Det seneste døgn er 1030 personer bekræftet smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med to til 55. Der er et nyt dødsfald. Af de 55 indlagte ligger ni i respirator.

De smittede er fundet på baggrund af 120.958 PCR-prøver. Med de 1030 bekræftede tilfælde giver det en positivprocent på 0,85.

- Det gode er, at det ikke er steget yderligere, siger Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet.

- Frygten var, at fejringerne af europamesterskaberne i fodbold ville medføre en kraftigere stigning, siger han og fortæller, at den stigning, man har set den seneste tid, med stor sandsynlighed skyldes de mange fester, der var, da Danmark spillede EM.

Det er fjerde dag i denne uge, at smittetallet er over 1000. Onsdag var smittetallet 1202, hvilket var det højeste siden 21. maj.

Thorkild Sørensen mener, at vi har set toppen af den smittestigning, der er kommet efter europamesterskaberne i fodbold.

- Det er ikke en voldsom stigning i antallet af indlagte, siger Thorkild Sørensen, der understreger, at man ikke bør bekymre sig om antallet af indlagte, når det er på dette niveau.

Han mener, at sommeren kommer til at holde smittetallene nede.

- Sommerens virkning med at være udenfor formår nok at holde epidemien i ave resten af sommeren, siger han.

2.594.684 borgere - svarende til 44,3 procent af befolkningen - er færdigvaccineret mod covid-19. Og 3.878.299 danskere - svarende til 66,3 procent - har påbegyndt vaccination.

Der er taget 174.963 lyntest det seneste døgn. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Fredag lød meldingen fra Sundhedsstyrelsen, at andet stik med Pfizer-vaccinen mod covid-19 nu kan fremrykkes, så danskerne kan få det allerede tre uger efter første stik.

Og det har fået telefonerne til at gløde hos regionernes bookingsystemer.

- Bookingtelefonen havde meget travlt og lange ventetider i går (fredag, red.), og det var ikke kun i hovedstaden, men i hele landet, siger Helene Døssing, vicedirektør og vaccineansvarlig i Region Hovedstaden, til TV 2.

Og selvom det er godt, at danskerne benytter sig af muligheden for at blive færdigvaccineret før tid, har Helene Døssing en bøn til særligt de unge: Ombook din tid selv og vær med til at fjerne presset fra vaccinetelefonen.

Oprindeligt var bookingtelefonen skabt til de danskere, der enten ikke har NemID eller ikke er teknisk kyndige.

Men da vi i øjeblikket er kommet til vaccinationsgrupperne med unge under 34 år, lyder opfordringen fra Helene Døssing, at man i stedet benytter sig af hjemmesiden, når man vil ændre eller fremrykke sin tid.

Det kræver dog, at man afbestiller sin nuværende tid først, og det kan ifølge Helene Døssing måske afskrække nogle.

- Men det skal man ikke være bange for, for vi har masser af ledige tider, særligt et par dage frem i tiden, siger hun.

Helene Døssing er ikke i tvivl om, at den ekstraordinære travlhed skyldes udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen. Og selvom den kommer lige midt i danskernes sommerferie, håber hun, at folk vil være fleksible, så vi kan komme hurtigst muligt i mål med vaccinerne:

- Husk, at man kan booke sit andet vaccinestik alle steder i landet, også hvis man er i sommerhus langt fra sin bopæl, siger hun.

At danskerne tager godt imod meldingen fra Sundhedsstyrelsen er gode nyheder. Det mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Jo før, danskerne får andet stik, jo bedre, lyder det fra professoren - særligt med den nye Delta-variant, der truer hele verden i øjeblikket.

- Vi er i et kapløb med tiden, for vi ved, at første stik ikke er nok, når det kommer til at være beskyttet mod Delta-varianten, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Derfor kan man kun opfordre til, at folk følger Sundhedsstyrelsens nye anbefaling og får rykket deres vaccinetider frem. Se at blive vaccineret!

Det er dog ikke muligt at fremrykke sin tid, hvis det er vaccinen fra Moderna, man skal have. Det skyldes, at der fra producentens side er lagt op til, at der går mindst 28 dage mellem første og andet stik.

- Om Moderna i virkeligheden også godt kunne rykkes frem, er der ingen der ved. Men man er nødt til at følge producentens anvisninger, siger Hans Jørn Kolmos.

