Region Hovedstaden åbner for vaccination uden tidsbestilling i alle vaccinationscentre i tidsrummet fra klokken 9 til 18 fra 16. august.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Tilslutningen til vaccinen er samlet set høj, men der er aldersgrupper og områder, hvor tilslutningen halter lidt.

Tal fra Region Hovedstaden viser, at 35 procent af de 30-34-årige, der er blevet inviteret til første vaccination, ikke har booket tid. Det svarer til 41.800 mennesker. Der er også fortsat 55 procent af de 12-15-årige, der ikke har booket tid.

Den højeste tilslutning findes hos de 45-49-årige og 16-19-årige. Kun 17 procent har valgt at se bort fra invitationen.

I alt er 280.000 borgere i Hovedstaden blevet inviteret uden at bestille tid. Det svarer til 19 procent af alle inviterede borgere, og det tæller alle målgrupper.

Region Hovedstaden har et befolkningstal på 1,8 millioner.

Fra den 16. august etableres yderligere fem daglige udkørende vaccinationsteams, der kan vaccinere uden tidsbestilling tæt på borgerne.

I september fordobles kapaciteten.

Kommuner med størst behov bliver prioriteret, og det er kommunernes ansvar at kontakte regionen og bede om en indsats.

- Vi kommer til at prioritere de områder, hvor der er lavest tilslutning til vaccination. Så dem, der har mest behov, kan komme først, siger

- Regionen vil i første omgang kun tage imod bestillinger fra kommuner og staten, så hvis et gymnasium eller en teknisk skole gerne vil lave en særlig indsats, så skal de gøre det via kommunen, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i pressemeddelelsen.

Flere kommuner har tidligere forsøgt sig med vaccination uden tidsbestilling, Blandt andet i Region Midtjylland, hvor man i Holstebro og Herning har haft mulighed for at blive vaccineret uden at bestille tid på bestemte dage.

Fra næste uge vil det i Region Midtjylland også være muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling, oplyser regionen til DR.

Coronavaccinen fra Moderna viser en effektivitet på omkring 93 procent fire til seks måneder efter anden dosis.

Det oplyser det amerikanske medicinalselskab i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort torsdag.

Effektiviteten på 93 procent er stort set lig med den effektivitet på 94 procent, som selskabet fandt i de første kliniske studier.

- Vi er meget tilfredse med, at vores coronavaccine viser en stabil effekt på 93 procent i op til seks måneder, siger Stéphane Bancel, administrerende direktør i Moderna, ifølge Reuters.

- Denne stærke varighed vil komme de hundrede millioner af mennesker, der er blevet vaccineret med Modernas vacciner, til gode, tilføjer han.

Af regnskabet fra Moderna fremgår det, at selskabet i andet kvartal har solgt 199 millioner doser af sin coronavaccine.

Tælles første kvartal med, er der i de første seks måneder af 2021 solgt 302 millioner doser.

De solgte coronavacciner har i første halvdel af 2021 givet Moderna indtægter for 37,1 milliard kroner.

Dermed står coronavaccinerne for en væsentlig del af selskabets samlede indtægter, da de i samme periode har udgjort 39,6 milliarder kroner.

Danmark er et af de lande, der modtager coronavacciner fra Moderna. Det sker igennem indkøbsaftaler, som EU har ansvaret for.

Der skal to doser af Modernas coronavaccine til for at opnå den bedst mulige beskyttelse imod coronavirusset.

Herhjemme skal der som minimum gå 28 dage mellem første og anden dosis af vaccinen.

For hele 2021 regner Moderna med at kunne producere mellem 800 millioner og en milliard doser af sin vaccine.

Sommerferien lakker mod enden, og mandag morgen vil klasselokalerne på landets folkeskoler igen være fyldt med elever.

Men det er svært for både lærere og elever at forberede sig på skolestarten, fordi der endnu ikke er kommet nye coronaretningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Eksempelvis ved ingen, hvor mange der skal sendes i isolation, hvis et barn bliver smittet, og den frustration oplever Louise Nees Hvid, som er skoleleder på Thyborøn Skole.

Regeringen har sovet i timen og simpelthen holdt for lang sommerferie

På mandag skal hun byde 170 elever velkommen, men hun ved ikke under hvilke forhold.

- Vi vil gerne have nogle nøjagtige retningslinjer. Lige nu er det hele meget vores gisninger og fortolkninger, og det er svært, siger hun til TV 2.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, er det et generelt problem på landets skoler, at retningslinjerne mangler.

- Det skaber utryghed og frustration. Vi har brug for klarhed. Det skylder vi lærerne, eleverne og forældrene, siger han til TV 2.

Det er Sundhedsstyrelsen, der skal komme med de nye retningslinjer, men fra politisk hold bliver regeringen kritiseret for ikke at have bestilt dem tids nok.

- Regeringen har sovet i timen og simpelthen holdt for lang sommerferie, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF, til TV 2.

Det samme mener Jacob Mark, børneordfører og gruppeformand for regeringens støtteparti SF.

Tidligere i pandemien har han haft forståelse for, at regeringen har haft svært ved at følge med, men ikke denne gang.

- Jeg forstår det ikke. Man har haft en hel sommerferie til det. Nu må det altså være, siger han til TV 2.

Hvis der ikke kommer nye retningslinjer inden mandag, må skolerne tage udgangspunkt i de nuværende. Det betyder, at en hel klasse skal sendes i isolation, hvis én enkelt elev bliver smittet.

Sådan håber skoleleder Louise Nees Hvid dog ikke, at det bliver.

- Mange elever er jo vaccineret, så det burde ikke være nødvendigt. Jeg håber virkelig på et normalt skoleår, siger hun.

I Danmark vaccinerer man i øjeblikket børn ned til 12 år. 43 procent af de 12 til 15-årige har fået første stik, mens 1,8 procent er færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren oplyser til TV 2, at retningslinjerne er på vej, men ingen af dem kan ikke sige, hvornår de kommer, eller hvad de indebærer.

Det er langt de færreste børn, som får senfølger af coronavirus i mere end to måneder.

Det viser et studie fra Kings College i den engelske hovedstad, London. Studiet er fagfællebedømt og publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Studiet har undersøgt 1734 børn i alderen 5-17 år, som var blevet testet positive for coronavirus.

Kun 1,8 procent af coronasmittede børn oplevede senfølger i mere end to måneder efter smitte. Symptomerne efter første måned var mestendels af den milde slags som hovedpine og træthed.

- Selvom covid-19 ved børn som regel er kortvarigt og med milde symptomer, oplever nogle børn længere sygdomsforløb.

- Men betryggende nok blev symptomerne ikke værre, og de fleste børn havde kommet sig helt efter dag 56, skriver forskerne bag studiet.

Studiet opdelte børnene efter alder. 588 børn var i alderen 5-11 år, og 1146 var 12-17 år. De ældre børn var som regel sygere i lidt længere tid end de yngre.

Men for børneflokken gjaldt det, at kun 4,4 procent oplevede sygdomssymptomer efter de første 28 dage, efter at de var blevet testet positive.

De, som gjorde, havde primært senfølger som hovedpine, træthed og tab af lugtesans.

Kun 25 - svarende til 1,8 procent af børnene - oplevede senfølger efter 56 dage, efter at de var blevet testet positive for coronavirus. Igen var det primært senfølger som hovedpine og træthed, der nagede.

I Danmark vaccinerer man i øjeblikket børn ned til 12 år. 43 procent af danske børn mellem 12 og 15 år har modtaget første stik med en vaccine mod covid-19, mens 1,8 procent af aldersgruppen er færdigvaccinerede.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde onsdag til Børsen, at han forventer, at man til vinter vil kunne debattere, om også børn under 12 år skal tilbydes at blive vaccineret mod sygdommen.

Skuespilleren Jennifer Aniston, der særligt er kendt fra tv-serien ’Venner’, har ikke plads til hvem som helst i sin virkelige vennegruppe.

I et interview med magasinet InStyle fortæller skuespilleren, at hun har droppet kontakten til flere bekendte, da de enten ikke ville vaccineres eller ikke ville afsløre deres valg for hende.

- Der er stadig en stor gruppe mennesker, som er anti-vaxxers (vaccinemodstandere, red.) eller bare ikke lytter til fakta. Det er en skam. Jeg har mistet et par folk i min ugentlige rutine, som enten har nægtet eller ikke oplyst, om de er vaccineret eller ej, og det er ærgerligt, siger hun i interviewet.

Hun er en af flere amerikanske stjerner, som offentligt taler for at tage imod covid-19-vaccinerne, mens smitten breder sig voldsomt i USA.

Skuespilleren Sean Penn krævede i juli, at hele holdet på en tv-serie, han har hovedrollen i, skulle vaccineres. Ellers ville han ikke vende tilbage til serien.

På sociale medier har en lang række amerikanske kendisser delt deres vaccinestik og opfordret andre til at følge deres eksempel. Skuespiller Julia Roberts, der er kendt fra blandt andet filmen ’Pretty Woman’, har på Instagram opfordret sine følgere til at blive vaccineret.

Siden begyndelsen af juli er smitten steget markant i USA. Det er særligt Delta-varianten og et stort antal uvaccinerede amerikanere, som driver smitten frem.

Det gjorde USA’s præsident, Joe Biden, også klart i midten af måneden.

- Vi har en pandemi på grund af mennesker, som ikke er vaccineret. Jo mere vi lærer om virussen og Delta-varianten, desto mere bekymrede bør vi være, lød det.

Smittespredningen har fået en række store virksomheder til at kræve, at deres ansatte skal tage imod vaccinen. Det gælder blandt andet Disney, Netflix, Google og Facebook.

I New York vil der fra 16. august være krav om vaccination, hvis man vil i biografen, på restaurant eller i fitnesscenter. Det oplyste New Yorks borgmester, Bill de Blasio, tirsdag.

New York er den første stat til at indføre et reelt vaccinekrav, men ifølge TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, kan flere stater være på vej med lignende krav.

- Jeg tror, vi vil se flere indføre kravet, inden ugen er omme. Det er kun begyndelsen, sagde han tirsdag.

I slutningen af juli præsenterede Joe Biden en række tiltag, der skulle bremse spredningen af den smitsomme Delta-variant.

Det indebærer blandt andet, at alle føderalt ansatte i USA, som ikke er blevet vaccineret mod covid-19, skal bære mundbind, når de møder fysisk på arbejde. Derudover skal de holde fysisk afstand og testes ugentligt.

Han har derudover også bedt amerikanske stater og lokale regeringer om at give 100 dollar – cirka 625 kroner – i kontant betaling til alle, som bliver vaccineret mod coronavirus.

Det er den situation, som stjerner som Jennifer Aniston taler ind i. Der er et ønske om at få flere vaccineret, og de prominente personer bruger deres status til at sprede budskabet.

Derfor mener Aniston også, at folk har en pligt til at fortælle om sin vaccinestatus.

- Jeg føler, at det er din moralske og professionelle pligt at informere om det, siden vi alle ikke er isolerede eller bliver testet hver dag. Den er svær, for alle har lov til deres egne meninger, men det virker, som om mange meninger kun er baseret på frygt eller propaganda, siger hun i interviewet hos InStyle.

Ifølge New York Times er 61 procent af USA's befolkning over 18 år blevet færdigvaccineret. 70 procent har fået mindst et stik med en coronavaccine.

Norge kan stå på kanten af en ny bølge af coronasmitte efter en brat stigning i antallet af nye tilfælde den seneste uge.

Det siger Espen Rostrup Nakstad, der er vicedirektør for Helsedirektoratet, til NRK.

Det største problem er, at smitten bliver spredt i sociale sammenhænge

I uge 30 blev 2124 personer konstateret smittet med covid-19 i Norge. Det er 45 procent flere end ugen forinden.

Tendensen ser ud til at fortsætte denne uge.

For det seneste døgn lyder smittetallet på 478. Det er 125 flere end samme dag ugen forinden og det højeste siden 26. maj, hvor der var 499 nye smittetilfælde.

Nakstad tror dog ikke, at et nyt udbrud bliver ligeså kraftigt som de foregående.

- Men det skaber en del praktiske problemer. Snart begynder skolerne, siger han og tilføjer, at en ny bølge kommer på et uheldigt tidspunkt, bare to måneder før at alle voksne forventes at være vaccineret, siger Nakstad til NRK.

Smittetallene er på vej op for alle aldersgrupper, men klart mest blandt teenagere og unge voksne. Årsagen er den ekstra smitsomme Delta-variant.

- I og med at Delta-varianten kom fra udlandet, bliver vi fremdeles påvirket af smitte udefra. Men det største problem er, at smitten bliver spredt i sociale sammenhænge blandt unge voksne. Personer i 20'erne står for en stor del af smittestigningen, og stigningen er ofte knyttet til fester, siger Nakstad.

Vi er på vagt, men ikke voldsomt bekymrede

Folkehelseinstituttet (FHI) forventer ikke, at en ny bølge af smitte vil lægge samme pres på de norske hospitalers kapacitet som under de tidligere udbrud.

Nye tiltag for at bremse smitten er der heller ikke udsigt til.

- Vi er på vagt, men ikke voldsomt bekymrede, siger FHI's assisterende direktør, Gun Peggy Strømstad Knudsen, til NRK.

- Jeg anser sandsynligheden for, at vi bliver nødt til at indføre nye tiltag, som lille, tilføjer hun.

Opgjort per 3. august er 34 procent af Norges befolkning færdigvaccineret ifølge Our World in Data.

Den norske regering stiler efter, at samfundet kan blive åbnet helt i løbet af efteråret. Den 28. juli blev det næste trin i regeringens gradvise genåbningsplan udskudt med mindst to uger.

Statsminister Erna Solberg forklarede det med, at Delta-varianten satte en stopper for, at næste fase - trin fire - kunne træde i kraft.

Coronarestriktionerne i Kina har fået sig en gevaldig opstramning, efter at landet står over for det værste coronaudbrud i flere måneder.

Den nye smittebølge, der især bliver drevet frem af Delta-varianten, blev opdaget 20. juli og har indtil videre smittet flere end 400 personer i 25 byer, herunder Kinas hovedstad, Beijing.

Og i Wuhan har kinesiske myndigheder beordret byens 11 millioner indbyggere til at lade sig teste, fordi der for første gang i ét år er opstået et større smitteudbrud.

Det skriver The Guardian.

Tirsdag blev der i alt registreret 71 lokale smittetilfælde på én dag. Det er det højeste daglige antal siden januar.

Og onsdag tog de kinesiske myndigheder så affære.

I forsøget på at stoppe det hurtigt voksende Delta-udbrud opfordrer myndighederne alle landets borgere til ikke at forlade den provins, de bor i, hvis ikke det er stærkt nødvendigt.

Og derudover har to provinser helt lukket for indenrigsflyvninger, ligesom hovedstaden Beijing har lukket 13 jernbaner, fly og busser ned, skriver The Guardian.

I de tre byer Yanzhou, Wuhan og Zhengzhou, hvor udbruddet er særlig slemt, skal borgerne kunne fremvise en negativ coronatest, hvis de vil passere bygrænsen. Og flere steder er der indført obligatoriske massetests.

Der har været adskillige coronaudbrud i Kina det seneste år, men hver gang er det lykkedes myndighederne at indskrænke dem ved testning af hele byer, massive lockdowns samt rejserestriktioner.

Men den mere smitsomme Delta-variant har betydet, at antallet af smittetilfælde denne gang er steget meget hurtigere og spredt bredere end hidtil set i Kina.

Ifølge The Guardian menes det nye kinesiske smitteudbrud at stamme fra et udbrud med Delta-varianten blandt lufthavnspersonale i Nanjing og Lukou Lufthavn.

I lufthavnene rengjorde personalet blandet andet et fly fyldt med turister, der havde været til en koncert i byen Zhangjoajie, hvor der var opstået et større smitteudbrud.

Koncertbyen er ifølge en af Kinas førende eksperter i infektioner, Zhong Nanshan, nu blevet ground zero for Kinas nye udbrud, og fredag blev byen lukket helt ned.

Men også Delta-udbrud blandt passagerer på fly fra Rusland og Myanmar menes at spille en rolle.

Ifølge Zhong Nanshan har de fleste af Delta-patienterne udvist milde symptomer, skriver The Guardian.

I alt har Kina registreret lidt over 105.000 smittetilfælde og 4848 coronadødsfald, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i USA.

I forhold til befolkningstallet på over 1,4 milliarder er Kina dermed sluppet nådigt gennem pandemien - i Danmark er der eksempelvis konstateret 2550 dødsfald.

Optællingen fra Johns Hopkins University inkluderer dog kun de smittetilfælde, der er bekræftet af de enkelte landes sundhedsmyndigheder.

Allerede tidligt i pandemien satte eksperter spørgsmålstegn ved, om man kan stole på tallene for smittede og døde, som det kinesiske styre oplyser.