Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet ved etablering af sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag, hvor han kalder det "fundamentet for den kommende sundhedsreform":

- Alt for mange patienter oplever at føle sig hjemløse mellem kommunen, sygehuset og den praktiserende læge, siger han.

I praksis vil de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, så behandlingen af borgere bliver mere sammenhængende, end hvad tilfældet er i dag. Det gælder også i psykiatrien.

80 millioner kroner til opstart

Med i aftalen følger 40 millioner kroner til henholdsvis kommunerne og regionerne det første halve år.

80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Pengene skal ifølge TV 2s oplysninger sikre, at klyngerne kommer op at køre, men når først de er etableret, lægges der ikke op til øgede udgifter.

- Afhængigt af hvor meget indhold og hvor meget substans, der kommer i det her, vil det jo også være der, hvor der kommer noget økonomi ind i det. Det er noget af det, vi skal drøfte med Folketingets partier, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Venstre ville nedlægge regioner

Ovenstående er noget, som man har hørt før. Modellen er nemlig så godt som identisk med det, den forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i 2019 - dog med den krølle, at han ville nedlægge regionerne.

En del, som Venstre siden har trukket i land på, og som altså heller ikke er kommet med i den nye aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforeningen og Danske Regioner.

- Det bedste løsninger får man i en fælles dialog, og ved at vi udfordrer hinanden, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Hun kalder aftalen et "vigtigt skridt", men tilføjer, at den langt fra er nok til at sikre de danske borgere en sammenhængende behandling. Der skal en politisk aftale til, siger hun.

En historisk dag

Formanden for Kommunerne Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), kalder aftalen "historisk".

Der er i dag nogle borgere, der falder ned mellem to stole, siger han med reference til regionen og kommunen.

Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Det kan for eksempel være, når en patient udskrives fra sygehuset, men fortsat har brug for hjælp - for eksempel i form af genoptræning.

- Den opgave, vi løser i kommunerne, er blevet mere kompleks. Dels fordi man udskriver folk hurtigere fra sygehuset, siger han.

"Kejserens nye klæder"

Den nye aftale imponerer ikke Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, som kalder den "kejserens nye klæder" og tom for indhold.

- Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye. Man har helt ignoreret en kvalitetsplan og økonomien i det her, siger han til TV 2 og tilføjer i forhold til pengene:

- 80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen.

Den nye aftale træder i kraft i 2022, men regeringen vil drøfte den samlede sundhedsaftale med Folketingets partier til efteråret, siger Heunicke.

Frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte klynger.

Torsdag fik de danske koncert- og festivalarrangører langt om længe besked.

Restriktionerne for større forsamlinger lempes gradvist i løbet af sommeren, men for de helt store festivaler og koncerter ser det fortsat sort ud.

Vi skal nemlig helt frem til september, før begrænsningerne forventes at være fortid.

Men i flere lande omkring os har de gennem længere tid eksperimenteret med at samle tusindvis af mennesker til koncerter og festivaler. Målet har været at afklare, om det kan lade sig gøre uden en stor smittestigning til følge.

Og resultaterne er lovende – ja, faktisk tyder alt på, at smitterisikoen ved arrangementerne har været stort set uden betydning.

- Første gang, vi har lov at have det sjovt

Det var blandt andet i den engelske by Liverpool, at 5000 tætpakkede festivalgæster fik frit lejde til at synge med deres lungers fulde kraft i sidste måned.

Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019

Melvin Benn, festivaldirektør

Der var ingen mundbind eller små, coronainddelte grupper at spore nogen steder.

Tværtimod fik gæsterne kort sagt lov at opføre sig fuldstændig som før corona:

- De kommer til showet, de behøver ikke at bruge mundbind, og der er ingen afstandskrav. Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019, lød beskrivelsen fra festivaldirektør Melvin Benn.

For mange af deltagerne ved festivalen var det noget helt særligt at være med i eksperimentet.

- Det er så spændende. Jeg føler, det er første gang, vi har lov at have det sjovt, bogstaveligt talt i et helt år, lød det begejstret fra en af festivalgængerne i Liverpool.

Samtidig var det for de fleste uvant at være samlet så mange uden den trofaste følgesvend gennem flere måneder: mundbindet.

- Jeg må jo faktisk gerne tage det her af nu. Uden mundbind? Uden mundbind og ready to go, lød det.

