England udskyder den fulde genåbning af samfundet i fire uger på grund af tiltagende smitte med Delta-varianten - den, der også er kendt som den indiske variant.

Det meddeler premierminister Boris Johnson.

Det betyder, at restriktionerne nu står til at blive hævet 19. juli - og Boris Johnson understreger, at han på nuværende tidspunkt ikke forventer yderligere udskydning.

- Jeg mener, det giver god mening at vente en smule længere. Forsigtighed nu kan redde mange tusinde liv senere, siger Boris Johnson.

En måned ekstra med restriktioner vil give Storbritannien tid til at nå meget længere med vaccineringen af befolkningen, forklarer premierministeren.

Målet er, at om en måned vil to tredjedele af befolkningen have fået to stik. Det gælder alle over 50 år, alt sundhedspersonale i forreste linje og alle over 40 år, der har fået første stik senest midt i maj.

Myndighederne har også besluttet at fremskynde vaccinationerne af folk over 40 år ved at sætte tiden mellem første og andet stik ned fra 12 til otte uger.

Samtidig sætter Boris Johnson det op som en ambition, at hele befolkningen vil have fået tilbudt første stik, når restriktionerne hæves 19. juli.

Ifølge den britiske regering står det nu klart for videnskaben, at man først er beskyttet mod den indiske Delta-variant af corona, når man har fået begge stik af vaccinen.

Den indiske variant viste sig første gang i Storbritannien i starten af april, og i løbet af maj har den mere smitsomme variant fuldstændigt overtaget.

96 procent af alle nye smittede i Storbritannien er nu ramt af den indiske variant.

Svaret er klart. To ud af tre sygeplejersker har stemt nej til overenskomstforslaget, og derfor skal 5000 sygeplejersker senere på ugen strejke.

- Jeg synes, det var et ret overbevisende nej med stor stemmeprocent, så jeg tænker, vi er klar til at strejke, siger operationssygeplejerske og tillidsrepræsentant på Regionshospitalet Viborg, Kickan Brorsbøl.

Historisk set har det jo desværre vist sig, at der sjældent kommer noget ud af at strejke, og det frygter jeg også her.

For Kickan Brorsbøl selv var beslutningen svær. Flere gange undervejs har hun ændret sit svar, men endte med at stemme ja til forslaget.

- Jeg tænkte mere langsigtet, for hvis det blev et ja, så kunne lønkomiteen få arbejdsro, og det kunne måske gavne os på den lange bane. Historisk set har det jo desværre vist sig, at der sjældent kommer noget ud af at strejke, og det frygter jeg også her, men jeg håber, at der bliver kigget på det her rungende nej fra arbejdsgivers side, siger Kickan Brorsbøl.

En nødvendig kamp

Kickan Brorsbøl, der til daglig er operationssygeplejerske på akutte operationer, skal ikke selv strejke. Det skal derimod mange af hendes nære kolleger, som til dagligt varetager de planlagte operationer.

- Jeg skal sikre, at vi ikke kommer til at lave konfliktramt arbejde, så vi ikke tager operationer, som ikke er akutte. Strejken skal jo mærkes. Jeg håber, vi kan lægge det nødvendige pres, som gør, at arbejdsgiver kan finde de penge, som de skal, siger Kickan Brorsbøl.

Hvis vi skal sikre os, at vi også får nogle kollegaer i fremtiden, så er vi nødt til at kæmpe den her kamp.

Strejken sker samtidig med, at Danmark befinder sig midt i en pandemi, hvor der er et ekstra stort behov for sundhedspersonale. Det bekymrer dog ikke tillidsrepræsentanten.

- Vi har historisk lave indlæggelsestal. Vi er ikke belastet, så vi kan sagtens bære det. Og hvis vi skal sikre os, at vi også får nogle kolleger i fremtiden, så er vi nødt til at kæmpe den her kamp. Vi håber ikke, at der kommer et lovindgreb, der kan tvinge os tilbage, siger Kickan Brorsbøl.

