Symptomerne på covid-19 er mange, men en løbende næse er ikke en af dem.

Indtil nu.

For ifølge britiske eksperter har den indiske variant B1617.2 vendt fuldstændigt op og ned på det billede, skriver det britiske medie The Guardian.

- Covid opfører sig anderledes nu. Den er mere som en slem forkølelse, siger Tim Spector, der er professor ved afdelingen for genetisk epidemiologi ved det velansete King’s College i London.

Det er lige meget, om de hostede eller snottede først. De ender det samme sted

Jan Pravsgaard Christensen

Udviklingen kommer ikke bag på professor i immunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

Faktisk stemmer oplysningerne fra Storbritannien helt overens med den måde, som virusser normalt opfører sig på – og som virologer længe har fremhævet:

At SARS-CoV-2 med tiden ville ændre sig til i højere grad at minde om de almindelige coronavirusser.

- Den normale coronavirus giver løbende næse og hovedpine, mens SARS CoV-2 giver voldsom hoste og tab af smags- og lugtesans, siger han.

Tab af smags- og lugtesans er nu slet ikke på topti

De britiske eksperter har siden starten af maj kigget på de symptomer, som smittede har meldt ind i appen Zoe Covid Symptomer. Det var nemlig i maj, at den indiske variant begyndte at sprede sig hastigt i Storbritannien, og siden er blevet den dominerende.

Appen er opfundet af den sundhedsvidenskabelige virksomhed Zoe – grundlagt af Spector – og er baseret på indberetninger om symptomer og smitte fra millioner af brugere.

I appen nævner smittede nu hovedpine som det mest fremtrædende symptom – efterfulgt af ondt i halsen, løbende næse og feber.

Ved andre varianter har hoste og tab af lugte- og smagssans været blandt de fremtrædende symptomer. Men ved den indiske variant bliver hoste nævnt som det femte mest almindelige symptom, mens tab af smags- og lugtesansen slet ikke kommer i topti over de mest almindelige symptomer.

Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet

Tim Spector, britisk professor

At symptomerne ifølge de foreløbige oplysninger ser ud til at have ændret sig, er dog ikke på nuværende tidspunkt en fordel. For samtidig tyder data på, at den indiske variant også fører til flere indlæggelser.

Symptomer og sygdom i kroppen hænger ikke sammen

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen hænger symptomer og sygdom i kroppen nemlig ikke nødvendigvis sammen. Altså hvordan smittede oplever symptomerne, og hvad der samtidig sker i kroppen.

- Der vil stadig være patienter, der skal indlægges, hvis virus gror til høje mængder i lungerne, eller hvis immunforsvaret stadig skader lungerne i kampen for at få udryddet virussen. Så er det lige meget, om de hostede eller snottede først. De ender det samme sted, siger han.

Det kan dog være, at også dét med tiden ændrer sig.

- Folk tror, at de har en forkølelse, og tager til fest

Ifølge de seneste studier fra Storbritannien er den indiske variant op til 66 procent mere smitsom end den smitsomme britiske variant.

Ud over at varianten ifølge tidlige data forårsager flere indlæggelser, giver vaccinerne også først ordentlig beskyttelse efter to stik.

Men også det ændrede smittebillede kan ifølge den britiske professor Tim Spector være årsagen til, at den indiske variant har spredt sig så hurtigt i blandt andet Storbritannien. Og i en sådan grad at den britiske premierminister, Boris Johnson, mandag udskød genåbningen af landet med en måned.

- Folk tror måske, at de kun har en slags sæsonforkølelse, og så deltager de stadig i fester. Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet, siger han.

Også den del er Jan Pravsgaard Christensen enig i:

- Det er i bund og grund virussens interesse at sprede sig og ikke slå sin vært ihjel. Derfor er det også i dens interesse, at smittede ikke ved, at de er syge, så den netop kan sprede sig.

136 tilfælde i Danmark

Den indiske variant blev sat på Verdenssundsorganisationens liste over variant of interest (VOI) i april, og er nu blevet opdaget i 74 lande, hvor varianten flere steder er årsag til tredje bølger.

Der er fire undertyper af den indiske variant – det kan du læse mere om her. Den, der lige nu skaber problemer i Storbritannien og flere andre steder i verden, er B1617.2.

Varianten blev første gang opdaget i Danmark 2. april.

Ifølge den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut var der lørdag fundet i alt 154 tilfælde i Danmark. Af den grund er det derfor på nuværende tidspunkt også langt det mest sandsynlige, at en løbende næse er en almindelig forkølelse eller høfeber.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de typiske symptomer på covid-19 feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, tab af smags- og lugtesans, træthed og ondt i halsen.

