Da Sundhedsstyrelsen tirsdag varslede med nye retningslinjer for gravide og ammende, for Nina Bonde ind på vacciner.dk og klikkede sig til en tid allerede onsdag aften.

Omkring 20 andre lande anbefalede allerede vaccination af gravide, men ikke Danmark.

Nu måtte Sundhedsstyrelsen da have kigget mod udlandet og lyttet til opråbene fra blandt andet fødselslægerne, tænkte hun.

Og ganske rigtigt. Onsdag morgen kom så den officielle udmelding om, at gravide og ammende anbefales at blive vaccineret mod covid-19.

- Det er ekstremt vigtigt. Nu kan jeg beskytte mig selv og mit barn, siger Nina Bonde til TV 2.

I øget risiko

Det er velkendt, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten kan øge risikoen for at føde for tidligt.

TV 2 har også tidligere kunnet fortælle, at covid-19 ifølge lægejournalen "sandsynligt" kostede en dansk kvindes spædbarn livet.

Sønnen var ikke smittet med coronavirus, men det var moderkagen derimod, og på baggrund af obduktionen bekræftede lægerne, at iltmangel var årsagen til sønnens død.

Både for hendes eget bedste og for barnet i maven har Nina Bonde da også levet et liv, som om landet stadig var fuldt nedlukket.

Det betyder, at jeg kan kramme igen

Nina Bonde

Hun har konstant afvejet, om møder med familie og venner og undersøgelser i forbindelse med hendes graviditet virkelig var nødvendige.

Glæder sig til kram

De gange, Nina Bonde har valgt at begive sig ud, er det foregået med afstand, håndsprit og mundbind, selvom særligt sidstnævnte så småt er helt udfaset for resten af befolkningen.

Nina Bonde lægger derfor ikke skjul på, at dagens udmelding kommer som en enorm lettelse for hende.

- Det betyder, at jeg kan kramme igen, siger hun, bryder ud i et bredt smil og tilføjer:

- Nu kan jeg tillade mig at få en lidt større social boble, og jeg kan genvinde lidt af min livskvalitet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler specifikt vaccinen til gravide i 2. og 3. trimester. Ud fra et forsigtighedsprincip skal gravide i 1. trimester vente eller forbi egen læge, før de kan få deres første skud.

Anbefalingerne bliver nu lavet om, så gravide og ammende tilbydes vaccine mod covid-19.

Det skriver Sundhedsstyrelsen til i en pressemeddelelse.

Ændringen sker efter ugers kritik af, at Danmark ikke ligesom adskillige omkringliggende lande har godkendt vacciner til gravide og ammende som til resten af befolkningen. Her er blandt andet Sverige, Island og Finland kommet danskerne langt i forkøbet.

- Med baggrund i faglig viden om vaccinernes effekt og sikkerhed kan vi nu give et trygt tilbud til de mange kvinder, der har været kede af ikke at kunne blive vaccineret, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og tilføjer:

- Som fødselslæge ved jeg, hvor vigtigt det er, at de gravide kan føle sig trygge i deres graviditet.

Høj efterspørgsel på nye regler

Flere gravide har tidligere fortalt, hvordan de har følt sig umyndiggjort, fordi myndighederne hidtil ikke har ladet det være op til den enkelte at afgøre, hvorvidt man ønskede vaccinen eller ej.

Samtidig har det fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, lydt, at fordelene ved vaccination af gravide og ammende for længst har overgået ulemperne.

Der findes også eksempler på, at kvinder har løjet om deres graviditet for at snyde sig til en vaccine.

En af dem er Isabel Arnold, som fik sit første stik, da hun var gravid i 13. uge.

Hun fortalte for en god uge siden TV 2, at hun var allerede gjorde sig overvejelser om, hvordan hun ville få stik nummer to trods den til den tid større babybule.

Alle kan få vaccinen

Det bliver dog ikke nødvendigt for Isabel Arnold at lyve igen, nu hvor retningslinjerne laves om.

De nye retningslinjer giver nemlig gravide i alle tre trimestre mulighed for at få en vaccine.

Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip, at man venter, indtil man er i 2. eller 3. trimester.

Det er ikke ensbetydende med, at gravide i 1. trimester er udelukket. De skal blot have en aftale med egen læge, før de kan få et stik.

Har Danmark været fodslæbende?

Men hvorfor kommer de nye retningslinjer først nu, når lande omkring os for længst har tilbudt vacciner til gravide?

Det er spritnye data

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Det skyldes ifølge Søren Brostrøm, at styrelsen ikke alene har ønsket at gøre det muligt for gravide at tilvælge vaccinen. De ville være helt sikre på, at de reelt kunne anbefale den, før de ville træffe nogen beslutning.

- Som den myndighed i Danmark, der har ansvaret, skylder vi de gravide det, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Den danske diskussionen om, hvorvidt anbefalingerne skulle ændres, har stået på i et par måneder, fortæller han. Alt imens har de indsamlet den data, der løbende er kommet fra udlandet.

- Noget af den data, vi har taget med, er fra Israel, og det blev publiceret så sent som i forrige uge. Så det er spritnye data, vi kigger på.

Kan bestille tid med det samme

Op mod 100.000 kvinder i Danmark er ifølge Sundhedsstyrelsen i skrivende stund gravide, og vaccination af den gruppe vil derfor bidrage til en endnu stærkere immunitet i Danmark, siger Søren Brostrøm.

Gravide såvel som ammende kan nu bestille en tid til vaccination på www.vacciner.dk.

Hvis ikke man ønsker det, vil tilbuddet om vaccine stadig være gældende, når du ikke længere er gravid eller ammende, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Har du planer om at blive gravid, anbefales det, at du tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Antallet af lønmodtagere i Danmark har nået sit højeste niveau i mere end ti år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Tallene i opgørelse er korrigeret for normale sæsonudsving.

Ifølge opgørelsen er antallet af lønmodtagere fra april til maj steget med 35.000 til 2.822.000 personer.

Det er den største månedlige stigning og det højeste antal lønmodtagere siden 2008, hvor Danmarks Statistik begyndte at bruge den nuværende metode til at opgøre antallet af lønmodtagere.

Udviklingen kommer i forlængelse af, at store dele af samfundets aktiviteter er blevet genoptaget efter vinterens nedlukning. Det har øget efterspørgslen efter ledige hænder og sendt flere i arbejde.

Derudover er tallet trukket godt op af flere ansatte inden for sundhedsvæsenet, hvor et stort antal personer har arbejdet med test, smitteopsporing og vaccineudrulning.

Beskæftigelsens bagside

Selvom Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er glædeligt overrasket over, at beskæftigelsen steg med 35.000 i maj forventer han ikke, at antallet af personer i arbejde er færdigt med at stige.

- Vi skal ikke forvente at der kommer 35.000 ekstra i beskæftigelse hver måned, for det kommer simpelthen ikke til at ske. Men der kommer fremgang, for vi taler stadigvæk om en økonomi, der er på vej frem, siger Jeppe Juul Borre til TV 2.

Alligevel bringer den nye rekordbeskæftigelse ikke kun ubetinget glæde. For virksomhederne gør det nemlig opgaven med at finde ny arbejdskraft mere besværlig.

- I byggeerhvervet melder hver tredje virksomhed i dag om mangel på arbejdskraft. For et år siden var det hver tiende. I servicefagene er det i dag hver fjerde virksomhed, der melder om mangel på arbejdskraft. For et år siden var det hver tyvende, siger cheføkonomen.

Over 100.000 kvinder i hovedstadsområdet kommer til at vente længere end planlangt på at få foretaget en screening for brystkræft.

Det skriver Berlingske.

Raske kvinder mellem 50 og 69 år skal hvert andet år indkaldes til en screening, der skal vise, om de er ved at udvikle brystkræft.

Men Region Hovedstaden oplyser til avisen, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse.

Og det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

- Vi ved, at tid spiller en afgørende rolle for kvindernes overlevelseschancer, når det kommer til kræft, og screeningsprogrammet bidrager også til at finde nogle mere alvorlige kræftknuder på et tidligere tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at kvinderne bliver undersøgt til tiden, siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til Berlingske.

Mangel på personale

Region Hovedstaden forklarer over for avisen, at man er ramt af en akut mangel på blandt andet mammaradiologer, som er de læger, der både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

Derfor har regionen valgt at nedprioritere screeningsprogrammet og i stedet fokusere på patienter, der har symptomer på brystkræft og derfor skal have en grundigere undersøgelse.

- Det er overhovedet ikke noget, jeg er glad for. Men jeg synes, det er det rette valg at prioritere de kvinder, hvor der er en konkret mistanke om kræft i stedet for screeninger af dem, der i udgangspunktet er raske, siger formanden for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), til TV 2.

Regionen har før sendt patienter til Region Nordjylland og sideløbende forsøgt at etablere et samarbejde med hospitaler i Skåne i Sverige. Men der er mangel på mammaradiologer i hele Europa, og begge steder er nu så pressede, at de må melde pas.

Mange patienter aflyste deres screeningstider, da coronapandemien var på sit højeste, og det har skabt en pukkel, der ikke kun rammer Region Hovedstaden.

