Der er mindst tre millioner mundbind på vej fra Danmark til Nepal.

Det er situationen, efter at generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors fredag opfordrede til at donere overskydende mundbind.

- Vi er meget overvældede over den offervillighed, der har været. Det startede lidt tilfældigt på Twitter, hvor Rema 1000 gav en donation på 800.000 mundbind.

- Og så har vi fået to millioner mundbind yderligere hen over weekenden, siger Anders Ladekarl, Røde Kors.

Det er ifølge generalsekretæren virksomheder, der har doneret de mange mundbind. Det er sket, med udsigten til at brugen af mundbind gradvist er ved at blive udfaset herhjemme.

Private kan ikke donere

Mandag er der ikke længere krav om at iføre sig værnemidlet, når man skal købe ind eller til frisør.

Og 1. september skal det efter planen være helt slut med mundbindene.

- Vi har fået flere restpartier, og nogle af dem står til at udløbe inden for et års tid.

- Vi sender selvfølgelig kun mundbind ud, der overholder alle kravene, og som ikke er udløbet, siger Anders Ladekarl.

Røde Kors kan ikke modtage overskydende mundbind fra private.

Det kræver nemlig omfattende dokumentation at få lov at sende dem afsted, og den dokumentation ligger private ikke inde med.

Efterspørger penge til transport

Det er stadig muligt for virksomheder at donere mundbind til Røde Kors, men organisationen rækker også ud efter økonomisk hjælp til transporten af værnemidlet.

- Det koster cirka 10 øre per styk at transportere mundbindene. Så vi appellerer til dem, der har doneret, også at bidrage til transportomkostningerne, så vi kan få dem ud, siger Anders Ladekarl.

Når mundbindene er nået frem, vil de blive distribueret af Røde Kors i Nepal.

- Situationen i Nepal er, at epidemien langtfra er under kontrol. Der er op mod 8000 nye smittede om dagen. Men dertil kommer et kæmpe mørketal, fordi man slet ikke tester i det omfang, vi kender herhjemme.

Mandag sætter Sundhedsstyrelsen gang i et forsøg i den københavnske bydel Tingbjerg.

Her er vaccinationstilslutningen en smule lavere end i resten af landet, og derfor "er der brug for en ekstra indsats", oplyser Københavns Kommune.

Den ekstra indsats består af flere elementer, og et af dem involverer Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som sammen med læger fra almene praksis i Tingbjerg selv vaccinerer, skriver han i et tweet.

Anden del af det særlige tiltag er, at bydelens borgere kan møde op uden tidsbestilling og få det første stik.

I alt drejer det sig om godt 1700 personer, som har modtaget brev i e-Boks, men endnu ikke har takket ja til tilbuddet om vaccination.

Aarhusiansk succes

Generelt er den danske vaccinationstilslutning høj – omkring 90 procent af de inviterede har takket ja – men i Tingbjerg er det godt 70 procent.

Det er på grænsen af den flokimmunitet, som de danske myndigheder håber på at opnå.

Derfor har Sundhedsstyrelsen bedt Københavns Kommune og Region Hovedstaden om at sætte ind for at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet.

Samme model har været i brug andre steder i landet, blandt andet i tre almene boligområder i Aarhus. Her vurderede kommunen, at initiativet var "en succes".

I alt blev cirka 600 borgere kontaktet af Aarhus Kommune. Af dem mødte cirka 200 borgere op og fik det første stik, da de fik mulighed for at blive vaccineret i deres lokalområde.

Som et led i indsatsen vil Københavns Kommune i næste uge også igangsætte en såkaldt ringeindsats. Her vil borgere i 12 udvalgte boligområder på Nørrebro og Bispebjerg blive ringet op og tilbudt hjælp med at booke en vaccinationstid.

Frygt for lommer

Tingbjerg sogn har været ramt af lokal nedlukning på grund af smitte, men det er et af de steder i landet med lavest vaccinationstilslutning.

Der er flere bud på, hvad den lavere tilslutning skyldes, for eksempel har eksperter peget på sprogbarrierer, manglende fortrolighed med e-Boks og kulturelle forskelle i de områder, hvor en stor del af befolkningen har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos advarer mod, at der kan opstå lommer uden flokimmunitet.

- Det vil bestemt ikke være hensigtsmæssigt, for det vil betyde, at smitten vil have lettere ved at sprede sig, siger han til Berlingske.

Initiativet i Tingbjerg løber resten af ugen.

Når danskerne vågner mandag morgen, slår de for første gang i mere end et halvt år øjnene op til en hverdag uden krav om mundbind eller visir.

Lempelsen er et resultat af den aftale om en gradvis genåbning af Danmark, som et bredt politisk flertal blev enige om torsdag i sidste uge.

Og i supermarkedskoncernen Coop, der blandt andet står bag SuperBrugsen-, Fakta- og Kvickly-butikkerne, har man længe glædet sig til at kunne sige farvel til mundbindet.

