Over 100.000 kvinder i hovedstadsområdet kommer til at vente længere end planlangt på at få foretaget en screening for brystkræft.

Det skriver Berlingske.

Raske kvinder mellem 50 og 69 år skal hvert andet år indkaldes til en screening, der skal vise, om de er ved at udvikle brystkræft.

Men Region Hovedstaden oplyser til avisen, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse.

Og det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

- Vi ved, at tid spiller en afgørende rolle for kvindernes overlevelseschancer, når det kommer til kræft, og screeningsprogrammet bidrager også til at finde nogle mere alvorlige kræftknuder på et tidligere tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at kvinderne bliver undersøgt til tiden, siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til Berlingske.

Mangel på personale

Region Hovedstaden forklarer over for avisen, at man er ramt af en akut mangel på blandt andet mammaradiologer, som er de læger, der både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

Derfor har regionen valgt at nedprioritere screeningsprogrammet og i stedet fokusere på patienter, der har symptomer på brystkræft og derfor skal have en grundigere undersøgelse.

- Det er overhovedet ikke noget, jeg er glad for. Men jeg synes, det er det rette valg at prioritere de kvinder, hvor der er en konkret mistanke om kræft i stedet for screeninger af dem, der i udgangspunktet er raske, siger formanden for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), til TV 2.

Regionen har før sendt patienter til Region Nordjylland og sideløbende forsøgt at etablere et samarbejde med hospitaler i Skåne i Sverige. Men der er mangel på mammaradiologer i hele Europa, og begge steder er nu så pressede, at de må melde pas.

Mange patienter aflyste deres screeningstider, da coronapandemien var på sit højeste, og det har skabt en pukkel, der ikke kun rammer Region Hovedstaden.

Regionen har allerede sendt jobopslag ud i hele Europa for at lokke mammaradiologer til hovedstadsområdet. Og mens de venter, knokler de, for at forsinkelserne ikke skal vokse og ramme endnu flere kvinder.

- Vores medarbejdere arbejder over, vi sender patienter til privathospitaler, og vi har snore ude til andre regioner og endda udlandet for at se, om de kan aftage nogle af vores patienter. Vi gør alt, hvad vi kan, siger Christoffer Buster Reinhardt til TV 2.

Derudover er der købt et kunstigt intelligenssystem, der skal aflaste mammaradiologerne.

Ret til erstatning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har valgt at nedsætte en politisk taskforce, som skal gøre noget ved problemet.

Region Hovedstaden har samtidig forsøgt at løse problemet ved at sende kvinder til Region Nordjylland og Skåne for at blive undersøgt tidligere.

I mellemtiden opfordrer regionen kvinder, der har symptomer på brystkræft, til at kontakte deres egen læge, så de kan blive henvist til klinisk mammografi uden om det nationale screeningsprogram. Ellers kan de komme til at vente op til to år og seks måneder på undersøgelsen.

Det er tre måneder længere, end hvad Sundhedslovens paragraf 85 tillader. Det betyder, at de ventende kvinder, der får udsat deres screening, vil have ret til erstatning, hvis de senere får konstateret brystkræft.

Coronavaccinen fra Johnson & Johnson lader til at være mindre effektiv mod Delta-varianten end den oprindelige variant af coronavirusset.

Det viser et nyt studie, der er blevet offentliggjort tirsdag, ifølge The New York Times.

Studiet er et resultat af forsøg med blodprøver i et laboratorie og skal derfor tages med forbehold, da det muligvis ikke afspejler vaccinens ydeevne i den virkelige verden.

Men konklusionerne fra studiet taler for, at de 13 millioner, der har fået en vaccine fra Johnson & Johnson, muligvis skal have to doser.

J&J-vaccinen kræver i modsætning til andre vacciner mod coronavirus kun ét stik for, at man er fuldt vaccineret.

