I ti timer lå en nyfødt pige under murbrokkerne, efter at et jordskælv ramte Syrien 6. februar 2023.

Da hun blev fundet, var hun stadig forbundet til sin mor via navlestrengen.

En video af pigen, der blev reddet ud, gik viralt, og i dagene efter fulgte store dele af verden med i udviklingen i håbet om, at hun ville overleve.

I dag – et halvt år senere – står hendes onkel frem og fortæller, at pigen er sund og rask.

- Hun er stadig meget ung, men hun minder mig om sin far og sin søster, specielt på smilet, fortæller Khalil al Sawadi til BBC.

Sammen med sin kone har han adopteret den lille pige, der har fået navnet Afraa.

Afraas mor, far og fire søskende døde alle i jordskælvet. Det samme gjorde over 50.000 andre i forbindelse med jordskælvene i Tyrkiet og Syrien.

Det var Khalil al Sawdi selv, der reddede Afraa ud fra det sammenstyrtede lejlighedkompleks i byen Jinderis i Aleppo-provinsen.

Han husker tydeligt øjeblikket.

- Taget var faldet sammen oven på dem. Én kaldte på mig og sagde, de havde fundet liget af en kvinde. Så snart jeg ankom, begyndte jeg at grave, og der hørte jeg en stemme. Det var baby Afraa, som stadig var forbundet med sin mor, siger han og fortsætter:

- Vi var fast besluttede på at redde hende. Vi vidste, hun ville blive det eneste minde tilbage om sin familie.

Pigen blev efterfølgende bragt til hospitalet. Ifølge lægerne trak hun næsten ikke vejret, og hun var tæt på ikke at overleve, blandt andet fordi hun var stærkt nedkølet.

Selvom Afraa har det godt i dag, har det seneste halve år været en kamp, fortæller Khalil al Sawadi, der ud over Afraa har fem døtre og to sønner, som skal forsørges.

Familien mistede både hus og bil i jordskælvet og sover stadig i teltlejr om natten.

- Det er hårdt, men vi har det godt, siger han.

Desværre er familien langtfra alene om at stå i en svær situation.

Røde Kors anslår, at flere millioner tyrkere og syrere stadig er hjemløse et halvt år efter jordskælvene.

- Millioner af mennesker bor i teltlejre, containerbyer og i halvødelagte huse. Folk har det enormt svært stadigvæk. Det er meget bekymrende, siger Bjarke Skaaning, som er katastrofechef i Røde Kors, til TV 2.

Ud over ordentlige boligforhold mangler der fortsat mad, vand og elektricitet i flere områder, fortæller Røde Kors-chefen.

Bjarke Skaaning rejste kort efter jordskælvene til Tyrkiet for at hjælpe. Den oplevelse glemmer han aldrig, fortæller han.

- Jeg oplevede det som meget, meget voldsomt. De her boligblokke, som kollapsede og lagde menneskers liv i ruiner, var meget voldsomme, og det var over et kæmpestort område.

Det kraftigste af jordskvælvene havde en styrke på 7,8 på richterskalaen og er et af de mest dødbringende nogensinde.

Klyngehovedpine, der også kaldes Hortons hovedpine, er arvelig i en betydelig grad.

Det viser et internationalt metastudie med deltagelse af danske forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Vi kan nu forklare en stor del af klyngehovedpinen med genetiske variationer. Det understreger, at der er en væsentlig biologisk årsag til klyngehovedpine, siger Anja Sofie Petersen, der er læge, ph.d. og en af forskerne bag det nye studie.

Studiet viser, at det er variationer af ni specifikke gener, der bærer forklaringen på 14,5 procent af risikoen for sygdommen. Fire af de ni geners betydning for klyngehovedpine har ikke tidligere været kendt.

Studiet viser også tydelige tegn på, at der er en sammenhæng mellem rygning og klyngehovedpine. Det gælder særligt de rygere, der dagligt ryger mere end en pakke cigaretter.

- Den nye viden om arvelighed af klyngehovedpine og sammenhængen med rygning er et ekstra godt argument for, at dem, der har klyngehovedpine i familien, afstår fra rygning, siger Anja Sofie Petersen.

Det kræver dog yderligere undersøgelser at fastslå, om rygning er en medvirkende årsag til klyngehovedpine, og om rygestop kan have en effekt på sygdommen på længere sigt.

Sundhedsstyrelsen fraråder generelt rygning, men har man klyngehovedpine, er det særligt vigtigt, at man holder sig fra cigaretterne.

