Det var en almindelig dag i parken, da Mette Grann Lemckes toårige søn, Albert, løb rundt på græsset omkring deres tæppe og legede.

Ud af øjenkrogen nåede Mette Grann Lemcke netop at se, at sønnen løb over noget, der lignede en jordbunke, før der lød et skrig fra sønnen.

- I næste sekund kan jeg se, at han tager sig til fødderne, knækker sammen og bare skriger, som jeg aldrig har hørt ham skrige før, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

Da hun kom over til sin søn, kunne hun se, at han havde trådt på en bunke kul, som nogle havde forsøgt at gemme under en bunke jord.

Mette Grann Lemcke og hendes kæreste begyndte at hælde vand på Alberts fødder som det første. Der kunne de se, at huden allerede var begyndt at falde af, og her gik det op for dem, at det var alvorligt.

De løb til den nærmeste café for at få en spand med koldt vand til Alberts fødder, og derefter kørte de til Hvidovre Hospital. Albert blev flyttet videre til Rigshospitalet, hvor han var indlagt i en uge.

Oven på ulykken opfordrer Mette Grann Lemcke til, at man sørger for at slukke sin grill eller sit bål helt, inden man forlader det, så andre børn ikke skal opleve det samme som Albert.

Forbrændinger hver sommer

Der findes ikke et konkret tal på, hvor mange børn og voksne der ligesom Albert bliver forbrændt på efterladte engangsgrille eller bål, men ifølge overlæge på Rigshospitalets brandsårsafdeling Jennifer Drejøe er det noget, der sker hver sommer.

Hun forklarer, at bålpladser og især engangsgrill kan være farlige, også efter man har fjernet dem.

- Selvom man har fjernet dem, kan græs og især sand være enormt varmt bagefter, og så løber børnene ned i det med bare tæer og får forbrændinger, lyder det.

Jennifer Drejøe forklarer samtidig, at andengradsforbrændinger, som Albert fik, er alvorlige og kræver behandling. Ofte vil huden hele sig selv over tid, men det kan i nogle tilfælde kræve hudtransplantationer, hvis det er dybe andengradsforbrændinger.

Det vigtigste, man først skal gøre, er, som Mette Grann Lemcke gjorde, at hælde vand på forbrændingen. Men det må ikke være for koldt, lyder det.

- Det giver ikke mening at bruge isvand. Man risikerer at blive nedkølet, hvis det er flere steder på kroppen, man er forbrændt, så bare tempereret vand er fint, forklarer hun.

Kommer med opfordring

Det er nu mere end 14 dage siden, at Albert brændte sine fødder. Han er i dag i bedring og kan stå op, og torsdag skal lægerne se, hvordan det går med helingen.

For Mette Grann Lemcke har det været et stort chok, at hendes søn kunne blive forbrændt ved at løbe rundt på en græsplæne midt i en park.

Hun kommer derfor med en opfordring og tre klare råd til andre:

Man skal ikke lave bål eller grille i parker, hvor det ikke er tiltænkt. Der er områder i parker, hvor det er tiltænkt, og det er dér, man skal tænde ild. Man skal altid slukke sit bål med vand, inden man forlader det. Man skal for guds skyld ikke forsøge at dække det til med jord eller sand, fordi det gør, at vi andre ikke kan afkode, at det er et bål eller en grill.

Se interviewet med Mette Grann Lemcke og Jennifer Drejøe i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor gravide kan ånde lettet op, nogle svømmere har fået en mavepuster, og næsten fire millioner danskere har fået mindst ét vaccinestik i overarmen.

Vi lægger ud med historien bag overblikkets overskrift.

Gravide og ammende kan blive vaccineret

I dag meldte Sundhedsstyrelsen nemlig ud, at de anbefaler de omtrent 100.000 gravide og ammende kvinder, der findes i Danmark, at blive vaccineret mod covid-19. Udmeldingen kommer i kølvandet på længere tids debat og medieopmærksomhed rettet mod emnet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens chef Søren Brostrøm - der selv har en fortid som fødselslæge - skyldes det, at styrelsen nu har så sikker data, at den trygt kan anbefale vaccinen.