Smitten er udeblevet

For at få en bid af livemusikken, de kolde øl og en festival under åben himmel skulle hver enkelt deltager kunne fremvise en negativ coronatest, ligesom de skulle testes igen med en PCR-test fem dage senere.

Det er fantastisk nyt for både byen og branchen

Matt Ashton, direktør for folkesundhed i Liverpool

Af de 5000 deltagende gæster ved arrangementerne i Liverpool blev 11 personer testet positive for coronavirus ved den efterfølgende test.

Ifølge Liverpools direktør for folkesundhed, Matt Ashton, var eksperimentet en stor succes, og det står klart, at den frygtede smitteeffekt er udeblevet.

- Det glæder mig at kunne sige, at vi ikke har set nogen stigning i smittetrykket som resultat af festivalen, siger han.

Og resultatet giver håb for fremtiden:

- Det her viser, at det sagtens kan lade sig gøre at afholde coronasikre begivenheder i fremtiden, og det er fantastisk nyt for både byen og branchen, lyder det fra Matt Ashton.

Det er ikke kun i Liverpool, man har fundet frem til de gode resultater. Også i en række andre europæiske lande har det vist sig, at smitterisikoen ved de store arrangementer er lille.

Heller ikke supersprederbegivenhed i Spanien

En lørdag aften i marts blev omkring 5000 gæster lukket ind ved et koncerteksperiment i Barcelona med det eneste krav, at de skulle bære mundbind og fremvise en negativ test.

Derudover måtte de opføre sig, præcis som de havde lyst.

Men på trods af de begrænsede restriktioner var konklusionen også her, at smitten viste sig at være mindre end det generelle smittetryk i befolkningen.

- Det var ikke en supersprederbegivenhed. Der har ikke været nogle ekstra smittetilfælde på grund af koncerten, og når vi analyserer på den, er der ingen tegn på, at der fandt en smitteudveksling sted, fortæller den spanske virolog Josep Maria Llibre.

Kun seks af de 5000 deltagere blev testet positive for coronavirus i de efterfølgende dage – og fire af smittetilfældene kunne ikke spores tilbage til koncerten.

Data til den næste pandemi

I Holland har virksomheden Fieldlab Evenementen, der er et samarbejde mellem den hollandske regering og eventbranchen, afviklet større begivenheder som et eksperiment i løbet af året.

For alle begivenhederne har kravet fra arrangørerne været en negativ coronatest hos deltagerne.

Ved alt fra fodboldkampe til teaterforestillinger og større konferencer har Fieldlab Evenementen analyseret deltagernes adfærd for at blive klogere på, hvordan vi kan undgå at lukke ned i samme grad, hvis der skulle komme en pandemi mere:

- Forhåbentlig har vi data, så vi ikke behøver at befinde os i en lockdown ligesom denne, hvis det sker igen, lyder det fra en talsmand i virksomheden.

På baggrund af Fieldlab Evenementens analyser lykkedes det blandt andet at afholde det europæiske melodigrandprix, Eurovision, i slutningen af maj for 3500 gæster i Rotterdam – indendørs.

Virolog: - Det er for tidligt med forsøg

I slutningen af maj bad kulturministeren en ekspertgruppe om at vurdere, hvorvidt lignende forsøg med eksempelvis festivaler kunne ske herhjemme i løbet af sommeren.

Men forslaget er nu taget af bordet igen, da der ikke var flertal for det, oplyser Kulturministeriet til TV 2.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, ville det også være en postgang for tidligt at lave forsøg med så store menneskemængder på samme sted.

- Smittetrykket herhjemme er endnu for højt til den slags eksperimenter, siger han til TV 2 og understreger samtidig, at eksperimenterne i så fald skal ske meget kontrolleret.

Men hvorfor kan vi ikke bare bruge de resultater, sammenlignelige lande omkring os har fået?

- Vi vil formentlig gerne have vores egne data herhjemme, og det er meget naturligt. Der er mange faktorer, der spiller ind i sådan et eksperiment, og derfor vil det være godt med fuld gennemsigtighed, siger Allan Randrup Thomsen.

Ifølge den nye genåbningsaftale må festivaler og koncerter afholdes fra midten af august, hvis et maksimalt antal deltagere på 10.000 mennesker inddeles i sektioner af 2500 personer.

