Landet over står operationsstuer tomme, fordi operationer på stribe er aflyst på grund af den igangværende strejke blandt sygeplejerskerne.

I alt er over 16.500 operationer, behandlinger og lignende på landsplan udskudt indtil videre.

En af de ramte patienter er 34-årige Pernilla Vad.

Da hun i sidste uge vendte hjem til Esbjerg efter en forundersøgelse på Odense Universitetshospital, lå der en nedslående besked i hendes e-Boks: Den længe ventede operation var udskudt på ubestemt tid.

- Jeg brød sammen og havde svært ved at være på arbejde den dag. Følelsesmæssigt var det en rigtig lang dag, siger hun til TV 2.

En hverdag med smerter

I denne uge skulle Pernilla Vad endelig have haft den sidste tarmoperation efter et ni år langt sygdomsforløb.

Konkret betyder lidelsen, der stammer fra en fejloperation i 2011 for en tarmsygdom, at hun er træt og har mange smerter i hverdagen. Desuden har hun svært ved at spise, og der er meget lidt overskud til familie og arbejdsliv.

Det betyder blandt andet, at Pernilla Vad, der selv arbejder som sygeplejerske, kun kan arbejde to dage om ugen.

For Pernilla Vad har det været en lang mental proces at holde modet oppe i de mange år, hun har kæmpet med sygdommen. For hende var operationen, som hun har kæmpet længe for at få, et lys for enden af tunnellen.

- Da jeg så fik at vide, at det ikke kom til at ske alligevel, var der bare ikke noget at holde fast i. Efter alt det, jeg har været igennem, var bægeret bare fyldt op, siger hun og tilføjer:

- I forvejen gør sygdommen, at jeg har svært ved at være der for min familie og passe mit arbejde. Det er nogle store konsekvenser.

Konsekvenser, som hun havde håbet, at operationen ville befri hende for.

- Jeg synes ikke, strejken er det værd

Pernilla Vad arbejder som sygeplejerske, men er ikke medlem af Dansk Sygeplejeråd, hvis medlemmer lige nu strejker. Og selvom sygeplejerskestrejken nu går ud over hende selv, kan hun godt forstå, at hendes kolleger er utilfredse med Tjenestemandsreformen og vil have mere i løn.

Alligevel bakker hun ikke op om strejken.

- For mig kan lønnen ikke gøres op med de helbredsmæssige konsekvenser, strejken har for mange mennesker. Jeg synes ikke, at det er det værd – og slet ikke efter en pandemi, siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man kede af, at strejken går ud over borgere som Pernilla Vad.

- Men vi bliver bare nødt til at sige, vi kæmper for fremtidens sundhedsvæsen, siger Anni Pilgaard, som er første næstformand i Dansk Sygeplejeråd og tilføjer:

- Kroner og ører kommer før patienter i denne her situation, fordi det er det eneste middel, vi har tilbage. Vi har forhandlet, vi har været i Forligsinstitutionen, vi har virkelig ønsket en fredelig lønaftale. Men arbejdsgiverne har bare siddet på hænderne og sagt, at det ikke kan lade sig gøre.

Pernilla Vad går nu en usikkerhed tid i møde.

- Mit håb det er, at regeringen griber ind, og at strejken ophører så hurtigt som muligt. Så kan jeg få en ny tid til en operation, så mit liv kan blive lidt mere normalt igen, og jeg kan være der for min familie.

Regeringen har dog foreløbig afvist at gribe ind i konflikten.

For et år siden kappedes Donald Trump og Tesla-milliardæren Elon Musk om at smide milliarder efter en vaccine, der blev spået til at blive et af de stærkeste våben mod coronavirus.

Men siden er det gået ned ad bakke for CureVac-vaccinen.

Den er blevet forsinket ad flere omgange, overhalet af en vifte af konkurrenter, og i sidste uge kom endnu et slag for den tyske vaccine.

De kliniske tests viste, at dens effekt lå på 47 procent – langt lavere end Modernas og Pfizers vacciner, som er lavet på samme teknologi. Måske endda så lavt, at den ikke kan blive godkendt.