Regionen har allerede sendt jobopslag ud i hele Europa for at lokke mammaradiologer til hovedstadsområdet. Og mens de venter, knokler de, for at forsinkelserne ikke skal vokse og ramme endnu flere kvinder.

- Vores medarbejdere arbejder over, vi sender patienter til privathospitaler, og vi har snore ude til andre regioner og endda udlandet for at se, om de kan aftage nogle af vores patienter. Vi gør alt, hvad vi kan, siger Christoffer Buster Reinhardt til TV 2.

Derudover er der købt et kunstigt intelligenssystem, der skal aflaste mammaradiologerne.

Ret til erstatning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har valgt at nedsætte en politisk taskforce, som skal gøre noget ved problemet.

Region Hovedstaden har samtidig forsøgt at løse problemet ved at sende kvinder til Region Nordjylland og Skåne for at blive undersøgt tidligere.

I mellemtiden opfordrer regionen kvinder, der har symptomer på brystkræft, til at kontakte deres egen læge, så de kan blive henvist til klinisk mammografi uden om det nationale screeningsprogram. Ellers kan de komme til at vente op til to år og seks måneder på undersøgelsen.

Det er tre måneder længere, end hvad Sundhedslovens paragraf 85 tillader. Det betyder, at de ventende kvinder, der får udsat deres screening, vil have ret til erstatning, hvis de senere får konstateret brystkræft.

Coronavaccinen fra Johnson & Johnson lader til at være mindre effektiv mod Delta-varianten end den oprindelige variant af coronavirusset.

Det viser et nyt studie, der er blevet offentliggjort tirsdag, ifølge The New York Times.

Studiet er et resultat af forsøg med blodprøver i et laboratorie og skal derfor tages med forbehold, da det muligvis ikke afspejler vaccinens ydeevne i den virkelige verden.

Men konklusionerne fra studiet taler for, at de 13 millioner, der har fået en vaccine fra Johnson & Johnson, muligvis skal have to doser.

J&J-vaccinen kræver i modsætning til andre vacciner mod coronavirus kun ét stik for, at man er fuldt vaccineret.

- Det budskab, vi vil frem med, er ikke, at folk ikke skal lade sig vaccinere med Johnson & Johnsons vaccine. Men vi håber, at det fremover vil blive overvejet at få et andet stik med vaccinen eller den fra enten Pfizer eller Moderna, siger virolog Nathaniel Landau.

Han er leder af undersøgelsen, der er blevet udført på New York Universitys Grossman School of Medicine.

Resultaterne af studiet er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift eller blevet fagfællebedømt. Ved en fagfællebedømmelse gennemgår uvildige forskere resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

I maj trak Sundhedsstyrelsen i Danmark vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccineplanen.

Det skete efter meldinger om, at den i sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Det er dog stadig muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem tilvalgsordningen.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er 46.386 personer i Danmark færdigvaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson.

/ritzau/

Den voldtægtsdømte filmskaber Harvey Weinstein er blevet udleveret til Californien, hvor han skal stilles for retten for flere overgreb.

Det oplyser en talsmand for fængselsmyndighederne i New York tirsdag.

Harvey Weinstein afsoner i øjeblikket en 23 år lang fængselsstraf i USA efter at være blevet dømt sidste år for voldtægt og seksuelle overgreb.

I juni gav en domstol i New York grønt lys til at udlevere Harvey Weinstein til Californien. Tirsdag er Weinstein så blevet hentet i fængslet for at blive sendt til den anden side af landet.

Hans advokater har forsøgt at modsætte sig udleveringen og henvist til den 69-årige filmskabers helbred.

- Vi er skuffede, men vi forventede, at det (udleveringen, red.) ville ske på et eller andet tidspunkt, siger Harvey Weinsteins talsmand, Juda Engelmayer.

- Vi kæmper for, at Harvey kan modtage sin nødvendige medicinske behandling, og selvfølgelig skal han behandles ordentligt, siger han videre.

Beskyldt for over 100 overgreb

I Californien er Harvey Weinstein anklaget for voldtægt og overgreb mod fem kvinder mellem 2004 og 2013.

Hvis han bliver dømt for det, han er anklaget for i Los Angeles, risikerer han at få en fængselsstraf på i alt 140 år.

Harvey Weinstein har tidligere afvist alle anklagerne og sagt, at hvad der skete mellem ham og kvinderne, der beskylder ham, skete med samtykke.

I alt har omkring 100 kvinder beskyldt Harvey Weinstein for forskellige former for seksuelle overgreb - heriblandt voldtægt - over flere årtier. Afsløringerne af disse overgreb var i 2017 med til at kickstarte MeToo-bevægelsen i USA.

Harvey Weinstein er medstifter af Miramax, der er et film- og tv-selskab, hvis film inkluderer titler som "Shakespeare in Love" og "Pulp Fiction."

