New Zealand har fredag besluttet at droppe landets rejseboble med Australien, der i øjeblikket kæmper med et af landets hidtil værste coronaudbrud.

Det oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern.

Rejseboblen mellem de to lande begyndte 19. april. Den tillod australiere og newzealændere at rejse på kryds og tværs uden at skulle i karantæne ved ankomst.

En svær beslutning

Men Jacinda Ardern siger, at det igangværende udbrud med Delta-varianten i Australien har "ændret risikoen ved arrangementet betydeligt".

- Vi har altid sagt, at vores reaktion vil ændre sig i takt med, at virussen udvikler sig. Den her beslutning har ikke været nem at træffe, men det er den rette beslutning i forhold til at beskytte New Zealand, siger hun.

De seneste ugers virusudbrud i Australien er særligt koncentreret omkring storbyerne Sydney og Melbourne. Det har betydet, at delstaterne, hvor de to byer ligger, New South Wales og Victoria, i øjeblikket er lukket ned.

Onsdag blev delstaten South Australia også lukket ned efter flere tilfælde med den mere smitsomme Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien.

Værst står det til i Sydney. Her har myndighederne det seneste døgn registreret 136 nye smittetilfælde, hvilket er den højeste daglige smittestigning i Australien i år.

Vil gerne genoptage rejseboble

Jacinda Ardern siger, at grænsen mellem New Zealand og Australien bliver lukket fra midnat fredag. Den vil som udgangspunkt forblive lukket i otte uger.

- Vi ønsker, at rejseboblen bliver genoptaget. Det bestræber vi os stadig på, og da jeg talte med Scott Morrison (Australiens premierminister, red.) i morges, gav jeg udtryk for dette syn direkte. Men det skal ske på en sikker måde, siger hun.

New Zealand med cirka fem millioner indbyggere har under pandemien registreret 2499 smittede og 26 dødsfald med coronavirus.

Australien med godt 25 millioner indbyggere har registreret cirka 32.000 smittede og 915 dødsfald.

Cirka halvdelen af befolkningen lever i øjeblikket i nedlukkede delstater.

I et forsøg på at dæmme op for smittespredningen i Italien strammer landet sine coronaregler fra 6. august.

Fra den dato kræver det således, at man er vaccineret, tidligere har været smittet eller kan fremvise en negativ test, hvis man vil en tur i fitnesscenter, på restaurant eller på museum.

Det meddeler det italienske ministerråd torsdag aften.

Delta-varianten spreder sig hurtigt

Samtidig oplyser rådet, at den nuværende nødretstilstand i Italien som følge af pandemien vil blive forlænget til slutningen af året.

Udmeldingen kommer som reaktion på en hurtig stigning i antallet af smittetilfælde på det seneste, især blandt unge mennesker.

- Delta-varianten er truende, fordi den spreder sig hurtigt, siger premierminister Mario Draghi.

Imens opfordrer sundhedsminister Roberto Speranza folk til at blive vaccineret.

Over 50 procent er færdigvaccinerede

I august vil der desuden gælde nye regler for, hvordan Italien klassificerer sine risikozoner, der går fra hvid, gul og orange til rød.

I stedet for at basere sig på antallet af nye smittetilfælde skal risikovurderingen fremover baseres på antal indlagte på sygehuse og covid-19-afdelinger samt intensivafdelinger.

Torsdag registrerede de italienske sundhedsmyndigheder 5050 nye smittetilfælde og 15 coronarelaterede dødsfald.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Italien under pandemien registreret godt 4,3 millioner smittetilfælde og 127.920 coronarelaterede dødsfald.

Der bor godt 60 millioner mennesker i Italien.

Mere end 53 procent af befolkningen over 12 år er indtil videre blevet fuldt vaccineret.

Smitten i Spanien går i øjeblikket den forkerte vej, og de daglige smittetal på omkring 30.000 er noget, de mærker på landets hospitaler.

