Søndag blev der åbnet for ansøgninger til ret til tidlig pension - eller som den kaldes i folkemunde: 'Arne-pension'.

Og det har givet travlhed hos Udbetaling Danmark i Holstebro, hvor medarbejderne har siddet klar ved telefonerne dagen igennem for at modtage ansøgninger og besvare danskernes spørgsmål.

Det fortæller Lene Hougaard-Enevoldsen, som er centerdirektør i ATP.

- Vi kan klart mærke, at der er en stor interesse. Folk har ventet på den her dag, siger hun og uddyber, at medarbejderne på få timer modtog flere hundrede opkald og en række ansøgninger

Lene Hougaard-Enevoldsen forventer kun, at mængden af opkald og ansøgninger vil vokse de kommende dage. Men det er de helt klar til hos Udbetaling Danmark, lyder det.

Dokumentationskrav udfordrer

Det er særligt spørgsmål omkring anciennitet og dokumentation, som danskerne henvender sig med til Lene Hougaard-Enevoldsen og hendes kolleger.

Og den del kan også være en smule besværlig, medgiver hun.

For at få tidlig pension, skal du som minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når du fylder 61 år - og det er borgeren selv, der skal kunne dokumentere det lange arbejdsliv. Dokumentationen hentes primært via pensionsoplysninger fra ATP, men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige jobs eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op

Tommy Olsen, 63 år, kommende pensionist

Medarbejderne hos Udbetaling Danmark vil dog meget gerne hjælpe og guide, siger Lene Hougaard-Enevoldsen.

Derudover spørger rigtig mange, om det er bedst at gå på efterløn eller søge Arne-pensionen, men det kan Udbetaling Danmark ikke rådgive om, fordi det varierer fra person til person.

I stedet skal man kontakte sin A-kasse, hvis man er i tvivl, fortæller centerdirektøren.

Glad for muligheden

Omkring 40.000 danskere opfylder betingelserne for ret til tidlig pension, og regeringens forventning er, at cirka 24.000 dansker vil søge.

Dermed kommer de til at få travlt hos Udbetaling Danmark, der skal sagsbehandle alle ansøgninger.

En af dem, som straks vil søge den tidlige pension, er Tommy Olsen på 63 år. Han har haft hårdt fysisk arbejde, siden han var 18 år, og allerede som 20-årig fik han en diskusprolaps. Han har også fået to nye knæ.

Med Arne-pensionen kan Tommy Olsen gå på pension tre år før tid, og det er han utrolig lettet over.

- Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op og bruge min fritid på de ting, jeg har lyst til, mens jeg stadig har et nogenlunde helbred, siger han til TV 2.

Selvom Tommy Olsen er glad for muligheden, synes han dog, at beløbet på 13.500 kroner om måneden før skat er meget lavt, og reglerne for at søge beskriver han som "et rent virvar".

- Det er kun rimeligt

Aftalen om retten til tidlig pension blev indgået i oktober 2020 af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Formålet var netop at give danskere som Tommy Olsen, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, mulighed for at trække sig tilbage før tid.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at ansøgningsprocessen nu er i gang, og at det endelig er lykkes at give nedslidte danskere en håndsrækning.

- Det her burde være sket for mange år siden, det er kun rimeligt, at nogle grupper kan trække sig tilbage før sådan en som mig, siger han søndag til TV 2.

De første danskere kan få udbetalt tidlig pension fra 1. januar 2022.

Delstaten Florida i USA er hårdt ramt af en tredje bølge af coronasmitte og satte lørdag smitterekord med 21.683 nye tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Florida er dermed det nye epicenter for coronavirus i USA, og delstaten, der tæller omkring 6,5 procent af USA’s samlede befolkning, står nu for hvert femte tilfælde af coronasmitte i USA.

Den hidtidige smitterekord lød før lørdag på 19.334 og blev indberettet 7. januar i år.

Guvernør modsætter sig retningslinjer

Det er især den meget smitsomme Delta-variant og udbredt modvilje i Florida mod at lade sig vaccinere, der får tallene for smitte, indlæggelser og dødsfald til at eksplodere. Det skriver NBC News.

The Florida Hospital Association oplyser, at indlæggelsestallet på delstatens sygehuse nærmer sig sidste års alarmerende niveau.

Trods den nye smittebølge i solskinsstaten må forældre selv bestemme, om deres børn skal bære mundbind, når eleverne vender tilbage til skolebænken i efteråret.

Det meddelte delstatens republikanske guvernør, Ron DeSantis, fredag. Dermed modsætter guvernøren sig de nationale retningslinjer, der er indført for at bremse den eskalerende smitte i USA.