Anbefalingen er, at syge danskere lader sig pcr-teste. Det gælder også vaccinerede.

Når borgere vaccineres mod coronavirus med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen, så skal der gerne gå et vist antal dage mellem første og anden dosis.

I flere tilfælde har der dog været borgere, som er blevet vaccineret med anden dosis for kort tid efter, at de er blevet vaccineret med første dosis.

Frem til 5. maj har Statens Serum Institut (SSI) identificeret 1107 borgere i Danmark, som inden for et for kort tidsinterval har fået anden dosis efter den første.

Det oplyser Region Hovedstaden i en mail.

Af de 1107 borgere er 436 - eller mere end hver tredje - bosiddende i Region Hovedstaden.

- Hovedparten af borgerne er vaccineret med Pfizer, men der er også eksempler på borgere vaccineret med Moderna, hvor der ses for kort interval mellem 1. og 2. vaccination, skriver regionen i mailen.

For Pfizer-vaccinen anbefales det, at der går tre uger mellem første og anden vaccinedosis, mens anbefalingen for Moderna-vaccinen er minimum fire uger.

Et interval på ned til 25 dage kan dog også godtages for Moderna-vaccinen.

Fejl i bookingsystem

Region Hovedstaden forklarer blandt andet fejlen med, at der tidligere har været en fejl i det bookingsystem, man bruger til at booke tid til vaccination.

I en periode har det således været muligt at booke med kortere interval, end hvad der bliver anbefalet til den enkelte vaccinetype.

Fejlen er blevet korrigeret fra 23. marts, hvorfor det problem ikke længere kan opstå, oplyser regionen.

Der er også tilfælde med borgere, der er vaccineret med for kort interval på grund af manuel håndtering af vaccination og genvaccination.

- Region Hovedstaden er i gang med at udbedre fejlen samt at kontakte de berørte borgere.

- Hvis der er tale om to vaccinationer med for kort interval, tilbydes borgerne en tredje vaccination, skriver Region Hovedstaden.

Ifølge de seneste tal fra SSI har næsten 2,8 millioner borgere i hele Danmark påbegyndt vaccination. Det vil sige, at de har fået en dosis coronavaccine, men endnu ikke er færdigvaccinerede.

Det er til gengæld mere end 1,5 millioner borgere, som primært er blevet færdigvaccineret med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen.

Smitten med coronavirus er fortsat nedadgående i Danmark.

Tirsdag er der registreret 222 smittetilfælde, hvilket er det laveste siden 6. september 2020. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De seneste smittetilfælde er fundet via 81.080 PCR-test, som tages i halsen. Det er et lavere antal test end de seneste mange måneder.

Andelen af smittede - kendt som positivprocenten - er 0,27 procent, hvilket er blandt de laveste, der er registreret siden sidste sommer.

En tiendedel så mange indlagte som i januar

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 424.430 lyntest, som tages via næsen.

Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte er faldet med en til 101. Her skal man også helt tilbage til september for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Indlæggelserne med coronasmittede er dykket med 90 procent sammenlignet med januar, hvor der var mest pres på landets hospitaler.

Knap hver anden er startet på vaccination

Vaccinationerne er også fortsat i fremdrift.

1,52 millioner personer er færdigvaccinerede, hvilket svarer til 26,1 procent af befolkningen.

Derudover har 1,25 millioner fået første stik og venter på det sidste. Det svarer til 21,4 procent af befolkningen. Dermed er knap halvdelen enten i gang med eller færdige med at blive vaccineret.

Der er det seneste døgn registreret et nyt coronadødsfald. Samlet har Danmark registreret 2527 dødsfald siden marts 2020.

Enkelte personer sad med for meget ansvar, og derfor skal ledelsen i Veganerpartiet fremover i højere grad uddelegere ansvaret.

Sådan lyder det fra det opstillingsberettigede parti, der i weekenden holdt landsmøde i Nyborg og nu har konstitueret ny forperson og næstforperson i landsledelsen.

Ulla Koch er ny forperson, mens Jill Wortziger er blevet valgt som ny næstforperson.

- Der var stor opbakning til, at det skulle være hende. Hun har været med i dyrerettighedsbevægelsen i mange år og siden Veganerpartiets begyndelse, siger Lars Corvinius Olesen, der er pressechef og medlem af landsledelsen i partiet.

Fredag lige op til landsmødet valgte Henrik Vindfeldt at trække sig som partileder med øjeblikkelig virkning.

