Efter flere ugers pres fra gravide, fødselslæger og jordemødre har Sundhedsstyrelsen nu valgt at anbefale gravide og ammende i Danmark at blive vaccineret med en godkendt coronavaccine.

Det sker, fordi adskillige studier nu viser, at man kan være helt sikker på, at det hverken er risikabelt for mor eller barn, når en gravid bliver vaccineret, lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Vi har samtidig skullet være helt sikre på, at vi i forhold til sikkerheden, det vil sige bivirkninger og eventuelle skadevirkninger, kunne være helt trygge ved at gå ud med den meget klare anbefaling, som vi er kommet med, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Det kolde, faglige grundlag

Nu siger man nemlig ikke bare, at de to godkendte vacciner i det danske massevaccinationsprogram er sikre for gravide. Man siger også, at de rent faktisk forebygger sygdom, understreger Brostrøm.

Men kan det være farligt for mor eller barn, hvis en gravid kvinde bliver vaccineret? Hvor stor er risikoen for at gravide bliver alvorligt syg med covid-19? Og hvilke studier taler Søren Brostrøm om?

Samtidigt med anbefalingens offentliggørelse udgav Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside et 22 sider langt notat. Her er hele det faglige grundlag bag anbefalingen udpenslet, og her findes svar på en del spørgsmål.

Ikke farligt at blive vaccineret

Så er det farligt for gravide at blive vaccineret med enten Pfizer/BioNTech eller Modernas vaccine?

Det korte svar er nej.

- De bivirkninger, der er hos gravide, er de samme, som vi kender hos ikke-gravide. Og de er ikke værre end som så, siger Søren Brostrøm til TV 2.

I Sundhedsstyrelsens notat har man fremhævet fem studier fra USA, Canada, Skotland og Israel. I alt indeholder studierne, der er lavet med forskellige metoder, over 180.000 personer – heraf omtrent 133.000 i ét amerikansk studie.

Ifølge notatet er der intet i studierne, der tyder på, at de vaccinerede gravide kvinder får nogen særlige bivirkninger af vaccinerne, eller at der skulle være nogen særlig fare for (ufødte) børn. Hverken før eller efter fødslen.

Sammenlignet med risikoen blandt gravide fra før pandemiens start, er der ingen øget risiko for ”abort, dødfødsel, præterm fødsel, væksthæmning, misdannelser eller neonatal død” blandt de vaccinerede, gravide kvinder, skriver Sundhedsstyrelsen.

Men potentielt farligt at lade være

Søren Brostrøm lægger dog også vægt på, at vaccinerne rent faktisk virker, og at de kan forhindre, at gravide bliver syge med covid-19. Derfor minder han om en anden ting.

- Man skal også tænke på risikoen ved at blive syg med covid-19 og for at smitte videre, siger han henvendt til gravide.

Langt de fleste gravide, som bliver smittet med SARS-CoV-2, vil have et ukompliceret forløb uden behov for indlæggelse

Notat fra Sundhedsstyrelsen

Her har Sundhedsstyrelsen ifølge notatet kigget 192 studier fra ind- og udland igennem. På den baggrund har styrelsen blandt andet konkluderet to ting.

Der er omtrent dobbelt så høj risiko for at gravide skal indlægges, hvis de får covid-19, sammenlignet med ikke-gravide personer i samme alder.

Noget tyder på, at der er en to til tre gange højere risiko for, at barnet bliver født før tid, hvis den uvaccinerede, gravide kvinde får covid-19.

Men at risikoen for alvorlige sygdom ved covid-19-smitte er højere end normalt betyder ikke nødvendigvis, at den er høj, fremgår det i notatet.

- Langt de fleste gravide, som bliver smittet med SARS-CoV-2, vil have et ukompliceret forløb uden behov for indlæggelse, skriver Sundhedsstyrelsen.

Hvad med ammende?

I notatet har man også set på risikoen både ved at få covid-19 og ved at blive vaccineret i en periode, hvor man ammer.