- Rygning er en risiko for hjertesygdomme. En stor del af den medicin, som gives ved hjertesygdomme, må patienter med klyngehovedpine ikke modtage. Man er som patient derfor ringe stillet, hvis man ikke kan modtage den bedste behandling, siger Anja Sofie Petersen.

Klyngehovedpine er en meget smertefuld og intens form for halvsidig hovedpine bag øret, som kommer i en serie af anfald kaldet klynger.

Hovedpinen begynder oftest i voksenlivet hos 20-40-årige, men kan også ramme yngre personer.

Mere end 5000 danskere lider af klyngehovedpine. Størstedelen af dem er mænd.

Det samlede metastudie bygger på data fra mere end 36.000 personer. 492 af personerne er danskere.

Sabrina Søndergaard gik i fem år med det, hun troede, var et uskyldigt sår i ansigtet, men som skulle vise sig at være langt mere alvorligt.

Det startede i 2014 som en tør, skallende plet, der ikke ville forsvinde. I 2015 gik hun til hudlægen, hvor hun fik at vide, at hun skulle bruge creme og give det tid.

Pletten blev dog kun større og større, ind til hun i 2019 igen gik til hudlægen. Og denne gang var beskeden klar.

- Jeg var ikke engang kommet ind i rummet, før hun sagde 'det der er hudkræft, det skal vi bare have væk i en fart', fortæller Sabrina Søndergaard.

Såret vidste sig at være hudkræft af typen basalcellekræft. Det måtte opereres væk, og det har efterladt arvæv i Sabrina Søndergaards ansigt.

Arvæv som ifølge Sabrina Søndergaard kunne have været undgået, hvis hudkræften var blevet opdaget tidligere.

- Hvis man havde fjernet det allerede dengang, så kunne man have lavet noget frysebehandling, eller man kunne have brugt noget lokalt kemocreme eller andet, som er rigtig skrapt.

- Så havde man ikke skullet skære hele mit ansigt op, siger hun.

På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er patienter med basalcellekræft meget almindeligt.

- Gennemsnitsalderen for patienter med den type hudkræft er 60-70 år, men vi ser en stigning i antallet af patienter. Og vi ser en stigning i yngre aldersklasser.

- Så bare fordi man er ung, skal man ikke tænke, at man ikke kan få basalcellekræft, siger Jesper Grau Henriksen, der er overlæge på kræftafdelingen.

Ifølge Jesper Grau skal personer i alle aldre være opmærksomme, hvis de oplever ændringer i huden.

- Når man ser noget, der vokser på ens hud, det kan være en knop, der ikke går væk, kløer eller bløder. Så bør man med de tegn søge sin egen læge eller en hudlæge, siger han.

Sabrina Søndergaard håber, at hendes historie kan være med til advare andre, der oplever uregelmæssigheder i deres hud.

- Hvis man har en mavefornemmelse af, at der er noget galt, så synes jeg, at man som sundhedsprofessionel skylder at lytte til patient, siger hun.

Hun vil også gerne opfordre folk til ikke at stoppe, hvis de bliver afvist første gang.

- Man skal ikke bare give op bare, fordi den første siger, at det nok ikke er noget, siger Sabrina Søndergaard.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, har fredag for første gang godkendt en pille til behandling af fødselsdepression.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det menes, at fødselsdepression påvirker mindst en halv million kvinder i landet hvert år.

Lægemidlet, som er en antidepressiv, er "det første orale lægemiddel til behandling af fødselsdepression hos voksne", lyder det i en udtalelse fra FDA.

Indtil videre har medicinsk behandling mod fødselsdepression kun været muligt ved hjælp af drop, der skal gives af en sundhedsprofessionel.

Læge Asima Ahmad, der er medicinsk chef hos Carrot Fertility, en sundhedsvirksomhed i Californien siger, at omkring en ud af otte kvinder oplever symptomer på fødselsdepression efter at have født.

Blandt dem, der oplever symptomer, er det 75 procent, der ikke får behandling, siger hun.

- Disse tal er højere blandt minoritetsbefolkningen. 81 procent af sorte kvinder og 76 procent af latinamerikanske kvinder siger, at de gerne ville have fået mere at vide om mental sundhed efter fødslen, inden de fik børn, sammenlignet med 70 procent af kvinder i hele befolkningen, siger hun ifølge AFP.

Pillen, der er lavet specifikt til at behandle fødselsdepression, virker hurtigere end andre antidepressive lægemidler og er lavet til at blive tage over en periode på to uger.