- Det budskab, vi vil frem med, er ikke, at folk ikke skal lade sig vaccinere med Johnson & Johnsons vaccine. Men vi håber, at det fremover vil blive overvejet at få et andet stik med vaccinen eller den fra enten Pfizer eller Moderna, siger virolog Nathaniel Landau.

Han er leder af undersøgelsen, der er blevet udført på New York Universitys Grossman School of Medicine.

Resultaterne af studiet er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift eller blevet fagfællebedømt. Ved en fagfællebedømmelse gennemgår uvildige forskere resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

I maj trak Sundhedsstyrelsen i Danmark vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccineplanen.

Det skete efter meldinger om, at den i sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Det er dog stadig muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem tilvalgsordningen.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er 46.386 personer i Danmark færdigvaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson.

/ritzau/

Den voldtægtsdømte filmskaber Harvey Weinstein er blevet udleveret til Californien, hvor han skal stilles for retten for flere overgreb.

Det oplyser en talsmand for fængselsmyndighederne i New York tirsdag.

Harvey Weinstein afsoner i øjeblikket en 23 år lang fængselsstraf i USA efter at være blevet dømt sidste år for voldtægt og seksuelle overgreb.

I juni gav en domstol i New York grønt lys til at udlevere Harvey Weinstein til Californien. Tirsdag er Weinstein så blevet hentet i fængslet for at blive sendt til den anden side af landet.

Hans advokater har forsøgt at modsætte sig udleveringen og henvist til den 69-årige filmskabers helbred.

- Vi er skuffede, men vi forventede, at det (udleveringen, red.) ville ske på et eller andet tidspunkt, siger Harvey Weinsteins talsmand, Juda Engelmayer.

- Vi kæmper for, at Harvey kan modtage sin nødvendige medicinske behandling, og selvfølgelig skal han behandles ordentligt, siger han videre.

Beskyldt for over 100 overgreb

I Californien er Harvey Weinstein anklaget for voldtægt og overgreb mod fem kvinder mellem 2004 og 2013.

Hvis han bliver dømt for det, han er anklaget for i Los Angeles, risikerer han at få en fængselsstraf på i alt 140 år.

Harvey Weinstein har tidligere afvist alle anklagerne og sagt, at hvad der skete mellem ham og kvinderne, der beskylder ham, skete med samtykke.

I alt har omkring 100 kvinder beskyldt Harvey Weinstein for forskellige former for seksuelle overgreb - heriblandt voldtægt - over flere årtier. Afsløringerne af disse overgreb var i 2017 med til at kickstarte MeToo-bevægelsen i USA.

Harvey Weinstein er medstifter af Miramax, der er et film- og tv-selskab, hvis film inkluderer titler som "Shakespeare in Love" og "Pulp Fiction."

Efter anklagerne og dommen er han ikke længere en del af Miramax.

En 13-årig dreng fra Taastrup var med til at redde en 83-årig kvinde, da hun var ved at drukne ud for Marielyst Strand på Falster.

Kvinden svømmede dårligt, og kom flere gange under vand. Heldigvis lå den 13-årige på et paddleboard i nærheden, og han fik reddet hende på land. Her gav han sammen med andre badegæster livreddende førstehjælp.

Velkommen til dagens overblik.

Bezos fede (rum)ferie

Amazon-stifteren Jeff Bezos fik mandag opfyldt sin livslange drøm om at rejse ud i rummet. Det skete, da han i sin egen rumraket, der er produceret af hans eget selskab, rumvirksomheden Blue Origin, havde en cirka ti minutters flyvetur i rumkapslen New Shepard.

Opsendelsen fandt sted klokken 15 dansk tid fra Texas, og med ombord var blandt andet multimilliardærens bror, Mark Bezos. Derudover havde han også 18-årige Oliver Daemen og 82-årige Wally Funk med. Det var henholdsvis den yngste og ældste person nogensinde til at begive sig ud i rummet.

Wally Funk var en del af Mercury 13, som var de første kvinder til at blive trænet i at flyve ud i rummet. Det var i 1960-1961. Dermed har hun ventet næsten seks årtier på at komme ud i rummet.

