Mindst 34 personer er døde under en hedebølge i den nordlige indiske delstat Uttar Pradesh i de seneste to døgn.

Alle over 60 år er nu blevet advaret mod at gå ud.

- De døde var alle over 60 år og havde i forvejen problemer med deres helbred. Deres tilstand blev forværret på grund af den ekstreme varme, siger en cheflæge i distriktet Ballia, Jayant Kumar Kumar.

Der blev fredag målt temperaturer på 42,2 grader i Ballia.

Kumar siger, at de fleste dødsfald var forårsaget af hjerteanfald, hjerneblødninger og diarré.

Mange områder i verden har været præget af ekstreme hedebølger de seneste måneder.

I Mexico er otte døde under den tredje hedebølge i landet på kun to måneder.

Det ventes, at vejrfænomenet El Niño vil give temperaturerne på kloden et ekstra løft i år ud over den gradvise globale opvarmning.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

El Niño, der længe har været ventet, er konstateret som en realitet af den amerikanske vejrtjeneste NOAA torsdag.

El Niño udløser en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Det landede senest i 2018 og 2019.

Fænomenet kan udløse rekordhøje temperaturer og risikerer blandt andet at udløse tropiske cykloner i Stillehavet, voldsomt nedbør i Sydamerika og tørke i Australien.

Det er typisk året efter El Niños ankomst, at der opstår usædvanligt høje temperaturer. Det vil sige, at 2024 meget vel kan blive rekordvarm.

Forskere holder generelt øje med, om temperaturen globalt stiger med over 1,5 grader i forhold til førindustriel tid. Parisaftalen fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

Sven Mogensen Hansens vandingsanlæg kører på højtryk for at give markerne væske at vokse på midt i tørken.

Men faktisk har han slet ikke tilladelse fra Aabenraa Kommune til at bruge den store mængde vand på sine marker.

- Bliver vi udtaget til kontrol, så får jeg en straf. For hver gang jeg flytter den (vandingsanlægget, red.), så begår jeg lovbrud, siger Sven Mogensen Hansen.

Det kræver nemlig en ekstraordinær tilladelse at vande marken med ekstra vand, og det kan tage op til 14 dage, før den tørketilladelse lander fra kommunen.

Den oprindelige tilladelse søgte landmanden i 2014, og den er endnu ikke behandlet af kommunen. Mandag søgte han om korttidstilladelsen, for uden vanding bliver der ikke avl og dermed ikke noget overskud, han kan leve af.

- De her raps er vi ved at vande for fjerde gang, og den står hæderligt, men der er over en måned til høst. Så får jeg ikke den tilladelse, får vi et problem, siger Sven Mogensen Hansen, der har en mundtlig tilladelse fra kommunen, men altså ikke noget på papir.

Og det er et problem.

Sven Mogensen Hansen bor i Aabenraa Kommune, og han er ikke den eneste, der mangler en tilladelse.

I kommunen har ansøgninger til diverse tilladelser nemlig hobet sig op og efterladt flere år gamle sager i skuffen. Derfor har kommunen mundtligt givet tilsagn til landmænd som Sven Mogensen Hansen, så han kan vande sine marker, før tilladelsen lander.

- Vi gør alt, hvad vi kan, men vurderinger af, hvordan naturen bliver påvirket af vanding, skal vi stadig lave. Det skal komme fra national side, hvis vi kan give tilladelser uden den slags undersøgelser. Og det giver sagsbehandlingstid, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, der er direktør for plan, teknik og miljø i Aabenraa Kommune.

Etablering af ny markvandingsboring kræver tilladelse, og sådan en tilladelse udløber. Derfor skal man søge om fornyelse, og det er den tilladelse, som mange landmænd går og venter på lige nu.

Men i tørkeperioder kan der gives korttidstilladelser til markvanding, som sikrer en hurtigere sagsbehandling. Det kræver ikke tidligere tilladelser fra kommunen at få behandlet ansøgninger til markvanding under tørke, men det er også korttidstilladelsen, som flere landmænd derfor venter på nu.

Der er en ramme på 14 dage til at lave de nødvendige undersøgelser i forbindelse med korttidstilladelser.

