Den nye Delta-variant af coronavirus går i øjeblikket sin sejrsgang over store af verden - ikke mindst i Europa.

Mutationen har for nylig lukket den portugisiske hovedstad Lissabon ned efter virusudbrud, og i Moskva og Sankt Petersborg oplever russerne i øjeblikket en eksplosiv smittestigning.

Delta-varianten hastige fremmarch og udvikling i Europa rimer umiddelbart dårligt med danskernes sommerferieplaner.

Men de danskere, der snart står overfor at pakke kufferten, skal ikke frygte for deres sommerferieplaner.

Det siger fire eksperter, som TV 2 har talt med.

Som udgangspunkt kan man fint tage på sommerferie i udlandet

Henrik Nielsen, klinisk professor i infektionsmedicin og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital Faldende smittetal i Europa

Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, mener ikke, at Delta-variantens udvikling vil påvirke danskernes sommerferieplaner i Europa i nævneværdig grad.

- Set over en bred kam er der faldende smittetal i Europa. Som udgangspunkt kan man fint tage på sommerferie i udlandet, siger han.

Særligt danskere med et coronapas er professoren ikke bekymret for. Det skyldes, at disse personer enten er færdigvaccineret eller allerede har haft sygdommen og dermed dannet antistoffer mod virussen.

Henrik Nielsen påpeger, at rejser til eksempelvis Spanien eller Portugal, hvor Delta-varianten er meget udbredt, vil indeholde en risiko for at blive smittet og dermed potentielt importere den uønskede mutation til Danmark.

- Det vil ikke være så heldigt. Man bør derfor ikke søge til områder med høj, aktiv smittespredning i udlandet, lyder det fra Henrik Nielsen.

Ikke i mål med vacciner

Delta-mutationen bør give årsag til bekymring, siger overlæge og professor ved Nordsjællands Hospital Thea Kølsen Fischer.

Hun mener dog ikke, at Delta-varianten vil spænde ben for, at danskerne kan smøre kroppen ind i solcreme under sydlige himmelstrøg i Europa denne sommer.

Vaccinerne fra både PfizerBioNTech og Moderna ser nemlig ud til at yde god beskytte mod Delta-varianten, og det er primært disse to vacciner, som danskerne har fået stukket i overarmen.

Man behøver ikke at rejse til et område fyldt med virus

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Men der er dog behov for ekstra omtanke. Det skyldes, at nogle befolkningsgrupper enten ikke kan tåle at blive vaccineret eller ikke får den fulde effekt af vaccinerne på grund af deres immunforsvar.

Samtidig understreger hun, at Danmark er kommet langt med vaccineudrulningen, men at vi endnu ikke er kommet i mål med at vaccinere alle.

- Rejser man ud, bør man være god til at holde afstand og følge hygiejnerådene om at spritte af. Disse gode rutiner gælder stadigvæk, pointerer Thea Kølsen Fischer.

Bør tænke sig godt om

Hans Jørn Kolmos er heller ikke bekymret for danskernes sommerferie.

Professoren i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet mener ikke, det skaber problemer, så længe danskerne husker at følge og orientere sig om Udenrigsministeriets rejseanbefalinger i Europa.

- Men man behøver ikke at rejse til et område fyldt med virus. Man må godt tænke sig godt om, og rejser til eksempelvis Lissabon er nok ikke så smart i øjeblikket, siger Hans Jørn Kolmos.

Et globalt problem

Professor Lone Simonsen mener ikke, det isoleret set er et problem, at danskerne inden længe tager på sommerferie i Europa.

Det skyldes ikke mindst, at det europæiske kontinent - sammenlignet med andre - har klaret sig godt med hensyn til udrulningen af vacciner.

Håndteringen af coronapandemien og de enkelte coronamutationer skal ses i et langt større perspektiv, mener hun.

- Vi får de nye varianter af coronavirus fra kontinenter, hvor der er store udbrud. Den store problemstilling er, hvordan vi håndterer situationen på globalt plan - og ikke i vores eget land alene, siger Lone Simonsen.

