Smitten falder og for hver dag, der går, er der færre indlagte med coronavirus i Danmark.

Alligevel lemper myndighederne kun gradvist på coronarestriktionerne. Senest har man blandt andet droppet krav om mundbind og forlænget åbningstider på barer og restauranter.

Men hvorfor har vi overhovedet nogen restriktioner tilbage, når det går så godt?

Det spørgsmål stiller Christian Kanstrup Holm, der er forsker i immunologi og virologi på Aarhus Universitet.

- Det er som om, vi lidt har glemt i samfundet generelt og blandt politikerne, hvorfor vi overhovedet indførte restriktionerne, siger han til TV 2.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen.

Christian Kanstrup Holm.

Her henviser han til, at argumentet for at indføre indgribende restriktioner i starten af coronapandemien var, at man skulle undgå, at sygehusvæsenet brød sammen.

- Vi indførte restriktioner, fordi vi ville undgå, at hospitalsvæsenet skulle blive overbelastet og for at undgå, at frontpersonalet på sygehusene skulle blive smittet, så de ikke kunne varetage deres arbejde. Risikoen for, at det sker i Danmark nu, er lig nul, siger han.

Det var i den forbindelse, at sundhedsminister Magnus Heunicke fremviste sin graf.

Balanceret genåbning

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, giver Christian Kanstrup Holm ret i, at der ikke længere er nogen risiko for, at sygehusene bliver overbelastet.

Han har dog en noget mere skeptisk tilgang til genåbningen af Danmark end Christian Kanstrup Holm.

- Man har fanget balancen godt med den nye genåbningsplan. Vi har åbnet, men vi har gjort det på en kontrolleret måde og med et kontrolapparat intakt, så vi hurtigt kan gribe ind, hvis der bliver problemer, siger han til TV 2.

Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Hans Jørn Kolmos - Enhver sygdom vil have senfølger

Et andet argument for at bibeholde restriktioner i Danmark under pandemien, når sygehusvæsenets nedbrud ikke længere er en faktor, er de senfølger, som er forbundet med covid-19.

Men ifølge Christian Kanstrup Holm er der ikke noget, der tyder på, at de senfølger er værre, end de senfølger man ser i forbindelse med andre sygdomme.

- Enhver alvorlig sygdom vil have en form for senfølger, det er der selvfølgelig også med coronavirus. Men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være forskelligt eller værre end alle mulige andre sygdomme, siger han.

Hans Jørn Kolmos køber ikke det argument. For ham er det vigtigt, at man bevarer det, han kalder rettidig omhu, når man bekæmper coronavirus.

- Den her virus har snydt os så mange gange og overrasket os så mange gange, siger han.

Han mener stadig, der er ubekendte i forhold til, hvordan og hvor længe senfølger fra coronavirus plager dem, der bliver ramt af dem.

- Det er vi jo først lige begyndt at kigge ind i. Det er desværre ikke noget, der kun rammer ældre, hvor man har et begrænset antal år, hvor man skal leve med senfølger. Det rammer altså også unge mennesker, som skal leve et rigtig langt liv, siger han.

Nye varianter truer

Et andet argument for at beholde restriktioner er de virusvarianter, der florerer flere steder i verden, som er mere smitsomme, end dem vi kender til herhjemme.

- Vi ved, at der er nogle smitsomme virusvarianter derude, som kommer til os. Deltavarianten, som dominerer smittemønsteret i Storbritannien, vil komme til Danmark. Og den er betydelig mere smitsom. Den betyder, at vi skal have en højere vaccinationsdækning for at være sikker på, at vi får flokimmunitet. Jo mere smitsomme varianterne er, jo højere en procentdel af befolkningen skal være vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.

- Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Christian Kanstrup Holm hæfter sig ved, at alle i risikogruppen er vaccineret, og alle i frontpersonalet er vaccineret - med undtagelse af nogle enkelte risikopersoner.