Han understreger dog, at det ingen betydning vil få for kampen mod coronavirus, at danskerne må vente lidt længere på andet stik med Moderna.

Smitten med coronavirus er stærkt stigende i Storbritannien lige nu. Alligevel ser landet frem imod en fuld genåbning allerede på mandag.

Og det har nu fået statslige rådgivere fra flere store lande som New Zealand, Israel og Italien samt 1200 coronaeksperter op af stolene.

Jeg mener, at strategien om at lade Delta-varianten sprede sig uhæmmet er morderisk

De advarer om, at en ophævelse af restriktionerne i det smitteramte Storbritannien vil være en trussel mod hele verdens sundhed.

- Vi mener, at regeringen udfører et farligt og uetisk eksperiment, og vi opfordrer den til at stoppe planerne om at ophæve restriktionerne, skriver de 1200 forskere blandt andet i et fælles brev, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Én af forskerne, som har skrevet under på brevet, er den amerikanske coronaekspert William Hasseltine. Han er stærkt kritisk overfor den forestående genåbning.

- Jeg mener, at strategien om at lade Delta-varianten sprede sig uhæmmet er morderisk. Man er vidende om, at man gør noget, der vil resultere i tusindvis - hvis ikke titusindvis - af dødsfald, siger han til AFP.

Forskerne frygter især, at en endnu større smittespredning vil give plads til, at vaccine-resistente varianter af coronavirus kan udvikle sig, når virussen spreder sig i en befolkning, som er blevet stukket med en coronavaccine.

Vaccineudrulningen er nemlig allerede i fuld gang i Storbritannien. Ifølge myndighederne har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram som minimum fået tilbudt det første stik mod coronavirus på mandag, hvor den store genåbning er planlagt til.

Samtidig har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, tidligere advaret imod, at regeringer som Storbritanniens dropper deres restriktioner.

Organisationen kalder det en ”farlig antagelse”, at lande, der har vaccineret store dele af befolkningen, nødvendigvis kan kontrollere stigninger i indlæggelser og dødsfald.

Men Storbritanniens premiereminister, Boris Johnson, ser netop det høje antal stik i landet som en anledning til blandt andet at genåbne nattelivet og lade borgerne droppe maske- og afstandskrav.

Det sker på trods af, at der fredag blev registreret 51.870 smittetilfælde med coronavirus i Storbritannien. Et antal, som er det højeste siden 15. januar, hvor vinteren var over unionen og langt færre havde fået et stik.

Samtidig stiger antallet af indlagte på hospitaler og intensivafdelinger. Men hverken det eller eksperternes opråb ser ud til at sætte en stopper for Johnsons restriktionsløse planer.

Den eksploderende smitte kobles for alvor til Delta-variantens fremmarch på de britiske øer, hvor den i sidste uge tegnede sig for 99 procent af smitten ifølge Public Health England.

En udvikling, der også fredag fik det danske Udenrigsministerium til at farve hele Storbritannien - med undtagelse af Wales - rødt i deres rejsevejledning.

Det betyder, at Udenrigsministeriet helt fraråder rejser til landet. Tager man alligevel afsted, vil man ved hjemkomst blandt andet blive mødt med krav om test og isolation.

Mens operationer og behandlinger bliver udskudt i det offentlige sundhedsvæsen som følge af sygeplejerskernes strejke, løber de ansatte på landets privathospitaler lidt hurtigere af samme grund.

Ifølge tal fra de fem regioner er godt 12.500 personer blevet henvist til privathospitaler i løbet af konfliktens første tre uger, ugerne 25, 26 og 27.

Til sammenligning blev der henvist omkring 10.000 patienter om måneden sidste år og omkring 11.000 om måneden i 2019.

Man kan således ikke sige, at alle 12.500 henvisninger skyldes strejken, eller hvor stor en andel, der kan spores til konflikten.

- Da strejken startede, havde jeg egentlig forventet, at vi ville blive lagt ned af det. Sådan har det heldigvis ikke været. Men der er et øget pres alle steder, siger Claus Hovgaard til TV 2.

Han er direktør for Gildhøj Privathospital i Brøndby samt direktør for Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for danske sundhedsvirksomheder.

