1.000.000.000 coronavacciner.

Det er antallet af vaccinedoser, syv af verdens store økonomier er blevet enige om at fordele til de hårdest ramte lande verden over.

Udmeldingen er et resultat af torsdagens G7-møde i England.

Men spørgsmålet er, hvad en milliard vaccinedoser betyder for pandemibekæmpelsen. Slet ikke nok, lyder svaret fra flere eksperter.

En af dem er Flemming Konradsen, der er professor og leder i afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet.

- Selvom det her er en rigtig god start, bringer det os ikke i nærheden af at komme i mål på globalt plan, siger han.

Den helt store frontløber i håndsrækningen til verdens fattige lande er præsident i USA, Joe Biden.

USA har nemlig lovet at donere en halv milliard vaccinedoser, mens Storbritannien står klar til at donere mindst 100 millioner vaccinedoser "inden udgangen af året".

Flemming Konradsen mener, at det er helt tydeligt, at G7-landene forsøger at træde i karakter med den her udmelding.

- Derfor kan man spekulere i, hvorfor det sker netop nu, siger han.

Politisk agenda skinner igennem

G7-gruppen består af USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Canada.

Storbritanniens håndsrækning sker som et resultat af den succesfulde, britiske vaccineudrulning, lød det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, efter torsdagens G7-møde

- Vi vil tage et enormt skridt i retningen mod at bekæmpe denne pandemi en gang for alle, tilføjer han.

Professor Flemming Konradsen anerkender, at G7-landenes overordnede mål er pandemikontrol.

Men han er samtidig overbevist om, at der ligger store økonomiske og geopolitiske agendaer.

- Som aftalen er nu, vil 80 procent af vaccinerne blive fordelt via Covax, mens de resterende 20 procent er op til det enkelte land at fordele, som man ønsker, og det er ikke tilfældigt, siger han.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som har til formål at sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Når det kommer til stykket, er der ifølge Flemming Konradsen to bagvedliggende årsager til håndsrækningen.

Den ene handler om at minimere risikoen for udviklingen af nye, smitsomme varianter til fare for hele klodens befolkning.

Den årsag er, at det i G7-landene går godt med vaccineudrulningen og med økonomien.

Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet

Politisk chef i Oxfam IBIS

Derfor begynder man nu at se længere ud i fremtiden. Så det handler i høj grad også om fremtidens økonomi, styrkeforhold og handel, lyder det fra professoren.

- Der er en reel fare for økonomiske kriser i en lang række lande, som i sidste ende kan få konsekvenser for i-landene på sigt, og det reagerer man på nu, siger han.

- Det her handler om meget mere end pandemikontrol.

Så langt er verden med vaccinerne

Fælles for de syv nationer er, at de alle er relativt langt med vaccineudrulningen sammenlignet med resten af verden.

På verdensplan er der på nuværende tidspunkt givet 944.235.132 doser vaccine mod covid-19.

Det svarer til 12,11 procent af klodens befolkning.

G7-landenes vaccinedoser bliver ifølge Flemming Konradsen først fordelt i slutningen af året og i 2022.

- Det her kan i princippet kun gå for langsomt. Jo længere tid vi har en befolkning, der kun i meget begrænset udstrækning er dækket, er der stor risiko for udviklingen af nye, smitsomme varianter, siger han.

Derfor undrer det professoren, at landene ikke tager affære langt hurtigere.

Ikke en bæredygtig løsning

G7-udmeldingen kommer i kølvandet på et stigende pres på rigere lande til at dele deres vacciner med mindre udviklede lande.

En af de organisationer, der kæmper for at styrke de fattige landes position i vaccinekapløbet, er interesseorganisationen Oxfam IBIS.

Og helt grundlæggende bifalder politisk chef Trine Pertou Mach, at G7-landene har rakt en hånd ud for at hjælpe.

- Ingen skal jo stå og rynke på næsen af en milliard vaccinedoser, for det er positivt, men på den lange bane, er det ikke et bæredygtigt løsningsforslag, siger hun.