Her understreger Sundhedsstyrelsen i begge tilfælde, at data om ammende er sparsom, men foreløbigt tegner der sig et mønster, der tyder på to ting.

Der er ingen særlig risiko for at blive mere syg af covid-19, hvis man ammer, end hvis man ikke gør.

Og der er ingen kendt risiko forbundet med at få en af de to bredt anbefalede vacciner, hvis man ammer.

Fortsat frivilligt

Således har Danmark nu tilsluttet sig en gruppe på 20 andre lande, heriblandt Canada, Holland og Sverige, som enten anbefaler eller har gjort frivilligt for gravide at blive vaccineret.

I Danmark er det netop også frivilligt. Er man utryg, bør man vente, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen råder dog også gravide kvinder, der er i første trimester at vente til andet eller tredje trimester, før de bliver vaccineret.

Ikke fordi det er farligt at blive vaccineret i første trimester – blot for at gå med livrem og seler, siger Søren Brostrøm.

To doser af Pfizer eller AstraZenecas coronavaccine giver næsten lige så god beskyttelse mod Delta-varianten som mod den hidtil dominerende Alpha-variant.

Det viser et studie offentliggjort onsdag aften.

I studiet er der set på data fra mere end 19.000 teenagere og voksne i Storbritannien.

Det er blandt de første større studier, der både er fagfællebedømt og på baggrund af omfattende data underbygger, at to vaccinedoser er nødvendige for en effektiv beskyttelse mod Delta-varianten.

Et stik er ikke nok

Af studiet fremgår det også, at kun et stik med de to vacciner ikke er nok til en høj beskyttelse.

Blandt resultaterne er, at to doser af Pfizer-vaccinen har en effektivitet på 88 procent i forhold til at forebygge sygdom med symptomer fra Delta-varianten. Med Alpha-varianten er effektiviteten 93,7 procent.

To doser af AstraZeneca-vaccinen er 67 procent effektiv mod Delta-varianten.

Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine af de engelske sundhedsmyndigheder.

Det bekræfter i store træk mange af de resultater, som en ikke-fagfællebedømt, foreløbig udgave af studiet fandt i maj.

- Det står klart, hvor vigtig den anden dosis er for at sikre den stærkest mulige beskyttelse mod covid-19 og dens varianter, sagde den nu tidligere britiske sundhedsminister Matt Hancock dengang.

Et enkelt Pfizer-stik er 36 procent effektivt mod sygdom med symptomer. AstraZeneca-vaccinen er omkring 30 procent effektiv efter en dosis.

- Vores resultater om reduceret effektivitet efter en dosis understøtter indsatsen for at øge vaccinetilslutningen til to doser blandt sårbare grupper i lyset af Delta-variantens udbredelse, skriver forskerne bag studiet.

I Danmark var 90,2 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, med den mere smitsomme Delta-variant.

89,2 procent af de færdigvaccinerede i Danmark har fået Pfizer-vaccinen.

Politiet i Peru har optrevlet et kriminelt netværk, der menes at have opkrævet op mod 131.000 kroner per seng fra alvorligt syge covid-19-patienter på et statsdrevet hospital.

Myndighederne anholdt således ni personer i en razzia tidligt onsdag morgen lokal tid.

Blandt de anholdte er de personer, der administrerer det offentlige hospital i hovedstaden Lima, Hospital Nacional Guillermo Almenara Irigoyen.

Bror til coronaramt patient klagede til politiet

Svindelnummeret blev afsløret, efter at politiet modtog en klage fra en bror til en mandlig covid-19-patient, som var blevet bedt om at betale 82.000 soles - godt 131.000 kroner - for en seng på intensivafdelingen samt behandling på hospitalet.

Det oplyser anklageren i sagen, Reynaldo Abia.

Sundhedsminister Óscar Ugarte fortæller til journalister, at sagen har fået øjeblikkelige konsekvenser.

