For første gang i otte måneder kan alle ansatte mandag møde fysisk på arbejde.

I december blev alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner hjemsendt, mens private virksomheder blev opfordret til at gøre det samme.

Siden da har mange kontorer stået enten helt eller halvt tomme. Og derfor kan det godt kræve lidt tilvænning at vende tilbage til hverdagen.

Eksempelvis i Danske Banks afdeling i Taastrup, hvor Morten Reuber Nielsen er projektleder.

- Det er en lidt speciel følelse, for jeg har ikke været meget herinde det sidste halve år. Men det er dejligt at se kollegerne igen, fortæller han til TV 2.

Alligevel er han langtfra færdig med hjemmearbejde lige foreløbig.

Erhvervslivet har taget et ”tigerspring”

Ifølge vicedirektør i Dansk Industri Henriette Søltoft har de danske arbejdsgivere ventet længe på at kunne vende tilbage til normalen.

Selvom virksomhederne har været gode til at tilpasse sig nedlukningen, har de affolkede kontorer nemlig været en klods om benet, fortæller hun:

- Man har været ude i alle mulige krumspring for at få det her til at lykkes. Det kan lidt sammenlignes med, at nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Alligevel er der som bekendt ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.

For ifølge Henriette Søltoft har hjemmearbejdet også betydet, at det danske erhvervsliv har taget et ”tigerspring” i den digitale omstilling.

Og samtidig har det vist sig, at mange får mindst lige så meget ud af en arbejdsdag i eget hjem som på kontoret.

- Vi skal ikke falde tilbage til de gamle vaner

I en undersøgelse, som Dansk Industri selv har lavet i maj sidste år, svarer cirka halvdelen af de danske virksomheder, at deres ansatte er lige så produktive på hjemmekontoret som på arbejdspladsen.

Hver tiende har endda oplevet, at folk får mere fra hånden hjemmefra.

Derfor opfordrer Dansk Industri også sine medlemmer til at se på, om hjemmearbejde også skal være en fast del af hverdagen fremover.

- Vi skal passe på, at vi ikke bare falder tilbage i de gamle vaner, understreger Henriette Søltoft.

I Danske Bank kan langt de fleste medarbejdere allerede få lov til at arbejde hjemmefra, når de vil.

Og det er Morten Reuber Nielsen slet ikke i tvivl om, at han vil benytte sig af.

- Det har givet mig rigtigt meget under corona at arbejde hjemme, for det har betydet meget for mit familieliv og mit arbejdsliv. Så fremover bliver det noget med primært at være hjemme, fortæller han.

Virolog: Vi bør blive ved med at teste

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, bør vi heller ikke pakke hjemmekontoret helt sammen endnu.

Den fulde genåbning, der blev planlagt som en del af den store genåbningsaftale i maj, træder nemlig i kraft, mens coronasmitten igen er i vækst.

Derfor vil det fysiske fremmøde sammen med efterårets koldere vejr kun gøre det lettere for Delta-varianten at bide sig fast, fordi flere vil samles indenfor.

- Faktisk skal vi regne med, at den bliver dobbelt så smitsom i den situation, fortæller han.

Af den gruppe mennesker, der nu møder tilbage på arbejde, er det ifølge Viggo Andreasen cirka en fjerdedel, der ikke er færdigvaccinerede.

Derfor mener han, at vi i Danmark bør vente lidt endnu med at slippe restriktionerne helt.

- Min anbefaling er, at vi strammer lidt op og beder dem, der har fået første, men ikke andet stik, om at blive testet et par gange om ugen.

For fjerde gang på lige så mange uger har Dansk Sygeplejeråd (DSR) optrappet den igangværende strejke.

Fra 31. august vil 315 ekstra sygeplejersker således skulle nedlægge arbejdet og tage del i den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

De seneste tre uger er der blevet udtaget henholdsvis 702, 225 og 215 sygeplejersker. Dertil kommer de cirka 5000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke siden konfliktens start.

- Det gør altid ondt, når sygeplejerskerne strejker, fordi vi ikke kan undgå, at det også går ud over borgere og patienter. Derfor håber jeg også, at dem, der sidder med nøglen til en løsning, efterhånden har forstået alvoren, udtaler Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, i en pressemeddelelse.