To gæster om bord på et af de allerførste krydstogtskibe i Nordamerika, siden coronapandemien brød ud, er torsdag blevet testet positive for covid-19.

Det oplyser krydstogtselskabet Royal Caribbean i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Selskabet oplyser videre, at alle passagerer og besætningsmedlemmer om bord på skibet var blevet vaccineret forud for rejsen.

- To gæster, som delte en kahyt om bord på "Celebrity Millennium", er testet positive for covid-19, skriver Royal Caribbean.

- Personerne er asymptomatiske og er i øjeblikket i isolation, tilføjes det.

De to gæster bliver overvåget af lægepersonale om bord på skibet, ligesom at personale er i færd med at opspore eventuelle kontakter til de to.

Enhver, som har været i tæt kontakt med de smittede, vil blive testet, oplyser Royal Caribbean ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lige begyndt at sejle igen

"Celebrity Millennium" var et af de første krydstogtskibe i Nordamerika, der i sidste uge genoptog sejladsen efter at have ligget stille i mere end et år.

Det skete, efter at Royal Caribbean havde opfyldt en række krav fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC). Herunder krav om en færdigvaccineret besætning og dokumentation for vaccination af alle gæster over 16 år.

Krydstogtoperatører er blandt de sidste brancher i Nordamerika, der vender tilbage til en drift, som den var før pandemien.

Sidste år, da pandemien brød ud, blev en række krydstogtskibe arnesteder for coronavirusset.

"Celebrity Millennium" har ifølge AFP omkring 600 passagerer og 650 besætningsmedlemmer om bord. Skibet sejlede lørdag ud fra den caribiske ø St. Maarten på en syv dage lang tur med stop ved Barbados, Aruba og Curacao.

I Nordamerika blev krydstogtsejladser sidste år indstillet i midten marts, da CDC udstedte et forbud for at forsøge at forhindre spredningen af virusset.

På det tidspunkt havde flere krydstogtskibe haft dødelige smitteudbrud om bord.

Det lysner i horisonten for de danskere, som ønsker at rejse ned til sydens sol, i takt med at flere lande lemper på deres restriktioner.

Men nu kan der komme skår i glæden hos de turister, der har planer om at rejse til Spanien eller Portugal.

Onsdag lød udmeldingen fra begge populære turistrejsemål, at de ruller genåbningsplanerne tilbage i flere regioner, skriver Reuters.

Landene var ellers midt i en løbende genåbning, men det sætter stigende smittetal og utilfredse borgere nu en midlertidig stopper for.

Restauranter skal stadig lukke klokken 22.30

Efter planen var det meningen, at Portugal skulle træde ind i næste genåbningsfase på mandag. En plan, som heldigvis fortsætter for størstedelen af landet, men i hovedstaden Lissabon og tre andre kommuner må de væbne sig med tålmodighed.

Situationen i Lissabon er bekymrende

Minister Mariana Vieira da Silva

Det skyldes en stigning i antallet af smittede, hvor især Lissabon udgør en stor procentdel i smittestatistikkerne.

- Situationen i Lissabon er bekymrende. Vi har problemer med at reducere smittetilfældene, sagde statsminister Mariana Vieira da Silva, som sidder under premierminister Antonio Costa, på et pressemøde onsdag.

Resten af landet kan se frem til at gå på restaurant eller deltage i kulturelle begivenheder indtil klokken 01.00 om natten. Imens skal borgerne i Lissabon, Braga og Vale de Cambra i Nordportugal samt Odemira i den sydlige del af landet fortsat gå hjem klokken 22.30.

Myndigheder møder kritik efter fodboldfest

Opbremsningen af genåbningen i de fire portugisiske regioner kommer, kort tid efter at fodboldklubben Sporting, der har hjemme i hovedstaden, vandt mesterskabet 11. maj. En begivenhed, der fik tusinder af fans til at samle sig i gaderne.

Mange af fansene havde valgt at lade mundbindene blive hjemme, og de store menneskemængder gjorde det umuligt at holde afstand.

Den portugisiske regering og sundhedsmyndighederne i landet er efterfølgende blevet beskyldt for ikke at have udarbejdet en gennemtænkt plan, der kunne reducere risikoen for smitte under fejringen.

