Det er dag to af karantænen i London. Det betyder, at den første test skal tages.

I den lille pakkeboks ligger en podepind, et lille reagensglas med skruelåg, en blanket og en vejledning.

Testen skal man selv udføre. Og hvis man synes, det er væmmeligt at besøge testere på et testcenter, værdsætter man dem mere, efter man selv har ført pinden.

Testen er en slags to i én.

Først skal pinden i munden. Helt bagerst, hvor man ifølge vejledningen skal ramme to steder bagerst i svælget, begge sine mandler og drøblen.

Efter den øvelse – og potentielt et par opkastbevægelser – skal den føres op i næsen. Tre til fem centimeter med en snurretur på fem til ti sekunder.

Papirarbejdet

Mindst to gange skal denne rutine udføres i de ti dages selvisolation, en indrejse fra et land på Storbritanniens liste over gule lande kræver. Det gælder Danmark og størstedelen af Europa.

Men inden man når så langt, og stadig befinder sig derhjemme, skal man igennem et større papirarbejde.

Efter flybilletten og hotellet er bestilt skal en Passenger Locator Form – eller PLF, som de kaldes – udfyldes. Gør man ikke det, kommer man ikke ombord på flyet.

Her opgiver man sine personlige oplysninger, rejseoplysninger, sin eventuelle færden i udlandet de seneste ti dage, hvilket hotel eller hvilken bolig man vil opholde sig i under isolationen, og sit Passenger Locator Number, som beviser, at du har købt de tests, der kræves.

Et bevis for, at man er færdigvaccineret, ændrer intet.

For gule lande skal man købe to tests; en på karantænedag to og en på dag otte. Og hvis man gerne vil halvere karantænen; en ekstra på dag fem.

Under PLF-processen bliver man automatisk taget videre til de mulige regeringsgodkendte testudbydere, hvor man kan købe det antal, man ønsker. Pakken bestilles til sin engelske karantæneadresse.

Når det er klaret, og man er besiddelse af en maksimalt 72 timer gammel negativ PCR-test, kan man sætte sig ombord på flyet med kurs mod de allersidste EM-kampe.

Intet alarmberedskab

Ankomsten til England er som normalt. Man kunne forestille sig, at den omstændige proces ville fortsætte på den anden side af kanalen, men grænsepolitiet vil bare se det rødbedefarvede pas, og så er det op til en selv at finde vej til bagagen og hotel.

På hotellet er de heller ikke i ekstraordinært alarmberedskab.

- Morgenmadsrestauranten er åben fra klokken 7 til 10, og morgenmaden kan kun indtages dér, lyder det fra receptionisten.

Men isolationsreglerne foreskriver, at man ikke må opholde sig på hotellers fællesarealer, barer og restauranter. Kun en nødsituation er grund nok til at forlade værelset.

Det lykkes at få istandsat en aftale om levering af en lille morgenmadspakke ved værelsesdøren.

Bøder på flere tusinde kroner

Samme forståelse er der dog ikke, da den første af de tre tests skal sendes med posten til laboratoriet.

Den ene receptionist er først villig til at tage imod pakken, men da kollegaen ved siden af advarer mod, at den indeholder en coronatest, bliver tilbuddet hurtigt trukket tilbage igen.

TV 2s udsendte sendes i stedet nogle hundrede meter op ad gaden for at smide boksen i en postkasse.

Afleveres testen ikke på dag to, kan det give en bøde på op til 17.000 kroner. Bliver det derimod opdaget, at man har forladt værelset – og dermed bryder isolationen - kan man få en bøde på op til 86.000 kroner.

Telefonisk overvågning

Det lykkedes at slippe afsted med det potentielle lovbrud.

Der er ikke mange, der fysisk holder øje med ens færden. Det gøres i stedet telefonisk.

En gang om dagen ringer en person fra sundhedsmyndighederne og stiller en lille håndfuld rutinespørgsmål om fødselsår, karantænested, og om man husker at teste sig selv.

Tager man ikke telefonen, slipper man afsted med det første gang. Men gør man det to gange i træk, skal man regne med at få besøg på hotellet.

Det kan dog også ske som en del af en stikprøvekontrol.

Håb for særregler

I skrivende stund er ovenstående proces stort set umulig at nå tids nok til at kunne se den semifinale, Danmark potentielt skal spille på Wembley 7. juli.