Dele af Australiens mest folkerige by, Sydney, bliver fra fredag aften lokal tid lukket ned, og borgerne bliver bedt om at blive hjemme.

Det oplyser delstatslederen i New South Wales, hvor Sydney ligger, Gladys Berejiklian, fredag formiddag lokal tid.

Nedlukningen vil i første omgang vare i syv dage og sker for at få kontrol over en udbrud med Delta-varianten af coronavirus. Det er den variant, der også er kendt som den indiske variant.

- Vi ønsker ikke at dvæle ved denne situation i flere uger. Vi ser gerne, at situationen slutter, og det kan kun gå for langsomt, siger Gladys Berejiklian.

Ingen smittede i lang tid - nu er der 60 tilfælde

I alt er der blevet registreret 60 smittetilfælde i Sydney de seneste dage. Det er sket, efter at storbyen i lang tid slet ikke har registreret nogen smittede.

Smitteudbruddet er det seneste i en række af mindre udbrud i Australiens delstater de seneste måneder, som myndighederne har haft travlt med at slå ned. I storbyen Melbourne blev der i sidste måned ligeledes indført en kort nedlukning.

Den netop annoncerede nedlukning gælder i fire områder af Sydney, herunder den centrale del og den østlige del af byen, hvor der samlet bor omkring fem millioner mennesker.

Tidligere denne uge blev der indført et rejseforbud ud af Sydney for at dæmme op for smitteudbruddet.

Udbrud forbundet med en limousinechauffør

Det blev samtidig påkrævet at bruge mundbind indendørs, herunder i supermarkedet, i offentlig transport og i fitnesscentre.

Det seneste udbrud i Sydney er blevet forbundet til en limousinechauffør, der har haft til opgave at køre internationale flybesætninger til og fra byens karantænehoteller.

Australien har generelt haft succes med at håndtere pandemien. Landet med over 25 millioner indbyggere har siden sidste år registreret godt 30.000 smittede og 910 døde med covid-19, og de fleste steder er livet for det meste vendt tilbage til normalen.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) anbefaler nu i lyset af den stigende smitte med Delta-varianten, at alle europæiske lande ændrer vaccinestrategi.

Fremover bør der ifølge centeret gå højst tre uger mellem første og andet stik med coronavaccinen.

I Danmark går der lige nu op til seks uger.

Det er en melding, Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, mener, de danske sundhedsmyndigheder bør tage stilling til ECDC's melding.

- Det er en alvorlig udmelding, og jeg synes det er meget bekymrende. Jeg synes vores sundhedsmyndigheder bliver nødt til at forholde sig til, om folk skal vaccineres med det andet stik tidligere, siger Kirsten Normann Andersen.

Anbefalingen kommer, samtidig med at den nye variant af coronavirussen - Delta-varianten - er på fremmarch i Europa. ECDC frygter, at varianten kommer til at stå for 90 procent af alle nye smittetilfælde i Europa sidst i august.

Varianten, som stammer fra Indien, vurderes at være 40-60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som tidligere var kendt som den britiske variant eller B117.

Første stik beskytter 33,5 procent

Delta-varianten regnes for særlig problematisk, fordi den er mere smitsom og forbundet med større risiko for indlæggelse.

Meget tyder også på, at personer, der kun har modtaget første dosis af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

Det er blandt andet derfor, ECDC nu anbefaler de europæiske lande at ændre strategi.

- Lad os ikke glemme, at lige nu har vi en europæisk befolkning, hvor mere end 40 procent af de, der er over 60 år, endnu ikke er fuldt vaccineret, siger Bruno Ciancio, chef for overvågningssektionen hos ECDC, til TV 2.

Liselotte Blixt, sundhedsordfører hos Dansk Folkeparti (DF), mener også, at de danske sundhedsmyndigheder bør forholde sig til udmeldingen og regne på, om perioden mellem første og andet stik skal forkortes.