Partiet oplyser, at det fremover skal have en politisk ordfører som frontfigur i stedet for en partileder. I lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Processen med at finde Vindfeldts erstatning er begyndt. Inden for otte uger skal der afholdes et ekstraordinært landsmøde. Datoen er endnu ukendt.

Veganerpartiet har tidligere fået kritik for, at der har været skiftet ud i ledelsen flere gange i partiets korte levetid.

Henrik Vindfeldt sad på posten siden september sidste år, hvor han erstattede Michael Monberg. De to var begge med til at stifte partiet i 2018.

Michael Monberg trak sig den måned, Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

- Henrik Vindfeldt gik af personlige årsager. Han har været med i to et halvt år og givet alt, hvad han har. Nu vælger han at lade andre gode kræfter komme til, siger Lars Corvinius Olesen.

Han fortæller, at strukturen fremover bliver ændret, så ansvaret bliver delt ud til flere personer.

- Med den tidligere struktur havde få personer stort ansvar. I en frivillig organisation, som vi stadig er, hvor ingen er lønnede, er det vigtigt at uddelegere og sørge for, at der ikke er nogen, der bærer for meget, siger Lars Corvinius Olesen.

- Der skal en bedre struktur og organisering til, og der er sket rigtigt mange ting oveni hinanden. Det viser, at der er brug for, at vi løfter i flok. Men det skal vi nok klare.

Englændernes store åbningsfest er blevet udskudt i fire uger.

De sidste coronarestriktioner skulle efter planen være blevet ophævet 21. juni, men frygten for den indiske variant har fået premierminister Boris Johnson til at forlænge den nu delvise nedlukning til 19. juli.

Det meddeler han mandag på et pressemøde.

- Det giver mening at vente bare lidt længere, siger Johnson fra podiet i Downing Street.

Her oplyser han også, at den indiske variant i dag er skyld i 96 procent af smittetilfældene i England, og at antallet af smittetilfælde den seneste uge er steget 64 procent.

En kamp mod tiden

Statens Serum Institut fortalte 9. juni i en risikovurdering, at der på det tidspunkt var registreret 114 tilfælde af den indiske variant i Danmark. I samme omgang blev det beskrevet, at den i England vurderes til at være 50 procent mere smitsom end B117 – den britiske variant, som er blevet den dominerende variant i Danmark.

Men Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og som er initiativtager til den danske sekventering af virusvarianterne, vurderer, at den indiske udgave højst sandsynligt bliver den dominerende her i landet.

- Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager, som han siger.

Han fortæller, at vi de sidste par uger har set en rigtig god udvikling i smitten, og at vi i Danmark har et særligt setup, som både tester meget og samtidig overvåger de bekymrende varianter ved hurtigt at screene og sekventere over 90 procent af alle positive prøver.

- På den måde har vi en hurtig identifikation af smittekæder med den indiske variant. Og dermed kan vi forhåbentlig udskyde tidspunktet for, at den bliver bliver dominerende, til størstedelen af populationen er vaccineret, samtidig med at vi kan holde samfundet åbent, siger Mads Albertsen.

- Lige nu er det en kamp mod tiden.

Lige nu er det en kamp mod tiden

Mads Albertsen, professor Er ellers langt med vaccinerne

England har været et af de steder i verden, der har været længst fremme og hurtigst til at vaccinere sin befolkning, og derfor kan det undre, at man nu bliver nødt til at udskyde genåbningen. Men det skyldes ifølge Mads Albertsen, at England har en relativt stor rejseaktivitet til og fra Indien.

- På den måde fik man importeret mange tilfælde, før man anerkendte, at smittetrykket i Indien kunne påvirke situationen i England. Så man fik ikke lukket ned for rejseruterne i tide. Og derfor startede England fra et højt udgangspunkt med den indiske variant, siger han.

Det høje udgangspunkt betyder, at englænderne hurtigt fik samfundssmitte med varianten, og at den tog over for de andre mutationer.

- Den indiske variant nåede at udvikle sig til samfundssmitte, inden englænderne kom i mål med vaccinerne. Og det ser ud til, at den er svær at slå den ned uden generelle restriktioner i samfundet, fortæller Mads Albertsen.

Et valg

I sidste uge antydede premierminister Boris Johnson, at den planlagte ophævelse af alle restriktioner for det sociale liv nok ville blive udsat. Og det blev den så.

På pressemødet mandag siger Boris Johnson, at valget står mellem at fortsætte genåbningen, som kan føre til tusindvis af flere dødsfald på den ene side, og på den anden at give sundhedsvæsnet flere uger til at få vaccineret flere mennesker.