Det kræver nemlig, man rejser i dag, fredag, og flyafgangene er få for tiden, så det kræver et større detektivarbejde, hvis det skal lykkes.

Der kan dog stadig være håb.

Den britiske regering arbejder lige nu på at lave en rejseboble for det europæiske fodboldforbund UEFA’s 2000-2500 særlige VIP-gæster, så de kan se både kvartfinaler og semifinaler uden forudgående karantæne.

Skitsen af den plan indeholder særtransport, særhoteller og begrænset bevægelsesfrihed. Det er endnu ikke afgjort, om den løsning også vil blive lavet for grupper af de deltagende landsholds fans.

Tør man ikke satse på det og gerne vil se finalen på Wembley 11. juli, kræver det, at man senest ankommer i London 6. juli.

Interview: Vestas har taget en helt ny medicin, når det kommer til interne it-løsninger, som nu har ført til tusindvis af sparede timer. Det skete efter store udfordringer med de interne it-løsninger, der egentlig skulle have hjulpet medarbejderne, men som blot gjorde deres arbejde mere besværlig, fortæller direktør for Vestas Solutions, Troels Fleckenstein.

Fodboldstadioner i adskillige europæiske lande har den seneste tid været genstand for debat.

På den ene side står fodboldfans, som higer efter at komme på stadion og se EM, samt det faktum, at store dele af den europæiske befolkning efterhånden er vaccineret mod coronavirus.

På den anden side står den nye og mere smitsomme Delta-variant af coronavirus, som løbende har fået eksperter til at advare mod at åbne portene til stadion på vid gab, når kampene i fodbold-EM afvikles.

Nu frygter også Verdenssundhedsorganisationen WHO, at horder af fodboldfans på stadioner og i byernes gader kan være det pust, der risikerer at sætte gang i en ny bølge af coronavirus i Europa.

Det skriver BBC.

Overfor mediet forsikrer Hans Kluge, der er WHO’s regionale direktør for Europa, om, at der kommer en ny bølge, hvis ikke kontinentets borgere holder fast i disciplinen i forhold til smittespredning – også selvom der er fodbold-EM.

Tætpakkede barer og pubber

Netop disciplinen og den smitteforebyggende fornuft har ifølge WHO været under pres i forbindelse med EM i fodbold, siger organisationens beredskabschef Catherine Smallwood.

- Vi er nødt til at se på, hvad der sker omkring stadionerne, siger Catherine Smallwood til BBC og fortsætter:

- Hvad sker der efter kampen? Går de ind på tætpakkede barer og pubber?

Hvis for mange mennesker samles før, under eller efter kampene, risikerer Euro 2020 nemlig at udgøre en serie af supersprederbegivenheder, der kan sende smittetal på tværs af kontinentet i vejret, advarer organisationen.

Det er særligt den fortsat mere udbredte Delta-variant, der vækker bekymring hos organisationer, eksperter og politikere.

Delta-varianten, der tidligere var kendt som den indiske variant, har særligt gjort sig bemærket ved at være op til 50 procent mere smitsom end den britiske variant B117. Og den var ellers i forvejen mere smitsom, end den første udgave af coronavirus, som i foråret 2020 ramte verden.

Delta overtager

Tusindvis af smittetilfælde i Europa kan sættes i direkte forbindelse med fodboldkampe og de efterfølgende fester, og alene i Danmark kan 47 smittetilfælde med delta-varianten spores tilbage til fodboldkampe i Parken, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag til TV 2.

I alt er omtrent 400 danskere registreret smittede med Delta-varianten.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kalder overfor TV 2 det tal for overskueligt og mener ikke, at det giver anledning til større bekymring.

Den holdning deles imidlertid ikke af alle.

Grundet den øgede smitsomhed anslår Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) nemlig, at Delta-varianten i august vil udgøre omtrent 90 procent af alle nye smittetilfælde i EU.

Statens Serum Institut vurderer, at varianten sidste uge udgjorde over 20,4 procent af de nye coronatilfælde, hvilket er mere end en tredobling fra ugen før.

Indien har fredag passeret 400.000 dødsfald, som knyttes til coronavirusset.

Det sker, bare 39 dage efter at Indiens dødstal rundede 300.000.