- Det er en dag, vi har glædet os til lige siden august, hvor mundbindene blev indført. Det bliver så dejligt at få smilet tilbage i butikkerne, siger Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop.

Krav fastholdes i bus og tog

Det eneste almindelige danskere, der stadig er underlagt krav om at dække ansigtet for at mindske risikoen for smitte, er flyrejsende og stående i offentlig transport.

Men selvom man nu kun skal have mundbind med sig under rejser, forventer informationschef ved DSB Tony Bispeskov ikke, at det vil forvolde problemer.

- Vi stod faktisk i den samme situation sidste år. Der var den kollektive transport også det første sted, man fik mundbind, og det fandt passagererne hurtigt ud af, siger han til TV 2.

Samtidig forventer man i fagforeningen HK Handel, der blandt andet repræsenterer de butiksansatte, at ansatte i blandt andet supermarkeder kan fortsætte med at bruge enten mundbind eller visir, hvis de selv har lyst.

- Jeg er sikker på, at hvis der er medarbejdere, der fortsat ønsker at bruge et af værnemidlerne, så løser man det lokalt. Det har man kunnet klare hidtil under pandemien, og det er jeg fuld af fortrøstning over for, at man også kan klare lokalt, siger Per Tønnesen, formand for HK Handel.

Butiksansatte må stadig bruge mundbind

I en Megafon-måling, som er foretaget for Politiken og TV 2, svarer 37 procent af danskerne for tre uger siden, at de vil fortsætte med mundbind, når kravet er væk.

Og i Coop vil man heller ikke stille sig i vejen for medarbejdere, der foretrækker at fortsætte med at bruge et af værnemidlerne.

- Skulle der være medarbejdere, der af personlige årsager ønsker at bruge mundbind eller visir, så er det selvfølgelig op til den enkelte at gøre det, siger Lars Aarup.

Også supermarkedskoncernen Salling Group, der står bag kæder som Netto, Føtex og Bilka, vil ikke stille sig i vejen for fortsat brug af mundbind.

- Hvis nogen af kollegerne ønsker at bære mundbind eller visir, er de velkommen til det, ligesom vi også regner med, at nogle kunder fortsat vil bære mundbind efter mandag, skriver Salling Group i en mail.

Mens kravet om brug af mundbind eller visir ophæves i blandt andet supermarkeder, kommer Coop og Salling Group dog til at holde fast i flere af de tiltag, der er indført under coronapandemien.

Det vil sige, at butikkerne indtil videre beholder eksempelvis standere med håndsprit, afstandsmarkeringer på gulvet og plexiglasplader mellem ekspedient og kunder.

Søndag havde laveste smittetal siden februar

Ophævelsen af kravet om mundbind træder i kraft, efter at smitten de seneste uger er faldet støt.

Gennem en periode er de daglige smittetal gået fra at ligge over 1000 til under 500.

Søndag var tallet helt nede på 315, hvilket er det laveste antal nye smittetilfælde siden 14. februar.

Også antallet er indlagte med corona er faldet til 98, hvilket er det laveste niveau siden september sidste år.

Nicki Bille føler sig tryg, da han sætter sig på to grå puder i sommerhuset.

Men han kan også mærke nervøsiteten sprede sig i kroppen.

Overfor ham sidder traumeterapeuten Jesper Westmark i skrædderstilling. Nicki Bille derimod bakser med at få fodboldbenene rigtigt på plads.

Mellem Nicki Bille og traumeterapeuten ligger der to små klokker forbundet med en snor og et tændt stearinlys. Det vidner om, at traumeterapisessionen skal til at gå i gang.

Det er Nicki Bille, der selv har taget initiativ til at mødes med Jesper Westmark. Alligevel kan han mærke en stor trang til at flygte fra situationen.

- Jeg forstår det, siger Jesper Westmark og smiler til Nicki Bille.

- Noget inde i dig ved udmærket godt, at dit møde med mig kommer til at ændre det. Den er ikke længere, fortsætter han.

Alt for længe har Nicki Bille overlevet i stedet for at leve.

Lige siden han var dreng, har han flygtet ind i fodbolden og brugt al sin tid på at blive bedre. Og når han spillede, tænkte han ikke på alt muligt andet.

Nu er den professionelle tilværelse slut, og der er ikke længere noget sted, han kan flygte hen. Han kan ikke længere ignorere traumet fra barndommen.

Den seneste tid har han været bange for, at det, der skete dengang og alt, hvad det har medført, vil overtage helt og blive hans identitet.

- Det er ikke noget, der skal ske eller kan ske, siger Jesper Westmark og kigger Nicki Bille i øjnene.

Så fortsætter han roligt.

- Det er vigtigt at forstå, at det er sket, og det har ændret dig. Men nu er du klar til at gøre noget ved det.

Alt er gået galt for den 33-årige tidligere professionelle fodboldspiller Nicki Bille de seneste år.

Han har kæmpet med både alkohol- og stofmisbrug, lovovertrædelser og ødelagte relationer.