- Folk bliver yngre og yngre, og smittetallet stiger meget hurtigt, så vi anser det for at være meget alvorligt og foruroligende, fortæller Fina Martinez, der er intensivsygeplejerske.

- Vi har nu dobbelt så mange indlagte patienter som i sidste uge, og vi har også dobbelt så mange på intensiv, fortæller hospitalslægen Javier Santes.

Smittetallene betyder også, at ECDC (det Europæiske Center for Sygdomskontrol- og forebyggelse) torsdag har farvet flere regioner mørkerøde.

Det gælder blandt andet Valencia, Aragonien samt de Baleariske øer, som blandt andet er Ibiza, Mallorca og Menorca.

Indlæggelsestallene skal ikke blive værre

Det er især den unge del af befolkningen, særligt folk i tyverne, som fylder i smittetallene, fortæller TV 2s korrespondent Jeppe Krogager.

- Man holder meget øje med antallet af indlagte på hospitaler og intensivafdelinger, og her har man også set en stigning til et middelniveau nu. I nogle regioner skal indlæggelsestallene ikke blive værre, siger Jeppe Krogager.

- Men situationen nu er dog slet ikke som under tidligere bølger, hvor indlagte lå rundt på gangene.

Flere af Spaniens 17 regioner har indført nye restriktioner som konsekvens af den stigende smitte. I Catalonien, hvor Barcelona ligger, har man indført natligt udgangsforbud, og på Mallorca anbefales det at bruge mundbind udendørs.

Ifølge Jeppe Krogager har der ikke været snak om at skærpe restriktionerne overfor turister. Hvis man ankommer til Spanien som dansk turist, er der krav om, at man enten er færdigvaccineret eller kan fremvise en negativ test.

Ikke sandsynligt med rødt Europakort

Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra sidste uge viser, at otte procent at de sidste syv dages smittetilfælde i Danmark formodes at være fra personer, som har taget coronavirus med hjem fra Spanien.

På trods af den stigende smitte i Spanien regner Erik Brøgger Rasmussen, direktør hos Udenrigsministeriets Borgerservice, ikke med, at hverken Spanien eller resten af EU og Schengen farves rød.

- Det er ikke særlig sandsynligt. Det er bekymrende varianter, som styrer, om vi farver steder røde. Og det er jo ikke sådan, at vi ikke er bekymret for Delta-varianten, men vi kender den, siger han.

Der er virus alle steder

Erik Brøgger Rasmussen fortæller, at Udenrigsministeriet har én model for EU- og Schengenområdet og en anden for resten af verden.

Og for at EU- og Schengenlande bliver røde, skal der være en ny, bekymrende variant i spil.

Betyder det, at I slet ikke er bekymrede for danskere, der måtte blive smittet i Spanien?

- Vi er generelt bekymrede for alle, der bliver smittet, uanset om det er i Danmark eller Spanien. Og der er rigtig mange danskere, der tager til Spanien, ikke bliver smittet og har en fantastisk ferie. Den mulighed vil vi ikke tage fra folk. Og man skal huske, at der er virus alle steder.

- Der er også altid danskere, som kører galt på auto bahn (den tyske motorvej, red.), når de skal på bilferie. Men vi beder ikke folk om at lade være med at tage afsted af den grund, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.

Dem, der ved noget om sorg, fortæller ofte, at der er et før og et efter.

Sorgen forandrer noget i os, og den kan også forandre noget helt fundamentalt i et samfund.

I Norge er der definitivt et før og et efter. For ti år siden blev Norge øjeblikkeligt forandret, da højreekstremisten Anders Behring Breivik koldblodigt dræbte 77 mennesker i en nøje planlagt terrorhandling.

Ondskaben gik i land klokken 17.15

Mange af dem blev dræbt på den politiske sommerlejr på øen Utøya, hvor helt unge, aktive i det norske socialdemokratis ungdomsafdeling var samlet for at tale om politik, feste og grine med hinanden og måske håbe på at få deres første kys.

33 af de omkomne på øen var under 18 år.