Drama i Downing Street

Siden Dominic Cummings, der var Boris Johnsons toprådgiver, blev fyret, har han været en yderst vedholdende kritiker af den britiske premierminister.

Således fortæller han i sit første længere interview, at Boris Johnson i efteråret nægtede at stramme coronarestriktionerne i Storbritannien, fordi han mente, at det primært var ældre mennesker over 80 år, som døde af covid-19.

Derudover hævder Cummings, at han i en tid, hvor der var flere smittede i Downing Street 10, måtte overtale en insisterende premierminister til ikke at besøge den nu 95-årige dronning Elisabeth.

En talsperson fra regeringen afviser beskyldningerne, mens oppositionspartiet Labour mener, at påstandene understreger et behov for en offentlig undersøgelse.

Abort til polske kvinder

Det skabte røre i store dele af verden og førte til talrige demonstrationer, da Polen tidligere i år strammede den i forvejen restriktive abortlovgivning.

Og det har fået Enhedslisten og Radikale Venstre til at foreslå en model, hvor der de næste fem år sættes i alt 20 millioner kroner af, som skal facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark.

Forslaget får støtte fra blå blok, hvor det tidligere regeringsparti Venstre ser det som en ”del af en frihedskamp”, og derfor gerne vil være med til at markere, at fri abort er en vigtig rettighed.

Stenkast i Sverige

Én gang er for mange, men det er efterhånden ved at være mange gange, vi her i dagens overblik har kunne skrive, at danske biler er blevet angrebet med stenkast i Sverige. Men nu er det sket igen.

Svensk politi modtog mandag aften yderligere to anmeldelser om stenangreb. Her blev to danske biler er blevet ramt af stenkast i forruden. Dermed er det samlede antal anmeldelser om stenangreb nu oppe på 110.

De fleste af sagerne har fundet sted på E65, som ofte bruges af danskere, der skal til Rønne via færge fra Ystad. Et tilfælde er sket på motorvej E6, der også ligger i det sydlige Sverige, mens et af mandagens angreb skete på hovedvej 11 nær Sjöbo.

Opgør med bikini-krav

De danske strandhåndbolddamer er netop vendt hjem fra EM i Bulgarien med et sæt sølvmedaljer om halsen. Det er dog ikke den bedrift, der har trukket overskrifter siden. I stedet er det tøjet, som landsholdene er tvunget til at bære under kampene.

For reglerne, der bliver kaldt både sexistiske og antikverede, er ikke ens for mænd og kvinder. Mens damernes underdel maksimalt må være ti centimeter brede i siderne, skal mændene sørge for, at deres shorts ikke er længere end ti centimeter fra deres knæ.

Debatten er for alvor blusset op, efter at det norske landshold fik en bøde for at spille i tights frem for bikiniunderdelen. Efterfølgende har det norske håndboldforbund, der fik bøden, været ude og bifalde regelbruddet.

Dansk Håndboldforbund håber nu, at de sammen med Sverige, Norge og Frankrig kan få ændret reglerne.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det går den rigtige vej i kampen mod pandemien. I hvert fald er kontakttallet i denne uge beregnet til 1,1. Det betyder, at pandemien fortsat er i vækst herhjemme, men tallet er samtidigt faldet fra 1,3 i sidste uge.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Sundhedsstyrelsens udmelding om, at andet vaccinestik med Pfizer nu kan fremrykkes, fik i weekenden regionernes bookingtelefoner til at gløde.

Det skyldes, at man først skal afbestille sin eksisterende tid for at booke en ny – men mange bliver mødt med beskeden "Din rekvisition er udløbet".

Det betyder, at de skal ringe til regionerne for at få hjælp.

Problemet er bare, at bookingtelefonerne har for travlt, og det efterlader folk i lange telefonkøer og uden nogen vaccinetid.