Siden virusudbruddet begyndte i 2020 har Indien registreret næsten 30,5 millioner smittetilfælde. Det overgås kun af USA, hvor der er konstateret omkring 33 millioner tilfælde.

USA har også det højeste antal coronarelaterede dødsfald med over 604.000. Derefter følger Brasilien med omkring 518.000 dødsfald.

Indien har dog markant flere indbyggere end både USA og Brasilien. Det kan også være vanskeligt at sammenligne coronatal mellem lande, da der rapporteres på forskellige måder, ligesom at der er forskel på, hvor meget de enkelte lande tester for virusset.

Fald i smitte

Indien er de seneste måneder blevet ramt af en ny smittebølge, som på et tidspunkt var så voldsom, at der dagligt blev meldt om flere tusinde dødsfald.

Det er siden aftaget, og det seneste døgn er der registreret 853 dødsfald. Det viser data fra landets sundhedsministerium.

Sundhedseksperter mener dog, at det reelle antal døde under pandemien er væsentligt højere og kan ligge omkring en million eller endnu højere.

I maj skyllede der adskillige lig op langs Ganges-floden i den nordlige del af landet, da krematorier arbejdede på fuld kapacitet for at håndtere de mange døde.

- Underrapportering af dødsfald er noget, der sker på tværs af delstater. Hovedsageligt på grund af forsinkelser i systemet. Så det betyder, at vi aldrig vil have en troværdig idé om, hvor mange mennesker vi mistede i den anden bølge, siger Rijo M John, professor ved Rajagiri College of Social Sciences i den sydlige by Kochi.

Hvis man får taget en såkaldt lyntest, inden man rejser til udlandet, så er det ikke sikkert, man kan regne med, at testsvaret står skrevet i EU-coronapasset.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor opfordres borgere til at få foretaget en PCR-test, hvis man har behov for at kunne fremvise en negativ coronatest på sin kommende rejse.

Udbydere ikke på liste

Problemet er, at flere udbydere af lyntest ikke er optaget på EU's liste over test, der indgår i EU covid certifikatet.

Derfor vil det i visse tilfælde ikke være muligt at kunne se sit testsvar fra en lyntest i sit EU coronapas.

Problemet gør sig gældende, hvis man har fået taget en lyntest hos en af de to udbydere Falck eller Copenhagen Medical.

Hvis man derimod har fået foretaget en sådan test hos udbyderen Carelink, så vil resultatet fremgå i coronapasset, da denne udbyder findes på EU-listen.

Vælger man at følge ministeriets opfordring til at få taget en PCR-test inden afrejse, slipper man for at skulle bestille en tid på forhånd.

Ingen krav om tidsbestilling

Tidsbestillingskravet blev skrottet fra torsdag.

EU-forordningen om det europæiske coronapas trådte også i kraft torsdag. Det vil sige, at alle EU- og Schengenlande nu skal anerkende det fælles coronapas.

Her fungerer den danske coronapas-app som det europæiske covidcertifikat, hvis man er testet negativ, er vaccineret eller tidligere smittet.

Fra torsdag vil et negativt testsvar fra en PCR-test desuden gælde i 96 timer, altså fire døgn, i coronapasset, mens det for lyntestens vedkommende fortsat hedder 72 timer.

Sundhedsministeriet opfordrer borgere til at tjekke indrejsereglerne i det pågældende land, man ønsker at rejse til.

Der vil i flere lande nemlig slet ikke været et krav om at skulle fremvise, hvorvidt man har en negativ test, er færdigvaccineret eller tidligere har været smittet.

Alle børn under 16 er fra dags dato undtaget for at skulle vise coronapas.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse torsdag aften.

Hidtil har det kun været børn under 15 år, der ikke har skullet vise coronapas.

Regelændringen skal ses i lyset af, at børn fra 12 til 15 år inden længe vil blive tilbudt vaccination mod coronavirus.

Inviteres fra 19. juli

I en ny vaccinationsplan fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at de 12-15-årige vil få invitationer fra 19. juli og fremefter.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle borgere, der måtte ønske det - herunder de 12-15-årige - vil være færdigvaccinerede mod coronavirus inden 29. august.

Når man er færdigvaccineret, vil det fremgå af ens coronapas. Et gyldigt coronapas er et krav for blandt andet at kunne gå på restaurant og på bar.

Forventningen er, at coronapasset udfases fra 1. oktober.