- Jeg tvivler faktisk på, at den bliver taget i brug, siger Aneesh Thakur, der er lektor i vaccineudvikling på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i mRNA-teknologien, som det for første gang er lykkedes at få til at fungere i coronavaccinerne. Men CureVacs fiasko blotter, at ikke alle mRNA-vacciner virker lige effektivt, og at den nye teknologi i sig selv ikke er en garanti for ekstraordinære resultater.

Alligevel kan det vise sig at blive en nøgle til at forstå og fintune fremtidens vacciner.

To strategier, én foreløbig vinder

Der kan være flere forklaringer på de ringe resultater, lyder det fra både CureVac, udenlandske eksperter og Aneesh Thakur.

- Men det første, jeg ville pege på, er teknikken, siger den danske lektor.

Ifølge ham kan forskellen skyldes den vigtigste ingrediens i vaccinen: mRNA-sekvensen. mRNA-koden er en computerskabt udgave af coronavirussen, der får kroppen til at danne beskyttende antistoffer.

Immunsystemet vil hurtigt prøve at angribe fritflydende mRNA, og derfor har Moderna, Pfizer og CureVac valgt forskellige tilgange. Moderna og Pfizer 'maskerer' mRNA'et ved at lave kemiske modificeringer, mens CureVac lader mRNA'et beholde sin naturlige form.

CureVacs løsning gør det muligt at opbevare vaccinerne ved højere temperaturer end de ultrakolde, som Pfizer og Modernas vacciner kræver.

Allerede i nogle af de første tests af CureVacs vaccine var antistofreaktionen ret lav, og de nye resultater får fremtiden til at se mørkere ud for den umodificerede mRNA.

- Hvis det havde fungeret, havde det været en fordel. Men det ser simpelthen ikke ud til at virke her, siger Aneesh Thakur.

Samme holdning har en del udenlandske forskere, blandt andet Rein Verbeke, der forsker i mRNA-vacciner på Ghent Universitet i Belgien.

- Modificeret mRNA har vundet det her slag, siger han til Nature.

Varianter får skylden

CureVacs eget bud er, at deres vaccine er blevet testet på et tidspunkt, hvor forskellige virusvarianter har vundet indtog.

Det ser også ud til at være varianterne, som er sluppet gennem vaccinens skjold. Ud af de 124 tilfælde af coronavirus, som CureVacs forskere sekventerede, var det kun et enkelt, der var af den 'originale' coronavirus.

Ifølge Franz-Werner Haas, der er chef i CureVac, viser det, at varianterne har skabt en "ny coronavirkelighed" med hårdere odds for vaccinerne.

Men Aneesh Thakur tvivler på, at varianterne er den fulde forklaring på den lave effekt.

- Vaccinerne fra Moderna og Pfizer har jo været udsat for varianterne i virkeligheden, og deres resultater har været bedre, siger han.

Hvis varianterne forringer effekten af CureVacs vaccine, så bliver det ikke et mindre problem, spår Aneesh Thakur.

- Varianterne kommer til at fylde mere, så i fremtiden vil det blive endnu sværere for CureVac, siger han.

Kan ramme langsomme lande

For Danmark bliver det ikke den store omvæltning, hvis CureVac-vaccinen bliver yderligere forsinket, har en ringe effekt eller ikke bliver blåstemplet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, meldte 17. juni ud, at man selv uden den tyske vaccine vil have tilbudt alle voksne danskere de to stik i slutningen af september i år.

Men i udlandet, hvor man er længere bagud i vaccineudrulningen, kan CureVacs skæbne få stor betydning, fordi vaccinen på grund af den umodificerede mRNA er lettere at håndtere.

Aneesh Thakur mener, at det er for tidligt at dømme de ikke-modificerede vacciner helt ude.

Det samme gør CureVac selv, som er i gang med at udvikle næste generation af sin vaccine. Indtil videre ser det ud til, at teknologien skal være den samme, men doseringen er anderledes.

Fremtidens mRNA

Den danske vaccinelektor har hele tiden set mRNA-teknologien som et vendepunkt i vores vaccineudrulning – og det gør han stadig, selv efter en mRNA-vaccine har skuffet.

- Teknologien er helt sikkert en gamechanger, siger han og peger på særligt én ting, som gør teknologien unik: farten.