- Det var en nat, der gik godt for dem, der var glade, men ikke så godt med hensyn til folkesundheden, sagde præsident Marcelo Rebelo de Sousa som reaktion på kritikken og meddelte samtidig, at de vil undersøge, hvad der gik galt.

På dagen for mesterskabet blev der konstateret 158 smittede i Portugal. To uger senere var tallet næsten fordoblet, og onsdag blev der fundet 598 nye smittetilfælde.

I alt har 854.522 portugisere været smittet med coronavirus siden pandemiens start.

Op til regioner at genåbne natklubber

I Spanien er det kun én uge siden, at det spanske sundhedsministerium præsenterede en plan for genåbningen af natklubberne i landet.

Noget, de nu har været nødt til at trække i land.

Det er sket som en konsekvens af, at ministeriet har modtaget klager fra flere regioner, der enten stempler planen som værende for streng eller for lempelig.

Efter planen skulle regioner med færre end 50 smittede per 100.000 indbyggere blandt andet have lov til at holde åbent til klokken 03.00 om natten.

Fremadrettet vil det i stedet være op til den enkelte region at afgøre, hvorvidt en genåbning af nattelivet vil være forsvarlig.

Restriktionerne i Spanien varierer fra region til region afhængig af antallet af smittede. Danmark har til gengæld lempet rejserestriktionerne til flere spanske regioner, så man ikke længere skal gå i karantæne, når man kommer hjem derfra.

I alt tre medlemmer af en ekstern ekspertgruppe, der rådgiver USA's lægemiddelstyrelse (FDA), har sagt deres stillinger op de seneste dage.

Det sker i protest mod FDA's beslutning i begyndelsen af denne uge om at godkende lægemidlet Aduhelm fra medicinalvirksomheden Biogen til behandling af Alzheimers sygdom i USA.

Den uafhængige ekspertgruppe, der er nedsat af FDA, konkluderede i november, at forsøgene med midlet ikke kan bevise, at medicinen virker.

Det seneste medlem til at trække sig er professor Aaron Kesselheim fra Harvard Medical School. Han har været medlem af ekspertgruppen siden 2015.

- Jeg mener, at FDA bør revurdere, hvordan de bruger de rådgivende eksperter, skriver Kesselheim i en e-mail.

11 stemte imod godkendelse

Dagen efter FDA's beslutning om at godkende midlet trak det første medlem sig, og to dage efter trak det næste sig. Torsdag lokal tid blev Kesselheim så det tredje til at fratræde sin rådgiverstilling.

I alt 11 medlemmer var med til næsten enstemmigt at stemme imod, at lægemidlet skulle godkendes.

- Jeg var meget skuffet over, hvordan det rådgivende udvalgs input blev behandlet af FDA, sagde neurologen David Knopman om sin fratrædelse onsdag.

- Jeg ønsker ikke at blive sat i en position som denne igen, tilføjede han.

FDA gav mandag lægemidlet mod alzheimer en "fremskyndet godkendelse", da data ifølge styrelsen indikerede, at midlet kan behandle sygdommen.

Ifølge FDA reducerer medicinen et protein - amyloide plaques - der dannes mellem hjernens nerveceller og forårsager Alzheimers sygdom.

Ødelægger hjernen

Lægemidlet blev testet i to store fase 3-forsøg.

I det ene viste data, at der var en stor reduktion i nedsættelsen af kognitive evner. Det gjorde data fra det andet studie dog ikke.

Til gengæld viser begge studier en nedsat mængde af beta-amyloid. Det er en del af det protein, der er med til at nedbryde hjerneceller.

Lægemidlet er det første mod Alzheimers, der er blevet godkendt i USA siden 2003.

Sygdommen er den mest udbredte form for demens og rammer typisk personer over 65 år. Det menes, at cirka 50 millioner mennesker lider af den på verdensplan.

Sygdommen ødelægger med tiden hjernens cellevæv, hvilket kan føre til hukommelsestab og forvirring.

Først var den ikke særligt bekymrende. Så bekymrede det, at den så ud til at være mere smitsom. Dernæst blev der indført flere restriktioner for britisk rejsende.

Nu lyder det, at de danske myndigheder gerne vil udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende i Danmark, så længe som muligt.

Derfor vil vi gerne udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende hos os

Henrik Ullum, SSI

Der er tale om den indiske variant, som først har tvunget Indiens sundhedsvæsen i knæ og siden har skabt tvivl om Storbritanniens plan for genåbning.

