Delta-variantens indtog får amerikanerne til at smøge ærmerne op: – Skræmmehistorierne virker

Mennesker fra de dele af USA, der hidtil har været tilbageholdende med at lade sig vaccinere, smøger nu ærmerne op.

Særligt i stater som Louisiana, Arkansas og Alabama har langt flere borgere de seneste uger ladet sig vaccinere, selvom mange borgere her indtil videre har været noget tilbageholdende med at tage imod vaccinen.

- Der er er en bevægelse hen mod at lade sig vaccinere, der optræder samtidig med delta-variantens indtog og flere indlæggelser, siger Tesha Montgomery, der bestyrer vaccineklinikker for Houston Methodist Hospital til The Washington Post.

Denne uge er tredje uge i træk, hvor de stater, der har flest coronatilfælde, ligeledes er de stater, hvor flest borgere lader sig vaccinere.

Ujævn vaccination

67 procent af amerikanere over 12 år har i skrivende stund fået minimum ét vaccinestik, mens 57,7 procent er færdigvaccinerede. I nogle dele af landet er det dog blot 20 til 30 procent af befolkningen, der er vaccineret.

Det er særligt i dele af de nævnte stater, at det er tilfældet, men nu kan den udvikling være ved at vende.

Tesha Montgomery tilføjer dog, at mange ”desværre” ikke træffer valget om at lade sig vaccinere, før de har haft sygdommen helt inde på livet i form af syge familiemedlemmer eller venner, indlæggelser eller endda dødsfald.

"Skræmmehistorierne virker"

I løbet af juni er antallet af registrerede dødsfald med coronavirus i USA steget en smule, og fredag blev der registreret 671 coronarelaterede dødsfald i landet.

Desuden har regeringen og myndigheder den seneste tid lagt op til at genindføre flere restriktioner, ligesom mundbindskravet nogle steder har fået revanche på grund af den meget smitsomme Delta-variant.

TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, fortæller, at man i øjeblikket ikke kan åbne en avis, høre radio eller tænde for tv’et uden at blive eksponeret for historier om mennesker, der har fået coronavirus.

- Skræmmehistorierne virker. Desuden er folk nok ved at være overbeviste om, at der ikke er så mange bivirkninger ved vaccinen, som de troede, eller at det ikke er en vaccine, der er opfundet af den onde, onde stat med henblik på at slå amerikanerne ihjel, eller hvad der ellers har været af skrækhistorier, siger han.

Et sammensurium

Jesper Steinmetz siger ligeledes, at det kan have haft en betydning, at konservative medier, der tidligere har været meget skeptiske, i højere grad er begyndt at berette om vaccinernes effektivitet og risikoen ved ikke at være vaccineret.

De republikanske guvernører i Arkansas, Alabama og Louisiana er i øvrigt begyndt at agitere for, at man skal lade sig vaccinere.

- Det er et sammensurium af alt det her, der gør, at vi nu virkelig ser en stigning i antallet af folk, der lader sig vaccinere, siger Jesper Steinmetz.

Tyskland strammer reglerne for indrejse

Danskere med Tyskland som destination skal fra søndag være opmærksomme på, at indrejsereglerne er skærpet.

For at undgå et smitteudbrud når sommerferien går på hæld, skal alle indrejsende frem over kunne fremvise enten dokumentation for at være fuldt vaccineret mod covid-19, alternativt at være kommet sig over en infektion med coronavirusset eller kunne præsentere en negativ coronatest.

Reglerne gælder for alle personer over 12 år. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

De nye regler blev i al hast vedtaget fredag af den tyske regering.

- Dermed reducerer vi risikoen for, at der bliver båret ekstra smitte ind i landet, sagde Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, ifølge Flensborg Avis.

De mere strikse krav gjaldt i forvejen for alle flypassagerer til Tyskland, men omfatter nu også personer, der ankommer i bil, med tog eller via skib.

Forskellige regler for lyntest

I områder, hvor bekymringen for nye varianter af virusset er særlig stor, er det et krav, at rejsende kan fremvise en negativ test.