Når først man har fundet mRNA-koden – Moderna havde RNA-koden for coronavirus, to dage efter at den var opdaget – designer man den i en computer. Derfor skal der for eksempel ikke bruges tid på at dyrke en virus i et laboratorium, og hvis den ændrer sig, kan vaccinen lynhurtigt tilpasses.

- Det kan de andre vaccineteknologier ikke matche, siger Anees Thakur.

Ifølge ham har pandemien skabt et videnskabeligt gennembrud, og mRNA-vaccinerne er allerede smittet af på udviklingen af behandlingen af andre sygdomme. Blandt andet er flere firmaer i gang med at teste mRNA-baserede behandlinger mod blandt andet kræft, sklerose, cystisk fibrose og hjertesygdomme.

Og nøglen til at forfine fremtidens mRNA-teknologi ligger i både succeserne fra Pfizer og Moderna, men også i erfaringerne fra CureVac, lyder det.

CureVacs kliniske tests fortsætter et par uger endnu, men Anees Thakur forventer ikke, at resultaterne kommer til at rykke sig synderligt.

Torsdag klokken 16.20 sker det. Når den sidste borger på Læsø torsdag får sit andet vaccinestik mod coronavirus, har økommunen rundet en milepæl. Som den første kommune i Danmark er alle, der har taget imod tilbuddet, færdigvaccineret.

- Det betyder rigtig meget, for det giver os frihed, siger Helle Christensen, der er forvaltningschef i Ældre og Sundhed i Læsø Kommune.

Det sker, længe før landets øvrige kommuner når i mål. I maj måned blev det bestemt af Sundhedsstyrelsen at fremrykke vaccinationerne på øen blandt andet for at spare transport.

Kæmpe betydning

At milepælen bliver nået lige op til sommerferien er af stor betydning for øen.

- Vi er en ø, der lever af at servicere turister og gæster i sommerperioden. Så det giver os sikkerhed både for gæster og turister, at vi nu har flokimmunitet, siger Helle Christensen.

Sidste år i højsæsonen havde Læsø besøg af 110.000 gæster, og i alt har der blot været 20 coronatilfælde i løbet af epidemien - og ingen coronadødsfald.

- At vi har formået det, siger noget om, at vi har passet på borgerne, og at de har været gode til at følge henstillingerne. Det er rigtig flot, særligt med tanke på turistsæsonen, hvor der kom rigtig mange.

Også Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (V), er glad - og lettet - over, at øen allerede nu er i mål.

- Det er ikke så ringe endda. Det er dejligt, og det passer perfekt med tidspunktet, fordi vi forventer et stort rykind af turister snart.

Om blot en til to uger bliver indbyggertallet mangedoblet, hvor man regner med 10.000 besøgende på øen ad gangen, oplyser borgmesteren.

Perfekt timing

Ud over turismen betyder det også meget for øboerne, der har landets højeste gennemsnitsalder.

- Det betyder rigtig meget, at vi har formået at beskytte lokalbefolkningen. Vi er jo mange gamle på øen, lyder det fra Karsten Nielsen.

- Vores gennemsnitsalder er knap 57 år, og det ville være katastrofalt, hvis de ældre var blevet syge, siger Helle Christensen og sender roser af sted til personalet.

- De har været helt forbilledlige. Det er jo personale, der også i dagligdagen arbejder med eksempelvis pleje, som ved siden af har trukket læsset.

Og personalet bliver der brug for til andre ting lige om lidt.

- Det passer som fod i hose, at vi når milepælen, nu når vi går over i højsæsonen, hvor mange af vores gæster også skal have hjælp, siger forvaltningschefen i Ældre og Sundhed i Læsø Kommune og oplyser, at vaccinetilslutningen ligger på 86 procent.

Læsø Kommunes indbyggertal er 1776. I hele Region Nordjylland bor der 590.439.

De tre danske fodboldtilskuere, der blev testet positive for Delta-varianten af coronavirus efter landskampen mellem Danmark og Belgien, blev smittet uafhængigt af hinanden. Formentlig i Parken.

Det siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri til TV 2.

- De har ikke været smitsomme under kampen, de har først fået symptomer tre til fire dage efter kampen. Men de peger uafhængigt af hinanden alle på, at smittestedet formentlig har været Parken og under fodboldkampen, siger hun.

Det vil sige, at de tre personer ikke har smittet andre tilskuere i forbindelse med kampen, men at der sandsynligvis har været en eller flere andre til stede, som har smittet dem.