Strejken begynder lørdag til midnat medmindre der nås en ny aftale inden da.

Det var ikke alle, der jublede, da et flertal på Christiansborg i sidste uge besluttede at udfase mundbindet som en del af en større lempelse af coronarestriktionerne.

Mandag er første dag uden påbud om mundbind mange steder som supermarkeder, biblioteker og caféer, men det er ikke alle, der er klar til at smide mundbindet.

En af dem er Mai Olsen, der til hverdag er køkkenassistent.

Jeg synes, at håndspritten er kommet for at blive

- Jeg vil fortsætte med at bruge det, når jeg er ude at handle, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Hun erkender, at det er blevet en tryghed og en vane at bære mundbind, men hendes valg om at fortsætte med at bære det handler ikke kun om hendes egen sundhed.

Indtil alle, der ønsker at blive vaccineret er blevet det, vil hun beholde mundbindet på for at beskytte andre.

- Mit fokus er også at passe på andre. Mange kronikere er stadig ikke vaccineret, så derfor passer jeg på, lyder det fra Mai Olsen.

Mai Olsen er ikke den eneste, der fortsat vil bruge mundbind, når hun eksempelvis bevæger sig ud for at handle.

I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken fra slutningen af maj svarede mere end hver tredje, at de fortsat ville bruge mundbind, selvom restriktionerne blev ophævet.

Og det overraskede adfærdsforsker Michael Bang Petersen, der også leder HOPE-projektet på Aarhus Universitet, som undersøger og kortlægger danskernes adfærd under coronapandemien.

- Mundbindskravet bliver fjernet, men samtidig er pandemien ikke ovre, så der vil være noget smittespredning, og det er nok det, der får folk til at tænke: ”Jamen, jeg holder hvert fald fast, indtil det er slut”, siger adfærdsforskeren.

Michael Bang Petersen forklarer samtidig, at selvom mundbindet har været en irritationsfaktor for mange, så har 70 procent af danskerne bakket op om at bruge det i det offentlige rum.

Når vi tager mundbindet på, bliver vi husket på at holde afstand

Men når kravet om mundbind nu forsvinder, tror han også, at det vil få danskerne til at se lidt løsere på afstandsanbefalingerne.

- Når man ser en anden have mundbindet på, tager vi et skridt tilbage og holder lidt længere afstand, og også når vi tager mundbindet på, bliver vi husket på at holde afstand, siger Michael Bang Petersen.

Mai Olsen har endnu ikke været ude og opleve verdenen uden mundbind, men ligesom Michael Bang Petersen tænker hun, at udfasningen af mundbindet kan få os til at glemme de andre restriktioner.

Hun selv vil holde fast i afstanden, når hun står i køen i supermarkedet, indtil hun kan smide sit mundbind.

Og én ting håber hun vil forblive en god vane, når vi går ind i supermarkedet:

- Jeg synes, at håndspritten er kommet for at blive, lyder det.

Se interviewet med Mai Olsen og Michael Bang Petersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2.

Der var ikke gået mange minutter, fra sygeplejerskerne havde varslet strejke fra på lørdag, til politikerne på Christiansborg måtte svare på spørgsmål om, hvorvidt regeringen bør gribe ind i konflikten.

Står det til et af regeringens støttepartier, SF, bliver der ikke grebet ind.

- Politikerne skal holde sig ude af sådan nogle faglige konflikter, siger partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, til TV 2.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det for tidligt at sige, om der kommer et indgreb fra regeringen i konflikten.

- Lige nu er det svært at spå om, der kommer et indgreb. I den kommende tid vil regeringen sige, at det er arbejdsmarkedets parter, der selv må klare det her, siger Hans Redder.

Strejken står til at begynde på lørdag, når de sygeplejersker, der bliver udtaget til at strejke, nedlægger arbejdet, hvis ikke en aftale falder på plads inden. Det drejer sig om cirka 10 procent eller 5000 sygeplejersker.

