Antallet af elektrochokbehandlinger i den danske psykiatri er steget med 23 procent siden 2018.

Det skriver Avisen Danmark på baggrund af tal fra landets fem regioner, som avisen har fået aktindsigt i.

Elektrochok, der i fagsprog kaldes ECT, er en behandling, hvor patienter får sat strøm til hjernen, mens de er under fuld bedøvelse.

Behandlingen bruges til patienter, der lider af svær depression, mani eller delirium.

Delirium beskrives af sundhed.dk som en tilstand, der varer i timer til dage, hvor patienten oplever opmærksomhedsforstyrrelse og påvirkning af kognition eller tankemønster.

I 2018 blev der ifølge Avisen Danmark foretaget 24.200 elektrochokbehandlinger på landsplan.

I 2022 er tallet steget til 29.662 behandlinger fordelt på 2500 patienter.

Ifølge sundhed.dk fungerer elektrochok sådan, at hjernen ved strømstød bliver stimuleret til at frembringe et krampeanfald. Krampeanfaldet øger aktivitet i en række systemer i hjernen, der påvirkes af depression.

Derudover bliver dannelsen af nye nerveceller i hjernen øget.

De primære bivirkninger ved elektrochok er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos langt de fleste bliver hukommelsen dog normal igen uger efter behandlingen.

Mia Kristina Hansen, der er formand i Sind, Landsforeningen for Psykisk Sundhed kalder udviklingen "bekymrende og skræmmende" over for Avisen Danmark.

Hun frygter, at stigningen i brugen af elektrochokbehandling er et udtryk for, at psykiatrien er presset, og at der derfor går for lang tid, før folk får hjælp.

Hun understreger dog, at behandlingen kan være til stor hjælp for patienter, der har brug for den.

Per Vendsborg, der er overlæge og psykiater i Psykiatrifonden, er omvendt ikke så bekymret for udviklingen.

Han siger, at behandlingen er effektiv og skånsom og kun tilbydes til de allersygeste patienter.

- Det er en livreddende behandling, der gives til ganske få, som er meget, meget syge. Det virker hurtigt og er mere skånsomt for især ældre mennesker end antidepressiv medicin, siger han til Avisen Danmark.

2. december 2022 blev en dag, Pernille Burgdorf aldrig glemmer.

Det var dagen, hvor hun fødte sin femte søn, Erik Mario.

Siden hun fødte sin første søn, havde hun været gravid tre gange, hvor hun hver gang var endt med at miste barnet sent i graviditeten.

- Vi følte, at vi blev ramt af det samme lyn igen og igen. Det kan ikke passe, at vi er så uheldige, lyder det fra Pernille Burgdorf i 'Go' morgen Danmark'.

Den store sorg ved at miste tre børn har hun tidligere delt i dokumentaren 'Pernilles børn dør' på TV2 Østjylland og TV 2 Play.

Men da Pernille Burgdorf og hendes mand i december kunne tage en sund og rask dreng med hjem fra hospitalet, var det ikke et lykketræf.

En ny og banebrydende behandlingsform havde nemlig kureret den sygdom, som Pernille Burgdorf ikke vidste, at hun havde de første fire gange, hvor hun var gravid.

Selvom Pernille Burgdorf og hendes mand er lykkelige over at have to sunde drenge, retter de en kritik mod den behandling, som de fik fra sundhedspersonalet på Regionshospitalet Viborg.

Under alle tre graviditeter oplevede hun nemlig de samme vaginale smerter, og da parret allerede fra start havde mistanke om, at der var en underliggende sygdom, efterspurgte Pernille Burgdorf flere gange at blive udredt, men fik afslag.

- Vi følte, at når vi konfronterede læger med det, løb vi panden mod en mur. Der var ingen, der tog os seriøst, siger Pernille Burgdorf.

Hun fortæller også, at hun var til undersøgelse, fire dage inden hun fødte og mistede sønnen Noah, men at hun heller ikke her blev undersøgt grundigt.

