4,2 millioner borgere har fået mindst én dosis coronavaccine i Danmark. Men der er stadig en del, som ikke har bestilt tid til vaccination, selvom de er blevet indbudt. Og det er ikke, fordi der mangler tider.

Alene i Region Midtjylland er der 38.000 ledige tider i denne uge. Og 70.000 i næste uge. Det viser en opgørelse, regionen lavede i fredags, skriver TV MIDTVEST.

- Det er da alarmerende, siger direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen til tv-stationen.

Region Sjælland har ikke en ligeså præcis opgørelse over ledige tider, men den midtjyske situation er genkendelig.

- Vi har rigtig mange ledige tider, siger Trine Holgersen, der er direktør i Det Nære Sundhedstilbud og regionens vaccinationsansvarlige, til TV 2.

Trine Holgersen fortæller, at regionen siden slutningen af december har oplevet en "kolossal tilslutning" til vaccinationsprogrammet, men at tilslutningen er begyndt at halte, efter at det er blevet børnenes og de unges tur.

Samtidig har regionen oplevet en helt ny udfordring: Flere borgere er begyndt at udeblive fra vaccination, selvom de har bestilt tid.

- Vi har oplevet i enkelte centre, at op til 20 borgere er udeblevet på én dag. Det har vi ikke oplevet tidligere, siger Trine Holgersen.

Hun har ikke nogen forklaring på, hvorfor nogle borgere udebliver. Men hun har et bud på, hvorfor der er så mange ubenyttede tider.

Det hænger sammen med, at Danmark for lidt over en måned siden købte 1,17 millioner vaccinedoser af Rumænien. Dermed steg andelen af vacciner, samtidig med at mange gik på sommerferie.

- Så vi har faktisk en forventning om, at nu hvor ferien er ved at være slut, vil vi se flere vende tilbage til vaccinationsprogrammet, siger Trine Holgersen.

Imens er billedet af ledige vaccinationstider det samme i de øvrige regioner.

Region Nordjylland oplyser til TV 2, at der cirka er 16.000 ledige tider til første stik i de kommende uger.

Også Region Syddanmark melder om "masser af ledige vaccinationstider".

En rundspørge til regionens sygehuse mandag tegner et billede af flere end 50.000 ledige tider, oplyser regionens presseafdeling til TV 2.

TV 2 har ikke fået svar fra Region Hovedstaden.

På landsplan har 72 procent af befolkningen nu fået mindst én vaccinedosis, og 55 procent er færdigvaccineret.

Vi skal dog helst op på 86 procent af befolkningen for at opnå den ønskede flokimmunitet, vurderer Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Af samme grund besluttede Sundhedsstyrelsen at indkalde børn i alderen 12-15 år til vaccination.

I Midtjylland er det især folk i 30'erne, der er savnet i statistikken, og derfor håber direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen, at flere unge vil booke tid.

- Det er ikke bare vigtigt og godt for den enkelte at blive vaccineret, men også for hele samfundet. Så vi skal have flere ind i til vaccinationsprogrammet, siger han til TV MIDTVEST.

Også den vaccineansvarlige i Region Sjælland ønsker at sende et klart budskab til regionens borgere:

- Jeg håber, at de har nydt ferien, og så er opfordringen til alle, der ønsker en vaccine: Der er plads til at blive vaccineret, de må endelig booke en tid. Og hvis de synes, det er vanskeligt, så er vi meget behjælpelige både i vores corona-callcenter, i vores PCR-testcentre og i vores vaccinenationscentre, siger Trine Holgersen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, men det var ikke muligt mandag.

Er du mellem 30-34 år, og har du endnu ikke fået bestilt tid til vaccine, så vil TV 2 meget gerne høre fra dig. Skriv til journalist Christian Sejer Rasmussen på cser@tv2.dk.

Under coronapandemien har der været ekstra stor efterspørgsel på at få fragtet varer rundt på containerskibe.

Og lige den del af pandemien har Mærsk nydt godt af.

Den store efterspørgsel og samtidige mangel på containere gør nemlig, at Mærsk nu kan opjustere sit forventede driftsoverskud i 2021 til mellem 13 og 15 milliarder dollar. Det svarer til mellem 81,4 og 93,9 milliarder kroner.