I oktober sidste år kom han ud af fængsel efter at have afsonet en dom på fire måneder. De første to og en halv måned foregik med fodlænke, mens de sidste seks uger blev afsonet i Horserød Statsfængsel.

Her blev han clean og ædru, men fik også rigtig meget tid til at reflektere over sit liv og ikke mindst sin fremtid.

- Jeg skal videre. Jeg gider det ikke mere. Jeg sidder i en krise nu, og jeg har svært ved at komme videre. Jeg synes, jeg sidder lidt fast, siger Nicki Bille.

Han er fast besluttet på at få glæden tilbage i livet og finde svar på, hvorfor det går galt for ham igen og igen.

Og hvis han nogensinde skal komme videre fra det kaotiske liv, ved han, at det kræver en rejse tilbage i tiden.

- Der er nogle ting, som har ligget og naget mig hele mit liv. Ting fra min barndom. Ting, som jeg ikke har fået håndteret, fortæller han.

Nicki Bille har længe overvejet at gå i traumeterapi for sine problemer, og i vinter følte han sig klar nok til at nå ind til kernen af, hvorfor han gang på gang ødelægger de gode ting i livet for sig selv.

Den rejse har TV 2 fulgt i forbindelse med PLAY-serien ‘Nicki Bille - Sidste chance’, hvor han en gang for alle vil gøre op med fortiden, så han kan fokusere på fremtiden.

Mistede sin identitet med sit farvel til fodbolden

Det er netop fortiden, som Nicki Bille skal tilbage til, da han lægger sig til rette på den tynde hvide skummadras og trækker det hvide dynebetræk over sig.

Traumeterapeuten Jesper Westmark sidder stadig i skrædderstilling ved siden af ham.

Med lukkede øjne beder han Nicki Bille om at gå ind i en tilstand, hvor han kan gå tilbage i tiden.

- Der er ingen grænser for, hvilken situation eller hændelse du kan finde frem, forklarer han.

Han beder Nicki Bille om at gå tilbage til første gang, han har oplevelsen af at miste sig selv og til den skyld, som opstår i forbindelse med at miste.

- Hvad minder det dig om? spørger han roligt, mens han ser ned på Nicki Bille, der ligger helt stille med lukkede øjne.

Nicki tager en dyb indånding. Lige så stille lader han sig føre tilbage i tiden.

Han mindes, hvordan han ødelagde sin fodboldkarriere ved at miste sig selv.

Lige siden Nicki Bille var fem år gammel, var drømmen at blive professionel fodboldspiller.

Men fodbolden var også mere end en drøm og en levevej.

Det var Nicki Billes bedste ven. En ven, der altid var der for ham. I årevis brugte han bolden og banen som et frirum og til at håndtere modgang og problemer.

Da han for et par år siden måtte lægge den professionelle fodbold på hylden, stod han pludselig alene.

Han mistede sin identitet. Hele ungdommen havde han været fodboldspiller. Nu var han bare Nicki. Det ramte ham hårdt.

Men det var ikke kun fodboldkarrieren, der blev ødelagt.

For gennem tiden har Nicki Bille skubbet mange personer væk, der ellers elskede ham.

Det indså han blandt han på briksen i sommerhuset.

Tankerne bragte skyldfølelse op i ham.

Og den følelse griber traumeterapeuten. Med rolig stemme forklarer Jesper Westmark, at der er noget, der er årsag til skylden.

- Hvornår oplever og ser du første gang, at nogen skubber noget væk? spørger han og fortsætter:

- Bare kom tilbage og slip alt det, du kan huske og i stedet bare turde opleve det.

Nicki Bille lader sig igen svæve tilbage i tiden. Han husker ikke særlig meget, men enkelte nøglesituationer fra barndommen kommer frem.

Flere af dem involverer en kvinde, faren var kærester med.

Mærker magtesløsheden brede sig i kroppen

Nicki Bille husker sin barndom i Vigerslev i udkanten af København som fantastisk og med masser af kærlighed fra forældrene.

Men der var også noget i barndommen, som var skidt.

Og selvom det har været enkeltstående episoder, fylder de i dag mere end alt det gode.

På briksen bevæger Nicki Billes tanker sig ind på barndomsværelset hos faren.

Han lå i en køjeseng, mens faren sad ved siden af og sang godnatsange fra bogen 'De Små Synger'.

Sangen blev afbrudt af råben. Det var farens kæreste, der råbte, at han skulle koncentrere sig om hende i stedet. Kort efter kom hun ind på børneværelset og slog Nickis far.

Nicki oplevede hende som aggressiv og var bange for hende.

Og det var ikke den eneste utrygge oplevelse, han havde med hende.

På briksen i sommerhuset begynder Nicki Bille at få tics. Han rynker på næsen og panden adskillige gange i træk. Ticsene kommer, fordi han får det dårligt og mærker ubehag. Sådan har det altid været.

Det er barndomsminderne, der denne gang tricker ticsene.