- Der vil altid være risiko for sygdom i vores samfund. De personer, der stadig er i risikogruppen, når corona er væk, de er stadig i risikogruppen for andre ting.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen, siger han.

Fremover vil landets gymnasier være garanteret mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og elever i landets største byer vil blive fordelt ud fra deres forældres indkomst.

Gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Garantien er en del af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

- Det, vi løser her, er, at gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning - både socialt og i den grad også etnisk, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Tvangsopfyldningen af landets udkantsgymnasier skal sikre deres overlevelse, mens delen om forældrenes indkomst skal afhjælpe, hvad aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning.

Gymnasier skal lukke for optag

Sidstnævnte vil ifølge beregninger, som TV 2 har set, føre til væsentlig færre elever med ikke-vestlig herkomst på de gymnasier, hvor der i dag går flere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.

Derudover vil seks-ni gymnasier med et højt antal ikke-vestlige elever ifølge DF's ordfører Marie Krarup blive bedt om at lukke for optag i et år. Det vil "ændre kulturen fuldstændig" og "bekæmpe islamisering af landet", siger hun til TV 2:

- Vi ønsker ikke, at danske elever skal komme i mindretal på en skole, der formelt set er dansk. Det er simpelthen ikke rimeligt over for danske børn og forældre, at man skal gå på sådan en skole, hvor man kan blive integreret ind i arabisk kultur.

Børne- og undervisningsministeren kalder det en "frisk start" for de gymnasier, der bliver bedt om at stoppe deres optag. Hvilke gymnasier, der er tale om, er dog endnu ikke navngivet. Det skal forligskredsen først nu drøfte.

På toppen af listen over gymnasier, der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har størst tilgang af ikke-vestlige elever, står:

Sydkysten gymnasium i Ishøj (57 procent i dag, 33 procent efter ny model) Aarhus Gymnasium i Tilst (56 procent, 33 procent efter ny model) HF & VUC København Syd i Hvidovre (55 procent, 43 procent efter ny model) H. C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg (53 procent, 34 procent efter ny model) Ørestad Gymnasium, København (49 procent, 33 procent efter ny model) Mulernes Legatskole i Odense (45 procent, 30 procent efter ny model) Albertslund/Vestskoven Gymnasium i Albertslund (44 procent, 36 procent efter ny model) VUC Syd i Haderslev (43 procent, 26 procent efter ny model) Høje-Taastrup Gymnasium (43 procent, 35 procent efter ny model) Gymnasier truet på elevtal

Det er blandt andet det faktum, at flere unge gennem årene er begyndt at søge mod byerne, der har fået politikerne til at blande sig.

Ifølge en analyse lavet af Danske Regioner vil 13 procent af landets gymnasier blive udfordret på deres elevgrundlag i 2030, hvis ikke der skrides ind.

Samtidig vil der være cirka 20.000 færre unge på grund af den demografiske udvikling.

I dag får 24 gymnasier landet over et såkaldt udkantstilskud på maksimalt 2.758.323 kroner per institution. Kun 2 af dem har oplevet en tilgang i antal elever siden 2012.

Pengene følger eleverne

Ved at sætte en minimumsgrænse for antal elever per årgang sikrer aftaleparterne ikke alene, at færre klasselokaler står tomme. Det vil også give et økonomisk boost til gymnasier i tyndtbefolkede områder, da gymnasierne får et beløb per elev, det optager.

Tilskuddet per hhx-elev var i 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløste et taxameter på 73.300 kroner per år.

De elever, der nu skal fylde de tomme stole på gymnasier i tyndtbefolkede dele af landet, vil i vid udstrækning blive taget fra gymnasier med flest ansøgere.

Det skal ske ved, at regionerne får til opgave at fastsætte et loft, for hvor mange elever hvert enkelt gymnasium må tage ind.