Ingen havde set det komme. Ingen havde regnet med, at ondskab ville gå i land med den lille færge MS Thorbjørn, der lagde til med Breivik ombord klokken 17:15.

Som en på øen sagde, omtrent 45 minutter inden Breivik gik i land:

- Utøya er det sikreste sted at være i Norge lige nu.

Mor skriver brev til sin dræbte datter

Her ti år efter kæmper de efterladte stadig med at finde en form for mening i, at deres kære skulle skydes på klods hold.

For to dage siden var det ti år siden, at Unni Espeland Markussen krammede sin datter, Andrine Bakkene Espeland, for sidste gang. Hun har skrevet et brev til datteren, som kun blev 16 år gammel:

"Du var så levende og glad, og du var på vej til sommerens største eventyr sammen med alle dem, du følte et stort fællesskab med.

Sammen med dem, du kunne diskutere uretfærdighed, klasseskel og racisme med, tale om at tage vare på de, der trænger lidt ekstra, alt du brændte for. Dem, du kunne grine, danse, lave sjov og fjolle med. Måske også kigge lidt efter drengene. Du var engageret, du var i færd med at løsrive dig fra mig og blive en voksen kvinde. Jeg kunne se konturerne af hende, du ville blive. Det er jeg taknemmelig for, min kære pige."

Læs hele brevet her.

'Pingdemi' har ramt England

I England er Delta-varianten godt i gang med at skylle en tredje bølge af smitte ind over landet.

Titusindvis af briter sidder lige nu i selvisolation, hvilket medfører store problemer i vigtige brancher, fordi ansatte i hobetal må blive hjemme i selvisolation – selv hvis de er færdigvaccineret.

Supermarkeder, tankstationer, politiet og postvæsnet er bare nogle af de områder, som i øjeblikket er ramt. En stor del af dem er blevet "pinget" af sundhedsmyndighedernes smittesporingsapp, og derfor er situationen døbt en 'pingdemi' i den britiske presse.

Ny milepæl i dansk vaccineindsats

Herhjemme nåede man torsdag en ny milepæl i vaccineindsatsen, da flere end fire millioner borgere nu har fået første stik med en coronavaccine.

Helt præcist er der tale om 4.018.508 borgere, hvilket svarer til 68,67 procent af den danske befolkning.

Man skal dog have begge stik for at kunne kalde sig færdigvaccineret, og det er der indtil videre næsten 2,8 millioner borgere i Danmark, der kan kalde sig ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut. Det svarer til lidt over 47 procent af befolkningen.

To stik giver god Delta-beskyttelse

Derudover var der andre positive vaccinenyheder torsdag, da et stort studie nu bekræfter vigtigheden af det andet vaccinestik i forhold til at beskytte mod Delta-varianten.

I studiet er der set på data fra mere end 19.000 teenagere og voksne i Storbritannien.

Et af resultaterne viser, at to doser af Pfizer-vaccinen har en effektivitet på 88 procent i forhold til at forebygge sygdom med symptomer fra Delta-varianten. Med Alpha-varianten er effektiviteten 93,7 procent. To doser af AstraZeneca-vaccinen er 67 procent effektiv mod Delta-varianten.

***

En coronavaccine fra firmaet Johnson & Johnson kan i meget sjældne tilfælde betyde, at vaccinerede rammes af syndromet Guillain-Barré.

Det er en akut opstået nervebetændelse, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne

Det vil vaccinens produktinformation nu blive opdateret med. Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på sin hjemmeside.

Der er fundet 108 tilfælde af syndromet blandt 21 millioner vaccinerede i verden. Der er registreret et dødsfald blandt de tilfælde.

Søg straks læge

Ofte er de første symptomer en prikkende eller brændende fornemmelse i fødderne.

Der kan også tidligt i forløbet være smerter i ryggen eller mellem skulderbladene, men lammelser bliver hurtigt det dominerende symptom.

Hvis man oplever disse symptomer, opfordrer EMA til, at man straks søger læge.

