En større sag om svindel med coronatest bliver i øjeblikket efterforsket i Sverige.

Politiet mistænker en svensk virksomhed for at have foretaget coronatest af godt 100.000 personer uden at have sendt testene til analyse.

Det skriver Aftonbladet.

I stedet fik alle de testede at vide, at de var testet negativ for covid-19.

Den private virksomhed tog 1500 svenske kroner per prøve. Det svarer til cirka 1100 danske kroner.

Efterlyser tre personer

Svensk politi mistænker ifølge Aftonbladet en 33-årig læge for at være bagmand i den formodede svindel. Han er mistænkt for grov smittespredning, at sætte andre i fare og for bedrageri.

Udover den 33-årige mistænkes en 55-årig læge for at have underskrevet falske resultater for kviktest og at have udfærdiget rejsecertifikat til kunder.

En mand i 40-årsalderen er ligeledes mistænkt, mens tre personer ifølge Aftonbladets oplysninger er anholdt for deres rolle i sagen.

Anklager Alexandra Bittner, der leder efterforskningen, er fåmælt omkring sagen. Anklageren bekræfter dog, at der er indledt en undersøgelse på baggrund af oplysninger fra IVO, Inspektionen för vård och omsorg, som svarer til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Minister: Slår hårdt ned på bedrageri

Lena Hallengren, der er socialminister i Sverige, understreger, at man vil slå hårdt ned på folk, der bruger coronapandemien til bedrageri.

- Alle bedragerier er modbydelige. Men de allerværste er dem, som påvirker liv og helbred. De, som forsøger at snyde mennesker med falske test, skal vide, at politi og myndigheder kommer til at slå hårdt mod dem, siger hun i en kommentar til Aftonbladet.

Myndighederne kom blandt andet på sporet af virksomheden, da flere læger indrapporterede patienter med covid-19, på trods af at de var testet negative.

- Det drejer sig om et privat sundhedsfirma, som åbnede en testvirksomhed, da pandemien opstod, og der var et behov for at teste en masse, siger TV 2-korrespondent Jesper Zølck.

Virksomheden tilbød både pcr-test med svar efter nogle timer og en antigentest og et certifikat, som kunne bruges som bevis på, man var testet negativ, hvis man skulle ud at flyve, siger han.

To ud af tre forældre til børn i alderen 12-15 år vil lade deres børne blive vaccineret mod coronavirus.

Det viser en ny Megafonmåling.

Her svarer 67 procent af de adspurgte forældre, at de tror, de vil tage imod tilbuddet om at lade deres børn i aldersgruppen få stikket.

16 procent svarer, at de ikke tror, at de vil.

Aldersgruppen skal tilbydes vaccine

Megafonmålingen kommer, efter Sundhedsstyrelsen i torsdags oplyste, at de 12-15-årige skal tilbydes vaccinen mod coronavirus.

På et pressemøde sagde styrelsens direktør, Søren Brostrøm, at de har kigget på dokumentationen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og er overbeviste.

- Vaccinen er meget sikker og tordnende effektiv til børn over 12 år, sagde han.

Først til september

Planen er, at de 12-15-årige skal vaccineres som gruppe 11 til september, når alle danskere over 16 år er færdigvaccineret.

På det tidspunkt vil der forelægge endnu mere dokumentation for sikkerheden for at vaccinere børn, og det er nødvendigt, fortæller Søren Brostrøm.

- Vi vil gerne have lidt mere data, og det forventer vi at få hen over sommeren, siger Søren Brostrøm.

EMA godkendte 28. maj Pfizer-vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Risikoen skal være tilsvarende lav

Camilla Foged, der er professor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i vaccinedesign og vaccinedistribution, har været med til rådgive Sundhedsstyrelsen om vaccination af børn mellem 12 og 15 år.

Hun har fortalt, at eksperterne har kigget på to faktorer, når det handler om at vaccinere den aldersgruppe: Hvilken gavn det enkelte barn har af vaccinen og den samlede smittekontrol i samfundet - særligt i et efterår, hvor man forventer, at den mere smitsomme deltavariant vil blive den dominerende.

Udfordringen er, at uden vaccination af de 12-15-årige bliver det svært at opnå flokimmunitet. Men vaccinen skal på den anden side være ekstra sikker, hvis den skal gives til børn, som generelt ikke har den store risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, fortalte Camilla Foged i sidste uge.