De tre personer kender ikke hinanden og har siddet forskellige steder i Parken til kampen, men dog alle på C-tribunen.

- Det er det, der gør, at vi siger: Så må der være en eller anden form for smittekilde i relation til den sektion, siger Anette Lykke Petri.

Derfor vil styrelsen gerne have screenet alle tilskuere fra den sektion, tilføjer hun.

Opfordrer 4000 til PCR-test

Styrelsen for Patientsikkerhed har været i kontakt med de tre personers nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter, som alle er sendt i isolation.

Men da styrelsen formoder, at de er blevet smittet under fodboldkampen i Parken, har den opfordret samtlige 4000 tilskuere, der var i samme sektion, til at lade sig PCR-teste. Opfordringen gælder tilskuere i sektion C 1-4 og C 6-7.

Delta-varianten betragtes som en bekymrende variant, da den er mere smitsom end de tidligere kendte varianter i Danmark.

Derfor forventes den også at blive den dominerende variant i Danmark og resten af Europa, ligesom det allerede er sket i Storbritannien, hvor den er årsag til 99 procent af alle smittetilfælde.

29 tilfælde til fodbold

Styrelsen for Patientsikkerhed forventer også flere udbrud i Danmark henover sommeren. Men strategien er at forhale processen, så flest muligt danskere kan nå at blive vaccineret. Det sagde Anette Lykke Petri tirsdag på et pressemøde.

Her fortalte hun også, at der havde været 29 tilfælde i forbindelse med EM-kampene på dansk grund. Det var før, man kendte til de tre tilfælde af smitte med Delta-varianten.

Det danske fodboldlandshold har spillet tre kampe i Parken under EM, men resten af holdets kampe ved slutrunden kommer til at foregå i udlandet. Dog skal der spilles én ottendedelsfinale i Parken på mandag, inden Københavns tjans som værtsby er helt ovre. Den kamp står mellem Kroatien og Spanien.

I USA vil man advare om risikoen for sjældne tilfælde af hjertebetændelse i forbindelse med mRNA-coronavacciner.

Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse, FDA, onsdag.

Styrelsen understreger samtidig, at fordelene ved mRNA-vaccinerne "klart" opvejer risikoen.

I pjecer om Modernas og Pfizer/BioNTechs coronavacciner vil myndighederne nu hurtigt sørge for at få tilføjet information om den sjældne tilstand, som ifølge et ekspertråd sandsynligvis har en forbindelse til vaccinerne og er blevet observeret hos få personer under 30 år.

- Heldigvis sker det usædvanligt sjældent, og når det sker, er det generelt set ikke så alvorligt, siger Henry Bernstein, som er børnelæge hos Cohen Children's Medical Center i New York.

Han tilføjer, at han fortsat på det stærkeste vil opfordre forældre til at få vaccineret deres teenagere.

Det er desværre nok noget, vi må leve med

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Rammer oftest mænd

Bernstein var med i et ekspertudvalg, som var med til at gennemgå 323 tilfælde af betændelse i hjertemusklen og hjertesækken hos teenagere og yngre voksne efter vaccination.

Ud af de 323 tilfælde blev 309 indlagt og 295 udskrevet igen. Ni er fortsat indlagt, herunder to på intensivafdelingen. For fem personer er der ikke noget data om, hvordan det er gået. 14 blev slet ikke indlagt.

Tilstanden er hovedsageligt observeret hos mænd og i de fleste tilfælde efter anden dosis. Der er ingen bekræftede dødsfald.

Meget få tilfælde

Ifølge Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, giver den mulige bivirkning ikke anledning til at genoverveje den danske vaccinestrategi.

Alligevel er det dog vigtigt, at læger er bevidste om risikoen for hjertebetændelse i kølvandet på vaccinestik.

- Danske læger skal også være klar til at forbinde de to ting. Det er relativt sjældne sygdomme, så det er ikke den første diagnose, man tænker på, når man får de her patienter, siger han til TV 2.

Han peger samtidig på, at der er tale om meget sjældne tilfælde. Da de 323 tilfælde blev registreret 11. juni, var der i USA administreret flere end 50 millioner af Pfizer- og Moderna-vaccinedoser til personer i alderen 12-29 år.

