Kontakttallet for coronapandemien i Danmark er denne uge beregnet til 1,1.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter tirsdag.

Det betyder, at pandemien fortsat er i vækst herhjemme, hvilket især skyldes den nye Delta-variant, der dominerer smitten i øjeblikket.

Samtidig betyder det dog, at kontakttallet er faldet siden sidste uge, hvor det lød på 1,3 - og 1,2 ugen før det.

Husk at blive vaccineret

Siden i går er der registreret smitte med coronavirus hos 820 personer.

Det sker på baggrund af 84.349 PCR-tests og giver en positivprocent - andelen af smittede - på 0,97. Det er omtrent på niveau den seneste uges tid.

Ifølge Viggo Andreasen, der er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet, sker der ikke den store ændring i pandemien lige i øjeblikket - i hvert fald baseret på antallet af dagligt smittede.

- Tallene ligner umiddelbart det, vi har set de sidste dage. Antallet af smittede og test er nogenlunde det samme. Det ser ud som om, at der ikke er ret meget udvikling i hverken opadgående eller nedadgående retning, siger han.

Selvom kontakttallet er faldet en smule, opfordrer Sundhedsministeriet danskerne til at blive vaccinerede hurtigst muligt.

- Husk at bestille tid til vaccination, det er afgørende for at nedbringe smitten, skriver ministeriet.

Facebook slår alligevel ikke folk ihjel.

Sådan lød det mandag fra USA's præsident, Joe Biden.

I sidste uge lød kritikken ellers, at sociale medier, heriblandt Facebook, var med til at slå folk ihjel, fordi de ikke gør nok for at standse misinformation om coronavacciner på mediet.

Mit håb er, at Facebook vil gøre noget ved den groteske misinformation om vaccinerne

Joe Biden, USA's præsident

Men den udmelding var måske lige at stramme den, synes Joe Biden efterfølgende at have vurderet. I hvert fald benyttede han lejligheden ved et pressemøde om amerikansk økonomi til at uddybe sin kritik.

- Facebook slår ikke folk ihjel. Mit håb er, at Facebook, i stedet for at tage det personligt, vil gøre noget ved den groteske misinformation om vaccinerne. Det var det, jeg mente, lød det fra Joe Biden.

Ikke i krig med Facebook

Også Joe Bidens talskvinde i Det Hvide Hus har efterfølgende forsøgt at glatte lidt ud over for Facebook.

- Vi er ikke i krig eller konflikt med Facebook. Vi er i krig mod virussen, sagde hun mandag.

Joe Bidens kritik faldt heller ikke i god jord hos verdens største sociale medie, som mener, at den var ubegrundet. I stedet mener Facebook, at de forsøger at bekæmpe misinformation hver dag og i stedet redder liv – blandt andet ved at hjælpe brugerne med at finde frem til vaccinecentre i nærheden.

Præsidenten understreger også, at det aldrig var meningen, udmeldingen skulle tages bogstaveligt. I stedet var det en opfordring til Facebook om at afhjælpe problemet med misinformation endnu bedre.

USA har ramt vaccinemur

Begge udmeldinger fra Joe Biden kommer på et tidspunkt, hvor Det Hvide Hus fører en aktiv kampagne for at få de resterende amerikanere vaccineret mod coronavirus.

På nuværende tidspunkt er lige knap halvdelen af den amerikanske befolkning færdigvaccineret – nærmere bestemt 49 procent. Til sammenligning er det tal herhjemme på 45 procent.

Og selvom det lyder lovende, tyder meget på, at den amerikanske vaccinesucces har ramt lidt af en mur. Det er nemlig fortsat næsten hver femte voksne amerikaner, der ikke vil tage imod vaccinen, viser tal fra YouGov.

Det betyder blandt andet, at Joe Biden ikke nåede sit officielle mål om at få vaccineret 70 procent af alle voksne amerikanere inden uafhængighedsdagen 4. juli.

Siden har han forsøgt at få udefrakommende aktører til at hjælpe ham med at få vaccinerne rullet ud til den resterende befolkning.

