Den britiske sundhedsminister Matt Hancock er ude at undskylde, efter et overvågningskamera i parlamentet har fanget ham og hans assistent i et hedt kys.

Begge er gift, men det er ikke utroskaben, han undskylder for. Det er i stedet, at han ikke har overholdt sine egne coronarestriktioner om at holde god afstand.

- Jeg har svigtet, siger han. Oppositionen kræver hans afgang, men det er usikkert, om det får videre konsekvenser.

Til gengæld er det sikkert, at de skrottede vacciner ikke kommer tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Velkommen til dagens overblik.

Danmark vil stadig ikke bruge Johnson & Johnson og AstraZeneca

Når danskerne modtager en invitation til vaccination mod covid-19, så vil der stadig ikke være vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca i sprøjten. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i dag.

De to vacciner blev i foråret taget ud af det generelle vaccinationsprogram på grund af sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader.

Siden maj har det været muligt at tilvælge vaccinerne frivilligt.

Herefter bad regeringen Sundhedsstyrelsen om at revurdere brugen af de to vacciner - og det er den vurdering, der nu har ført til, at de to vacciner ikke geninddrages i vaccinationsprogrammet.

Mand død på rådhus

En dramatisk dag i Middelfart fik fredag eftermiddag en tragisk afslutning.

Her er en 60-årig mand fundet død, efter at han om morgenen brød ind i rådhuset i Middelfart.

Politiet fik anmeldelsen om, at manden var brudt ind i rådhuset tidligt om morgenen. Da de ankom, var der røg fra bygningen, og Forsvarets sprængstofeksperter blev tilkaldt, mens området omkring rådhuset blev afspærret.

Bomberydderrobotten rullemarie sprængte dørene til rådhuset, så bombehunde og efterfølgende politiet kunne gennemgå bygningen. Her konstaterede de, at den formodede gerningsmand var afgået ved døden.

Den afdøde er fra Nordvestfyn, og politiet er bekendte med hans identitet. De pårørende er underrettede.

Første dag i rigsretssag

Folketinget har taget hul på rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

I dag fandt det indledende retsmøde i rigsretssagen mod Støjberg sted i Landstingsalen på Christiansborg. Sagen genoptages med første reelle retsmøde 2. september.

Selvom medierne var talrigt til stede, så blev det besluttet, at de ikke fik lov til at lave video eller lydoptagelser fra mødet i dag.

Begrundelsen var ifølge formanden for Rigsretten, højesteretsdommer Thomas Rørdam, at retten i dag ikke ville foregribe beslutningen om optagelser senere i forløbet.

Efter mødet blev Støjberg spurgt ind til sin politiske fremtid. Her fortalte hun, at hun fortsætter i politik, men at beslutningen om indmeldelse i et nyt parti venter til efter rigsretssagen.

Udflytning af studiepladser

1000 studiepladser skal flyttes fra de store byer ud til provinsen, hvor der også skal oprettes 1000 nye studiepladser. Det er resultatet af en ny bred aftale på uddannelsesområdet.

Der er tale om studiepladser på velfærdsuddannelser som SOSU, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

I aftalen udarbejdes en plan for, hvordan man kan nedskalere optagelserne i de største byer på op til 10 procent frem mod 2030.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, DF, SF, Enhedslisten, de konservative, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Dermed står støttepartiet Radikale Venstre uden for aftalen.

Du kan læse meget mere om detaljerne i aftalen her.

Dagen før dagen

Det danske herrelandshold satte i dag kurs mod Amsterdam før morgendagens ottendedelsfinale mod Wales.

Med et enormt bifald og hundredvis af flag blev landsholdet sendt flot af sted fra spillernes hotel i Helsingør.

På et pressemøde efter at være landet i Amsterdam fortalte landstræner Kasper Hjulmand, hvorfor Danmark vinder kampen.

- Vi mærker en fantastisk opbakning. Vi har hørt om så mange mennesker, som drøner til Amsterdam for at følge os. Hele den opbakning, støtte og kærlighed vil vi forsøge at omsætte og få ned i benene.

Kampen mod Wales spilles lørdag klokken 18. Cirka 4400 danskere har sikret sig billet til opgøret, hvor der på grund af coronarestriktioner kun er plads til 16.000 tilskuere.

***

Det var dagens overblik. Tak for i dag. Vi læses ved igen mandag.

Vi bruger det, når vi skal på restaurant, i fitnesscenteret og på bar. Coronapasset.

Lige nu får vi passet udstedt 14 dage efter første stik med coronavaccinen. Det er blandt andet på baggrund af, at vi er ganske godt beskyttet mod virussen allerede efter første stik. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man kigger på den nyeste corona-variant - Delta-varianten, som er i hastig fremmarch i hele verden. Her viser forskning, at personer, der kun har modtaget første dosis af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod netop Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

På den baggrund har TV 2 spurgt en række eksperter, om de danske myndigheder dermed burde ændre præmisserne for coronapasset, så man først får udstedt passet 14 dage efter andet stik, for at holde delta-varianten stangen?