- Det er dilemmaet i beslutningen. Derfor skal risikoen ved vaccinen være tilsvarende lav.

Sundhedsmyndighederne anbefaler stadig, at ikkevaccinerede afholder sig fra at give hånd til hinanden.

Men står det til flere af Folketingets politikere, skal det være slut.

Hvis vi giver slip på de den sidste fornuftige adfærd, kan vi i august skulle lukke ned

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Både Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, og formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, vil nemlig have håndtrykket tilbage. Det fortæller de til DR.

- Den anbefaling skal pakkes væk. Vi er så langt nede i smitten i øjeblikket, og der er nu så mange vaccinerede, at det begynder at blive lidt skørt, at Sundhedsstyrelsen stadig tror, at danskerne ikke kan bruge deres sunde fornuft, siger Pernille Vermund.

Men på trods af de lave smittetal er det ifølge to eksperter langtfra tiden til igen at hilse med hånden.

Det siger blandt andre professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

- Vi har stadig en smittespredning, og vi har den indiske variant, som er på vej ind i det danske samfund. Så tiden er altså ikke til det, siger han til TV 2.

50 procent risiko for at bære smitten videre

Giver man hånd til én, der har mikroorganismer som coronavirus på hænderne, er der en anseelig risiko for at bære smitten videre.

Det viser undersøgelser med smittefarlige bakterier på hospitaler, fortæller Hans Jørn Kolmos:

- Som hovedregel er risikoen for at føre smittefarlige mikroorganismer videre cirka 50 procent, hvis du ikke vasker hænder. Og det er i øvrigt det samme, hvis du rører ved overflader med smitte.

Det vides ikke med sikkerhed, om det tal også gælder for coronavirus. Men ifølge professoren udgør håndtryk under alle omstændigheder ”en betragtelig smitterisiko".

Hans Jørn Kolmos understreger, at det stadig står danskerne frit for at bestemme, om de vil give hånd eller ej. Men alligevel opfordrer han til fortsat at holde fast i den gode hygiejne.

Og det er der ifølge lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen en god grund til.

- Det er specielt, fordi den nye deltavariant (også kendt som den indiske variant, red.) spreder sig fint i Danmark, selvom det er sommer. Så vi har behov for at dæmpe lidt på, hvor hurtigt den vokser, siger han.

Indisk variant bekymrer stadig

Selvom smittetallet fortsat falder, står Danmark ifølge Viggo Andreasen i en helt anden situation end sidste sommer.

- Vi har at gøre med nogle markant mere smitsomme vira, og derfor er vi faktisk nødt til at være mere forsigtige end sidste år. Særligt dem, der ikke er fuldt vaccinerede, siger han.

Og ifølge epidemiologien er den bekymring ikke bare bygget på beregninger.

Mandag måtte England, der ellers er længere fremme i vaccinationen end Danmark, udskyde sin genåbning, efter at smittetilfældene med den mere smitsomme indiske variant steg med 64 procent på en enkelt uge.

I Danmark er forekomsten af delta-varianten siden sidste uge firdoblet. Den er gået fra 0,5 procent af alle prøver i sidste uge til 2 procent i denne uge.

Og ifølge Viggo Andreasen er frygten, at den indiske variant kan vokse sig så stor, at den til efteråret kan starte en helt ny bølge blandt de ikkevaccinerede.

- Hvis vi giver slip på den sidste fornuftige adfærd, kan vi i august skulle lukke ned for samfundet, fordi deltavarianten er vokset så hurtigt, siger han.

Sprit af, hvis du giver hånd

Kan man ikke lade være med at give hånd, er det derfor vigtigt at spritte hænderne af bagefter, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Han understreger dog, at det stadig er ”decideret uklogt” at hilse på en fremmed med et håndtryk.

Selvom håndtrykket kan spores helt tilbage til oldtiden, var det nemlig selv før coronaen en decideret smittebombe.

- Hvorfor er forkølelser og diarrésygdomme skrumpet ind til ingenting? Det er da på grund af de hygiejniske forholdsregler, understreger han.

Vermund: Den risiko må jeg afveje med mig selv

De to eksperters vurdering ændrer dog ikke ved Pernille Vermunds holdning til sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Efter mere end et år med coronavirus er danskerne er nemlig selv i stand til at vurdere, om de bør give hånd eller ej, mener hun.

Og derfor bør det ifølge partilederen være et personligt ansvar.