"Din rekvisition er udløbet"

Systemet på vacciner.dk er sat op til de oprindelige vaccineintervaller, men da det nu er forkortet for Pfizer-vaccinen, skaber det problemer.

Mandag oplyste Region Nordjylland, der står for hjemmesiden vacciner.dk, til TV 2, at den i øjeblikket arbejder på en ny knap, der skal være med til at løse det.

Knappen skal gøre det muligt at ændre sin vaccinetid uden først at afbestille den. Funktionen vil dog først være klar i midten af august, og det løser ikke problemet nu og her for de danskere, der nu står uden tid til vaccinestik nummer to.

En af dem er Lasse Lyhne. Efter fredagens anbefaling forsøgte han i weekenden at fremrykke sit andet vaccinestik.

Han har allerede modtaget første stik med Pfizer, men på grund af sommerferieplanerne ville det passe ham godt at rykke sit andet stik frem i tiden. Derfor gik han på vacciner.dk for at aflyse og ombooke:

- Det blev understreget fra regionen, at man ikke skulle være nervøs for, om man kunne få en ny tid, når først man har aflyst, siger han til TV 2.

Alligevel blev Lasse Lyhne mødt med beskeden "Din rekvisition er desværre udløbet", og han måtte kontakte Region Hovedstaden for at få en ny tid manuelt. Men det skulle vise sig at blive en omstændig opgave.

I tre dage har han nu forsøgt at komme igennem hos regionens bookingtelefon, men han kan ikke komme igennem i øjeblikket, fortæller han.

- Jeg sidder ikke engang i kø. Jeg lytter bare til nogle standardbeskeder, og så bliver der lagt på, fordi der er for travlt.

Jeg var faktisk virkelig bekymret

Clara Billekop Knudsen Sov ikke hele natten

Nogenlunde det samme skete for Clara Billekop Knudsen.

Fredag aften gik hun også ind på vacciner.dk for at afbestille sin vaccinetid og booke en tidligere. Men hun fik samme besked af hjemmesiden som Lasse Lyhne.

Da hun endelig kom igennem til Region Hovedstaden i telefonen, forklarede de, at det skyldes, at det oprindelige interval på fem uger mellem de to stik var overskredet. For Clara Billekop Knudsen var der netop gået fem uger og én dag.

- Jeg er en af dem, der rigtig gerne vil have færdiggjort min vaccine, så jeg var faktisk virkelig bekymret og sov næsten ikke hele natten, siger hun.

Clara Billekop Knudsen valgte derfor at gå uden om den region, hun bor i og lykkedes i stedet med at bestille en ny tid i naboregionen Sjælland.

Clara Billekop Knudsen og Lasse Lyhne er ikke alene med kritikken. Også på hjemmesiden Trustpilot får vaccinebookingen hård medfart.

"Amatører", "advarsel" og "aflys ALDRIG" står der blandt andet fra flere forskellige brugere, der er utilfredse efter at have forsøgt sig med at ombooke til en tidligere vaccinetid.

Travlt på telefonerne

Både Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark bekræfter over for TV 2, at der nationalt er lange køer og ekstraordinær travlhed ved telefonen i øjeblikket.

I Region Hovedstaden er det dagligt op til 1500 mennesker, der forsøger at komme igennem til bookingen.

Fra regionerne lyder det, at problemet formentlig først vil løse sig, når de danskere, der har det oprindelige vaccineinterval på fire uger, er færdigvaccinerede. Det er nemlig ikke muligt at ændre systemet, så det kan godkende det nye interval.

I stedet vil man forsøge at opjustere personalet ved telefonlinjerne, så det kan lade sig gøre at følge efterspørgslen, lyder det.

Lige knap fire millioner danskere har påbegyndt deres vaccine mod coronavirus.

Det skabte røre i store dele af verden og førte til talrige demonstrationer, da Polen tidligere i år strammede den i forvejen restriktive abortlovgivning.