Flere fordele end bivirkninger

Den minimale risiko for at blive ramt af syndromet har ikke medført ændringer i forhold til anbefalingen af vaccinen.

EMA vurderer fortsat, at fordelene ved vaccinen opvejer bivirkningerne.

For nylig blev vaccinen fra AstraZeneca også udstyret med en advarsel om, at der er risiko for, at vaccinerede i meget sjældne tilfælde kan blive ramt af syndromet.

Der har til gengæld ikke været rapporteret nogen tilfælde for personer, der er blevet vaccineret med Pfizer eller Moderna.

Kun i tilvalgsordning

Johnson & Johnson og AstraZeneca er ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram i Danmark, men er mulige at få i en tilvalgsordning.

I Danmark er 46.461 personer blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, mens 151.325 har fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf 1356 har fået begge stik med vaccinen.

AstraZeneca var frem til starten af marts en del af det offentlige vaccinationsprogram, men vaccinen blev taget ud, da der blev opdaget sjældne tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede.

Af samme årsag blev Johnson & Johnson-vaccinen ikke en del af det offentlige program, da den blev godkendt, men har kun været tilgængelig i tilvalgsordningen.

Torsdag kom meldingen, at over fire personer millioner i Danmark har nu fået mindst ét stik med en coronavaccine. 2,8 millioner kan kalde sig færdigvaccinerede.

Men hvordan skal man forholde sig til at blive testet, når man har fået det sidste stik?

Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder, at færdigvaccinerede ikke behøver at blive testet regelmæssigt. For personale i sundheds- og ældresektoren er anbefalingen dog, at der sker "regelmæssig og systematisk test", eksempelvis to gange ugentligt.

Men tre forskere ser ingen grund til, at færdigvaccinerede bliver testet.

Forskere: Ingen grund til test

Peter Kamp Busk er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet. Han har flere års ekspertise i virustestning fra den danske medicinalindustri.

- Vaccinationerne virker, men det gør massetestsystemet ikke. Hvis man har været nærkontakt, skal man blive testet, selvom man er vaccineret. Har man ikke været nærkontakt, er der ingen grund til at blive testet, siger han.

Han mener, at hele testsystemet ser ud til at være ”penge ud af vinduet”, når vaccinationstallene nu er så høje. Test efter vaccine bør mest være af hensyn til sårbare personer, lyder det.

- Men de fleste af de sårbare er blevet vaccinerede. Test uden begrundet mistanke må næsten kun være for sundhedspersonale og sårbare personer, som ikke er vaccinerede. Så er der en grund til at blive testet.

Han bakkes op af Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i udvikling og virkning af vacciner og immunforsvar mod virus. I et skriftligt svar lyder det:

- Fuldt vaccinerede bør ikke testes for virus. Hos den gruppe skal vi have løbende overblik over varighed af immunitet, skriver Riis Paludan.

Flokimmunitet til foråret

På linje med de to mener virusforsker Håvard Jenssen fra Roskilde Universitet, at der ikke er nogen grund til strenge testkrav.

Det læner sig dermed op ad Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at færdigvaccinerede ikke behøver at blive testet regelmæssigt.

- Argumentet har hele tiden været, at vi ikke skal kollapse hospitalsvæsenet. I øjeblikket bevæger vi os milevidt fra en sådan situation, og jeg ser det som ret uansvarligt at blive ved med de strenge testkrav, siger han i et skriftligt svar.

Han vurderer også, at det for den enkelte har været ”et mareridt” at forholde sig til skiftende udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen.

- På den ene side er der ingen grund til panik, i og med at smittestigningen ikke afspejles i antallet af indlæggelser. På den anden side gennemføres der alligevel konstante ændringer i retningslinjerne for, hvordan man skal opføre sig. Jeg tror, at det kan virke meningsløst for folk og fremstå i bedste fald lidt uklart og ulogisk, skriver Håvard Jenssen.