Kommunerne i fokus

I en pressemeddelelse skriver DSR, at det særligt er sygeplejerskerne i kommunerne, der bliver ramt denne gang.

De udtagne sygeplejersker er stort set alle fra visitationsafdelinger eller hjemmesygeplejen og har ansvar for overgangene fra sygehus til kommune, oplyser DSR.

Til TV 2 siger Grete Christensen, at formålet er at ramme bredest muligt, mens der bliver udtaget så få sygeplejersker, som det kan lade sig gøre.

- Med dem, der visiterer patienterne, der udskrives fra hospitalerne, kan vi med ganske få medlemmer ramme utroligt hårdt. Det betyder meget for både de borgere, der ikke kan komme hjem fra hospitalet, men også for, at overbelægningen stiger på hospitalerne, siger DSR-formanden.

I Region Hovedstaden er det primært sygeplejersker fra Københavns Kommune, der er blevet udtaget i denne omgang. Frederikssund og Helsingør er dog også på listen over kommuner, der bliver påvirket.

På Sjælland er det Greve og Guldborgsund, mens det i Nordjylland er Brønderslev Kommune, der bliver ramt hårdest, mens en enkelt afdeling i Aalborg også er blevet udtaget.

I Syddanmark rammes kommunerne Kolding, Faaborg-Midtfyn, Aabenraa, Haderslev, Svendborg, Sønderborg og Esbjerg. Region Midtjylland rammes ikke af optrapningen denne gang.

Ledelsen sagde ja - medlemmerne stemte nej

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst sygeplejerskernes strejke.

Konflikten startede tilbage i foråret, da medlemmerne af DSR stemte nej til den overenskomst, deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Det udløste 19. juni en strejke blandt cirka 5000 sygeplejersker på tværs af hele landet.

"Hemmelig" strejke optrappes i næste uge

I den seneste opgørelse fra regionerne - som dækker til og med uge 29 (19. til 25. juli) – kan man læse, at godt 45.500 aktiviteter er blevet udskudt under konflikten. Det gælder ambulante kontakter såvel som kirurgiske indgreb.

Tallet dækker over fem ugers strejke, men er markant lavere end ved sygeplejestrejken i 2008. Her varede konflikten i alt otte uger og medførte 370.000 aflyste operationer og behandlinger.

Derfor har der også været snak om, at den igangværende konflikt er overset eller ”hemmelig”, og det har ad flere omgange fået DSR til at optrappe konflikten for at lægge pres på modparten.

På grund af spillereglerne på arbejdsmarkedet skal en optrapning dog varsles med mindst fire uger, og derfor er det først i næste uge, at de seneste ugers optrapning reelt træder i kraft.

Når dagens optrapning 31. august bliver til virkelighed, vil cirka 6200 sygeplejersker være udtaget til strejke, skriver DSR.

Det tal skal ses i lyset af, at en række sygeplejersker ikke har haft mulighed for at strejke, fordi reglerne om et nødberedskab skal sikre, at sundhedsvæsenet kan løbe nogenlunde rundt trods en konflikt.

Soldater fra det australske forsvar er mandag gået på gaden i dele af storbyen Sydney for at hjælpe politiet med at sikre, at coronarestriktionerne bliver overholdt.

300 ubevæbnede soldater er således blevet indsat i byens sydlige og sydvestlige områder, hvor de blandt andet skal patruljere og stemme dørklokker for at sikre, at folk, der er blevet testet positive for coronavirus, selvisolerer i deres hjem.

Det skriver det australske nyhedsbureau AAP.

Den militære støtte blev anmodet af politikommissær Mick Fuller i torsdags, da delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger, registrerede 239 tilfælde af covid-19.

Det er det højeste antal dagligt smittede i delstaten under hele pandemien, og det tal blev matchet igen søndag.

Limousinechauffør menes at starte delta-udbrud

Sydney, der er Australiens største by og hjemsted for fem millioner indbyggere, har været lukket ned i over fem uger og skal efter planen være under fortsat nedlukning frem til foreløbigt den 28. august.

Byen kæmper med et udbrud af den smitsomme Delta-variant.

Udbruddet menes at stamme fra en limousinechauffør, der havde til opgave at køre internationale flybesætninger til og fra byens karantænehoteller.