Ifølge direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, tyder det ifølge tidlige data nu på, at varianten er 50 procent mere smitsom end den allerede smitsomme britiske variant. Det har britiske eksperter advaret om siden siden miden af maj.

Men samtidig tyder data nu på, at personer skal være fuldt vaccineret for at være ordentligt beskyttet mod den indiske variant.

- Og hvis man får infektionen, så tyder meget tidlige data fra både England og Skotland på, at der er risiko for flere indlæggelser, lød det torsdag fra Henrik Ullum på et pressemøde om den nye genåbningsplan.

- Derfor vil vi gerne udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende hos os, lød det videre.

Tyskland indførte karantæne i maj

Bekymringen for den indiske variant kom også til udtryk tirsdag, hvor de danske myndigheder indførte skærpede restriktioner fra de britiske byområder Bedford, Blackburn, Darwen, Bolton og Rossendale.

Årsagen var, at spredningen med den indiske variant ser ud til at være koncentreret til disse områder.

Det betyder, at personer fra disse områder skal i ti dages isolation ved ankomst til Danmark.

Den danske udmelding kom mere end to uger efter, at Tyskland indførte to ugers karantæne for alle indrejsende fra Storbritannien til Tyskland.

Fra det tyske Robert Kock Institut lød det allerede 22. maj, at virusmutationen fra Indien spredte sig hurtigt i Storbritannien.

Et dilemma har spredt sig hos en særlig befolkningsgruppe i Danmark.

En vaccine, der kan have konsekvenser for helbredet eller endnu en sommer i isolationens jerngreb med frygt for coronasmitte, mens samfundet genåbner.

Jeg føler, at jeg står helt alene med det

Emma Holten

Sådan beskriver 30-årige Emma Holten det dilemma, hun og tusindvis af andre unge og voksne med kroniske sygdomme står over for.

Hun lider af sygdommen colitis ulcerosa, en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, der kræver immundæmpende medicin, som gør hende særligt sårbar for covid-19.

- Jeg er virkelig bange for at få corona. Det har jeg virkelig ikke lyst til, og derfor har jeg nu et svært valg at træffe, siger hun til TV 2.

I halvlandet år har hun levet med frygten for et alvorligt sygdomsforløb, hvis hun får covid-19, og med den forestående genåbning føler hun ikke længere, at hun kan vente på sin plads bagerst i vaccinationskøen.

Derfor har hun set skrevet sig op til den frivillige vaccinationsordning med Johnson & Johnson-vaccinen, som hun er "alt andet end tryg ved".

- Jeg er en kvinde under 50 og er derfor muligvis i risikogruppen for de alvorlige bivirkninger. Samtidig ved jeg ikke, om min medicin har indflydelse på, hvordan jeg reagerer på vaccinen, siger hun.

Et Danmark med markant færre restriktioner kan presse kronisk syge til at lade sig vaccinere via den frivillige vaccinationsordning, lyder det fra patientforeningen Danske Patienter.

- Situationen er den, at mange med kroniske sygdomme føler sig presset til at udsætte sig for risikoen for de alvorlige bivirkninger, som vaccinerne kan have. Det er ulighedsskabende, og det er kritisabelt, siger direktør Morten Freil.

Mangler faglig viden

Emma Holten har ladet sig visitere, så hun kan få et stik med Johnson & Johnson-vaccinen.

Lige siden hun blev godkendt til den, har hun været i tvivl om beslutningen.

Vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram grundet risiko for blodpropper – særligt hos kvinder under 50.

Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't

Emma Holten

- Jeg er formentlig i højere risiko ved corona, men det er jeg også ved vaccinen. Jeg føler ikke, at jeg har kompetencerne til at træffe det rette valg for mig, siger hun om dilemmaet.

Emma Holten har efter eget udsagn forsøgt at få råd og vejledning både fra egen læge og sundhedsmyndighederne.

- Der er ikke nogen, der vil tage ansvar for den beslutning, for hvad nu hvis det går galt. Jeg føler, at jeg står helt alene med det, siger hun.

Heller ikke hos Danske Patienter vil man vejlede sine medlemmer i deres beslutning.

- Vi vil hverken anbefale eller fraråde den beslutning. Det skal være op til den enkelte. Men faktum er, at det er et urimeligt valg at stille dem, siger Morten Freil.