Forståelsen for sygeplejerskerne, der kræver mere i løn, er måske nok stor blandt danskerne. Men en lang strejke, der rammer eksempelvis patienter og operationer på sygehusene hårdt, kan tvinge regeringen til et indgreb på et tidspunkt, vurderer Hans Redder.

- Kampen om sympatien i offentligheden er vigtig. Men vi har tidligere set indgreb i den slags konflikter, siger Hans Redder.

Han mener ikke, det gør nogen forskel, at der er tale om en socialdemokratisk regering. Socialdemokratiet har som parti sine rødder i arbejderbevægelsen og dermed lønmodtagersiden af konflikten. Men i 2013 besluttede den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti at gennemføre et politisk indgreb, der ved lov bestemte lærernes arbejdsforhold.

Det skete efter en flere uger lang konflikt med lockout af lærerne.

Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor fra Københavns Universitet, vurderer også, at der på et tidspunkt kan komme et indgreb.

- Spørgsmålet er så, hvor lang tid den her konflikt vil få lov at løbe. Man kan i hvert fald sige, at den måde, man traditionelt afslutter konflikter i den danske aftalemodel på, er ved, at man laver et lovindgreb, når parterne ikke selv kan forhandle sig frem til et overenskomstresultat, siger Nana Wesley Hansen til Ritzau.

I 2008 var sygeplejerskerne en del af en større konflikt på det offentlige område. Dengang nåede konflikten at vare to måneder, inden arbejdsgivere og lønmodtagere fik forhandlet sig frem til en aftale.

- Men nu har vi en coronapandemi, og det er en helt anden social, økonomisk og politisk kontekst. Derfor vil jeg forestille mig, at den vil blive afsluttet noget hurtigere den her gang, siger Nana Wesley Hansen.

Både statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser mandag begge at kommentere den igangværende konflikt.

Mandag har landets sygeplejesker forkastet den overenskomst, der blev forhandlet på plads mellem Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Danske Kommuner i Forligsinstitutionen for fire uger siden.

Kan parterne ikke nå til en ny aftale inden natten til lørdag, vil det betyde, at cirka 5000 sygeplejesker landet over vil gå i strejke.

Og det er regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne, ”rigtig ærgerlig over”.

- Ikke mindst på patienternes vegne, som kommer til at opleve at behandlinger, undersøgelser og operationer bliver udsat. Det er jeg rigtig ked af, siger han til TV 2.

Det kommer dog ikke bag på Anders Kühnau, at et flertal på 65,4 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer takkede nej til aftalen.

- Jeg havde godt fornemmet en stor vrede og utilfredshed med den situation, der er nu, fra sygeplejerskernes side. Så en helt stor overraskelse er det desværre ikke.

Resultatet kommer efter et flere måneder langt forløb, hvor sygeplejerskerne tilbage i april forkastede den overenskomst, der ellers var blevet forhandlet hjem for hele det kommunale og regionale område.

Her havde sygeplejerskerne udsigt til en lønstigning på cirka fem procent over tre år, men med et snævert flertal stemte de nej.

Det skyldtes ifølge Dansk Sygeplejeråd (DSR) blandt andet, at sygeplejerskernes løn blev indplaceret for lavt ved den såkaldte tjenestemandsreform i 1969 og derfor stadig halter efter resten af den offentlige sektor.

I et forsøg på at forhindre en strejke landede det forslag, der nu også er blevet nedstemt.

Det indeholdt stadig ikke en lønstigning - men i stedet blandt andet en lønkomité, der skulle se nærmere på lønstrukturer på det offentlige arbejdsmarked.

Ifølge formanden for Dansk Sygeålejeråd, Grete Christensen, var det dråben, der fik glasset til at flyde over.

- Jeg ser nej’et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Anders Kühnau har man fra arbejdsgivernes side forsøgt at imødekomme sygeplejerskerne.

- Vi har faktisk forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne i overenskomstforhandlingerne, vi lavede i første omgang. Men man er nødt til at se sygeplejerskerne løn som et samlet hele, siger han.