Han mærker magtesløsheden brede sig i kroppen, der stadig er dækket af det hvide dynebetræk.

Vejrtrækningen bliver dybere og tungere, og det bemærker traumeterapeuten.

- Du må gerne være sammen med den følelse. Det er okay, siger han og hjælper Nicki Bille til at bevæge sig videre ind i barndomstraumet.

- Der er en anden episode, der kommer frem, hvisker Nicki Bille.

Tilbage til traumet

Han husker, at han lå i den sorte lædersofa hjemme hos sin far. På bordet foran stod der vin. I terapisessionen ser han stedmoren for sig.

- Hun kom over og vendte mig om på ryggen ved at tage fat i min skulder og i mit ben. Jeg lod som om jeg sov, og jeg var bange, fortæller Nicki Bille, mens han nærmer sig traumet.

- Hun forgreb sig på mig jo. Jeg husker det tydeligt. Hun drak vin og gjorde det, siger han.

Tårerne presser sig på inde bag de lukkede øjne.

Han trækker vejret dybt på briksen, mens han i sine tanker genoplever overgrebet.

- Det er jo de voksne, der skal passe på en, siger han og får fremstammet, at han hader hende.

- Selvfølgelig hader du hende. Det er helt naturligt. Prøv at se hende for dig og sig det til hende, siger traumeterapeuten anerkendende.

- Jeg hader dig. Og det må jeg gerne, siger Nicki Bille, og hans øjne begynder at flakke inde bag øjenlågene.

Pludselig kommer der en masse glimt af alle de gange, han har skubbet folk væk, der elskede ham. Det er nogle ubehagelige glimt. Men traumeterapeuten siger, at han skal blive ved med at se dem for sig.

Nogle af de personer, han ser for sig, er eksempelvis ekskærester. Kvinder han har været vild med, men som han har skubbet væk, fordi han har været bange for selv at blive såret.

Han mærker, at han egentlig altid har været bange for at miste.

Jeg har haft tendens til at blive meget hurtig vred, og det var jo nok, fordi jeg var vred på mig selv

Nicki Bille

Traumeterapeuten kører langsomt hånden hen over Nicki Billes ansigt med nogle centimeters afstand.

Stille og roligt afbryder han terapien ved at prikke ham forsigtigt på panden og tindingen med langefingeren.

Nicki Bille misser med øjnene og vipper med fødderne under dynebetrækket.

- Hvordan har kroppen det lige nu? spørger Jesper Westmark.

- Lidt tom. Men tom på den gode måde. Jeg tænker ikke rigtig på noget, der er bare stille, svarer Nicki Bille og tilføjer:

- Det er dejligt.

Ville skåne familien

Det har taget Nicki Bille årevis for alvor at konfrontere tingene fra barndommen. Men først for halvandet år siden kunne han mærke trangen til at komme ud med det.

Han fortalte sin mor og søskende om overgrebet. Men hans far vidste intet.

Både traumeterapeuten og tv-holdet kendte nu også til Nickis hemmelighed.

Om kort tid ville hele Danmark få det at vide.

Mens tv-optagelserne blev klippet sammen, samlede Nicki Bille sig mod til at fortælle sin far om dét, han i mange år har holdt for sig selv.

- Jeg har tænkt, at jeg hellere bare selv ville have den smerte end også at give den videre til dem, siger han.

Det har især været svært at skulle fortælle om overgrebet til hans far. Nicki Bille har været rigtig bange for, at faren skulle blive ked af det og føle skyld over, at han ikke så eller opdagede det.

- Og det er slet ikke det, jeg vil have. Jeg føler slet ikke, at han skal have skyld, for det er jo ikke ham, der har gjort noget, siger Nicki Bille.

Derfor var det med masser af nerver, han mødtes med sin far og fortalte om overgrebet.

Heldigvis gjorde faren lige præcis det, som Nicki Bille havde brug for, at han gjorde. Han lyttede.

- Han steppede op som far og lod mig fortælle om det, siger Nicki Bille, der var glad og lettet over at få det fortalt.

En stopklods i livet

Det, der sker, sker, og så handler det bare om, hvordan man håndterer det.

Sådan har Nicki Bille altid tænkt - også om de voldsomme ting, han har oplevet.

Men efter den ødelagte karriere og efter at dommene, alkoholen og stofferne ødelagde så meget for ham, begyndte den tankegang at ændre sig.

- Nu kan jeg se, at man sgu lige er nødt til at stoppe op og tænke. For ellers hober det sig op, og så kommer det lige pludselig alt sammen på én gang.

Og det var dét, der skete, da det hele for nogle år tilbage gik galt.

Han røg ud i et massivt alkoholmisbrug og blev blandt andet skudt i armen med et oversavet jagtgevær i sit eget hjem tilbage i julen 2018.

En episode, der kunne have kostet ham livet. Det var egentligt et wake up call, men efterfølgende endte Nicki Bille flere gange i problemer. Nogle gange var problemerne selvforskyldte.