- Vi har ikke anden ramme end at sagsbehandle så hurtigt, som vi kan. Man kan ikke være ligeglad med natur og miljø på national plan, også selvom det er en ekstraordinær situation, siger Ditte Lundgaard Jakobsen.

Hun forstår, at Sven Mogensen Hansen føler sig i klemme, når han kun har den mundtlige tilladelse.

- Han skal ikke frygte noget, fastslår hun og garanterer, at den mundtlige tilladelse er gyldig.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), præsenterede torsdag en tørkeplan.

Heri lå der en opfordring til kommunerne om at give hurtigere tilladelse til vanding.

Men det peger tilbage på regeringen selv, mener Jørgen Ejvind Olesen, der er professor, klimaforsker og institutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at vandingstilladelserne er baseret på et grundlag, der er 30 til 40 år gammelt, og at der er sket meget på klimaområdet siden da. Han foreslår derfor, at der bliver taget hånd om, hvordan klimaændringer og vandingstilladelser spiller sammen og at der kan være større vandressourcer fra nedbør ét sted i landet, som kan benyttes andre steder.

- Kommunerne kan ikke løse det her, for der er ikke nok mandskabsmæssig kapacitet til både at lave undersøgelse og nedbringe antallet af ansøgninger. Ellers skulle man lave en mere smidig sagsgang, og det skal komme fra centrale myndigheder, siger Jørgen Olesen og tilføjer:

- På et tidspunkt kommer regnen igen, og så har politikerne glemt alt om det. Så det ville være godt med handling nu.

Hos Sven Mogensen Hansen kører vandingsanlægget endnu.

På trods af garanti fra kommunen om, at han ikke skal frygte bøder, giver det ham en ubehagelig følelse at kigge på markerne.

- Jeg har det ikke godt med, at jeg skal gøre noget, der er ulovligt. Også selvom kommunen skulle have min ryg, men jeg regner ikke med, at den betaler en mulig bøde, siger han og tilføjer:

- Desuden er jeg jo ikke den eneste. Flere hundrede landmænd i Aabenraa står med samme problem, så jeg håber virkelig, at kommunen snart får styr på de sagsbehandlinger.

Ifølge Jørgen Olesen kan det få stor konsekvens for de mange landmænd.

- Det går ud over afgrøderne. Så man må opføre sig ulovligt og vande uden tilladelse. Jeg vil ikke opfordre til lovløse tilstande, men der er ikke rigtig nogen gode muligheder for landmændene her.

Det står klart, hvad Sven Mogensen Hansen håber på nu:

- At der snart dumper to tilladelser ned i postkassen.

Der er fænomener, som man bare ikke fatter, hvis man er over en vis alder.

Kultlæskedrikken Prime er formentlig en af dem.

I sin oprindelige version er den hamret godt til med koffein og et skud A-vitamin, og da en butik på Amager tilbage i april annoncerede med et salg af Prime skabe det nærmest tumultagtige scener med horder af unge, der ville have fat i en eller flere flasker.

Kort efter kom der et forbud mod videresalg af drikken (den kunne købes lovligt på nettet), fordi indholdet af koffein og A-vitamin var for højt.

Nu er den justeret, så den ikke indeholder hverken koffein eller A-vitamin. Dermed er den lovlig, og nu kappes de handlende om at komme først - for de unge kunder, de står stadig i kø.

Salling Group startede salg af prime fredag morgen klokken 07. Men andre er også på spring og kappes om at være før de første.

For eksempel har TV 2 Kosmopol modtaget en pressemeddelelse fra benzinkæden Circle K om en særlig event mellem klokken 15 og 17 hos Circle K i Herlev "i forbindelse med at en af verdens mest hypede læskedrikke, Prime, rammer de første danske butikshylder".

Den melding ryster man lidt på hovedet over i Salling Group, der driver kæderne Føtex, Bilka og Netto.

- Mig bekendt er klokken 07 fredag morgen tidligere end klokken 17, siger Jacob Nielsen, der er pressechef i Salling Group.

Føtex-butikkerne landet over begyndte nemlig at sælge Prime fredag morgen. Og lørdag kommer så både Bilka og Netto med på vognen. De eftertragtede flasker sælges med en begrænsning på maksimalt fire per kunde.

- Det sker ud fra en tanke om, at efterspørgslen er så stor, at vi gerne vil give flest muligt en mulighed for at købe dem, siger han.

Jacob Nielsen melder om en høj efterspørgsel i Føtex-butikkerne fredag.

- Der har været kø nogle få steder, men ikke i mange timer. Til gengæld er hylderne ved at være tomme nu, siger han og tilføjer, at der er nye forsyninger på vej.

Han tilføjer, at siden Salling Group annoncerede, at der var Prime på vej, har koncernen mærket stor interesse.

- Så vi kan jo se, at den hype, der er og har været, er reel nok, siger han.

Circle K har blandt andet annonceret deres Prime-start i Herlev på det sociale medie Tiktok.

Her lokker de med, at kunderne også kan få en prime t-shirt. Videoen har på kort tid fået næsten en halv million visninger.

Både i Salling Group og i Circle K er prisen for en flaske Prime 25 kroner. Det er en stor reducering i prisen i forhold til de kiosker og slikbutikker, der prissatte de dyre dråber til 100 kroner per flasker - inden Fødevarestyrelsen altså gjorde det ulovligt at sælge dem.

Og fænomenet er ikke bare dansk. For eksempel var der også nærmest tumult, da Prime før årsskiftet dukkede op i engelske supermarkeder, og i nogle butikker røg prisen dér helt op i 15 pund per flaske.

Prime blev udviklet som energidrik af den amerikanske wrestler og mediepersonlighed Logan Paul, der i øvrigt er kæreste med den danske supermodel Nina Agdal.

Og med eller uden koffein - så gnider de sig formentlig lystigt i hænderne over en opfindelse, der i popularitet næsten konkurrerer med vand fra hellige kilder.

Politiet på Bornholm har travlt. Udover at man kan ane dem i kanten af alle de større scener ved Folkemødet, er der også tale om reel bøderegn flere steder.

Delvist fordi der ikke er noget rigtig regn.

En mand har fredag fået en bøde på 5000 kroner for at ryge en cigaret nær Store Scene på folkemødet.

Det oplyser Thomas Kristensen, som er pressetalsmand for Bornholms Politi, til TV 2.

På grund af tørke er der afbrændingsforbud på Bornholm og særligt skærpede regler for blandt andet rygning.

Samtidig har en god klump bilister gjort en ærgerlig opdagelse – eller også er de endnu lykkeligt uvidende – da politiet har givet bøder til cirka 40 ulovligt parkerede biler i Allinge.

Det er muligt, at parkeringsreglerne særligt bliver håndhævede i forbindelse med den beredskabsøvelse, der finder sted i Allinge.

Folkemødets officielle Twitter-profil varsler om, at der er en beredskabsøvelse med motorcykler og ambulancer med blink, der kommer til at køre i Allinge.

- Der er ingen grund til bekymring. Det er bare en øvelse, står der i tweetet.

Det kommer til at vare en time.

I forbindelse med afbrændingsforbuddet, der i skrivende stund er indført i 15 kommuner, er der en række regler.

Bornholm er én af de kommuner, der skal følge disse regler for, hvad man må, så længe et afbrændingsforbud står på.

En grill må benyttes, hvis den er med gas, og det foregår på egen grund. Men man må ikke tænde et bål.

Cigaretterne må også godt stadig tændes – men ikke i offentlig natur som for eksempel grønne fællesarealer, boldbaner eller en bypark.

Man må dog gerne ryge på privat grund eller fortove, veje og parkeringspladser.

Danske Beredskaber har dog opfordret til, at man ikke smider sine skodder eller andet tobaksaffald på jorden – især ikke mens tørken står på.

Det er langtfra kun kræftpatienter i Aarhus, der har oplevet brud på deres rettigheder, og som har ventet for længe på deres kræftoperation.

I landets regioner har flere hundrede i løbet af et halvt år ventet for længe på at blive behandlet.

Og i nogle regioner har man også overtrådt reglerne og undladt at informere patienter om deres mulighed for at blive behandlet til tiden på et andet hospital i Danmark eller i udlandet.

Det viser redegørelser, som landets regioner fredag har afleveret til Sundhedsstyrelsen. Samtidig er der tvivl om den måde, regionerne har lavet indberetningerne på, og Kræftens Bekæmpelse frygter derfor, at billedet ikke er retvisende.

Redegørelserne kommer i kølvandet på kræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital, hvor 306 patienter i hele 2022 og det første kvartal af 2023 er blevet opereret for sent, og hvor det ikke kan dokumenteres, at de er blevet informeret om deres muligheder for at blive behandlet til tiden på et andet hospital.

Der er stor forskel på, hvordan regionerne har opgjort deres overskridelser, og der er uklarheder i nogle af redegørelserne. Eksempelvis forskelle i perioden, der er redegjort for, samt hvilke kræftområder der er omfattet.

Men de viser, at problemet med kræftbehandlingen langtfra kun er isoleret til Region Midtjylland eller Aarhus Universitetshospital, som DR's afsløringer tidligere på året handlede om.

I Region Hovedstaden har man fra fjerde kvartal 2022 til og med første kvartal 2023 fundet omkring 500 tilfælde, hvor patienter ikke er blevet behandlet inden for de 14 dage, det er påkrævet.

Det kan dog eksempelvis også være, fordi patienten selv har ønsket ikke at blive behandlet hurtigere på et andet hospital. Men i alt 46 tilfælde burde være indberettet til Sundhedsstyrelsen, meddeler regionen.

Om det betyder, at patienterne ikke er informeret om deres rettigheder, om de er blevet informeret, men ikke har accepteret det, eller om der har været andre omstændigheder, er uklart.

- Målet er naturligvis at overholde tidsfristerne i alle patientforløb på alle kræftområder. Og det skal være meget tydeligt for patienterne, at de kan tilbydes behandling et andet sted inden eller uden for regionen, hvis vi ikke har en tid inden for fristen, siger regionsrådsformand Laars Gaardhøj (S) fra Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

I Region Syddanmark er 81 patienter i fjerde kvartal 2022 blevet behandlet for sent på grund af kapacitetsproblemer.

Men i 79 af tilfældene er patienterne ifølge deres journal blevet oplyst om det og har modtaget en tid senere end den maksimale ventetid på 14 dage, som de har accepteret.

Derfor har regionen ifølge sin redegørelse brudt reglerne to gange.

I Region Nordjylland har man i fjerde kvartal 2022 og første kvartal 2023 overtrådt reglerne i 6 ud af 125 tilfælde, hvor der har været for lange ventetider.

En redegørelse fra Region Sjælland viser, at otte af de undersøgte patientforløb er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har levet op til kræftpatienters rettigheder om ventetider.

Værre ser det dog ud i Region Midtjylland, hvor problemerne med for lange ventetider ikke kun er et problem på afdelingen for mave-tarm-kræft på Aarhus Universitetshospital.

Regionen melder i sin redegørelse også om for lange ventetider og kapacitetsproblemer på afdelinger for blandt andet patienter med kræft i urinveje, brystkræft og kræft i kvindelige kønsorganer.

Samlet set bliver knap 20 procent af alle kræftpatienter ikke behandlet til tiden, og i alt har regionen indberettet 47 overskridelser af reglerne i den undersøgte periode til Sundhedsstyrelsen.

- Det er en kendt sag, at sundhedsvæsnet er presset, og at vi har begået fejl på kræftområdet. Det vil jeg gerne endnu engang undskylde over for patienter og pårørende. Denne gennemgang gør os endnu klogere på, hvor vi har særlige udfordringer med at behandle henviste patienter, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

De nye redegørelser får statsminister Mette Frederiksen til at kræve, at regionerne får styr på ventetiderne og overholder patienternes rettigheder.

- Det er ikke godt nok, og der skal rettes op på det her hurtigst muligt. Det bekræfter behovet for at få lavet en ny kræftpakke, siger hun.

Regionernes redegørelser kommer i forlængelse af en genopretningsplan på kræftområdet, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerede i foråret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som i forbindelse med kræftsagen i Midtjylland indskærpede over for regionerne, hvordan de er forpligtet til at informere patienterne om deres rettigheder, når ventetiderne overskrides. En praksis, som Region Midtjylland ikke havde levet op til.