Siden udbruddet brød ud i juni, er der bekræftet flere end 3500 smittetilfælde.

Myndigheder i New South Wales har indtrængende bedt indbyggere om at holde sig hjemme for at dæmme op for smitten.

Flere delstater indfører hurtige nedlukninger

Mandag blev en tre dage lang nedlukning i byen Brisbane, der ligger i delstaten Queensland, forlænget frem til søndag som følge af en markant stigning i antallet af smittetilfælde.

Siden fremkomsten af Delta-varianten har flere australske delstater og byer indført hurtige nedlukninger. Disse lejlighedsvise nedlukninger vil sandsynligvis fortsætte, indtil at landet opnår en højere vaccinationsrate.

Premierminister Scott Morrison har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at nedlukninger vil være "mindre sandsynlige", når 70 procent af befolkningen over 16 år er vaccineret.

Morrison forventer at nå dette mål inden udgangen af året.

Der bor cirka 25 millioner mennesker i Australien. Lige nu er omkring 19 procent af den voksne befolkning vaccineret.

Under pandemien har landet ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University registreret 34.401 smittetilfælde og 924 coronarelaterede dødsfald.

Søndag er flere coronarestriktioner blevet udfaset.

Det betyder blandt andet, at der ikke længere skal vises coronapas, når danskerne skal på museum, i zoologisk have eller en tur i biografen.

Den kommercielle effekt af det er selvfølgelig begrænset, hvis ikke vi kan åbne dørene fuldt ud

Lars Werge, direktør, brancheforeningen Danske Biografer

Og netop ved sidstnævnte er de lempeligere restriktioner en lille lettelse for både besøgende og personale, når der skal nydes film på det store lærred. Det mener Lars Werge, der er direktør i brancheforeningen Danske Biografer.

- Vi har jo skullet bruge mandskab til at kontrollere coronapassene. Så det har da en positiv betydning, at vi ikke skal det længere, siger han.

Malurt i bægeret

Men antallet af besøgende vil ikke komme til at stige stort, fordi gæsterne nu kan lade coronapasset blive i lommen, mener Lars Werge.

For i biograferne er det ifølge direktøren i højere grad areal- og afstandskravene, der påvirker indtjeningen i butikken.

Restriktionerne kan nemlig komme til at betyde, at der ikke er billetter nok, hvis biografgængerne strømmer til.

Blandt andet fordi der er krav om et tomt sæde mellem gæster i salen, der ikke er kommet sammen - hvilket betyder færre billetter at sælge ud af.

- I løbet af august begynder der at komme nogle film, som vi har store forventninger til, siger Lars Werge.

- Den kommercielle effekt af det er selvfølgelig begrænset, hvis ikke vi kan åbne dørene fuldt ud.

Vores besøgstal har ikke været så positive hen over sommeren

Lars Werge, direktør i brancheforeningen Danske Biografer

Blandt andre fremhæver direktøren Anders Matthesens opfølger på publikumsuccesen 'Ternet Ninja' fra 2018 som én af de film, der efter hans mening kan lokke folk til.

- Den første solgte mange 100.000 billetter. Det har vi også forventninger til, at den næste kan gøre, hvis ikke billetsalget er begrænset, siger han.

“Dårlig sæson”

Lige nu mangler biograferne dog ikke billetter at sælge ud af.

Det gode vejr og genåbningen af flere andre kulturtilbud har kunnet ses på billetsalget.

- Vores besøgstal har ikke været så positive hen over sommeren, som jo også er den dårlige sæson for biograferne i forvejen, siger Lars Werge.

Samtidig understreger han, at landets biografer selvfølgelig følger regeringens gældende restriktioner om blandt andet arealkrav.

Restriktioner, som på nuværende tidspunkt er planlagt til at blive udfaset 1. september.

Udfases flere steder

Det er ikke kun biograferne, som ikke længere skal give den som paskontrollører i det danske sommerland.

