Vaccinationslinjernes telefoner er varme som sommervejret.

Det oplever man flere steder i landet, hvor borgere forsøger at ombooke deres vaccinationer, for at de kan komme afsted på ferie. Og opkaldene er kun taget til de seneste uger.

- Vi har rigtig mange opkald om ombooking i forhold til ferie, siger Kim Ahlers, der er vagtcentralchef i Region Syddanmark, til TV 2.

- Der er ingen registrering af borgernes årsager til at ringe. Men når jeg spørger mine medarbejdere, er det omtrent hver andet opkald, der handler om netop det.

Presser vaccineprogrammet

De samme opkald modtager man flere og flere af i Region Sjælland. Det skriver TV 2 ØST.

- Alt åbner op, så vi forstår godt, borgerne har et behov for at komme på ferie, siger Trine Holgersen, der er direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Men det kan skabe problemer og presse vaccineplanen, hvis mange borgere udskyder deres vaccination – eller hvis turister fra andre dele af Danmark vælger at booke tid for vaccination i Region Sjælland.

Regionen er den af landets fem regioner, hvor den største andel af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19. Men den status kan meget vel blive udfordret.

Derfor opfordrer Trine Holgersen regionens borgere til at holde fast i deres vaccinetider.

- Når vi rejser det her, er det fordi, at vaccinationsprogrammet kører videre hen over sommeren. Det gør det, fordi vi har fået vaccinerne i den takt, som vi har fået dem, og det betyder også, vi har behov for at kunne planlægge et godt program – også i juli måned, siger Trine Holgersen.

Prøver at bøje reglerne

Der skal gå mellem 35 og 42 dage mellem første og andet stik med en coronavaccine i Danmark.

I Region Syddanmark er der eksempler på borgere, der forsøger at forkorte det interval til mindre end 35 dage for at få det til at passe med ferien. Men den går ikke, formaner vagtcentralchef Kim Ahlers.

- Det kan vi simpelthen ikke. Omvendt kan vi godt booke, så der er mere end 42 dage mellem de to stik, men så ryger coronapasset altså i mellemtiden, siger han.

TV 2 har forsøgt at kontakte samtlige regioner i Danmark.

Mens Region Hovedstaden ikke ser samme tendens, afventer TV 2 stadig svar fra Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Inden coronakrisen følte næsten 400.000 danskere sig ensomme, og siden er antallet kun vokset ifølge Dansk Røde Kors.

På den baggrund har 77 danske organisationer lørdag henvendt sig til Folketinget og social- og ældreminister Astrid Krag (S) med et krav om, at der laves en politisk strategi mod ensomhed, som organisationerne kalder "en af de alvorligste sociale udfordringer i det danske samfund".

En strategi for at bekæmpe ensomhed nationalt bør ligge klar i 2023, siger organisationerne bag. Ud over Røde Kors er blandt andet Ældre Sagen, Danske Patienter, Børns Vilkår og Danske Regioner medunderskrivere på det oplæg, som Folketingets politikere modtager mandag.

Først og fremmest vil organisationerne have Folketinget til at anerkende ensomhed som en udfordring for både samfund og folkesundhed.

- Alligevel er der ikke en sammenhængende indsats til bekæmpelse af ensomhed – kun spredte enkeltinitiativer, som ofte er baseret i civilsamfundet

- Det er på tide, at vi handler på ensomhed som den store samfunds- og folkesundhedsudfordring, den reelt er. Der er brug for et politisk gearskift i Danmark, lyder det fra organisationerne i en pressemeddelelse.

Fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber skal tilrettelægges med mere brobygning og være mere inkluderende. Og der skal oprettes et nationalt videnscenter for ensomhed. Det er nogle af de tiltag, som foreslås.

Mødtes med ministeren

Generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mødtes lørdag med Astrid Krag.

- Tak til Astrid Krag for at tage godt imod 77 organisationers inspirationskatalog til en national ensomhedsstrategi. Glæder os til at præsentere den. Og til at komme i arbejdstøjet. Mere end 300.000 svært ensomme fortjener vores opmærksomhed, skriver han på sin Twitter-profil.