Frem til 19. juli bør det være muligt at "opbygge en betragtelig mur af immunitet", lyder hans vurdering.

- Vi har chancen for at redde tusindvis af liv ved at vaccinere millioner flere, siger Johnson.

Lørdag vil hver tiende sygeplejerske med stor sandsynlighed strejke, og det vil ramme en lang række hospitalsafdelinger landet over.

Men hvad betyder det for de danske patienter?

Svaret skal findes hos de fem danske regioner, der dog endnu ikke alle har udarbejdet en færdig løsning.

Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Grete Christensen vil strejken kun ramme områder, der ikke er omfattet af det akutte arbejde.

- Det vil betyde udsættelse af behandlinger og operationer, som kan vente til et senere tidspunkt, uden det har sundhedsmæssige risici, sagde hun mandag på et pressemøde.

Hvis strejken bliver en realitet, vil et nødberedskab skulle træde til. Samtidig vil afdelinger for livstruende sygdomme være undtaget fra strejken - eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger, psykiatriske afdelinger og behandling af coronapatienter.

TV 2 har lavet en rundringring til de fem regioner for at høre, hvordan patienter skal forholde sig til den kommende strejke. Se her, hvilke konkrete afdelinger der kan blive ramt af strejken.

REGION SYDDANMARK

Region Syddanmark har endnu ikke fuldt overblik over konsekvenserne, men vil i løbet af mandag og tirsdag morgen udsende pressemeddelelser med yderligere oplysninger.

Udgangspunktet for regionens patienter er, at de skal gøre det, de er blevet bedt om indtil nu, hvis ikke de får en ny besked.

Det vil være planlagte operationer og behandlinger, som kan udsættes, der udskydes. Akut aktivitet vil ikke blive berørt, lyder det fra presseafdelingen.

REGION NORDJYLLAND

25 afsnit på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er blevet udtaget til strejke.

Strejken vil betyde, at en række behandlinger bliver udskudt, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Nødberedskaber er oprettet på de berørte afsnit, som derfor fortsat vil foretage kritiske og akutte behandlinger, siger Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

De patienter, som vil blive berørt af strejken, vil blive kontaktet direkte. Andre patienter skal møde til deres tid som planlagt, lyder det. Da regionen ikke ved, hvor længe strejken vil vare, kontakter regionen de berørte patienter så sent som muligt for at undgå unødige aflysninger.

REGION SJÆLLAND

Her vil i alt ni afdelinger på sygehusene i Næstved og Slagelse blive ramt af strejken.

På de to sygehuse vil man aflyse alle de patienter, som ikke er livs- og førlighedstruede. Det vil både gælde operationer og almindelig ambulant behandling, siger Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør i Region Sjælland, til TV 2.

Senest på torsdag vil regionen skrive til de patienter, der får udskudt deres behandlinger mandag, tirsdag og onsdag den kommende uge. Mandag næste uge vil patienter, der får aflyst behandlinger torsdag og fredag, modtage en meddelelse.

På den måde vil aflysningerne fortsætte, indtil man ved, hvor længe strejken vil vare.

REGION MIDTJYLLAND

Regionen vil udskyde omkring 500 operationer om ugen, så længe en strejke står på, vurderer koncerndirektør Ole Thomsen over for TV 2. Derudover vil en række ambulante behandlinger også blive udskudt.

De udskudte operationer vil være eksempelvis ledoperationer. Coronapatienter og patienter med livs- eller førlighedstruende operationer vil ikke få deres operationer udskudt, lyder det.

Regionen vil fredag sende et brev i e-boks til de patienter, der får udskudt deres operationer i næste uge. Hvis ikke man ikke modtager nogen meddelelse, skal man møde op som planlagt.

REGION HOVEDSTADEN

Regionen er endnu ikke kommet med nogen information, men siger til TV 2, at den vil komme med en udmelding om, hvordan patienter skal forholde sig.

Regionen kan dog ikke sige, hvornår udmeldingen kommer.

Lørdag aften fik Christian Eriksen hjertestop på noget nær den største danske scene, man kan forestille sig. Foran 15.900 tilskuere i Parken og millioner af tv-seere over hele verden.

Gudskelov var hjælpen nær, og lægerne var allerede ved hans side, da han fik brug for genoplivning. Det har markant øget hans muligheder for at overleve uden mén.

Men de færreste, der bliver ramt af hjertestop, er heldige at have så kompetente folk så tæt på, som Christian Eriksen havde.