Udmeldingen fra Ron DeSantis kommer, i kølvandet på at en række andre republikanskledede delstater har gjort det klart, at de ikke vil følge de føderale retningslinjer om mundbind for skoleelever.

Fauci advarer om Delta-variant

Sundhedsmyndighederne i USA har i den forgangne uge ændret anbefalingerne, så færdigvaccinerede nu også rådes til at bære mundbind for at beskytte sig selv mod Delta-varianten.

Godt 163 millioner færdigvaccinerede amerikanere opfordres dermed til at bære mundbind indendørs, hvis de opholder sig i områder med "høj" eller "betydelig" smittespredning.

Derudover skal elever, ansatte og besøgende på skoler bære mundbind, når eleverne til efteråret efter planen vender tilbage til normal klasseundervisning.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, advarede onsdag om, at pandemien igen er ved at stramme sit greb om landet.

Også han peger på stigende smitte med Delta-varianten som den altoverskyggende trussel – og mundbind og vacciner som vigtige våben.

Flere vil vaccineres

Modstanden mod vaccine har de seneste måneder været et stigende problem for de amerikanske sundhedsmyndigheder, men nye tal tyder på, at udviklingen er ved at vende.

Flere stater i USA oplever en stigning i antallet af personer, der lader sig vaccinere. Det er især i delstater som Louisiana, Arkansas og Missouri, at stigningen er mest opsigtvækkende. Det skriver Washington Post.

USA har siden pandemiens begyndelse registreret tæt på 35 millioner coronasmittede. Flere end 613.000 amerikanere er døde med covid-19.

Hundreder af demonstranter har søndag protesteret mod coronaregler i Berlin, Tysklands hovedstad.

En domstol havde nedlagt forbud mod demonstrationerne, men de fandt sted alligevel i Berlins gader.

Politiet oplyser, at nogle demonstranter chikanerede og angreb politibetjente i Berlins vestlige Charlottenburg-distrikt. Demonstranterne ignorerede også vejblokader.

- De prøvede at bryde igennem politikæden og hive vores kolleger ud af den. Det førte til brugen af tåregas, stave og fysisk vold, meddeler Berlins politi på Twitter.

Flere personer er blevet anholdt, tilføjer politiet.

2000 betjente

Protesterne er arrangeret af bevægelsen Querdenker. Querdenken betyder at tænke ud af boksen. Bevægelsen er blevet en af de kraftigste stemmer blandt modstandere af Tysklands coronaregler.

Domstole har forbudt flere planlagte demonstrationer i weekenden. Herunder også den planlagte søndag i Berlin, hvor forventningen var op mod 22.500 deltagere.

Der blev nedlagt forbud mod protesterne på grund af netop coronareglerne.

Ifølge domstolene var der risiko for, at deltagere ville droppe regler for mundbind og fysisk afstand. Og det går ikke, på et tidspunkt hvor de tyske smittetal er stigende.

Berlins politi har flere end 2000 betjente i gaderne på tværs af byen søndag. De er iført udstyr til at håndtere optøjer.

Næsten ingen mundbind

Demonstranter bar skilte med budskaber som "frihed" og "nej til coronadiktatorskab".

Der var næsten ingen af de fremmødte, der bar mundbind.

Querdenker-bevægelsen tiltrækker et blandet skare af folk. Det omfatter vaccinemodstandere, konspirationsteoretikere og medlemmer af partiet Alternative für Deutschland, som ligger på den yderste højrefløj.

Deres protester har tiltrukket tusinder - nogle gange titusinder - af demonstranter. Men protesterne bliver ofte opbrudt tidligt, fordi de overtræder coronaregler.

Adskillige af demonstrationerne er endt voldeligt.

Hovedpine. Feber. Ledsmerter. Blodpropper. Hjertehindebetændelse.

Listen over mulige bivirkninger ved coronavaccinerne er efterhånden lang – og især de alvorlige har haft stor bevågenhed fra myndighederne, medierne og danskerne.

Hvis de ikke nævnes, opstår der konspirationsteorier

Allan Randrup Thomsen, professor

Men i virkeligheden har der indtil videre været meget få alvorlige bivirkninger hos de i skrivende stund knap 3,2 millioner færdigvaccinerede danskere.

Faktisk er der indtil videre kun tale om, at 0,005 procent af de færdigvaccinerede har oplevet en alvorlig bivirkning. Eller at der for hver 43.370 vaccinedose har været én alvorlig bivirkning, der i mange tilfælde er forbigående.

Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens ugentlige opgørelser over bivirkninger, som TV 2 har gennemgået.