Det gælder blandt andet samarbejdet med ølkoncernen Anheuser-Busch, der lovede gratis øl for vacciner, og sangerinden Olivia Rodrigo, der stod ved Bidens side i oplysningsvideoer på Instagram.

Ligesom i resten af verden har den nye Delta-variant også fået taget om USA, hvor både dødstal og indlæggelsestal er stigende i øjeblikket.

Premierminister Boris Johnson nægtede i efteråret at stramme coronarestriktionerne i Storbritannien, fordi han mente, at det primært var ældre mennesker over 80 år, som døde af covid-19.

Få covid, og lev længere

Premierminister Boris Johnson

Det fortæller Boris Johnsons tidligere toprådgiver Dominic Cummings i sit første længere tv-interview med BBC, siden han blev fyret i november sidste år.

I en WhatsApp-besked, som Cummings har delt med BBC, skrev Boris Johnson blandt andet:

- Jeg er en smule rystet over nogle af de fremlagte data omkring covid-dødstal. Gennemsnitsalderen er 82 – 81 for mænd og 85 for kvinder. Det er over forventet levealder. Så få covid, og lev længere. Næsten ingen under 60 år bliver indlagt på hospitalet (4 procent), og af dem overlever næsten alle.

Boris Johnson skrev videre, at han ikke længere købte historien om, at det britiske sundhedsvæsen (NHS) var overbelastet af indlagte coronapatienter.

Ville besøge dronningen

I interviewet med BBC hævder Dominic Cummings desuden, at han forsøgte at forhindre Boris Johnson i at aflægge sine ugentlige besøg hos dronning Elizabeth.

Det skete på et tidspunkt, hvor flere ansatte i premierministerboligen Downing Street 10 var testet positive for covid-19, og smitten rasede i Storbritannien.

Boris Johnson havde kort forinden opfordret briterne til at undgå al unødig kontakt.

- Jeg sagde: "Hvad laver du?", og han svarede: "Jeg skal besøge dronningen". Jeg sagde: "Hvad i alverden snakker du om, selvfølgelig kan du ikke besøge dronningen”. Han sagde: "Arhh, det gør jeg hver onsdag, så det er sgu lige meget, jeg skal besøge hende", sagde Boris Johnson ifølge Cummings.

I sidste ende lykkedes det dog toprådgiveren at overtale premierministeren til at droppe besøget hos den nu 95-årige dronning.

- Jeg sagde: "Hvad vil du gøre, hvis du smitter dronningen, og hun dør. Det kan du ikke risikere".

Ifølge Cummings havde premierministeren slet ikke tænkt den tanke og svarede:

- Sikke noget skidt, så kan jeg jo ikke besøge hende.

Ville lade sig smitte på live-tv

Dominic Cummings har siden sin afsked med Downing Street i fjor været en vedholdende kritiker af Boris Johnson.

I maj i år blev han afhørt af det britiske parlaments Sundheds- og Videnskabskomite. Her sagde Cummings, at Storbritanniens første reaktion på coronasmitten i foråret 2020 var en katastrofe, blandt andet fordi premierminister Boris Johnson ikke tog corona alvorligt.

- I februar mente Boris Johnson, at det bare var en skræmmehistorie. Han mente, at det bare var en ny svineinfluenza, sagde Dominic Cummings tilbage i maj.

Boris Johnson foreslog endda, at han selv skulle lade sig smitte med coronavirus for rullende tv-kameraer for at bevise, at det ikke var noget at bekymre sig om.

- Han foreslog, at han kunne få Chris Whitty (chef for den britiske sundhedsstyrelse, red.) til at give ham en dosis smitte på live-tv, så alle kunne se, at det ikke var noget at bekymre sig om, sagde Dominic Cummings under afhøringen.

Regeringen afviser påstande

En talsmand for Boris Johnsons regering har kommenteret på Dominic Cummings' seneste angreb og afviser beskyldningerne.

- Siden pandemiens start har premierministeren taget de nødvendige skridt for at redde liv og folks levebrød – guidet af de bedste videnskabelige råd. Regeringen har stået i spidsen for den hurtigste vaccineudrulning i Europa, reddet millioner af jobs og undgået, at sundhedsvæsenet kollapsede, lyder det fra talsmanden.

