tekst på billboardet - Adlyd, bliv vaccineret

Tiltagene har skabt frustrationer flere steder i Frankrig.

I protest mod loven har Michel-Ange Flori, som ejer omkring 400 billboards, lavet en annonce med den berygtede Adolf Hitler i fuld uniform, hvor ansigtet er skiftet ud med Macrons – tilføjet diktatorens karakteristiske overskæg.

- Adlyd. Bliv vaccineret, står der ved siden af billedet, hvor det karakteristiske hagekors er blevet lavet om, så der i stedet står LREM – La République En Marche, som er navnet på præsidentens centrum-højre parti.

De store annoncer er blandt andet slået op ved indgangen til middelhavsbyen Toulon.

Til lokalmediet Var-Matin fortæller Michel-Ange Flori, at han er blevet kontaktet af politiet.

- De bekræftede, at der har været en klage fra Elysée (palæet, som er den franske præsidents officielle bolig, red.), siger han og tilføjer, at han blev overrasket og chokeret.

Siden gik Michel-Ange Flori til tasterne.

- I Macron-land er dét at vise profetens bagdel satire, men at gøre grin med Macron som en diktator er blasfemi, skrev Michel-Ange Flori på Twitter med henvisning til satiremagazinet Charlie Hebdos kontroversielle Muhammed-tegninger.

Har flere gange vakt opsigt

Michel-Ange Flori har også tidligere vakt opsigt med sine annoncer – ligesom han også har trådt over grænsen. Således blev han i 2019 idømt en bøde på 30.000 euro – cirka 225.000 kroner – for at oprette en annonce med ordene:

- Politiet taler til dig hver dag på BFM-TV.

Teksten var en reference til, at politibetjente hyppigt optrådte på tv-stationens live-sendinger under De Gule Veste-optøjerne.

Ifølge The Guardian er han også tidligere gået efter flere ministre, blandt andet både den tidligere indenrigsminister Christophe Castaner og den nuværende Gérald Darmanin.

Tilbage i 1999 blev han idømt syv års fængsel for at have "beordret destruktionen af en bygning ved hjælp af eksplosive genstande" for at få ram på en tidligere arbejdsgiver. Han har siden fastholdt sin uskyld i den sag.

I årenes løb er de kontroversielle billboards blevet Michel-Ange Floris speciale. Han hævder at have produceret mindst 100 provokerende annoncer de seneste 20 år og insisterer på fortsat at bruge retten til at udtrykke sig.

Thailand har torsdag registreret det hidtil højeste antal dagligt smittede under pandemien. I løbet af det seneste døgn er der således bekræftet 17.669 nye smittetilfælde.

Det bringer det samlede antal bekræftede smittetilfælde i landet op på 561.030, siden pandemien brød ud sidste år.

I løbet af det seneste døgn har myndighederne samtidig registreret 165 coronarelaterede dødsfald, hvilket er det højeste antal daglige dødsfald under pandemien.

I alt har Thailand, hvor der bor cirka 70 millioner mennesker, nu registreret 4562 coronarelaterede dødsfald.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Thailand står midt i en tredje bølge i pandemien, og det er Delta-varianten, som skaber problemer.

Omfattende smitte har sendt sundhedsvæsenet på randen af et kollaps, og der er stor mangel på hospitalssenge.

Folk kan slet ikke få adgang til lægehjælp

En læge fra en gruppe, der kalder dig Mor Mai Thon (Læger finder sig ikke i det, red.), beskriver situationen i hovedstaden som "kritisk".

- Det er nu nået dertil, hvor folk slet ikke kan få adgang til lægehjælp. Det er aldrig sket før. Der et stort antal mennesker, som slet ikke behandles, fortalte lægen, der ønsker at være anonym, til The Guardian onsdag.

Det menes, at der er et stort mørketal for antallet af smittede og coronadøde i Thailand.

Myndighederne har fået voldsom kritik for at have været for dårlige til at få befolkningen vaccineret.

Regeringen har som mål at vaccinere 50 millioner indbyggere inden nytår.

Det er i givet fald over 75 procent af befolkningen, men indtil nu er kun 5,6 procent af borgerne vaccineret, skriver Reuters.