Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men nu skærper flere lande restriktioner efter stigende smitte.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har genindført flere begrænsninger for barer, restauranter og natklubber for at stoppe smittespredningen, og mandag undskyldte han for at have åbnet landet for tidligt.

- Hvad, vi troede, var muligt, viste sig ikke at være muligt i praksis, sagde premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi (regeringen, red.) udviste dårligt dømmekraft, hvilket vi fortryder og undskylder for, tilføjede Mark Rutte.

Samtidig aflyste og udskød regeringen flere planlagte festivaler og større begivenheder.

Mandag blev der registreret 8441 nye smittede i Holland, og til sammenligning lå smittetallet i slutningen af juni på cirka 500.

En kamp mod tiden

Men Holland er ikke det eneste land, der oplever en stigende smitte og derfor har skærpet restriktionerne eller udsat genåbningen.

Det gælder også Frankrig, Portugal, Storbritannien og Australien.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron indført coronapas eller vaccinationspas, som allerede fra næste uge skal bruges, hvis man eksempelvis skal i forlystelsesparker eller til koncert. Og det gælder også for turister.

- Fra august skal passet desuden bruges på caféer eller restauranter, i storcentre, på hospitaler og i offentlig transport. Det gælder for alle. Uanset om man er kunde eller medarbejder, siger præsidenten.

Tidligere gjaldt de regler for arrangementer, hvor der var mere end 1000 deltagere. Præsidenten gjorde det også klart, at borgere fra efteråret selv skal betale for PCR-test.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så kan vi forvente, at både smitte- og indlæggelsestal vil stige. Det er en kamp mod tiden, når vi har med Delta-varianten at gøre, siger han.

Desuden er det obligatorisk for sundheds- og frontpersonale i Frankrig at blive vaccineret mod covid-19. Også i Grækenland er det obligatorisk for udvalgte grupper at blive vaccineret. Det gælder blandt andet plejehjemspersonale.

Kan ikke blive ved med restriktiv tilgang

Herhjemme står vi også over for opadgående smittetal og en stigende positivprocent. Alligevel bør vi se på, om næsten alle restriktioner skal fjernes.

Det siger tre eksperter til Berlingske. En af dem er Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han mener, at vi skal lære at leve med coronavirus, ligesom vi gør det med influenza.

- Den forsvinder ikke, og vi vil blive ved med at have eksempler på små udbrud de næste ti år. Vi kan ikke blive ved med at have den restriktive tilgang, hvor vi lukker skoler, fordi vi dybest set forsøger at holde virus helt nede, siger Søren Riis Paludan til Berlingske.

Mandag blev der registreret 848 nye smittetilfælde, som er det højeste antal daglige smittede i over en måned. Samtidig lå positivprocenten på 1,09, hvilket er det højeste siden januar, og det fik Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, til at sige, at "pandemien er ved at skifte karakter".

- Godt nok giver de smittede unge en lav belastning på sundhedsvæsenet, men en del af dem bliver ramt af forskellige langtidsfølger efter covid-19, og det skal vi holde øje med, sagde han.

USA's lægemiddelstyrelse (FDA) advarer om, at Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus i ganske få tilfælde kan føre til en sjælden og potentielt farlig neurologisk reaktion i kroppen.

FDA har mandag opdateret sine vejledning for vaccinen, så det nu fremgår, at der er en meget lille risiko for at få Guillan-Barré syndrom (GBS).

Meldingen er et nyt slag for virksomheden, hvis vaccine fik en amerikansk godkendelse til nødbrug i februar. Siden har vaccinen dog spillet en mindre rolle i USA og andre landes vaccineudrulning.

Ifølge FDA's advarsel er symptomerne på GBS hos de ramte personer begyndt inden for 42 dage efter vaccinationen.

I alt har amerikanske myndigheder fundet 100 tilfælde med GBS, efter at der er blevet givet omkring 12,5 millioner doser af coronavaccinen.

Det svarer til 0,0008 procent af de vaccinerede.

Af disse krævede 95 af tilfældene indlæggelse, mens en person er død.