Hvorfor det var sådan, har han længe haft svært ved at forstå.

Har været vred på sig selv

Traumeterapien gav ham et indblik i hans mønstre og følelser.

- Det gav mig en følelse af, at det er okay. Og at jeg ikke skal gå og føle, at det er mig, den har været gal med, forklarer han.

Nicki Bille føler i dag, at han har fået en frihed til ikke at gå og være sur på sig selv og føle skyld over det, der skete dengang.

Og det har skabt en ro hos ham.

- Jeg har været meget indebrændt og selvdestruktiv, men nu har jeg meget mere overskud og ro. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst var sur, siger han og fortsætter:

- Jeg har haft tendens til at blive meget hurtig vred, og det var jo nok, fordi jeg var vred på mig selv, siger han.

Ved at genopleve traumet er det også blevet tydeligt for Nicki Bille, hvor lang tid overgrebet har siddet som en stopklods og bremset ham i livet.

- Jeg vil gerne lægge alt det bag mig og se fremad i livet. Se hvad livet kan bringe, siger Nicki Bille, der håber, at arbejdet med traumet kan hjælpe ham til at slippe den del af fortiden.

Han vil ikke længere bruge det som undskyldning for, hvorfor han er, som han er:

- For så ville jeg kunne undskylde resten af mit liv. Det har jeg ikke lyst til. Nu skal jeg bare se fremad, og så skal den bare have en skalle, siger han.

Nicki Bille går i dag i misbrugsbehandling og tager antabus for at holde sig ædru. Derudover er han helt fri fra den morfin, som han længe har taget for smerterne i hans arm efter skudepisoden.

- Jeg kan mærke, at den gamle Nicki er på vej tilbage. Der er meget mere smil, friskhed og glæde end i den periode, hvor jeg drak rigtig meget, siger han.

Lige nu er målet at holde sig helt fra alkohol i et års tid, og Nicki Bille er mere motiveret end nogensinde for, at det skal lykkes.

Nickis fars ekskæreste afviser alle anklager om vold og overgreb fremført i programmet.

Der er ikke indgivet anmeldelse i nogle af de omtalte sager.

Følg Nicki Billes forsøg på at få et nyt liv i ‘Nicki Bille - Sidste chance’. De første tre afsnit kan ses på TV 2 PLAY.

Med knyttet hånd og et stort tandpastasmil sprang han med to lynhurtige skridt op på scenen.

Til tonerne af Queens ’We Are The Champions’ og publikums ekstatiske pift var det lige før, at taget lettede i den propfyldte hal i Georgia.

Mobilerne lyste op overalt – det her var et af de øjeblikke, der var værd at forevige.

Manden på scenen var hverken en verdenskendt rockmusiker eller en stor sportsstjerne, men en politiker i et tætsiddende jakkesæt.

Og han var ikke dukket op alene.

Den ene er bedst kendt for sine mange konspirationsteorier, mens den anden lige nu er hovedperson i en stor skandale, der handler om købesex med mindreårige.

Alligevel byder de to republikanere Matt Gaetz og Marjorie Taylor Greene nu velkommen til deres stort opslåede turné: America First.

Og det politiske roadshows mission er ikke til at tage fejl af: Donald Trump skal tilbage i Det Hvide Hus, og det kan kun gå for langsomt.

- Vi er ikke på vej væk

Missionen handler om USA’s fremtid. Den handler om at "Make America Great Again".

Men først og fremmest handler den om Trump.

Målet med 'America First' er, at de over 74 millioner amerikanere, der i efteråret stemte på Donald Trump, skal samle sig i en bevægelse imod venstrefløjen og ”deres marionetdukke Joe Biden i Det Hvide Hus”.

Som et deja-vu går "os mod dem"-kulturen fra Trumps tid igen i retorikken ved Gaetz og Greenes vælgermøder.

Alt fra fake news-medierne til de store tech-virksomheder, venstrefløjen og de republikanere, der ikke er ”republikanske nok”, får høvl:

- Vi sender en klar besked til de svage i begge partier: 'America First' er ikke på vej væk – vi er på vej på turné, lyder erklæringen fra de to politikere.

Og noget tyder på, at der er stor opbakning til projektet, der siden april har været forbi de tre svingstater Arizona, Florida og Georgia.

- Jeg skal lige være sikker: Hvem er jeres præsident?

Da kongrescentret i Dalton, Georgia, på en varm eftermiddag i slutningen af maj dannede rammen om det tredje 'America First'-rally, stod hundredevis af forventningsfulde amerikanere i kø.

Nogle havde kørt næsten 1000 kilometer for at deltage, mens andre måtte gå skuffede derfra – simpelthen fordi salen allerede var fyldt til bristepunktet.

De røde MAGA-kasketter var fundet frem igen og støvet af til lejligheden. Det samme var t-shirts med sloganet ”The 2020 Election Was Rigged” (valget i 2020 var korrupt, red.).