Ud over ændringen af, hvem der er undtaget for at skulle vise coronapas, er der fra dags dato også trådt andre nye regler i kraft for coronapasset.

Ny gyldighed ved negativtest

Fremover vil en negativ PCR-test således give et gyldigt coronapas i Danmark i 96 timer - eller fire døgn - i stedet for som tidligere 72 timer.

Gyldigheden af en negativ lyntest er uændret 72 timer.

Også EU-forordningen om det europæiske coronapas er nu trådt i kraft. Det vil sige, at alle EU- og Schengenlande nu skal anerkende det fælles coronapas.

Den danske coronapas-app fungerer som det europæiske covidcertifikat, hvis man er testet negativ, er vaccineret eller tidligere smittet.

Yderligere tilpasning af coronapas

Borgere, der ikke bruger apps, kan hente dokumentation på Sundhed.dk for vaccination, testresultat eller tidligere smitte. Det gælder også ved rejser i EU- og i Schengenområdet.

Fra og med onsdag i næste uge sker en yderligere tilpasning af coronapas-appen og reglerne.

De danske regler for immunitet efter vaccination og tidligere smitte ændres, så man betragtes som immun i 12 måneder, efter at man er færdigvaccineret eller har været testet positiv.

Ændringen sker på baggrund af anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Det er nok de færreste, der har lyst hoppe i havet på en grå dag som i dag torsdag, men skulle man alligevel blive fristet, skal man holde sig væk fra en stribe strande på den nordsjællandske østkyst.

Seks strande ved Øresundskysten rejste torsdag morgen det røde flag efter overløb af kloakvand i havet ved blandt andet Skodsborg, Vedbæk og den yderst velbesøgte Bellevue Strand.

Det betyder, at badevandet indeholder kolibakterier, og det derfor kan være sundhedsskadeligt at bade i.

Det gik blandt andet ud over børnene på Bellevue Strand i Klampenborg, der i dag var mødt op med deres kammerater for at surfe og lave redningsøvelser i vandet.

- Vi har alle vores redningsveste og padlere klar til øvelserne i dag, men dem skal vi jo ikke bruge alligevel. De står helt tørt heroppe på land, siger Marianne Sonnichsen, der er instruktør hos Bellevue Sup & Surf.

- Da vi så det røde flag, lavede vi planen om og blev i stedet på land og lavede aktiviteter. Men vi er da kede af, vi ikke kan komme på vandet, for det havde børnene jo glædet sig til, siger hun.

73 millioner liter kloakvand

Onsdagens heftige regnskyl var mere, end hvad flere nordsjællandske kommuners kloaksystemer kunne klare.

Det betød, at rensningsanlæggene blev fyldt op, og for at aflaste kloaksystemerne udledes en del af kloakvandet i havet.

Vandselskabet Novafos oplyser til TV 2 LORRY, at der i det forgangne døgn er udledt 73.000 kubikmeter spildevand ved kysten i deres kommuner. Det svarer til 73 millioner liter. Eller hvis man skal skære det helt ud i pap, så er det 73 gange den mængde vand, som bassinet i Frederiksberg Svømmehal rummer.

Ved Bellevue Strand er 7000 kubikmeter udledt, svarende til syv millioner liter spildevand. Spildevandet består ifølge Novafos af omkring 90 procent regnvand og 10 procent kloakvand.

Og overløbene sker oftere i takt med, at der kommer større mængder nedbør, end hvad de gamle kloaksystemer er bygget til.

- Der er ikke plads til alt det vand, der kommer derned. Så har man valget, om det skal komme op i husene eller her ved kysten, hvor det gør mindre skade, end hvis det kom op i folks huse og kældre, siger Arne Kristensen, der er kommunekoordinator hos Novafos.

Men kan det virkelig passe, at kloakkerne ikke kan klare en god omgang regn?

- Det er et godt spørgsmål. Det kan de jo ikke, når vi kigger med nutidens øjne. Vi arbejder på at få opgraderet systemet, så vi kan håndtere sådanne hændelser, hvor vi arbejder med at få delt regnvand og spildevand hver for sig, siger Arne Kristensen.

Rent badevand om 30 år

En endelig løsning på problemet er der lange udsigter til.

Omkring 30 år for at være helt præcis. I 2015 vedtog Gentofte Kommune en plan om separat kloakering, som skal stoppe udledningen af spildevand i år 2050.