- Jeg fortæller hende mine konkrete symptomer, og alene på øjemål fortæller hun mig, at "alt ser fint ud". Hvis nu hun havde testet mig, kunne det være, at Noah og Pedro måske var her i dag, lyder kritikken.

Først da Pernille Burgdorfs søster efterfølgende helt tilfældigt mødte en ansat hos Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital, blev hun udredt.

På Hvidovre Hospital blev Pernille Burgdorf undersøgt og testet, og resultatet viste, at hun led af bakteriel vaginose.

En tilstand, som 16 til 20 procent af kvinder i den fertile alder har, men hvor kun halvdelen oplever symptomer, forklarer Tine Wrønding, der er læge og forsker på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling, der udredte Pernille Burgdorf.

Og til Pernille Burgdorfs held forskede Tine Wrønding i bakteriel vaginose, da hun blev tilknyttet afdelingen, og hun blev tilbudt at være med i et forsøg, hvor hun i stedet for at få antibiotika fik transplanteret bakterier fra en donor.

I løbet af få dage forsvandt symptomerne, og selvom Pernille Burgdorf frygtede endnu en graviditet, kastede hun og hendes mand sig igen ud i det.

- Det var en tornado af følelser. Vi havde lukket døren og ville ikke kaste os ud i endnu en graviditet, men ønsket om at få et barn mere var større end frygten for at miste, fortæller hun.

Graviditeten gik godt, og efter 37 uger hjalp Tine Wrønding Pernille Burgdorfs søn til verden i et kejsersnit.

Pernille Burgdorf har sendt en klage til Regionshospitalet Viborg, som TV 2 har fået indsigt i, og TV 2 har foreholdt dem kritikken.

Til TV 2 er Regionshospitalet Viborg kommet med følgende kommentar:

- Det har i mange år været kendt, at der ser ud til at være en sammenhæng imellem bakteriel vaginose og risiko for spontane aborter. Den aktuelt kendte forskning har testet forskellige former for antibiotika, uden at det er lykkedes at påvise effekt af antibiotisk behandling af bakteriel vaginose og reduktion i antallet af spontane aborter. Vi har ikke testet, fordi vi alligevel ikke havde en effektiv behandling.

Videre lyder det i svaret:

- Det nye forskningsprojekt på Hvidovre Hospital tester, om vaginalfloratransplantation kan give en effekt på antallet af spontane aborter. Vi har ikke ændret praksis. Endnu har der været for få forløb i studiet til, at vi kan sige, at det har effekt. Det er et meget spændende studie, og vi følger med i deres resultater. Det kan tage nogen tid, inden vi har sikker ny viden.

I dag har Pernille Burgdorf fået to bakterietransplantationer, og derfor lider hun ikke længere af bakteriel vaginose.

- I dag føler jeg mig som et almindeligt menneske, og det er en kæmpe lettelse, fortæller hun.

Resultaterne fra forsøget, som Pernille Burgdorf var med i, er endnu ikke offentligt tilgængelige, men Tine Wrønding regner med, at de bliver publiceret inden for et halvt år.

Selvom man derfor ikke kan sige noget om, hvornår behandlingen eventuelt udrulles til generel brug på klinikker i Danmark, håber Pernille Burgdorf, at hun kan hjælpe andre ved at tale om det.

- Jeg kan videreformidle det her til andre, så det giver en lille smule mening, slutter hun.

Se eller gense hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor weekendens sommervejr har været forsvundet.

Og bliver tirsdag også en grå og trist dag, kan du passende blive indendøre og glæde dig til, at Tour de France-rytterne igen sætter sig i sadlen efter hviledagen mandag.

Men inden da kan du se eller gense de ti vildeste øjeblikke fra Tourens første uge, som TV 2 har samlet her.

Mandag mødes den svenske statsminister, Ulf Kristersson, med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, i Vilnius i Litauen for at diskutere et muligt svensk medlemskab af NATO.