Immunforsvar angriber nerverne

Ifølge de amerikanske myndigheder er der ikke blevet registreret tilfælde af GBS efter vaccination med Pfizer eller Modernas vaccine.

Guillain-Barrés syndrom er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop.

Sygdommen rammer årligt mellem 3.000 og 6.000 mennesker i USA, og de fleste kommer sig.

En del af tilvalgsordningen

I maj trak Sundhedsstyrelsen i Danmark vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccineplanen.

Det skete efter meldinger om, at den i sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Det er dog stadig muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem tilvalgsordningen.

Det er kun nødvendigt af få et stik med vaccinen.

Danmark råder over ekstra mange vacciner mod covid-19, og det sætter fart i vaccinationerne.

De næste dage modtager de første forældre en invitation i e-boksen til at få børn og teenagere mellem 12 og 15 år vaccineret.

I Sundhedsstyrelsen oplyser vicedirektør Helene Probst, at der med den mere smitsomme Delta-variant er brug for ekstra immunitet i befolkningen.

- Ikke mindst når vi om nogle måneder begiver os ind i efteråret. Ved også at vaccinere børnene kan vi bevare kontrollen med epidemien og beskytte dem, der er i en særlig risiko, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Mangler fortsat vigtig information

Da Sundhedsstyrelsen 17. juni på et pressemøde oplyste, at børn fra 12 til 15 år som de næste skulle med i programmet, var det planen, at de skulle vaccineres i september, når alle over 16 år var færdigvaccineret.

På det tidspunkt ville der ifølge styrelsen være mere data for sikkerheden med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der som den eneste er godkendt til børn.

Siden er der indkøbt 1,17 millioner doser fra Rumænien, og det har rykket børnene længere frem i køen.

Men den vigtige dokumentation mangler fortsat, siger formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen.

- Det er en meget uheldig situation, Danmark er kommet i. Den skyldes udelukkende, at vi står med nogle vacciner, som skal bruges, inden de udløber.

- På nuværende tidspunkt er der hverken data til at sige fra eller til på børnenes vegne. Jeg kan godt forstå, hvis nogle forældre kan føle sig usikre.

Kan ikke bakke helhjertet op

I de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM, er næstformand Bolette Friderichsen enig. Selskabet kan hverken anbefale eller fraråde lægerne at lade deres yngre patienter vaccinere.

- Det er træls, at vi ikke kan give en klar melding. Vi plejer at kunne bakke helhjertet op om vaccinationer, men det kan vi ikke denne gang, fordi der mangler data, siger Bolette Friderichsen.

- På den ene side ser det ud til, at børn sjældent får alvorlige bivirkninger af vaccinen, men omvendt så ved vi også, at de sjældent bliver alvorligt syge, hvis de smittes.

Hun er selv praktiserende læge i Hobro, og hvis hun bliver spurgt af sine patienter, vil hendes råd være at vente.

- Jeg vil ikke aktivt fraråde nogen noget, men hvis forældrene spørger, fordi de er i tvivl, så vil jeg sige, at barnet jo ikke mister pladsen i køen ved at vente.

Data giver ikke anledning til bekymring

Professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged har været med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om vaccination af børn.

Hun fremhæver, at den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i slutningen af juni offentliggjorde data om bivirkninger hos fem millioner vaccinerede børn.

De data giver ikke anledning til bekymring.

- Det er forventelige bivirkninger som smerte ved injektionsstedet, træthed, hovedpine og feber. Faktisk ser det ud til, at børn mellem 12 og 15 får lidt færre bivirkninger end dem fra 16 til 25 år, siger Camilla Foged.

Hun forstår godt, at fremrykningen kan skabe usikkerhed hos forældre, og hun er enig i, at det kunne være ønskeligt med mere data.

Men hendes råd er fortsat at få børnene vaccineret hurtigst muligt. Truslen fra Delta-varianten bør ifølge hende veje tungere, end den lille usikkerhed der kan være ved vaccinen.

- Jo flere, der er immune, når skolerne åbner efter ferien, des bedre. Ellers risikerer vi, at epidemien blusser op i løbet af efteråret.

Sydkorea forbyder fitnesscentre i landets hovedstad, Seoul, og de omkringliggende regioner at spille sange med et højt tempo.

Det sker for at begrænse smittespredningen med coronavirus, skriver BBC.

Fitnesscentrene må således ikke spille sange med et tempo højere end 120 slag i minuttet.

Sange som for eksempel Robyns "Dancing On My Own" og Justin Timberlakes "Can't Stop the Feeling" klarer lige cuttet med et tempo med henholdsvis 117 og 113 slag i minuttet, skiver BBC.

Mens sange som Pinks "Raise your Glass" og Bruce Springsteens "Born In The U.S.A." ikke må spilles på grund af et for højt tempo.

Skal forhindre folk i at trække vejret for hurtigt

Løbebåndene i fitnesscentrene må heller ikke været indstillet på mere end seks kilometer i timen.

Sundhedsembedsmænd siger, at restriktionerne skal forhindre folk i at trække vejret for hurtigt og i at svede for meget.

Folk må desuden maksimalt bruge fitnesscenteret to timer ad gangen indendørs og må ikke bruge brusebadet. Alle faciliteter skal lukkes inden klokken 22.

Det er uvist, hvordan fitnesscentrene vil kontrollere, at de besøgende ikke lytter til musik i højt tempo med høretelefoner.

Ramt af Delta-variant

Det seneste døgn har Sydkorea for syvende dag i træk meldt om over 1000 nye smittede.

Udbruddet er det største i Sydkorea siden pandemiens begyndelse, og det skyldes især den mere smitsomme Delta-variant.

Sydkorea har generelt klaret sig bedre end mange andre industrialiserede nationer under pandemien målt på antal smittede og døde.

I alt har landet med knap 52 millioner indbyggere ifølge statistikbanken Statista registreret 169.146 smittede og 2044 døde med covid-19.

Det svarer til henholdsvis 325,2 smittede og 4,0 døde per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 5125,4 smittede og 43,6 døde per 100.000 indbyggere under hele pandemien.

Det kan dog være svært at sammenligne tallene direkte, da de fleste lande har forskellige teststrategier. Det har indvirkning på, hvor mange smittede og døde der bliver registreret.

Den seneste smittestigning har fået myndighederne i Sydkorea til at advare om, at det daglige smittetal kan blive fordoblet inden udgangen af juli.

Presset på Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ser ud til bare at vokse for hver dag, der går.

Søndag trak den store konservative avis O Estado de Sao Paulo støtten til den nationalkonservative præsident og erklærede i en leder, at Bolsonaro "ikke længere opfylder betingelserne for at kunne blive på posten".

Alt går imod Bolsonaro, og han håndterer det dårligt

Eliane Cantanhede, politisk kommentator, O Estado de S Paulo

Det er særligt sager om muligt embedsmisbrug og korruptiuon samt Bolsonaros håndtering af coronapandemien, som har vakt befolkningens vrede og fået opbakningen til at dale.

De seneste uger er titusindvis af brasilianere gået på gaden for at udtrykke deres utilfredshed, og en ny meningsmåling viser historisk stor modvilje mod præsidenten.

- Det her er Jair Bolsonaros værste øjeblik. Han smelter sammen, og det samme gør folkets tanker om ham, siger Eliane Cantanhede, politisk kommentator for O Estado de Sao Paulo, til The Guardian.

Tilsvarende lyder det fra en anden af landets store aviser Folha de Sao Paulo, der skriver, at Bolsonaro befinder sig midt i "en storstilet nedsmeltning".

Utilfredsheden vokser

Det var en måling fra analyseinstituttet Datafolha, der torsdag i sidste uge viste, at 51 procent af de brasilianske vælgere nu misbilliger Bolosonaros handlinger som præsident.

Det er en stigning fra 45 procent ved en lignende måling i maj og første gang, at der er flertal mod præsidenten, siden han kom til magten i januar 2019.

Andelen af brasilianerne, der mener, at Bolsonaro bør stilles for en rigsret, er steget fra 49 til 54 procent, og hele 63 procent svarer nu, at de mener, at han er uegnet til at lede landet.

Mange vælgere anser præsidenten som "uærlig, uoprigtig, inkompetent, uforberedt, ubeslutsom, autoritær og svag", skriver Folha.

Problemerne hober sig op

66-årige Jair Bolsonaro blev valgt på en Trump-lignende retorik med løfter om at sætte ind mod korruption og dræne den politiske sump i Brasilien.

Derfor ramte det ham ekstra hårdt, da en af Brasiliens største hjemmesider UOL i denne måned offentliggjorde en række historier om, at Bolsonaro selv stod i spidsen for systematiseret underslæb gennem sine næsten 30 år som politiker i landets parlament fra 1991 til 2018.

I har heller ikke nogen beviser for, at der ikke foregår svindel

Jair Bolsonaro, Brasiliens præsident

Efterfølgende har en kommission i det brasilianske senat afdækket, at Bolsonaro formentlig havde kendskab til en sag om omfattende korruption i forbindelse med en milliardaftale om indkøb af coronavacciner.

- Ved I, hvad mit svar til det er? Jeg vil skide på kommissionen. Jeg vil ikke svare på noget, sagde præsidenten i sidste uge i et interview ifølge nyhedsbureauet AFP.

Netop coronavacciner var i forvejen et ømtåleligt emne i Brasilien, hvor udrulningen af vaccineprogrammet er gået langsomt, og kun 14 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Forinden har Bolsonaro gennem længere tid fået massiv kritik for sin håndtering af coronapandemien, hvor over en halv million mennesker – 533.448 – er døde med covid-19 i Brasilien.

- Alt går imod Bolsonaro, og han håndterer det dårligt, siger Eliane Cantanhede til The Guardian.

Måling spår stort nederlag

Noget tyder da også på, at den brasilianske præsident selv kan mærke presset.

På det seneste har han optrappet sin retorik omkring påstået valgsvindel, og han antyder, at valget næste år kan blive aflyst, hvis valgsystemet ikke ændres.

- Folk siger, at jeg ikke har nogen beviser for svindel. Men I har heller ikke nogen beviser for, at der ikke foregår svindel, sagde han i forrige uge ifølge nyhedsbureauet AP.

Problemerne står således i kø for Jair Bolsonaro frem mod næste års præsidentvalg i Brasilien, hvor han skal forsøge at overbevise vælgerne om at forlænge hans mandat med yderligere fire år.

Ved forrige valg fik han 55 procent af stemmerne, men i målingen fra Datafolha står Bolsonaro til at tabe til den tidligere præsident Luiz Inácio 'Lula' da Silva med omkring 20 procentpoint.

- Det bliver det brasilianske folk, som befrier sig selv for Bolsonaro, sagde Lula for nylig til The Guardian efter at have fået annulleret en dom for korruption.

Valget afholdes efter planen i oktober 2022.

Efter halvandet år i pandemiens skygge havde nogle koncertarrangører troet, at danskerne stod i kø til endelig at skråle med på yndlingshittet foran en stjernespækket scene.

Men en række arrangører har de seneste måneder måttet erkende, at genåbningen af samfundet ikke nødvendigvis er lig med udsolgte koncerter.

Tværtimod.

Flere steder i landet er koncerter med danske kunstnere som Peter Sommer, Barselona, Oh Land og Lord Siva nemlig blevet aflyst på grund af et dårligt billetsalg.

Den nystartede Føniks Festival havde eksempelvis planlagt fire musikdage i Odsherred på Sjælland i slutningen af juli, og her har det svigtende billetsalg overrasket arrangørerne.

Jeg tror, folk bruger mere krudt på at få afholdt de bryllupper og fester, der også har været udskudt

Aage Stokholm, GrimFest

- Det er kommet helt vildt bag på os. Idéen var, at corona havde lukket det hele ned, og der var en masse artister, som var brudt igennem, men ikke havde en scene at spille på, siger en af arrangørerne Cecilia Høholt Nielsen.

Men sådan skulle det ikke gå. Fredag meddelte arrangørerne på Facebook, at Føniks Festival er aflyst.

- Vi troede, folk sultede efter livemusik, og at billetterne nærmest ville sælge sig selv. Vi fik også god respons fra folk undervejs, men der var simpelthen ikke nok, som faktisk købte billet, siger Cecilia Høholt Nielsen.

Teori: Bryllupper står i første række

Samme tendens ses hos Halm Koncert i Holbæk, der havde planlagt 12 koncerter hen over sommeren. De har aflyst størstedelen af deres arrangementer.

- Vi har desværre måtte tage den tunge beslutning at aflyse stort set samtlige "Halm Koncerter" på grund af et meget lavt billetsalg. En udfordring, vi deler med en stor del af arrangørerne af sommerens koncerter, skrev arrangøren i et opslag på Facebook tirsdag i sidste uge.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra arrangøren bag Halm Koncert, men han er ikke vendt tilbage.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad havde også Vejle Alive, der nu er afviklet, udfordringer.

Hos festivalen GrimFest i Brabrand i Aarhus mærker leder og stifter Aage Stokholm ligeledes, at danskerne holder igen med billetkøbene.

- Mange havde troet, der var et kulturelt vakuum, der ville blive udløst, så det er ret spændende at prøve at afkode, hvorfor publikum holder sig tilbage. Jeg tror, der er flere ting, der spiller ind.

Ifølge Aage Stokholm har hans arrangementer, der tæller flere enkeltkoncerter foruden selve festivalen 29. juli, kørt "rigtig fint".

- Men det går ikke helt som forventet. Jeg tror, folk bruger mere krudt på at få afholdt de bryllupper og fester, der også har været udskudt. Så lige nu virker det som om, at folk hellere vil bruge tiden på de nære relationer, siger Aage Stokholm.

Forsigtige købere grundet restriktioner

Spørger man administrerende direktør i United Stage og Copenhagen Music, der repræsenterer en lang række kunstnere og arbejder med koncertproduktioner, Jimmi Riise, har han også hørt om udfordringen.

Men han påpeger, at velkendte brands som Roskilde Festival, Smukfest, Nibe Festival og Musik i Lejet ikke har haft udfordringer med at sælge billetter til de koncerter, de har arrangeret som erstatning for deres store festivaler.

Tværtimod har flere af dem meldt udsolgt.

- Vi ser en tendens til, at nye aktører, som billetkøberne ikke nødvendigvis kender, ser ud til at sælge langsommere. Det har altid været svært at starte en ny tradition, for køberne vil gerne vide, hvem der arrangerer det, man køber billet til. Så det er som sådan ikke noget nyt.

- Det er endnu vigtigere for kunderne nu i forbindelse med det naturlige krav til sikker afvikling, som restriktionerne skaber, siger Jimmi Riise.

Direktør tror ikke på langvarig tendens

På linje med Aage Stokholm tror Jimmi Riise også, at danskerne lige nu prioriterer nære sociale arrangementer.

- Det hele klumper sig jo lidt sammen, og vi er alle sammen mennesker, der kun har x antal dage til sociale arrangementer. Så prioriterer man måske familien først denne sommer, siger han.

Samtidig påpeger han, at mange koncerter i løbet af det seneste halvandet år er blevet udskudt, og at en del danskere derfor venter på at indløse deres billetter.

- Det gør helt sikkert også noget ved lysten til at købe billet til nye arrangementer, siger Jimmi Riise.

Selvom danskerne altså ser ud til at være lidt tilbageholdende, tror han ikke, at det er en varig tendens.

- Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være ændret, når restriktionerne løftes, for vi ser flotte salg til koncertarrangementer senere på året. Man skal derfor passe på med at skabe et billede af, at folk er stoppet med at købe koncertbilletter, for det er der heldigvis ikke grundlag for.