Søndag blev kravet om coronapas udfaset for:

Spillesteder, teatre, biografer med færre end 500 tilskuere Museer Forlystelsesparker og zoologiske haver Indendørs idrætsaktiviteter Markeder, messer og dyrskuer Konferencer og møder Udendørs idrætsarrangementer - herunder fodboldkampe Udendørs motionsevents Udendørs arrangementer med siddende publikum med under 2000 tilskuere. For fitnesscentre udfases coronapasset ikke, men der overgås til en daglig stikprøvekontrol.

Et coronapas dokumenterer, at du enten er vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ for coronavirus.

Søndag blev der åbnet for ansøgninger til ret til tidlig pension - eller som den kaldes i folkemunde: 'Arne-pension'.

Og det har givet travlhed hos Udbetaling Danmark i Holstebro, hvor medarbejderne har siddet klar ved telefonerne dagen igennem for at modtage ansøgninger og besvare danskernes spørgsmål.

Det fortæller Lene Hougaard-Enevoldsen, som er centerdirektør i ATP.

- Vi kan klart mærke, at der er en stor interesse. Folk har ventet på den her dag, siger hun og uddyber, at medarbejderne på få timer modtog flere hundrede opkald og en række ansøgninger

Lene Hougaard-Enevoldsen forventer kun, at mængden af opkald og ansøgninger vil vokse de kommende dage. Men det er de helt klar til hos Udbetaling Danmark, lyder det.

Dokumentationskrav udfordrer

Det er særligt spørgsmål omkring anciennitet og dokumentation, som danskerne henvender sig med til Lene Hougaard-Enevoldsen og hendes kolleger.

Og den del kan også være en smule besværlig, medgiver hun.

For at få tidlig pension, skal du som minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når du fylder 61 år - og det er borgeren selv, der skal kunne dokumentere det lange arbejdsliv. Dokumentationen hentes primært via pensionsoplysninger fra ATP, men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige jobs eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op

Tommy Olsen, 63 år, kommende pensionist

Medarbejderne hos Udbetaling Danmark vil dog meget gerne hjælpe og guide, siger Lene Hougaard-Enevoldsen.

Derudover spørger rigtig mange, om det er bedst at gå på efterløn eller søge Arne-pensionen, men det kan Udbetaling Danmark ikke rådgive om, fordi det varierer fra person til person.

I stedet skal man kontakte sin A-kasse, hvis man er i tvivl, fortæller centerdirektøren.

Glad for muligheden

Omkring 40.000 danskere opfylder betingelserne for ret til tidlig pension, og regeringens forventning er, at cirka 24.000 dansker vil søge.

Dermed kommer de til at få travlt hos Udbetaling Danmark, der skal sagsbehandle alle ansøgninger.

En af dem, som straks vil søge den tidlige pension, er Tommy Olsen på 63 år. Han har haft hårdt fysisk arbejde, siden han var 18 år, og allerede som 20-årig fik han en diskusprolaps. Han har også fået to nye knæ.

Med Arne-pensionen kan Tommy Olsen gå på pension tre år før tid, og det er han utrolig lettet over.

- Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op og bruge min fritid på de ting, jeg har lyst til, mens jeg stadig har et nogenlunde helbred, siger han til TV 2.

Selvom Tommy Olsen er glad for muligheden, synes han dog, at beløbet på 13.500 kroner om måneden før skat er meget lavt, og reglerne for at søge beskriver han som "et rent virvar".

- Det er kun rimeligt

Aftalen om retten til tidlig pension blev indgået i oktober 2020 af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Formålet var netop at give danskere som Tommy Olsen, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, mulighed for at trække sig tilbage før tid.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at ansøgningsprocessen nu er i gang, og at det endelig er lykkes at give nedslidte danskere en håndsrækning.

- Det her burde være sket for mange år siden, det er kun rimeligt, at nogle grupper kan trække sig tilbage før sådan en som mig, siger han søndag til TV 2.

De første danskere kan få udbetalt tidlig pension fra 1. januar 2022.

Delstaten Florida i USA er hårdt ramt af en tredje bølge af coronasmitte og satte lørdag smitterekord med 21.683 nye tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Florida er dermed det nye epicenter for coronavirus i USA, og delstaten, der tæller omkring 6,5 procent af USA’s samlede befolkning, står nu for hvert femte tilfælde af coronasmitte i USA.

Den hidtidige smitterekord lød før lørdag på 19.334 og blev indberettet 7. januar i år.