Hun påpeger, at fattige lande i eksempelvis Afrika eller Sydasien i første omgang skal have hjælp til hele logistikken omkring vaccineudrulningen og ikke bare vaccinerdoserne alene.

Hun glæder sig dog over, at COVAX står for en del af fordelingen. Her bliver der ifølge Trine Pertou Mach netop fokus på at styrke det enkelte lands vaccineinfrastruktur.

- Det er enormt betydningsfuldt, siger hun.

Frustrationen over, at landene selv står til at bestemme over 20 procent af vaccinerne er dog ikke til at tage fejl af.

- Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet, lyder det.

Trine Pertou Mach frygter, at vaccinedoserne ender i lande, der ikke nødvendigvis er mest trængende, som en konsekvens af et politisk spil.

Ekspert: Vaccinerne kan gøre en forskel

G7-landenes håndsrækning kommer helt sikkert til at få en positiv effekt i de lande, hvor de bliver fordelt.

Sådan lyder svaret fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Fordeler man vaccinerne til personer over 60 år, vil det få en meget stor effekt. Også selvom vi er meget langt fra at hjælpe til flokimmunitet, siger han.

Søren Riis Paludan forstår argumentet om, at man burde styrke de fattige landes vaccineudrulning hurtigere.

- Men det her er utvivlsomt en god ting og en positiv udvikling, siger han.

21-årige Helmi Mossa Hameed har netop modtaget sin dom i Retten på Frederiksberg for en række forhold.

Nærmere bestemt 33 forhold. Han var tiltalt for 35.

Den samlede dom lød på seks års fængsel og en frakendelse af retten til at køre bil for bestandig samt konfiskering af en del stoffer, kontanter og falske penge.

Mest opsigtsvækkende på listen over forhold er sagen om en trafikdræbt pige på fem år fra 28. oktober sidste år. I sin Volkswagen Passat kørte Helmi Mossa Hameed pigen ned på fortovet ved Peter Bangs Vej. Pigen var på vej hjem fra børnehave sammen med sin mor. Hun blev dræbt på stedet.

Han er også dømt for at bringe morens liv i fare, idet hun var sammen med datteren på fortovet. Moren overlevede.

Efterfølgende flygtede den dømte fra gerningsstedet. Det indgår også i straffen.

Retten pegede på dømtes indtagelse af lattergas som en særligt skærpende omstændighed.

Et andet trafikuheld

Udover trafikdrabet er der også en række andre hændelser, som indgik i sagen.

Blandt andet en anden trafikulykke, der skete 19. januar 2019.

Den dømte havde en promille på 1,09, efter han og kæresten havde været ude for at fejre en begivenhed. De havde fået nogle drinks.

Kæresten har vidnet, at de ikke skulle noget efterfølgende. Ifølge den 21-årige havde de travlt, fordi han skulle hjælpe en ven.

Det resulterede i, at han kørte 70 procent for hurtigt og ramte en modkørende bil, hvori der sad to kvinder. De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Falske penge og narko

Retten på Frederiksberg straffede også Helmi Mossa Hameed for at være i besiddelse af 51 falske tusindkronesedler, som han ifølge retten havde tænkt sig at bruge.

Også et røveri af en tankstation i Hellerup i juni 2019 indgår i sagen.

Derudover har man fundet ham skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg.

Desuden indgår en såkaldt reststraf på 167 dage fra en prøveløsladelse 5. august sidste år.

Helmi Mossa Hameed er frifundet fra anklager om at have stjålet 280.000 kroner i kontanter i forbindelse med et biltyveri og i en anklage om at have fornærmet en politibetjent med skældsord.

Sagens parter har 14 dage til at overveje, hvorvidt sagen skal ankes.

Partileder for Veganerpartiet Henrik Vindfeldt trækker sig med øjeblikkelig virkning.

Det bekræfter partiets pressechef, Lars Corvinius Olesen, til flere medier, herunder DR og TV 2.

Det sker dagen før partiets landsmøde, som afholdes lørdag.

- Han træder ned af personlige årsager. Han har det ikke godt og vælger derfor at trække sig fra partiet for at få fokus på privaten, og det respekterer vi i partiet, siger Corvinius Olesen til DR.