Selvom tilfældene af hjertebetændelse er ganske få, er de stadig højere, end hvad man ville forvente i de undersøgte aldersgrupper.

- Men det er ikke mit indtryk, at vi har et faretruende antal diagnoser i Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

Forventer ikke mange nye bivirkninger

Ifølge virologen er det ganske normalt, at en vaccine har nogle uheldige bagsider.

- Det er meget, meget sjældent, at man får nogen effekt uden også at få nogle bivirkninger. Det er desværre nok noget, vi må leve med, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Derfor er han også fortsat overbevist om, at mRNA-vaccinerne er sikre at bruge.

Fordi vaccinerne fortsat er relativt nye, er der dog ingen garanti for, at endnu flere bivirkninger ikke opdages på sigt.

- Men normalt kommer de her bivirkninger relativt kort tid efter vaccinationen, så man forventer ikke, at der kommer det store. Men vi kan selvfølgelig aldrig vide os helt sikre, siger han.

USA råder ramte til at udskyde andet stik

Forskere undersøger nu blandt andet, om der er biologiske faktorer, som er en medvirkende årsag til hjertebetændelsen - og også om virusser kan være en faktor.

Hvis man får betændelse i hjertesækken efter første vaccinedosis, anbefaler myndighederne i USA, at man venter til symptomerne er overstået og konsulterer en læge, inden man får anden dosis.

Hvis en person derimod udvikler betændelse i hjertemusklen, vil man i USA blive rådgivet til helt at vente med anden dosis, indtil yderligere information er tilgængelig.

En 72-årig mand fra Bristol i England havde coronavirus i mere end ti måneder, før han endelig blev testet negativ for covid-19.

Det anses af eksperter for at være det længstvarende smittetilfælde, der er blevet registreret siden pandemiens begyndelse.

Den pensionerede kørelærer, der af The Guardian bliver omtalt som Dave Smith, blev kontinuerligt testet positiv for coronavirus i 305 dage.

Jeg ringede til hele min familie og sluttede fred med dem. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde gjort det

Dave Smith, pensioneret kørelærer

Smith, der døjer med et svækket immunforsvar, lever i dag og har det godt, efter at han er sluppet af med virussen.

Planlagde begravelse

Han fortæller, at hver gang hans tilstand blev forværret, fik han det så dårligt, at han var på randen af døden.

- Min kone begyndte at planlægge min begravelse fem gange, fortæller han og tilføjer kækt:

- Jeg ringede til hele min familie og sluttede fred med dem. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde gjort det.

Hans sygdomstilfælde skal præsenteres for den europæiske kongres for klinisk mikrobiologi og infektionssygdomme (ECCMID) i juli.

Et udkast, der skal fremlægges på konferencen, beskriver, hvordan Smiths smitte menes at være "den længstvarende registrerede smitte".

Her fremgår det, at den 72-årige pensionist blev indlagt på hospitalet i maj 2020 med hoste og feber. Efterfølgende bekræftede en PCR-test, at han havde covid-19.

Udskrevet efter otte dage

Han blev udskrevet efter otte dage, men havde fortsat åndenød og høj feber, der krævede yderligere indlæggelse i august, september, oktober og december.

Eksperter bemærker, hvordan et 17 dage langt forsøg med remdesivirbehandling i december 2020 ikke havde nogen effekt.

I stedet havde Smiths behandlere succes med forskellige laboratorieudviklede antistoffer, melder University of Bristol.

Ifølge universitetet blev Smiths helbred forbedret markant, og virussen blev ikke påvist 45 dage efter den kombinerede behandling.

Det lyder også, at Dave Smith havde symptomer allerede seks uger før sin første indlæggelse, hvilket kan betyde, at han næsten var smittet i et år med coronavirus.

Lægemiddelstyrelsen har i første halvdel af 2021 modtaget tusindvis af indberetninger om milde, kendte bivirkninger ved coronavaccinerne. Det skriver Politiken.

Derfor opfordrer styrelsen til at undlade at kontakte læge ved for eksempel let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed ved stedet, hvor man har fået et stik.

Lægerne har nemlig pligt til at sende indberetninger, når patienter kontakter dem.