Torsdag vurderede Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, over for TV 2, at vi til efteråret næsten vil opnå flokimmunitet. Han baserer det på baggrund af egne beregninger. De tager udgangspunkt i, at der er flokimmunitet, når 86 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsstyrelsen.

Endnu en milepæl er nået i det danske vaccinationsarbejde.

Flere end fire millioner borgere i Danmark har således fået første stik med en coronavaccine. Det oplyser Sundhedsministeriet torsdag på Twitter.

Helt præcist er der tale om 4.018.508 borgere. Det svarer til 68,67 procent af den danske befolkning, skriver ministeriet.

I det danske vaccinationsprogram benyttes der som udgangspunkt kun de to vacciner fra selskaberne Pfizer/BioNTech og Moderna. De kræver begge to stik, for at man opnår den bedst mulige beskyttelse imod coronavirus.

Når man har fået begge stik, kan man kalde sig færdigvaccineret. Det er der indtil videre næsten 2,8 millioner borgere i Danmark, der kan kalde sig ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut. Det svarer til lidt over 47 procent af befolkningen.

Stort udvalg af vacciner

Herhjemme er det også muligt at blive vaccineret med vacciner fra selskaberne AstraZeneca og Johnson & Johnson. De skal dog tilvælges i en særlig ordning, efter at de tidligere er blevet taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

Årsagen til, at de to vacciner er taget ud af det officielle program, er, at der kan være risiko for en sjælden, men alvorlig bivirkning ved at blive vaccineret med dem.

Sygdommen kaldes vitt, og den er kendetegnet ved, at man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Mandag 19. juli skulle have markeret den store genåbning i Storbritannien efter en lang coronanedlukning.

Men for titusindvis af briter er oplevelsen en helt anden.

De sidder i selvisolation derhjemme som nærkontakt til en af de mange smittede i den tredje smittebølge, der har ramt landet efter Delta-variantens indtog.

En stor del af dem er blevet "pinget" af sundhedsmyndighedernes smittesporingsapp.

"Pingdemien", som situationen bliver kaldt, har medført store problemer i vigtige brancher, fordi ansatte i hobetal må blive hjemme i selvisolation – selv hvis de er færdigvaccineret.

Supermarkeder, tankstationer, politiet og postvæsnet er bare nogle af de områder, som i øjeblikket er ramt.

Andrew Opie, der er direktør for fødevarer og bæredygtighed i den britiske brancheorganisation for detailvirksomheder, efterlyser nu politisk handling.

- Den igangværende "pingdemi" lægger et fortsat stigende pres på butikkernes evne til at fastholde åbningstider og at få varer på hylderne. Regeringen må handle hurtigt, siger han til The Guardian.

Løber tør for varer

Historien er torsdag forsidestof på adskillige store britiske aviser, der bringer billeder af tomme eller halvtomme butikshylder.

Både The Sun, The Mirror, Daily Mail, The Telegraph, The Times, Daily Express og Daily Star har "pingdemiens" konsekvenser på forsiden.

Supermarkedskæden Iceland oplyser ifølge BBC, at omkring 1000 ansatte – svarende til næsten fire procent af medarbejderne – i øjeblikket er fraværende af coronarelaterede årsager.

64 procent af dem fordi de er blevet "pinget" i smittesporingsappen.

Som konsekvens har Iceland-kæden været tvunget til at reducere åbningstiden i nogle butikker, mens man i Bedford og Trafford midlertidigt har måttet lukke.

Ifølge The Telegraph er der meldinger om tomme hylder i dele af Bristol, Cambridge og Southampton for nogle basisvarer som brød, kød, frugt og grøntsager.

Kæden Tesco oplyser til The Guardian, at de er løbet tør for kildevand i varehusene, mens Co-op siger, at "en stor del" af deres butikker har oplevet problemer som følge af covid-19 eller isolation hos ansatte.

- Det har en kortvarig, men markant betydning, og det har påvirket vores evne til at få forsyninger i butikkerne. Problemerne påvirker størstedelen af Co-op-butikkerne, siger en talsmand.