Guvernør modsætter sig retningslinjer

Det er især den meget smitsomme Delta-variant og udbredt modvilje i Florida mod at lade sig vaccinere, der får tallene for smitte, indlæggelser og dødsfald til at eksplodere. Det skriver NBC News.

The Florida Hospital Association oplyser, at indlæggelsestallet på delstatens sygehuse nærmer sig sidste års alarmerende niveau.

Trods den nye smittebølge i solskinsstaten må forældre selv bestemme, om deres børn skal bære mundbind, når eleverne vender tilbage til skolebænken i efteråret.

Det meddelte delstatens republikanske guvernør, Ron DeSantis, fredag. Dermed modsætter guvernøren sig de nationale retningslinjer, der er indført for at bremse den eskalerende smitte i USA.

Udmeldingen fra Ron DeSantis kommer, i kølvandet på at en række andre republikanskledede delstater har gjort det klart, at de ikke vil følge de føderale retningslinjer om mundbind for skoleelever.

Fauci advarer om Delta-variant

Sundhedsmyndighederne i USA har i den forgangne uge ændret anbefalingerne, så færdigvaccinerede nu også rådes til at bære mundbind for at beskytte sig selv mod Delta-varianten.

Godt 163 millioner færdigvaccinerede amerikanere opfordres dermed til at bære mundbind indendørs, hvis de opholder sig i områder med "høj" eller "betydelig" smittespredning.

Derudover skal elever, ansatte og besøgende på skoler bære mundbind, når eleverne til efteråret efter planen vender tilbage til normal klasseundervisning.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, advarede onsdag om, at pandemien igen er ved at stramme sit greb om landet.

Også han peger på stigende smitte med Delta-varianten som den altoverskyggende trussel – og mundbind og vacciner som vigtige våben.

Flere vil vaccineres

Modstanden mod vaccine har de seneste måneder været et stigende problem for de amerikanske sundhedsmyndigheder, men nye tal tyder på, at udviklingen er ved at vende.

Flere stater i USA oplever en stigning i antallet af personer, der lader sig vaccinere. Det er især i delstater som Louisiana, Arkansas og Missouri, at stigningen er mest opsigtvækkende. Det skriver Washington Post.

USA har siden pandemiens begyndelse registreret tæt på 35 millioner coronasmittede. Flere end 613.000 amerikanere er døde med covid-19.

Hundreder af demonstranter har søndag protesteret mod coronaregler i Berlin, Tysklands hovedstad.

En domstol havde nedlagt forbud mod demonstrationerne, men de fandt sted alligevel i Berlins gader.

Politiet oplyser, at nogle demonstranter chikanerede og angreb politibetjente i Berlins vestlige Charlottenburg-distrikt. Demonstranterne ignorerede også vejblokader.

- De prøvede at bryde igennem politikæden og hive vores kolleger ud af den. Det førte til brugen af tåregas, stave og fysisk vold, meddeler Berlins politi på Twitter.

Flere personer er blevet anholdt, tilføjer politiet.

2000 betjente

Protesterne er arrangeret af bevægelsen Querdenker. Querdenken betyder at tænke ud af boksen. Bevægelsen er blevet en af de kraftigste stemmer blandt modstandere af Tysklands coronaregler.

Domstole har forbudt flere planlagte demonstrationer i weekenden. Herunder også den planlagte søndag i Berlin, hvor forventningen var op mod 22.500 deltagere.

Der blev nedlagt forbud mod protesterne på grund af netop coronareglerne.

Ifølge domstolene var der risiko for, at deltagere ville droppe regler for mundbind og fysisk afstand. Og det går ikke, på et tidspunkt hvor de tyske smittetal er stigende.

Berlins politi har flere end 2000 betjente i gaderne på tværs af byen søndag. De er iført udstyr til at håndtere optøjer.

Næsten ingen mundbind

Demonstranter bar skilte med budskaber som "frihed" og "nej til coronadiktatorskab".

Der var næsten ingen af de fremmødte, der bar mundbind.

Querdenker-bevægelsen tiltrækker et blandet skare af folk. Det omfatter vaccinemodstandere, konspirationsteoretikere og medlemmer af partiet Alternative für Deutschland, som ligger på den yderste højrefløj.