Ministeren fortæller på et pressemøde torsdag, at det i landets tre største byer vil betyde, at færre unge får opfyldt deres førsteprioritet. Konkret falder andelen af unge, der får deres førsteprioritet, fra omtrent 90 til 84 procent i henholdsvis København, Aarhus og Odense.

Til gengæld vil flere få deres ønsker opfyldt i resten af landet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fordeling efter indkomst

Derudover vil den nye fordelingsmetode, hvor forældreindkomsten spiller hovedrollen, ligeledes komme til at påvirke sammensætningen af elever i de store byer.

Vi får en udjævning - både på de sociale forskelle og de etniske minoriteter.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Optaget af elever vil ifølge aftalen blive tilpasset ud fra, hvor mange fra hjem med henholdsvis høj, middel og lav indkomst, hver uddannelse må have.

- Det betyder, at vi får en udjævning - både på de sociale forskelle og de etniske minoriteter. Der skal være en balance i det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Både Radikale Venstre og Enhedslisten understreger, at der under forhandlingerne ikke just har været enighed om, hvor stor en udfordring den etniske sammensætning er. Partierne er dog enige om, at en mere balanceret sammensætning er til gavn for eleverne, lyder det.

Med aftalen afskaffes desuden gymnasiernes ventelister samt den geografiske fordeling i storbyerne. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil vil den samlede rejsetid for gymnasieeleverne ikke kommer til at stige med den nye model.

Selvom det fra på mandag med få undtagelser er slut med at bruge mundbind i Danmark, er der fortsat situationer, hvor det anbefales at tage dem i brug.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Han anbefaler, at man bruger mundbind i følgende tilfælde:

Hvis man har symptomer på coronavirus Hvis man er syg Hvis man er smittet med coronavirus Har været i tæt kontakt med en smittet Hvis man i forbindelse med selvisolation skal til læge eller testes Har ikke fortrudt

Søren Brostrøm understreger, at det fremover kun vil være anbefalinger, således at man ikke risikerer en bøde, hvis man ikke efterlever anbefalingerne.

Han siger, at han ikke har fortrudt, at man sidste år først anbefalede mundbind og senere gjorde det til et krav.

- Vi har hele tiden set det som et supplement og ikke en erstatning for andre tiltag. Vi har heller ikke været i tvivl om, at det har givet ekstra smittebeskyttelse, siger han på pressemødet.

Flere grunde til udfasning

Han fortæller, at der har været flere parametre, der har spillet ind på beslutningen om at udfase mundbind fra på mandag.

- Det ene er selvfølgelig smitteniveauet. Smittetrykket er faldende nu. Vi har haft et stabilt, lavt niveau i lang tid. Vi ser også noget sæsonskifteeffekt.

- Det andet er, at når over halvdelen af os er vaccineret og risikoen, for at vi er smittebærere, er meget lille, så er der potentielt mange flere af os, der skal gå med mundbind for at forebygge ét tilfælde, siger han.

De nye lempelser blev aftalt mellem samtlige partier i Folketinget på nær Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Aftalen betyder, at alle restriktioner frem til 1. oktober gradvist vil blive ophævet.

Se hele genåbningsaftalen her.

Der er det seneste døgn registreret 475 nye smittetilfælde i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Antallet af nye smittetilfælde er blandt de laveste de seneste måneder.

På landets sygehuse er status, at antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn er faldet med to til 120.

Det er det laveste antal indlagte siden slutningen af oktober, hvor anden bølge af smitten var ved at ramme Danmark.

Antallet af indlæggelser styrtdykket

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet med 88 procent, siden epidemien toppede i starten af januar med flest indlæggelser på landets sygehuse.

Der blev onsdag givet 75.000 vaccinestik, hvilket er tredje dag i træk med over 70.000 stik.

Dermed er mere end 2,5 millioner i gang med at blive vaccineret eller færdigvaccineret.

Overvejer at donere udstyr

Coronasituationen i Danmark får nu regeringen til at undersøge muligheden for at donere corona-udstyr til andre andre lande, oplyser Magnus Heunicke.