Til gengæld træder langt flere danskere end tidligere til med livreddende førstehjælp. Og det er vigtigt at komme hurtigt i gang med genoplivning for at få blodomløbet i gang.

Det siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, professor i kardiologi og overlæge på Gentofte Hospital:

- Når det er hjertestop, kommer der ikke noget blod rundt i kroppen. Det vigtigste organ er hjernen, som er meget følsom over for iltmangel. Og hvis der ikke kommer noget blod til hjernen, kommer der heller ikke ilt, og så kan man risikere at få varig skade på hjernen.

Sammen med ham forsøger vi her at vise, hvad chancerne er for at overleve og komme sig efter et hjertestop, afhængig af hvor lang tid der går, før nogen begynder på genoplivning. Her er der tale om patienter, som ligger med hjertestop uden cirkulation. Det vil sige, at hjertet ikke pumper blodet rundt.

Her vil de fleste have en god mulighed for at komme sig uden at få varige mén.

Der vil være noget restitution, og man kan få nogle kortvarige symptomer. Det kan være for eksempel være hukommelsesbesvær. Men man har gode muligheder for at få et normalt liv igen.

Det begynder at blive kritisk, for efter fire til seks minutter begynder hjernen at tage varig skade.

Varige skader kan vise sig på mange måder. Man kan opleve koncentrationsbesvær, man kan have svært ved at gå og udføre normale dagligdagsaktiviteter som for eksempel at tage tøj på. Man skal i så fald igennem et længere forløb med fysisk og kognitiv genoptræning, og der vil være stor risiko for, at man aldrig kommer sig helt igen. Her vil det have betydning, om man er ung og rask eller har andre sygdomme i forvejen.

Overlevelseschancen efter fem minutter er også reduceret. For hvert minut, der går uden livreddende førstehjælp, falder chancen for overlevelse med ti procent.

Nu bliver det meget kritisk. Hvis en person har været uden hjertefunktion i ti minutter, er der risiko for alvorlige skader på hjernen, hvis personen overhovedet overlever.

Man vil altid køre patienten på hospitalet og forsøge yderligere genoplivning. Personen kan ligge bevidstløs i respirator på en intensivafdeling i op til flere uger. Herefter vil det vise sig, hvor meget hjernen har taget skade. Om man kan vende hjem, eller om man måske skal på en institution. Det kan være, at man ikke kan klare simple daglige aktiviteter som at tage tøj på eller lave mad.

Der venter flere måneders genoptræning, før man kan sige, hvor meget funktion man kan genoprette på personen, hvis vedkommende overlever.

Kun ganske få overlever hjertestop, hvis der går 10 minutter, før genoplivningen begynder.

For de få, der overlever, er vi ude i en meget dyster prognose. Man risikerer at få en svær hjerneskade.

Det er svært at sige, hvor lang tid der må gå, før alt håb er ude. De første fem til ti minutter er de mest kritiske, og efterfølgende bliver det mere op til tilfældighederne, om man kommer sig eller ej. Her gør mange faktorer sig gældende, for eksempel kan det være en fordel at få hjertestop, hvor der er meget koldt, fordi kulde nedsætter hjernens aktivitet.

Alle kan give hjertemassage

Hovedbudskabet i ovenstående er, at hurtig genoplivning er altafgørende, når en person får hjertestop.

Derfor er det vigtigt, at vidner til et hjertestop straks tilkalder hjælp og går i gang med hjertemassage, indtil hjælpen er fremme. Det viser tallene med al tydelighed.

Seks procent overlever et hjertestop uden for hospitalet, hvis ingen yder genoplivning inden ambulancens ankomst. Men 17 procent overlever, hvis de får hjertemassage inden. Det viser Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister.

- Mange af dem, som overlever langvarig genoplivning, kan faktisk genopnå god funktion og et meningsfuldt liv. Mange kan vende tilbage til arbejde. Derfor er det vigtigt at træde til, hvis man bevidner et hjertestop, da det er altafgørende for at forhindre skade på hjernen, siger Gunnar Gislason.

Og danskerne er blevet meget bedre til at træde til, hvis de oplever et hjertestop.

I dag træder 79 procent til med genoplivning, hvis de er vidne til et hjertestop, ifølge Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister. Det var kun 19 procent i 2001.

Alle kan ifølge Dansk Råd for Genoplivning træde til med hjertelungerådgivning, også børn ned til 12-årsalderen.

Christian Eriksen er fortsat indlagt på Rigshospitalet. Meldingen fra Dansk Boldspil-Union er, at han er stabil.