Det skriver rederiet i en meddelelse til fondsbørsen.

Før opjusteringen ventede Mærsk et driftsoverskud på 9-11 milliarder dollar, og dermed svarer opjusteringen til omkring 25 milliarder kroner.

Mærsk oplyser samtidig, at det er kommet ud af andet kvartal med et driftsoverskud på 4,1 milliard dollar (25,7 milliarder kroner).

Det er mere end en femdobling i forhold til samme periode sidste år.

Allerede i april kunne shippinggiganten se, at det gik så godt, at man måtte opjustere det forventede driftsoverskud.

Første kvartal i år blev da også ifølge Mærsk selskabets største overskud for et enkelt kvartal nogensinde med 16,8 milliarder kroner. Det var tæt på at overgå hele sidste års overskud, der lød på 17,9 milliarder kroner.

Grunden til at det går Mærsk så godt er blandt andet, at coronapandemien har drevet efterspørgslen på varer op ad. På samme tid har der været mangel på containere, hvilket har gjort, at Mærsk har kunnet drive prisen per container op.

Ifølge fondsbørsmeddelelsen steg mængden af containere, der skulle fragtes, med 15 procent i andet kvartal.

Samme tid steg gennemsnitsprisen per container med hele 59 procent.

Mærsk forventer heller ikke, at et fald i priser og efterspørgsel er i sigte.

Selskabet forventer at tendensen med de manglende containere og den høje fragtefterspørgsel vil fortsætte i hvert fald til udgangen af 2021.

Selskabets indtjening forventes i tredje kvartal at overstige andet kvartal. Det er især varer, der skal fra Kina til USA, der driver rederiets store aktivitet.

De 150.000 personer i Danmark, der fik første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med Pfizer- eller Moderna-vaccinen er godt beskyttet mod coronavirus.

Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI).

Fra 14 dage efter andet stik reduceres risikoen for smitte med coronavirus med 88 procent sammenlignet med uvaccinerede personer.

Det ligner dermed beskyttelsen på 90 procent, som to doser af Pfizer-vaccinen tidligere har påvist i et dansk studie.

De først og fremmest sundhedsansatte, som fik først AstraZeneca-vaccinen og siden en anden vaccine, er altså lige så godt beskyttet som dem, der startede ud med at få et helt program med mRNA-vaccinerne.

Søndag vandt sejleren Anne-Marie Rindom det første OL-guld til Danmark ved legene i Japan, og mandag fortsatte guldfesten i den olympiske badmintonhal.

Med disse opmuntrende ord: Velkommen til dagens overblik med fokus på flere sublime sportspræstationer fra de danske OL-atleter.

Verdens bedste Viktor gjorde det - vandt OL-guldet i herresingle i Tokyo.

Den 27-årige fynbo fik sin største badmintondrøm til at gå i opfyldelse ved at slå kinesiske Chen Long i OL-finalen i to sikre sæt. Dermed skifter Viktor Axelsen OL-bronzen fra Rio for fem år siden ud med det ypperste metal.

Viktor Axelsen har været fuldstændig suveræn igennem hele OL-turneringen i herresingle og endte med ikke at afgive et eneste sæt i løbet af sine seks kampe.

Dermed bliver Viktor Axelsen en del af en eksklusiv klub på bare tre badmintonspillere, der både har vundet guld til OL, VM og All England i herresingle.

De to andre spillere er netop dagens modstander Chen Long og den kinesiske legende Lin Dan.

Vi fortsætter med mere dansk succes i Tokyo, men denne gang på den olympiske cykelbane.

Her smadrede det danske landshold i 4000 meter holdforfølgelsesløb den olympiske rekord og kørte sig i suveræn stil i OL-semifinalen.

Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund Pedersen kørte i den imponerende tid 3.45,014 minut, hvilket bare er 0,3 sekunder langsommere end danskernes egen verdensrekord.

Tirsdag formiddag møder danskerne Storbritannien i semifinalen.