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

- Nej. Som smittesituationen ser ud i Danmark lige nu, ser jeg ingen grund til at ændre på de regler. Hvis man kigger på tallene, så går det den rette vej.

- Men det drejer sig om at holde smitten ude af Danmark og derfor kan man sige, at der er tale om to situationer – den ene internt i Danmark og så den anden, når man rejser uden for Danmark. Her kunne det give god mening, at man skal have to stik. Jeg ser ingen grund til, at man ligefrem skal begynde at importere delta-smitten til Danmark. Det ville være pivdumt. Men præcis hvordan man holder den ude, må være op til myndighederne.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Ja, det ville bestemt give god mening at kigge på reglerne for coronapasset igen. Der er evidens for, at første vaccinestik ikke beskytter så godt mod delta-varianten, derfor synes jeg godt, at man kunne overveje at omgøre reglerne til, at man først får sit coronapas 14 dage efter andet stik.

- Vi er i en fase, hvor vi ikke ved, hvor meget delta-varianten spreder sig. Selv om det går godt i Danmark, så er der alligevel kun 30 procent af befolkningen, der indtil videre har fået andet stik, så der er god grobund for, at varianten breder sig.

- Hvis delta-varianten spreder sig, så ville jeg helt sikkert få lavet reglerne for, hvornår coronapasset gælder fra, om.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Københanvns Universitet.

- Vi har generelt et meget lav smittetryk herhjemme, og samtidig relativt få tilfælde herhjemme af Delta-varianten - endnu. Derfor synes jeg ikke, at det giver mening at ændre i coronapasset herhjemme.

- Selv om Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol vurderer, at Delta-varianten vil være den dominerende i Danmark sidst i august, mener jeg heller ikke, at det giver anledning til at ændre i reglerne for coronapasset. På det tidspunkt vil næsten alle være vaccinerede i Danmark.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet.

- Lige nu ser jeg ingen grund til at ændre i reglerne for coronapasset. Men det kunne være en mulighed, at genindføre coronapasset efter andet stik, hvis vi ser en stigning i delta-varianten.

- Efter min mening skal vi helst ikke op på mere end 500-1000 positive prøver om ugen med Delta-varianten, inden vi laver indgreb. Og det kunne jo for eksempel være en ændring af coronapasset, som er en stramning i den mildere ende, hvis man holder det op i mod at genindføre en række restriktioner.

Delta-variant forventes at blive dominerende i efteråret

Delta-varianten har på nuværende tidspunkt spredt sig til mere end 60 lande verden over.

Lige nu er den skyld i mere end 90 procent af nye coronatilfælde i Storbritannien, hvor varianten har startet en ny bølge af smittetilfælde på trods af en høj vaccinationsrate.

Den nye bølge har tvunget den britiske regering til at udsætte en yderligere genåbning med fire uger.

Siden 1. april har der været 266 tilfælde af varianten herhjemme. Forventningen er, at også herhjemme vil varianten blive dominerende i løbet af efteråret.

Den britiske sundhedsminister Matt Hancock er røget ud i et voldsomt politisk stormvejr, efter billeder fra et overvågningskamera har afsløret ham i dybt kysseri med en assistent i ministeriet.

De britiske tabloidaviser havde fredag en fest med billedet af ministeren i tæt omfavnelse med assistenten – og den ene hånd på hendes bagdel.

Ikke mindst fordi ministeren og assistenten begge er gift.

Matt Hancock har været ude og beklage dybt.

Ikke kysseriet som sådan, som han kalder ”en personlig sag”.

Mere at han - i den grad - har overtrådt de regler om ”social afstand”, som han selv har været med til at indføre i kampen mod corona.

- Jeg erkender, at jeg har brudt reglerne om social afstand i dette tilfælde. Jeg har svigtet, og det beklager jeg dybt, siger han ifølge Sky News.

Regler om omfavnelser

Billedet, der blev offentliggjort fredag i avisen The Sun, er tilsyneladende taget af et CCTV-kamera i ministeriet 6. maj.

Dengang gjaldt skrappe coronaregler, der betød, at det var forbudt at omfavne nogen, der ikke hørte til ens egen nærmeste husstand. De regler om ”sociale bobler” blev først lempet 17. maj.

Det har fået oppositionen i det britiske parlament til at kræve ministeren fyret.

- Hvis Matt Hancock har haft et hemmeligt forhold til en rådgiver i sit ministerium – som han personligt har udpeget til en position, betalt af skatteyderne – så er det groft magtmisbrug og en klar interessekonflikt, siger formanden for arbejderpartiet Labour, Anneliese Dodds.

