Mandag morgen brød et sjældent syn bølgerne under Storebæltsbroen, da en 154 meter lang, russisk atomdreven ubåd sejlede mellem betonbenene.

Forsvarskommandoen bekræfter over for TV 2, at den russiske ubåd er i dansk farvand med kurs mod Skt. Petersborg. Der skal den i slutningen af juli deltage i arrangementet 'Flådens Dag'.

Bygget under Den Kolde Krig

Den atomdrevne ubåd er døbt 'Orel' og har kapacitet til både krydsermissiler og torpedorør.

Ditte Dyreborg, der er orlogskaptajn og ubådsekspert, fortæller, at det er en af verdens største ubådstyper.

- Det er en jagtubåd, hvis formål er at uskadeliggøre hangarsskibsgrupper, siger hun om ubådstypen, der er bygget under Den Kolde Krig.

'Orel' er svær at overse - den måler 154 meter i længden og 20 meter i bredden og kan sejle med mere end 50 kilometer i timen under vandet.

Og selv om båden har plads til mere end 100 personer om bord, kan den være svær at spore, fordi den blandt andet er bygget af en særlig type stål, fortæller Ditte Dyreborg.

- Man kan sige, at dens magnetiske fingeraftryk er sløret, siger hun.

Skal holde sig i overfladen

Ifølge Forsvarskommandoen er det helt udramatisk, at 'Orel' sejler gennem dansk farvand. De peger også på, at ubåden følger de internationale regler for uskadelig passage.

Som et af de "fremmede magters skibe" skal den russiske ubåd sejle direkte igennem det danske farvand uden ophold, og ubåden skal sejle i overfladen af havet.

Ditte Dyreborg påpeger, at ubåden også ville have svært ved at sejle særlig dybt under havoverfladen. For 'Orel' er bygget til meget større vanddybder.

- Den er så stor, at den vil have svært ved at manøvrere rundt i vores farvande, hvor vanddybderne er ret begrænsede. Nogle steder endda så lav, at den ville kunne skrabe bugen mod havbunden, hvis den vovede sejlads med stor hastighed, siger hun.

Rute rundt om Skandinavien

De danske have ligger cirka halvvejs på ubådens rute - turen går fra de arktiske have, nord om Norge, forbi Danmark, ind i Østersøen for til sidst at ende i Den Finske Bugt ved Sankt Petersborg.

Det kan lyde af en lang sejltur, men ubådene er bygget til langtidsfart. Ifølge Ditte Dyreborg kan de sagtens sejle tre-fire måneder uden ophold ved land.

- Og så er det første, der løber op, ikke brændstoffet - det er fødevarerne, siger hun.

"Ingen tvivl" om aktive våben

'Flådens dag' er ikke kun et russisk fænomen - det findes blandt andet også i Danmark og Storbritannien.

Men uanset hvor arrangementet afholdes, er målet det samme, lyder det fra Ditte Dyreborg.

- Det handler om at vise styrke. Både over for sin egen befolkning, for regeringen og omverdenen, siger hun.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at missilerne ombord på ubåden er aktive.

- Det svarer jo til, at man i stedet for at vise en knyttet næve med et boldtræ, viser en fremstrakt hånd med en buket blomster i, siger Ditte Dyreborg.

Tidligere danske visit

Det er ikke første gang, at 'Orel' er i Danmark - både sidste år og i 2018 lagde den 154 meter lange ubåd vejen forbi Østersøen for at deltage i flådefejringen i Skt. Petersborg.

For tre år siden passerede fire russiske skibe også Danmark for at deltage i Flådens dag - der var tale om to enorme russiske ubåde og to slæbebåde dansk vand.

Om der de kommende dage vil sejle flere russiske fartøjer under Storebæltsbroen, kan Forsvarskommandoen ikke bekræfte. Det kan de nemlig først i det øjeblik, bådene er i dansk farvand, oplyser de.

Der er fortsat ikke meget, der tyder på, at danske fodboldfans kan flyve til London og se semifinalen ved EM mellem England og Danmark på Wembley på onsdag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger mandag til TV 2, at han har været i kontakt med den britiske udenrigsminister, Dominik Raab, for at høre, om der kan slækkes på reglerne. Men umiddelbart lader det ikke til at være muligt.

- Jeg er nødt til at sige, at svarene har været ret konsekvente. Briterne har strakt sig så langt, som de kunne i lyset af den smittesituation, de står i. Det er - desværre - en påmindelse om, at vi stadig står i en pandemi, siger Jeppe Kofod til TV 2.