Forsøg med pillen har vist, at dens bivirkninger er mindre alvorlige end andre antidepressiva, der kan føre til pludseligt tab af bevidsthed, vægtøgning eller seksuel dysfunktion, siger Asima Ahmad.

Tiffany Farchione, der er leder for psykiatri i FDA's Center for Læggemiddelevaluering- og Forskning siger ifølge AFP, at fødselsdepression er en alvorlig og potentiel livstruende sygdom, hvor kvinder oplever tristhed, skyldfølelse og mindreværd. I alvorlige tilfælde kan man også have tanker om at gøre skade på sig selv eller barnet.

- At have adgang til et oralt lægemiddel vil være en gavnlig mulighed for mange af de kvinder, der kæmper med ekstreme og sommetider livstruende følelse.

Pillen kommer til at få navnet Zurzuvae, og den er udviklet af Sage Therapeutics.

I Danmark bliver alvorlig fødselsdepression behandlet med eventuel indlæggelse og antidepressiv medicin ifølge sundhed.dk.

Salling Group tilbagekalder fredag økologisk babygrød solgt i Netto.

Det skyldes, at der er risiko for overskridelse af indhold af bly, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Der er tale om økologisk grød med smag af æble, yoghurt, sød kartoffel og ingefær fra mærket Øgo.

Grøden er blevet solgt i Netto-butikker over hele landet og har udløbsdato den 7. juni 2024.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være en risiko ved at spise grøden. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Der er fundet for højt indhold af bly i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes.

Det vil dog ikke være noget, man mærker med det samme, skriver styrelsen videre.

- Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af bly igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer grøden eller leverer den tilbage til den butik, hvor den er købt.

Bly kommer fra luftforurening. Tungmetallet kan derfor findes på blandt andet frisk frugt og grønt, som man derfor bør skylle.

Ophobes der for meget bly i kroppen, kan man få blyforgiftning. Særligt børn er sårbare over for bly.

Det skyldes, at deres nervesystem er mere følsomt end voksnes.

På få år er lægemidlet Ozempic blevet en stor succes. Medicinen hjælper blandt andre Nynne Jensen, der har diabetes 2, men den kan også bruges som slankemedicin.

Lægemidlets popularitet betyder, at det både er steget voldsomt i pris, og at det er blevet vanskeligt at få fat i.

Og det er et problem for Nynne Jensen, da det ugentlige stik med Ozempic er livsnødvendigt for hende.

- Jeg har type 2-diabetes, og jeg har haft svært ved at regulere mit blodsukker, siger hun og henviser til, hvor vigtigt det er at kunne netop dét, når man lider af denne sygdom.

På grund af Ozempics popularitet som slankemiddel er det blevet særdeles svært at få fat på.

Derfor oplever mange diabetikere, at de må gå tomhændet hjem fra apotekerne.

- Jeg står på venteliste her på Grenaa Apotek, og de vil sende en sms til mig, når de får medicinen. Så jeg er rigtig bekymret, fortæller Nynne Jensen.

Senest måtte hun tage turen til Randers for at få fat på lægemidlet.

- Jeg synes, at dem, der ønsker at tabe sig, skal bruge den medicin, der er lavet til det, og så skal de holde fingrene væk fra min medicin. For mig er det jo vigtigt, at jeg får min medicin, siger hun.

Nynne Jensen er langt fra den eneste, der oplevet den øgede interesse for Ozempic.

Onsdag kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om Benny Sørensen, der har oplevet en vild prisstigning på lægemidlet.

Søren Martinusen fra Odder fortæller også, at han flere gange er gået forgæves hos apotekerne, hvor det ofte er udsolgt.

- Kun to gange har jeg kunnet få det i Odder. Ellers har jeg været i Beder, Åbyhøj, Skanderborg og Horsens. Hver gang når jeg lige at få den sidste, de har, siger han.

Han er frustreret over at se sin medicin blive brugt som slankemiddel.

- Når jeg spørger apoteket, hvorfor der er så mange, som ikke har brug for det, der får det, så ryster de også på hovedet og siger: "Ja, det er en katastrofe", fortæller han.

Danmarks Apotekerforening bekræfter, at de lige nu oplever en stor efterspørgsel på Ozempic.

De fortæller, at det langt fra er normalt, at de er tvunget til at oprette ventelister på et lægemiddel.

Men de er nødt til det på grund af stor efterspørgsel sammenholdt med færre leverenacer til apotekerne.

- Sådan er det lige i øjeblikket, men vi får ikke rigtig lovning på noget, fortæller Lars Nørgaard, der er kredsformand i Danmarks Apotekerforening Midtjylland.

Nynne Jensen håber dog, at Ozempic er tilbage på lager, når hun om nogle uger igen skal på apoteket.

- Det kan ikke nytte noget, at vi skal gå og være bekymrede over, om vi nu kan få vores medicin. Så kære politikere, kom nu ind i kampen, siger hun.

Den stigende efterspørgsmål på Ozempic har også konsekvenser for Region Midtjylland, der i løbet af få år har fået forøget sine udgifter til medicintypen med næsten 100 millioner kroner.

Derfor vil næstformanden i Region Midtjyllands hospitalsudvalg, Annette Roed (S), også have nogle skærpede retningslinjer for, hvad der skal til, før man kan få recept til for eksempel Ozempic.

- Man skal være meget tydelig, så det ikke er en slankebehandling, der gives, siger hun.

Næstformanden mener også, at lægerne i højere grad skal afsøge andre løsninger, før de giver Ozempic, da det står i retninglinjerne for lægemidlet.

- Det er utrolig vigtigt, at alle andre muligheder er afprøvet først, før man giver Ozempic, siger Annette Roed.

Hospitalsudvalget i Region Midtjylland skal diskutere de stigende udgifter på næste udvalgsmøde 7. august.

Det virker måske lidt usædvanligt.

Men ejeren af Ranis Isbar i Haderslev har produceret en is med endnu flere kalorier i, end man kender det.

Ifølge ejeren af isbaren er isen lavet til personer, der ikke spiser særligt meget, fordi de enten ikke har appetit, eller fordi de har besvær med at få nok kalorier og proteiner i løbet af dagen.

- Den er lavet til ældre og syge, som forhåbentlig kan få gavn af isen, fortæller Gajentheran Tharmarajah.

Gajentheran Tharmarajah forklarer, at isen er lavet med sødmælk i stedet for letmælk, lidt ekstra piskefløde og proteinpulver.

Det er en opskrift, han har lavet i samarbejde med Sanacare, der er en lokal producent af proteinpulveret Adozan og Majbritt Blume-Hellesøe, der er klinisk diætist.

- Ældre og syge kan have svært ved at få nok, og det er et problem, der kan koste samfundet penge og have betydning for livskvaliteten. Derfor vil vi gerne lave en is, der indeholder flere kalorier og proteiner, som også smager godt, siger hun.

Selvom man ikke skulle tro det, så er det en stor udfordring med underernæring i Danmark, lyder det fra Mette Theil, der er formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister hos Kost og Ernæringsforbundet.

- Det kan give funktionsnedsættelse, som giver et øget plejebehov og medicinforbrug. Så det kan forringe livskvaliteten og være dyrt for samfundet, fortæller hun.

Hun mener, at en is med flere kalorier og proteiner er en god idé, fordi det netop er noget af det, som man har brug for som småtspisende.

Men der kan være mange årsager til, at man er småtspisende, og derfor skal man sørge for at få ordentlig vejledning.

- Det er komplekst, fordi når man bliver ældre, får man en reduceret muskelmasse og appetit, og det kan gøre det svært at få nok. Derudover kan sygdomme og ensomhed også have en indflydelse, fortæller Mette Theil.

I løbet af sommeren har kunder været forbi, og det lader til, at der er en interesse for produktet, mener Gajentheran Tharmarajah.

Anne Muxoll er en af dem, der køber isen til sin mor, der har problemer med at tygge og synke mad. Hun har tillid til produktet, fordi hendes mor tidligere har fået produkter fra Sanacare, der leverer proteinpulveret i isen.

- Jeg synes, at det er genialt til hende. Hun får kalorier og proteiner, og siden hun begyndte at spise isen, har hun taget et kilo på, fortæller Anne Muxoll.

Udover de sædvanlige kunder har også kommunens borgmester været forbi, fortæller ejeren af isbaren. Drømmen er at få overbevist politikerne om at satse på isen i plejen af ældre og syge.

- Det vil være fedt at kunne gøre en forskel, så jeg vil glæde mig meget over, hvis det kunne lykkes, fortæller Gajentheran Tharmarajah.

Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic går som varmt brød.

Faktisk går salget så godt, at medicinalgiganten har måttet melde om restordre på midlet flere steder i verden, og det har fået prisen til at skyde i vejret på de danske apoteker.

Det er til trods for, at Novo Nordisk ikke selv har sat prisen op.