Han understreger, at lønnen for sygeplejerskerne forhandles som en samlet ramme, der gælder for alle offentligt ansatte.

Og i det puslespil har det ifølge regionernes forhandler ikke været muligt at imødekomme sygeplejerskernes krav.

- Det er jo ikke kun sygeplejerskerne, der arbejder hårdt i coronakrisen og i øvrigt leverer en fantastik indsats til dagligt. Det har vi rigtig mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, der gør.

Om konflikten kan nå at blive afværget inden lørdag, må tiden nu vise.

Ifølge Grete Christensen er det ikke til at sige, hvor længe en mulig konflikt vil vare. Men hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd bakker op om sine medlemmers beslutning.

- Medlemmerne har talt så klart, som de overhovedet kan. De har sendt et meget tydeligt signal, som vi bliver nødt til at lytte og handle på, siger hun til TV 2.

Men ifølge Anders Kühnau kan han ikke umiddelbart se, hvordan hårdknuden kan løses.

- Hvis jeg havde de vises sten her, havde vi også løst udfordringen på nuværende tidspunkt.

Hvis sygeplejerskernes strejke ender med et politisk indgreb, skal regeringen ikke regne med at få hjælp fra Enhedslisten og SF.

Det siger regeringens to støttepartier til TV 2, efter at det mandag middag er kommet frem, at sygeplejerskerne har stemt nej til en ny overenskomst og derfor har varslet strejke fra på lørdag.

- Et regeringsindgreb vil være utilstedeligt. Vi har at gøre med en helt legitim overenskomstforhandling og et helt legitimt kampskridt i den danske model. Det skal vi fra politisk hold selvfølgelig holde os meget langt væk fra, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, til TV 2.

Det er set før, at politikerne griber ind i arbejdsmarkedskonflikter.

I 2013 besluttede den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti at gennemføre et politisk indgreb, der ved lov bestemte lærernes arbejdsforhold. Det skete efter en flere uger lang konflikt med lockout af lærerne.

Men denne gang har SF ikke tænkt sig at være med i et politisk indgreb, siger partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

- Politikerne skal holde sig ud af sådan nogle faglige konflikter, siger Karsten Hønge til TV 2.

Han kalder situationen med en varslet strejke hos cirka 10 procent af sygeplejerskerne fra på lørdag for ”meget dramatisk”.

- Men jeg har fuld respekt for og er meget imponeret over sygeplejerskerne. Respekt for, at de har fået nok af udenomssnak og bortforklaringer, lyder det fra SF’s beskæftigelsesordfører.

Hvis det nu forkastede overenskomstforslag skulle komme til afstemning i folketingssalen, vil SF stemme nej, siger Karsten Hønge. Han vil ikke svare på, hvor længe SF kan leve med, at sygeplejerskerne strejker.

Tilbage hos Enhedslisten mener Pernille Skipper godt, at politikerne kan gøre noget, selvom hun advarer mod et politisk indgreb.

Hun kræver, at et flertal på Christiansborg skal ændre den tjenestemandsreform fra 1969, som både Enhedslisten og mange sygeplejersker mener har placeret sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag på et alt for lavt trin i det offentlige lønhieraki.

Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre har også erklæret sig klar til at ændre tjenestemandsreformen, men det er ikke et ønske, som regeringen indtil nu har erklæret sig klar til at imødekomme.

Den radikale beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, siger mandag til TV 2, at hun forstår sygeplejerskernes frustrationer. Om hendes parti på et tidspunkt kan støtte et politisk indgreb, siger hun:

- Det, synes jeg, er lidt tidligt at sige noget om. Jeg skal ikke som politiker på den korte bane blande mig i forhandlingerne, hvor konflikt og strejke er en naturlig del af den danske model.

Den kommende strejke blandt sygeplejerskerne kan få konsekvenser for det danske sundhedsvæsen, hvor behandlinger og operationer kan blive udskudt.