Ud over de menneskelige konsekvenser ved ensomhed, koster det også samfundet otte milliarder kroner om året i blandt andet sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, vurderer Røde Kors.

Organisationerne har fundet inspiration hos en række andre lande.

Storbritannien, Norge og Japan har ifølge organisationerne større fokus på ensomhed som et samfundsproblem. Japan og England har eksempelvis en minister for ensomhed, og England har vedtaget en national strategi for at bekæmpe problemet.

437 personer er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

De nye smittetilfælde er fundet i 163.188 PCR-test, og dermed var det 0,27 procent af prøverne, der påviste coronavirus. Det er den laveste andel siden 24. april, hvor positivprocenten ligeledes var 0,27.

Antallet af indlagte falder med 12 til 99 i lørdagens opgørelse. Dermed er der under 100 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger for første gang siden slutningen af september.

Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1000 i januar, da anden bølge toppede.

Der er lørdag også færre coronapatienter, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling. Det er tilfældet for 20 personer, hvilket er tre færre end fredag.

14 intensivpatienter får hjælp af en respirator til at trække vejret, og det er et fald på to sammenlignet med døgnet forinden.

Der er registreret to nye dødsfald blandt coronasmittede. Dermed har 2525 personer med covid-19 mistet livet i Danmark under pandemien.

Foruden de over 160.000 PCR-test er der foretaget 449.008 lyntest i Danmark det seneste døgn. Det fremgår ikke, hvor mange af de dem, der påviste smitte, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

I de 15 år Birthe Andersen har haft ALS, har hun klaret sig i sit eget hjem med støtte fra sin mand og handicaphjælpere.

Men nu kan hun ikke få de hjælpere, hun har brug for, og derfor er hun indlagt på intensivafdelingen på Horsens Sygehus.

Birthe Andersen har brug for hjælp til alt og kan kun kommunikere ved at blinke med øjnene og stave sig igennem ordene, ét bogstav ad gangen. Så når hun skal svare på, hvordan det er for hende at være på sygehuset, må hendes mand ved hjælp af en staveplade svare for hende:

- Forfærdeligt.

Lige nu mangler Birthe Andersen fire handicaphjælpere for at kunne blive passet hjemme, og det er umuligt for hende at rekruttere så mange.

Derfor må hendes mand møde op på sygehuset hver formiddag for at hjælpe med at få Birthe Andersen op af sengen. Og efter endt arbejdsdag skal han tilbage igen for at hjælpe hende i seng.

- Det er et helvede. Det er simpelthen et helvede, siger Rudy Andersen, der udover at være gift med Birthe Andersen også arbejder som truckfører på fuld tid.

Men Birthe Andersen er ikke et enestående tilfælde.

I konkurrence med poderjob

Ifølge flere handicaporganisationer er det de senere år blevet vanskeligere at rekruttere handicaphjælpere. En af grundene er ifølge organisationerne, at jobbet har fået konkurrence fra jobbet som poder i de mange nye coronatestcentre.

- Nogle af dem, der decideret siger, de ikke vil alligevel, har nævnt netop poderjob som noget, de hellere vil, fordi de får væsentligt mere i timen og jo slet ikke har det ansvar, som man har alene ude i hjemmene, siger Louise Sørensen, der er respiratorisk ansvarlig sygeplejerske i Handicapformidlingen.

Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere

Rudy Andersen, gift med Birthe Andersen

Handicapformidlingen administrerer hjælpeordninger for godt 450 borgere. Her plejede man at få 30 til 100 ansøgere til et enkelt job. I dag får man mellem nul og to ansøgere per job.

De, der i stedet søger jobbet som poder, kan tjene mellem 155 og 187 kroner i timen, mens grundlønnen for en handicaphjælper ligger på omkring 130 kroner i timen.

I Muskelsvindfonden oplever man i stigende grad, at personer med respiratorordning i stigende grad bliver indlagt ligesom Birthe Andersen på grund af mangel på hjælpere.

- Der er i virkeligheden flere ting på spil her: Der er selvfølgelig det enkelte menneske, som det er et stort problem for. Ødelæggende for deres liv. Men det er også et problem for samfundet, forstået på den måde at det koster enormt mange penge at optage en af de her intensivpladser, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden.