Med dagens olympiske rekord sætter Danmark en tyk streg under den favoritværdighed, som klæber sig til banelandsholdets rød-hvide trikot. Vinder Danmark sin semifinale, venter der en OL-finale onsdag formiddag dansk tid.

Sport fylder af gode grunde meget disse OL-dage, men der er også nyheder fra de hjemlige breddegrader.

Mandag morgen begyndte retssagen nemlig mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, ved retten i Lyngby, hvor han blev afhørt for første gang.

Morten Messerschmidt er tiltalt for uberettiget at have brugt knap 100.000 EU-kroner til Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015. Derudover er politikeren tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med samme sommergruppemøde.

Der er i alt afsat syv retsdage til sagen, der efter planen skal afsluttes 13. august.

Morten Messerschmidt nægter sig skyldig og kræver frifindelse. Anklagemyndigheden kræver derimod fængselsstraf for EU-svig og dokumentfalsk.

Mandag blev også dagen, hvor landets sygeplejersker optrappede den igangværende konflikt.

For fjerde gang på fire uger bliver sygeplejerskernes strejke udvidet. Rent praktisk vil yderligere 315 sygeplejerske fra tirsdag 31. august strejke, hvilket primært vil berøre borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

Ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, ønsker man med de udtagne sygeplejersker at ramme bredest muligt.

Hun udlægger situationen således over for TV 2:

- Med dem, der visiterer patienterne, der udskrives fra hospitalerne, kan vi med ganske få medlemmer ramme utroligt hårdt. Det betyder meget for både de borgere, der ikke kan komme hjem fra hospitalet, men også for, at overbelægningen stiger på hospitalerne.

Vi rykker igen uden for landets grænser og afslutter dagens overblik med en foruroligende udvikling i Grækenland.

Det populære ferieland er i øjeblikket hærget af omfattende skovbrande som følge af en hedebølge, hvor temperaturer har sneget sig på imod 44 grader.

På Rhodos er en skovbrand kommet ud af kontrol, men der er heldigvis ikke meldinger om nogen dødsfald på den populære ferieø som følge af flammerne.

Indbyggerne i tre landsbyer på den vestlige del af Rhodos har dog fået ordre til at lade sig evakuere, mens myndighederne blandt andet forsøger at bekæmpe skovbrandene fra luften med fly bevæbnet med vandtanke.

Tyskland vil fra september tilbyde endnu et stik med en coronavaccine - et såkaldt booster-stik - til folk, der er færdigvaccinerede.

Det gælder ældre og personer, der er i en risikogruppe.

Det oplyser det tyske sundhedsministerium mandag.

Det skyldes bekymring for, at effektiviteten af de doser, som folk har fået, vil aftage.

Ministeriet henviser til "en reduceret eller hastigt aftagende immunreaktion" blandt de mest udsatte grupper.

Booster-stikket vil bestå af enten vaccinen fra Moderna eller fra Pfizer/BioNTech.

Den vil også blive tilbudt folk, der har fået to stik med vaccinen fra AstraZeneca eller et enkelt stik med Johnson & Johnsons vaccine, oplyser ministeriet.

Det sker "i den forebyggende sundhedsplejes interesse".

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Jens Spahn mandag mødtes med sundhedsministrene fra Tysklands 16 delstater.

På mødet enedes de også om at tilbyde vaccinationer til alle børn i alderen 12 til 17 år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Omkring hver tiende barn i denne aldersgruppe er allerede fuldt vaccineret.

Lidt over 52 procent af den tyske befolkning er fuldt vaccineret. Omkring 62 procent har fået mindst ét stik.

Søndag skrev The Telegraph, at Storbritannien ligeledes vil tilbyde færdigvaccinerede personer i Storbritannien endnu et stik med en vaccine mod covid-19.

Tilbuddet vil omfatte 32 millioner mennesker, skrev den britiske avis.

Kampagnen med et såkaldt booster-stik ventes at blive indledt 6. september og afsluttes efter planen i begyndelsen i af december.

Alle over 50 år samt personer, der er særlig sårbare over for virusinfektionen, vil blive tilbudt et stik, oplyste kilder til The Telegraph.