Vindfeldt har siddet på posten siden september sidste år. Her trak hans forgænger, Michael Monberg, sig. Det var samme måned, hvor Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Blev idømt 30 dages betinget fængsel

På Twitter takker partiet Vindfeldt "for at vise vejen" som partileder.

- Det er benhårdt arbejde, og Henrik har kæmpet hårdere og mere dedikeret end de fleste.

- Nu skal der vælges partileder inden for otte uger til et ekstraordinært landsmøde, lyder det.

I december sidste år blev Vindfeldt idømt 30 dages betinget fængsel for ulovlig indtrængen på en svinefarm på Nordfalster.

Her optog han døde grise på gårdspladsen og svin smurt ind i afføring lukket inde i trange indelukker. Det gjorde han for at sætte fokus på manglende dyrevelfærd.

Også Vindfeldts kæreste og en 27-årig bekendt, der arbejder som læge i Nordsjælland, blev straffet i sagen. Den er anket til Østre Landsret.

Partiets første valgkamp

Veganerpartiet fik for første gang stor opmærksomhed i 2018, da Henrik Vindfeldt forholdt daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsagn om forhold for dyr.

Det fik Ellemann-Jensen til at svare, at han elskede bacon. Og understrege, at han altså virkelig er glad for bacon.

I februar meddelte partiet, at det opstillet fire kandidater i Aarhus til efterårets kommunalvalg.

Det bliver Veganerpartiets første valgkamp.

En 21-årig mand er fredag eftermiddag idømt seks års fængsel i Retten på Frederiksberg. Han fratages også retten til at køre bil for bestandig.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige ved navn Helmi Mossa Hameed, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og blev blot frifundet i to af dem.

Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

Hun var blevet hentet af sin mor i børnehave og var på vej hjem, da den 21-årige kørte ind i hende på Peter Bangs Vej i København 28. oktober.

Han flygtede efterfølgende fra gerningsstedet og blev først anholdt 30 timer efter.

Anklager: ”Dræber på hjul”

Helmi Mossa Hameed havde købt en flaske lattergas på 580 gram, som han tog i løbet af få timer. Anklageren Kristian Kirk har fremhævet, at det kun er tilladt at sælge 17 gram til en person, fordi gassen bliver betragtet som farlig.

Kristian Kirk har tidligere sagt i retten, at lattergassen gjorde den 21-årige til en ”dræber på hjul”.

Og netop lattergassen spillede også en stor rolle i dagens dom, siger Astrid Søndberg, der er kriminalreporter på TV 2.

Indtog lattergas 80 gange et par timer før drab

Hun fortæller, at retten lagde vægt på, at Helmi Mossa Hameed var påvirket af lattergas, da han dræbte den femårige pige.

Det gjorde retten på trods af, at der ikke var nogen "fuldstændig sikre beviser" - blandt andet, fordi lattergas ikke kan spores i blodet. Dog foretog han et afslørende opkald til en ven:

- Her kan man høre, at han sidder og tager lattergas. Anklagemyndigheden har talt 80 indtagelser af lattergas i løbet af den telefonsamtale et par timer inden trafikdrabet, siger Astrid Søndberg.

Blandt beviserne var også en kvinde, der så Helmi Mossa Hameed smide en stor blå beholder af lattergas ud af bilen umiddelbart inden ulykken, fortæller TV 2s retsreporter. Derudover var hans DNA også på patronen.

Anklager Kristian Kirk er "meget, meget, meget tilfreds" med den afsagte dom.

- Vi er blevet hørt på alle væsentlige og principielle punkter i denne her sag. Vi bad også retten om at udmåle en meget hård straf, og det har den imødekommet, siger han til TV 2.

Manglende lægelige beviser

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har i sagen peget på, at der ikke er nogen lægelige beviser for, at Helmi Mossa Hameed tog lattergas. Han har også løbende argumenteret for, at ingen vidner har set indtagelsen.

Efter domsafsigelsen siger Christian Buhl Bjerrehus til TV 2 , at han stadig forholder sig kritisk til, at der ikke er "klinisk dokumentation" for bevisførelsen.