Men hvor Lægemiddelstyrelsen normalt får omkring 7000 indberetninger om bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler, har de alene i årets første del fået over 44.000 formodede bivirkninger indrapporteret.

Omkring to tredjedele af indberetninger efter coronavacciner handler om almindelige, kendte og ufarlige symptomer.

Håndterer alvorlige indberetninger først

Det kan forventes at få symptomer, der ligner influenza efter coronavaccination. Det siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, til Politiken.

- Det er helt normalt og tegn på, at dit immunforsvar virker. Det bør du hverken indberette til os eller kontakte egen læge om. For vi er ved at sande lidt til i i tusindvis af indberetninger om milde, forbigående bivirkninger, som vi kender.

Hun forklarer, at styrelsen håndterer de alvorlige indberetninger først. Dem er der styr på, lyder det.

Men løbende undersøger styrelsen også, om der er mindre alvorlige, men ikke kendte bivirkninger, som de skal være opmærksomme på. Det er dét arbejde, der kan drukne i indberetninger om helt almindelige bivirkninger.

Politiken har også talt med Doris Stenver. Hun var i over 20 år overlæge i Lægemiddelstyrelsen med ansvar for bivirkninger.

Ifølge hende "drukner styrelsen i sin egen succes". Det skyldes, at vaccinationerne mod covid-19 har været den største kampagne for massevaccination nogensinde.

Samtidig har styrelsen været meget gennemsigtig, siger hun. De har blandt andet offentliggjort ugentlige data om bivirkninger.

Alvorlige, sjældne bivirkninger tæller blandt andet vejrtrækningsbesvær og hududslæt. Oplever man dem, skal man kontakte læge.

Kært barn har mange navne. De fleste vacciner mod coronavirus har to.

Seneste navneforandring i vaccineviften er Modernas vaccine, der skifter navn til Spikevax, skriver Lægemiddelstyrelsen på Twitter.

Indholdet af doserne er det samme som altid, men nu bliver navnet på vaccinens indlægsseddel ændret. Hidtil har den været kaldt Covid-19 Vaccine Moderna.

WuhanVax

Navneforandringen skyldes, at vaccinen skal have et officielt navn, inden den kan få en formel godkendelse. Lige nu har alle coronavaccinerne betingede godkendelser.

Valget er faldet på Spikevax, men Moderna har haft andre potentielle navne i spil. Blandt andet har MrnaVax, CovidVax og SpykeVax været mulige kandidater.

I januar tog Moderna patent på navnet WuhanVax og Wuhan Corona MVax, men de faldt hurtigt ud af feltet af potentielle navne.

Vaccinen er den ene af to i det brede danske vaccinationsprogram, og 198.000 danskere har fået mindst et stik med vaccinen.

Opskriften på det gode navn

Moderna - eller SpikeVax - er ikke den første vaccine mod coronavirus, der har været igennem en navneforandring.

Den vaccine, som størstedelen af danskere er blevet vaccineret med, har også flere navne. Pfizers vaccine har det officielle navn Corminaty, og det navn har vaccinen båret, siden den blev godkendt. Men inden da overvejede medicinalgiganten Covuity, RnaxCovi, Kovimerna og RNXtract.

Navnet Corminaty er en kombination af covid-immunitet, vaccinens mRNA-teknologi og det engelske ord for fælleskab, community, har manden bag Pfizers navn, Scott Piergrossi, forklaret.

Han kalder det en balancegang at finde det perfekte navn til et lægemiddel, fordi det både skal være sagligt, dækkende og vække følelser i os.

- Når man navngiver lægemidler, handler det om at få idéer og mening ind i navnet, lyder det fra Piergrossi.

Påfaldende timing?

AstraZeneca-vaccinen, som ikke er en del af det brede, danske vaccinationsprogram blev i slutningen af marts døbt Vaxzevria.

Det nye navn kom kort efter flere uheldige sager for den svensk-britiske vaccine. Blandt andet at man fandt en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Timingen for det nye navn kunne være bevidst, lød det dengang fra David Budtz Pedersen, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

- Navneskiftet virker som et udtryk for, at opbakningen til vaccinen er faldende, og at man er bekymret om tilliden til sit varemærke, sagde han.

AstraZeneca selv kaldte navneskiftet "udramatisk" og afviste, at det hang sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, lød det fra Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden.