Sundhedsstyrelsen lemper nu retningslinjerne for landets skoler, så hjemsendelser kun finder sted ved større smitteudbrud. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Vi vil meget gerne være med til at få skolegangen tilbage til det normale før coronaepidemien. Vi ved, det er vigtigt for børns trivsel, at hverdagen er genkendelig. Derfor er vores prioritet at sikre, at skolerne forbliver åbne, så vidt det er muligt, siger Andreas Rudkjøbing, der er læge i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

De nye retningslinjer betyder, at hjemsendelser kun finder sted "ved større smitteudbrud eller andre særlige situationer".

Styrelsen nævner, at det kan være ved smitte af 30 til 40 personer, ved en superspredningsbegivenhed på skolen, eller hvis der er tale om nye og særligt bekymrende coronavarianter på skolen.

Samtidig ændrer Sundhedsstyrelsen definitionen af, hvem der er nær kontakt til en smittet i dagtilbud, skoler og på andre uddannelser. Fremover skal en nær kontakt have været under en meter fra en smittet person i 15 minutter eller mere for at blive nær kontakt.

Opfordrer forældre til at bestille vaccinetid

Tidligere skulle en hel klasse hjemsendes, hvis en enkelt elev var smittet, da resten af klassen blev betragtet som nære kontakter til den smittede.

Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccination af børn fra 12 år og op er med til at inddæmme smittespredningen på landets grundskoler, når størstedelen af børnene har gennemført en vaccination. Det vil også sænke behovet for testning og hjemsendelser, skriver styrelsen.

- Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor til, at flere forældre bestiller tid til vaccination, så de, der ønsker vaccination, kan komme i gang med deres vaccination så hurtigt som muligt.

Fra politisk side er der blevet rejst kritik af, at der få dage inden skolestart endnu ikke var kommet nye retningslinjerne for skolerne, skrev Politiken torsdag. . De tidligere udmeldte retningslinjer var fra 5. februar.

Der er knap 700.000 elever i grundskolen, der er påvirket af lempelserne.

Det bliver fra lørdag endnu mere besværligt for ferielystne danskere at rejse ud i Europa.

Delta-varianten af coronavirus har stadig godt fat i flere europæiske lande, hvilket betyder ændringer i Udenrigsministeriets ugentlige rejsevejledninger for EU og Schengenlandene.

Rejsevejledningerne bliver løbende ændret på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Tre franske regioner bliver gule

I Frankrig bliver tre af landets regioner i den nordlige del af landet ændret fra grøn til gul:

Centre - Val de Loire Bourgogne-Franche-Comté Hauts-de-France

Dermed er hele Frankrig nu farvet gul i rejsevejledningen.

Når et land markeres med gult er udenrigsministeriets anbefaling, at man udviser ekstra forsigtighed på rejsen.

Konkret betyder den gule farve, at man til enhver tid bør være opmærksom på ens personlige sikkerhed, og at man samtidig bør holde sig opdateret om udviklingen omkring coronasmitte via de lokale myndigheder, nyhedsmedier og ens rejsebureau.

Sardinien farves også gul

Samtidig bliver den populære italienske ø Sardinien også gul.

I Grækenland skifter de to regioner, Østmakedonien og Thrakien, status fra grøn til gul, hvilket ligeledes er gældende for regionen Vallonien i Belgien.

Rejsevejledningerne fra Schweiz ændres også.

Landet bliver gult - på nær følgende regioner, der stadig vil være grønne:

Wallis Berne Freiburg Solothurn Aargau Appenzell Ausserrhoden Appenzell Innerrhoden St. Gallen Thurgau Uri Zug

Dermed vil personer, som hverken er vaccinerede eller tidligere smittet, blive afkrævet en test, når de vender tilbage til Danmark fra de nævnte områder i henholdsvis Frankrig, Italien, Grækenland, Belgien og Schweiz.

Ændringerne i rejsevejledningerne er gældende fra lørdag 7. august klokken 16.

Det seneste døgn er der 865 personer i Danmark, som har fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

De 865 positive tilfælde er fundet blandt 60.097 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive tilfælde det seneste døgn er dermed 1,44 procent. Det er marginalt lavere end de foregående tre dage, men stadig til den høje side for august og juli.