- Som i enhver anden straffesag er der nu 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes til landsretten. Men jeg tror, alle parter håber på en snarlig afslutning. Specielt af hensyn til de pårørte efterladte, siger han.

Blodprøver fra den 21-årige efter ulykken viste desuden, at Helmi Mossa Hameed havde kokain i blodet.

Stor mediebevågenhed

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har argumenteret for en straf på fire måneder for det uagtsomme manddrab på Peter Bangs Vej.

Advokaten mener ikke, at der var nogen skærpende omstændigheder og har understreget, at man ikke skulle lade sig påvirke af den mediebevågenhed, sagen har haft.

Sammen med de øvrige forhold, Helmi Mossa Hameed var tiltalt for, burde straffen ligge mellem to et halvt og tre års fængsel, mener forsvareren.

Foruden trafikdrabet blev Helmi Mosse Hameed også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.

Der er registreret 418 nye tilfælde med coronavirus, viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Positivprocent er på 0,37.

Antallet af indlagte falder med 9 til 111. Ikke siden 17. oktober har der været så få indlagte.

Der er registreret et nyt dødsfald.

Stort fald de seneste dage

Tallene står i markant kontrast til det smittebillede som vi oplevede for mindre end to uger siden.

1. juni blev der for eksempel registreret 908 nye smittede og positivprocenten lød på 0,69.

Dermed er antallet af dagligt smittede mere end halveret på 11 dage, mens positivprocenten er faldet på samme måde.

Også når man ser på antallet af indlagte, er det de seneste dage gået stærkt. Ved månedsskiftet var indlagt 155 personer på landets sygehuse.

På et pressemøde torsdag forklarede direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, udviklingen med en kombination af sommervejret og vaccinerne.

- Vi har gået og ventet på, hvornår kurven vil knække, og det har den så gjort nu. Og det er på grund af det gode danske sommervejr, sagde Henrik Ullum.

Det lille danske biotekselskab Orphazyme skaber store bølger og overskrifter på aktiemarkedet.

I løbet af få timer torsdag blev det danske selskabs amerikanske aktie 14-doblet i værdi, da prisen på én aktie gik fra 5 til 70 dollars hen over en eftermiddag.

Men lige så pludselig stigningen var, lige så brat var det efterfølgende fald.

Vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien

Anders Vadsholt, finansdirektør i Orphazyme

Halvanden time efter at man skulle betale 70 dollars for én Orphazyme-aktie, blev de solgt for omkring 22 dollars stykket.

Fredag ser dramaet ud til at udspille sig på samme måde på børsen i Danmark.

En GameStop-situation

Orphazyme er ikke, hvad man normalt ville kalde en stor virksomhed.

På få år er antallet af medarbejdere i virksomheden ganske vist vokset fra 17 til omkring 120, men hvert år har bundlinjen været mere blodrød end det forrige.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom for aktieplatformen Nordnet, bliver der på en almindelig dag købt og solgt omkring 62.000 Orphazyme-aktier.

Men torsdag var der 7,2 millioner handler med aktien, oplyser investeringsøkonomen i en mail.

Den voldsomme aktivitet og de enorme prisudsving fik flere gange de amerikanske børsmyndigheder til torsdag at suspendere aktien, så man ikke kunne købe eller sælge. Tanken bag at pause handlen er, at alle kan slå koldt vand i blodet og tænke sig om en ekstra gang.

Men de 20 handelspauser til trods kørte kursrutsjebanen videre med fuld fart hver gang.

I en analyse skriver Per Hansen, at de store prisudsving ikke har nogen naturlig eller logisk forklaring, men at man tidligere har set lignende, mere eller mindre uforklarlige prishop i eksempelvis GameStop-aktien.

Også Orphazymes egen finansdirektør, Anders Vadsholt, har svært ved at pege på en årsag:

- Vi er ikke kommet med nogle meddelelser, så vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien, udtalte Anders Vadsholt torsdag til mediet Finans.

Et lignende budskab har virksomheden også udsendt i en officiel børsmeddelelse.