- Som den myndighed i Danmark, der har ansvaret, skylder vi de gravide det, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Og nogen står allerede klar med overarmen

Allerede onsdag aften står i hvert fald én gravid kvinde, Nina Bonde, klar til at lægge overarm til første vaccineskud. Hun har gennem længere tid plæderet for, at gravide og ammende skulle have tilbudt vaccinen, og hun lægger ikke skjul på, at hun er lettet.

- Det er ekstremt vigtigt. Nu kan jeg beskytte mig selv og mit barn, siger Nina Bonde til TV 2.

Sundhedsstyrelsen betragter gravide som værende i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. TV 2 har tidligere fortalt, hvordan Nina Bonde overvejede at snyde sig til en vaccine, mens en anden gravid kvinde rent faktisk gjorde det.

Alt imens gravide og ammende kan ånde lettet op, har en gruppe på tre kvinder fået en gedigen mavepuster.

Svømmere skulle til OL - indtil de ikke skulle det alligevel

Tre svømmekvinder, som skulle udgøre det danske OL-hold i disciplinen 4x200 meter-holdkap, kommer nemlig ikke til Tokyo - selvom Dansk Svømmeunion havde forsikret dem om, at de var sikret en plads. Det sker, fordi holdet ikke har sat de nødvendige tider til internationale stævner. Tider, som de havde fået at vide, ikke var nødvendige.

- Vi er både vrede og frustrerede over situationen. Men mest af alt er vi virkelig kede af den måde, vi er blevet behandlet på, fordi vi mener, at situationen kunne have været undgået, skriver de tre svømmere til TV 2 SPORT.

Hos Dansk Svømmeunion forstår man frustrationen, men siger at miseren skyldes covid-19-pandemien, samt dårlig kommunikation fra FINAs (Svømmeforbundets Verdensorganisation, red.) side. Uanset hvor aben ender, forstår enhver, der engang har haft en ambition i sit liv, vel skuffelsen.

100.000 kræftscreeninger udsat

I Region Hovedstaden er manglen på læger akut i en sådan grad, at regionen har følt sig nødsaget til at udskyde over 100.000 screeninger for brystkræft.

Screeningerne bliver rutinemæssigt tilbudt raske kvinder mellem 50 og 69 år og har til formål at opdage cancerknuder i brystet i et tidligt stadie. Derfor kan udskydelserne potentielt få ganske alvorlige konsekvenser, lyder det.

- Vi ved, at tid spiller en afgørende rolle for kvindernes overlevelseschancer, når det kommer til kræft, og screeningsprogrammet bidrager også til at finde nogle mere alvorlige kræftknuder på et tidligere tidspunkt, siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til Berlingske, der har breaket historien.

Fem nye sportsgrene til OL

Efter to mavepusterhistorier kan vi heldigvis slutte af med en mere munter OL-historie, hvor deltagerne - 7, 9, 13 - får lov til at konkurrere, som de er blevet stillet det i udsigt.

Mens mange sportsgrene er gengangere på det olympiske program, er der i år kommet fem nye sportsgrene til. Når OL officielt sparkes i gang med fredagens åbningsceremoni, bliver det med discipliner som skateboarding, klatring, surfing, karate og baseball/softball på programmet.

Kun i førstnævnte sportsgren har vi en dansker med, nemlig den 46-årige OL-debutant og skateboarding-veteran Rune Glifberg. Han har tidligere markeret sig internationalt som vinder af X-Games, og han forsikrer, at skateboarding altid vil være "beskidt".

***

Her på TV 2 holder vi os dog rene, så vi både spritter af og takker af for i dag.