- Men jeg er glad for, vi ikke gør som i nogle andre lande, hvor der er 12 uger mellem første og andet stik. Og jeg tror i højere grad, udmeldingen fra ECDC er rettet mod de lande, siger Liselotte Blixt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser torsdag at kommentere udmeldingen fra ECDC overfor TV 2.

Er man sportsinteresseret, er det nok EM i fodbold, som de fleste, inklusiv undertegnede, har på hjernen for tiden.

Men om blot en måned er det fortsat planen at afvikle OL i Tokyo, og torsdag blev det afsløret, at Danmarks OL-fanebærere bliver hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer.

Tillykke til de to fanebærere og velkommen til dagens overblik.

Fodboldfans formentlig smittet med Delta-variant

De tre danske fodboldtilskuere, der blev testet positive for Delta-varianten af coronavirus efter landskampen mellem Danmark og Belgien, blev smittet uafhængigt af hinanden. Formentlig i Parken. Det siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri til TV 2.

Det vil sige, at de tre personer ikke har smittet andre tilskuere i forbindelse med kampen, men at der sandsynligvis har været en eller flere andre til stede, som har smittet dem.

De tre personer kender ikke hinanden og har siddet forskellige steder i Parken til kampen, men dog alle på C-tribunen. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor opfordret 4000 tilskuere på tribunen til at lade sig PCR-teste.

Nye stenkast mod danske biler i Sverige

Nu til den mystiske stenkastsag fra Sverige. Svensk politi kender fortsat ikke motivet bag, at danske bilister er blevet ramt af sten på strækningen fra Ystad til Malmø.

I alt har 60 bilister nu anmeldt stenkast på strækningen siden slutningen af april. Langt de fleste anmeldelser kommer fra danskere, og derfor rettede den danske justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag henvendelse til sin svenske kollega.

Det er et udtryk for, at den danske regering tager sagen alvorligt, men ikke et udtryk for, at den er utilfreds med det svenske politis arbejde, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Ungarnsk anti-homolov på dagsordenen

EU's ledere er torsdag samlet til topmøde i Bruxelles, og her er en ungarnsk anti-homolov kommet øverst på dagsordenen.

Loven forbyder formidling af indhold, der menes at fremme homoseksualitet til unge under 18 år.

Forud for topmødet har 17 lande, herunder Danmark, skrevet under på en fælles erklæring, der tager kraftigt afstand fra "diskrimination mod LGBTQ-personer" og "krænkelse af ytringsfriheden under påskud af at beskytte børn" i Ungarn.

Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen hævder, at den kontroversielle lov primært er rettet mod pædofile og er beregnet til at beskytte netop børn.

Kommune når milepæl

Læsø er den første af landets kommuner, hvor alle borgere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret.

De sidste vaccinestik blev givet torsdag eftermiddag, og 86 procent af Læsøboerne er nu vaccineret.

Det sker, længe før landets øvrige kommuner er i mål. I maj besluttede Sundhedsstyrelsen at fremrykke vaccinationerne på øen, blandt andet for at spare transport.

Britney Spears bryder tavsheden

Natten til torsdag dansk tid brød sangeren Britney Spears tavsheden, da hun i retten i Los Angeles udtalte sig om den kontroversielle formynderordning, som hun siden 2008 har været under.

Formynderordning betyder, at hendes far, Jamie Spears, blandt andet har fuldmagt til at varetage både dele af hendes formue og karriere.

Sagen er blevet vældig eksponeret, og bekymrede fans har ført kampagne med hashtagget #Freebritney i et forsøg på at få Britney Spears "fri" af værgeaftalen.

Ved retsmødet lagde Britney Spears ikke fingre imellem, da hun skulle forklare værgeordningens betydning for hende.

- Jeg mener helt oprigtigt, at denne formynderordning er voldelig. Jeg føler ikke, at jeg kan leve et fuldt liv, forklarede Britney Spears blandt andet.

***

Det var alt fra dagens overblik denne torsdag. Husk at du kan se dokumentaren om Britney Spears på TV 2 PLAY. Vi læses ved.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) anbefaler, at alle europæiske lande ændrer vaccinestrategi.