- Når jeg står over for en mand, der stikker hånden frem og gerne vil tage den risiko, så må jeg afveje med mig selv, om jeg vil det. Og jeg tror godt, at danskerne kan forvalte det ansvar, siger hun til TV 2.

Over for DR slår vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst fast, at de vil holde fast i anbefalingen om at undgå håndtryk mellem ikkevaccinerede i den nærmeste fremtid.

En tredje bølge af coronavirussen er bestemt på vej i Storbritannien.

Sådan lyder vurderingen fra professor Adam Finn, der er medlem af den britiske vaccinationskomité, JCVI, som rådgiver premierminister Boris Johnsons regering.

Meldingen kommer, efter sundhedsmyndighederne på en uge har registreret en stigning på 79 procent i antallet af tilfælde med den smitsomme deltavariant – den, der også er kendt som den indiske variant.

- Smitten stiger. Vi kan måske være en smule optimistiske, for den stiger ikke hurtigere, men ikke desto mindre ser vi en stigning. Denne tredje bølge er bestemt på vej, siger Adam Finn til BBC’s Radio 4 Today ifølge The Guardian.

- Vi kan konkludere, at kapløbet mellem vaccinationsprogrammet, især når de ældre har fået anden dosis, og deltavariantens tredje bølge er i fuld gang.

Risikoen for at blive syg er mindre

Samme vurdering har Mark Jit, der er professor i vaccineepidemiologi. Til BBC News siger han, at det er et kamp mod tiden for at få vaccinen, inden tredje bølge bliver rigtig stor.

- Vi får en tredje bølge, medmindre vi går tilbage til en nedlukning, fordi virussen spreder sig hurtigere, end vi kan kontrollere den. Men størrelsen af bølgen afhænger af, hvor hurtig vi kan udrulle vaccinen, og hvor godt vi tester og smitteopsporer, siger Mark Jitt.

46,3 procent af briterne er blevet færdigvaccineret, men det har endnu ikke vist sig at være nok til at stoppe deltavarianten. Mark Jit forklarer dog, at risikoen for at blive syg, blive indlagt eller dø med covid-19 er blevet reduceret, fordi vaccinerne er effektive.

- Men de er ikke 100 procent effektive. Hvis man har fået to doser, har man måske 90 eller 95 procent lavere risiko for at blive indlagt eller dø, men der er stadig 5-10 procent tilbage. Og når du ganger det med, at mange mennesker bliver smittet, er det stadig et stort antal dødsfald, om end det er langt færre, end hvis vi ikke havde vaccinen, siger Mark Jit.

18-årige kan vaccineres nu

Smitten i Storbritannien er primært drevet af de yngre befolkningsgrupper, som ikke i så høj grad er blevet vaccineret endnu, fortæller Adam Finn til Radio 4 Today.

Fredag åbnede man dog for, at de 18-årige og opefter kan få et stik, men på trods af truslen om en tredje bølge og smittestigning blandt de yngre er det ikke planen, at gruppen under 18 år skal til at have et stik.

- Selv hvis der blev truffet en beslutning om at vaccinere børn, vil det ikke være hensigtsmæssigt lige nu. Hverken her eller andre steder i Europa, fordi det er voksne, der bliver syge. Derfor skal vaccinationen af voksne prioriteres lige nu, siger Adam Finn.

Danmark kan udskyde tidspunktet

England er så hårdt ramt af smittestigningen, at Boris Johnson og hans regering tidligere på ugen udsatte den store genåbningsfest med fire uger, så det først er 19. juli, at de fleste og sidste restriktioner ophæves.

På et pressemøde i Downing Street fortalte han, at deltavarianten nu er skyld i 96 procent af smittetilfældene i England, og ”derfor giver det mening bare at vente lidt længere,” som han sagde på pressemødet.

Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og som er initiativtager til den danske sekventering af virusvarianterne, fortalte i forbindelse med den engelske udsættelse af genåbningen, at deltavarianten højst sandsynligt også bliver den dominerende i Danmark.

Men fordi myndighederne i Danmark både tester meget og screener og sekventerer mere end 90 procent af alle positive prøver for de bekymrende varianter, vurderer Mads Albertsen, at vi kan udskyde tidspunktet for, hvornår deltavarianten bliver dominerende.

- Lige nu er det en kamp mod tiden, som han sagde.

Det er et problem, at Dansk Folkeparti ikke kan have interne diskussioner om kursen på udlændingeområdet, uden de bliver lækkert til pressen.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med TV 2s Søren Lippert, efter han har holdt sin partiledertale ved Folkemødet på Bornholm lørdag eftermiddag.

Udmeldingen kommer, efter at Politiken og TV 2 i sidste uge kunne berette op et ophedet internt skænderi i toppen af Dansk Folkeparti i spørgsmålet om, hvordan integrationsudfordringer skal italesættes.

Mette Frederiksens vaccination antændte skænderi

Hovedpersonerne i skænderiet var Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Peter Kofod og partiets tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen, der begge sidder i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Læk af en intern mailkorrespondance viste, at Peter Kofod var voldsomt utilfreds med en opdatering på det sociale medie Twitter, som Martin Henriksen havde lavet, efter Mette Frederiksen (S) havde delt et billede fra sin vaccination mod coronavirus.

Her blev statsministeren vaccineret af en kvinde med tørklæde, og ifølge Martin Henriksen var hun med det billede med til at ”reklamere for mere islam”.

Twitter-opslaget fik Peter Kofod til at sende en mail til de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer, hvor han kaldte Martin Henriksens tweet ”over stregen” og samtidig bad om at få sat et punkt på dagsordenen til næste møde om ”personlige angreb på sociale medier”.

- Statsministeren er indbudt til vaccination, har takket ja, har fået taget et billede, og det er så lagt ud på sociale medier. Godt! Det forøger forhåbentlig danskernes tillid til vacciner, når kendte politikere tager imod deres. At det så - tilfældigvis - er en kvinde med tørklæde, der har vaccineret Mette F, er jo bare, hvad det er, skrev Peter Kofod blandt andet.

Martin Henriksen kvitterede med et svar, hvor han skrev, at Peter Kofod forsøger at begrænse hans ytringsfrihed, og at det ”simpelthen er det mest vilde, jeg har oplevet i mine cirka 20 år som DF’er”.

Thulesen Dahl: - Det har jeg det skidt med

At den hårde meningsudveksling over mail efterfølgende blev lækket til TV 2 og Politiken er Dansk Folkepartis formand voldsomt utilfreds med, siger han lørdag til TV 2.

- Det har jeg det skidt med, fastslår Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, det er fint med sådanne diskussioner, men betoner samtidig vigtigheden af, at de ikke føres i offentligheden.

- Jeg synes ikke, det er en vildt stor sag, at der internt i Dansk Folkeparti er en diskussion om, hvordan man bedst italesætter problemet med tørklæde som symbol på islamisme.

- Jeg er bare træt af, at der er nogle, der prøver at gøre det til en stor sag, så vi nu skal sidde og bruge tid på det her, lyder det fra DF-formanden.

Vil selv tage imod vaccine fra kvinde med tørklæde

Kristian Thulesen Dahl vil over for TV 2 ikke svare på, hvem af de to han er mest enig med, men han siger, at han selv ville tage imod en vaccine fra en muslimsk kvinde med tørklæde.

Netop det har Martin Henriksen ellers for nyligt fortalt til Ekstra Bladet, at han ikke har lyst til.

- Når jeg bliver vaccineret, bliver jeg vaccineret af den person, som er der til at vaccinere. Jeg går ikke hen og siger, at jeg vil ind et andet sted. Jeg accepterer vilkårene, som de er, og det synes jeg, man skal, siger Kristian Thulesen Dahl.

Adspurgt om han bliver stødt af at se billedet med den tørklædeklædte kvinde, svarer DF-formanden, at tørklædet er et symbol på noget, han ikke bryder sig om.

- Grundlæggende udtrykker det et samfundssyn, hvor mænd og kvinder ikke er ligeværdige, lyder det.

Folkemødet på Bornholm slutter lørdag.

Der blev lørdag registreret yderligere 243 coronatilfælde i Danmark på baggrund af 111.216 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen. Det viste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte faldt med otte til 76. Man skal tilbage til 21. september sidste år for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Tallene viser ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, at det går den rigtige vej med at slå corona tilbage.

Delta-varianten i vækst

Men kampen er ikke vundet endnu, understregede Andreasen.

Den såkaldte Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien, er på fremmarch - både herhjemme og i udlandet.

- Delta-varianten er nu klart i vækst i Danmark, og på sigt betyder det, at den vil blive den dominerende type, sagde Viggo Andreasen.

Rusland kæmper lige nu med en tredje bølge af coronasmitte.

Smittespredningen sker, samtidig med at landet er vært for flere EM-fodboldkampe.

Det er særligt i Moskva, at der registreres mange smittetilfælde, og selvom der ikke spilles kampe i hovedstaden, har smitten fået konsekvenser for fodboldfans.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, har krævet restriktionerne strammet i byen, og derfor har myndighederne blandt andet lukket en såkaldt fanzone, hvor moskovitterne indtil nu har været samlet for at se fodbold.

Darya Rikhter, som bor i Moskva, tvivler imidlertid på, at myndighedernes tiltag er nok.

- Hvis det er med til at begrænse smitten, er det fint. Men jeg tror ikke, at det er en forholdsregel, der vil standse sygdommen og smittespredningen, siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Fredag blev der registreret 17.051 nye covid-19-tilfælde i Rusland – det højeste antal smittede på et døgn siden februar.

Situationen forværres hurtigt

Det er Delta-varianten, som først blev opdaget i Indien, der står for de fleste nye smittetilfælde i Rusland.

Borgmester Sergej Sobjanin siger, at situationen lige nu forværres hurtigt i Moskva, der har 13 millioner indbyggere.

- Vi ser effekten af de virusvarianter, som er mere aggressive, og som spreder sig hurtigere, siger Sergej Sobjanin til det statslige tv ifølge Tass.

Han tilføjer, at knap 90 procent af de moskovitter, som for nylig er konstateret smittet med covid-19, er blevet syge med Delta-varianten.

Spiller fodbold trods smitteeksplosion

Også i Sankt Petersborg, hvor der spilles syv EM-kampe, stiger smitten voldsomt.

Det fortæller Weekendavisens korrespondent i Rusland, Andrey Kazankov, til TV 2:

- Fredag var der 79 coronadøde i Sankt Petersborg, der har næsten lige så mange indbyggere som Danmark. Da situationen var værst i Danmark i januar, var der 30-40 coronadøde i døgnet, og her har vi 60 til 80 døde i døgnet. Det er tæt på dobbelt så mange.

- Jeg mener, at det er forholdsvist vanvittigt, at man vælger at afvikle så mange kampe i en by, der er så hårdt ramt som Sankt Petersborg, lyder det fra Andrey Kazankov.

Sankt Petersborg Stadion har trods smittespredningen åbnet for 50 procent af stadionets kapacitet. Det betyder, at der lukkes 30.500 ind til hver af de syv EM-kampe.

Overfyldte sygehuse

Selvom smitten i Rusland har været stigende gennem længere tid, er myndighederne først nu begyndt at indføre en begrænset nedlukning, fortæller Andrey Kazankov:

- Der er flere historier om overfyldte sygehuse. Min bedste ven, som lige har været indlagt på en coronaafdeling, fortalte, at der hver dag blev indlagt så mange nye patienter, at mange måtte ligge ude på gangene, fordi der ikke var plads til dem.

Putins regering er utilfreds med den russiske befolknings modstræbende holdning over for vaccinationer.

Regeringens talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at den voldsomme smittespredning skyldes Delta-varianten og et lavt vaccinationsniveau.

De seneste tal viser, at russerne kun har fået 23,25 vaccinedoser per 100 indbyggere. Til sammenligning har danskerne modtaget 77,50 doser per 100 indbyggere.

Spændingen var stor og følelserne sad uden på tøjet hos 13-årig Rasmus Dalsten i Herlev, da Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen torsdag indkaldte til pressemøde om vaccination af børn ned til 12 år.

- Jeg var helt spændt og sagde: ”Juhu”. Nu er den blevet godkendt i Danmark, så nu venter jeg bare på, at jeg kan blive vaccineret, lyder det fra Rasmus Dalsten i ‘Go’ aften LIVE’.

I 15 måneder har Rasmus Dalsten nemlig været isoleret i sit hjem, fordi han har en sjælden lungesygdom og derfor ikke må smittes med covid-19.

Derfor var han glad, da han fik beskeden om, at han nu kan se frem til at blive vaccineret og dermed komme tilbage i skole til sine klassekammerater.

Det er dog ikke kun udsatte børn, der kan få en vaccine mod corona.

Hvis der kommer noget nyt og uventet op, omvurderer vi

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn i alderen 12-15 år nu også bliver vaccineret for at styre flokimmuniteten i Danmark, lyder det fra Søren Brostrøm:

- Vi har brug for immuniteten for at bevare kontrollen med epidemien. Der er også nogle voksne og ældre, der er vaccineret, hvor vaccinen ikke slår igennem, fordi de har et svagt immunsystem, så de stadigvæk kan blive syge, forklarer han i 'Go' aften LIVE'.

Ønsker mere data

Klaus Birkelund Johansen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, der er den faglige sammenslutning af danske børnelæger, er enig i, at sårbare børn som Rasmus Dalsten bør blive vaccineret mod corona.

Men indtil videre vil han ikke anbefale den til raske, danske børn, selvom Sundhedsstyrelsen gør.

Det skyldes, at studiet, der ligger til grund for anbefalingen, er meget småt, lyder det.

- Omkring 1000 har fået vaccinen, og omkring 1000 har fået saltvand, og det har ikke vist nogen farlige bivirkninger, men hvis bivirkningerne forekommer med en hyppighed, der er mindre end 1 ud af 1000, kan vi ikke forvente at se dem i det studie, siger Klaus Birkelund Johansen.

Søren Brostrøm: Vi holder øje

Søren Brostrøm er dog ikke nervøs for at vaccinere danske børn med Pfizer/BioNTech- vaccinen, som han kalder “nogle af de bedst dokumenterede vacciner, vi har brugt i menneskehedens historie”.

Han henviser til, at tre millioner børn i USA mellem 12 og 15 år på nuværende tidspunkt er vaccineret.

Og de danske myndigheder følger udviklingen tæt, lyder det fra Søren Brostrøm:

- Vi er helt enige med børnelægerne i, at vi skal have kigget dybt ind i sikkerhedsdataen fra de mere end tre millioner vaccinerede amerikanske børn. Hvis der kommer noget nyt og uventet op, omvurderer vi, ligesom vi har gjort med andre vacciner.

Lige meget hvilken dag

Rasmus Dalstens mor, Charlotte Wenck, er ikke bekymret for at lade sin søn vaccinere.

I 15 måneder har familien måttet sige nej til konfirmationer og sociale arrangementer, og Rasmus Dalsten har gået i skole via en robot.

Men nu kan familien snart vende tilbage til hverdagen, og Rasmus Dalsten er klar til at få sin vaccination:

- Jeg er bare så glad og spændt. Og det er lige meget, hvilken dag det bliver, fortæller han.

Se hele interviewet fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Da klokken slog tolv natten til lørdag, nedlagde flere end 5000 danske sygeplejersker arbejdet.

Mandag forkastede et flertal af sygeplejerskerne nemlig den nye overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Danske Kommuner for fire uger siden forhandlede på plads i Forligsinstitutionen.

Vi sætter hælene i, for vi vil have en lønmæssig anerkendelse

Inger Birch, sygeplejerske

Og fordi det siden da ikke er lykkedes parterne at samle opbakning til en ny aftale, er sygeplejerskerne nu gået i strejke.

En af dem er Inger Birch, som lørdag vil demonstrere med sine kolleger på gågaden i Viborg.

- Det er da et dilemma for sygeplejerskerne, for vi er der jo for patienterne. Men jeg må også bare sige, at den her gang har sygeplejerskerne fået nok, siger hun til TV 2.

Hvilke sygehuse, der vil blive omfattet, kan du se her.

- Vi sætter hælene i

Strejken kommer efter et flere måneder langt forløb, hvor sygeplejerskerne i april forkastede den overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads for hele det kommunale og regionale område.

Her havde sygeplejerskerne udsigt til en lønstigning på cirka fem procent over tre år, men med et snævert flertal stemte de nej.

Det skyldtes ifølge Dansk Sygeplejeråd blandt andet, at sygeplejerskernes løn blev sat for lavt ved den såkaldte tjenestemandsreform i 1969 og derfor stadig halter efter resten af den offentlige sektor.

I et forsøg på at forhindre strejken landede et forslag, der mandag også blev nedstemt.

Det indeholdt stadig ikke en lønstigning, men i stedet blandt andet en lønkomité, der skulle se nærmere på lønstrukturer på det offentlige arbejdsmarked.

- Vi sætter hælene i, for vi vil have en lønmæssig anerkendelse. Og vi går benhårdt efter, at det den her gang er vores grundløn, der skal hæves, siger Inger Birch.

Overvejer at udtage flere til strejke

Selvom formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, selv var med til at forhandle det kasserede forslag på plads, bakker hun op om sine medlemmers protest.

- Medlemmerne har talt så klart, som de overhovedet kan. De har sendt et meget tydeligt signal, som vi bliver nødt til at lytte til og handle på, sagde hun mandag til TV 2.

Ifølge Grete Christensen er det dog ikke til at sige, hvor længe konflikten vil vare.

Allerede mandag understregede hun, at man overvejer at udtage endnu flere sygeplejersker til strejke.

Puslespillet er ikke gået op

Ifølge regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne, har man fra arbejdsgivernes side forsøgt at imødekomme sygeplejerskerne.

- Vi har faktisk forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne i overenskomstforhandlingerne, vi lavede i første omgang. Men man er nødt til at se sygeplejerskernes løn som et samlet hele, sagde han mandag.

Han understreger, at lønnen for sygeplejerskerne forhandles som en samlet ramme, der gælder for alle offentligt ansatte.

Og i det puslespil har det ifølge regionernes forhandler ikke været muligt at imødekomme sygeplejerskernes krav.

- Det er jo ikke kun sygeplejerskerne, der arbejder hårdt i coronakrisen og i øvrigt leverer en fantastik indsats til dagligt. Det har vi rigtig mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, der gør, sagde Anders Kühnau.

Men spørger man Inger Birch, skal hårknuden løses højere oppe i systemet.

Derfor vil hun sammen med sine kolleger særligt forsøge at gøre politikerne på Christiansborg lydhør overfor sygeplejerskernes lønkrav.

- Vi forsøger at råbe politikerne op, det er ingen hemmelighed. Vi forsøger også at få fat i borgerne for sammen med dem at rejse et krav om en bedre lønindplacering for sygeplejerskerne, siger hun.

Palæstinenserne har fredag annulleret en aftale med Israel om at modtage en million doser covid-19 vacciner, som er tæt på udløbsdatoen.

Den nye israelske regering meddelte tidligere fredag, at de ville overføre en stor mængde vacciner, som var ved at være udløbet, til palæstinenserne.

Til gengæld skulle Israel modtage en leverance af vacciner fra Pfizer til efteråret. Pfizer-forsendelsen skulle oprindeligt sendes til palæstinenserne på den besatte Vestbred i efteråret.

I en pressemeddelelse skriver den israelske regering, at den afleverer den ene million doser til palæstinenserne, fordi det lige nu har tilstrækkeligt med vacciner til eget behov.

- De lever ikke op til vores standard

De palæstinensiske myndigheder blev stærkt kritiseret på sociale medier af deres egen befolkning for at have indgået aftalen. De blev beskyldt for at acceptere andenrangsvacciner.

De første 100.000 doser er blevet overført til Vestbredden. Efter at have inspiceret vaccinerne var de palæstinensiske myndigheder utilfredse:

- De lever ikke op til vores standard, så vi besluttede at returnere dem, siger den palæstinensiske sundhedsminister, Mai Alkaila.

Det Palæstinensiske Selvstyreråd siger, at det har ophævet en aftale med Israel, fordi den million vaccinedoser, som det skulle modtage, "var ved at løbe ud".

En første levering af Pfizer-doser levede ikke op til "de specifikationer, som var indeholdt i aftalen".

- Derfor gav premierminister Mohammad Shtayyeh sundhedsministeren besked på at annullere aftalen, siger den palæstinensiske regeringstalsmand, Ibrahim Melhem.

- Regeringen afviser at modtage vacciner, som er ved at udløbe, tilføjer han i en erklæring, som er offentliggjort af det officielle nyhedsbureau Wafa.

Israel er langt foran Palæstina

Israel er blandt de lande i verden, der er bedst dækket med vacciner mod covid-19. Langt over halvdelen af landets ni millioner borgere har fået to stik og dermed fuld beskyttelse mod coronasmitten.

På Vestbredden og i Gaza - de palæstinensiske områder - har kun 440.000 ud af 5,5 millioner palæstinensere fået deres første stik med vaccine.

Amnesty International og andre internationale organisation har beskyldt Israel for som besættelsesmagt at svigte palæstinenserne ved ikke at at sørge for vacciner til dem.

De israelske myndigheder har henvist til, at med Oslo-aftalen, som parterne underskrev i 1993, ønskede Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed selv at påtage sig ansvaret for sundhed og sygehusvæsen.