I en erklæring fra oppositionspartiet Labour lyder det, at de seneste påstande fra Cummings øger behovet for en offentlig undersøgelse.

Ifølge Labour foreligger der nu nye beviser på, at Boris Johnson gentagne gange har truffet forkerte beslutninger, der har været en belastning for briternes sundhed.

Over fem millioner briter er registreret smittet med corona, mens flere end 129.000 har mistet livet med covid-19, viser tal fra Johns Hopkins University.

Rekordmange badegæster blev lørdag fanget i hestehuller ved de nordsjællandske strande, og det får nu livreddere til at advare danskerne.

Og bliver du fanget i et hestehul, må du aldrig slås mod strømmen eller svømme direkte mod land. I stedet skal du lægge dig fladt på ryggen og flyde, svømme sidelæns i forhold til kysten eller følge med strømmen. Så vil du blive ledt ud af den stærke strøm.

Velkommen til dagens overblik.

Vaccination uden tidsbestilling

I den østjyske by Horsens tager man konsekvensen af den lave vaccinationsrate i bestemte befolkningsgrupper og dropper tidsbestillingen i udvalgte vaccinationscentre. Dermed kan borgere fra i dag komme ind fra gaden og få det første stik – helt uden at bestille tid.

Kommunen har tidligere forsøgt et lignende tiltag med blandet succes, men denne gang vil de gøre mere for at promovere tilbuddet og være mere opsøgende.

Og det er en rigtig god ide, mener Statens Serum Institut. For med den håndholdte indsats, der også har kørt andre steder i landet i løbet af juni, har man vaccineret omtrent 3000 borgere, der ellers ikke havde reageret på deres invitation i e-Boks.

Bekymring over genåbning

"Freedom Day" kalder en begejstret, britisk premierminister, Boris Johnson, dagen i dag, hvor Storbritannien siger farvel til stort set alle restriktioner. Han sidder for øvrigt selv i coronaisolation for tiden.

Det er dog ikke alle, der deler begejstringen. For mens folk danser natten lang på diskoteker, så stiger smitten i landet voldsomt. Og direktøren i Englands sundhedsstyrelse advarer om en ny nedlukning i løbet af en måned.

I Danmark er epidemiolog Viggo Andreasen ligeledes bekymret. Han frygter, at genåbning kan resultere i, at der kommer nye vaccineundvigende virusvarianter.

Udvidet sygeplejerskestrejke

Ganske som sidste mandag har Dansk Sygeplejeråd (DSR) netop annonceret, at den verserende sygeplejerskestrejke vil blive udvidet. Denne gang drejer det sig om 225 flere sygeplejersker, der bliver udtaget til strejke.

10. august slutter de 702 varslede fra sidste mandag sig til de cirka 5000 sygeplejersker, der har været udtaget siden 19. juni. Der skal dog efter reglerne gå mindst fire uger, før de ekstra strejkende kan tages ud af vagtplanen, og dagens varslede vil således tilslutte sig strejken 17. august.

Nødberedskabet og afdelinger for livstruende sygdomme er undtaget fra strejken, men her kan du se, hvor strejken rammer.

Danmark er ikke klar til oversvømmelser

Hvis de samme oversvømmelser som dem, der i øjeblikket hærger Tyskland og store dele af Vesteuropa, skulle ramme herhjemme, er vi ikke klar til det. Det er meldingen fra Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af beredskabsenheder i danske kommuner.

Med klimaforandringerne vil denne type hændelser ske oftere og oftere, og selvom foreningen har bunker af klimatilpasningsplaner, så risikerer Danmark, at forberedelserne går for langsomt.

Derfor lyder meldingen fra Danske Beredskaber, at de har brug for flere ressourcer til at træne i tilfælde af en lignende katastrofe herhjemme.

Masseovervågning

Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte. Det hører man med jævne mellemrum folk sige. For andre mennesker vil det måske være mindre overraskende, at det udsagn ikke har skyggen af sandhed i sig.