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at der var tale om et af Trumps egne utallige og velbesøgte vælgermøder – de såkaldte rallies, han har afholdt siden præsidentvalget i 2016.

Men efter sin exit fra Det Hvide Hus har den tidligere præsident selv holdt lav profil.

I stedet er de to kongresmedlemmer Matt Gaetz og Marjorie Taylor Greene draget i marken for at genskabe stemningen fra Trump-tiden.

- Jeg skal lige tjekke noget. Jeg skal lige være sikker på, at jeg er kommet til det rette sted. Fortæl mig, hvem er jeres præsident? spurgte Marjorie Taylor Greene sit publikum i Georgia.

- Donald Trump! råbte tilhørerne tilbage.

- Godt! Det er også min præsident.

For Marjorie Taylor Greenes rally-makker, Matt Gaetz, er tiden med Trump i spidsen også langtfra ovre:

- Det her er Donald Trumps parti, og jeg er en Donald Trump-republikaner, sagde han i Georgia til tilskuernes store jubel.

Når de er på turné, er der ingen tvivl om, at de to politikere er superstjerner.

Men internt i Det Republikanske Parti er det langtfra alle, der jubler over dem.

Skandalerne står i kø

Det er en sag om menneskehandel, mindreårige piger og nøgenbilleder, der har hjemsøgt Matt Gaetz’ navn hele foråret og givet ham spalteplads i alle amerikanske medier.

Florida-politikeren undersøges lige nu af FBI for, om han har købt sex af en mindreårig, ligesom CNN har beskrevet, at han skulle have underholdt ved at vise nøgenbilleder til sine kollegaer i Kongressen.

Selv afviser Gaetz alle anklager, og i bedste Trump-stil brugte han endda sagen til at angribe medierne for deres dækning, da han holdt vælgermøde i pensionistparadiset The Villages i Florida:

- Jeg ved allerede, hvad CNN vil skrive om det her: "Matt Gaetz holder vild fest omgivet af smukke kvinder i The Villages", så forbered jer på det.

Også den anden halvdel af 'America First'-duoen har været under skarp beskydning på det seneste.

Marjorie Taylor Greene kom i modvind, da hun for nylig sammenlignede USA’s coronarestriktioner med måden, jøder blev behandlet på under Anden Verdenskrig.

Tidligere har Marjorie Taylor Greene også været i vælten for at dele gamle, sejlivede konspirationsteorier om 9/11 og skoleskyderier, ligesom hun har støttet konspirationsnetværket QAnon og sagt, at muslimer ikke hører til i regeringen.

Desuden har hun længe arbejdet for at få landets topcoronaekspert, Anthony Fauci, fyret for sit arbejde under pandemien.

I februar fik politikerne i Repræsentanternes Hus ganske enkelt nok af Marjorie Taylor Greenes kontroversielle udtalelser, og konsekvensen blev, at hun blev frataget flere af sine udvalgsposter i Kongressen.

Men for den republikanske politiker blev straffen blot et springbræt til en ny opgave, der handler om at få Trump tilbage på posten.

- Hvis I giver mig den ekstra tid mellem hænderne, så kan I godt regne med, at jeg finder fornuftige måder at bruge den på, har hun udtalt.

Luften over både Gaetz og Greene er altså efterhånden tyk af skandaler, men alligevel bliver de to politikere modtaget med både jubel og store folkemængder rundt om i USA.

Og der er meget at hente for de to fremadstormende republikanere, der udover at få Trump tilbage også har deres helt egen agenda.

Trumps disciple

I Det Republikanske Parti er Donald Trump fortsat – uden sammenligning – den mest toneangivende politiker.

Og derfor er der en vis styrke i, at Matt Gaetz og Marjorie Taylor Greene rider videre på hans bølge, fortæller TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster:

- Trump er stadig the biggest show in town, og han har stadig den absolut største opbakning, siger han og fortsætter:

- Og fordi Gaetz og Greene kan sige, at de er Trumps disciple, gider folk at møde op til de nye Trump-agtige rallies.

Selvom formålet med missionen er at få den tidligere præsident tilbage i fokus, er der også meget at hente for Gaetz og Greene selv, når de inviterer til rally – deres egen kendisfaktor får nemlig også et stort boost, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Det er kun Donald Trump selv, der ved, om han har i sinde at genopstille ved næste valg, men han flirter helt åbenlyst med tanken.

Og hvis han vender tilbage, vil det ikke længere være Marjorie Taylor Greene og Matt Gaetz, der sælger billetterne, lyder det fra analytikeren:

- Der er en del republikanere, der vil håbe på, at de to kun er opvarmningsbandet til det helt store band, nemlig Donald Trump.

Men der findes også dem, der håber, at begge bands snart går helt af.

Siden valget i november har der nemlig været historisk store uenigheder i Det Republikanske Parti om, hvordan fremtiden efter Trump skal se ud.

Er det "Make America Great Again" og Trumps nybrud, der er vejen frem? Eller skal partiet tilbage til tiden, før forretningsmanden fra New York kom ind fra højre og overraskede de fleste?