Efter anklagerne og dommen er han ikke længere en del af Miramax.

En 13-årig dreng fra Taastrup var med til at redde en 83-årig kvinde, da hun var ved at drukne ud for Marielyst Strand på Falster.

Kvinden svømmede dårligt, og kom flere gange under vand. Heldigvis lå den 13-årige på et paddleboard i nærheden, og han fik reddet hende på land. Her gav han sammen med andre badegæster livreddende førstehjælp.

Velkommen til dagens overblik.

Bezos fede (rum)ferie

Amazon-stifteren Jeff Bezos fik mandag opfyldt sin livslange drøm om at rejse ud i rummet. Det skete, da han i sin egen rumraket, der er produceret af hans eget selskab, rumvirksomheden Blue Origin, havde en cirka ti minutters flyvetur i rumkapslen New Shepard.

Opsendelsen fandt sted klokken 15 dansk tid fra Texas, og med ombord var blandt andet multimilliardærens bror, Mark Bezos. Derudover havde han også 18-årige Oliver Daemen og 82-årige Wally Funk med. Det var henholdsvis den yngste og ældste person nogensinde til at begive sig ud i rummet.

Wally Funk var en del af Mercury 13, som var de første kvinder til at blive trænet i at flyve ud i rummet. Det var i 1960-1961. Dermed har hun ventet næsten seks årtier på at komme ud i rummet.

Drama i Downing Street

Siden Dominic Cummings, der var Boris Johnsons toprådgiver, blev fyret, har han været en yderst vedholdende kritiker af den britiske premierminister.

Således fortæller han i sit første længere interview, at Boris Johnson i efteråret nægtede at stramme coronarestriktionerne i Storbritannien, fordi han mente, at det primært var ældre mennesker over 80 år, som døde af covid-19.

Derudover hævder Cummings, at han i en tid, hvor der var flere smittede i Downing Street 10, måtte overtale en insisterende premierminister til ikke at besøge den nu 95-årige dronning Elisabeth.

En talsperson fra regeringen afviser beskyldningerne, mens oppositionspartiet Labour mener, at påstandene understreger et behov for en offentlig undersøgelse.

Abort til polske kvinder

Det skabte røre i store dele af verden og førte til talrige demonstrationer, da Polen tidligere i år strammede den i forvejen restriktive abortlovgivning.

Og det har fået Enhedslisten og Radikale Venstre til at foreslå en model, hvor der de næste fem år sættes i alt 20 millioner kroner af, som skal facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark.

Forslaget får støtte fra blå blok, hvor det tidligere regeringsparti Venstre ser det som en ”del af en frihedskamp”, og derfor gerne vil være med til at markere, at fri abort er en vigtig rettighed.

Stenkast i Sverige

Én gang er for mange, men det er efterhånden ved at være mange gange, vi her i dagens overblik har kunne skrive, at danske biler er blevet angrebet med stenkast i Sverige. Men nu er det sket igen.

Svensk politi modtog mandag aften yderligere to anmeldelser om stenangreb. Her blev to danske biler er blevet ramt af stenkast i forruden. Dermed er det samlede antal anmeldelser om stenangreb nu oppe på 110.

De fleste af sagerne har fundet sted på E65, som ofte bruges af danskere, der skal til Rønne via færge fra Ystad. Et tilfælde er sket på motorvej E6, der også ligger i det sydlige Sverige, mens et af mandagens angreb skete på hovedvej 11 nær Sjöbo.

Opgør med bikini-krav

De danske strandhåndbolddamer er netop vendt hjem fra EM i Bulgarien med et sæt sølvmedaljer om halsen. Det er dog ikke den bedrift, der har trukket overskrifter siden. I stedet er det tøjet, som landsholdene er tvunget til at bære under kampene.

For reglerne, der bliver kaldt både sexistiske og antikverede, er ikke ens for mænd og kvinder. Mens damernes underdel maksimalt må være ti centimeter brede i siderne, skal mændene sørge for, at deres shorts ikke er længere end ti centimeter fra deres knæ.

Debatten er for alvor blusset op, efter at det norske landshold fik en bøde for at spille i tights frem for bikiniunderdelen. Efterfølgende har det norske håndboldforbund, der fik bøden, været ude og bifalde regelbruddet.

Dansk Håndboldforbund håber nu, at de sammen med Sverige, Norge og Frankrig kan få ændret reglerne.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det går den rigtige vej i kampen mod pandemien. I hvert fald er kontakttallet i denne uge beregnet til 1,1. Det betyder, at pandemien fortsat er i vækst herhjemme, men tallet er samtidigt faldet fra 1,3 i sidste uge.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.