Deres protester har tiltrukket tusinder - nogle gange titusinder - af demonstranter. Men protesterne bliver ofte opbrudt tidligt, fordi de overtræder coronaregler.

Adskillige af demonstrationerne er endt voldeligt.

Hovedpine. Feber. Ledsmerter. Blodpropper. Hjertehindebetændelse.

Listen over mulige bivirkninger ved coronavaccinerne er efterhånden lang – og især de alvorlige har haft stor bevågenhed fra myndighederne, medierne og danskerne.

Hvis de ikke nævnes, opstår der konspirationsteorier

Allan Randrup Thomsen, professor

Men i virkeligheden har der indtil videre været meget få alvorlige bivirkninger hos de i skrivende stund knap 3,2 millioner færdigvaccinerede danskere.

Faktisk er der indtil videre kun tale om, at 0,005 procent af de færdigvaccinerede har oplevet en alvorlig bivirkning. Eller at der for hver 43.370 vaccinedose har været én alvorlig bivirkning, der i mange tilfælde er forbigående.

Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens ugentlige opgørelser over bivirkninger, som TV 2 har gennemgået.

Ekspert: Bivirkninger skal nævnes - ellers opstår konspirationsteorier

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, stemmer antallet ”overordnet set” overens med resultaterne fra vaccineproducenternes kliniske forsøg.

- Det ser rigtig fint ud – der er meget få alvorlige bivirkninger, i forhold til hvor mange der er blevet vaccineret, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

”Overordnet set” fordi de sjældne blodpropper i forbindelse med vaccinen fra AstraZeneca ikke blev opdaget i producenternes kliniske forsøg. Der er nemlig tale om en sjælden bivirkning, som kræver så store studier, at de nærmest er umulige at finde.

Fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, lyder det, at de alvorlige bivirkninger har fået for meget opmærksomhed.

- Men hvis de ikke nævnes, opstår der konspirationsteorier, så derfor får de efter min mening et urealistisk fokus, siger han til TV 2.

Tilfælde med blodpropper kan også skyldes vaccinestikket

Indtil 27. juli er der af dem, som styrelens har gennemgået, blevet indberettet 507 tilfælde af alvorlige bivirkninger. Og kun 170 af tilfældene er af Lægemiddelstyrelsen blevet vurderet til at have en sammenhæng med vaccinerne fra Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Eksempelvis er der, siden den første vaccinedose blev stukket i armen på en dansker i juledagene sidste år, blevet indberettet 296 blodpropper i forbindelse med vaccination.

Kun i 10 af tilfældene kan vaccinen ifølge Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke udelukkes som værende årsag til blodproppen. Og i seks af tilfældene med vaccinen fra Pfizer kan det være selve stikket, der er årsagen, oplyser styrelsen:

- Det kan ikke udelukkes, at vaccinen, herunder selve stikket med nålen, har været en medvirkende årsag. Stikket med nålen kan – også med korrekt teknik – i sjældne tilfælde give lokale blodpropper.

På samme måde er der indtil 27. juli indberettet 112 dødsfald. Kun ved to af dem kan vaccinen ikke udelukkes som årsag, oplyser Lægemiddelstyrelsen i dens opgørelser.

Begge dødsfald var forårsaget at de sjældne blodpropper. Og begge er af Lægemiddelstyrelsen vurderet til at have en sammenhæng med vaccinen fra AstraZeneca, der 14. april blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Betændelse i hjertet øverst på liste over tilfælde

Udover allergiske og anafylaktiske reaktioner – der er en alvorlig allergisk reaktion umiddelbart efter en vaccination – er tilfælde af hjertemuskelbetændelse den alvorlige bivirkning, der indtil videre i flest tilfælde ifølge Lægemiddelstyrelsens vurdering har sammenhæng med vaccinerne.

Af opgørelserne fremgår det, at der blandt de indtil videre 24 indberettede tilfælde er 15, hvor vaccinerne af Lægemiddelstyrelsen bliver vurderet til at have en medvirkende årsag.

Når det gælder hjertehindebetændelse, er der tale om 22 indberettede tilfælde. I fem af tilfældene vurderer Lægemiddelstyrelsen, at der er en sammenhæng med vaccinerne.