Bevis på at være færdigvaccineret eller på at have overstået et sygdomsforløb er ikke tilstrækkeligt, skriver dpa.

Flyrejsende skal inden afgang mod en tysk lufthavn kunne dokumentere, at de opfylder kravene. På internationale tog vil der være mulighed for, at passagerer får kontrolleret, at alt er, som det skal være, inden toget ruller ind i Tyskland.

For bilister vil der være tale om stikprøvekontroller ved grænsen.

Derudover er det et generelt krav, at en lyntest ikke må være mere end 48 timer gammel ved ankomst til Tyskland. For en PCR-test er kravet højst 72 timer.

I områder, hvor den ekstra smitsomme Delta-variant er konstateret, er tidsfristen for en lyntest begrænset til 24 timer.

Personer, der udelukkende er på gennemrejse i Tyskland, eller personer, der pendler i tyske grænseområder, er fritaget for de skærpede regler.

Krybskytteri stiger igen i Sydafrika

Antallet af næsehorn, der bliver dræbt af krybskytter, er igen begyndt at stige i Sydafrika efter et større fald under sidste års nedlukninger i landet.

Det oplyser miljøminister Barbara Creecy lørdag.

Ifølge ministeren er 249 næsehorn blevet dræbt af krybskytter frem til slutningen af juni.

Det er 83 flere end i samme periode sidste år, men færre end de 318 næsehorn, der blev dræbt i de første seks måneder af 2019.

Det oplyser Sanpark, der administrerer Sydafrikas nationalparker.

Myndighederne har tidligere forklaret sidste års fald med, at det meste af Sydafrika var lukket ned i store dele af 2020 på grund af pandemien.

Værdifulde på det sorte marked

De store dyr bliver som oftest skudt af krybskytter, der udelukkende er ude efter næsehornenes horn, der kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Kigger man på angreb mod dyr af alle arter, så har myndighederne registreret 715 tilfælde af krybskytteri frem til slutningen af juni i Kruger National Park, der er Sydafrikas største nationalpark.

Det er en stigning på fire procent i forhold til samme periode sidste år.

I alt er 125 personer indtil videre i år blevet anholdt for krybskytteri eller for at smugle næsehornshorn. 20 af dem er indtil videre blevet dømt.

- I kampen for at bevare vores dyreliv og standse krybskytteri er det vores parkinspektører, der går forrest i kampen og dagligt risikerer deres liv for at passe på vores natur og truede dyrearter, siger Barbara Creecy.

Kruger National Park er en af Sydafrikas vigtigste turistattraktioner og vildtreservater. Parken blev oprettet i 1898 af daværende præsident Paul Kruger.

Nu udfases coronapas flere steder: – Et rigtig dårligt træk, mener ekspert

RETTELSE: Tidligere fremgik det af denne artikel, at man fra søndag 1. august kunne tage i bade- og legeland samt fitnesscenter uden coronapas. Det er ikke korrekt - det er først fra 1. september. I fitnesscentrene vil der dog fra 1. august kun være stikprøvekontroller, men man skal stadig have et gyldigt coronapas.

Fra søndag skal du ikke længere vise coronapas, hvis du skal en tur på museum eller forbi dyrene i en zoologisk have. En række restriktioner bliver nemlig ophævet fra 1. august. Der gælder særligt kravet til coronapas.

Men spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er det ikke det rette tidspunkt at lempe på restriktionerne.

- Det her vil være en svækkelse af vores mulighed for at holde coronaen væk - endda om sommeren, hvor den har svært ved at sprede sig, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Vi skal i hvert fald ikke slække de krav, der er nu. For vi har smitte, og vi har den specielt i den yngre del af befolkningen. Hvis du ser på listen over, hvem der beder om coronapas, er det steder, hvor unge er aktive.

Kulturlivet lemper på coronapasset

Det er blandt andet hos teatre, spillesteder og biografer med færre end 500 tilskuere, at man ikke længere skal have tjekket sit coronapas. Også forlystelsesparker, akvarier og zoologiske anlæg bliver fri for at kræve coronapas fra gæsterne.