Et ventet problem

Det er en problemstilling, som også vækker opmærksomhed på Christiansborg.

- Det er da et kæmpe problem i øjeblikket, og derfor skal vi også have reduceret den her store brug af mennesker til at være podere. Vi skal simpelthen have teststrategien faset ud i løbet af ganske kort tid, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Men selvom jobbet som poder konkurrerer med jobbet som handicaphjælper – og for den sags skyld også andre jobs, eksempelvis som tjener – er det ikke kun et problem her og nu, påpeger Per Larsen.

Det er derimod en forsmag på fremtiden, hvor en ændret demografi med ældre, der forlader arbejdsmarkedet og får behov for pleje, vil betyde, at Danmark kommer til at mangle personale i sundhedssektoren.

Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene

Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti

Det samme pointerer sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

- Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene. Det er noget, vi har vidst ville komme, og desværre har man ikke været dygtige nok til at lave bedre forhold for handicaphjælperne, siger hun.

Ønsker bare at komme hjem

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet anerkender retsordfører Jeppe Bruus, at den massive testkapacitet er med til at lægge pres på visse dele af arbejdsmarkedet.

Det er heldigvis i en meget afgrænset periode, siger han, men han kan ikke svare på, hvornår regeringen vil skrue så meget ned for testkapaciteten, at det for alvor batter.

- Alle kan jo følge med i vaccinekalenderen, og når vi kommer frem til august-september, er vi forhåbentlig alle sammen færdigvaccineret. Og det er klart, så falder behovet for den testkapacitet, vi har kendt, og det vil den også gøre løbende herfra, siger han.

På Horsens Sygehus må Birthe Andersen og hendes mand forsat klare sig uden de nødvendige hjælpere. Hun har snart været indlagt i fire uger. Og det er uden at være i bad, da sygehuspersonalet ikke kan hjælpe hende med det.

- Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere, siger Rudy Andersen.

Ukraine kan se frem til at modtage 500.000 doser af vacciner imod covid-19 fra Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet over for Ritzau.

Sundhedsministeriet oplyser, at der er tale om doser af vaccinen fra AstraZeneca. Vaccinen er taget ud af det danske vaccinationsprogram.

- Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde. Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Mette Frederiksen har talt med Ukraines præsident

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den ukrainske præsident og statsminister Mette Frederiksen (S) talt sammen om donationen.

Ukraine har været langsom til at vaccinere sin befolkning i forhold til andre europæiske lande.

Der bor 48 millioner mennesker i Ukraine. Indtil videre er under en halv procent af befolkningen fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. I Danmark er det næsten 25 procent.

Der har indtil videre været 2,2 millioner tilfælde af smitte og 53.683 dødsfald som følge af covid-19 i Ukraine.

- Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, siger Jeppe Kofod.

Danmark vil donere mindst tre millioner doser af coronavacciner inden udgangen af 2021.

Donation til Kenya og Slesvig-Holsten

Danmark har allerede doneret vacciner til Kenya, som står til at modtage 358.000 vacciner og delstaten Slesvig-Holsten, som får lidt under 60.000.

Sundhedsministeriet oplyser, at donationerne vil tage hensyn til det danske behov. Det gælder eksempelvis en tilvalgsordning, hvor man har mulighed for at få vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af det generelle vaccinationsprogram.

Men samtidig er det vigtigt, at Danmark ikke opbygger unødvendige lagre af vaccinedoser, eller at vaccinerne udløber og bliver ubrugelige.

Udenrigsministeriet oplyser også, at Danmark kigger på flere lande, der kan modtage vacciner.

Lederne af G7-landene vil lørdag forpligte sig til en plan om, at fremtidige pandemier skal slås ned inden for 100 dage.

Det skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

Erklæringen følger op på nye anbefalinger, som understreger, at det er afgørende at handle, de første 100 dage efter at en pandemisk trussel er blevet identificeret.

Anbefalingerne vil lørdag blive præsenteret af den britiske regerings ledende videnskabelige rådgiver, Sir Patrick Vallance, samt filantropen Melinda French Gates.