Både hjertemuskel- og hjertehindebetændelse er forholdsvis ufarlige og kan gå over af sig selv, selvom symptomerne med brystsmerter og åndenød kan være ubehagelige. I nogle mere alvorlige tilfælde kan det kræve behandling.

Begge betændelsestilstande kan eksempelvis også opstå efter en infektion, hvor kroppen udvikler antistoffer, der angriber hjertemuskulaturen.

Det samlede antal indberetninger ligger i den høje ende

Lægemiddelstyrelsen har indtil videre modtaget 50.916 indberetninger om bivirkninger – det gælder også dem, som ifølge Lægemiddelstyrelsen går under betegnelsen ”almindelige bivirkninger” som for eksempel hovedpine og muskelsmerter.

Men da sundhedsmyndighederne opfordrer danskere, der oplever de almindelige bivirkninger, til ikke at indberette dem, er antallet formentlig langt højere.

Hvis antallet af de almindelige bivirkninger derfor bliver taget med i regnestykket, ser billedet anderledes ud. Så er der ifølge Jan Pravsgaard Christensen nemlig tale om, at 1,5 procent af de vaccinerede har indberettet en bivirkning.

- Nøgternt set – hvis jeg skulle sælge en vaccinekampagne med halvanden procent indberettede bivirkninger, ville jeg have det svært. Det er højt i forhold til så mange andre vacciner, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han understreger imidlertid, at selv om de almindelige bivirkninger kan være ubehagelige, er de forbigående. Ligesom flere af de alvorlige bivirkninger, herunder allergiske reaktioner og hjertemuskelbetændelse, i mange tilfælde også er.

Af de godt 50.000 indberetninger har Lægemiddelstyrelsen behandlet 13.025.

Det er de mest alvorlige, der bliver behandlet først, men om alle alvorlige indberetninger er blevet gennemgået, kan Lægemiddelstyrelsen ikke oplyse.

Af den grund kan antallet af alvorlige bivirkninger stige – ligesom mange tusinde danskere fortsat mangler at blive vaccineret.

Michael Monberg er blevet valgt som politisk ordfører i Veganerpartiet.

Det står klart efter en afstemning ved et digitalt ekstraordinært landsmøde søndag.

43-årige Monberg var oprindeligt partiets forperson, men trak sig, efter at partiet blev opstillingsberettiget i september sidste år.

Det gjorde han, fordi han "for første gang har muligheden for, med ro i sindet, at fokusere på de ting", som han ikke har kunnet prioritere grundet arbejdet i partiet. Det skrev han på Facebook.

Vandt med 62 procent af stemmerne

Michael Monberg blev efterfulgt af Lisel Vad Olsson, som overtog posten, mens Henrik Vindfeldt blev partileder. Vindfeldt og Monberg stiftede Veganerpartiet sammen i 2018.

Men op til partiets landsmøde 12. juni trak Vindfeldt sig som partileder. Det blev besluttet på landsmødet, at posten som partileder skulle erstattes af en politisk ordfører.

Det er i lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Ordføreren vælges for en periode på to år, og medlemmerne har altså valgt Monberg til posten.

Han vandt med 62 procent af stemmerne over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen. De fik henholdsvis 27 og 11 procent af stemmerne.

Stoppede med animalsk mad efter Netflix-dokumentar

Michael Monberg besluttede som 37-årig at stoppe med at spise animalske fødevarer og lægge uld- og skindprodukter på hylden.

Det var Netflix-dokumentaren "Cowspiracy", som overbeviste ham, har han fortalt til DR Nyheder.

- Jeg har spist præcis lige så meget kød, som alle andre, og haft den her overbevisning om, at der er et eller andet livsnødvendigt i kød, mælk og smør. Det er der bare ikke.

- I en moderne verden, som den vi lever i, er det bare en dårlig undskyldning, at vi ikke kan leve uden animalske produkter, sagde han til mediet.

Som politisk ordfører bliver en af opgaverne for Monberg at forene veganisme og en politisk vej. Det sagde han på søndagens digitale landsmøde.

- Vi skal lære Danmark, at der er en vej frem, hvor man ikke er ond mod dyrene, men god ved naturen, og hvor man kan overveje, om evig vækst er vejen frem, lød det.