Ville ønske det var anderledes

Der er allerede indgået en aftale mellem de britiske myndigheder og det europæiske fodboldforbund UEFA om fans på stadion til semifinaler og finalen, som alle spilles på Wembley. Den indebærer, at der til finalen kan komme 1000 fans fra Danmark på stadion, hvis Danmark når dertil.

Men den model har briterne indtil nu afvist at udvide til også at gælde semifinalen, og den danske udenrigsminister giver ikke mange forhåbninger om, at det kommer til at ændre sig.

- Vi kunne ønske, det var anderledes, men det er i sidste ende briternes afgørelse, siger Jeppe Kofod.

Partier kræver handling

Reaktionen fra Jeppe Kofod kommer dagen efter, at Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre krævede handling fra den danske udenrigsminister.

Partierne mener, det er stærkt utilfredsstillende, at fans fra Danmark ikke kan overvære en af de største kampe i dansk fodboldhistorie og har opfordret Jeppe Kofod til at kontakte den britiske regering for at få blødt reglerne op.

Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en corona-pandemi. Det må vi leve under

Jeppe Kofod

Så sent som i weekenden afslog de britiske myndigheder at slække på de skrappe indrejserestriktioner. De skal være med til at forhindre yderligere spredning med deltavarianten, som er udbredt og har medført øgede smittetal i Storbritannien.

De nuværende regler betyder, at rejsende skal gå i ti dages isolation ved ankomst til Storbritannien, og det gør det i praksis umuligt for danskere bosat uden for Storbritannien at overvære kampen.

Til gengæld er Danmark blevet tildelt cirka 6000 billetter til Wembley, som danskere bosat i Storbritannien kan købe. Det havde 4800 personer gjort mandag formiddag, oplyste DBU.

Russiske fans kunne ikke komme i Parken

Problemstillingen med stramme restriktioner for fans er langt fra ny under dette EM.

Til Danmarks sidste gruppespilskamp mod Rusland var der eksempelvis ikke russere på stadion, og i ottendedelsfinalen mellem Danmark og Wales i Amsterdam tillod de hollandske myndigheder ikke indrejse fra fans fra Wales på grund af frygt for forhøjet smitterisiko.

Jeppe Kofod erkender, at vi også i Danmark har haft restriktioner, som har gjort det det meget svært for udenlandske fodboldfans at se deres hold spille, og at de ikke er blevet ændret, fordi der er EM.

Den danske udenrigsminister forstår, hvis fans er skuffede, men siger også, det er svært at lave om på.

- Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en coronapandemi, og hvor lande har nogle ret omfattende indrejserestriktioner. Det må vi leve under. Jeg synes, det vigtigste er, at vi møder frem på banen og spiller så godt, vi overhovedet kan, siger han.

Danmarks kamp mod England fløjtes i gang onsdag klokken 21.

Færre har i år søgt ind på en videregående uddannelse sammenlignet med sidste år.

I år har 93.388 søgt ind, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der er tale om et fald på én procent sammenlignet med året før.

Faldet i antallet af ansøgere skal dog ses i lyset af, at sidste år var et rekordår med mere end 94.000 ansøgere.

Pædagoguddannelsen er den mest søgte uddannelse med 5644 ansøgere, derefter kommer sygeplejerskerne med 4703 ansøgere, men ønsket om at blive læge tiltrækker 4.615 ansøgere

Nedenfor følger de ti mest søgte uddannelser sammen med information om, hvordan ansøgertallet måler sig med sidste år.

Her er de ti mest søgte uddannelser:

1. Pædagog: 5.644 ansøgere - fald på fem procent

2. Sygeplejerske: 4.703 ansøgere - fald på otte procent

3. Medicin: 4.615 ansøgere - stigning på tre procent

4. Civilingeniør: 3.647 ansøgere - fald på otte procent

5. Diplomingeniør: 3.536 ansøgere - fald på fire procent

6. Psykologi: 3.430 ansøgere - stigning på otte procent

7. Erhvervsøkonomi, HA almen: 3.081 ansøgere - fald på fem procent

8. Folkeskolelærer: 2.957 ansøgere - fald på tre procent

9. Socialrådgiver: 2.950 ansøgere - fald på syv procent

10. Jura: 2.902 - stigning på fire procent

Du kan se hele listen, og hvordan de mere end 93.000 ansøgere fordeler sig her.

Sygeplejersker kalder på politikere

Selvom uddannelsen til sygeplejerske fortsat er blandt de mest populære, så gemmer tallene også på en uheldig udvikling.

Otte procent færre har søgt studiet sammenlignet med sidste år. Det er et problem siger Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Bo Danbjørg til TV 2.

Hun peger på, at både pandemien og den igangværende strejke har påvirket de unges lyst til at søge ind.