- Vi arbejder på det. Det tager tid og er meget bekosteligt. Vi har brugt 900 millioner kroner de seneste seks år. Vi laver løbende gravearbejde på vejene i kommunen, og hver gang et projekt bliver færdigt, minimerer vi overløbet, siger de konservatives Karen Riis Kjølbye, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Gentofte Kommune.

Kalenderen skriver 1. juli, og det betyder sommerferie for en lang række danskere.

Mange trænger sikkert til ro og afslapning i ferien for at genoplade batterierne - det gælder i hvert fald statsminister Mette Frederiksen (S).

På Facebook skriver hun, at hun vil lukke ned og tage en pause med opslag på de sociale medier for at nyde den danske sommer.

Opfordringen om at nyde sommerlandet er hermed givet videre til alle ferierende danskere.

Vaccinationskalenderen fremrykkes

Vi begynder dagens overblik med den glædelige nyhed om, at mange danskere kan se frem til at blive vaccineret mod coronavirus tidligere end hidtil ventet.

Som følge af opkøbet af godt 1,1 million vaccinedoser fra Rumænien vil alle danskere, der tager imod tilbuddet om den frivillige vaccine, være færdigvaccineret inden 29. august.

De mange ekstra vacciner kommer især de 30-34-årige til gode, men også de yngste i alderen fra 12 til 15 år figurerer nu i den danske vaccinekalender. De yngste forventes at blive indkaldt til vaccination sidst i juli.

3,34 millioner danskere har fået det første stik, og knap to millioner er færdigvaccineret - svarende til en tredjedel af befolkningen.

Delta-variant sender flere i isolation

En knap så opløftende nyhed skyldes den indiske coronamutation - Delta-varianten - som både er særdeles smitsom og i vækst herhjemme.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den seneste uge bedt 8803 nære kontakter i både første og andet led om at gå i isolation på grund af tilknytning til 393 smittede - primært med Delta-varianten.

De særligt strenge karantænekrav har til hensigt at bremse og forsinke smitten, men mange danskere vil potentielt set blive ramt af retningslinjerne.

Isolation ud i tredje led møder kritik fra flere partier i blå blok samt Dansk Erhverv. Det Konservatives Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, mener, at karantænekravene er skudt langt over målet.

- Jeg forstår godt, at sundhedsmyndighederne tager et forsigtighedshensyn, og tak for det. Men samfundet skal jo også kunne fungere, siger han.

Myndighederne vil nu overveje om retningslinjerne for karantæne skal ændres, lyder det.

Flere restriktioner ophæves

Torsdag kan vi vende kalenderen en omgang, da vi går fra første til andet halvår af 2021, og gældende fra 1. juli er en række restriktioner blevet ophævet.

Det sker som led i den store politiske genåbningsaftale, der var bred opbakning til blandt Folketingets partier, da den blev indgået i juni.

Hvis man har hang til et brag af en fest, er det nu muligt at invitere langt flere end hidtil, da det indendørs forsamlingsforbud er hævet fra 100 til 250 personer.

Desuden behøver danskerne de fleste steder i landet ikke længere at gå på nettet for at bestille en PCR-test, og denne er nu gyldig i 96 timer i stedet for 72 timer.

Læs om de ændrede coronarestriktioner i dette overblik.

Prinsesse Diana mindet med statue

1. juli var også dagen, hvor prinsesse Diana ville være fyldt 60 år.

Prinsessen af Wales døde dog alt for tidligt som 36-årig, da hun var impliceret i en trafikulykke i 1997 i Paris, hvor hun blev jagtet af paparazzofotografer på motorcykler.

Hendes to sønner - kronprins William og lillebror Harry - kunne torsdag afsløre en statue til minde om deres mor i haven ved Kensington Palace i London.

- Hver dag ønsker vi, at hun stadig var med os. Og vores håb er, at denne statue vil blive set som et symbol på hendes liv og eftermæle, udtalte brødrene i en erklæring.

Det er fire år siden, at William og Harry besluttede, at der skulle rejses en statue af deres mor ved Kensington Palace, hvor Diana tidligere boede.

Eksklusiv EM-tur til 350.000 kroner

Med dagens overblik får du et helikopteroverblik over dagens store begivenheder.