Det kom også frem, at de øvrige regioner havde benyttet sig af samme praksis, og det er også den "gamle" praksis, alle regioner har taget udgangspunkt i, når de i redegørelserne har afgjort, om de har overholdt reglerne.

Det er uvist, om der ville have været flere patientforløb i de undersøgte perioder, der burde være indberettet til Sundhedsstyrelsen, hvis regionerne havde lavet deres redegørelser i overenstemmelse med Sundhedsstyrelsens fortolkning af reglerne.

Hos Kræftens Bekæmpelse møder regionerne kritik for deres måder at opgøre antallet af fejl på.

- Regionerne har ikke opgjort på samme måde. Det har som konsekvens, at vi i Kræftens Bekæmpelse ikke kan danne os et endeligt overblik over problemet, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, i en pressemeddelelse.

I det hele taget giver redegørelserne ikke det klare billede, som Kræftens Bekæmpelse havde håbet på.

- Men med udgangspunkt i redegørelserne kan vi rejse en overordnet bekymring, fordi der i alle regioner har været borgere ramt af kræft, som har ventet for længe. Vi ser nu frem til, at Sundhedsstyrelsen får skabt et overblik. Og at vi bliver inddraget i arbejdet med at sikre god kræftbehandling og troværdig overvågning af området på tværs af alle regioner, siger Jesper Fisker.

Flere regioner bemærker også i deres indberetninger, at der er dele af Sundhedsstyrelsens praksis, som de ikke har benyttet sig af.

For eksempel i Region Syddanmark, hvor det under et punkt med "Læringspunkter ved journalgennemgang og interviews" fremgår, at man ikke har orienteret "om mulige helbredsmæssige konsekvenser ved patientens evt. accept af forsinket behandlingstilbud."

Region Syddanmark beskriver også, at man har fået en forståelse af, at man skal være mere konkret i sine tilbud om alternative behandlingsmuligheder:

"Man skal på forhånd afsøge og derefter informere patienten om konkrete og reelle mulige alternative steder og tidshorisont (...). Region Syddanmark tager initiativ til at indarbejde denne forståelse i den fremadrettede praksis."

Et uvejr har fredag aften sat en stopper for dele af festivalen Copenhell i København.

Regn og lyn stopper dog ikke dagens nyhedsoverblik, som du kan læse her.

Velkommen til.

Fem regionale rapporter om kræftbehandlingen i Danmark er blevet offentliggjort, og de viser, at kræftpatienter er blevet behandlet for sent i alle regioner.

Det er ikke godt nok, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det bekræfter behovet for at få lavet en ny kræftpakke, så der kan blive rettet op på det her hurtigst muligt, siger hun på Folkemødet efter sin partiledertale.

Hvis der er ét emne, som vælgerne går op i, så er det sundhedsvæsenet. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vores regering viser sig i stand til at løse de her udfordringer, siger TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

Gino Mäder er død efter sit voldsomme styrt i Schweiz Rundt. Styrtet skete torsdag på den afsluttende nedkørsel, hvor flere af rytterne nåede over 100 kilometer i timen.

Mäder styrtede ud over en skrænt og faldt videre ned i en kløft. Her blev han fundet livløs i vandet og blev siden genoplivet. Men fredag er han død af sine kvæstelser, skriver hans hold Bahrain Victorious på Twitter.

- Vi er knuste over tabet af vores exceptionelle rytter Gino Mäder. Hans talent, dedikation og entusiasme var en inspiration for os alle, lyder det fra holdchef Milan Erzen i en pressemeddelelse.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har bedt Jens Stoltenberg om at fortsætte som NATO-generalsekretær. Det skriver flere norske medier, heriblandt NRK.

Anmodningen fra Biden kom ifølge de norske medier, da Stoltenberg gæstede præsidenten i Det Hvide Hus tirsdag.

Jens Stoltenberg siger selv på et pressemøde, at han ikke "søger en forlængelse". Men generalsekretæren behøver ikke at "søge" om nogen forlængelse, før det kan blive en realitet.

Politiet på Bornholm har travlt. Udover at man kan ane dem i kanten af alle de større scener ved Folkemødet, har de også travlt med at dele bøder ud.

En mand har fredag fået en bøde på 5000 kroner for at ryge en cigaret nær Store Scene på folkemødet. På grund af tørke er der afbrændingsforbud på Bornholm og særligt skærpede regler for blandt andet rygning.

Samtidig har politiet uddelt bøder til cirka 40 ulovligt parkerede biler i Allinge.

En schweizisk landsby undgik lige netop at blive ramt, da en del af et bjerg styrtede ned natten til fredag. Det oplyser lokale myndigheder i Brienz i det østlige Schweiz.

En meterhøj mur af mudder og sten stoppede tæt ved landsbyens skole.

Landsbyens 84 beboere blev evakueret 12. maj, da geologer fastslog, at en ustabil bjergtop over landsbyen inden for kort tid kunne styrte ned med op mod to millioner kubikmeter klippestykker.

Vægttabsmedicinen Wegovy har været på mange danskeres læber, siden at sprøjten indtog det danske marked i december sidste år.

Medicinen var oprindelig tiltænkt diabetespatienter, men hjælper i dag overvægtige med at smide ekstra kilo.

Præparatet er dog ikke kun blevet omtalt som en mirakelkur. Fedmemedicinen er også blevet skarpt kritiseret, fordi Novo Nordisk har tjent milliarder af kroner på den.

I sidste ende er det en dyr regning, der lander hos forbrugeren med sprøjten i hånden eller hos statskassen, der er villig til at give tilskud til medicinen.

På folkemødet på Bornholm åbner Lars Fruergaard Jørgensen, der er direktør hos Novo Nordisk, for første gang op for at diskutere prisen på produktet.

- Er der nogen, der siger, at vi ikke vil sætte prisen ned? lød det fra direktøren i en særudgave af TV 2-magasinet 'Business Class' torsdag.

Som det ser ud i dag, ligger regningen for en Wegovy-sprøjte hos danskerne selv, fordi staten ikke giver tilskud til medicinen.

Slankesprøjten koster danskerne mindst 1323 kroner om måneden ifølge Berlingske. Det svarer altså til tæt på 16.000 kroner om året.

Netop den dyre pris på medicinen og det kæmpe milliardoverskud, som den har været med til at sikre Novo Nordisk, fik i 'Business Class'-panelet Lisbeth Bech-Nielsen fra SF til at stikke til direktøren.

- Hvor længe skal man have lov at tjene så ekstremt mange milliarder på noget, som man har patent på? spurgte SF-politikeren.

Spørgsmålet affejede Lars Fruergaard Jørgensen ved at svare, at virksomhedens mål med medicinen er at hjælpe de svageste i samfundet af med overvægt.

Men der var en åbning fra direktøren, da vært Vibeke Daell Bjerrum spurgte ind til den høje prissætning:

I tjener jo vanvittig mange penge i Novo Nordisk, burde der ikke være råd til at sætte prisen ned på det her produkt og hjælpe blandt andet det danske samfund?

- Er der nogen, der har sagt, at vi ikke vil sætte prisen ned? Det starter med, at der er nogle myndigheder, der er interesseret i at købe det, lød det fra Lars Fruergaard Jørgensen.

Det er første gang, at Lars Fruergaard Jørgensen sætter ord på, at man fra Novos side er åben over for at diskutere et fremtidigt prisniveau på vægttabsmedicinen.

- Vi vil hjælpe de sygeste og svageste, og de har sjældent mulighed for at betale selv. Så det er sundhedssystemet, der skal betale for dem, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo-direktøren understreger dermed, at det kræver en villighed til at lande en aftale hos det danske sundhedssystem, før man kan åbne en reel diskussion om et nyt prisleje.

- Jeg fornemmer i Danmark, at de, der beslutter, om der skal være tilskud, har sagt, at fordi det er kronisk behandling, vil man ikke give tilskud, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ifølge ham laver Novo Nordisk lige nu studier, der ved hjælp af placebo skal vise, hvad konsekvensen er ved ikke at få vægttabsbehandlingen. Håbet er, at selskabet med undersøgelsen kan sætte en streg under, at medicinen er et spørgsmål om sundhed og ikke blot vægt.

- Hvis man sidder som myndighed, der skal tage stilling til det og ikke ser det som et sundhedsproblem, så er det svært at diskutere, hvad prisen skal være, siger direktøren.

Ser man mod udlandet, kan amerikanske patienter i dag få et tilskud til Wegovy.

På samme måde har den britiske regering lige nu igangsat et toårigt pilotprogram, der skal undersøge muligheden for, at flere overvægtige kan få gavn af vægttabsmedicin som den fra Novo Nordisk – og dermed vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Siden Brexit har briterne haft problemer med ekstrem mangel på arbejdskraft, fordi udenlandsk arbejdskraft forsvandt.

- Så de (den britiske regering, red.) laver simpelthen et sats ved at gå ind og hjælpe de folk og få dem tilbage på arbejdsmarkedet, siger Lars Fruergaard Jørgensen om pilotprojektet.

I april i år var der i alt 42.466 personer, der indløste en recept på Wegovy i Danmark.

20-årige Mikkel Kastrup gled, idet han steg ud af bilen, da han var i gang med at hente sin kærestes mor. Han landede på sit håndled, og nu kan han ikke bevæge hånden.

- Jeg har muligvis brækket håndleddet. Den er misfarvet og lidt hævet. Min knogle sidder også lidt forskudt. I går græd jeg af smerte, så vi tog ind på skadestuen i dag.

Men han ringede ikke til Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som han skulle have gjort. I stedet tog han direkte hen på skadestuen på Herlev Hospital.

- Det røg ud af hovedet. Og jeg tænkte, at jeg jo bare kunne tage herhen, når jeg alligevel var i nærheden.

1813 kunne have fortalt ham, at der var mindst to timers ventetid i Herlev og formentlig sendt ham et andet sted hen med mindre ventetid.

Bare i Region Hovedstaden gik næsten 45.000 patienter sidste år ind ad dørene på regionens akutmodtagelser med akut skade eller sygdom uden først at være visiteret fra egen læge eller akuttelefonen, som man skal. Det svarer til 123 i gennemsnit hver dag.

Det viser nye tal for såkaldte “selvhenvendere”, som TV 2 har fået aktindsigt i. Antallet af selvhenvendere er ganske vist mindre end i 2019, hvor tallet var på knap 50.000, men efter et markant fald fra 2019 til 2020 er tallet steget med 23 procent de seneste tre år.

Forleden kunne vi på TV 2 fortælle, at patienter i hele landet oplever problemer med blandt andet afbrudte opkald på akuttelefonerne. Næsten en million opkald sidste år, svarende til hvert fjerde opkald, blev aldrig besvaret, enten fordi patienter blev smidt af linjen eller endte med at lægge røret på.

- At tallet er stigende for selvhenvendere vidner jo om, at problemerne med akuttelefonerne også er stigende. At patienter ikke kan komme igennem, og at telefonen ikke bliver besvaret eller ikke bliver besvaret til tiden, siger Morten Freil, der er direktør i landets største patientorganisation, Danske Patienter.

- Vi kan godt forstå, at borgerne henvender sig uden om 1813, hvis de ikke kan komme igennem, men det er jo ikke den løsning, vi skal have. Vi skal have gode, sikre systemer, der bliver overholdt, siger han.

For Mikkel Kastrup har én tidligere dårlig erfaring med lang ventetid hos 1813 været medvirkende til, at han tog direkte ind på skadestuen.

- På et tidspunkt skvattede jeg og skar hånden op gennem et vindue. Mens jeg blødte, sad jeg og ventede i telefonen en halv time, inden jeg kom igennem, siger han.

Ifølge en af landets mest erfarne akutlæger og formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, Henrik Ømark, så er selvhenvendere både en dårlig udnyttelse af hospitalernes ressourcer og en potentiel farlig trend, som han direkte advarer imod.

- Hvis man kommer og henvender sig på et hospital, men man godt kunne have været håndteret af en lægevagt eller sin egen læge, så er det et unødvendigt ekstra ressourcetræk at gøre på hospitalerne, som i forvejen er ret fortravlede, siger Henrik Ømark.