- Det sidste halvandet år med corona har vist, hvordan sygeplejersker har knoklet uden at få en væsentlig belønning for det. Det må give tid til refleksion hos de ansvarlige politikere.

Hvis du er blandt de sidste, der stadig venter på en vaccineinvitation i din e-Boks, så kan du måske allerede booke tid, afhængigt af hvor i landet du bor.

Alle regioner fortæller samstemmigt, at selve invitationen til covid-19-vaccination først lander i borgernes e-Boks et stykke tid efter, at det faktisk er blevet muligt at booke tid på vacciner.dk

Købet af mere end 1,1 millioner covid-19-vacciner fra Rumænien har sat skub i det danske vaccinationsprogram.

Derfor bliver der nu åbnet for den sidste gruppe af voksne borgere, den såkaldte gruppe 10 d 4, på tværs af landet. Gruppen indbefatter borgere i gruppen 30-34 år.

De første børn i gruppen af 12-15 år bliver efter planen først inviteret fra uge 29.

TV 2 har mandag lavet en rundringning til de fem regioner. Nedenfor kan du få overblikket over de forskellige regioner:

Region Hovedstaden Status for målgrupper: Alle borgere fra 16 år og opefter kan nu booke tid til vaccination på vacciner.dk, selv hvis invitationen endnu ikke skulle være landet i e-Boks. Påbegyndt vaccination: 57,6 procent. Færdigvaccinerede: 35,2 procent. Region Sjælland Status for målgrupper: Regionen har åbnet for næsten alle borgere. De opfordrer derfor til, at man tjekker efter ledige tider på vacciner.dk hver morgen, selv hvis man ikke har modtaget en invitation. Region Sjælland oplyser desuden, at der vil blive åbent for de sidste enten onsdag eller torsdag. Påbegyndt vaccination: 62,2 procent. Færdigvaccinerede: 40,0 procent. Region Syddanmark Status for målgrupper: Til TV 2 oplyser Region Syddanmark, at man er meget tæt på at åbne for målgruppen 10 d 4, og at det vil ske i denne uge. Påbegyndt vaccination: 57,3 procent. Færdigvaccinerede: 35,2 procent. Region Midtjylland Status for målgrupper: Hos Region Midtjylland har de, ligesom i Hovedstaden, åbnet for, at alle borgere fra 16 år og opefter nu kan booke tid til vaccination på vacciner.dk, selv hvis invitationen endnu ikke skulle være landet i e-Boks. Påbegyndt vaccination: 56,7 procent. Færdigvaccinerede: 34,2 procent. Region Nordjylland Status for målgrupper: Alle på 16 år og opefter i Nordjylland kan booke senest tirsdag aften. Det oplyser regionen til TV 2. Påbegyndt vaccination: 59,9 procent. Færdigvaccinerede: 34,2 procent.

Der er to vacciner i det danske vaccinationsprogram, én fra Moderna og én fra Pfizer/BioNTech, og de er begge baseret på den såkaldte mRNA-teknologi.

På landsplan er 58,2 procent af den danske befolkning blevet vaccineret med mindst ét stik, mens 35,6 procent er færdigvaccineret. Tallene fra Statens Serum Institut er senest opdateret søndag.

Mens danske fodboldfans på papiret risikerer at få en bøde på op til 85.000 kroner, hvis de vil se Danmark spille EM-semifinale mod England onsdag, kan briterne se frem til, at alle restriktioner bortfalder om blot to uger.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil nemlig på et pressemøde mandag informere yderligere om den planlagte genåbning af det engelske samfund fra 19. juli.

Og det forventes, at Boris Johnson holder fast i at åbne det britiske samfund uden restriktioner fra den dato.

Det skriver The Guardian og BBC.

- I dag vil vi redegøre for, hvordan vi kan genoprette folks frihed, siger Boris Johnson i en pressemeddelelse forud for mandagens pressemøde.

Han understreger dog, at pandemien langt fra er forbi, og at han forventer at se antallet af smittetilfælde stige yderligere de kommende uger.

Natklubber åbner

Den seneste tid har smittetallet i England ellers bevæget sig opad i sådan en grad, at smittetallene har nået det højeste niveau siden januar.

Når Boris Johnson alligevel forventes at holde fast i den genåbningsplan, der åbner Storbritannien fra 19. juli, er det, fordi 86 procent af landets voksne borgere har fået mindst ét vaccinestik.

Desuden er de britiske indlæggelsestal ikke steget i takt med smittetallene, som det har været tilfældet under de tidligere smittebølger i landet.