Skal man i fitnesscenter, skal man stadig have coronapas, men fra 1. august vil det ikke længere blive tjekket regelmæssigt, men via stikprøvekontrol én gang om dagen.

Det er alle steder, hvor mange unge samles, og da smitten særligt breder sig blandt den gruppe, bekymrer det Viggo Andreasen.

- Jeg synes, det er uheldigt. Vi er den mærkelige situation, at der ikke er særlig mange af de smittede, der dør af det. Der er en overordnet diskussion om, at vi skal lade coronaen løbe frit, som man gør i Storbritannien, eller kontrollere den. Når strategien er det sidste, så er det her et rigtig dårligt træk, siger han.

En faglig misforståelse

I denne uge viste et studie fra Statens Serum Institut, at mere end hver femte nye Delta-tilfælde er fundet hos folk, der havde coronapas efter første stik med en vaccine.

Generelt fungerer passet efter hensigten, mener Viggo Andreasen. Men han mener ikke, at den gældende genåbningsplan tager ordentligt højde for Delta-variantens udbredelse.

- Reglen om at få et gyldigt coronapas efter et stik var fint med Alpha-varianten. Men med Delta-varianten er det en faglig misforståelse. Der burde man ændre reglerne, lyder det.

Søndagens udfasning af en række restriktioner er en del af en politisk aftale, der blev indgået 10. juni. Du kan læse en oversigt over gældende restriktioner her.

Nu indfører Disney også vaccinekrav for de ansatte

The Walt Disney Company skriver sig ind nu i rækken af arbejdsgivere, som vil kræve, at deres medarbejdere lægger arm til en coronavaccine.

Det skriver The Guardian.

- Vi kræver af alle fastansatte og timelønnede ansatte uden for fagforening på alle vores lokaliteter i USA, at de er fuldt vaccinerede, lyder det fra firmaet i en pressemeddelelse.

Medarbejdere, der ikke allerede er vaccineret og arbejder på nogle af firmaets områder, har 60 dage til at fuldføre deres vacciner.

Tidligere på ugen meddelte techgiganterne Google og Facebook, at de ligeledes indfører vaccinekrav for deres ansatte i USA, hvis de skal møde op på arbejde.

Streamingtjenesten Netflix er fulgt i samme fodspor og vil pålægge ansatte på en række filmhold at blive vaccineret mod covid-19. Det skriver mediet The Verge.

Det samme kan dog ikke ske i Danmark. Danske arbejdsgivere kan nemlig ikke kræve, at ansatte har fået en coronavaccine.

Biden strammer grebet

Tiltagene i USA kommer, efter at USA's to største byer, New York og Los Angeles, har indført krav om vaccination eller ugentlige tests for offentligt ansatte.

Og torsdag fremlagde USA's præsident, Joe Biden, en række krav til ikkevaccinerede statsansatte.

Statsansatte på nationalt niveau i USA skal nu oplyse deres vaccinationsstatus. Og de ansatte, der ikke er vaccineret, skal bære mundbind, holde fysisk afstand og lade sig teste regelmæssigt.

Samtidig har præsidenten opfordret delstaterne til at betale ny-vaccinerede 100 dollars. Det skal få flere amerikanere til at lade sig vaccinere.

Et andet tiltag handler om vaccination af de ansatte i militæret. Her har præsident Biden bedt Forsvarsministeriet undersøge, hvordan og hvornår vaccination mod covid-19 kan tilføjes listen over påkrævede vaccinationer for personer i militæret.

Fauci advarer mod Delta-varianten

Sundhedsmyndighederne i USA har tidligere på ugen ændret anbefalingerne, så færdigvaccinerede nu også rådes til at bære mundbind for at beskytte sig selv mod Delta-varianten.

Godt 163 millioner færdigvaccinerede amerikanere opfordres dermed til at bære mundbind indendørs, hvis de opholder sig i områder med "høj eller betydelig smittespredning".

Derudover skal elever, ansatte og besøgende på skoler bære mundbind, når eleverne til efteråret efter planen vender tilbage til normal klasseundervisning.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, advarer om, at pandemien igen er ved at stramme sit greb om landet.

