Lande bør ikke bestille ekstra vacciner til færdigvaccinerede, så længe der er andre lande, der fortsat er i mangel på vacciner.

Det siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), mandag ifølge Reuters.

Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor den mere smitsomme coronavariant Delta, før kendt som den indiske variant, er på vej til at blive dominerende.

Samtidig stiger antallet af coronarelaterede dødsfald igen globalt, mens mange lande stadig mangler at få vacciner til at beskytte deres sundhedspersonale, siger WHO's generaldirektør.

- Delta-varianten spreder sig som en steppebrand rundt i verden, og den er årsag til en ny stigning i antallet af smittetilfælde og dødsfald, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Ifølge WHO er Delta-varianten nu blevet konstateret i 104 lande. Et af de lande er Danmark, hvor varianten først blev påvist i uge 13 i år.

Siden har Delta-varianten spredt sig i Danmark, og de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at varianten udgør hvert andet tilfælde med smitte herhjemme.

Det er ikke alle coronaprøver, der bliver analyseret. Derfor kan der være tvivl om, hvor meget varianten præcist fylder i den danske epidemi.

Blandt andet af hensyn til Delta-varianten overvejes det i flere lande at tilbyde et ekstra stik til allerede færdigvaccinerede personer.

Det ekstra stik skal fungere som en slags "booster-stik".

For personer færdigvaccineret med eksempelvis Pfizer-vaccinen vil der være tale om et tredje stik, da Pfizers vaccine kræver to stik for fuld vaccination.

Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus er der en enorm ujævnhed og ulighed i, hvor mange vacciner der er tilgængelige for forskellige lande.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har haft vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare, siger han.

Generaldirektøren opfordrer i stedet til at dele vacciner i Covax-programmet. Det er et fælles vaccinesamarbejde mellem WHO og en række andre organisationer.

Samarbejdet går ud på at fordele coronavacciner rundt om i verden, særligt til verdens fattige lande.

En forgiftet cocktailpølse er fundet i næbbet på en død måge i Aalborg, og det får nu politiet til at indlede en efterforskning.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at cocktailpølsen ifølge Fødevarestyrelsen muligvis er forgiftet med den meget farlige nervegift carbofuran, der tidligere er blevet brugt til skadedyrsbekæmpelse, men som i dag er ulovligt i Danmark.

Carbofuran er giftigt ved indånding, berøring og indtagelse, og derfor opfordrer politiet borgere omkring Blegkilde Allé i Aalborg, hvor mågen blev fundet, til forsigtighed.

Både børn og voksne advares mod at komme i nærheden af efterladte fødevarer, og man skal desuden være opmærksom på husdyr, der kommer i nærheden af efterladte fødevarer.

- Hvis man som borger finder fødevarer i området, for eksempel cocktailpølser og lignende, der kan være forgiftet, så skal man lade være med at røre ved det – man skal ringe til os på 114, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Henrik Jensen, i pressemeddelelsen.

Ifølge Henrik Jensen ser politiet med stor alvor på sagen, og den døde måge er nu sendt til nærmere undersøgelse for at konstatere, om der reelt er tale om carbofuran eller andre stoffer.

Samtidig vil tekniske undersøgelser af den døde fugl muligvis give politiet spor i sagen.

- Jeg finder det forkasteligt, hvis man ved en bevidst handling har efterladt giftstof i fødevarer i det offentlige rum på den her måde, siger Henrik Jensen.

Viser det sig, at der er tale om carbofuran, er det langt fra første gang, at fugle i Danmark er døde med stoffet i sig.

Eksempelvis oplyste Fyns Politi i september sidste år, at fire havørne var fundet forgiftet med carbofuran på Tåsinge.

Samme efterår blev en 72-årig mand idømt 40 dages betinget fængsel for at forgifte en musvåge med carbofuran.

Manden forklarede, at fuglen havde taget flere af hans fasaner beregnet til jagtmål, hvorfor han besluttede at forgifte rovfuglen.