Noget tyder på, at Trumps indflydelse er permanent.

Ikke ret mange republikanere er nemlig lykkedes med at gå imod Trumps linje, uden det har fået store konsekvenser.

En af dem er den republikanske politiker Liz Cheney, der for nylig og med sine kollegaers buh-råb i baggrunden fik frataget sin ledende rolle i partiet efter at have vist sin modstand mod Donald Trump gennem en længere periode.

Hun blev dengang kaldt et stort fjols af Marjorie Taylor Greene, der efterhånden spiller så fremtrædende en rolle i Det Republikanske Parti, at også demokraterne er begyndt at se med stor alvor på hende.

Greene kan nemlig meget vel blive den republikaner, der er allermest værd at holde skarpt øje med i den kommende tid.

Greene i fokus

I årevis har demokraterne brugt Trump som skræmmebillede på det, vælgerne får, hvis de stemmer republikansk.

Men eftersom han ikke længere er i spil, har kvinden med de kontroversielle holdninger vist sig at være den helt perfekte skitse til et nyt.

Ifølge flere spindoktorer gør demokraterne nemlig klogt i at sætte alt ind på Marjorie Taylor Greene, hvis de skal sikre deres flertal i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, ved næste års midtvejsvalg.

- For demokraterne er det oplagt at pege på Greene, nu hvor Trump ikke længere er der, har en medarbejder i partiet for eksempel sagt.

- Alt, hvad hun står for og repræsenterer, er en omvandrende skildring af, hvor Det Republikanske Parti skal hen.

Derfor bliver Greene en stor del af demokraternes målrettede kampagne mod republikanerne i det kommende år – og håbet er, at hun er skræmmende nok til at støde de eftertragtede svingvælgere fra sig.

Men når Marjorie Taylor Greene sammen med Matt Gaetz slår dørene op til deres 'America First'-rallies, er der ingen, der ser på Georgia-politikeren som et politisk skræmmebillede.

Tværtimod.

Den bedste præsident nogensinde

De høje pift er mange, og klapsalverne varer længe, når Marjorie Taylor Greene får fat i sit publikum.

Som en af de fremmødte ved eventet i Georgia sagde til ABC News:

- Marjorie Taylor Greene står for alt, hvad USA er. Hun står for ærlighed.

Og nu står hun altså også i spidsen for at få Donald Trump tilbage som USA’s præsident – noget, over halvdelen af republikanerne fortsat mener, at han er.

Som Greene selv udtaler det, var Donald Trump ”den bedste præsident nogensinde”, og derfor lyder løftet klart og tydeligt:

- Ved I hvad? Vi får ham tilbage!

Næste gang, Gaetz og Greene går på scenen, bliver det i Texas i juni.

I Danmark kan borgerne mandag efter mange måneders brug af mundbind smide det, når de skal handle ind, til frisør eller køre med offentlig transport, hvor de sidder ned.

Men på landets hospitaler kommer man stadig til at blive mødt med kravet om brug af mundbind. Det skriver Jyllands-Posten, der har talt med fire af landets universitetshospitaler, der alle meddeler, at kravet fortsat gælder fra mandag.

Forklaringen er blandt andet, at hospitalerne endnu ikke har fået retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt mundbindet også kan smides på hospitaler.

Hanne Dahlerup, der chef for ledelse og kommunikation på Aarhus Universitetshospital, siger til avisen, at hospitalet ikke ønsker at skabe "unødig forvirring", inden man har en klar udmelding.

- Indtil vi har en klar melding fra Sundhedsstyrelsen, fortsætter vi som hidtil med krav om mundbind og holder fast i den nuværende skiltning. Vi ønsker ikke at skabe unødig forvirring frem og tilbage. Så for at undgå det er det bedre at vente på en afklaring, siger hun.

Flere hospitaler afventer Sundhedsstyrelsen

Samme holdning har Rigshospitalet, ligesom Odense Universitetshospital, der på Facebook minder om, at mundbindet altså ikke kan smides mandag, hverken på hospitalsgangene, testcentre eller vaccinationscentre.

- Vi afventer at høre fra Sundhedsstyrelsen, om de ændrede regler for mundbind også gælder på sygehuse og i resten af sundhedsvæsenet. Vi håber på jeres forståelse og vil naturligvis ændre reglerne i det øjeblik, vi får besked om det, skriver Odense Universitetshospital på Facebook.

Aalborg Universitetshospital skriver også på Facebook, at man afventer retningslinjer.

Meldingen fra regeringen, der natten til torsdag med et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om at fjerne en lang række restriktioner, har indtil videre været, at kravet om mundbind eller visir fjernes alle steder undtagen i offentlig transport, når man står op, fra mandag 14. juli.

Fra 1. september bliver kravet om mundbind i offentlig transport helt fjernet.

Texas i det sydlige USA vil snart begynde at bygge en mur langs delstatens grænse mod Mexico.