- Hans position er håbløst uholdbar. Boris Johnson burde fyre ham, tilføjer hun.

"Hykleri"

Og lederen af Det Liberale Parti, Ed Davey, er lige så klar i mælet:

- Matt Hancock er en forfærdelig sundhedsminister, der burde være fyret for længst. Det seneste tilfælde af hykleri vil ødelægge tilliden i den britiske offentlighed. Han opfordrede alle familier til ikke at omfavne hinanden, samtidigt med, at han gjorde, lige som det passede ham på arbejde, siger Ed Davey.

Selv har Matt Hancock afvist at træde tilbage.

- Jeg vil fortsat fokusere på at bringe landet ud af denne pandemi, og jeg vil være taknemmelig for, at man respekterer min families privatliv i denne personlige sag, siger han ifølge Sky News.

Udenrigsministeriet udvider nu definitionerne af i ministeriets rejsevejledninger, mens farvekoderne for flere lande ændres.

Indtil videre har myndighederne arbejdet ud fra farvekoderne grøn, gul, orange og rød. Nu indføres en femte mulighed - skraveret orange.

Den nye farve indikerer, at landet "har betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, uafhængigt af landets smittetal," skriver Udenrigsministeriet

Her er oversigt over grønne lande per 26/6:

Grønne lande:

Ved et grønt land fraråder Udenrigsministeriet ikke noget i forhold til rejser, men opfordrer til, at man bruger sin sunde fornuft.

Belgien Bulgarien Cypern Frankrig (undtagen Guyane, Martinique, Mayotte og Guadeloupe) Grækenland Italien Kroatien Litauen Luxembourg Malta Polen Madeira (Portugal) Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien (Galicia, Principado de Asturias, Aragón, Comunidad de Madrid, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Extremadura, Cataluña, Comunitat Valenciana, Illes Balears, Región de Murcia, Ciudad de Ceuta og Ciudad deMelilla) Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig

Gule lande:

Ved et gult land skal man være ekstra forsigtig i forhold til smitterisiko og holde sig opdateret om smitten i landet.

Andorra Liechtenstein Monaco Portual San Marino Spanien Vatikanstaten

Skraveret orange lande:

Har betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, uafhængigt af landets smittetal.

Estland Finland Martinique, Mayotte, Guyane og Guadeloupe (oversøiske franske territorier) Irland Island Letland Nederlandene Norge Ungarn Europæisk coronapas på trapperne

Mens rejsevejledningerne ændres, så er det fælles europæiske coronapas også vej - også kaldet EU's digitale covidcertifikat.

Fra 1. juli bliver certifikatet indført i alle EU-medlemslande.

Mange lande er allerede begynde at udstede og anvende det - deriblandt Danmark. På Europakommissionens hjemmeside kan du få et overblik over, hvilket lande der allerede nu er til tilkoblet den fælles løsning og klar til at tage imod et dansk coronapas ved grænsen.

Sundhedsmyndighederne fastholder beslutningen om at holde Johnson & Johnson og AstraZeneca ude af det danske vaccinationsprogram.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen tog AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet 14. april, efter at den havde været på pause siden 11. marts.

3.maj tog styrelsen også Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet 3. maj. I modsætning til AstraZeneca nåede den ikke at blive taget i brug i Danmark.

Men 31. maj bad regeringen styrelsen om at revurdere beslutningerne, efter at vaccineplanen endnu engang var blevet forsinket. Det har altså ikke ændret noget.

Fordele opvejer ikke risiko

Vaccinerne blev taget ud af det officielle program på grund af risiko for sjældne, men alvorlige tilfælde blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Den tilstand, der kaldes VITT.

Efter den nye vurdering mener Sundhedsstyrelsen stadig ikke, at fordelen ved de to vacciner opvejer risikoen for VITT.

Det skyldes også, at det er aldersgruppen 30-34 år, der mangler at blive indkaldt til vaccination, forklarer vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

- Vi har revurderet brugen af AstraZeneca og Johnson & Johnson én gang til og kigget det grundigt efter. Og den overordnede begrundelse er, at risikoen for bivirkninger er større end risikoen for at blive alvorligt syg i den aldersgruppe, som kunne blive tilbudt den her fremrykkede vaccine, siger hun til TV 2.

Mindre effektive

Samtidig har det også betydning, at de to vacciner er mindre effektive mod de nye, mere smitsomme coronavarianter end de såkaldte mRNA-vacciner fra Moderna og Pfizer/Biontech.