Ekspert: Bivirkninger skal nævnes - ellers opstår konspirationsteorier

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, stemmer antallet ”overordnet set” overens med resultaterne fra vaccineproducenternes kliniske forsøg.

- Det ser rigtig fint ud – der er meget få alvorlige bivirkninger, i forhold til hvor mange der er blevet vaccineret, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

”Overordnet set” fordi de sjældne blodpropper i forbindelse med vaccinen fra AstraZeneca ikke blev opdaget i producenternes kliniske forsøg. Der er nemlig tale om en sjælden bivirkning, som kræver så store studier, at de nærmest er umulige at finde.

Fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, lyder det, at de alvorlige bivirkninger har fået for meget opmærksomhed.

- Men hvis de ikke nævnes, opstår der konspirationsteorier, så derfor får de efter min mening et urealistisk fokus, siger han til TV 2.

Tilfælde med blodpropper kan også skyldes vaccinestikket

Indtil 27. juli er der af dem, som styrelens har gennemgået, blevet indberettet 507 tilfælde af alvorlige bivirkninger. Og kun 170 af tilfældene er af Lægemiddelstyrelsen blevet vurderet til at have en sammenhæng med vaccinerne fra Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Eksempelvis er der, siden den første vaccinedose blev stukket i armen på en dansker i juledagene sidste år, blevet indberettet 296 blodpropper i forbindelse med vaccination.

Kun i 10 af tilfældene kan vaccinen ifølge Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke udelukkes som værende årsag til blodproppen. Og i seks af tilfældene med vaccinen fra Pfizer kan det være selve stikket, der er årsagen, oplyser styrelsen:

- Det kan ikke udelukkes, at vaccinen, herunder selve stikket med nålen, har været en medvirkende årsag. Stikket med nålen kan – også med korrekt teknik – i sjældne tilfælde give lokale blodpropper.

På samme måde er der indtil 27. juli indberettet 112 dødsfald. Kun ved to af dem kan vaccinen ikke udelukkes som årsag, oplyser Lægemiddelstyrelsen i dens opgørelser.

Begge dødsfald var forårsaget at de sjældne blodpropper. Og begge er af Lægemiddelstyrelsen vurderet til at have en sammenhæng med vaccinen fra AstraZeneca, der 14. april blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Betændelse i hjertet øverst på liste over tilfælde

Udover allergiske og anafylaktiske reaktioner – der er en alvorlig allergisk reaktion umiddelbart efter en vaccination – er tilfælde af hjertemuskelbetændelse den alvorlige bivirkning, der indtil videre i flest tilfælde ifølge Lægemiddelstyrelsens vurdering har sammenhæng med vaccinerne.

Af opgørelserne fremgår det, at der blandt de indtil videre 24 indberettede tilfælde er 15, hvor vaccinerne af Lægemiddelstyrelsen bliver vurderet til at have en medvirkende årsag.

Når det gælder hjertehindebetændelse, er der tale om 22 indberettede tilfælde. I fem af tilfældene vurderer Lægemiddelstyrelsen, at der er en sammenhæng med vaccinerne.

Både hjertemuskel- og hjertehindebetændelse er forholdsvis ufarlige og kan gå over af sig selv, selvom symptomerne med brystsmerter og åndenød kan være ubehagelige. I nogle mere alvorlige tilfælde kan det kræve behandling.

Begge betændelsestilstande kan eksempelvis også opstå efter en infektion, hvor kroppen udvikler antistoffer, der angriber hjertemuskulaturen.

Det samlede antal indberetninger ligger i den høje ende

Lægemiddelstyrelsen har indtil videre modtaget 50.916 indberetninger om bivirkninger – det gælder også dem, som ifølge Lægemiddelstyrelsen går under betegnelsen ”almindelige bivirkninger” som for eksempel hovedpine og muskelsmerter.

Men da sundhedsmyndighederne opfordrer danskere, der oplever de almindelige bivirkninger, til ikke at indberette dem, er antallet formentlig langt højere.

Hvis antallet af de almindelige bivirkninger derfor bliver taget med i regnestykket, ser billedet anderledes ud. Så er der ifølge Jan Pravsgaard Christensen nemlig tale om, at 1,5 procent af de vaccinerede har indberettet en bivirkning.

- Nøgternt set – hvis jeg skulle sælge en vaccinekampagne med halvanden procent indberettede bivirkninger, ville jeg have det svært. Det er højt i forhold til så mange andre vacciner, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han understreger imidlertid, at selv om de almindelige bivirkninger kan være ubehagelige, er de forbigående. Ligesom flere af de alvorlige bivirkninger, herunder allergiske reaktioner og hjertemuskelbetændelse, i mange tilfælde også er.