En liste med flere end 50.000 telefonnumre er blevet lækket og sat i forbindelse med det israelske selskab NSO Group. Selskabet står bag softwaren Pegasus, der kan inficere og overvåge mobiltelefoner, uden at ejeren af telefonen opdager det.

Tidligere har de været sat i forbindelse med overvågning af indiske journalister og aktivister. Denne gang er det gået ud over journalister i blandt andet Ungarn, en mexicansk journalist, der blev slået ihjel, familie til den afdøde saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi – og en række politikere og aktivister fra resten af verden.

De fleste af numrene var fra landene Aserbajdsjan, Bahrain, Ungarn, Indien, Kasakhstan, Mexico, Marokko, Rwanda, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det tilsyneladende gik op for en række udenlandske ambassadører i Afghanistan, at man ikke kan stole på Taliban. I hvert fald har de nu opfordret til en "hurtig" afslutning på Talibans omfattende militære offensiv.

Udviklingen i landet har ikke været i overensstemmelse med de aftaler og erklæringer, som er kommet forud for tilbagetrækningen af USA's militær og andre udenlandske styrker.

Der kan man bare se…

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Fredag meddelte Sundhedsstyrelsen, at andet stik med Pfizer-vaccinen kan fås allerede tre uger efter første stik, og danskerne blev opfordret til at fremrykke deres vaccination.

Det var umiddelbart en god nyhed, men blot tre dage efter, erkender Region Nordjylland, som er ansvarlig for hjemmesiden vacciner.dk, at det ikke går som planlagt.

Mange danskere tør nemlig ikke fremrykke deres tid.

Forklaringen er, at der ikke findes en ”ret-tid-knap” på vacciner.dk, men kun en ”afbestil-tid-knap”. Dermed er man tvunget til at afbestille sin tid for derefter at bestille en ny, hvis man vil forsøge at fremrykke sit andet vaccinestik.

- Folk er nervøse for, at der ikke er nye tider til dem, når de afbestiller. Det er uden tvivl uhensigtsmæssigt, siger Lone Thiel, som er kontorchef i Region Nordjyllands it-afdeling, til TV 2.

Det forvirrede mig helt vildt, at jeg ikke kunne ændre min tid, men kun afbestille

Sarah Nielsen Hvilsted, gymnasieelev Handler om prioritering

På hjemmesiden, hvor danskerne booker tid til en coronatest, er det både muligt at rette og afbestille sin tid. Det får flere til at undre sig over, hvorfor vacciner.dk ikke er opbygget på samme måde.

Ifølge Lone Thiel kan de to hjemmesider dog slet ikke sammenlignes, fordi systemet bag vacciner.dk er langt mere avanceret.

Det skyldes blandt andet, at flere forhold skal spille sammen, når der bestilles tid til vaccine, såsom tidsinterval mellem de to stik, sted for vaccinationen og vaccine-type.

Lone Thiel argumenterer desuden for, at det er "umuligt at nå alt på en gang".

- Vi bygger en flyvemaskine, mens vi flyver. Der er hele tiden nye ønsker, til hvad systemet skal kunne, det er hardcore prioritering, siger Lone Thiel, der understreger at det næste på listen er at få lavet en "ret-tid-knap".

Knappen er allerede under udvikling, men selvom alle arbejder, så hurtigt de kan, vil den ikke være klar før midt august, fortæller kontorchefen.

- Det forvirrede mig helt vildt

En af de danskere, som ville fremrykke sin vaccinationstid, men ændrede mening, da hun var nødt til afbestille sin oprindelige tid, er Dorthe Bang.

- Der var ingen mulighed for at se, hvilke andre tider, der var ledige, så derfor turde jeg ikke afbestille min tid, fortæller hun til TV 2.

I stedet valgte Dorthe Bang at tage forbi 'Fængslet' i Horsens, hvor det mandag er muligt at møde op til vaccination uden tidsbestilling.

Dorthe Bang ville ønske, at det havde været muligt at ændre sin tid på vacciner.dk, fordi så havde hun gjort det.

Det samme mener 17-årige Sarah Nielsen Hvilsted, som også var taget forbi 'Fængslet'.