Cecilia Høholt Nielsen fra Føniks Festival har ikke umiddelbart en forklaring på den manglende købelyst, men tror ligesom Jimmi Riise, at en del af årsagen kan være coronarestriktionerne.

- Måske er det en kombination af det hele. I vores case er der også det faktum, at vi kommer som nyt koncept, siger Cecilia Høholt Nielsen, der nu vil forsøge at arrangere festivalen til næste år i stedet.

Inden midten af september skal alle sundhedsmedarbejdere og alt frontpersonale i Frankrig, være vaccineret.

Det har præsident Emmanuel Macron mandag sagt på et pressemøde.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så kan vi forvente, at både smitte- og indlæggelsestal vil stige. Det er en kamp mod tiden, når vi har med Delta-varianten at gøre, siger han.

Den obligatoriske vaccination af de pågældende medarbejdere starter nu, men først fra september vil der blive indført kontrol, ligesom medarbejdere, der ikke er vaccineret, risikerer bøder eller andre sanktioner.

100 procent skal vaccineres

Selvom det endnu ikke er hele befolkningen, der pålægges at lade sig vaccinere, så udelukker præsidenten ikke, at det kan komme på tale.

- Der kan dog komme en tid, hvor vi må spørge os selv, om det skal være obligatorisk for alle franskmænd, siger Emmanuel Macron.

- Målet er tæt på en 100 procents vaccinationsrate i befolkningen, hvis vi skal klare os igennem.

Han vil blandt andet nå målet ved at opsætte vaccinationscentre over hele landet og ved at iværksætte en kampagne for de ældre skoleelever, når de vender tilbage efter sommerferien.

Franske forskere anslår, at hvis pandemien skal under kontrol, så skal mindst 90 til 95 procent af befolkningen vaccineres. På nuværende tidspunkt er det kun omkring halvdelen af landets befolkning, der har fået første stik. Regeringen forventer dog, at to tredjedele af franskmændene er fuldt vaccineret ved udgangen af august. Det skriver France 24.

- Hvis folk venter til efter ferien med at blive vaccineret, så vil det være for sent, siger en fransk epidemiolog til mediet.

Coronapas og restriktioner

Frankrig oplever en stor genopblusning i smitten, og selvom Emmanuel Macron fortsat mener, at landet har pandemien under kontrol, så har han valgt at skærpe restriktionerne.

Blandt andet indføres der et coronapas eller et vaccinationspas som allerede fra næste uge skal bruges, hvis man eksempelvis skal i forlystelsesparker eller til koncert. Og det gælder også for turister.

- Fra august skal passet desuden bruges på cafeer eller restaurant, i storcentre, på hospitaler og i offentlig transport. Det gælder for alle. Uanset om man er kunde eller medarbejder, siger præsidenten.

Tidligere gjaldt de regler for arrangementer, hvor der var mere end 1000 deltagere. Samtidig gjorde han klart, at borgere selv skal betale for PCR-test fra efteråret.

Obligatoriske vacciner i Grækenland

Som i Frankrig, har de i Grækenland besluttet, at det skal være obligatorisk for medarbejdere på landets plejehjem at blive vaccineret. Personalet har frem til starten af september til at blive vaccineret.

Tidligere i år gjorde Italien det ligeledes obligatorisk for sundhedspersonale at blive vaccineret.

I Danmark er det frivilligt, om sundhedspersonale ønsker at blive vaccineret. Men det bliver anbefalet af myndighederne, som også har prioriteret at tilbyde vacciner til sundhedspersonale som en af de første befolkningsgrupper.

Hvis du har fri, så er det bare med at få smurt kroppen ind i solcreme og ud i det gode vejr, for det bliver op mod 30 grader de næste dage.

Hvis du, som undertegnede, ikke har fri og i stedet skal bruge dagen og aftenen i en glasbygning med udsigt over glade, badende mennesker, så kan du i stedet se frem til nogle virkelig varme nætter, hvor temperaturerne flere steder ikke sniger sig under 20 grader. Puha…

Det kan man da kalde en varm velkomst til ugen. Til gengæld er det en noget anden velkomst, der bliver givet i det britiske, når England spiller fodbold. Og det er der, vi indleder dagens overblik.