Vil styrke WHO

I forlængelse af anbefalingerne vil landene forpligte sig til at sikre, at vacciner og behandlinger udvikles hurtigere i forbindelse med enhver fremtidig sygdom.

- Det seneste år har verden hurtigt fået udviklet adskillige effektive coronavacciner samt godkendt og fremstillet dem. Nu bliver folk verden over stukket med dem, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, som er vært for G7-mødet.

- Men for virkelig at besejre coronavirus og komme os, må vi forhindre en sådan pandemi i at udvikle sig igen. Det betyder, at vi skal lære af de seneste 18 måneder og gøre det bedre næste gang.

Landene vil også forpligte sig til en bedre global overvågning og genomsekventering. Samtidig skal Verdenssundhedsorganisationen, WHO, styrkes.

Carbis Bay-erklæringen

G7 er et forum af syv af verdens dominerende økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

Erklæringen får navnet Carbis Bay Declaration efter den landsby i det sydvestlige England, hvor G7 i disse dage mødes.

Storbritannien vil også udvikle et nyt vaccinecenter, der skal have fokus på at forhindre sygdomme i at sprede sig fra dyr til mennesker.

Centret støttes med omkring 61 millioner kroner af den britiske regering og omkring 89 millioner kroner af Bill and Melinda Gates Foundation.

Det var i den kinesiske millionby Wuhan, at coronavirussen i slutningen af 2019 blev opdaget.

Mens sommerferien rykker tættere på, åbner regeringen nu for flere nye steder at rejse til uden for Danmarks grænser.

Blandt andet kan du sætte kursen mod Cypern og Kroatien, mens også Kos og Rhodos i Grækenland nu er en mulig feriedestination.

Og med sydens sol og feriedrømme i tankerne, vender vi blikket mod ugens sidste overblik.

Historisk eller "kejserens nye klæder"?

Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet. Sådan lød det fredag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det vil den gøre ved at etablere sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler, og sundhedsministeren kalder tiltaget for "fundamentet for den kommende sundhedsreform".

I praksis skal de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne.

Mens Kommunernes Landsforening (KL) ser det som en historisk dag, mener professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at det er "kejserens nye klæder".

Ingen dobbeltstraf ved demonstrationer

Begår man et lovbrud under en demonstration mod coronarestriktionerne, er der ikke længere grund til at frygte at blive dømt efter den stærkt omdiskuterede coronaparagraf 81 d.

Det slog Anklagemyndigheden fast fredag og meddelte, at de ikke fremadrettet vil tage paragraffen, som giver dobbeltstraf, i brug ved den slags ugerninger.

Udmeldingen kommer, efter Østre Landsret onsdag omstødte en dom fældet ved hjælp af paragraffen. Samtidig endte en lignende sag tidligere på året med samme udfald: 81 d kunne ikke bruges - og nu er den fremadrettet lagt i graven i de pågældende situationer.

Dom i sag om trafikdrab på femårig

Vi bliver i det juridiske hjørne, for fredag eftermiddag blev 21-årige Helmi Mossa Hameed idømt seks års fængsel af Retten på Frederiksberg.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og frifundet i to af dem. En dom, der også betyder, at han fratages retten til at køre bil for bestandig.

EM fløjtes i gang...

I aften skydes EM i gang med den første kamp i slutrunden, når Italien og Tyrkiet tørner sammen.

Men allerede før startfløjtet har dagen budt på drama. Den russiske midtbanespiller Andrei Mostovoy er blevet testet positiv for coronavirus og har derfor forladt turneringen to dage før, han skulle være løbet på banen i sin landsholdstrøje.

Herhjemme har pandemien ligeledes spillet et puds fredag og sendt DBU-formand Jesper Møller i isolation. Formanden har været i kontakt med en coronasmittet, og det betyder nu, at han går glip af Danmarks åbningskamp mod Finland lørdag.

… og Parken vender tomlen op

I skal dog ikke snydes for de mere positive noter i dagens EM-optakt.

For fredag blev også dagen, hvor Parken endeligt bekræftede, at der bliver mulighed for at lukke næsten 10.000 ekstra fodboldglade mennesker ind på stadion til to af Danmarks kampe - henholdsvis den 17. og 21. juni.