Bagerst i vaccinekøen

Tilbage i marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en opdateret version af vaccinekalenderen, der samlede flere vaccinegrupper under én fane.

Derfor er de 200.000 unge danskere, der lider af en sygdom, der sætter dem i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb, røget langt tilbage i køen.

I takt med at samfundet gradvist åbner, modtager Danske Patienter "massevis af henvendelser" fra både patienter og pårørende, der mener, at genåbningen går alt for hurtigt.

- Vi forstår ganske udmærket, at det er en glædens dag for rigtig mange mennesker, men det, man bare skal være opmærksom på, er, at det ikke er alle, der kan tage del i den glæde, siger Morten Freil.

Han mener, at det er et urimeligt valg, man stiller de unge over for med muligheden for vaccination med Johnson & Johnson.

- Unge mennesker med kronisk sygdomme kan grundet genåbningens udvikling føle sig presset til at løbe en større risiko ved en vaccine, end den almindelige borger gør, siger han.

En glemt gruppe

Selv for de kronisk syge danskere, der har fået coronavaccinen, er der fortsat usikkerhed at spore.

En af dem af Mathilde Langballe, der er 28 år og arbejder som jurist i Aarhus.

Hun har rygsøjlegigt og flere andre inflammatoriske sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv, og hun tager derfor immundæmpende medicin, der gør hende ekstra sårbar over for coronavirus.

Mathilde Langballe fik sit sidste stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech-vaccinen i maj måned, fordi patienter med hendes sygdom ifølge Sundhedsstyrelsens definition er "særligt udsatte".

- Jeg frygter for anden runde af vaccination. Der er et kæmpe kaos, der skal rettes op på, inden vi når dertil. Jeg føler ikke, at Sundhedsstyrelsen har taget hånd om den her befolkningsgruppe i tilstrækkelig grad, siger hun.

Hun mener ligesom patientforeningen Danske Patienter ikke, at det er rimeligt, at de kronisk syge står i en situation, hvor de har følelsen af at skulle vælge mellem deres sociale behov og deres fysiske helbred.

- Det er en gråzone

Men der er fokus på de særligt udsatte. Sådan lød meldingen fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på torsdagens pressemøde i forbindelse med den genåbningsplanen.

Han henviser specifikt til de unge mennesker i alderen 30 til 34, som står bagerst i vaccinekøen.

- Sådan som vi har skruet vaccinekalenderen sammen, så er der nogen, der kommer til sidst. Det er de 30-34-årige. De kan efter lægefaglig ordination få en hurtig vaccine, hvis man er i særlig stor risiko for alvorligt forløb med covid-19, siger han.

Men det klinger hult hos Emma Holten, der er blevet afvist i sit forsøg på netop det.

- Det er hårdt at se helt raske 16-årige få en Pfizer-vaccine. Mens jeg, som er syg, må nøjes med Johnson & Johnson, som er usikker og bærer større risiko for mig, siger hun.

Også hos Danske Patienter er man uforstående over, hvor grænsen for særligt udsatte er sat.

- Det er en gråzone, og det har været et uskønt forløb med ændringen og udskydelsen af vaccinekalenderen, siger Morten Frei.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Har endnu ikke truffet en beslutning

Emma Holten har fået tid til at blive vaccineret fredag.

- Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't, siger hun.

De seneste mange dage har hun ændret holdning fra det ene øjeblik til det andet.

- Det er frustrerende, at det er her, den ender, og jeg kan stadig ikke fortælle, om jeg gør det eller ej.

Emma Holten vil gerne have sin frihed tilbage, som vaccinen kan give hende, men spørgsmålet er, om hun tør risikere sin sundhed for den. Det har hun endnu ikke svaret på.

Først mente de danske sundhedsmyndigheder, at der ikke var grund til at bruge mundbind. Senere blev det alligevel et krav, og siden 22. august har det været en fast del af danskernes hverdag.

Men fra på mandag skal det med enkelte undtagelser være slut med mundbind, efter et flertal af Folketingets partier blev enige om en genåbningsaftale tidligt torsdag morgen.

Og med sommerens komme er der en god grund til at smide mundbindet lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Alligevel venter både Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum med at pakke mundbindene helt væk, lød det fra begge på et pressemøde torsdag.