Det betyder, at alle krav om mundbind, social afstand og smitteforebyggende tiltag bortfalder om to uger. Dermed kan også natklubber og lignende åbne uden restriktioner.

Mangel på ressourcer

Det står i kontrast til landets restriktioner i dag, hvor danskere kæmper for at komme ind i landet for at se Danmark spille fodbold mod England på onsdag. Vil danskere det, skal de nemlig ti dage i isolation, før de må bevæge sig ud i samfundet.

Bryder man reglerne om isolation, risikerer man en bøde på op til 10.000 pund - omkring 85.000 kroner.

Det oplyser de britiske myndigheder ifølge Udenrigsministeriet.

Den britiske kommunikationsrådgiver Peter James Stark, som har indgående kendskab til britiske forhold, har dog tidligere sagt til TV 2, at han ikke tror på, at det britiske politi vil uddele bøder.

- For det første er Delta-varianten mest udbredt i Storbritannien. Det er jo primært dem, der har varianten og i mindre grad danskerne. Samtidig bliver de britiske karantænekrav droppet 19. juli. Det vil se mærkeligt ud, hvis man en uge inden langer bøder ud på 85.000 kroner til glade danske fodboldfans, sagde Peter James Stark.

Desuden tror han helt lavpraktisk ikke, at det britiske politi vil have ressourcer til at kontrollere, hvor længe alle de danske fans har været i landet.

Flere danske partier har opfordret udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at tage kontakt til Boris Johnson, som man vil have til at lave en dispensationsordning for indrejseregler for danskere.

Personligt ansvar

Genåbningen var oprindeligt skemalagt til 21. juni, men fordi den smitsomme Delta-variant den seneste tid har medført høje smittetal, valgte Boris Johnson at udskyde den med fire uger.

Delta-varianten blev først identificeret i Indien, og i dag er den skyld i over 90 procent af smittetilfældene i England, ligesom den også på kort tid er blevet den dominerende variant i Danmark.

Boris Johnson gør det klart, at coronaepidemien fremover skal holdes i ave ved personligt ansvar i stedet for kollektive restriktioner.

- Når vi begynder at lære at leve med denne virus, skal vi alle fortsætte med nøje at styre risiciene ved corona og udøve dømmekraft i dagligdagen, siger Boris Johnson.

Mandag forsvinder det omstridte isolationskrav, der hidtil har været gældende for nærkontakter helt ud i tredje led til en smittet med Delta-varianten.

Myndighederne indførte oprindeligt kravet for at være på forkant med Delta-variantens udbredelse. Men nu forsvinder kravet, fordi en fortsat stigende andel af danskerne er færdigvaccinerede.

Det oplyser siger Anette Lykke Petri, der er direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, til TV 2.

Isolationskravet har været særligt kritiseret for at sende mange mennesker i isolation. Eksempelvis bad Styrelsen for Patientsikkerhed fra 23. til 30. juni 8803 nære kontakter samt nære kontakter til disse om at gå i isolation på grund af tilknytning til 393 smittede med en særlig variant - primært Delta-varianten.

Situationen har ændret sig

Ifølge Christian Wejse, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, kan den ændrede strategi komme til at betyde, at vi går en smule på kompromis med smitteopsporingen.

Han anerkender dog også, at isolationskravet ud i tredje led er omfattende.

- Det kan komme til at betyde, at vi ser et stigende antal smittede, og med et par ugers forsinkelse vil det måske også betyde, at vi ser et stigende antal indlagte. Men det er ikke sikkert, at det kommer til at gå sådan, fordi der er så mange, der er vaccinerede nu, siger Christian Wejse til TV 2.

Det omdiskuterede krav om isolation gav ifølge myndighederne mening, da kun ganske få i Danmark havde Delta-varianten, men nu siger Anette Lykke Petri, at situationen har ændret sig.

- Nu ved vi at Delta-varianten fylder over 60 procent af de sekventerede prøver, og derfor er det tid til at ændre strategi. Der skal være proportionalitet i det antal mennesker, vi isolerer, siger Anette Lykke Petri til TV 2.

Ikke flokimmunitet endnu

Christian Wejse forventer at se flere smittede i den kommende tid. Særligt blandt de grupper, der endnu ikke er færdigvaccinerede, men han forventer ligeledes at udbruddene vil blive mindre, i takt med at de vaccinerede bliver flere.

- Derfor tror jeg heller ikke, at det kommer til at få så stor betydning, at vi ændrer på den her strategi, siger Christian Wejse.

Han bider særligt mærke i, at vi indtil videre ikke har set, at Delta-variantens udbredelse har betydet nogen voldsom stigning i antallet af smittede, som man eksempelvis har set det i England og Portugal. Her har den nye variant nemlig sat de respektive landes sundhedsvæsener under massivt pres.