Direkte adspurgt afviser Pernille Skipper, at sygeplejerskerne tager patienter som gidsler i deres faglige kamp.

- Sådan er den danske model bygget op. Der er ingen sygeplejersker, der har et ønske om, at det her skal skade patienter. Men det er også fuldstændig urimeligt at sige til dem, at det skal de stå til ansvar for i en fuldstændig legitim arbejdskamp, siger Pernille Skipper og fortsætter:

- Hvis de altid bliver mødt med det, har de ikke en chance for at kæmpe sig til en fair og ordentlig løn.

I blå blok er der heller ikke den store opbakning til at lave et politisk indgreb for at ende konflikten.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, afviser dog ikke, at det kan komme på tale, men det er ikke aktuelt lige nu, understreger hun.

- Hvis vi begynder at se døende patienter, og manglen på sygeplejersker bliver for stor, kan det blive nødvendigt med et indgreb. Men jeg håber det ikke, siger Liselott Blixt.

Nogenlunde samme melding kommer fra Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen. Hvis regeringen på et tidspunkt vil gribe ind, må den komme med et forslag, og så vil Det Konservative Folkeparti kigge på det og tage stilling, lyder det.

I en kortfattet pressemeddelelse kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke ind på muligheden for et politisk indgreb. Han siger, at det nu igen er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning.

- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, siger Peter Hummelgaard.

Den varslede strejke træder efter planen i kraft fra midnat mellem fredag og lørdag.

TV 2 arbejder på at få et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Det seneste døgn er der registreret det laveste antal nye danske coronatilfælde siden september.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

I alt 237 personer er testet positive siden søndag. Det er det laveste siden 7. september, hvor der var 230 smittetilfælde hen over et døgn.

Det lave antal nye smittetilfælde skal ses i lyset af, at der er foretaget relativt få PCR-test siden søndag. De 237 smittetilfælde er fundet i 67.596 PCR-prøver, og det giver en positivprocent på 0,35.

- Hvis man kigger i et lidt længere perspektiv over de seneste 10-14 dage, så er der sket et markant fald i forekomsten af corona.

- Det, vi ser lige nu, er antagelig en sæsoneffekt, der er lidt større, end vi måske først havde ventet, siger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, Roskilde Universitet.

Med sæsoneffekten henviser han til, at virus har sværere ved at sprede sig, når vi opholder os mere udenfor.

- Man skal nok forvente yderligere et nøk nedad i virussets evne til at sprede sig, når sommerferien snart indtræder i skolerne, siger Viggo Andreasen.

Der er også blevet foretaget 243.403 lyntest siden søndag. Positive prøvesvar fra lyntest indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets hospitaler er der i øjeblikket indlagt 102 personer med coronavirus. Det er fire flere end søndag.

Af de 102 indlagte er 20 på intensiv, og af dem får 16 hjælp fra en respirator.

Yderligere én person er død med smitten i kroppen. Det betyder, at der nu er i alt 2526 dødsfald blandt smittede i Danmark under pandemien.

Myndighedernes vaccinationsindsats skrider fortsat fremad, og mandag er der mere end 2,7 millioner borgere - 46,6 procent - der har påbegyndt vaccination.

Dertil er mere end 1,5 millioner borgere færdigvaccinerede. Det svarer til 25,7 procent.

Selv om det umiddelbart ser godt ud i kampen mod coronavirus, holder Viggo Andreasen øjnene stift rettet mod den særlige indiske variant, der især er på fremmarch i England:

- Det er den sorte sky, vi skal holde øje med hen over sommeren. Den er markant mere smitsom end den variant, der dominerer nu.

Viggo Andreasen forventer, at den også herhjemme kan få tag i de yngre aldersgrupper hen over sommeren.

- Det betyder, at vi skal til at diskutere, om det giver mening at vaccinere mod corona, også i de yngre aldersgrupper, siger han.

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man undersøger, om man fremadrettet vil anbefale at vaccinere børn ned til 12 år for at holde kontrol med epidemien.