Det siger chef for overvågningssektionen hos ECDC, Bruno Ciancio, til TV 2.

Fremover bør der ifølge centeret gå højst tre uger mellem første og andet stik med coronavaccinen. I Danmark går der lige nu op til seks uger.

Anbefalingen kommer samtidig med, at en ny variant af coronavirussen - Delta-varianten - er på fremmarch i Europa.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) frygter, at varianten kommer til at stå for 90 procent af alle nye smittetilfælde i Europa sidst i august.

Første stik beskytter kun begrænset mod Delta-varianten

Varianten, som stammer fra Indien, vurderes at være 40-60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som tidligere var kendt som den britiske variant eller B117.

Delta-varianten regnes for særlig problematisk, fordi den er mere smitsom og forbundet med større risiko for indlæggelse.

Meget tyder også på, at personer, der kun har modtaget første dose af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

Det er blandt andet derfor, ECDC nu anbefaler de europæiske lande at ændre strategi.

- Lad os ikke glemme, at lige nu har vi en europæisk befolkning, hvor mere end 40 procent af de, der er over 60 år, endnu ikke er fuldt vaccineret, siger Bruno Ciancio.

Danmark lagde ud med at vaccinere med tre ugers mellemrum i december, men ændrede i januar strategi til, at der kunne gå seks uger.

Bruno Ciancio understreger, at det dengang var det rigtige at gøre.

- Men nu er der en ny trussel i horisonten, og på den baggrund anbefaler vi, at man ændrer vaccinestrategien, så alle over 50 år og i de sårbare grupper bliver færdigvaccineret så hurtigt som muligt.

Advarer mod yderligere genåbning

På grund af indtoget af Delta-varianten advarer ECDC mod, at man løfter restriktionerne yderligere hen over sommeren.

- Vi skal ikke lave de samme fejl, som vi har gjort tidligere. Vi skal gå den ekstra mil og opretholde restriktionerne og sætte farten på vaccinationerne op for at komme Delta-varianten til livs. Først når alle er vaccinerede, kan vi ophæve restriktionerne.

Delta-varianten har på nuværende tidspunkt spredt sig til mere end 60 lande verden over.

Lige nu er den skyld i mere end 90 procent af nye coronatilfælde i Storbritannien, hvor varianten har startet en ny bølge af smittetilfælde på trods af en høj vaccinationsrate.

Den nye bølge har tvunget den britiske regering til at udsætte en yderligere genåbning med fire uger.

Variant var ubuden gæst i Parken

Delta-varianten er også i fremmarch i Danmark, hvor den nu udgør 5,5 procent af alle positive tilfælde.

Senest er tre tilskuere konstateret smittet med Delta-varianten efter fodboldkampen mellem Danmark og Belgien i Parken 17. juni. Det fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

I alt 4000 tilskuere til fodboldkampen i Parken er efterfølgende blevet opfordret til at lade sig teste for coronavirus.

Siden 1. april har der været 266 tilfælde af varianten herhjemme. Forventningen er, at også herhjemme vil varianten blive dominerende i løbet af efteråret.

TV 2 har tidligere torsdag forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsminister Magnus Heunicke om den danske vaccinestrategi. Det har ikke været muligt.

Målt på livskvalitet er København verdens bedste by at bo i. I hvert fald ifølge det internationale livstils-, kultur- og rejsemagasin med mere Monocle.

For fjerde gang topper København magasinets årlige Liveable Cities Index.

Den danske hovedstad bliver fremhævet for, at børn kan rende frit omkring, at den er tilgængelig for personer med lav indkomst, at den har effektiv offentlig transport, god luftkvalitet og en havn så ren, at man kan svømme i den.

- København er en af de byer, hvor der er en ægte ambition om at levere bedre livskvalitet til alle, siger Monocles chefredaktør, Andrew Tuck, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tilbage fra corona

Monocle har eksisteret siden 2007 og har lavet listen ligeså længe.