- Antallet af indlæggelser falder, og regionerne har nu et overskud af specialiseret udstyr til behandling af covid-19-patienter.

- Vi er i kontakt med andre lande om muligheden for donation, og vil offentliggøre det, når der er nyt, siger Magnus Heunicke.

Det seneste døgn er 475 personer blevet registreret smittet med coronavirus i Danmark.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Der er desuden 120 indlagte.

- Vi forventer at antallet af nyindlagte vil blive ved med at falde med mellem fem og 10 procent den kommende uge, siger han.

Antallet af indlagte på intensiv forventes at falde mellem 10 og 20 procent i samme periode.

- Vaccinerne har ændret profilen på dem, der er indlagte med coronavirus. Det er yngre mennesker med bedre muligheder for bedre forløb og at komme sig hurtigt.

Onsdag blev der givet 75.000 vaccinestik. Det betyder, at der tre dage i træk er givet over 70.000 stik. I alt 2,5 millioner danskere har nu fået mindst et vaccinestik, oplyser Magnus Heunicke.

Fra på mandag er det med få undtagelser slut med at bruge mundbind i Danmark.

Mundbindet har været hverdag i gadebilledet, siden det i første omgang blev indført i den kollektive trafik sidste år – og senere blev bredt ud til andre steder.

Hvordan har danskerne det så med udsigten til at slippe af med det lille stykke stof, der har skulle hjælpe os med at bekæmpe coronasmitten?

Julie Sofie Nygaard, der er produktionsplanlægger, glæder sig til, at det bliver nemmere at trække vejret igen, siger hun, da TV 2 møder hende ved Odense Banegård.

- Jeg har vænnet mig til, at det er en fast del, som man skal have på. Men det bliver rart at slippe for det igen.

Skaber det ikke en tryghed?

- Ikke længere. Smitten er så lav, og der er så mange, der er vaccinerede, så det bekymrer mig ikke, siger hun.

Annette Christiansen, der er laborant, er lidt ambivalent omkring udfasningen af mundbind.

- Det er både rart, men også en smule skræmmende. For vi er jo stadigvæk midt i det. Nogle steder vil jeg stadig mene, at det er relevant med mundbind, siger hun.

Badri Mohamod, der læser til maskinmester, har det fint med, at mundbindene er på vej væk.

- Jeg synes, at det er helt fint. Jeg er ret træt af at have mundbind på for at være ærlig.

Du er ikke bekymret?

- Nej. Når man ser på tallene, så behøver vi jo ikke mundbind mere. Så det bekymrer mig ikke, siger han.

Julie Petersen, der er salgselev, synes, at det bliver mærkeligt at slippe af med, når det har været en del af hverdagen så lang tid.

- Det gør mig ikke så meget at gå med det. Jeg har ikke noget imod mundbind. Jeg synes, at det er fint, at vi passer på hinanden. Så bare at slippe det helt fra den ene dag til den anden, det er sådan lidt mærkeligt.

En af undtagelserne for udfasningen af mundbind er den kollektive trafik, hvor stående passagerer fortsat skal have dem på.

- Jeg synes, det er fint, at man stadig skal have det på i den kollektive trafik. Man står ofte tæt og længe sammen, så det gør mig ikke noget, siger Julie Petersen.

Fra 1. juli vil en PCR-test være gyldig i coronapasset i 96 timer mod de nuværende 72 timer.

Det fremgår af den nye genåbningsaftale, som et bredt flertal i Folketinget natten til torsdag er blevet enige om.

Før at det falder på plads, skal der laves nogle tekniske ændringer i coronapas-appen, som forventes at være løst i slutningen af juni.

PCR-test er den type, som tages via en podning i halsen, og hvor svaret typisk kommer dagen efter, at man har taget prøven. De 96 timer er gældende fra det tidspunkt, hvor man har fået taget testen.

Lyntests gælder stadig 72 timer

For lyntests, der tages i næsen, vil testen fortsat være gældende i 72 timer.