- Det forvirrede mig helt vildt, at jeg ikke kunne ændre min tid, men kun afbestille. Jeg turde ikke, fordi jeg tænkte "hvad nu hvis jeg ikke kan få en ny tid?", siger hun til TV 2.

Begge kvinder er derfor glade for, at de mandag kunne få deres andet vaccinestik uden noget bøvl.

Masser af ledige tider

Lone Theil forstår godt danskernes frustration og forvirring, men hun ærgrer sig alligevel over, at den manglende knap afholder folk fra at fremrykke deres vaccination.

- Det bør ikke være et problem, fordi der er masser af ledige tider. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, siger hun.

Selvom situationen irriterer kontorchefen, tror hun dog ikke, at det vil få konsekvenser for vaccineudrulningen i sidste ende.

Ifølge hende kommer langt de fleste fortsat smertefrit igennem systemet uden behov for at ændre tid, og når "ret-tid-knappen" kommer vil de sidste problemer løse sig.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få tal på, hvor mange danskere, der har fremrykket deres andet vaccinestik.

Det er nu mere end 15 år siden, at 12 afgørende satiretegninger blev bragt i Jyllands-Posten. Tegninger, der portrætterede profeten Muhammed og satte verden i flammer.

I flere arabiske lande blev dannebrog brændt under store, dødelige demonstrationer, mens danske varer blev boykottet, ambassader angrebet og Jyllands-Posten truet med terror.

Trods de 12 tegninger havde hver deres ophavsmand, koncentrerede vreden sig hurtigt om Kurt Westergaard, hvis portrættering viste en mand med en tændt bombe i sin turban.

Alle forstod den tegning

Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere

Karikaturens skaber døde søndag, 86 år gammel. Men tegningen, der i 2005 udløste en regulær diplomatisk krise, står stadig krystalklart. Som symbolet på den danske ytringsfrihed, mener galleriejer Erik Guldager, Westergaards nære ven.

- Tegningen har på forunderligste vis haft stor værdi og stor betydning. Den blev symbolet på, hvad vi egentlig godt må, og hvad andre mener, at vi ikke må, siger Erik Guldager til TV 2.

Et skulderklap til kunsten

Det var dog ikke kun en udenrigspolitisk krise, karikaturerne vakte. Ifølge Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere, fik netop Kurt Westergaards karikatur positiv betydning for hele faget.

- Den store tradition, vi har i Danmark og over den hele verden, har fået et skulderklap. I al ulykken har man i højere grad forstået, at bladtegneren kan formulere nogle klare synspunkter i sin kunst, siger Claus Seidel.

At det lige netop blev Westergaards karikatur, der særligt løb med opmærksomheden ud af de 12, forklarer den tidligere formand med den nu afdøde kollegas evne til at "skabe den store fortælling i den lille streg".

- Alle forstod den tegning. Opfattede den, tolkede den eller lavede sin egen beskrivelse af indholdet, siger han.

Et liv under konstant beskyttelse

Men mens tegningen altså materialiserede den danske ytringsfrihed, måtte Kurt Westergaard de sidste mange år af sit liv leve med at være et billede på den danske terrortrussel. En personificering, som kun er blevet tydeligere i takt med, at Westergaard flere gange gennem de seneste 16 år har været mål for terror.

Politiets Efterretningstjeneste afslørede i 2008 planer om et attentat mod tegneren, som tre personer blev anholdt for at stå bag.

Han ville ikke undskylde for at være satiretegner

Erik Guldager, galleriejer og nær ven

Mordplanerne gjorde det klart, at Kurt Westergaard udenfor landets grænser var blevet ansigtet på krisen og den blasfemi, den arabiske verden mente, at tegningerne var et udtryk for.

Flere danske aviser valgte efter PET's anholdelse at genoptrykke netop Kurt Westergaards tegning, og det danske flag blev på ny brændt af i Mellemøsten og Pakistan.

Bare to år senere, 1. januar 2010, lykkedes det en mand med somalisk baggrund af trænge ind i Westergaards hjem bevæbnet med en økse og kniv.

