I Horsens tager man konsekvensen af den lave vaccinationsrate i bestemte befolkningsgrupper og dropper tidsbestillingen i udvalgte vaccinationscentre.

Dermed kan borgere fra i dag mandag komme ind fra gaden og få det første stik – uden at bestille tid.

- Vi kan konstatere, at der er dele af befolkningen, der ikke umiddelbart takker ja til vaccinetilbuddet, siger Jes Svenninggaard, direktør for velfærds- og sundhedsområdet i Horsens Kommune, til TV 2 ØSTJYLLAND.

- Vi vil gerne lette barriereren og gøre opmærksom på problemet, forklarer han.

Derfor kan man som horsenianer dukke op mandag 19. juli ved Fængslet, torsdag 22. juli ved Brædstrup Hallen og fredag 23. juli ved Sundpark Hallen og blive vaccineret mod coronavirus. Vaccinecentrene er åbne mellem klokken 10 og 14.

Blandet succes

Horsens Kommune har før forsøgt sig med vaccination uden tidsbestilling i midten af juni, og Jes Svenninggaard erkender, at det var med blandet succes.

- Vi håber på at få mere succes denne gang. Det gør vi blandt andet ved at promovere tilbuddet mere og bredere og ved at være mere opsøgende, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Det sker ved for eksempel at aktivere lokale beboerforeninger og bede dem række ud til borgere, der gerne vil vaccineres.

Men Horsens er ikke det eneste sted i landet, man forsøger at lokke borgernes bare overarme i nærkontakt med vaccinesprøjterne.

Ti steder i Danmark har i løbet af juni afprøvet forskellige lokale vaccinationstilbud i områder, hvor der er færre vaccinerede sammenlignet med gennemsnittet for hele landet.

Anbefaler flere drop-in vaccinationer

Samlet set har man vaccineret omtrent 3000 borgere med den mere håndholdte indsats, og Sundhedsstyrelsens evaluering viser, at man har nået borgere, der ellers ikke havde reageret på deres invitation i e-boks.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man laver flere af disse tilbud.

- Vi ved, at der kan være nogle barrierer for nogle borgere, som gør, at de ikke bliver vaccineret, selvom de er inviterede. Nogen kan for eksempel have svært ved at finde, forstå og handle på den information, de har fået, eller have svært ved at bruge systemer som e-boks og bookingsystemet til vaccination, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø i forbindelse med evalueringen.

- Derfor har denne nære indsats været rigtig vigtig.

Kronprins Frederik er blevet nødt til at aflyse sin tur til OL i Tokyo denne uge.

Det skyldes, at han har været nærkontakt til en person, der er smittet med coronavirus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Er færdigvaccineret

Selv er kronprinsen færdigvaccineret mod covid-19, men han følger de danske myndigheders anbefalinger om test og isolation, når man er nærkontakt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man nærkontakt, når man enten bor sammen med en smittet, har haft direkte fysisk kontakt eller været tæt på en smittet i mere end 15 minutter.

Kongehuset oplyser desuden, at hverken kronprinsesse Mary eller parrets fire børn har været nære kontakter til den pågældende.

Skærpede indrejsekrav til Japan gør også, at kronprinsen må blive hjemme. Udenrigsministeriet fraråder selv rejser dertil på grund af "betydelige indrejserestriktioner", der gør det vanskeligt eller næsten umuligt at rejse til Japan.

Virtuel generalforsamling

Kronprins Frederik skulle ellers være rejst til Tokyo fredag for at være til stede under De Olympiske Lege frem til 26. juli.

Når kronprinsen efter planen træder ud af Den Internationale Olympiske Komité 20-21. juli under legene, vil det på grund af coronaisolation foregå virtuelt.

Dagen i dag er blevet døbt Freedom Day – Frihedsdagen – af den britiske regering.

England siger mandag farvel til stort set alle coronarestriktioner og er nu næsten helt genåbnet.

Og natten til mandag stod englænderne i lange køer for at komme ind på diskoteker.

Glæde og bekymring blandt englænderne

I hovedstaden London var der primært glæde over igen at kunne komme på natklub.

- Når man har arbejdet hjemmefra i så lang tid, bliver det fantastisk, lyder det fra Davina Presad til nyhedsbureauet AP.

Også Dylan Evans glædede sig til igen at komme ud i nattelivet, men samtidig lurer frygten hos ham:

- Det her er næsten uvirkeligt, men samtidigt er jeg bekymret for, at vi får en nedlukning mere bagefter, siger han til AP.

Kritik fra eksperter

Tiltagene i England sker under stor kritik, og mens smitten stiger voldsomt i landet.

Chris Whitty, som er direktør for Englands sundhedsstyrelse, advarer imod, at landet risikerer at skulle lukke ned igen i løbet af en måned.

- Antallet af smittede, indlagte og døde er fordoblet. Vi skal ikke undervurdere det faktum, at vi hurtigt kan få problemer igen. Overraskende hurtigt, siger Chris Whitty til avisen Daily Mirror.

Flere end 1200 forskere og eksperter fra hele verden har også skrevet under på en erklæring, der kritiserer beslutningen om at løfte restriktionerne i landet.

Forskerne frygter især, at vaccineresistente varianter af coronavirus kan udvikle sig, når virussen spreder sig i en befolkning, som er blevet stukket med en coronavaccine.

Ifølge myndighederne har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram allerede fået tilbudt det første stik mod coronavirus.

Jeg tror, man som verdensborger skal være bekymret for, at der opstår sådan nogle immunvarianter

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi Dansk ekspert er bekymret

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er også bekymret for det, han kalder vaccineproblematikken.

- Kan man risikere at få en ny variant, der kan undgå vores immunitet? Jeg tror, man som verdensborger skal være bekymret for, at der opstår sådan nogle immunvarianter, siger Viggo Andreasen og uddyber:

- Vi er i en situation, der minder meget om Englands. Halvdelen eller mere af befolkningen i Europa og Nordamerika er vaccineret, så vi kan alle sammen være med til at skabe grobund for sådan nogle vaccineundvigende varianter.

Premierminister Boris Johnson, forsvarer dog beslutningen.

- Vi foretager en stor genåbning, og det er det rigtige at gøre. Hvis ikke vi gør det nu, genåbner vi i efterårs- og vintermånederne, når virussen har fordelen af det kolde vejr.

- Hvis ikke vi gør det nu, kan vi spørge os selv, hvornår vi nogensinde gør det. Det er det rigtige tidspunkt, men vi må gøre det forsigtigt, lyder det fra Storbritanniens premierminister.

Boris Johnson sidder selv i isolation, fordi han er nær kontakt til landets sundhedsminister, Sajid Javid, som er testet positiv for coronavirus.

Borgmestre trodser lempelser

En række Labour-borgmestre har valgt at trodse regeringens lempelser og har bedt transportmyndighederne i deres lokalområder om at fastholde kravet om mundbind i den offentlige transport.

Flere af landets store supermarkedskæder er heller ikke trygge ved at sige farvel til alle restriktioner, og kæderne Tesco, Sainsbury's, Asda, Morrisons og Aldi har derfor meddelt, at de foretrækker, at deres personale og kunder fortsat bærer mundbind i butikkerne.

Genåbningen sker på et tidspunkt, hvor Storbritannien registrerer flere end 50.000 daglige smittede.

Ganske som sidste mandag har Dansk Sygeplejeråd (DSR) netop annonceret, at den verserende sygeplejerskestrejke vil blive udvidet.

Denne gang drejer det sig om 225 flere sygeplejerskerne, der bliver udtaget til strejke.

Som reglerne er, skal en udvidelse dog varsles, mindst fire uger inden den træder i effekt. Den udvidede strejke vil derfor finde sted fra natten til 17. august.

- Arbejdsgiverne og politikerne har siddet på hænderne indtil nu, og derfor må vi øge presset. Det er jo vores mål at motivere arbejdsgiverne til at komme til forhandlingsbordet og at få politikerne på Christiansborg til at levere de nødvendige rammer, udtaler formanden for DSR, Grete Christensen, i meddelelsen.

I mandags varslede DSR, at 702 sygeplejersker per 10. august skulle slutte sig til de cirka 5000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke siden 19. juni.

Nøje udvalgt

Selvom 225 sygeplejersker kun er en forholdsvis lille andel af de DSR-medlemmer, der kan blive udtaget til strejke, er de nøje udvalgt, oplyser DSR.

I Region Nordjylland vil det eksempelvis lukke for nærmest al planlagt kirurgi. I Region Midtjylland er det blandt andet det frie sygehusvalg, der ventes at blive påvirket af det nye strejkevarsel.

Det vil især gå ud over patienterne på hospitalerne, skriver DSR i deres pressemeddelelse.

Disse afdelinger bliver ramt af det nye strejkevarsel

Kreds Hovedstaden: Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv, Herlev Hospital Kreds Midtjylland: Operation og Intensiv, Hospitalsenheden Midt. Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Horsens. Kreds Nordjylland: Anæstesi V604, Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Kreds Sjælland: Garantiklinikken Næstved Kreds Syddanmark: Dagkirurgisk operationsafsnit Nyborg og Svendborg under OUH Odense Universitetshospital samt Bedøvelse og Intensiv, Afsnit Bedøvelse, Sygehus Sønderjylland, Sygehusenhed Sønderborg En nålestiksoperation

Ifølge Henny Christensen, der er redaktør på TV 2 NEWS og som har fulgt arbejdsmarkedet og dets konflikter gennem mange år, er formålet med dagens opskalering dels at stramme snoren om arbejdsgiverne og dels at skabe noget ekstra opmærksomhed om strejken.

Tidligere er sygeplejestrejken blevet kaldt "den hemmelige strejke", fordi sygeplejerskerne stod alene og samtidig blev skubbet i baggrunden af EM-euforien.

- Sygeplejerskerne opererer nu med sådan en slags nålestiksstrategi, hvor man udvælger meget nøje, hvor konflikten skal ramme. Det er derfor man nu uge for uge – her for anden uge i træk – varsler en udvidelse af strejken, siger Henny Christensen.

Hun fortæller videre, at DSR og arbejdsgiverne – kommunerne og regionerne – ikke har været i forhandlinger siden et stort flertal af sygeplejerskerne i midten af juni stemte nej til den overenskomst, parterne sendte til afstemning efter en længere proces i Forligsinstitutionen.

Dermed ser det – lige nu – ud til, at konflikten formentlig skal afsluttes med et lovindgreb. Men hvornår, det kommer, er fortsat et åbent spørgsmål, siger Henny Christensen:

- Hidtil har der ikke været tegn i sol og måne på, at politikerne ville gribe ind. Det er klart, at man fra regeringens side følger den her konflikt døgn for døgn, men der er stadig langt til det antal aflysninger, vi så, da sygeplejerskerne sidst var i konflikt i 2008.

Det tog 53-årige Dunja Hansen fem måneder at råbe sundhedssystemet op og få sin diagnose i starten af året, efter coronapandemien lukkede landet ned sidste år. Og så var det endda en yderst nedslående en af slagsen.

Smerter i lungerne viste sig at være uhelbredelig kræft, og sundhedsvæsenets prioriteringer halverede hendes overlevelseschancer, så de landede på blot 10 procent. Det har hun Ankenævnet for Patienterstatningens ord for.

Dunja Hansen fortalte sin historie til TV 2 i februar, da sundhedsvæsenet havde svært ved at diagnosticere og behandle diverse sygdomme, fordi coronapandemien satte sig på prioriteringerne. Og hun er blandt dem, der har søgt kompensation for sit forløb hos Patienterstatningen.

Mange fokuserer på at blive raske og tænker, at det med erstatning må komme i anden række

Karen-Inger Bast, direktør ved Patienterstatningen

Men hvordan ser det ud nu et halvt år senere i sygehusvæsenet, i Patienterstatningens klagebog og ikke mindst hos Dunja Hansen?

Stigende antal anmeldelser

Hos Patienterstatningen er sagsmappen vokset.

I alt er der registreret 209 sager, der drejer sig om manglende behandling af anden sygdom på grund af coronakrisen. Tallet har været støt stigende siden sidste marts, og det, forventer direktøren Karen-Inger Bast, bliver ved.

For godt nok er sundhedsvæsenet igen ved at være oven vande, lyder det fra Sundhedsstyrelsen i en ny rapport.

Men ifølge Karen-Inger Bast sidder der højst sandsynligt en gruppe mennesker, der – ligesom Dunja Hansen – har mærket konsekvenserne af coronakrisen på helbredet.

- De sager, vi indtil videre har anerkendt, er for eksempel overset kræft, blodprop i lungerne og en person, der er død af meningitis som konsekvens af ikke at blive tilset i tide, siger hun.

I gennemsnit går der to år, fra en skade er sket, til personen anmelder det til Patienterstatningen, fortæller Karen-Inger Bast. Derfor kan den halvandet år lange pandemi sagtens dække over tilfælde, der endnu ikke er blevet indberettet.

- Mange fokuserer på at blive raske og tænker, at det med erstatning må komme i anden række. Det er også meget fornuftigt, så man ved, hvor man er henne rent helbredsmæssigt, siger hun.

Det er hårdt og en lang proces, men man må ved Gud i himlen ikke opgive

Dunja Hansen Højst sandsynligt "den visse død"

Dunja Hansen er blandt dem, der har fået en erstatning. 71.896 kroner blev hun tilkendt for ikke at blive behandlet i tide.

I dag ser hun tilbage på et problematisk forløb med sundhedsvæsenet og frem mod en uvis fremtid. Hendes tumor er vokset yderligere, siden TV 2 var i kontakt med hende for et halvt år siden.

- Jeg har fem gange kemoterapi tilbage fra 29. juni. Hvis det ikke virker, er det højst sandsynligt lig med den visse død, siger hun.

Dunja Hansen tager binyrebarkhormon. Hvis ikke hun gjorde det, var "hun ikke noget værd", som hun siger. Men hormonerne og kemobehandlingen tager hårdt på kroppen. Hun har tabt 26 kilo, hun har fået svamp i munden, og det fortyndede blod sprøjter ud, når hun får taget blodprøve. For blot at nævne nogen af følgesygdommene.

Hun så gerne, at hendes erstatning var højere. Alligevel opfordrer hun andre til at søge kompensationen.

- Det er hårdt og en lang proces, men man må ved Gud i himlen ikke opgive, siger hun.

Nogle er faldet igennem systemet. Og det er dem, vi samler op

Karen-Inger Bast, direktør ved Patienterstatningen Regler gælder også i en krisesituation

Patienterstatningen har da også igangsat en kampagne, der skal sætte fokus på, at det er muligt for patienter at søge kompensation. Også selvom landet har været præget af coronavirus.

- Nogle tænker, at reglerne nok ikke gælder, fordi der har været en akut krisesituation. Men det gør de altså, siger direktør Karen-Inger Bast, der derfor også forventer flere anmeldelser, når coronasituationen "forhåbentligt er under kontrol til efteråret".

Hun understreger dog, at det kun er i de alvorligste tilfælde, at Patienterstatningen kan tilbyde kompensation. Manglende genoptræning, udsatte operationer og lignende kvalificerer sig derfor ikke.

- Sundhedsstyrelsen sagde i marts 2020, at Sundhedsvæsenet trods nedlukningen skulle tilse akutte og livstruende sygdomme. Det har man i høj grad også gjort, men nogle er faldet igennem systemet. Og det er dem, vi samler op, siger hun.

Udenrigsministeriets Borgerservice har opdateret sin rejsevejledning for Norge, hvor alle ikke-nødvendige rejser nu frarådes.

Det fremgår af ministeriets hjemmeside kort efter midnat natten til mandag.

Opdateringen skyldes, at den norske regering fra mandag har ændret karantænekrav for borgere fra fire danske regioner samt Færøerne.

Det er kun Region Syddanmark og Grønland, der er undtaget karantænekrav.

Fra Region Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland skal turister i selvisolation, når de rejser ind i Norge.

Karantænen varer som udgangspunkt ti dage. Man kan dog bryde karantænen, hvis man bliver testet negativ i en PCR-test på syvende dagen.

Det er dog ikke sikkert, at man bliver nødt til at aflyse sin tur til Norge, selv om landets regering har strammet reglerne.

Er man færdigvaccineret mod covid-19, kan man nemlig stadig rejse ind i landet uden at gå i karantæne. Det samme gælder, hvis man har været smittet med covid-19 inden for de seneste seks måneder.

Med Udenrigsministeriets Borgerservices nye opdatering er hele Region Hovedstaden farvet rød, mens de tre andre pågældende regioner er farvet orange.

Grønland og Region Syddanmark er fortsat grønne, som tilfældet har været den seneste tid.

Udmeldingen om de ændrede rejserestriktioner kom fra den norske regering fredag.

Det sker i kølvandet på, at Danmark i den seneste uge har oplevet et stigende antal smittede med coronavirus.

Lørdag var fjerde dag i den seneste uge, at smittetallet var over 1000. Onsdag var smittetallet 1202, hvilket var det højeste siden 21. maj. Søndag faldt smittetallet dog til 641 på et døgn.

Natten til mandag har Udenrigsministeriets Borgerservice desuden lempet sin rejsevejledning for rejsende til Irland.

Landet er nu farvet gult i stedet for orange, hvilket betyder, at man ikke behøver at gå i karantæne, når man vender tilbage til Danmark, ligesom at Danmark ikke fraråder rejser dertil.

Er et land orange, fraråder Danmark ikke-nødvendige rejser dertil.

/ritzau/

Mandag 19. juli 2021 er i England blevet døbt "Freedom Day" - Frihedsdagen.

Fra denne dag har premierminister Boris Johnson varslet fuld genåbning af samfundet, hvilket blandt andet betyder, at englænderne kan sige farvel til krav om social afstand, mundbind og hjemmearbejde.

Men ikke alle ser frem til den nyvundne frihed.

En række Labour-borgmestre har valgt at trodse regeringens lempelser og har bedt transportmyndighederne i deres lokalområder om at fastholde kravet om mundbind i den offentlige transport.

- Jeg er ikke klar til bare at se til og sætte indbyggerne i London og vores bys genoprejsning i fare, siger London-borgmester Sadiq Khan.

Flere af landets store supermarkedskæder er heller ikke trygge ved at sige farvel til alle restriktioner, og kæderne Tesco, Sainsbury's, Asda, Morrisons og Aldi har derfor meddelt, at de foretrækker, at deres personale og kunder fortsat bærer mundbind i butikkerne.

Advarer om "skræmmende" udvikling

En overvejende del af den britiske befolkning udtrykker ligeledes bekymring over den forestående genåbning.

I en ny meningsmåling fra YouGov svarer 60 procent af de adspurgte, at de er "rimelig" eller "meget" nervøse over udsigterne.

Bekymringen er ikke helt uden grund.

Mandagens lempelser sker nemlig, på trods af at Storbritannien i øjeblikket er et af de lande i verden, hvor smitten med covid-19 stiger allermest.

Fredag registrerede briterne over 50.000 nye smittetilfælde for første gang siden januar, og sundhedsminister Sajid Javid erkendte i sidste uge, at tallet meget vel kan runde 100.000 i løbet af sommeren. Selv er han lørdag testet positiv for coronavirus, og søndag måtte Boris Johnson gå i isolation som nær kontakt til ham,

Udviklingen i smitten har fået den britiske regerings ledende sundhedsrådgiver, Chris Whitty, til at advare om, at man kan stå over for en "skræmmende" stigning i smittetilfælde, hvilket igen kan føre til pres på landets sundhedsvæsen.

- Jeg tror ikke, at vi skal undervurdere det faktum, at vi overraskende hurtigt kan komme i problemer igen, siger han ifølge The Mirror.

Whitty forudser, at der kan blive behov for at indføre nye restriktioner allerede inden for de næste fem til otte uger.

Vacciner har haft effekt

Det er den ekstra smitsomme Delta-variant, som har medvirket til en ny, stor smittebølge i Storbritannien, og 1200 internationale forskere underskrev i denne uge et fælles brev, hvor de kalder beslutningen om at ophæve restriktioner i England for "et farligt og uetisk eksperiment".

I Nordirland, Wales og Skotland er de lokale politikere selv ansvarlige for sundhedspolitikken, og her har de valgt at ophæve de fleste restriktioner fra henholdsvis 26. juli, 7. august og 9. august.

Den britiske regering forklarer sin beslutning med, at man ikke kan forsvare fortsat at holde samfundet lukket, når alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram fra 19. juli som minimum har fået tilbudt den første vaccine. Englænderne skal nu "lære at leve med virussen", siger Boris Johnson.

Derudover har vaccineudrulningen haft den betydning, at de britiske indlæggelses- og dødstal ikke er steget i takt med smittetallene, som det har været tilfældet under de tidligere smittebølger i landet.

Udelukker ikke nye restriktioner

Selvom indlæggelses- og dødstallene for covid-19 er relativt lave i den nye smittebølge, står regeringens sundhedsrådgiver, Chris Whitty, fast på sin bekymring.

Han siger, at man under en epidemi oplever enten en fordobling eller en halvering.

- Og denne epidemi fordobler. Den fordobler i smittetilfælde. Den fordobler i folk, der kommer på hospitalet, og den fordobler i dødstal, siger han ifølge The Mirror.

Ifølge Whitty er fordoblingstiden på indlæggelser i øjeblikket på omkring tre uger, og selvom tallene i sig selv er meget lavere end tidligere, er flere tusinde indlagte med covid-19 ikke uvæsentligt, mener den britiske professor.

Som svar på bekymringen siger regeringsadvokat Lucy Frazer til Sky News, at den britiske regering "selvfølgelig" vil kigge på nye restriktioner for England, hvis det bliver nødvendigt.

- Men vi går ind i sommeren, et stort antal personer er blevet vaccineret, vi har været igennem en virkelig hård tid, vi beder stadig folk om at tage ansvar, og vi er nødt til at spørge os selv: hvis vi ikke åbner nu, hvornår vil vi så være i stand til at åbne?

69 procent af briterne har fået første stik, mens 53 procent er færdigvaccineret.

Sommerferien er over os, og det betyder, at mange danskere drager afsted mod solgaranti og sandstrande sydpå.

Men i øjeblikket stiger smitten. Derfor kan det blive en realitet, at flere lande laver nye restriktioner for danske turister, der besværliggør ferien.

Det siger Erik Brøgger, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, til TV 2.

- Den seneste uge har vi set, at nogle lande indfører restriktioner, enten fordi vores smittetal går op, eller fordi deres eget går op. Og det billede, må vi nok forvente, fortsætter.

Professor advarer om "rød sommer"

Mens danskere, der tager til Tyskland, skal registrere sig og fra nogle regioner også have en negativ test med, har Norge indført karantænekrav for ikke-færdigvaccinerede danskere fra alle regioner pånær Region Syddanmark.

- Vi forventer, at der vil være bevægelse i restriktionsmønstret i en rum tid endnu, siger Erik Brøgger.

De stigende smittetal i Danmark fik tidligere på ugen Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemiforskningscentret på RUC, til at advare om en "rød sommer".

- Den store bølge er på vej. Forleden var der 1200 smittede, og vi har et smittetal på 1,4 procent. Så det er en kæmpe stigning, der allerede er sket. Smittetallene skyder op, og vi har allerede fået en fordobling i løbet af den sidste uge herhjemme, lød det fra professoren.

De stigende smittetal skyldes dels den mere smitsomme Delta-variant, der dominerer flere steder i Europa, og så skyldes det dels, at det danske samfund er åbnet mere.

Ikke-færdigvaccinerede skal være ekstra opmærksomme

Hvorvidt man skal være bekymret for sin ferie, afhænger af destinationen, og hvordan landet håndterer pandemien, siger Erik Brøgger.

Eksempelvis har Norge haft en stram strategi gennem pandemien, og det er så det, vi ser, der fortsætter nu.

- Man skal huske på, at vi i næste uge runder en milepæl, hvor halvdelen af den danske befolkning er færdigvaccineret, så det vil stadig være en meget stor gruppe danskere, der kan komme ind i Norge.

Erik Brøgger understreger, at mange af restriktionerne i andre lande henvender sig til dem, der ikke er færdigvaccineret, og det derfor især er de personer, som skal være meget opmærksomme på, hvilke regler der gælder.

Regner ikke med karantænekrav i Danmark

I øjeblikket bruger Udenrigsministeriet grøn, gul, orange og rød til at fortælle danskerne, hvilke lande de fraråder, at man rejser til.

Når man vender hjem fra nogle lande, kan der være krav om test ved indrejse i Danmark, men der er ikke isolationskrav ved hjemkomst, uanset hvor man rejser i EU- og Schengenområdet.

- Og det regner vi heller ikke med, der bliver over sommeren, så i den forstand kan man godt planlægge en ferie, lyder det fra Erik Brøgger.

Det går lige så stille fremad med Sundhedsstyrelsens vaccineprogram, og søndag har det passeret endnu en milepæl.

To ud af tre danskere har nu fået første stik med en vaccine mod covid-19, oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Sundhedsstyrelsen gik i sidste uge i gang med at vaccinere de 30-34-årige.

Sammen med de 12-15-årige er de den sidste gruppe, der forventes at være færdigvaccineret ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan, der forventes at være afsluttet ved udgangen af august.

Fremrykket vaccinationsprogram

Samtidig passerede man i sidste uge11. juli, hvor alle 50-54-årige efter planen skulle have fået tilbuddet om at blive færdigvaccineret.

Slutdatoen for vaccinationsprogrammet har været rykket både frem og tilbage afhængigt af, hvornår man har forventet leverancer med nye vaccinedoser.

Også beslutningen om at tage vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet haltede fremskridtet.

Sundhedsstyrelsen øjner i øjeblikket 29. august som datoen, hvor alle voksne borgere i Danmark samt de 12-15-årige forventes at have fået tilbudt to stik med en vaccine.

Næsten fire millioner i gang

I alt 46.330 personer har fået vaccinen fra Johnson & Johnson igennem en tilvalgsordning, hvor borgere selv kan vælge at få vaccinen, selv om Sundhedsstyrelsen ikke bruger den.

151.303 personer har fået et stik med AstraZeneca-vaccinen.

I alt 3.902.740 personer har således påbegyndt vaccinationsprocessen ved at modtage første stik med en vaccine mod coronavirus. Det svarer til cirka 66,7 procent eller to ud af tre danskere.

Af dem er 2.621.098 har færdiggjort vaccinationen - enten ved at få andet stik med en vaccine, eller fordi de har taget imod vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik. Dermed er 44,8 procent af danskerne nu færdigvaccinerede.

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer, der er fyldt 12 år.

Alligevel bliver andelen af vaccinerede opgjort i forhold til hele befolkningen, fordi sundhedsmyndighederne ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.