Positivprocenten falder

Det seneste døgn er der også foretaget 91.640 lyntest, der er de test, hvor man podes i næsen. Positive resultater herfra fremgår dog ikke af SSI's opgørelse, da der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

Med det seneste døgns test er det samlede antal lyntest under epidemien ved at overgå det samlede antal PCR-prøver. I fredagens opgørelse er det 768.276 test, der adskiller PCR-prøverne fra lyntestene.

På landets hospitaler er 69 personer indlagt med coronavirus. Det er syv flere end i torsdagens opgørelse.

Ifølge Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, skal vi ikke bekymre os over, at antallet af indlagte er steget.

- Det vigtige er, at smittetallet har været under 1000 den seneste uge. Så må vi se, hvordan antallet af indlagte udvikler sig over den næste uges tid.

Lars Østergaard hæfter sig også ved, at positivprocenten er faldet til 1,44 procent.

- Det viser, at vi har en meget stabil forekomst af corona i øjeblikket.

Danskerne lader sig fortsat vaccinere

Ud af de 69 er 12 indlagt på intensiv, og af dem får 10 hjælp af en respirator.

Der er ikke registreret coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien fortsat er 2552.

I myndighedernes vaccinationsindsats er der det seneste døgn blevet givet yderligere 51.187 doser med coronavaccine.

Dermed er det nu 4.265.629 personer, der er påbegyndt vaccinerede, mens 3.381.523 personer er færdigvaccinerede.

De to tal udgør henholdsvis 72,9 og 57,8 procent af den samlede befolkning.

I Grækenland er de brande, der har hærget i den seneste uge, nu så voldsomme, at de er "ude af kontrol".

Sådan lyder det i den græske avis Kathmirini fredag morgen.

Midt om natten måtte tusindvis af grækere således hastes ud af sengene og evakueres fra deres hjem i flere forstæder nord for Athen, mens flammerne fortsatte med at sprede sig i forskellige retninger.

Ifølge den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis står landet lige nu over for en opgave uden fortilfælde, efter at mange dages hedebølge har "omdannet hele Grækenland til en krudttønde" - og intet i vejrprognoserne tyder på, at naturbrandene er ved at gå ud foreløbigt.

Mere end en uges hedebølge

Hedebølgen i Sydeuropa har i denne uge fået de græske temperaturer op på omkring 44 grader, og selvom temperaturen i disse dage falder lidt igen, ventes den i weekenden alligevel at komme over de 40 grader.

Samtidig nærmer naturbrandene sig med hastige skridt hovedstaden Athen, hvorfra flammerne på nuværende tidspunkt kan ses i horisonten omkring 30 kilometer uden for storbyen.

Torsdag brød 99 nye brande ud ifølge mediet Kathmerini, og det bringer det samlede antal brande op på 145. På nuværende tidspunkt kæmper flere hundrede brandfolk for at holde brandene nede og væk fra millionbyen.

Torsdag aften gik premierminister Kyriakos Mitsotakis på nationalt tv for at advare befolkningen om en "truende nat" med meget vind forude:

- Desværre har vi endnu ikke set det værste, sagde han til grækerne.

Han bad dem samtidig om at evakuere, hvis det bliver nødvendigt, og undgå unødvendige rejser i landet.

På øen Evia, som ligger i nærheden af Athen, blev beboerne torsdag aften advaret om brandene af øens kirkeklokker:

- Situationen er ude af kontrol, og flammerne er mere end 40 meter høje, udtalte den lokale borgmester, George Tsapourniotis.

I Athen har hedebølgen desuden fået myndighederne til at lukke delvist ned for populære turistdestinationer som det antikke Akropolis.

- Det regner med aske

Omkring 13.000 danskere har ifølge Udenrigsministeriet tilmeldt sig Danskerlisten i Grækenland – en liste, der giver de danske myndigheder et overblik over antallet af danskere, der befinder sig i udlandet på nuværende tidspunkt.

En af de danskere, der lige nu opholder sig i Athen, er Dorte Wimmer. Hun er på ferie med sin familie i den græske storby efter en uge på øen Santorini.

Og selvom hun og familien trives godt i varme, er hedebølgen stort set umulig at opholde sig i – og så har luften over storbyen været indhyllet i aske denne uge.

- Vi tog på rooftop bar på vores hotel tirsdag aften, men der regnede med aske, og tjenerne gik og tørrede aske af bordene hele aftenen, siger hun til TV 2 og fortæller samtidig, at hovedstaden lugter kraftigt af røg, når man går udenfor.

Dorte Wimmer og hendes familie, der rejser hjem til Danmark lørdag, oplever, at de er stort set de eneste på gaden, når de bevæger sig ud, og de få andre turister, der er, opholder sig primært inden for på hotellerne.

En farlig vejrkombination

Selvom man skulle tro, at hedebølgen i sig selv spiller en afgørende rolle for de voldsomme naturbrande, er det ikke tilfældet.

Det er nemlig en meget uheldig kombination af flere faktorer, der får flammerne til at hærge i Grækenland, fortæller TV 2 VEJRETs meteorolog Sebastian Pelt.

- Selvom 45 grader er meget, kan det ikke alene give brand. Men et cigaretskod eller et stykke glasskår, der reflekterer lyset, er nok. Og når der samtidig er mangel på vand og en høj temperatur, bliver naturen til en krudttønde, siger han.

Tilsætter man den vind, Grækenland oplever i disse dage, er det pludselig en meget farlig sammensætning – det giver nemlig kun yderligere næring til branden.

Ifølge Sebastian Pelt er der intet i prognoserne, der tyder på, at naturen har tænkt sig at hjælpe til med brandslukningen i den kommende tid. For der er hverken mindre vind eller mere regn på vej, siger han.

Desuden kan kortslutning i kraftværkerne også være med til at skabe gnister, og på den måde kan hedebølgen indirekte have spillet en rolle – det græske elnet har nemlig længe været under massivt pres, fordi behovet for nedkøling fra airconditionanlæg har været større under sommerens høje temperaturer.

Tidligere på ugen opfordrede de græske myndigheder befolkningen til at holde sit elforbrug på et minimum i et forsøg på at undgå et totalt kollaps af elnettet i landet.

Det er ikke kun i Grækenland, at naturbrandene raserer lige nu. Også i den sydvestlige del af Tyrkiet, som vender mod Grækenland, har voldsomme brande hærget og kostet flere menneskeliv.

I tre tilfælde, hvor danske patienter har været ramt af sjældne bivirkninger efter vaccination med AstraZeneca, bliver der nu givet erstatning.

Det er Patienterstatningen, som slår fast, at der var en direkte sammenhæng mellem sygdommen og den AstraZeneca-vaccine, de alle tre havde fået som del af deres arbejde. De var alle tre frontpersonale.

Det skriver DR Nyheder.

Sygdommen kaldes vitt, og den er kendetegnet ved, at man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Pårørende har fået erstatning

Kun én af de tre overlevede. Hun har foreløbig fået 4100 kroner af Patienterstatningen, som dækker svie og smerte.

DR Nyheder har talt med kvinden, som i artiklen blot præsenteres med fornavnet Camilla.

Hendes sag er først og fremmest en arbejdsskadesag, fordi hun blev vaccineret som led i sit arbejde.

Derfor skal Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) afgøre, om skaden lever op til lovens krav om en arbejdsskade.

Derefter kan Patienterstatningen udmåle erstatningen. Når hun allerede har fået 4100 kroner i svie og smerte, skyldes det, at kun Patienterstatningen kan kompensere for netop det. Det påvirker altså ikke AES' vurdering.

De pårørende til de to, der mistede livet, har også modtaget erstatning.

Den amerikanske mediegigant CNN har fyret tre medarbejdere, fordi de mødte ind på arbejde uden at være blevet vaccineret mod covid-19.

Det fremgår af et internt notat, der torsdag er blevet sendt ud til mediets medarbejdere, og som nyhedsbureauet Reuters har fået indsigt i.