At det ikke er gået sådan herhjemme, tilskriver Christian Wejse det fremskredne vaccinationsprogram i Danmark.

- Vi er måske ikke der, hvor vi har flokimmunitet, men vi er der, hvor vaccinerne begrænser smittespredningen rigtig meget, siger han.

Kritik fra erhvervslivet

Isolationskravet har den seneste tid været kritiseret for at sende mange mennesker unødigt i isolation, hvilket Dansk Erhvervs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Lars Ramme Nielsen, tidligere har kaldt for ”disproportionalt”.

Lars Ramme Nielsen forklarer, at der har været udbredt bekymring for, at én eller ganske få smittede på et hotel eller en restaurant kan sende tæt på hele personalet i isolation.

- Mange frygter, at hele butikker, hele hoteller og hele restauranter bliver lagt ned og må lukke i en periode, siger Lars Ramme Nielsen, der også peger på, at de isolationskrav, der følger med Delta-varianten, ikke kun rammer erhvervslivet, men også alle andre.

For eksempel skulle 253 elever og medarbejdere på en skole i Gladsaxe i sidste uge i isolation, fordi én enkelt elev havde været smittet med Delta-varianten.

Delta overtager

Fremover skal kun nære kontakter til smittede isoleres og testes på både fjerde- og sjettedagen, hvilket flugter med kravene for de andre udbredte varianter af coronavirus.

Kontakter i tredje led opfordres dog fortsat til at lade sig teste på fjerde og sjette dag, men slipper for isolationskrav.

Delta-varianten, der tidligere var kendt som den indiske variant, har særligt gjort sig bemærket ved at være op til 50 procent mere smitsom end den britiske variant B117. Og den var ellers i forvejen mere smitsom end den første udgave af coronavirus, som i foråret 2020 ramte verden.

Grundet den øgede smitsomhed anslår Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) nemlig, at Delta-varianten i august vil udgøre omtrent 90 procent af alle nye smittetilfælde i EU.

Den danske landstræner Kasper Hjulmand har sendt en bøn til den britiske premierminister Boris Johnson for åben tv-skærm. Og den danske ambassadør i London har taget kontakt til de britiske myndigheder.

Men lige lidt har det hjulpet. De britiske myndigheder har afvist at ændre på de indrejseregler, der betyder, at ingen danske fodboldfans kan komme ind på Wembley og se EM-semifinalen på onsdag mod England - medmindre de bor i Storbritannien.

Nu danner politikere fra tre partier, det ene af dem et af regeringens støttepartier, fælles front og kræver regeringen griber ind.

- Det her må løftes op på allerhøjeste niveau. Jeg forventer, at udenrigsministeren (Jeppe Kofod, red.) som det allerførste i morgen griber telefonen og ringer til Boris Johnson. Det er vigtigt, at der kommer danske fans ind til den kamp, siger Jan E. Jørgensen, kulturordfører hos Venstre.

Ikke bekymret

Han er ikke bekymret for, at det vil betyde, at pandemien med coronavirus trækkes i langdrag.

- Smittetallet resulterer jo ikke i flere indlæggelser. De sårbare er vaccinerede, og folk har coronapas. Det her er ikke bare fodbold, det er meget større. Det handler også om, at folk har været gennem en lang pandemi og gerne vil have lov til at være sammen igen og vise følelser, og det skal de have lov til, siger Jan E. Jørgensen.

Han bliver bakket op af Kristian Hegaard fra regeringens støtteparti de Radikale, der selv er en stor fodboldfan. Han var i Amsterdam for at følge det danske landshold i ottendedelsfinalen i Amsterdam for otte dage siden.

- Det skal selvfølgelig ske på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Men når det kan lade sig gøre i Amsterdam og Baku, kan det også lade sig gøre i London, siger Kristian Heegaard.

DF bakker op

I Amsterdam så knap 4000 danske fans kampen mod Wales, og i Baku var der cirka 1000 danske fans på plads til kvartfinalen mod Tjekkiet lørdag. Og skulle Danmark vinde over England på onsdag, vil 1000 danske fans få adgang til Wembley, hvor finalen spilles på søndag.

Men de britiske myndigheder har afvist også at lempe indrejsereglerne til semifinalen.

Peter Skaarup, gruppeformand hos Dansk Folkeparti (DF), bakker op om kravet om at regeringen griber ind.

- Jeg forventer at regeringen også tager fat i den her sag. Det lykkedes i Amsterdam, og det lykkedes i Baku. Jeg er sikker på det også kan lade sig gøre i London, siger Peter Skaarup.