- Det er fuldstændig forkasteligt. Vi kan ikke forhandle med folks liv, siger han.

I forvejen er Peru ramt af flere korruptionssager med udgangspunkt i covid-19.

I februar ramte en skandale toppen af politik i landet. Således kom det frem, at en lang række embedsfolk, flere ministre og en tidligere præsident i smug var blevet vaccineret mod covid-19, før Perus officielle vaccineudrulning overhovedet var gået i gang.

Både Perus udenrigsminister og sundhedsminister var blandt de, der var blevet vaccineret før tid. De trak sig fra deres respektive poster, kort efter at nyheden kom ud.

Endnu en australsk delstat er onsdag lukket ned.

Det drejer sig om South Australia, der følger trop med delstaterne Victoria og dele af New South Wales. Det skriver BBC.

Dermed er halvdelen af den australske befolkning nu nu underlagt coronarestriktioner, der af delstatsregeringerne betegnes som nedlukninger.

Det sker, efter at smittetallene i specielt Victoria og New South Wales er steget markant efter australske standarder.

I New South Wales, hvor storbyen Sydney ligger, er der onsdag 110 nye smittede mod 78 smittede dagen forinden. I Victoria er der onsdag 22 nye smittede mod 9 tirsdag, mens South Australia lukker ned efter 5 er blevet smittet med coronavirus.

Presset vokser på regeringen

Australien er ellers et af de lande, der ofte er blevet fremhævet og rost for deres håndtering af coronapandemien med lukkede grænser, strenge karantæneregler for rejsende og hurtige nedlukninger.

Det har resulteret i lavere døds- og smittetal end mange andre lande. Kun 915 mennesker er døde med coronavirus i Australien.

Men mange australiere er vrede over nu at havne i en endnu en lockdown 18 måneder inde i pandemien. Og mens dele af Storbritannien og USA genåbner vokser presset på Australiens regering.

For eksempel kritiseres premierminister Scott Morrison for den langsomme vaccinering af befolkningen, der betyder, at kun knap 14 procent af australierne er færdige med eller ved at blive vaccineret.

Kritikken har været særligt tydelig de seneste dage, hvor Scott Morrison på både sociale medier, i tv, aviser og radio er blevet revset for hans manglende vilje til at tage ansvar for regeringens fejlhåndteringen af coronapandemien. Det skriver blandt andet det australske nyhedsmedie news.com.au.

- Vi har betydelige udfordringer

Flere australske medier har i den forbindelse ønsket at konfrontere premierministeren med blandt andet den mislykkede vaccineudrulning og forsøgt at få ham til at give en undskyldning til befolkningen.

Onsdag mødte Scott Morrison så pressen, og selvom han ikke ville undskylde, indrømmede han dog, at der er store problemer.

- Vi har haft betydelige udfordringer med vaccinationsprogrammet, ligesom mange andre lande har, men det vigtige er, hvordan vi reagerer på dem, sagde han på et pressemøde.

Herefter talte premierministeren om, hvad der skal til for at få vaccineprogrammet ordentligt op at køre.

Grundstenen i det australske program er AstraZeneca-vaccinen. Den anbefales af landets sundhedsmyndigheder kun til folk over 60 år på grund af en meget lille risiko for blodpropper.

Imens gives Pfizer-vaccinen hovedsageligt til personer over 40 år på grund af begrænsede forsyninger.

Udfordres af ny variant

Det er den nye Delta-variant, der udfordrer Australien.

I Sydney, der er Australiens største by med knap 5 millioner indbyggere, er over 1500 mennesker nu smittet med den.

Alene onsdag blev 110 konstateret smittet, selvom byen nu er på sin fjerde uges nedlukning, hvor beboere kun må forlade deres hjem for at handle, dyrke motion eller for eksempel tage til lægen.

De australske sundhedsmyndigheder forsøger at holde smitten i bund, frem til at mindst halvdelen af befolkningen er vaccineret.