Folketinget er desuden blevet enige om at beholde coronapasset, men udfase det hen over sommeren, inden det helt vil bortfalde 1. oktober.

Coronapasset er et bevis på, at man enten er testet negativ, vaccineret eller har været smittet inden for det seneste halve år.

Udfasning begynder mandag

Udfasningen af coronapasset vil begynde allerede fra mandag de steder, hvor der er mindst smitterisiko.

Det gælder blandt andet på biblioteker og i fritids- og foreningsaktiviteter - eksklusiv idræt.

Herefter vil det blive udfaset frem mod 1. oktober, hvor krav om coronapas på natklubber og til store arrangementer vil være det sidste, der falder bort.

Folketinget er desuden blevet enige om, at der skal en indføres en dokumentationsordning, så man kan bevise, hvis man er undtaget for at skulle tage tests og dermed coronapas.

Det står ikke nærmere beskrevet, hvordan den ordning vil blive skruet sammen. Ordningen skal efter planen falde på plads i løbet af juni.

Danskerne er torsdag vågnet op til nye lempelser af coronarestriktionerne.

Mundbind bliver udfaset fra mandag – undtagen i tæt kollektiv trafik. Barer og restauranter får udvidet deres åbningstider, og endnu flere tilskuere kan komme ind og se EM i fodbold på hjemmebane.

Få hele overblikket her.

Rimelig balance

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er overordnet positiv over den nye genåbningsaftale.

- Der er en rimelig balance i aftalen, og der er flere af tidspunkterne for udfasningerne af de forskellige ting, der ligger så langt fremme i tiden, at det giver god mening.

- Overordnet set, selvom der er knaster, er der bevaret nogle af de ting, der gør mig tryg, siger han til TV 2 og fremhæver blandt andet coronapasset.

15. juli udvides åbningstiden for serveringsteder fra klokken 24:00 til 02:00 – og fra 1. august ændres kravet om coronapas for en række begivenheder.

Allan Randrup Thomsen ser dog også knaster i genåbningsaftalen, som alle folketingets partier undtagen Nye Borgerlige og Kristendemokraterne er med i.

Han mener, at det er for tidligt, at åbningstiderne på barerne er blevet udvidet.

- Det er for mig at se et væsentligt risikopunkt. Specielt når vi ser ind i EM i fodbold, hvor der formodentligt kommer høj aktivitet. Der ville jeg gerne have haft, at de havde lukket, som de gør nu, siger han.

Undrer sig over udvidelse af tilskuerkapacitet

Allan Randrup Thomsen havde gerne set, at man havde ventet med hele åbningen frem til begyndelsen af juli.

- Jeg er også lidt undrende over, at man pludselig kan være 25.000 til EM-kampene. Det er godt nok udendørs, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan putte 25.000 ind på stadion under sikre omstændigheder.

- Det er mærkeligt, at EM må spilles med så mange tilskuere, når for eksempel koncerter og festivaler ikke har samme muligheder, siger han.

Allan Randrup Thomsen hæfter sig ved, at prognoserne for en sikker genåbning ser væsentligt bedre ud fra juli og frem.

Mest glad er han for, at coronapasset bliver bevaret i første omgang.

- Hvis man havde fjernet coronapasset totalt, så ville et væsentligt element i det, der gør, at folk lader sig teste, falde væk. Dermed ville vores testaktivitet falde, og det ville have en negativ effekt på vores epidemikontrol.

Charles Muro hæver triumferende sin højre arm i vejret. Den venstre er sænket, for den lægger skulder til hans første dosis af Pfizers vaccine mod coronavirus.

Den 13-årige amerikanske dreng er blandt de første børn, som har fået vaccinen, der i øjeblikket bliver rullet ud i USA og en række europæiske lande. Samtidig tester Moderna sin vaccine på 12-18-årige, mens Pfizer er i gang med kliniske tests på endnu yngre børn.