Af de godt 50.000 indberetninger har Lægemiddelstyrelsen behandlet 13.025.

Det er de mest alvorlige, der bliver behandlet først, men om alle alvorlige indberetninger er blevet gennemgået, kan Lægemiddelstyrelsen ikke oplyse.

Af den grund kan antallet af alvorlige bivirkninger stige – ligesom mange tusinde danskere fortsat mangler at blive vaccineret.

Michael Monberg er blevet valgt som politisk ordfører i Veganerpartiet.

Det står klart efter en afstemning ved et digitalt ekstraordinært landsmøde søndag.

43-årige Monberg var oprindeligt partiets forperson, men trak sig, efter at partiet blev opstillingsberettiget i september sidste år.

Det gjorde han, fordi han "for første gang har muligheden for, med ro i sindet, at fokusere på de ting", som han ikke har kunnet prioritere grundet arbejdet i partiet. Det skrev han på Facebook.

Vandt med 62 procent af stemmerne

Michael Monberg blev efterfulgt af Lisel Vad Olsson, som overtog posten, mens Henrik Vindfeldt blev partileder. Vindfeldt og Monberg stiftede Veganerpartiet sammen i 2018.

Men op til partiets landsmøde 12. juni trak Vindfeldt sig som partileder. Det blev besluttet på landsmødet, at posten som partileder skulle erstattes af en politisk ordfører.

Det er i lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Ordføreren vælges for en periode på to år, og medlemmerne har altså valgt Monberg til posten.

Han vandt med 62 procent af stemmerne over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen. De fik henholdsvis 27 og 11 procent af stemmerne.

Stoppede med animalsk mad efter Netflix-dokumentar

Michael Monberg besluttede som 37-årig at stoppe med at spise animalske fødevarer og lægge uld- og skindprodukter på hylden.

Det var Netflix-dokumentaren "Cowspiracy", som overbeviste ham, har han fortalt til DR Nyheder.

- Jeg har spist præcis lige så meget kød, som alle andre, og haft den her overbevisning om, at der er et eller andet livsnødvendigt i kød, mælk og smør. Det er der bare ikke.

- I en moderne verden, som den vi lever i, er det bare en dårlig undskyldning, at vi ikke kan leve uden animalske produkter, sagde han til mediet.

Som politisk ordfører bliver en af opgaverne for Monberg at forene veganisme og en politisk vej. Det sagde han på søndagens digitale landsmøde.

- Vi skal lære Danmark, at der er en vej frem, hvor man ikke er ond mod dyrene, men god ved naturen, og hvor man kan overveje, om evig vækst er vejen frem, lød det.

Mennesker fra de dele af USA, der hidtil har været tilbageholdende med at lade sig vaccinere, smøger nu ærmerne op.

Særligt i stater som Louisiana, Arkansas og Alabama har langt flere borgere de seneste uger ladet sig vaccinere, selvom mange borgere her indtil videre har været noget tilbageholdende med at tage imod vaccinen.

- Der er er en bevægelse hen mod at lade sig vaccinere, der optræder samtidig med delta-variantens indtog og flere indlæggelser, siger Tesha Montgomery, der bestyrer vaccineklinikker for Houston Methodist Hospital til The Washington Post.

Denne uge er tredje uge i træk, hvor de stater, der har flest coronatilfælde, ligeledes er de stater, hvor flest borgere lader sig vaccinere.

Ujævn vaccination

67 procent af amerikanere over 12 år har i skrivende stund fået minimum ét vaccinestik, mens 57,7 procent er færdigvaccinerede. I nogle dele af landet er det dog blot 20 til 30 procent af befolkningen, der er vaccineret.

Det er særligt i dele af de nævnte stater, at det er tilfældet, men nu kan den udvikling være ved at vende.

Tesha Montgomery tilføjer dog, at mange ”desværre” ikke træffer valget om at lade sig vaccinere, før de har haft sygdommen helt inde på livet i form af syge familiemedlemmer eller venner, indlæggelser eller endda dødsfald.

"Skræmmehistorierne virker"

I løbet af juni er antallet af registrerede dødsfald med coronavirus i USA steget en smule, og fredag blev der registreret 671 coronarelaterede dødsfald i landet.

Desuden har regeringen og myndigheder den seneste tid lagt op til at genindføre flere restriktioner, ligesom mundbindskravet nogle steder har fået revanche på grund af den meget smitsomme Delta-variant.

TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, fortæller, at man i øjeblikket ikke kan åbne en avis, høre radio eller tænde for tv’et uden at blive eksponeret for historier om mennesker, der har fået coronavirus.

- Skræmmehistorierne virker. Desuden er folk nok ved at være overbeviste om, at der ikke er så mange bivirkninger ved vaccinen, som de troede, eller at det ikke er en vaccine, der er opfundet af den onde, onde stat med henblik på at slå amerikanerne ihjel, eller hvad der ellers har været af skrækhistorier, siger han.

Et sammensurium

Jesper Steinmetz siger ligeledes, at det kan have haft en betydning, at konservative medier, der tidligere har været meget skeptiske, i højere grad er begyndt at berette om vaccinernes effektivitet og risikoen ved ikke at være vaccineret.

De republikanske guvernører i Arkansas, Alabama og Louisiana er i øvrigt begyndt at agitere for, at man skal lade sig vaccinere.

- Det er et sammensurium af alt det her, der gør, at vi nu virkelig ser en stigning i antallet af folk, der lader sig vaccinere, siger Jesper Steinmetz.

Danskere med Tyskland som destination skal fra søndag være opmærksomme på, at indrejsereglerne er skærpet.

For at undgå et smitteudbrud når sommerferien går på hæld, skal alle indrejsende frem over kunne fremvise enten dokumentation for at være fuldt vaccineret mod covid-19, alternativt at være kommet sig over en infektion med coronavirusset eller kunne præsentere en negativ coronatest.

Reglerne gælder for alle personer over 12 år. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

De nye regler blev i al hast vedtaget fredag af den tyske regering.

- Dermed reducerer vi risikoen for, at der bliver båret ekstra smitte ind i landet, sagde Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, ifølge Flensborg Avis.

De mere strikse krav gjaldt i forvejen for alle flypassagerer til Tyskland, men omfatter nu også personer, der ankommer i bil, med tog eller via skib.

Forskellige regler for lyntest

I områder, hvor bekymringen for nye varianter af virusset er særlig stor, er det et krav, at rejsende kan fremvise en negativ test.

Bevis på at være færdigvaccineret eller på at have overstået et sygdomsforløb er ikke tilstrækkeligt, skriver dpa.

Flyrejsende skal inden afgang mod en tysk lufthavn kunne dokumentere, at de opfylder kravene. På internationale tog vil der være mulighed for, at passagerer får kontrolleret, at alt er, som det skal være, inden toget ruller ind i Tyskland.

For bilister vil der være tale om stikprøvekontroller ved grænsen.

Derudover er det et generelt krav, at en lyntest ikke må være mere end 48 timer gammel ved ankomst til Tyskland. For en PCR-test er kravet højst 72 timer.

I områder, hvor den ekstra smitsomme Delta-variant er konstateret, er tidsfristen for en lyntest begrænset til 24 timer.

Personer, der udelukkende er på gennemrejse i Tyskland, eller personer, der pendler i tyske grænseområder, er fritaget for de skærpede regler.

Antallet af næsehorn, der bliver dræbt af krybskytter, er igen begyndt at stige i Sydafrika efter et større fald under sidste års nedlukninger i landet.

Det oplyser miljøminister Barbara Creecy lørdag.

Ifølge ministeren er 249 næsehorn blevet dræbt af krybskytter frem til slutningen af juni.

Det er 83 flere end i samme periode sidste år, men færre end de 318 næsehorn, der blev dræbt i de første seks måneder af 2019.

Det oplyser Sanpark, der administrerer Sydafrikas nationalparker.

Myndighederne har tidligere forklaret sidste års fald med, at det meste af Sydafrika var lukket ned i store dele af 2020 på grund af pandemien.

Værdifulde på det sorte marked

De store dyr bliver som oftest skudt af krybskytter, der udelukkende er ude efter næsehornenes horn, der kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Kigger man på angreb mod dyr af alle arter, så har myndighederne registreret 715 tilfælde af krybskytteri frem til slutningen af juni i Kruger National Park, der er Sydafrikas største nationalpark.

Det er en stigning på fire procent i forhold til samme periode sidste år.

I alt er 125 personer indtil videre i år blevet anholdt for krybskytteri eller for at smugle næsehornshorn. 20 af dem er indtil videre blevet dømt.

- I kampen for at bevare vores dyreliv og standse krybskytteri er det vores parkinspektører, der går forrest i kampen og dagligt risikerer deres liv for at passe på vores natur og truede dyrearter, siger Barbara Creecy.

Kruger National Park er en af Sydafrikas vigtigste turistattraktioner og vildtreservater. Parken blev oprettet i 1898 af daværende præsident Paul Kruger.