Det var en almindelig dag i parken, da Mette Grann Lemckes toårige søn, Albert, løb rundt på græsset omkring deres tæppe og legede.

Ud af øjenkrogen nåede Mette Grann Lemcke netop at se, at sønnen løb over noget, der lignede en jordbunke, før der lød et skrig fra sønnen.

- I næste sekund kan jeg se, at han tager sig til fødderne, knækker sammen og bare skriger, som jeg aldrig har hørt ham skrige før, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

Da hun kom over til sin søn, kunne hun se, at han havde trådt på en bunke kul, som nogle havde forsøgt at gemme under en bunke jord.

Mette Grann Lemcke og hendes kæreste begyndte at hælde vand på Alberts fødder som det første. Der kunne de se, at huden allerede var begyndt at falde af, og her gik det op for dem, at det var alvorligt.

De løb til den nærmeste café for at få en spand med koldt vand til Alberts fødder, og derefter kørte de til Hvidovre Hospital. Albert blev flyttet videre til Rigshospitalet, hvor han var indlagt i en uge.

Oven på ulykken opfordrer Mette Grann Lemcke til, at man sørger for at slukke sin grill eller sit bål helt, inden man forlader det, så andre børn ikke skal opleve det samme som Albert.

Forbrændinger hver sommer

Der findes ikke et konkret tal på, hvor mange børn og voksne der ligesom Albert bliver forbrændt på efterladte engangsgrille eller bål, men ifølge overlæge på Rigshospitalets brandsårsafdeling Jennifer Drejøe er det noget, der sker hver sommer.

Hun forklarer, at bålpladser og især engangsgrill kan være farlige, også efter man har fjernet dem.

- Selvom man har fjernet dem, kan græs og især sand være enormt varmt bagefter, og så løber børnene ned i det med bare tæer og får forbrændinger, lyder det.

Jennifer Drejøe forklarer samtidig, at andengradsforbrændinger, som Albert fik, er alvorlige og kræver behandling. Ofte vil huden hele sig selv over tid, men det kan i nogle tilfælde kræve hudtransplantationer, hvis det er dybe andengradsforbrændinger.

Det vigtigste, man først skal gøre, er, som Mette Grann Lemcke gjorde, at hælde vand på forbrændingen. Men det må ikke være for koldt, lyder det.

- Det giver ikke mening at bruge isvand. Man risikerer at blive nedkølet, hvis det er flere steder på kroppen, man er forbrændt, så bare tempereret vand er fint, forklarer hun.

Kommer med opfordring

Det er nu mere end 14 dage siden, at Albert brændte sine fødder. Han er i dag i bedring og kan stå op, og torsdag skal lægerne se, hvordan det går med helingen.

For Mette Grann Lemcke har det været et stort chok, at hendes søn kunne blive forbrændt ved at løbe rundt på en græsplæne midt i en park.

Hun kommer derfor med en opfordring og tre klare råd til andre:

Man skal ikke lave bål eller grille i parker, hvor det ikke er tiltænkt. Der er områder i parker, hvor det er tiltænkt, og det er dér, man skal tænde ild. Man skal altid slukke sit bål med vand, inden man forlader det. Man skal for guds skyld ikke forsøge at dække det til med jord eller sand, fordi det gør, at vi andre ikke kan afkode, at det er et bål eller en grill.

Se interviewet med Mette Grann Lemcke og Jennifer Drejøe i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor gravide kan ånde lettet op, nogle svømmere har fået en mavepuster, og næsten fire millioner danskere har fået mindst ét vaccinestik i overarmen.

Vi lægger ud med historien bag overblikkets overskrift.

Gravide og ammende kan blive vaccineret

I dag meldte Sundhedsstyrelsen nemlig ud, at de anbefaler de omtrent 100.000 gravide og ammende kvinder, der findes i Danmark, at blive vaccineret mod covid-19. Udmeldingen kommer i kølvandet på længere tids debat og medieopmærksomhed rettet mod emnet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens chef Søren Brostrøm - der selv har en fortid som fødselslæge - skyldes det, at styrelsen nu har så sikker data, at den trygt kan anbefale vaccinen.