Og spørger man statsminister Mette Frederiksen (S), så er hun sikker på, at Sverige bliver optaget i NATO.

- Finsk – og snart svensk – medlemskab af alliancen er en historisk milepæl for NATO, Norden og Danmarks sikkerhed. Og der er ingen tvivl om, at de vil styrke alle allieredes sikkerhed, lyder det i en pressemeddelelsen fra Statsministeriet.

Pressemeddelselsen kommer forud for NATO-topmødet i Vilnius tirsdag. Her deltager den danske statsminister. Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager.

Vi bliver ved NATO og det nervepirrende spørgsmål om, hvorvidt Tyrkiet ender med at sige ja til et svensk medlemskab.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har længe sat sig imod, at Sverige optages. Men nu kommer han med et nyt forslag.

Nemlig at EU skal åbne en vej for et tyrkisk medlemskab af EU, før at Tyrkiet kan godkende det svenske ønske om at blive medlem af forsvarsalliancen.

Og selvom at det er et omfattende krav, så sagde Stoltenberg mandag, at han fortsat tror på, at det lykkes at finde en løsning.

Det står skidt til med at tiltrække personale til mange af landets hoteller og restauranter.

På Bandholm Badehotel på Bornholm mangler de i den grad ansatte. Her har de ikke kunnet få nok tjenere, og derfor må medejer Allan Agerholm selv hjælpe til med at servere.

Manglen på arbejdskraft er de ikke alene om i Bandholm. Faktisk er den så omfattende, at det går ud over turismen, forklarer Lindy Kjøller, der er destinationschef i Vist Lolland-Falster. Og det samme gør sig gældende hos restauranterne i hovedstaden.

Inflationen nærmer sig nu sit tilstræbte niveau på 2 procent.

I juni lå priserne på varer og tjenester 2,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Og det er ottende måned i træk, at inflationen nu falder. Særligt billigere priser inden for varekategorierne brændstof og fødevarer trækker ned i inflationen.

Prisstigningerne toppede sidste år. Her lå inflationen på 10,1 procent.

Få dage efter Wagner-gruppens fejlslagne forsøg på et mytteri 23. og 24. juni mødtes Ruslands præsident, Vladimir Putin, med Wagner-chef Jevgenij Prigozjin.

Det oplyser Putins talsmand, Dmitrij Peskov, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mødet skulle have varet næsten tre timer. Her skulle Vladimir Putin havde givet "sin vurdering af begivenhederne 24. juni", siger Peskov og tilføjer, at Putin også "lyttede til beretningerne fra befalingsmændene fra Wagner".

Inflationen nærmer sig nu sit tilstræbte niveau på 2 procent.

I juni lå priserne på varer og tjenester 2,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

- De kraftige stigninger i inflationen har gjort det væsentligt dyrere at være dansker, men det ser nu ud til, at det værste er bag os, lyder det fra Brian Friis Helmer, privatøkonom fra Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Det er ottende måned i træk, at inflationen nu falder.

Særligt billigere priser indenfor varekategorierne brændstof og fødevarer trækker ned i inflationen.

I maj lå inflationen på 2,9 procent, mens prisstigningerne toppede i oktober sidste år. Her lå inflationen på 10,1 procent.

- Vi står med den laveste inflation i næsten to år, konstaterer Brian Friis Helmer.

Kerneinflationen ligger for juni på 4,9 procent.

Tallet er inflationen fratrukket prisen på energi og en lang række fødevarer. Uden de priser har man et mere rent tal på inflationen – altså fraregnet de mere letpåvirkelige udsving.

- Kerneinflationen ser ud til at have fundet ind i det faldende tempo, om end det fortsat er svage fald, siger Brian Friis Helmer.

Økonomer forventer, at inflationen fortsætter sit fald gennem 2023.

- Men som vi ser det i øjeblikket, tror vi ikke, at vi kommer ned på en nulrente eller mindre, siger Brian Friis Helmer.