De tusindvis af henvisninger sker som følge af behandlingsgarantien. Den giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Kan det offentlige sundhedsvæsen ikke leve op til dette, har man ret til at vælge en udredning på et privathospital.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, er det kun ”toppen af isbjerget”, man har set indtil videre i forhold til henvisninger. Fordi konflikten kun har været i gang i fire uger, er det langt fra alle patienter, der endnu har ramt grænsen på 30 dage.

Derudover påpeger han, at Region Syddanmark kun har henvist relativt få patienter til privathospitaler. Det skyldes, at seks ud af syv medarbejdere i den afdeling, der håndterer henvisningerne, er udtaget til strejke.

Dermed sidder der kun én medarbejder tilbage, og da det hverken er tilladt at sætte andre til at udføre strejkeramt arbejde eller at arbejde ekstra for at dække ind for de strejkende kollegaer, ligger antallet af henviste patienter i regionen markant lavere.

- Så vi vil se, at der kommer flere og flere så længe strejken fortsætter. Tallene vil stige markant i de næste uger, siger Kjeld Møller Pedersen til TV 2.

I en mail til TV 2 oplyser Danske Regioner, at udgifterne til det frie sygehusvalg i 2020 beløb sig til godt 700 millioner kroner.

Vi kan godt følge med. Men vi skal også passe på vores personale

Det er dog værd at huske på, at man ikke kan spore alle 12.500 henvisninger i de tre forgangne uger til sygeplejerskestrejken, ligesom der ville komme en regning i den anden ende, hvis ikke man henviste til privathospitalerne.

- Hvis ikke folk blev behandlet på privathospitalerne, så var der en pukkel af behandlinger, der skulle afvikles, når strejken var slut. Det ville blandt andet føre til overtid. Så i virkeligheden vil jeg nok våge at påstå, at det her er omkostningsneutralt sammenlignet med, hvis der kom en pukkel bagefter, siger Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

På privathospitalerne er der dog et helt andet problem: Strejken kommer midt i sommerferien og på ryggen af en coronakrise, der har presset sundhedsvæsenet til det yderste. Derfor ser Claus Hovgaard fra Gildhøj Privathospital også frem til, at sygeplejekonflikten slutter igen:

- Jeg har været i kontakt med nogle af mine kollegaer, og vi kan godt følge med. Men vi skal også passe på vores personale, der har ydet en stor indsats meget længe. De skal have lov at holde deres ferie, for de skal også arbejde når den her strejke er overstået, siger han.

Lad os begynde med en lille omgang public service fra de danske grøftekanter.

For selvom planten vild pastinak med sine gule blomster ser fin og tilforladelig ud, kan den give ubehagelige forbrændinger, eksem og vabler, hvis man drister sig til at plukke den.

Så hold nallerne væk fra planten i det danske sommerland og lad os komme i gang med dagens overblik, hvor vi begynder i det drivvåde udland.

Voldsomme oversvømmelser hærger lige nu store dele af Tyskland, hvor mindst 103 personer har mistet livet.

Rekordhøje mængder regn har oversvømmet byer og sendt mange på flugt fra det mudrede vand.

Det har skabt enorme ødelæggelser, der træder frem på før-og-efter-billederne, som min kollega har samlet her.

I Belgien griber katastrofen også om sig.

Her har mindst 23 mennesker mistet livet, mens eftersøgningerne fortsætter, og dødstallet forventes at stige.

Samtidig er dele af Holland og Luxembourg nu berørt af naturkatastrofen, hvor floder er gået over deres bredder, og veje er spærret.

Myndighederne frygter blandt andet, at floden Mass, som både løber gennem Belgien og Holland, vil oversvømme flere boligområder, der grænser op til floden.

Vi dækker udviklingen hele aftenen i livebloggen her.

Det er nu muligt at få andet stik med Pfizer-vaccinen, allerede tre uger efter du har lagt arm til første vaccine.

På den måde bliver ventetiden mellem de to stik altså forkortet med en uge i forhold til den hidtidige udmelding.

Så hvis du sidder og venter på andet Pfizer-stik, kan du altså afbestille din nuværende vaccinationsaftale og bestille en ny på et tidligere tidspunkt, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Og det er vigtigt, at der bliver sat skub i vaccinationerne - især blandt de unge. I hvert fald hvis det står til professor og leder af pandemiforskningscentret på Roskilde Universitet, Lone Simonsen.