Mange brancher påvirket

Foruden supermarkedernes egne ansatte er butikkerne ramt på forsyningsvejene.

En allerede eksisterende mangel på lastbilchauffører er ifølge The Telegraph blevet kraftigt forværret på grund af de mange tilfælde af selvisolation.

Derudover oplyser brancheforeningen for kødindustrien til BBC, at nogle af dens medlemmer i øjeblikket oplever, at mellem 5 og 10 procent af de ansatte er blevet "pinget" af smittesporingsappen.

Nogle steder advarer politiet om, at der kan være længere svartider på grund af bemandingen, mens det britiske postselskab har varslet forsinkelser i ti områder i England.

Onsdag oplyste tankstationskæden BP, at manglen på chauffører har ført til, at nogle tankstationer vil opleve mangel på benzin.

Flere steder i England er man blevet nødt til at indstille afhentningen af skrald, fordi ansatte er i selvisolation, skriver BBC.

Regeringen opfordrer til isolation

Under de nuværende isolationsregler i England skal alle gå i selvisolation i ti dage, hvis de er nærkontakt til en person, som testes positiv.

Det gælder, uanset om man har modtaget begge sine vaccinedoser. Det er nemlig ikke en garanti for, at man ikke kan være smittet og bringe smitten videre.

Hvis man af sundhedsmyndighedernes smitteopsporing bliver bedt om at isolere sig, er man ifølge BBC forpligtet til at gøre det. Bliver man "pinget" af smittesporingsappen, er det kun en anbefaling.

Den britiske regering har dog sagt, at det er afgørende, at folk går i isolation, hvis man skal stoppe smittespredningen.

Johnson ikke klar til lempelser

Tidligere på ugen meddelte regeringen, at en meget lille gruppe af færdigvaccinerede personer i kritiske funktioner, for eksempel i sundhedssektoren, kan få lov at fortsætte i deres job, selvom de er nærkontakt.

Men premierminister Boris Johnson vil ikke udvide ordningen for bredt, da isolation er afgørende for at bremse smitten.

- Det er et af de eneste skud, vi har tilbage i bøssen, sagde han ifølge Financial Times.

Johnson måtte i weekenden selv gå i isolation som nærkontakt til landets sundshedsminister, der var testet positiv.

Ifølge regeringen er det nødvendigt at fastholde de nuværende regler mere eller mindre uændrede frem til 16. august.

Herefter vil færdigvaccinerede og personer under 18 år kunne undgå selvisolation ved at tage en daglig coronatest.

Det får stor betydning for flokimmuniteten i Danmark, at 12-15-årige samt gravide og ammende nu også bliver tilbudt vaccinen.

Det vurderer Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, på baggrund af egne beregninger.

- Vi kommer næsten op på flokimmunitet til efteråret, siger han til TV 2.

Viggo Andreasens beregninger tager udgangspunkt i, at der er flokimmunitet, når 86 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

I Danmark er præcis 87 procent af befolkningen over 12 år, og af dem forventer Viggo Andreasen, at cirka 5 procent ikke vil modtage vaccinen af forskellige årsager.

Således regner han med, at vi er "meget tæt på flokimmunitet" til efteråret.

Delta-varianten har skubbet grænsen

I starten af pandemien var der bred enighed blandt eksperter om, at 70 procent var nok til at opnå flokimmunitet. Også Statens Serum Institut definerede 70 procent som grænsen, da udrulningen af vaccinerne begyndte i december 2020.

Ifølge Viggo Andreasen er det tal dog ikke længere gyldigt, fordi Delta-varianten er blevet den dominerende i samfundet.

- Vi bekymrer os om Delta-varianten nu, og den er langt mere smitsom end Wuhan-stammen. Derfor skal flere også være immune, før vi er sikre, siger han.

En lignende melding kom fra Søren Brostrøm, direktør fra Sundhedsstyrelsen, da han på et pressemøde 17. juni meddelte, at 12-15-årige skal tilbydes vaccine.