Priserne har det overordnet med at stige, og det er også det, man fra centralbankernes side sigter efter. Falder priserne, er der nemlig udsigt til, at folk begynder at udskyde sit forbrug på grund af forventninger til lavere priser.

Med en lavt stigende inflationen sikrer centralbankerne derfor stabilitet i samfundet og økonomien.

Supermarkeder har den seneste tid meldt ud, at de vil sænke deres priser, og meget tyder derfor lige nu på, at det som dansker vil blive billigere at handle ind igen.

100.343,72 kroner.

Det var beløbet på en estimeret tandlægeregning, som Henrik Lønstrup fra Randers modtog.

Han fik et overslag på et indgreb, der efter hans mening er afgørende for hans livskvalitet. Og størrelsen på regningen har mildest talt chokeret ham.

Henrik Lønstrup fra Randers mistede for 15 år siden alle sine tænder efter tidligere at have haft problemer med alkohol.

Derfor bruger han lige nu proteser, men det giver ham store problemer. Han oplever blandt andet, at kanterne på protesen er for små, og det gør det svært for ham at spise.

- Dem i undermunden kan jeg ikke bruge, og overprotesen giver mig problemer med kvalme og opkast, siger Henrik Lønstrup.

Derfor tog han til tandlægen for at få tilbud på implantater, som kan løse problemet. Men da den estimerede regning kom, fik han sig noget af et chok.

- Det giver så 100.343,72 kroner. Det er vanvittigt, siger han.

Selvom tandskaderne er kommet af alkohol, mener Henrik Lønstrup ikke, at han selv skal stå med regningen.

- Nu har jeg levet med det i 15 år, så jeg synes, jeg har betalt den regning, siger han.

Henrik Lønstrup er på ressourceforløbsydelse og har ikke råd til at få lavet implantaterne. Derfor lever han lige nu kun med en protese i overmunden

Hvor vigtigt er det for dig og dit liv, at du får lavet de her implantater?

- Meget. Det vil betyde alt. Ikke at skulle være flov over at snakke med folk. De kan jo se, jeg ikke har tænder i undermunden, og der tænker de garanteret: "han er en bums, fordi han ikke har tænder i munden". Det bryder jeg mig ikke om, fortæller Henrik Lønstrup.

Kommunen kan give tilskud til store tandlægeregninger til borgere, der for eksempel er på offentlige ydelser, hvis behandlingen vurderes som nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Randers Kommune oplyser, at Henrik Lønstrup er berettiget til at kunne søge om tilskud, men at det er en konkret og individuel afgørelse, der bestemmer, om han kan få tilskud, og hvor meget det i så fald vil være.

- Det kan godt være, det er selvforskyldt for mange, mange år siden, men jeg er jo ikke den eneste, der har de problemer, siger Henrik Lønstrup.

Et studie fra Københavns Universitet i 2017 viser, at der er stor social ulighed, når det kommer til tandsundhed.

Hos Tandlægeforeningen mener de, at der skal gøres en indsats mod problemet

- Jeg håber, lovgivningen bliver moderniseret. At vi får en lov, som passer til det samfund, vi lever i, så vi er sikre på, vi kan tilbyde alle patienter den rigtige løsning, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen og uddyber, hvad den rigtige løsning er:

- Det vil sige fastsiddende tænder i stedet for gammeldags proteser, man skal tage ind og ud af munden.

Henrik Lønstrup har kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed, og de vil kigge nærmere på hans sag.

20 kroner per pakke.

Det er besparelsen, som danske rygere kan opnå, hvis de i øjeblikket tager over sundet, når de køber cigaretter.

Afgiften på cigaretter i Danmark er de seneste år steget.

Det betyder, at en pakke i dag i gennemsnit koster 60 kroner, mens den i Sverige koster bare 40 danske kroner.

Og det er en rabat, som flere danskere tilsyneladende benytter sig af.