Og minsandten om vi ikke runder dagens nyhedsbrev af - helt konkret - i de højere luftlag.

For den nette sum af 350.000 kroner arrangerer firmaet Herning Helicopters en eksklusiv tur for seks personer til EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet på lørdag i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Nogle vil sikkert finde prisen halvpebret, men ikke seks midaldrende herrer, der hurtigt slog til, da "tilbuddet" kom ud.

Med i prisen følger blandt andet fri bar og treretters gourmetmad - foruden transporten frem og tilbage til Baku samt selve fodboldoplevelse. God kamp og velbekomme!

Mens mange danske børnefamilier har sat et stort feriekryds i kalenderen, kan der i løbet af sommerferien tikke en vaccine-invitation ind.

Ifølge den opdaterede vaccinationskalender kan de 12-15-årige blive inviteret fra midten af juli. Og skulle en invitation dumpe ned i e-Boks ser Sundhedsstyrelsen gerne, at man takker ja med det samme.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager imod tilbuddet, når man modtager sin invitation. Det skriver styrelsen i en mail til TV 2.

- Det er på samme måde vores anbefaling, at forældre som modtager invitation til deres børn vil påbegynde vaccinationen så hurtigt som muligt, lyder det videre.

Samtidig meddeler Sundhedsstyrelsen til TV 2, at det nu bliver muligt at vælge vaccinationssted i andre regioner for at imødekomme danskernes sommerferiereplaner.

Ingen tid at spilde

Torsdag kunne Sundhedsstyrelsen fortælle, at man nu begynder at invitere børn aldersgruppen 12-15 år til vaccination mod covid-19. Det sker kun to uger efter styrelsen anbefalede vaccination af aldersgruppen.

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos har før Sundhedsstyrelsens anbefaling været betænkelig overfor vaccination af børn mod coronavirus.

- Det her med at vi vaccinerer børn, er kommet snigende ind som en tyv i natten. Jeg er ikke himmelråbende lykkelig for det. Men hvis man har vurderet, at det er nødvendigt, kan man ligeså godt komme i gang, siger han til TV 2.

De danske sundhedsmyndigheder har en erklæret strategi om at forsinke udbredelsen af Delta-varianten mest muligt, så flest mulige danskere kan nå at blive vaccineret, inden den nye variant - uundgåeligt - bliver den dominerende variant i Danmark, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- Vi skal rustes os til efteråret, for det er der, den rigtige udfordring kommer. Der kan vise sig både smitteudbrud og skolelukninger, der bliver et større cirkus. Har vi vaccineret 12-15-årige, er det et mindre cirkus.

Børn er vigtig del af flokimmunitet

Mens der i skrivende stund er mere end en måned til, at landets skolebørn vender tilbage, er det også det rigtige tidspunkt at forberede sig mod mulig smittespredning i skolerne, vurderer professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

- Fordelen nu er, at jo flere børn, der får to stik, jo færre problemer er der for skolerne i form af lukkede skoler og klasser samt mulig isolation for de nære kontakter.

Han peger samtidig på, at mange af danske vaccinedoser har en udløbsdato i september og oktober, hvorfor vi skal være sikre på at få dem brugt.

- Jo hurtigere vi får vaccineret alle, jo mindre er bølgen, vi ser ind i. Man skal huske, at flokimmuniteten kun har værdi, hvis den er spredt jævnt i befolkningen, siger Pravsgaard til TV 2.

Børnelæger er skeptiske

Mens Sundhedsstyrelsen er begejstret over at få alle danskere vaccineret indenfor de næste to måneder, så er formanden for sammenslutningen af danske børnelæger skeptisk overfor at vaccinere raske børn.

- Jeg mener ikke, at vi har opnået tilstrækkelig viden omkring det at vaccinere de 12-15-årige, og der er ikke kommet meget ny viden frem, siden det pressemøde myndigheder holdt, siger Klaus Birkelund Johansen, der er formand i Dansk Pædiatrisk Selskab til TV 2.

Klaus Birkelund Johansen mener, at vi bør gøre som mange andre europæiske lande og kun vaccinere børn i risikogrupper. Samtidig mener han, at argumentet om flokimmunitet kan udskydes.

- Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at vaccinere børn for at opnå den immunitet, man efterspørger. Det svar får vi bare ikke, hvis vi gør det, mens smitten er så lave i samfundet, som den er nu.