Nu fortæller flere partier til Politiken, at de er villige til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark.

Det er et af de allervarmeste, værdipolitiske, menneskeretlige spørgsmål i Europa

Bjarne Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund

Radikale Venstre og Enhedslisten foreslår en konkret model, hvor der fra 2022 og fire år frem sættes fem millioner kroner af årligt til at sikre, at Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders kan facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark.

Pengene skønnes ifølge Sex & Samfunds generalsekretær, Bjarne Christensen, at kunne hjælpe omkring 165 polske kvinder om året.

- Abortion Without Borders har i høj grad ønsket og opfordret til, at Danmark går ind og hjælper kvinder med at få udført særligt de sene aborter, som nu er blevet forbudt i Polen også, siger generalsekretæren til TV 2.

Venstre giver "principiel opbakning"

De to partier har tidligere foreslået, at man skulle give polske kvinder ret til at komme ind i det danske sundhedsvæsen uden beregning, men det var der ikke opbakning til.

Det nye forslag, hvor der altså sættes et afgrænset beløb af til indsatsen, møder nu støtte fra Venstre.

EU-ordfører Kim Valentin ser det som en "del af en frihedskamp" og vil derfor gerne nikke til de 20 millioner kroner for at være med til at markere, at fri abort er en vigtig rettighed for kvinder, siger han til TV 2.

- Selve udmøntningen af det vil vi gerne støtte op omkring, hvis vi finder den rigtige model, siger han.

Hvordan modellen præcis skal skrues sammen, kan han for nuværende ikke sige. Blandt andet vil det skulle specificeres, om transporten til og fra Danmark skal dækkes, eller om det alene er selve indgrebet, de polske kvinder vil få betalt.

Tæt på forbud siden 1993

Det overvejende katolske Polen har haft en restriktiv abortlovgivning siden kommunismens fald, og fra 1993 har det nærmest været forbudt.

Stort set alle aborter i landet de seneste 30 år er således udført på grund af alvorlige misdannelser. En undtagelse, der i dag ophævet. Dermed kan kvinder i dag kun få abort efter voldtægt eller incest, eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvinden.

Polske Kasia Arndt, som har arbejdet og boet i Danmark i tre år, fortæller, hvordan den stramme abortlovgivning har "ekstreme konsekvenser". Derfor har hun været med til at arrangere demonstrationer i Danmark mod selvsamme.

Det vil være en kæmpe hjælp, men vi opfatter det som midlertidige løsninger

Kasia Arndt

Hun er selv fra en lille by og kender til kvinder, der har forsøgt at abortere ved at drikke store mængder alkohol og ryge cigaretter. En af dem har i dag født et sygt barn, som hun kæmper med at tage vare på, fortæller hun til TV 2.

- Myndighederne har stærke holdninger om barnet, så længe det er i morens mave, men de er ligeglade, så snart barnet er født.

Desperate abortforsøg

En af de oplevelser, der særligt har sat sig i Kasia Arndt, var, da hun så en kvinde, som fik en veninde til at kaste en medicinbold (flere kilo tung bold brugt som fitnessredskab, red.) ind mod sin gravide mave i håb om, at det ville få hende til at abortere.

Er det realistisk at tro, at polske kvinder vil rejse hele vejen til Danmark for at få en gratis abort?

- Jeg er ret sikker på, at Danmark ikke vil være et første valg, fordi det ligger langt væk, men det vigtigste er, at kvinderne får muligheden.

Skal det forstås sådan, at en dansk håndsrækning mere ville være et politiske statement end en reel løsning på problemet?

- Det vil være en kæmpe hjælp. Men vi opfatter det som midlertidige løsninger, der vil hjælpe kvinder i den situation lige nu. Målet er en permanent løsning indenfor Polens grænser. Vi vil have fri abort, siger Kasia Arndt.

Danske skattekroner skal gå til danskere

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at spørge, hvordan regeringen forholder sig til forslaget om at sætte 20 millioner kroner af til at hjælpe de polske kvinder, men det har ikke været muligt.