Herhjemme får børn, som er i særlig risiko for eksempel på grund af kroniske sygdomme, tilbudt vaccinen. Men Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om den brede gruppe af 12 til 15-årige - eller endnu yngre børn - skal tilbydes coronavaccinen.

Vælger Danmark at tilbyde vaccinen til flere af de yngste, vil det være et brud med en forsigtig vaccinetradition. Sådan lyder det fra flere eksperter, TV 2 har talt med.

Morten Dige, der er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og forsker i medicinsk etik, forklarer, at fokus generelt har ligget på den enkeltes bedste.

- Danmarks lidt forsigtige tradition handler om, at vacciner primært skal tilbydes, når de er til fordel for den vaccinerede selv, siger han.

Men efterhånden, som vi rykker ned gennem vaccinationskalenderens grupper, har det rejst et nyt spørgsmål:

Giver det mening at vaccinere dem, der ikke ville blive specielt syge af at få covid-19?

Smitte snarere end sygdom

For at kunne tage stilling til det, skal man kende børnenes risiko for at blive alvorligt syge af det, som vaccinen beskytter mod. Coronavirussen. Og her er billedet - heldigvis - at børn ikke er i lige så stor risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, som voksne er.

Coronasmittede børns symptomer er generelt mildere, og få bliver så syge, at det kræver indlæggelser. Dødsfald blandt personer under 30 år er næsten ikkeeksisterende i Danmark, hvor man har registreret et enkelt coronarelateret dødsfald i den aldersgruppe.

Derfor handler vaccinationerne af børn mere om smittespredning, fortæller Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi.

- Efterhånden som vi er kommet længere i vaccinationsplanen, og særligt når vi taler om børn, er fokus på smitte snarere end på sygdom, siger Søren Riis Paludan.

Det giver mening, at argumentet for at vaccinere ændrer sig, mener han. Faktisk ser han det som "fornuftigt".

De ældre børn er nemlig medvirkende til, at smitten bliver ved med at florere i samfundet, og de to vaccinestik vil på den måde kunne dæmpe smittespredningen og beskytte de svagere, som på trods af vaccineudrulningen kan være uheldige at blive smittet.

Prisen for et normalt liv

Pfizers vaccine til børn har vist overbevisende resultater i de kliniske tests.

Studierne blandt 2.260 amerikanske børn mellem 12 og 15 år viste, at vaccinens beskyttelse var endnu bedre end den i forvejen høje effekt, som man har set blandt voksne og ældre. I den uvaccinerede kontrolgruppe var der 18 tilfælde af coronavirus, mens der ingen var blandt de vaccinerede.

Selvom de 12-15-årige mest af alt bliver vaccineret for at beskytte andre mod de mest alvorlige konsekvenser ved covid-19, kan det godt give mening, når vaccinerne har vist gode resultater og få bivirkninger, mener Søren Riis Paludan.

- Vi skal huske, at målet er, at vi får et almindeligt samfund igen. Det kan måske godt være på bekostning af den enkeltes direkte gavn, men prisen er relativt lav, siger han.

Derfor mener Søren Riis Paludan, at det giver mening at tilbyde vaccinen til danske børn over 12 år. Men han "anerkender, at der er argumenter imod at gøre det".

Coronas unikke piedestal

De argumenter vejer tungere for Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet. Hun har i mere end 30 år forsket i effekten af vacciner på den generelle sundhed. Og gavn ser hun ikke meget af, når man vaccinerer de yngste aldersgrupper mod coronavirus.

Ifølge Christine Stabell Benn foregår vaccineudrulningen blandt den yngre, raske del af befolkningen i "et grænseland", hvis mange beslutter at tage imod en vaccine for at få et stempel i coronapasset eller for at beskytte andre.

- Det er noget nyt, at vi tænker på vacciner som noget, man tager for samfundets eller for lethedens skyld. Coronavirussen er sat på en helt unik piedestal, og for mig at se er det i bund og grund lidt sygt, at man skal tage en præventiv behandling for andres skyld, siger hun.