- Som den myndighed i Danmark, der har ansvaret, skylder vi de gravide det, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Og nogen står allerede klar med overarmen

Allerede onsdag aften står i hvert fald én gravid kvinde, Nina Bonde, klar til at lægge overarm til første vaccineskud. Hun har gennem længere tid plæderet for, at gravide og ammende skulle have tilbudt vaccinen, og hun lægger ikke skjul på, at hun er lettet.

- Det er ekstremt vigtigt. Nu kan jeg beskytte mig selv og mit barn, siger Nina Bonde til TV 2.

Sundhedsstyrelsen betragter gravide som værende i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. TV 2 har tidligere fortalt, hvordan Nina Bonde overvejede at snyde sig til en vaccine, mens en anden gravid kvinde rent faktisk gjorde det.

Alt imens gravide og ammende kan ånde lettet op, har en gruppe på tre kvinder fået en gedigen mavepuster.

Svømmere skulle til OL - indtil de ikke skulle det alligevel

Tre svømmekvinder, som skulle udgøre det danske OL-hold i disciplinen 4x200 meter-holdkap, kommer nemlig ikke til Tokyo - selvom Dansk Svømmeunion havde forsikret dem om, at de var sikret en plads. Det sker, fordi holdet ikke har sat de nødvendige tider til internationale stævner. Tider, som de havde fået at vide, ikke var nødvendige.

- Vi er både vrede og frustrerede over situationen. Men mest af alt er vi virkelig kede af den måde, vi er blevet behandlet på, fordi vi mener, at situationen kunne have været undgået, skriver de tre svømmere til TV 2 SPORT.

Hos Dansk Svømmeunion forstår man frustrationen, men siger at miseren skyldes covid-19-pandemien, samt dårlig kommunikation fra FINAs (Svømmeforbundets Verdensorganisation, red.) side. Uanset hvor aben ender, forstår enhver, der engang har haft en ambition i sit liv, vel skuffelsen.

100.000 kræftscreeninger udsat

I Region Hovedstaden er manglen på læger akut i en sådan grad, at regionen har følt sig nødsaget til at udskyde over 100.000 screeninger for brystkræft.

Screeningerne bliver rutinemæssigt tilbudt raske kvinder mellem 50 og 69 år og har til formål at opdage cancerknuder i brystet i et tidligt stadie. Derfor kan udskydelserne potentielt få ganske alvorlige konsekvenser, lyder det.

- Vi ved, at tid spiller en afgørende rolle for kvindernes overlevelseschancer, når det kommer til kræft, og screeningsprogrammet bidrager også til at finde nogle mere alvorlige kræftknuder på et tidligere tidspunkt, siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til Berlingske, der har breaket historien.

Fem nye sportsgrene til OL

Efter to mavepusterhistorier kan vi heldigvis slutte af med en mere munter OL-historie, hvor deltagerne - 7, 9, 13 - får lov til at konkurrere, som de er blevet stillet det i udsigt.

Mens mange sportsgrene er gengangere på det olympiske program, er der i år kommet fem nye sportsgrene til. Når OL officielt sparkes i gang med fredagens åbningsceremoni, bliver det med discipliner som skateboarding, klatring, surfing, karate og baseball/softball på programmet.

Kun i førstnævnte sportsgren har vi en dansker med, nemlig den 46-årige OL-debutant og skateboarding-veteran Rune Glifberg. Han har tidligere markeret sig internationalt som vinder af X-Games, og han forsikrer, at skateboarding altid vil være "beskidt".

***

Her på TV 2 holder vi os dog rene, så vi både spritter af og takker af for i dag.

Tak fordi du læste med - hvad enten du holder ferie eller knokler løs på arbejde.