Ifølge hende står Danmark på kanten af en tredje bølge af coronavirus, som smittemæssigt vil ramme hårdest blandt de ikke-vaccinerede.

Dermed frygter professoren, at vi går en “rød sommer” i møde med nye nedlukninger, hvis ikke vi formår at “bremse pandemien” - blandt andet ved hurtigt at lægge arm til de dyrebare stik.

Men det er ikke kun i Danmark, du risikerer at blive smittet. Feriedestinationer spiller nu en endnu større rolle i coronastatistikkerne herhjemme.

Mere end 12 procent af den seneste uges coronasmittede danskere forventer nemlig, at de har haft smitten med hjem fra udlandet.

Her er især Spanien syndebuk, og den sydeuropæiske destination står for otte procent af de positive danske coronatest.

Og det sender os elegant over til fredagens nye rejsevejledninger, for her bliver netop Spanien nu farvet gul. Det samme gør Grækenland, Holland og Luxembourg, mens hele Storbritannien, med undtagelse af Wales, bliver rød.

Du kan læse mere om, hvad det betyder, lige her.

En kritisk fejl på nogle apparater til patienter med søvn- og vejrtrækningsproblemer har ramt op mod 35.000 danskere.

Det er en stribe apparater fra den hollandske industrikæmpe Philips, der har vist sig at være fejlbehæftede.

I værste fald betyder det, at patienterne kan risikere at indånde giftige og kræftfremkaldende midler, når de bruger apparaterne, lyder det fra Herlev Hospital.

Landets fem regioner er derfor i gang med at kontakte de patienter, der bruger de omfattede apparater.

Disse problemer kan resultere i alvorlig personskade

Philips opdagede problemerne for flere måneder siden, og 26. april blev de berørte produkter tilbagekaldt i USA og Canada. Med nyheden fulgte meget stærke advarsler, selvom der ikke var registreret dødsfald.

- Disse problemer kan resultere i alvorlig personskade, som kan være livstruende, forårsage permanente handicap og/eller kræve medicinsk indgriben for at forhindre permanent handicap, oplyste Philips dengang.

Fejlen findes i et særligt lyddæmpende skum, der kan indeholde giftige partikler, og ifølge Philips risikerer patienterne at indånde de giftige stoffer fra skummet, når de bruger maskinen.

Allerede i april havde flere kunder da også klaget over sorte stumper og partikler i det luftrør, de ved hjælp af maskinen trækker vejret igennem, oplyser selskabet.

Det er blandt andet folk med søvnapnø, som gør brug af maskinerne. En sygdom, hvor søvnen bliver forstyrret på grund af kvælningsanfald under søvnen. Apparaterne hjælper personer med søvnapnø til at kunne sove uden at få de ubehagelige anfald.

Og når maskinerne skal produceres, er Philips en stor spiller både på verdensplan og i Danmark.

Herhjemme menes 80.000 danskere at lide af søvnapnø. Og i Dansk Søvnapnø Foreningen møder sagen skarp kritik fra formand Jørn Sørensen. Han fortæller, at foreningen generelt har et fint samarbejde med Philips i Danmark, men at forløbet de senere måneder har været under al kritik.

Ifølge Jørn Sørensen har der været store problemer med hjemmesiden til de berørte kunder. Flere fejl og døde links har betydet, at kunderne ikke har kunnet registrere deres produkter.

Jeg har aldrig set noget mere amatøragtigt i mit liv

Derudover har der manglet vigtig information på dansk, og det er et stort problem særligt for de mange tusinde patienter på 70-80 år, lyder det.

- Mange ringer ind og får fat i en, der taler engelsk, og det er de ikke særligt gode til. Jeg har aldrig set noget mere amatøragtigt i mit liv. Philips har været alt for sløve. Jeg har kontaktet dem og bedt dem om at tage sig sammen, siger formanden, der også har orienteret sine medlemmer på foreningens hjemmeside.

Jørn Sørensen anbefaler, at man kontakter den afdeling, hvor man modtager behandling, hvis man bekymret og har et af de fejlmeldte apparater. Samtidig understreger han dog, at fejlen ikke gør sig gældende i alle maskinerne.