I år var kriterierne dog lidt anderledes på grund af coronapandemien. For eksempel vejer antallet af nyåbnede virksomheder ikke nær så tungt. Antallet af museer giver heller ikke mange point i et coronaår, fordi mange af dem alligevel er eller har været lukkede.

Til gengæld tæller evner og ambitioner højt i forhold til at fastholde en høj livskvalitet under pandemien ligesom potentialet til at rejse sig igen efter coronaen.

Her scorer København mange point på, at den danske stat var hurtig med hjælpepakker til de fleste virksomheder, og at man kan blive coronatestet gratis og få svar på telefonen i løbet af 15 minutter.

Som resultat heraf har mange restauranter gang i forretningen igen, teatre er åbne, og livet er på vej tilbage mod normalen, konkluderer Monocle.

Sidste gang, København toppede Monocles liste, var i 2014.

Se hele listen København (Danmark) Zürich (Schweiz) Helsinki (Finland) Stockholm (Sverige) Tokyo (Japan) Wien (Østrig) Lissabon (Portugal) Auckland (New Zealand) Taipei, (Taiwan) Sydney (Australien) Seoul (Sydkorea) Vancouver (Canada) München (Tyskland) Berlin (Tyskland) Amsterdam (Holland) Madrid (Spanien) Melbourne (Australien) Kyoto (Japan) Brisbane (Australien) Los Angeles (USA)

Onsdag aften vandt Sverige 3-2 over Polen ved EM i fodbold. Kampen blev spillet på Gazprom Arena i Sankt Petersborg med flere end 14.000 tilskuere på lægterne.

Samme dag døde 93 indbyggere med covid-19 i Sankt Petersborg, hvilket er rekordmange i byen.

Også i den russiske hovedstad, Moskva, satte man en kedelig personlig rekord med 88 dødsfald med covid-19 på et døgn.

- Dødsraten er virkelig skidt. To dage i træk har vi haft rekordhøje dødsrater. Og alderen på nysmittede er også usædvanlig. 77 procent er i den arbejdsdygtige alder. Det er også den højeste rate under pandemien, siger Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delta-variant udfordrer

Det seneste døgn er flere end 20.000 russere blevet testet positive. I maj måned var det daglige tal omkring 8000.

Forklaringen skal især findes i udbredelsen af den meget smitsomme Delta-variant, der ifølge borgmesteren i Moskva udgør 90 procent af de nye smittetilfælde i byen.

- Situationen er blevet eksplosiv, lyder det fra Sergej Sobjanin.

Varianten blev første gang opdaget i Indien og vurderes at være 40-50 procent mere smitsom end Alpha-varianten (tidligere kendt som den britiske variant), der i forvejen var markant mere smitsom end den oprindelige virusvariant.

I Moskva frygter man, at den voldsomme stigning i smittetilfælde kan føre til en overbelastning af sundhedsvæsenet.

Byen har omkring 20.000 sengepladser til coronapatienter. På nuværende tidspunkt er cirka halvdelen af de pladser optaget, oplyser Sergej Sobjanin.

Allerede nu florerer der dog billeder på de sociale medier af covid-19-patienter i Sankt Petersborg, der må ligge på gangen på et hospital i byen. Det siger TV 2s korrespondent i Rusland, Claus Borg Reinholdt.

- Da pandemien var på sit højeste sidste år, blev der også flittigt delt videoer og billeder af coronapatienter, som lå på madrasser på gulvene på sygehuse rundt om i Rusland. Nu er smittetallet så eksploderet på ny, og derfor ser vi igen nye optagelser af overfyldte sygehuse, siger han.

Udbredt vaccineskepsis

Men det er ikke kun udbredelsen af Delta-varianten, der skaber udfordringer i Rusland.

Selvom landet har vaccineret med deres egenudviklede vacciner siden august sidste år, så har kun omkring 20 millioner ud af landets knap 146 millioner indbyggere fået et stik med en vaccine.

- Grunden til, at det ikke går så godt med at få russerne vaccineret, er mistillid over for magten. Mange russere gør det modsatte af, hvad myndighederne beder dem om, fortæller TV 2s korrespondent i Rusland, Claus Borg Reinholdt.