Hun mener blandt andet, at de kliniske tests blandt børn er for små og lavet over kort en tidsperiode, og fremhæver, at man lige nu undersøger, om der er en mulig sammenhæng mellem Pfizers vaccine og få tilfælde af en sjælden betændelse i hjertemusklen blandt vaccinerede unge mænd.

Det giver god mening at vaccinere sårbare og ældre, mener Christine Stabell Benn. Men tanken om, at man skal vaccinere sig til flokimmunitet, køber hun ikke.

- Der er meget, der peger på, at det ville være bedre ikke at vaccinere børnene, men i højere grad lade virus cirkulere blandt dem, siger hun.

På den måde vil man hurtigere nå det slutscenario, som Christine Stabell Benn ser som bedst: At man "tæmmer" coronavirussen, så den bliver en børnesygdom, vi udvikler en naturlig immunbeskyttelse mod i barndommen og ikke bliver syge af senere.

- Og så tror jeg grundlæggende på, at enhver skal tage en vaccine, fordi de selv bliver sundere af det. I de her yngre aldersgrupper er covid-19 ikke i nærheden af at opfylde de kriterier - tværtimod kan vaccination af dem være en bjørnetjeneste, siger hun.

Stikket mod røde hunde handler om andre

Selvom det danske vaccinationsprogram generelt har handlet om den enkeltes gevinst ved en vaccination, er der undtagelser, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi.

Han fremhæver vaccinen mod røde hunde, som er en del af MFR-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Røde hunde er ikke farligt for børn, men hvis en gravid kvinde bliver smittet, kan det få alvorlige konsekvenser for hendes barn.

- Det er et eksempel på, at man bliver vaccineret for andres og for samfundets skyld, siger han.

Men Ifølge Christine Stabell Benn kan man ikke sammenligne de to ting. Derfor ser hun ikke stikket mod de røde hunde som et argument for at vaccinere børn med coronavaccinerne.

- MFR-vaccinen (som de røde hunde er en del af, red.) er jo en samling af tre vacciner. Pigerne får heller ikke så meget glæde af fåresygedelen, men det er 100 gange mere praktisk, at det er samlet i én vaccine, siger hun.

Hvor ligger skæringspunktet?

Generelt er Danmark gået forsigtigt til værks med vaccinationer, og handler det om børn, bliver afvejningen endnu mere følsom, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Men han ser flere fordele ved at tilbyde vaccinen til børn over 10 år end ved ikke at gøre det. Både fordi det kan sikre en robust flokimmunitet, men også fordi han læser de danske tal på baggrund af en ret mild epidemi sammenlignet med andre lande.

- Danmark har været et smørhul. Ingen tvivl om, at sygdommen er langt mildere for børn, men jeg mener, at det er lidt skævt at læse sygdommens alvorlighed udelukkende ud fra de her tal - for billedet er anderledes andre steder, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Debatten om vaccinetilbuddet til børn blotter et komplekst dilemma, mener Morten Dige. Men han slår fast, at ens egne fordele ved at blive vaccineret sagtens kan vise sig på en anden måde end ved en direkte sundhedsmæssig gevinst.

- Det er helt legitimt, at der er andre hensyn end blot ens egne sundhedsværdier i spil, siger Morten Dige.

- Men det er altid et spørgsmål om, hvor man lægger snittet.

Tidligt torsdag morgen er regeringen sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Kristendemokraterne blevet enige om en plan for ophævelse af alle danske coronarestriktioner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Aftalen betyder, at alle restriktioner frem til 1. oktober gradvist vil blive ophævet.

Det vil sige, at den hverdag - som danskerne kender - vender helt tilbage, 19 måneder efter at coronapandemien lukkede landet ned første gang.

11. juni

Åbningstiden på serveringssteder udvides til klokken 24.00.