I forbindelse med TV 2-programmet Gravegruppen har Dansk Ornitologisk Forening udtrykt bekymring over de forgiftede fugle.

- Vi er jo forfærdede over, at vi hvert år finder døde rovfugle og andre fugle, som er blevet forgiftet. Det vil vi meget gerne have stoppet, lød det fra Egon Østergaard, der er formand i foreningen.

Efter flere måneders diskussion omkring de praktiserende lægers ret til at opkræve betaling for at udsende corona-testsvar på e-mail til deres patienter, er det nu kommet frem, hvor mange læger der har i sinde at betale.

Det fortæller Radio4.

566 af landets godt 1600 lægehuse har mellem juni 2020 og marts 2021 modtaget op mod 24,5 millioner kroner i honorarer for at sende negative testsvar via e-mail på deres patienters coronaprøver. En simpel og faktuel oplysning, som langt de fleste patienter på egen hånd kan finde på sundhed.dk.

Hver gang lægerne udsendte svar til borgerne, modtog de 45,72 kroner igennem ordningen fra regionerne.

Regionerne kræver ikke alle 24,5 millioner kroner tilbage, da de anerkender de praktiserende lægers behov for at udsende svar, når det var ”fagligt indiceret” til blandt andet patienter med manglende digitale færdigheder.

Tilbagebetalingskravet lyder altså på 19,5 millioner kroner.

328 ud af de 566 lægehuse har imidlertid sendt indsigelser mod tilbagebetalingskravet fra regionerne, viser aktindsigter til Radio4 Morgen.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, har forståelse for, at mange medlemmer gør indsigelser.

- Der findes læger, der har misforstået ordningen og udsendt svar til hovedparten af deres patienter. Disse læger har ikke en god sag og bør tilbagebetale penge. Men regionerne har overreageret med baggrund i enkeltsager og krævet, at andre lægehuse også skulle redegøre for hvert enkelt svar. Det er en urimelig fremgangsmåde, siger han.

Tilbagebetalingskravet rammer de læger, som har opkrævet honoraret for mailsvar mere end to gange om ugen.

I nogle tilfælde har brugen af ordningen haft et omfang, hvor det har været systematisk, vurderer regionerne.

- Grundlæggende mener vi ikke, at praktiserende læger skal betales for arbejde, hvis det ikke skaber en værdi for patienten. Der er tale om, at patienter har fået informationer tilsendt helt uden grund. Vi mener ikke, at skattekroner skal bruges på at udsende automatiske svar til borgerne, der ikke ønsker det, siger Bo Libergren (V), næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn.

Pengene er indtil videre udbetalt til de 566 lægehuse. Omkring 10 procent af dem har valgt at følge kravet om tilbagebetaling, viser aktindsigten til Radio4.

Der er det seneste døgn fundet 848 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed var 1,09 procent af de i alt 77.932 PCR-tests, der kom svar på, som påviste coronasmitte, og det er den højeste positivprocent siden januar.

Antallet af PCR-tests ligger i den lave ende, når man ser på den seneste uge, hvor antallet af tests dagligt har svinget mellem 80.000 og 120.000.

Dagens smittetal er det højeste siden 9. juni, hvor der blev registreret 904 smittede med coronavirus.

Mandag stiger antallet af indlagte patienter med coronavirus samtidig med 8, så der nu i alt er 37 indlagte. Der er ikke registreret nogle nye dødsfald.

Ifølge Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, er den seneste udvikling et tegn på, at pandemien nu er ved at skifte karakter.

Derfor handler det lige nu om at sikre, at også alle de unge bliver vaccineret mod coronavirus, mener han.

- Godt nok giver de smittede unge en lav belastning på sundhedsvæsenet, men en del af dem bliver ramt af forskellige langtidsfølger efter covid-19, og det skal vi holde øje med, siger han.

Mandag er 40,2 procent af den danske befolkning fuldt vaccinerede mod coronavirus.