Oplysningen er endnu ikke bekræftet af de britiske sundhedsmyndigheder.

Vaccineeksperter ventes at tage en beslutning inden for de kommende uger, siger en talskvinde for Storbritanniens sundhedsministerium mandag.

I Danmark er det endnu ikke besluttet, om der skal tilbydes et tredje stik til hele eller dele af befolkningen.

Fredag oplyste Sundhedsstyrelsen dog, at det kan blive nødvendigt at overveje et tredje stik - i første omgang primært til ældre og sårbare grupper.

Yderligere 785 personer er testet positive for coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag. Antallet af indlagte falder med tre til 54. Der er et nyt dødsfald.

De positive prøvesvar er fundet blandt i alt 56.639 PCR-test. Det er de test, hvor man bliver podet i svælget.

Dermed var andelen af prøverne, der var positive, 1,39 procent. Det er nogenlunde på niveau med den seneste uge, hvor positivprocenten har svinget mellem 1,0 og 1,5.

Blandt de indlagte ligger i alt otte personer på intensivafdeling. De er alle sammen forbundet til en respirator, der hjælper dem med at trække vejret.

Antallet af indlagte har været under 100 siden den 16. juni, efter at indlæggelsestallene steg kraftigt omkring juletid og efter årsskiftet.

Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge i Anæstesi og Intensiv Medicin på Odense Universitetshospital i Svendborg, hæfter sig ved, at det relativt høje smittetal ikke er afspejlet i antallet af indlagte.

- Vi har gode vacciner i Danmark, og så længe de virker, har vi intet at være bekymrede for, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Søndag blev kravet om coronapas fjernet mange steder. Det får ikke nogen indvirkning på smittetallene i den kommende tid, vurderer Joachim Hoffmann-Petersen.

- Det kommer ikke til at ændre det helt store. De fleste danskere er blevet vaccineret. Vi kommer aldrig til af slippe af med coronavirus, så det er vigtigt, at vi lærer, hvordan vi lever med den, siger han.

Det skrider stille og roligt frem ad med vaccinetilslutningen, men i et langsommere tempo end tidligere.

Siden søndag har 8838 flere fået første stik med en vaccine mod covid-19, mens 19.194 i samme periode har fået det afsluttende vaccinestik.

Dermed er det nu i alt 54,9 procent af befolkningen, der kan kalde sig færdigvaccinerede, mens det er 72 procent, der har fået første stik.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 98.533 lyntest. Det er de test, hvor man bliver podet i næsen.

Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Danfoss' køb af det irske selskab Eatons hydraulikforretning er nu faldet på plads for 3,3 milliarder dollar (cirka 20,6 milliarder kroner).

Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Koncernchef og administrerende direktør i Danfoss Kim Fausing glæder sig over, at overtagelsen nu er faldet på plads.

- Det er en stor dag for Danfoss, hvor vi byder 10.000 nye kolleger velkommen i organisationen og skaber en global markedsleder inden for mobil- og industrihydraulik, siger han i pressemeddelelsen.

Danfoss udvikler og producerer blandt andet produkter til opvarmning og køling af boliger og kontorer samt køling af fødevarer og styring af produktionslinjer.

I januar 2020 oplyste selskabet, at man havde indgået en aftale om opkøbet af Eatons hydraulikforretning.

Overtagelsen var dog betinget af, at EU-Kommissionen kunne gå købet efter i sømmene, inden købet kunne gennemføres.

Det skyldtes, at EU-Kommissionen var bekymret for, at overtagelsen kunne begrænse konkurrencen på markedet.

I marts 2021 godkendte EU-Kommissionen købet. Det kunne de blandt andet, fordi Danfoss havde flyttet en del af den produktion, der overlappede med Eatons, til Polen.

Danfoss havde inden opkøbet omkring 28.000 ansatte. Købet er det største i virksomhedens historie.

Eaton leverer primært produkter inden for landbrug, industri og bygge- og anlægssektoren.

Overtagelsen drejer sig dog kun om selskabets hydraulikforretning.

Hydrauliske komponenter er for eksempel pumper og andet, der bruges i systemer, som sætter en maskine i bevægelse - for eksempel en motor.