Stor prisstigning i Danmark

Det danske biotekselskab er både børsnoteret i USA og Danmark.

Da handlen i USA lukkede i aftes, var aktiekursen cirka fire gange højere, end da dagen begyndte. Ved lukketid lå prisen på omtrent 21,5 dollars per aktie.

I princippet burde kursen i Danmark og USA være forholdsvis ens, hvilket efterlod muligheden for, at den danske udgave af aktien kunne skyde i vejret fredag morgen.

Og det var netop, hvad der skete.

Efter at være lukket torsdag med en pris på 34 kroner per Orphazyme-aktie i Danmark, stod prisen pludselig i 60 kroner for hver aktie, da handlen åbnede klokken 9.

I løbet af det efterfølgende kvarter dykkede den til 46 kroner per aktie, men hen over formiddagen har den stabiliseret sig på omkring 50 kroner.

Hvad den pludselig interesse – eller spekulation – i aktien skyldes, synes ikke afgjort.

På sociale medier som Facebook og Reddit, der tidligere har spillet en hovedrolle i aktiedramaer om GameStop og lignende, findes der grupper, opslag og tråde om Orphazyme. Men det er vanskeligt at pege entydigt på én rygende pistol.

Ifølge mediet MarketWatch var Orphazyme dog den aktie, der med afstand steg mest på børsen i USA torsdag, og det er tidligere set, at store stigninger medfører en selvforstærkende effekt, der presser prisen yderligere op.

Desuden er der en potentiel stor nyhed på vej fra Orphazyme, der kan have haft en betydning. 17. juni ventes de amerikanske myndigheder at tage stilling til lægemidlet arimoclomol fra Orphazyme, der skal bruges til behandlingen af en sjælden stofskiftesygdom.

Ifølge Per Hansen fra Nordnet kan end ikke ”afgørende forskningsdata” de kommende uger dog forklare udviklingen i Orphazyme-aktien. Den vigtige dato har således længe været kendt, og prisen har det seneste år mest bevæget sig nedad.

I det såkaldte pre-market i USA, som er handler, der bliver gennemført, når børserne i USA åbner klokken 15.30 dansk tid, står Orphazyme-aktien til at falde med omkring 50 procent.

Det kostede over 600 millioner kroner at aflive alle danske mink i efteråret.

Det viser et notat, der torsdag blev oversendt til Folketingets Finansudvalg ifølge Landbrugsavisen.

Omkostningerne for ned- og opgravningen af minkene samt erstatningen til minkavlerne skal lægges oveni, da regningen på de godt 600 millioner kroner udelukkende dækker aflivning, rengøring, desinfektion og materiel til aflivningsopgaven.

Regeringen besluttede i november, at alle landets mink skulle aflives. Det blev blandt andet forklaret med en frygt for, at det muterede coronavirus kunne udgøre en trussel mod en kommende vaccine mod covid-19.

13.000 tons mink

Omkring 13.000 ton døde mink blev begravet på to militærområder i Midt- og Vestjylland.

Senere har det vist sig, at der ikke var lovhjemmel til føre beslutningen om aflivningen ud i livet.

Per Larsen (K), der er landbrugsordfører, kalder beløbet "exceptionelt stort" og "voldsomt".

- Det viser igen-igen, at man i regeringen overhovedet ikke havde nogen forståelse for, hvad det var, man satte i gang. Det står soleklart for mig, siger Per Larsen til Landbrugsavisen.

360 millioner kroner er gået til løn til minkavlere, der selv skulle stå for aflivning, rengøring og desinfektion.

V og K: Spild af penge

Konservative og Venstre mener begge, at regeringen førte Folketinget bag lyset, da der blev lagt vægt på, at mutationen i mink var en trussel mod vaccinen.

- Det er 610 millioner kroner, der er spildt, og som vi kunne have brugt på alt muligt andet. Dertil kommer en regning på 300 millioner kroner for minkgravene, og så er vi oppe på en milliard kroner for den operation, siger Thomas Danielsen (V), der er næstformand i Finansudvalget og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, til Landbrugsavisen.