Også han peger på stigende smitte med Delta-varianten som den altoverskyggende trussel.

Godt 49 procent af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19 ifølge Our World in Data.

54 er indlagt med coronavirus i Danmark

Yderligere 739 personer er testet positive for coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De positive prøvesvar er fundet blandt 69.397 PCR-tests. Dermed var andelen af de analyserede prøver, der var positive, 1,06 procent.

Det er nogenlunde på niveau med, hvordan tallene har set ud den seneste uges tid.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

- Vi er inde i en stabil periode, hvor der er mellem 500 og 1000 smittede hver dag.

- Men det giver ikke anledning til yderligere belastning på hospitalerne, og det giver ikke anledning til, at dem, der smittes, bliver alvorligt syge.

Relativ kort liggetid

Der er lørdag 54 indlagte, hvilket er to færre end fredag.

Antallet af indlagte har ligget stabilt omkring 50 de seneste to uger, og generelt har der været færre end 100 coronaindlagte siden midten af juni.

Der har den seneste uge været omkring 15-20 nye daglige indlæggelser, men det får ikke det samlede antal indlæggelser til at stige. Det skyldes, at patienterne ofte bliver udskrevet hurtigt, forklarer Christian Wamberg.

- Liggetiden på dem, der kommer ind i øjeblikket, er relativt kort. Man er inde et par dage med lettere sygdom, og så bliver man typisk udskrevet.

- Så det tyder på, at de sygehusforløb med corona, der er lige nu, er forholdsvis milde forløb, forklarer han.

Blandt de indlagte er otte i øjeblikket indlagt på intensivafdeling. Alle otte ligger desuden forbundet til en respirator, som kan hjælpe dem med at trække vejret.

Ét nyt dødsfald

Der er ét nyt dødsfald med covid-19 inden for det seneste døgn. SSI's tal for dødsfald dækker over personer, der er døde inden for 30 dage, efter at de har testet positive for coronavirus.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 146.798 lyntests, der er de tests, hvor man bliver podet i næsen. Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn uddelt yderligere små 50.000 doser med coronavaccine.

Det betyder, at 4.198.317 personer nu har påbegyndt vaccination. Det svarer til 71,7 procent af den samlede befolkning.

Samtidig er 3.174.705 personer færdigvaccinerede. Det svarer til 54,2 procent af befolkningen.

Sådan taler du med dine børn om Albert Dyrlunds død

Fredag kom nyheden om, at den 22-årige youtuber Albert Dyrlund er gået bort i en ulykke i Italien.

Dødsfaldet har siden fyldt meget på sociale medier, hvor blandt andre Dyrlunds venner og kollegaer fra influencermiljøet deler deres følelser.

Albert Dyrlund var særligt kendt blandt børn og unge, og meget af snakken om dødsfaldet foregår derfor på sociale medier. I bunden af artiklen kan du læse fire råd til, hvordan du taler med dit barn om dødsfaldet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan dit barn reagerer på nyheden, forklarer Eva Fog Noer, der er digital pædagog. Da han var populær blandt unge, skal man som forældre sørge for at sætte sine egne holdninger om youtuberen til side og lade barnets følelser stå forrest.

- Der er helte i hver generation. Blandt unge i Danmark kommer heltene fra sociale medier. Man skal tilsidesætte sin egen holdning for, hvad der er godt og dårligt. Det handler om den person, der bliver påvirket af det her, siger Eva Fog Noer og tilføjer:

- Hvis barnet er ligeglad, er det fint. Men hvis barnet er ked af det, skal man tale med dem om liv og død, passende til deres alder, og så være opmærksom på reaktionerne.

Som at miste en god ven

Børnetelefonen har modtaget en del opkald fra særligt drenge, oplyser direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. Her har de fleste udtrykt sorg, og at de ikke forstår, at det rent faktisk er sket.

Rasmus Kjeldahl forklarer, at der er et tættere bånd mellem youtubere og influencere og deres følgere, end man ellers ser med kendisser og deres fans. For Albert Dyrlunds følgere kan det faktisk føles, som om de har mistet en af deres gode venner.