- Når man bliver henvist af en lægevagt eller en læge, får vi et forvarsel om, hvad der er på vej og kan tildele vores ressourcer efter det. Men selvhenvendere tager fokus væk fra dem, der er rigtigt syge og har brug for et hospital, og det er altid farligt, hvis vi i en akutmodtagelse skal flytte fokus væk fra dem, der har allermest brug for os, siger han.

Region Hovedstaden er den eneste af de fem regioner, der har kunnet levere tal for antallet af selvhenvendere, og Danske Patienter ønsker en undersøgelse af, hvor stort et problem det udgør i resten af landet. Det siger direktør Morten Freil.

- Akutfunktionerne er så vigtige i det danske sundhedsvæsen, så man bør lave en kortlægning, simpelthen få kulegravet, hvor store de her problemer er og se på, hvad man kan gøre ved det.

Ifølge Henrik Ømark er der i gennemsnit en-to selvhenvendere om dagen på akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor han er overlæge.

På Herlev Hospital var der sidste år 9.000 selvhenvendere, svarende til 25 om dagen. Og det er 32 procent flere end i 2020.

- Vi ville aldrig afvise en, der har akut brug for hjælp. Det ville være imod vores tro og vilje. Når de kommer her, putter vi dem ind, hvor det passer bedst i forhold til de patienter, vi har i forvejen og som er planlagt, siger Lotte Klitfod, der er cheflæge på akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

- Selvfølgelig ville jeg da foretrække, at patienter blev visiteret gennem de systemer, vi har, for det giver os alt andet lige en lettere mulighed for at planlægge vores tid og ressourcer bedst muligt.

Ifølge Lotte Klitfod udgør selvhenvendere cirka 6-7 procent af alle patienter på akutmodtagelsen på Herlev Hospital, og dér har tallet ligget stabilt i flere år. Hun tilskriver først og fremmest stigningen i antallet af selvhenvendere, at der generelt er kommet flere patienter.

- Det er klart, hvis gruppen begynder at vokse mere, og vi kan se, at nogen misbruger systemet bevidst, så skal vi selvfølgelig rette ind, men det er ikke vores indtryk, siger Lotte Klitfod.

- Jeg ville da også ønske, vi havde nul selvhenvendere. Jeg tror bare aldrig, vi kan komme helt ned på nul, siger hun.

Overlæge Henrik Ømark er enig i, at man aldrig kommer ned på nul procent. Der skal altid være plads til nogen, som af den ene eller anden grund kommer direkte ind.

- Men de tal jeg hører fra Region Hovedstaden, synes jeg godt nok er voldsomme. Jeg er glad for, at det ikke er så mange selvhenvendere vi skal se hos os i Esbjerg.

Hvis de bliver behandlet, og akutafdelingerne godt kan rumme dem, hvad er så problemet?

De bliver patienter, som vi ikke kan forudse. Nogle gange kan vi ret hurtigt se, at noget er rimeligt banalt, og så tager det ikke mere end et par minutter. Men hvis man bliver usikker på det og hvis man for eksempel kommer med trykken i brystet, som kan skyldes flere ting, så skal vi først dér finde ud af, om vi har en stue og et team, hvor vi ellers kunne have været forberedt, inden patienten ankom.

Henrik Ømark har selv oplevet selvhenvendere, som er kommet ind på akutmodtagelsen med en blodprop - uden at personalet var klar over, de kom.

- De har typisk haft trykken i brystkassen, og pårørende har kørt dem direkte ind, fordi de tænkte, det nok var hurtigere i stedet for at ringe 112. Jeg har stået med nogle selvhenvendere med ganske alvorlige blodpropper i hjertet, som skulle have akut behandling.

Han kalder derfor med egne ord "en pissefarlig trend". Både for selvhenvenderne selv og for resten af patienterne.

Mikkel Kastrup indrømmer, at han nok burde have ringet til 1813 først. Men han er ikke sikker på, han gør det, næste gang han kommer til skade.

- Det kommer an på, hvor jeg er. Hvis jeg er ved siden af et hospital, så går jeg selvfølgelig bare ind. Det er jo trods alt en akutmodtagelse. Det er jo, hvis det sker akut. Så giver det god mening, at man bare dukker op og ikke sidder i en telefonkø i en halv time.