- Vi har brug for ekstra befolkningsimmunitet, fordi vi er bekymret for den særlig smitsomme Delta-variant, sagde han.

Siden 7. juli har Delta-varianten været den dominerende i Danmark. Det vurderes, at den smitter cirka 90 procent mere end den oprindelige coronavariant og 50 procent mere end den britiske variant, som var dominerende før Delta.

Danmark er godt med

På nuværende tidspunkt har knap fire millioner danskere fået første stik, og den danske udrulning har taget til i hastighed.

- Jeg tror for eksempel, vi overhaler Storbritannien i denne uge, som ellers har været hurtigt ude at starthullerne, siger han og uddyber, at man i Storbritannien er langt fra flokimmunitet, fordi det kun er borgere over 18 år, som bliver tilbudt vaccinen.

Vi kan dog ikke helt undgå smitte i samfundet, understreger lektoren:

- Der vil komme små udbrud hist og her, for eksempel i børnehaver og på skoler, selv når vi når efteråret og er tæt på flokimmunitet. Men vi er godt på vej.

Sygeplejerskerne har nu strejket i en måned, og det sætter sine spor på hospitalerne landet over.

42.343 behandlinger eller aktiviteter for patienter er således blevet udskudt i løbet af den seneste måned, hvor strejken har stået på, viser tal fra de fem regioner.

Mindst 6000 af dem er kirurgiske behandlinger, mens lidt over 36.000 er ambulante, der betyder, at patienten ikke er indlagt. Mange kirurgiske behandlinger sker dog ambulant, og derfor vil der være et vist overlap.

De titusindvis af manglende behandlinger er imidlertid ikke kritisk for sundhedsvæsenet ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det er frustrerende for de patienter, der havde sat sig op til det, men i forhold til den samlede produktion af ambulante kontakter, som ligger på flere hundredtusinder om ugen, er det en ret lille del, siger Jakob Kjellberg.

- Det er ikke kritisk, og det er det ikke i sagens natur, da vi jo har et nødberedskab, og at vi ovenikøbet har en ret lille produktion af ambulante kontakter hen over sommerferien, fordi de færreste er interesseret i det, og fordi sygehuset skal afholde ferie, siger han.

Strejke til september kan få konsekvenser

Strejken vil først for alvor kunne mærkes, hvis den fortsætter i hele august og ind i september, siger Kjellbjerg, og inden den begynder at gå ud over patientrettighederne, forventer han, at der bliver fundet en løsning.

Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) er formand Grete Christensen tilfreds med det aftryk, som strejken har sat. Hun efterlyser fortsat en reaktion fra arbejdsgiverne eller regeringen.

- Jeg synes, det er mange mennesker, vi på den her måde generer med et udtag. Mange har kritiseret os for at have et så lille udtag, som vi har. Men med det udtag, vi har, synes jeg faktisk, vi har generet rigtig mange.

- Og det var jo ikke det, der var vores mål. Vores ønske var at få arbejdsgiverne, regioner og kommuner i tale og forhåbentlig også regeringen, så vi kan finde en løsning på problemet, siger Grete Christensen.

Manglende indgriben skaber undren

Hun kalder det tankevækkende, at de forskellige parter ikke har grebet ind, når det går ud over patienterne.

- Det, synes jeg, er et større problem - at man negligerer de krav, som borgerne har ret til, siger hun.

Mens de udskudte behandlinger ikke er noget, der lægger sygehusvæsenet ned, kan det være generende for mange patienter, forklarer Jakob Kjellberg.

- Mange af de ambulante er ofte udredning. Der kan være utryghed og usikkerhed i, at man gerne vil komme videre i behandlingsforløbet. For en række af de planlagte operationer vil patienten ofte have moderate smerter eller hæmninger, siger han.

Med til udskydelserne hører, at 15.429 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.

Strejken begyndte 19. juni, og siden har DSR varslet udvidelser. I øjeblikket strejker omkring 5000, og det vil i august stige til knap 6000 strejkende.