Heri lyder beskeden fra CNN's øverste chef, Jeff Zucker, at firmaet har en nultolerancepolitik over for "sådanne tilfælde", og at virksomheden kræver, at ansatte bliver vaccineret mod covid-19, hvis de vil møde op på arbejde.

- Alle fra nyheder, sporten og studierne, som kommer og går, skal vaccineres. Det har vi været klare i spyttet om i månedsvis, så der burde ikke herske forvirring, skriver han i notatet.

Det fremgår ikke klart af notatet, hvor i USA de tre ansatte havde arbejdet, inden de blev fyret.

Smitten stiger i USA

CNN pønser nu på at indføre et krav om, at ansatte skal vise dokumentation for deres vaccination, når de møder ind på arbejdspladsen.

Adskillige firmaer har måttet sadle om, efter at det daglige antal af nye smittede med coronavirus har været på himmelflugt i USA.

Antallet af daglige coronatilfælde i USA har torsdag nået det højeste niveau i et halvt år med over 100.000 smittede.

Særligt den mere smitsomme Delta-variant skaber ravage i Florida og andre delstater med relativt lave vaccinationsrater.

Lang vej tilbage til kontorerne

CNN har blandt andet bebudet, at medarbejdere skal bære mundbind, når de kommer på arbejde i Los Angeles, Atlanta og Washington D.C.

Det var egentlig planen, at ansatte skulle kunne vende tilbage til deres arbejdspladser 7. september.

Men mange firmaer - heriblandt CNN - har valgt at udskyde den dato til senere på året.

Jeff Zucker skriver i det interne notat, at alle ansatte ikke kan være tilbage på arbejdspladsen før i hvert fald i midten af oktober.

Det samme har techgiganter som Apple og Google gjort. Samkørselstjenesten Lyft har ligefrem skubbet datoen helt til 2. februar næste år.

Antallet af daglige coronatilfælde i USA har torsdag nået det højeste niveau i et halvt år med over 100.000 smittede.

Særligt den mere smitsomme Delta-variant skaber ravage i Florida og andre delstater med relativt lave vaccinationsrater.

I alt har USA i gennemsnit registreret næsten 95.000 smittede om dagen den seneste uge. Det er en femdobling af tallene på mindre end en måned.

Ifølge Det Hvide Hus' covid-19-koordinator Jeff Zients har borgere fra de syv delstater Florida, Texas, Missouri, Arkansas, Louisiana, Alabama og Mississippi udgjort halvdelen af alle landets nye smittetilfælde og hospitalsindlæggelser den seneste uge.

Fælles for de syv delstater er, at de alle har nogle af USA's laveste vaccinationsrater.

Florida hårdest ramt

På grund af situationen vil den amerikanske regering tilbyde et tredje vaccinestik til borgere med et skrøbeligt immunforsvar. Det siger USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, torsdag.

Fauci advarede onsdag om, at de daglige smittetal de kommende uger kan nå op på 200.000 om dagen på grund af smittespredning med Delta-varianten.

Ud over USA har også Tyskland, Frankrig og Israel planer om at tilbyde borgere et tredje stik mod coronavirus. Det er selv om Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opfordrer til at vente med dette og dele overskydende vacciner, så flere borgere over hele verden kan få deres første stik.

Målt på antallet af indlagte med covid-19 er Florida i øjeblikket USA's værst ramte delstat. Delstaten er landets tredjestørste målt på indbyggertal.

Torsdag nåede antallet af indlagte op på 12.373, hvilket er højere end på noget andet tidspunkt i Florida under pandemien.

Det viser data fra USA's sundhedsministerium.

Krav om vaccination

Samtidig er flere børn indlagt med virusset end i nogen anden delstat.

Også Louisiana, Arkansas og dele af Texas kæmper med et tårnhøjt antal coronapatienter.

Joe Bidens regering kæmper især med at få vaccineret yngre, fattige og vaccineskeptikere i USA's konservative sydstater og i Midtvesten.

Det stigende antal smittede har fået flere private virksomheder til at kræve, at både ansatte og kunder skal være vaccinerede. Flere selskaber har også udsat planer om at lade ansatte vende tilbage til kontoret.