Tak fordi du læste med - hvad enten du holder ferie eller knokler løs på arbejde.

Fire amerikanske selskaber i medicinalbranchen skal betale sammenlagt 26 milliarder dollar - svarende til 164 milliarder kroner - for deres rolle i en omfattende og dødelig krise med opioider i USA.

Det er resultatet af et forlig, der har været over to år undervejs. Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

De tre største distributører af medicin i USA, McKesson, Cardinal Health og AmerisourceBergen, skal betale 21 af de 26 milliarder dollar.

Det resterende beløb skal betales af medicinalproducenten Johnson & Johnson, der vurderes at have et mindre medansvar for krisen.

De fire selskaber har flere gange nægtet at have gjort noget galt.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) mistede næsten 500.000 mennesker livet i USA mellem 1999 og 2019 på grund af overdoser med opioider, der er et stærkt smertestillende lægemiddel.

Indien er et af de lande, der har været hårdest ramt af coronapandemien.

Derudover kæmper landet med en alvorlig følgesygdom efter covid-19. Mucormycosis – også kaldet sort svamp – er en aggressiv svampeinfektion, der angriber næsen, øjnene og til tider hjernen.

Flere end 4200 indere er døde af infektionen, mens flere end 45.000 har været smittet med mucormycosis. Det skriver Hindustan Times.

De to værst ramte delstater er Maharashtra og Gujarat, hvor 1785 indere er døde af mucormycosis.

Sundhedsminister Mansukh Mandaviya erkender nu, at myndighederne ikke tog forekomsten af sort svamp alvorligt nok, da anden bølge af coronasmitte ramte Indien hårdt i foråret med flere end 400.000 dagligt smittede.

Ifølge ministeren skyldes det, at Indien ikke har haft mucormycosis på listen over anmeldelsespligtige følgesygdomme af covid-19. Det har ændret sig nu.

Rammer raskmeldte

Sort svamp er kendetegnet ved, at det primært rammer coronapatienter, der enten er i bedring eller allerede er erklæret raske.

Mucormycosis har en overordnet dødelighedsrate på 50 procent, og infektionen kan være forårsaget af binyrebarkhormon (steroider), der bruges i behandlingen af alvorligt syge covid-19-patienter.

Binyrebarkhormon reducerer betændelse i lungerne hos covid-19-patienter, men skader også immunsystemet og hæver blodsukkerniveauet markant hos både diabetikere og ikke-diabetiske covid-19-patienter.

Symptomerne på mucormycosis er stoppet og blødende næse, hævede og ømme øjne, hængende øjenlåg, sløret syn og til sidst tab af syn. Desuden kan der opstå sorte hudplamager omkring næsen.

I visse tilfælde kan patienter kun reddes ved at få fjernet et øje eller deres underkæbe, inden den aggressive svampeinfektion når hjernen.

Den eneste effektive behandling af den alvorlige svampeinfektion er en indsprøjtning, der koster omkring 300 kroner. Indsprøjtningen skal gives hver dag i op til otte uger for at have en effekt. En behandling, de færreste indere har råd til.

Derfor rammes indere

Sort svamp er en sjælden infektion, der ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder rammer 1,7 ud af en million mennesker.

Imidlertid viser et studie, at sort svamp er 70 procent mere udbredt i Indien end i resten af verden. Det er der flere grunde til, mener ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Sygdommen rammer typisk personer med dårligt immunforsvar. Mange indere lider af dårlig ernæring, og hvis de samtidig er svækket af covid-19 og diabetes, er de ekstra udsat, har Lars Østergaard tidligere sagt til TV 2.

Han peger desuden på, at varmen og den høje luftfugtighed i Indien er med til at skabe gode betingelser for en svampeinfektion som mucormycosis.

Lars Østergaard understreger, at mucormycosis er en meget sjælden sygdom i Danmark:

- Det er ikke noget, vi har set i så udtalt grad, at man kan sige, der er en sikker sammenhæng mellem covid-19 og mucormycosis i Danmark.