Det fortæller guvernør Greg Abbott ved en konference omhandlende grænsesikkerhed.

Han begrunder byggeplanerne med, at præsident Joe Biden har sat en stopper for den igangværende opførelse af en grænsemur, som var et prestigeprojekt under forgængeren Donald Trump.

Samtidig annoncerer guvernøren flere nye tiltag, herunder planer om at opføre egne detentionscentre, og at der vil blive afsat en milliard dollars fra delstatens budget til at øge sikkerheden ved grænsen.

Abbott fastslår også, at flere illegale migranter vil blive anholdt ved grænsen og sendt til lokale fængsler i stedet for at blive overdraget til de amerikanske immigrationsmyndigheder, ICE.

- Kun Kongressen og præsidenten kan fikse vores grænser, der ikke fungerer. Men i mellemtiden har Texas tænkt sig at gøre alt, hvad der er muligt, for at holde vores samfund sikkert – herunder at begynde at lave anholdelser, siger Abbott ifølge The Washington Post.

De nærmere planer om grænsemuren vil blive præsenteret i næste uge.

- At forsøge at omgå disse barrierer ved grænsen vil være en forbrydelse i sig selv, som man kan blive anholdt for. Vi kommer til at anholde mange flere mennesker i fremtiden, siger Greg Abbott.

Omstridt byggeprojekt

Projektet med at bygge en mur, der skal stoppe ulovlig indvandring ved den mexicanske grænse, har i flere år været et omstridt emne i USA.

Under George Bushs præsidentembede i starten af 2000'erne blev der bygget næsten 1000 kilometer mur langs grænsen, og byggeriet fortsatte de første måneder ind i Barack Obamas præsidentembede.

Donald Trump lovede som præsident at bygge en fysisk barriere langs hele den 3200 kilometer lange grænse, og han insisterede endda på, at han ville få Mexico til at betale for den.

Mexico afviste nærmest omgående, og i stedet fandt Trump blandt andet penge til muren ved at erklære nødretstilstand og omfordele milliarder fra Pentagons budget.

Muren var dog ikke færdig, da Trump i januar måtte forlade Det Hvide Hus.

I løbet af hans embedsperiode blev der opført 128 kilometer helt ny grænsemur, mens der blev renoveret og forstærket 643 kilometer af den eksisterende grænsemur.

Byggeprojektet havde ifølge amerikanske medier kostet USA over 90 milliarder kroner.

Biden stoppede byggeri

Da Joe Biden 20. januar blev indsat som ny præsident underskrev han på sin første arbejdsdag et dekret, som indstillede finansieringen af grænsemuren og beordrede en stopper for projektet.

Fredag i denne uge annoncerede Biden-administrationen, at den har returneret over 12 milliarder, som ellers var blevet afsat til muren, til landets forsvar.

Samtidig tog Det Hvide Hus afstand fra Trumps håndtering af grænsesituationen og beskyldte den tidligere præsident for at spilde offentlige midler.

- At bygge en massiv mur, der strækker sig over hele den sydlige grænse og koster amerikanske skatteydere milliarder af dollars, er ikke en seriøs politisk løsning eller en ansvarlig brug af føderale midler, lød det i en erklæring.

Antallet af illegale migranter ved USA's sydlige grænse er eksploderet og har de seneste måneder nået det højeste niveau i 20 år. Alene i maj forsøgte over 180.000 mennesker at krydse grænsen, viser tal fra de amerikanske myndigheder.

Landets nye vicepræsident, Kamala Harris, besøgte tidligere i juni Guatemala og Mexico for at tale om de fælles udfordringer og bad i den forbindelse migranter om at holde sig væk fra USA.

- Lad være med at komme. Lad være med at komme. USA vil fortsætte med at håndhæve vores love og sikre vores grænser. Hvis du kommer til vores grænse, vil du blive afvist, sagde Kamala Harris.

Hård kritik

Texas-guvernør Greg Abbott har været en af de mest højrøstede kritikere af Joe Bidens håndtering af krisen ved den sydlige grænse.

I marts bekendtgjorde han, at delstaten ville skrue ned for sine coronarestriktioner og begrundede beslutningen med, at Biden "lukker hundredvis af illegale immigranter, som har covid-19, ind i lokalsamfund i Texas".

I sidste uge beordrede han, at myndighederne skulle tilbagekalde alle licenser til de lejre og plejefamilieprogrammer, som yder støtte til uledsagede migrantbørn.

Og nu vil han så søsætte en række initiativer på egen hånd, som skal bremse strømmen af migranter.

- De kommer ikke længere til at ville krydse Texas, for det kommer ikke til at være det, de forventede. Det er ikke længere den røde løber, som den føderale regering havde rullet ud for dem, siger Greg Abbott ifølge The Texas Tribune.

Ifølge Abbott har han også indgået et samarbejde på tværs af delstatsgrænserne med Arizonas guvernør, Doug Stucey, om at løse "grænsekrisen", og han opfordrer andre stater til at gøre det samme.