Coronarestriktioner havde ellers skåret gevaldigt i antallet, men i lyset af ugens genåbningsforhandlinger er det nu muligt at byde velkommen til 25.000 tilskuere i Parken.

Til lørdagens kamp forbliver antallet af fodboldfans på station dog på det oprindelige 15.900, lyder det fra et tidspresset DBU.

Og så har mine sportskyndige kollegaer lavet en imponerende flot oversigt med 24 stjerner, du skal holde øje med under årets mesterskab. Det kan du se nærmere på her.

Indtagelse af lattergas er for første gang nogensinde blevet brugt som bevis for hensynsløs kørsel.

Det skete fredag eftermiddag, da en 21-årig mand blev dømt for at køre en femårig pige ihjel på Frederiksberg – efter han havde indtaget den omdiskuterede gas.

- Det er dansk retshistorie, siger kriminalreporter på TV 2 Astrid Søndberg.

Så godt som umuligt at spore lattergas

Lattergas har i den grad været på dagsordenen, siden ulykken skete i oktober. For selvom politiet mente, at indtagelse af gassen var særligt afgørende for ulykken, var der ikke de store forhåbninger om, at det ville blive et afgørende element i retssagen.

For det første er det så godt som umuligt at spore i blodet. For det andet står lattergas ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken.

Det betyder, at det i princippet først er ulovligt at inhalere lattergassen, hvis føreren af en bil ikke længere kan styre sit køretøj.

Og det vurderede retten altså fredag eftermiddag, da de fandt, at den 21-åriges kørsel var "særligt hensynsløs" på grund af indtagelse af gassen.

Forslag: Forbudt at have lattergas i bilen

Men måske det burde være nemmere at dømme bilister for at være påvirket af lattergas.

Det mener i hvert fald flere partier, der siden ulykken med den femårige pige har argumenteret for at få lattergas på listen over forbudte stoffer at indtage i trafikken.

Det gælder Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre.

- I den her situation forestiller jeg mig, at lovgivningen bliver sådan, at man ikke må have adgang til lattergas i sin bil. Så rammer vi alle tilfælde, og så bliver det bilistens risiko, hvis han vælger at køre med lattergas i bilen, lød det eksempelvis i april fra Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.

Et skridt i den rigtige retning

Og Kristian Kirk, der var anklager i dagens retssag, kalder det ”en meget stor tilfredsstillelse”, at indtagelsen af lattergas endte med at spille en bærende rolle.

- Vi statuerer for første gang, at det kan lade sig gøre at få folk dømt for at køre i lattergaspåvirket tilstand, siger han.

Ifølge ham er dagens dom "det første skridt". Men han understreger, at det stadig er meget vanskeligt at bevise, at personer rent faktisk har været påvirket af lattergas.

Døren er sparket ind

Han fortæller, at det i denne sag lykkedes grundet det store efterforskningsarbejde, der har klarlagt omstændighederne omkring indtagelsen af lattergas op til gerningstidspunktet.

- Det vil man langt fra kunne gøre i alle sager, siger han.

Eksempelvis foretog den 21-årige et opkald, hvor man kunne høre ham indtage gassen, mens et vidne også så ham smide den karakteristiske blå beholder ud af sin bil umiddelbart inden ulykken.

Fra TV 2s retsreporter Astrid Søndberg lyder det, at dommen kan få betydning for fremtidige sager om indtagelse af lattergas i trafikken.

- Det betyder ikke, at anklagemyndigheden vil få det let med den slags sager i fremtiden, for mængden og karakteren af beviser i denne her sag var helt usædvanlig. Men nu er døren sparket ind, og når der først én gang er dømt for indtagelse af lattergas i trafikken, kan det blive lettere i fremtiden.

Dømt for 33 forhold

Den 21-årige mand blev i alt idømt seks års fængsel samt frataget retten til at køre for bestandig. Han blev dømt for 33 forhold, hvilket foruden trafikdrabet på den femårige pige også omfatter et andet alvorligt trafikuheld, der involverede to kvinder.

De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Foruden trafikdrabet blev han også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.