Flere end 31 millioner indere har været smittet med coronavirus, og 418.000 har mistet livet med covid-19.

Da Sundhedsstyrelsen tirsdag varslede med nye retningslinjer for gravide og ammende, for Nina Bonde ind på vacciner.dk og klikkede sig til en tid allerede onsdag aften.

Omkring 20 andre lande anbefalede allerede vaccination af gravide, men ikke Danmark.

Nu måtte Sundhedsstyrelsen da have kigget mod udlandet og lyttet til opråbene fra blandt andet fødselslægerne, tænkte hun.

Og ganske rigtigt. Onsdag morgen kom så den officielle udmelding om, at gravide og ammende anbefales at blive vaccineret mod covid-19.

- Det er ekstremt vigtigt. Nu kan jeg beskytte mig selv og mit barn, siger Nina Bonde til TV 2.

I øget risiko

Det er velkendt, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten kan øge risikoen for at føde for tidligt.

TV 2 har også tidligere kunnet fortælle, at covid-19 ifølge lægejournalen "sandsynligt" kostede en dansk kvindes spædbarn livet.

Sønnen var ikke smittet med coronavirus, men det var moderkagen derimod, og på baggrund af obduktionen bekræftede lægerne, at iltmangel var årsagen til sønnens død.

Både for hendes eget bedste og for barnet i maven har Nina Bonde da også levet et liv, som om landet stadig var fuldt nedlukket.

Det betyder, at jeg kan kramme igen

Nina Bonde

Hun har konstant afvejet, om møder med familie og venner og undersøgelser i forbindelse med hendes graviditet virkelig var nødvendige.

Glæder sig til kram

De gange, Nina Bonde har valgt at begive sig ud, er det foregået med afstand, håndsprit og mundbind, selvom særligt sidstnævnte så småt er helt udfaset for resten af befolkningen.

Nina Bonde lægger derfor ikke skjul på, at dagens udmelding kommer som en enorm lettelse for hende.

- Det betyder, at jeg kan kramme igen, siger hun, bryder ud i et bredt smil og tilføjer:

- Nu kan jeg tillade mig at få en lidt større social boble, og jeg kan genvinde lidt af min livskvalitet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler specifikt vaccinen til gravide i 2. og 3. trimester. Ud fra et forsigtighedsprincip skal gravide i 1. trimester vente eller forbi egen læge, før de kan få deres første skud.

Anbefalingerne bliver nu lavet om, så gravide og ammende tilbydes vaccine mod covid-19.

Det skriver Sundhedsstyrelsen til i en pressemeddelelse.

Ændringen sker efter ugers kritik af, at Danmark ikke ligesom adskillige omkringliggende lande har godkendt vacciner til gravide og ammende som til resten af befolkningen. Her er blandt andet Sverige, Island og Finland kommet danskerne langt i forkøbet.

- Med baggrund i faglig viden om vaccinernes effekt og sikkerhed kan vi nu give et trygt tilbud til de mange kvinder, der har været kede af ikke at kunne blive vaccineret, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og tilføjer:

- Som fødselslæge ved jeg, hvor vigtigt det er, at de gravide kan føle sig trygge i deres graviditet.

Høj efterspørgsel på nye regler

Flere gravide har tidligere fortalt, hvordan de har følt sig umyndiggjort, fordi myndighederne hidtil ikke har ladet det være op til den enkelte at afgøre, hvorvidt man ønskede vaccinen eller ej.

Samtidig har det fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, lydt, at fordelene ved vaccination af gravide og ammende for længst har overgået ulemperne.

Der findes også eksempler på, at kvinder har løjet om deres graviditet for at snyde sig til en vaccine.

En af dem er Isabel Arnold, som fik sit første stik, da hun var gravid i 13. uge.