Vold mod kvinder

Mange har hørt den populære engelske fodboldsang 'Three Lions' med omkvædet "It's coming home" de seneste uger. Primært fra britiske fodboldfans, der forventede, at England ville vinde Europamesterskabet. Men for britiske kvinder kan sangen have en helt anden betydning.

Forskning viser nemlig, at når det engelske fodboldlandshold spiller, så stiger risikoen for vold i hjemmet mærkbart. Faktisk slår et studie fast, at antallet af anmeldelser steg med 26 procent, når det engelske landshold vandt eller spillede uafgjort og med hele 38 procent, når holdet tabte.

Et andet studie fandt frem til, at problemet med mænd, der overfalder og tæsker deres koner og kærester, ikke kun var tilknyttet landsholdet. Det samme gjorde sig gældende for klubholdene. Konklusionen er, at fra slutfløjtet stiger antallet af voldsepisoder med fem procent hver anden time, indtil det topper omkring ti timer efter kampstart.

Sygeplejerskestrejke udvides

Den 19. juni gik mere end 5000 sygeplejersker i strejke for bedre løn og vilkår, men grundet nødberedskab og EM i fodbold, er det gået mange danskeres næse forbi. Det vil Dansk Sygeplejeråd ændre på nu.

Fra 10. august udvider de strejken og udtager yderligere 702 sygeplejersker. På den måde håber de at lægge mere pres på arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne.

Det er endnu uvist, hvilke afdelinger der rammes af udvidelsen, men da nødberedskabet er undtaget, vil sygeplejersker på corona-, kræft, og psykiatriske afsnit i hvert fald ikke blive inkluderet.

Stenkast mod danske biler

Mandag skete det igen. En dansk bil blev omkring klokken 7.30 ramt af en sten på E65 nær afkørslen mod lufthavnen i Sturup.

Svensk politi har modtaget en stribe af anmeldelser om stenkast den seneste tid, men dagens politiaktion førte desværre heller ikke til nogen anholdelser.

I sidste uge var antallet af anmeldelser om stenkast mod biler oppe på 92. Hovedparten af kastene har været rettet mod danske biler og er primært foregået på strækningen mellem Skurup og Ystad.

Lynnedslag dræber 11 turister

11 selfie-turister, der var i gang med at tage billeder af sig selv i to tårne i det nordlige Indien, er blevet dræbt af lynnedslag søndag. Derudover blev yderligere 50 personer dræbt af lynnedslag i samme døgn.

Ofrene for lynnedslaget i tårnene var optaget af at fotografere i regnen fra udkigsposterne i Amber Fort, der stammer fra det 12. århundrede. Det er et populært turistmål.

Lynnedslag dræber hvert år gennemsnitligt over 2000 mennesker i Indien. Indiens Meteorologiske Institut siger, at antallet af dødsfald er fordoblet siden 1960'erne - blandt andet på grund af klimakrisen.

Mink lugtede bedre end forventet

Opgravningen af 13.000 ton døde mink på to statslige arealer ved henholdsvis Holstebro og Karup bliver det foreløbige punktum i mink-skandalen.

Frygten for en særlig minkmutation, der kunne nedsætte effekten af kommende coronavacciner, betød, at minkene skulle slås ihjel. Fire millioner af dem blev efterfølgende gravet ned ved Holstebro og Krarup.

Siden blev det besluttet, at de skulle graves op igen og destrueres på et forbrændingsanlæg. Og det skete altså i dag. Selvom naboer til de opgravede mink andre steder i landet tidligere har været generet af lugten, så er vurderingen fra dagens naboer, at de havde frygtet værre.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor du har mulighed for at blive en del af TV 2s brugerpanel. Så hvis du har lyst til at gøre TV 2 endnu bedre, er det muligt at tilmelde sig ved at følge dette link.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.