Også de danske myndigheder møder kritik for deres håndtering af sagen. Herlev Hospital var blandt de første i Danmark til at oplyse om problemet, og først 9. juli sendte Region Hovedstaden en meddelelse ud om de fejlmeldte produkter.

- Det er forfærdeligt, at der går så lang tid, før der bliver meldt noget ud, siger Jørn Sørensen.

Han fortæller, at regionerne hver især har sendt nogle retningslinjer ud, og det samme har en række privatklinikker.

TV 2 har fredag forsøgt at få en kommentar fra Region Hovedstaden, men det har ikke været muligt.

Sagen er ikke blevet mindre kritisk af, at Philips oprindeligt oplyste, at produkterne ikke måtte bruges af patienterne, men senere skiftede kurs til en frivillig tilbagekaldelse.

- Der har været en masse meldinger i øst og vest, og vi er stadig lidt forvirrede i foreningen. Der er mange derude, der er frustrerede over den her situation, men ikke rigtig kan gøre noget, siger Jørn Sørensen.

Apparaterne er ikke officielt tilbagekaldt i Danmark.

Vi beklager dybt enhver bekymring

Sagen har indtil videre været en dyr fornøjelse for Philips, der regner med at bruge et år på at få løst problemet. Allerede tilbage i april fortalte administrerende direktør Frans van Houten i en meddelelse, at selskabet har hensat 1,9 milliarder kroner på grund af problemet.

Philips oplyser i en mail til TV 2, at de er meget kede af sagen og de bekymringer, patienterne oplever som følge af sagen.

- Vi beklager dybt enhver bekymring, som patienter oplever på grund af de foranstaltninger, vi træffer for at løse problemet, skriver presseansvarlig Steve Klink.

- Vi undskylder for, at den første information kun var på engelsk, og vi har arbejdet hårdt for at løse det.

Han forklarer den manglende løsning til de mange tusinde patienter herhjemme og i udlandet med, at der samlet er omkring 3,5 millioner apparater, der er ramt globalt, og at der er forskellige krav fra land til land.

Virksomheden går i gang med at ombytte og reparere de ramte apparater, så snart de har grønt lys fra myndigheder, skriver Steve Klink, der anbefaler kunderne at gå til deres egen læge med bekymringerne.

Sommertid er for mange lig med rejsetid.

Og det ses tydeligt på de forventede smittekilder, som danskerne angiver, når smitteopsporingen ringer rundt.

Den seneste uge formoder næsten dobbelt så mange danskere nemlig, at de er blevet smittet med covid-19 i udlandet, i forhold til hvad der var tilfældet ugen før.

Det fremgår af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Helt konkret forventer 12,7 procent af de coronasmittede danskere de seneste syv dage, at de er blevet smittet i udlandet. De syv forrige dage var tallet 6,7 procent.

Spanien er i øjeblikket den største kilde til udenlandsk smitte, i og med at 8 procent af alle danske smittetilfælde den seneste uge formodes at komme herfra. Det er en stigning på næsten fire procentpoint i forhold til ugen før.

Ifølge Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, er det ikke så overraskende, at flere danskere i øjeblikket bliver smittet i udlandet.

Folk ringer til os og siger, at de vil hjem, eller at karantænehotellet er gammelt og slidt. Det kan vi desværre ikke gøre noget ved.

- Delta-varianten, som får smitten til at stige i Danmark, findes også på feriedestinationerne, og der er rigtig mange, der i øjeblikket på ferie ude i Europa, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Situationen er ikke så grel, at vi står overfor grænselukninger, eller at man vil råde alle til at blive hjemme, men Erik Brøgger Rasmussen minder eftertrykkeligt om, at danskerne skal huske deres gode vaner, når de rejser ud.

- Afstand, håndsprit, mundbind og de andre gode vaner skal med på ferie. Det nytter ikke, at man forestiller sig, at man er immun, bare fordi man er på ferie, siger han.

Derfor råder han alle rejsende til at have ekstra godt styr på sagerne, inden de drager udenlands. Eksempelvis skal man vide, om ens rejseforsikring dækker, hvis man bliver smittet på destinationen og skal betale for et karantænehotel, siger han.