Kurt Westergaard flygtede ind på sit badeværelse, der var indrettet som sikringsrum, og undslap dermed overfaldsmanden, som efter kort ophold i hjemmet blev skudt af politiet og siden er blevet dømt til udvisning.

I 2013 blev en psykiatrisk anbragt mand varetægtsfængslet for at have fremsat bombetrusler mod tegneren.

Men fik et liv med trusler og konstant beskyttelse af PET-vagter Kurt Westergaard til at fortryde? Ikke det fjerneste, siger vennen Erik Guldager. Han ville gøre det hele om igen:

- Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Han ville ikke undskylde for at være satiretegner, siger Erik Guldager.

Westergaard selv har da også tidligere beskrevet, hvordan det blot var "en anden dag på kontoret" at tegne Muhammed, og at han siden har været mere vred end bange over følgerne, tegningen har haft for ham.

Den franske Muhammedkrise

Kurt Westergaards død fylder dagen derpå ikke alene i den danske presse.

Verden over bliver han omtalt som manden, der karikerede profeten. Manden, hvis tegning var en medvirkende årsag til, at 12 personer i 2015 mistede livet under en massakre på den franske satireavis Charlie Hebdo.

Men man behøver ikke at spole tiden helt tilbage til 2015 for at finde eksempler på mennesker, der har mistet livet i ytringsfrihedens tjeneste.

I 2020 blev en skolelærer dræbt i en forstad til Paris efter at have vist karikaturerne til sin klasse.

Det fik Dansk Folkeparti til at foreslå, at undervisning i Muhammedtegningerne skulle være obligatoriske i de danske folkeskoler, mens Nye Borgerlige begyndte at indsamle penge med det formål at indrykke Muhammed-tegninger som annoncer i danske aviser.

Gentrykt blev de dog denne gang ikke. Men nok engang var deres berettigelse grund til stor debat.

For skal man undlade at bringe dem, fordi det øger trusselsbilledet? Ikke tale om, lød det dengang fra flere partier, mens medierne viste sig mere splittede.

Alt imens opfordrede en række mellemøstlige lande til boykot af franske varer, og danske folketingspolitikere fra højre til venstre gik til tasterne på sociale medier med ønsket om, at deres mange følgere lagde ekstra mange franske fødevarer i kurven for at vise støtte.

Krisen blev hurtigt døbt "den franske Muhammedkrise" og er det seneste eksempel på den konflikt, som tegningerne stadig den dag i dag formår at puste til.

Det er ikke mere end tre dage siden, at grænsen for automatisk nedlukning på sogneniveau blev hævet fra 600 til 1000 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Et greb, der på et hængende hår reddede Vor Frue Sogn i Aarhus fra atter at skulle lukke blandt andet skoler og kulturinstitutioner.

Der er flere steder, der er ved at komme i klemme

Kristian Hegaard, Radikale Venstre

Få timer efter, at grænsen blev hævet, passerede sognet den tidligere grænse, og tallet er de seneste dage fortsat med at stige. Der er registreret 865 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Derfor bør grænsen hæves yderligere, mener et flertal i Folketinget bestående af blå blok samt de radikale.

- Vi kan se, at der er flere steder, der er ved at komme i klemme. Derfor synes jeg godt, man kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi har sat det på det rigtige niveau, siger den radikale ordfører Kristian Hegaard til TV 2.

Bør afskaffes helt

Flere af de blå partier går skridtet videre og siger, at grænserne ikke bare bør hæves igen, men at modellen for automatisk nedlukning helt bør afskaffes.

Modellen for sognenedlukning tilhører en anden tid, lyder argumentet fra Venstres ordfører Kim Valentin. Den blev vedtaget på baggrund af en politisk overbevisning om, at Danmark ville være ringere stillet henover sommermånederne, end hvad det har vist sig at være tilfældet, siger han til TV 2.

Den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, stemmer i. Han har svært ved at se rationalet i, at man har taget vacciner ud af vaccinationsprogrammet, fordi sundhedsmyndighederne dengang mente, at Danmark stod rigtig godt, men samtidig fastholder reglerne for nedlukning.