Hun fortalte for en god uge siden TV 2, at hun var allerede gjorde sig overvejelser om, hvordan hun ville få stik nummer to trods den til den tid større babybule.

Alle kan få vaccinen

Det bliver dog ikke nødvendigt for Isabel Arnold at lyve igen, nu hvor retningslinjerne laves om.

De nye retningslinjer giver nemlig gravide i alle tre trimestre mulighed for at få en vaccine.

Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip, at man venter, indtil man er i 2. eller 3. trimester.

Det er ikke ensbetydende med, at gravide i 1. trimester er udelukket. De skal blot have en aftale med egen læge, før de kan få et stik.

Har Danmark været fodslæbende?

Men hvorfor kommer de nye retningslinjer først nu, når lande omkring os for længst har tilbudt vacciner til gravide?

Det er spritnye data

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Det skyldes ifølge Søren Brostrøm, at styrelsen ikke alene har ønsket at gøre det muligt for gravide at tilvælge vaccinen. De ville være helt sikre på, at de reelt kunne anbefale den, før de ville træffe nogen beslutning.

- Som den myndighed i Danmark, der har ansvaret, skylder vi de gravide det, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Den danske diskussionen om, hvorvidt anbefalingerne skulle ændres, har stået på i et par måneder, fortæller han. Alt imens har de indsamlet den data, der løbende er kommet fra udlandet.

- Noget af den data, vi har taget med, er fra Israel, og det blev publiceret så sent som i forrige uge. Så det er spritnye data, vi kigger på.

Kan bestille tid med det samme

Op mod 100.000 kvinder i Danmark er ifølge Sundhedsstyrelsen i skrivende stund gravide, og vaccination af den gruppe vil derfor bidrage til en endnu stærkere immunitet i Danmark, siger Søren Brostrøm.

Gravide såvel som ammende kan nu bestille en tid til vaccination på www.vacciner.dk.

Hvis ikke man ønsker det, vil tilbuddet om vaccine stadig være gældende, når du ikke længere er gravid eller ammende, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Har du planer om at blive gravid, anbefales det, at du tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Antallet af lønmodtagere i Danmark har nået sit højeste niveau i mere end ti år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Tallene i opgørelse er korrigeret for normale sæsonudsving.

Ifølge opgørelsen er antallet af lønmodtagere fra april til maj steget med 35.000 til 2.822.000 personer.

Det er den største månedlige stigning og det højeste antal lønmodtagere siden 2008, hvor Danmarks Statistik begyndte at bruge den nuværende metode til at opgøre antallet af lønmodtagere.

Udviklingen kommer i forlængelse af, at store dele af samfundets aktiviteter er blevet genoptaget efter vinterens nedlukning. Det har øget efterspørgslen efter ledige hænder og sendt flere i arbejde.

Derudover er tallet trukket godt op af flere ansatte inden for sundhedsvæsenet, hvor et stort antal personer har arbejdet med test, smitteopsporing og vaccineudrulning.

Beskæftigelsens bagside

Selvom Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er glædeligt overrasket over, at beskæftigelsen steg med 35.000 i maj forventer han ikke, at antallet af personer i arbejde er færdigt med at stige.

- Vi skal ikke forvente at der kommer 35.000 ekstra i beskæftigelse hver måned, for det kommer simpelthen ikke til at ske. Men der kommer fremgang, for vi taler stadigvæk om en økonomi, der er på vej frem, siger Jeppe Juul Borre til TV 2.

Alligevel bringer den nye rekordbeskæftigelse ikke kun ubetinget glæde. For virksomhederne gør det nemlig opgaven med at finde ny arbejdskraft mere besværlig.

- I byggeerhvervet melder hver tredje virksomhed i dag om mangel på arbejdskraft. For et år siden var det hver tiende. I servicefagene er det i dag hver fjerde virksomhed, der melder om mangel på arbejdskraft. For et år siden var det hver tyvende, siger cheføkonomen.