Det er derfor ikke afklaret, om der kan danne sig et politisk flertal for forslaget eller ej.

Jeg har svært ved at se, at det skal være et dansk problem

Niels Flemming Hansen (K)

Sikkert er det dog, at hverken Det Konservative Folkeparti eller Dansk Folkeparti er tilhængere at give danske skattekroner til polske kvinder.

- Det er sådan set lige meget, om det er hjælp til aborter eller andet. Vi har et sundhedsvæsen, der skriger på hjælp, og sygeplejersker der strejker, og så er der partier, der vil hjælpe andre landes borgere i stedet. Det, synes jeg, er forkert, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Den konservative ordfører Niels Flemming Hansen indleder med at sige, at ofre for voldtægt og andre seksuelle forbrydelser selvfølgelig skal kunne få en abort, hvilket er noget af det eneste, den polske lovgivning fortsat tillader.

- Men jeg har svært ved at se, at det skal være et dansk problem, hvis der er tale om, at to mennesker bare har haft ubeskyttet sex og været ”uheldige”, siger Niels Flemming Hansen (K).

En værdipolitisk kampplads

Hos Sex & Samfund erkender generaldirektør Bjarne Christensen, at der ligger en vis grad af symbolpolitik i ønsket om at tilbyde polske kvinder gratis aborter i Danmark.

Men det er nødvendigt, siger han, for "abort er nu blevet en kampplads":

- Det her er et af de allervarmeste, værdipolitiske, menneskeretslige spørgsmål i Europa lige nu. Lovgivningen er strammet så meget, at kvinder skal gennemføre graviditeten, selv hvis fostret ikke er i stand til at overleve. Det er fuldstændig umenneskeligt, siger Bjarne Christensen og tilføjer:

- Det her initiativ skal være med til at støtte de kvinder, der virkelig kommer i kæmpe problemer, og så skal det selvfølgelig også være et politisk signal, hvor man går op imod den meget restriktive, konservative værdipolitik, der nu føres fra Polens side.

Den seneste stramning af Polens abortlovgivning trådte i kraft 27. januar i år.

Dronning Margrethes besøg i Grønland, som skulle have fundet sted fra 24. juli til 5. august, udsættes som følge af coronasituationen i landet.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Hvornår, besøget udsættes til, fremgår ikke.

Det er formanden for Grønlands landsstyre, Múte B. Egede, der under henvisning til smittesituationen har anmodet om, at dronningens besøg udsættes.

- Dronningen har udtrykt forståelse for, at det har været nødvendigt at udsætte besøget i Grønland, men ser frem til, at det kan gennemføres på et senere tidspunkt, hedder det i pressemeddelelsen.

Grønland ramt af flere smitteudbrud

Grønland har inden for den seneste uge været ramt af flere smitteudbrud. Det har medført flere restriktioner i landet, som ellers i store træk er gået igennem pandemien med få smittetilfælde.

Som følge af coronasituationen er det fra tirsdag udelukkende personer, som har fået mindst et vaccinestik, der må benytte offentlig transport i Grønland.

Det fortalte landsstyreformand Múte B. Egede på et pressemøde mandag. Der er 29 aktivt smittede i Grønland. Smitteantallet har ikke været højere i Grønland under coronapandemien.

Der er et forsamlingsforbud på 20 personer i Grønland. Det gælder som udgangspunkt frem til udgangen af juli.

Måtte flyve til Færøerne

Dronning Margrethe har de seneste dage været på officielt besøg på Færøerne, før hun vendte retur til Amalienborg mandag.

Hun ankom mod sædvanen med fly til Færøerne, fordi kongeskibet Dannebrog, som hun efter planen skulle have rejst med, havde motorproblemer.

Det stod på forhånd klart, at skibet heller ikke ville blive klar til at sejle dronningen til Grønland.

Dannebrog tjener som officiel og privat residens for dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.