- Og så spiller det også ind, at mange russere har haft virussen og dermed antistoffer i blodet, så de ser ikke noget behov for at tage vaccinen. For det tredje, og det hører jeg tit fra de russere, som jeg taler med, så er holdningen, at de har prøvet det, der er værre. Altså en coronapandemi slår dem ikke ud, siger han.

Tvangsvaccinering

Den træge udrulning af vacciner har ført til, at mere håndfaste midler er blevet taget i brug.

Flere medier beretter om, at folk er blevet truet med lønnedgang og fyringer, hvis de ikke lader sig vaccinere.

Eksempelvis fik ansatte på kaffebarskæden Skuratov besked på at lade sig vaccinere, hvis de ville beholde deres job, siger en ansat.

- Vi fik en besked fra ledelsen om, at vi skulle bestille en tid til vaccination, fortæller Masha Zubrilina til det russiske medie The Moscow Times.

- Det er ikke ideelt. Jeg ville ønske, at valget var vores, siger hun.

Flere regioner, herunder Moskva, også indført tvangsvaccinering af folk med kritiske funktioner, som eksempelvis ansatte inden for sundhedsvæsenet og transportsektoren.

Der er dog ingen planer om at indføre tvangsvaccination på nationalt plan, fortæller talsmanden for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Selvom russerne altså kæmper med corona-situationen, er der fortsat lagt op til, at Sankt Petersborg skal lægge græstæppe til en af kvartfinalerne 2. juli.

Efter planen kan 50 procent af Gazprom Arena fyldes ud, hvor der normalt er plads til 68.000 tilskuere.

Smitteopsporingen af coronavirus skifter gear i Danmark og kommer ind på landets toiletter. Bogstavelig talt.

Torsdag eftermiddag har et flertal i Folketinget stemt for et lovforslag, så myndigheder - herunder Statens Serum Institut (SSI) og kommuner - fra 1. juli via spildevandet kan overvåge smitsomme sygdomme.

Der er tale om en ændring af epidemiloven.

Er ikke lige så sikker som screening af mennesker

Metoden med test af spildevand er allerede kendt fra flere andre lande.

Ved spildevandstest kan man opdage coronasmitte, inden symptomerne kommer hos en person. Dermed kan metoden bruges til at forudse et smitteudbrud i et bestemt område af landet.

Til gengæld er testmetoden ikke lige så sikker som normal screening af mennesker.

Via spildevandet kan man altså ikke konkludere, hvilken konkret person der er smittet. Spildevandstest bliver blandt andet brugt i Storbritannien og Sverige.

Test viste "nogenlunde" sammenfald

Test af spildevandet er blevet afprøvet på forsøgsbasis forskellige steder i Danmark i de seneste måneder. Eksempelvis på Bornholm.

Her fandt genåbningen af samfundet sted hurtigere end i andre dele af landet. Der er også foretaget test i hovedstadsområdet.

Erfaringerne fra Bornholm tidligere i år viste ifølge SSI et "nogenlunde" sammenfald mellem forekomst af smitte i spildevandet og positive coronatest hos beboere.

Efter måneder med nogle af landets højeste smittetryk fik Ishøj Kommune nedbragt smitten markant. Og det skete ved at teste spildevandet for coronavirus. Det sagde borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) tidligere på måneden.

Han henviste til, at man i kommunen var begyndt at teste spildevandet to til tre gange om ugen.

- Da det var rigtigt kørt ind, var det dét, der gjorde forskellen, sagde han.

Bredt flertal stemte for

Der er med loven sikret hjemmel til, at kommunerne kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand i samarbejde med eksterne aktører. Det kan være spildevandsforsyningsselskaber.

Ifølge Ole Bjørstorp har Ishøj Kommune eksempelvis besluttet at gøre overvågning via spildevandet til en fast del af kommunens indsats mod coronavirus indtil efter sommer.

Af partierne i Folketinget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance for loven. Nye Borgerlige stemte hverken for eller imod.