For i de perioder, hvor medicinproducenten ikke selv kan tilfredsstille det danske marked, er priserne langt hen ad vejen i hænderne på udenlandske grossister.

Og spørger man Novo Nordisk, forventes leveringsproblemerne at fortsætte resten af 2023.

Selv holder Novo Nordisk prisen på Ozempic fladt omkring 1318 kroner, ligegyldigt om dosen er på 0,25 milligram, 0,5 milligram eller 1,0 milligram.

Men den globale efterspørgsel på den navnkundige diabetesmedicin er kommet bag på selskabet, og derfor har produktionen af Ozempic simpelthen ikke kunnet følge med.

Det oplyser Novo Nordisk i et skriftligt svar til TV 2.

- På trods af at vi havde forudset stigninger i efterspørgslen, og selvom vi leverer mere medicin end nogensinde, så har efterspørgslen været meget højere end forventet, lyder det.

Når det sker, må apotekerne finde midlet hos en mellemmand – og så ryger priserne i vejret.

I Danmark fungerer medicinalmarkedet på den måde, at Lægemiddelstyrelsen hver anden uge modtager priser fra de selskaber, som kan tilbyde et lægemiddel.

Medicinen med den billigste pris får så retten til at blive solgt først på apotekerne de næste 14 dage, og prisen er den samme på alle danske apoteker.

Så hvis Novo Nordisk ikke kan levere nok Ozempic, får den næstbilligste leverandør lov til at komme til fadet.

Fordi Novo Nordisk har eneret på at producere Ozempic, er de eneste andre leverandører de såkaldte parallelimportører, som finder medicinen på markedet i udlandet.

Her kan priserne være markant højere end Novo Nordisks 1318 kroner. Har man for eksempel brug for Ozempic i en dosis på 0,5 milligram, koster det billigste alternativ ifølge Lægemiddelstyrelsen lige nu 2352 kroner.

Godt nok ender kun en del af regningen ved almindelige danskere, fordi staten giver tilskud til Ozempic.

Men bare sidste år brugte regionerne 580 millioner kroner i tilskud til de omkring 80.000 danskere, der fik Ozempic. Det svarer til 10 procent af regionernes udgifter til medicintilskud, og forbruget fortsætter himmelflugten i år, skrev Politiken i maj.

Forklaringen på den store forskel på Novo Nordisk og parallelimportørernes pris skal findes i, at Ozempic også er en vare, der er stor rift om i resten af verden.

Det siger direktør i Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM), Helle Sandager.

- Det er for øjeblikket svært at få fat på. Og hvis det lykkes at købe et parti et sted på det europæiske marked, så afspejler købsprisen også det, for der er jo stor rift om de her produkter, siger hun til TV 2.

Samtidig understreger direktøren, at de danske parallelimportører er ”hinandens største konkurrenter” og som udgangspunkt har ”meget små avancer”.

Fordi apotekerne skal sælge de billigste pakker Ozempic først, vil de nemlig ryge bagerst i køen til at få lægemidlet solgt, hvis de sætter prisen for højt.

- Det ville være en meget kortsigtet strategi at sætte en uforholdsmæssigt høj pris, for så kommer der bare nogen og sætter en lavere pris, siger Helle Sandager.

Men når nu der ligefrem er mangel på Ozempic, kan det så udelukkes, at en parallelimportør ser en god forretning i at sætte prisen ekstra højt?

- Ja, det vil jeg faktisk vurdere. Der er trods alt nogle hensyn, som virksomhederne er opmærksomme på. Og store udsving i priserne er ikke noget, virksomhederne tilstræber.

Helle Sandager henviser desuden til, at store udsving i medicinpriser tidligere har været til debat både i offentligheden og på Christiansborg.

Direktøren i FPM tør ikke spå om, hvor priserne på det importerede Ozempic vil bevæge sig hen fremover.

Det kommer nemlig både an på efterspørgslen, og hvor mange produkter Novo Nordisk sender på markede – både i Danmark og resten af EU.

- Vores medlemsvirksomheder handler på det europæiske marked. Og er der mange andre virksomheder, som står i kø for at få fat i et parti, flytter prisen sig jo derefter, siger Helle Sandager.

Ifølge Novo Nordisk arbejdes der blandt andet på at udbygge produktion, som i forvejen ”kører 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage”.

Men alligevel forudser Novo Nordisk leveringsproblemer for Ozempic resten af året i Danmark.

- Det er vanskeligt at vurdere, hvor omfattende de periodevise restordrer bliver, skriver Novo Nordisk.