- For voksne er det vigtigt at forstå, at nogle børn har fulgt ham i tykt og tyndt. De har fået indsigt i hans indre liv, som han har delt. De har spejlet sig og haft et tæt forhold til ham, lyder det.

Under pandemien og lukningen af det danske samfund har youtubere haft en vigtig rolle i at lette på børns ensomhed, siger Rasmus Kjeldahl. De kommer tæt på børnenes følelser, og derfor bliver børnene meget berørte, når noget som dette sker.

Fylder meget på sociale medier

Eva Fog Noer lavede fredag nogle videoer på det sociale medie TikTok, hvor hun talte med de unge om dødsfaldet. Reaktionerne er brede, men hovedparten er i chok, fortæller hun. Mange af de unge er skræmte og forvirrede, og det hele føles meget uvirkeligt for dem.

- Behovet for at snakke er enormt stort. Vi skal validere de forskellige følelser, de unge har. De er vokset op med Albert Dyrlund, og nu er han pludselig væk, siger hun og tilføjer:

- Det er naturligt for dem at dele deres tanker på sociale medier. Det er hverdagen for mange. At dele sine følelser er normalt. Det bruger de medierne til. Jeg har lagt mærke til det her, jeg har en reaktion, har du også det?

Netop fordi det fylder meget på sociale medier, kan man tale med sit barn om at navigere i forskellige informationer på medier som TikTok, Instagram og YouTube. Rasmus Kjeldahl oplyser, at flere af børnene, der har ringet til Børnetelefonen, har været i tvivl, om det var fake news. Eva Fog Noer har også set forskellige teorier om dødsfaldet florere på sociale medier.

- Når børnene bliver chokerede, er tendensen, at de søger den information, der kommer hurtigst. Deres kildekritiske sans er ofte ikke så stor, fordi de ikke er så gamle og ikke ved, at de skal bekræfte kilderne. Den første og bedste forklaring er nogle gange meget voldsom, siger hun.

Her kan du læse fire råd til, hvordan du taler med dit barn om Albert Dyrlunds død:

Tyskland vil vaccinere flere i en fart af frygt for ny bølge

Tyske politikere og organisationer forsøger i stigende grad at få flere borgere til at blive vaccineret mod covid-19.

De nye opråb kommer, i takt med at det nye skoleår nærmer sig, og interessen for at blive stukket daler.

Olaf Scholz, der er kanslerkandidat for det socialdemokratiske parti SPD, mener, at borgere, som er blevet vaccineret, bør gøre mere for at få deres venner og bekendte til at følge trop.

- Vi er nødt til at overbevise vores venner om at blive vaccineret. Det er et spørgsmål, som påvirker os alle, siger Scholz, der også er finansminister, til mediekoncernen Funke Mediengruppe.

Vaccine-kampagner på skoler

Samtidig opfordrer den tyske forening af byer til, at der iværksættes vaccinekampagner på skolerne, når det nye skoleår begynder.

Det samme gør SPD-leder Saskia Esken. Hun støtter et forslag om, at der bliver sat mobile vaccinationsklinikker op på skolerne.

Det er allerede på plads i nogle områder. For eksempel kan skolebørn fra 12 år og opefter i delstaten Schleswig-Holstein blive vaccineret, når de møder i skole.

Det er forskelligt, hvornår sommerferien slutter i de forskellige delstater i Tyskland. De første skoler begynder for undervisningen i næste uge.

Langsommere tilslutning

Indtil videre er omkring 51 procent af den tyske befolkningen færdigvaccineret.

Men forskere siger, at det ikke er nok til at undgå en fjerde bølge af coronavirus - særligt med tanke på spredningen af den mere smitsomme Delta-variant.

Tyskland oplever, at det går langsommere med at få borgere vaccineret end tidligere. Der bliver for tiden givet omkring en halv million vaccinedoser om dagen.

I maj og juni var det tal tre gange så højt, da det lå på omkring 1,5 millioner daglige doser.