Fire amerikanske selskaber i medicinalbranchen skal betale sammenlagt 26 milliarder dollar - svarende til 164 milliarder kroner - for deres rolle i en omfattende og dødelig krise med opioider i USA.

Det er resultatet af et forlig, der har været over to år undervejs. Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

De tre største distributører af medicin i USA, McKesson, Cardinal Health og AmerisourceBergen, skal betale 21 af de 26 milliarder dollar.

Det resterende beløb skal betales af medicinalproducenten Johnson & Johnson, der vurderes at have et mindre medansvar for krisen.

De fire selskaber har flere gange nægtet at have gjort noget galt.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) mistede næsten 500.000 mennesker livet i USA mellem 1999 og 2019 på grund af overdoser med opioider, der er et stærkt smertestillende lægemiddel.

Indien er et af de lande, der har været hårdest ramt af coronapandemien.

Derudover kæmper landet med en alvorlig følgesygdom efter covid-19. Mucormycosis – også kaldet sort svamp – er en aggressiv svampeinfektion, der angriber næsen, øjnene og til tider hjernen.

Flere end 4200 indere er døde af infektionen, mens flere end 45.000 har været smittet med mucormycosis. Det skriver Hindustan Times.

De to værst ramte delstater er Maharashtra og Gujarat, hvor 1785 indere er døde af mucormycosis.

Sundhedsminister Mansukh Mandaviya erkender nu, at myndighederne ikke tog forekomsten af sort svamp alvorligt nok, da anden bølge af coronasmitte ramte Indien hårdt i foråret med flere end 400.000 dagligt smittede.

Ifølge ministeren skyldes det, at Indien ikke har haft mucormycosis på listen over anmeldelsespligtige følgesygdomme af covid-19. Det har ændret sig nu.

Rammer raskmeldte

Sort svamp er kendetegnet ved, at det primært rammer coronapatienter, der enten er i bedring eller allerede er erklæret raske.

Mucormycosis har en overordnet dødelighedsrate på 50 procent, og infektionen kan være forårsaget af binyrebarkhormon (steroider), der bruges i behandlingen af alvorligt syge covid-19-patienter.

Binyrebarkhormon reducerer betændelse i lungerne hos covid-19-patienter, men skader også immunsystemet og hæver blodsukkerniveauet markant hos både diabetikere og ikke-diabetiske covid-19-patienter.

Symptomerne på mucormycosis er stoppet og blødende næse, hævede og ømme øjne, hængende øjenlåg, sløret syn og til sidst tab af syn. Desuden kan der opstå sorte hudplamager omkring næsen.

I visse tilfælde kan patienter kun reddes ved at få fjernet et øje eller deres underkæbe, inden den aggressive svampeinfektion når hjernen.

Den eneste effektive behandling af den alvorlige svampeinfektion er en indsprøjtning, der koster omkring 300 kroner. Indsprøjtningen skal gives hver dag i op til otte uger for at have en effekt. En behandling, de færreste indere har råd til.

Derfor rammes indere

Sort svamp er en sjælden infektion, der ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder rammer 1,7 ud af en million mennesker.

Imidlertid viser et studie, at sort svamp er 70 procent mere udbredt i Indien end i resten af verden. Det er der flere grunde til, mener ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Sygdommen rammer typisk personer med dårligt immunforsvar. Mange indere lider af dårlig ernæring, og hvis de samtidig er svækket af covid-19 og diabetes, er de ekstra udsat, har Lars Østergaard tidligere sagt til TV 2.

Han peger desuden på, at varmen og den høje luftfugtighed i Indien er med til at skabe gode betingelser for en svampeinfektion som mucormycosis.

Lars Østergaard understreger, at mucormycosis er en meget sjælden sygdom i Danmark:

- Det er ikke noget, vi har set i så udtalt grad, at man kan sige, der er en sikker sammenhæng mellem covid-19 og mucormycosis i Danmark.

Flere end 31 millioner indere har været smittet med coronavirus, og 418.000 har mistet livet med covid-19.