Spørgsmålet er så, om danskerne skal gøre det samme, eller om de kan tillade sig at smide mundbindene i skraldespanden med en forventning om, at det ikke kommer til at være et "på gensyn"?

Det spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter, som hver især giver deres bud på, hvad de mener er klogest at gøre.

Jeg gemmer i hvert fald min pakke i den øverste kommodeskuffe

Hans Jørn Kolmos, Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Hans Jørn Kolmos vurderer, at danskerne gør klogt i at gemme den rest, de har tilbage i pakkerne til et senere tidspunkt.

- Jeg gemmer i hvert fald min pakke i den øverste kommodeskuffe, for det kan godt være, at vi bliver nødt til at tage den frem i ny og næ, siger han til TV 2.

Professoren fortæller, at han generelt set er optimistisk i forhold til den kommende tid, men han vil ikke udelukke, at coronavirus kan blive ved med at overraske.

- Vi skal være glade for, at vi kan undvære mundbindene nu, men der er ingen der ved, hvordan virussen kommer til at udvikle sig, og det kan godt være, der kommer et tilbageslag, siger han.

Han tilføjer, at mundbindene også kan være gode i det tilfælde, at der opstår andre sygdomme. Som for eksempel influenzaepidemier eller andre former for forkølelsesvirusser.

Her og nu er der ikke det store behov for mundbind

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Allan Randrup Thomsen mener, det er en personlig vurdering, hvorvidt man vil beholde sine mundbind eller ej.

Selv tror han, at han kommer til at gemme det, men ikke nødvendigvis på grund af covid-19, men i det tilfælde, at andre virusser blusser op i takt med, at dagene bliver mørkere og koldere.

- Her og nu er der ikke det store behov for mundbind. Folk vil også være mere tilbøjelige til fortsat at holde afstand. Men man kan jo overveje, om det er en god ide, når efterårets klassiske forkølelse- og influenzasæson begynder, siger han til TV 2.

Mundbind har længe delt vandene blandt flere eksperter. Nogle mener, at mundbind er en god måde at holde smitten nede, andre er mere skeptiske.

- Vi har jo altid haft et lille forbehold over for, hvor stor effektiviteten er. Det er jo ikke noget supermiddel. Men hvis man en vinterdag står i en overfyldt metro, vil det være fornuftigt at tage det på, understreger virologen.

Han er til gengæld optimistisk på coronavirussens vegne, og tror og håber ikke, at der bliver indført et nyt krav om mundbind som en udelukkende konsekvens af virussen.

- Selvfølgelig kan jeg ikke forudse, om der skulle komme en opblussen med en eller anden variant. Vi ser jo, at den indiske variant skaber ravage på trods af, at de har en rimelig velvaccineret befolkning. Men jeg vil mene, at risikoen er lille, siger han.

Så længe vi stadig har coronapasset, vejer det tungere end mundbindet for mig

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi på Københavns Universitet

Ligesom de andre to eksperter, vil Jan Pravsgaard Christensen også gemme sine mundbind til efteråret. Mere præcist vinteren faktisk, da han mener, at det først er dér, man kan begynde at se, om vaccinerne virker.

- Selv med en god vaccinedækning kan vi kigge ind i, at der kommer en ny variant. På et tidspunkt holder vaccinerne måske også op med at fungere, og så er det en god ide at have nogle mundbind liggende på lager, siger han til TV 2.

Han understreger samtidig, at fordi man gemmer dem, er det ikke ensbetydende med, at man kommer til at tage dem i brug.

Derudover synes han, at det er fornuftigt af politikerne at udfase mundbindet fra på mandag.

- Vi er så langt nede smittemæssigt, at det giver god mening ikke at have det på andet end på de steder, hvor der er mange samlet. Og så længe vi stadig har coronapasset, vejer det tungere end mundbindet for mig, afslutter han.

Hvis man vil forstå, hvor vigtig en ny afgørelse fra EU-domstolen kan blive for supermarkeder og købmænd i Syddanmark, kan man bare kigge på Flemming Rasmussens reaktion onsdag aften, da afgørelsen kom ud:

- Normalt læser jeg jo ikke ligefrem EU-domme igennem, for det er ret tungt stof. Men da jeg kom hjem i aftes, gjorde jeg det alligevel med den her, fordi det i sagens natur er så væsentligt for os, siger Flemming Rasmussen, der er direktør for Kvickly i Ribe, til TV 2.