Ligeledes mener han, at man bør orientere sig grundigt i de gældende regler og retningslinjer for ankomst og eventuel smitte på ens destination, lyder det.

Til sidst minder han om, at Udenrigsministeriets Borgerservice ikke fungerer som et rejsebureau og altså ikke kan hjælpe med alt, hvis man skulle blive smittet på sin rejse.

- Folk ringer til os og siger, at de vil hjem, eller at karantænehotellet er gammelt og slidt. Det kan vi desværre ikke gøre noget ved, så derfor bliver man nødt til at tænke de her scenarier igennem, inden man tager afsted, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Derfor, siger han, skal rejsende være forsigtige, som de altid har skullet – og så ovenikøbet tænke ind, at en pandemi fortsat huserer.

Flere lande og områder i Europa går fra grøn til gul, når Udenrigsministeriets nye rejserestriktioner træder i kraft lørdag klokken 16.

Det drejer sig blandt andet om feriedestinationerne Grækenland og Spanien, hvor dele af Grækenland og de resterende regioner i Spanien – pånær regionen Ceuta i Nordafrika – bliver gule.

I Grækenland er det regionerne Attika, Notio Aigaio, Kreta, Epirus og Thessalien, hvor Udenrigsministeriet beder danske feriegæster om at være ekstra forsigtige.

Samtidig går Holland og Luxembourg fra grøn til gul, mens hele Storbritannien, med undtagelse af Wales, bliver rød.

Danskere, der hjemvender fra gule lande, og som ikke er vaccinerede eller tidligere smittet, skal have taget en coronatest ved hjemkomst.

Her opfordrer Udenrigsministeriet til, at man tager en PCR-test i stedet for en kviktest, fortæller Erik Brøgger, der er direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice.

Hjemvender man i stedet fra Storbritannien, vil man både blive underlagt kravet om test og isolation.

I Spanien kæmper man i øjeblikket med høje smittetal.

Hvor Danmark den seneste uge har haft 620 per million indbyggere, har Spanien haft 3292.

Desuden formodes otte procent af de sidste syv dages smittetilfælde i Danmark at være personer, der har taget coronavirus med hjem fra Spanien, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I Storbritannien har de i denne uge registreret flere end 40.000 smittede på en dag. Det er første gang i seks måneder.

Den store smittekilde mener, mange skal findes hos EM-fodboldkampe, som folk er mødtes for at se sammen på for eksempel barer. I hvert fald viser tal, at smitten de seneste uger er steget 30 procent mere blandt mænd end kvinder i landet.

19. juli har regeringen planer om at fjerne de sidste restriktioner.

Den nye sundhedsminister, Sajid Javid, har gentagne gange forsvaret genåbningsplanerne, selvom han erkender, at de kan resultere i op mod 100.000 nye smittede om dagen.

Farveskiftet er et udtryk for den stigende smitte i Europa, som er drevet frem af den smitsomme Delta-variant.

I enkelte lande kan man blive bedt om at gå i karantæne på et specifikt karantænested

Ifølge Verdenssundhedsorganisation (WHO) er Delta-varianten i skrivende stund identificeret i 111 lande.

- Hvor vi en lang periode i foråret og hen over forsommeren så smittetallet gå ned, har vi nu nået bunden, og tallene og kurverne op igen, siger Erik Brøgger.

Alligevel skal danskerne ikke frygte, at hele Europakortet bliver farvet rødt.

For så længe det er en velkendt variant som Delta-varianten, der er på spil, forventer Erik Brøgger ikke, at Udenrigsministeriet kommer til at fraråde rejser til de resterende europæiske destinationer.

Men skulle det ske, at en ny variant dukker op, kan han ikke udelukke, at situationen vil ændre sig.

Hvis uheldet er ude, og man bliver smittet med covid-19, mens man er på ferie, beder Udenrigsministeriet danskerne om at følge de lokale myndigheders anvisninger.

- I langt de fleste lande vil det betyde, at man skal gå i isolation, og i enkelte lande kan man også blive bedt om at gå i karantæne på et specifikt karantænested, fortæller Erik Brøgger.

På Udenrigsministeriet hjemmeside kan man orientere sig om, hvordan rejserestriktionerne forholder sig i resten af verden.