Der bliver åbnet for salg af alkohol indtil klokken 24.00. Det gælder også i detailhandlen.

Forsamlingsforbuddet indenfor bliver hævet til 100.

14. juni

Krav om mundbind og visir bliver ophævet på alle områder undtagen for stående passagerer i den kollektive transport.

Ophævelse af coronapasset begynder på de steder, hvor der er mindst smitterisiko. Det gælder blandt andet biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter, aftenskoler og Folkeuniversitetet. Det gælder ikke idrætsliv.

Dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser kan vende tilbage til en normal hverdag. Men opfordringen til to ugentlige tests i grundskolen, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler fortsætter frem til og med september. Opfordringen gælder ikke personer, der er vaccineret eller har været smittet.

1. juli

En PCR-test er nu ikke længere gyldig i kun 72 timer, men i 96 timer - altså fire dage i stedet for tre. Det betyder, at coronapas-appen bliver ændret. Forventningen er, at det vil ske i slutningen af juni.

Forsamlingsforbuddet indenfor bliver hævet til 250 personer.

Arealkrav og anbefalinger om afstand bliver ophævet for serveringssteder, hvor gæster "i det væsentlige" sidder ned.

15. juli

Åbningstiden på serveringssteder udvides fra klokken 24.00 til 02.00.

Forbud mod salg af alkohol bliver lempet.

1. august

Krav om coronapas ophæves for:

Arrangementer med færre end 2000 tilskuere. Spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 tilskuere Museer Forlystelsesparker Zoologiske haver Indendørs idrætsaktiviteter Markeder Messer og dyrskuer Konferencer og møder Udendørs idrætsarrangementer, herunder fodboldkampe Udendørs motionsbegivenheder For fitnesscentre bliver der tale om en daglig stikprøvekontrol af coronapas.

Afstandskrav og krav om inddeling i sektioner for store udendørs arrangementer med siddende publikum bliver ophævet. Det gælder for steder, hvor der er faste pladser og registrering af deltagere.

1. september

Krav om coronapas bliver ophævet for:

Serveringssteder Fitness Udendørs og stående arrangementer, herunder festivaler Sommerlejre, spejderlejre, stævner Indendørs arrangementer med siddende publikum Legelande, badelande Liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt

Nattelivet, herunder diskoteker, natklubber og lignende, bliver åbnet, men der vil stadig være krav om coronapas.

Krav om mundbind og visir i den kollektive trafik bliver helt ophævet.

Restriktioner for åbningstider samt udskænkning og salg af alkohol bliver ophævet.

Alle arealkrav bliver ophævet, og krav om skiltning, indretning af lokaler og tilgængelighed af sprit bliver ophævet.

1. oktober

Krav om coronapas i nattelivet og i forbindelse med udendørsarrangementer med flere end 2000 siddende tilskuere og indendørs arrangementer bortfalder.

Anbefalinger om to ugentlige tests i dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser bortfalder.

25.000 tilskuere til kampe i Parken

Derudover fremgår det af aftalen, at øvrige restriktioner og retningslinjer fra 14. juni bliver "ensrettet og forsimplet."

Efter denne dato vil sundhedsmyndighedernes anbefalinger begrænse sig til "generelle råd om smitteforebyggelse", fremgår det af aftalen. Det gælder for eksempel fokus på tests og isolation ved symptomer, udluftning og hygiejne.

Aftalen indeholder også andre punkter:

Antallet af tilskuere til EM-kampe i Parken kan øges op til 25.000 tilskuere. DBU vil blive bedt om at undersøge muligheden herfor, herunder hvornår det i givet fald vil kunne ske. Der vil blive indført en dokumentationsordning for undtagelse for test og dermed for kravet om coronapas. Det sker for at sikre en mere hensigtsmæssig kontrol for blandt andet de borgere, der er undtaget kravet, fremgår det. Spørgsmålet om indrejse for turister skal være afklaret senest 16. juni.