I afgørelsen annullerer EU-domstolen i Luxembourg en gammel vurdering fra EU-Kommissionen, der har gjort det muligt for tyske butikker at sælge dåseøl og -sodavand nær den danske grænse uden pant.

Det betyder, at EU-Kommissionen nu skal genoverveje de tyske butikkers ret til at sælge dåser uden pant til danskere, og det kan potentielt få stor betydning for grænsehandelen på sigt.

Konkurrencefordel for tyske butikker

Det er vigtigt at forstå, at afgørelsen fra EU-domstolen ikke er en ubetinget sejr for danske butikker, ligesom det ikke i sig selv er slutningen på billige dåsedrikke fra Tyskland.

Bolden er snarere blevet sparket tilbage til Kommissionen, og TV 2s Tyskland-analytiker Mirco Reimer-Elster kaldte onsdag afgørelse for en mellemregning.

Som reglerne har været hidtil, har tyske butikker nær den danske grænse fået lov til at sælge dåser uden pant til danskere, hvis køberne til gengæld skrev under på, at de ville tage dåserne med ud af Tyskland.

Det her er et klart signal om, at der er noget i det tyske system, som skal undersøges nærmere

Lotte Engbæk Larsen, markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv

Ordningen er en specialregel, der kun gælder i de tyske delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern. Derfor er der ifølge interesseorganisationen Dansk Erhverv (DE), der har anlagt sagen ved EU-domstolen, tale om ulovlig statsstøtte til tyske butikker.

Argumentet er, at når tyske butikker ikke skal opkræve pant fra danske kunder, får de en konkurrencefordel over danske butikker, der ifølge loven skal opkræve pant.

- Vi skal nærlæse konklusionerne, og se hvordan det stiller os, men det her er et klart signal om, at der er noget i det tyske system, som skal undersøges nærmere, og det tyder på, at der er regler, der ikke bliver overholdt, udtaler Lotte Engbæk Larsen, markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Håber på afgørelse i år

Afgørelsen fra EU-domstolen har været flere år undervejs, og sagen skal nu behandles af EU-Kommissionen på ny.

Ifølge Dansk Erhverv er der ingen deadline på den kommende afgørelse fra Kommissionen, men de håber på, at der kan blive truffet en beslutningen inden udgangen af året.

I Ribe glæder Flemming Rasmussen sig over muligheden for, at vilkårene for de danske og tyske butikker kan blive lidt mere lige. Det seneste år med delvist lukkede grænser har givet et unikt indblik i, hvor store summer der egentlig er på spil i spørgsmålet om grænsehandel.

- Det er også et spørgsmål om arbejdspladser. Fordi grænserne var lukket sidste år, kunne jeg flytte vores medarbejdere fra cafeteriet og vores mad-ud-af-huset-service til andre steder i butikken. Ellers havde vi været nødt til at afskedige dem, men nu er vi kommet helskindet igennem, siger Flemming Rasmussen til TV 2.

Vi hører ofte, at det egentlig ikke handler så meget om priserne

Flemming Rasmussen, direktør for Kvickly i Ribe Et milliardspørgsmål – og pantens problem

Tidligere på året nåede konsulenthuset Boston Consulting Group frem til, at danskerne hvert år grænsehandler for omkring 5,5 milliarder kroner.

Analysen, der var bestilt af blandt andre Coop og De Samvirkende Købmænd, konkluderede, at der potentielt kunne være op mod 4800 ekstra arbejdspladser i Danmark, hvis al grænsehandel blev hjemtaget.

Ud fra tallene konkluderede Boston Consulting Group desuden, at grænsehandlen ramte forskelligt i landet.

Mens salget af såkaldte nydelsesmidler – øl, vin, spiritus, alkoholsodavand, cider, cigaretter, røgtobak, sodavand, chokolade og slik – steg med mere end 20 procent for butikkerne i Region Syddanmark, da grænserne var lukket sidste år, så Region Hovedstaden og Region Nordjylland kun en forøgelse i salget på 7-8 procent.

Af samme grund vil det også særligt være Region Syddanmark, der kan se frem til mange nye arbejdspladser, hvis det lykkedes at hjemtage danskernes handel i Tyskland, lød det i analysen.