Læg dertil, at den ældre del af befolkningen for længst er vaccineret, siger han:

- Dem, der risikerer at blive smittet, er unge mennesker, som er sunde og raske, og som ikke har den store konsekvens ved at blive smittet.

Unge kan sagtens blive syge

At fjerne modellen for nedlukning eller hæve grænserne yderligere vil dog være en farlig øvelse, mener Viggo Andreasen, lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet.

Der er stadig brug for en nødbremse, siger han og understreger, at unge coronasmittede sagtens kan blive kritisk syge.

- Når der er tilstrækkelig mange sygdomstilfælde mellem de unge, så er der altså nogle, der ender på sygehuset.

Hvis der fra myndighedernes side skulle blive lyttet til det politiske flertal ved enten at hæve eller sløjfe modellen, vil det ifølge lektoren kræve, at der strammes andre steder.

Jeg synes ikke, der er noget odiøst i, at vi løbende tager stilling

Kristian Hegaard, Radikale Venstre

Han foreslår konkret, at der i givet fald strammes på nattelivet, så barer og restauranter igen skal holde lukket til midnat og ikke klokken to, som det har været tilfældet siden 15. juli. Alternativt vil det kunne hjælpe at forkorte gyldigheden af coronapasset.

På kortet herunder kan du se, hvilke sogn der er i risiko for at ramme grænserne for, hvornår et sogn lukkes ned.

Modellen er "afgørende"

Hos de radikale fastholder de, at der er behov for en model, men åbner altså for, at grænsen for nedlukning hæves yderligere.

Men hvorfor overhovedet have en model, hvis man hele tiden flytter grænserne for, hvornår den skal tages i brug?

- Jeg synes ikke, der er noget odiøst i, at vi løbende tager stilling til, hvordan modeller ser ud, siger Kristian Hegaard.

Da der i givet fald vil være tale om en lempelse af reglerne, er det en beslutning, der kan træffes i Epidemikommissionen, der hører under Sundhedsministeriet. Der behøver altså med andre ord ikke nødvendigvis at være et politisk flertal bag, som det har været tilfældet, når restriktionerne gennem tiden er blevet strammet.

TV 2 ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), om han er enig med folketingskollegaerne om, at grænsen med fordel kan hæves igen eller sløjfes helt, men det har ikke været muligt at få et interview.

Ministeriet skriver i stedet i en mail, at modellen er "afgørende" i arbejdet med at undgå store, nationale nedlukninger. Ministeriet forholder sig i svaret ikke til, hvorvidt grænsen for nedlukningsmodellen med fordel kan hæves.

Fra midnat er det udelukkende personer, der har fået mindst ét vaccinestik, der må benytte offentlig transport i Grønland.

Det siger landsstyreformand i Grønland, Múte B. Egede, på et pressemøde mandag eftermiddag ifølge mediet Sermitsiaq.AG.

På nuværende tidspunkt er der 29 aktivt smittede i Grønland. Smitteantallet har ikke været højere i Grønland under coronapandemien.

Ind- og udrejseforbuddet i Qaqortoq og Sisimut ophæves fra midnat som følge af de nye krav.

- Vi er alle nødt til at tage et fælles ansvar og udvise stor forsigtighed, da vi endnu ikke ved, om der er tale om Delta-varianten, som spreder sig langt hurtigere end de tidligere covid-19-varianter, siger Múte B. Egede på pressemødet mandag eftermiddag.

Skal ikke vise coronapas

Der er dog undtagelser for de nye krav. Hvis passagernes slutdestination er deres hjemby, så er de fritaget.

Reglerne gælder som udgangspunkt til slutningen af juli.

Der bliver dog ikke tale om, at man skal vise coronapas for at få lov til at benytte offentlige transportmidler, fordi myndighederne har tillid til, at befolkningen følger reglerne.

Derudover må ikke-vaccinerede heller ikke besøge værtshuse, restauranter og sportsfaciliteter.

Ifølge Sermitsiaq.AG er 18.915 personer i Grønland ud af befolkning på cirka 56.000 færdigvaccineret.