TV 2 Kosmopol har talt med flere svenske dagligvarebutikker, som alle melder om en stigning af salget af cigaretter samtidig med, at de oplever et stigende antal danske besøgende.

Cigaretter er dog ikke det eneste, der gør det attraktivt at tage et smut over sundet for at shoppe.

Torsdag ramte den svenske krone nemlig en historisk lav kurs på 0,625 over for danske kroner. Det betyder, at man i øjeblikket skal af med 62,5 danske kroner for 100 svenske kroner.

En af dem, der gladelig tager færgen fra Helsingør til Helsingborg, er Michael Ciric-Friis. Og han har da også indkøbslisten klar, da TV 2 Kosmopol møder ham.

- Jeg skal i hvert fald have cigaretter, efter de er steget, og så er det tøj og hundefoder, lyder det.

Hvor mange cigaretter tror du, du at skulle have med tilbage?

- I hvert fald nok til næste gang, vi skal afsted. Altså mellem fire og fem kartoner. Så henter vi bare igen, når vi løber tør, siger Michael Ciric-Friis.

Og han er langtfra alene om at have cigaretter på indkøbssedlen.

Skatteministeriet skønner, at salget af cigaretter ved grænsehandel er tredoblet fra 2019 til 2022, hvor danskerne nu køber cigaretter for hele 1,15 milliarder kroner.

Det er noget, der vækker ærgrelse hos de danske købmænd, forklarer Jannick Nytoft, der er direktør for Danske Samvirkende Købmænd

- Vi ser jo helt klart, at der er en øget grænsehandel helt generelt. Nu er Skatteministeriet faktisk lige kommet med deres årlige redegørelse, som viser, at grænsehandel i Danmark samlet set har nået et niveau på næsten 15 milliarder kroner. Så vi kan fuldt genkende, at grænsehandelen desværre er høj, siger han.

Han forklarer videre, at grænsehandlen har store konsekvenser for det danske erhvervsliv og købmændene.

- Det er jo 15 milliarder kroner, som ellers kunne være lagt i danske butikker. En ting er, at mine medlemmer mister omsætning, og det er vi jo selvfølgelig kede af, siger direktøren og fortsætter:

- Men det er jo også det danske samfund og den danske statskasse, der mister penge. Så det er jo færre arbejdspladser og færre kroner til øvrige velfærd og sundhed, som desværre går med grænsehandlen helt generelt.

Derfor mener De Samvirkende Købmænd, at man skal arbejde for at få minimeret grænsehandlen – også når det kommer til cigaretter.

Foreningen har blandt andet foreslået, at man indfører en elektronisk alderskontrol, så de helt unge ikke kan købe cigaretter.

De mener også, at man kan se mod Frankrig for at mindske grænsehandlen.

- Vi opfordre de danske politikere til at kigge mod Frankrig og simpelthen indføre den franske model, som vi kalder det. Her må man tage 200 cigaretter med ind (i modsætning til Danmark, hvor man må importere 800 cigaretter, red.).

Det er et forslag, der bliver taget godt imod af Kræftens Bekæmpelse.

- Det er urimeligt, at man kan tage så mange cigaretter med over grænsen. Det vil lægge en kraftig dæmper på handlen, hvis man skal over grænsen så mange flere gange, udtaler Niels Them Kjær, der er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, til Ritzau.

På trods af de seneste års stigende afgift på cigaretter er antallet af rygere i mellemtiden ikke faldet.

Dog vil både Kræftens Bekæmpelse og en række politikere gerne se prisen på en pakke cigaretter stige til 100 kroner.

Og sker det, så skal de dog ikke regne med, at Michael Ciric-Friis lægger sine penge i en dansk butik.

- Så tager jeg bare noget mere af sted.

Onsdag besøgte TV 2 Kosmopol storcenteret Emporia i Malmö, hvor det vrimler med shoppegale danskere. Se eller gense indslaget nedenfor.