- I vores opdaterede vurdering indgår også, at de mRNA-vacciner, som vi anbefaler, også har vist sig at være en del mere effektive i forhold til at forebygge sygdom og smitte, også i forhold til nye varianter, siger Helene Probst i pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Selvom vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ikke er en del af det officielle vaccinationsprogram, er det stadig muligt at få vaccinerne via den frivillige tilvalgsordning.

Større risiko hos yngre

Baseret på opdaterede data og vurderinger fra både USA og EU kan det med sikkerhed fastslås, at begge vacciner forårsager VITT, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det må generelt antages, at risikoen er større hos yngre end ældre. Til gengæld kan Sundhedsstyrelsen ikke se, at der er kønsforskel i forhold til risikoen.

Det bygger styrelsen på data fra Storbritannien. De viser, at 53 procent af dem, der har fået alvorlige blodpropper, er kvinder, mens 47 procent er mænd.

- Så vi vurderer, at der ikke er nogen kønsforskel hverken for AstraZenca eller Johnson & Johnson. Så man har en lige stor risiko, uanset om man mand eller kvinde, hvis man bliver vaccineret med de her vacciner, siger Helene Probst til TV 2.

Stibo Systems lander rekordhøj omsætning på over 700 millioner kroner. CEO Jesper Ejlersen forklarer, at coronakrisen har været katalysator for forretningen. "Under pandemien har flere og flere virksomheder erkendt vigtigheden af organiserede og præcise master data," fortæller han.

Smitte- og indlæggelsestallene er så lave i Danmark, at genåbningsplanen bør fremrykkes markant.

Det mener SMV Danmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder.

- Vores mening er, at vi bør fjerne samtlige restriktioner per 1. juli. Og så kan man vende bøtten og sige, at man skal argumentere for, hvad der skal være lukket, i stedet for hvad der kan åbne en lille smule, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMV Danmark, til TV 2.

Lavere smitte end ventet

Den seneste genåbningsaftale blev indgået tidligt om morgenen 10. juni mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Aftalen blev indgået på baggrund af en faglig vurdering af udviklingen i pandemien fra Statens Serum Institut.

Vurderingen bygger blandt andet på en prognose over udviklingen i smittetal, som viste, at der på nuværende tidspunkt burde være et godt stykke over 500 nye smittede dagligt – i det mest optimistiske scenarie.

Reelt har der ikke været flere end 500 dagligt smittede siden 8. juni. Torsdag var der 173.

Det tyder på, at smittetallene såvel som tallene for nye indlæggelser i øjeblikket ligger på det niveau, som de skulle ligge på i midten af juli ifølge prognoserne.

Derfor er den nuværende genåbningsplan heller ikke holdbar, mener SMV Danmark.

- Det må være helt naturligt, at når smitten er noget, der svarer til tre uger lavere, end man troede, så må man også kunne flytte den her tidsplan tre uger længere frem, siger Jakob Brandt.

Fremryk lempelser af restriktioner

SMV Danmark så helst, at alle restriktioner blev fjernet, men at man som minimum rykker de aftalte lempelser for 1. august frem til 1. juli.

Det vil blandt andet sige, at kravet om coronapas ophæves for museer og forlystelsesparker, ligesom fitnesscentre kan nøjes med at udføre stikprøvekontrol.

Selv de delvist ubemandede fitnesscentre skal ansætte en mand til at sidde og tjekke coronapas i døren

Jakob Brandt, administrerende direktør, SMV Danmark

Sidstnævnte er et af de tre vigtigste punkter på SMV Danmarks ønskeliste.

- Hvis du tager fitnesscentre, så er der stadig krav om, at selv de delvist ubemandede fitnesscentre skal ansætte en mand til at sidde og tjekke coronapas i døren. Det betyder de facto, at de er lukkede eller taber afsindigt mange penge på at holde åbent, siger Jakob Brandt.

De næste punkter i toppen af hans ønskeliste handler om øget åbningstid for serveringsteder og et løft af forsamlingsforbuddet, så der kan holdes flere store arrangementer.

Og der er hjælp at hente, hvis det står til de blå partier på Christiansborg.

Kræver regeringen til forhandlingsbordet

En samlet blå blok vil fjerne flere af restriktionerne, og Venstre kræver regeringen til forhandlingsbordet før 4. juli. Det skriver Berlingske.

- Vi har så lave smittetal, og vi kan se så mange danskere nærmest hoppe oven på hinanden i Parken til fodboldkampe, uden at smitten stiger. Vi er altså nået til et punkt, hvor det må stoppe med alle de restriktioner. Vi må tilbage til normale tider, siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, til avisen.

De næste planlagte lempelser af restriktionerne indebærer, at en PCR-test bliver gyldig i 96 timer frem for 72, og det indendørs forsamlingsloft hæves fra 100 til 250. Desuden ophæves areal- og afstandskrav for serveringssteder, hvor gæster "i det væsentlige" sidder ned.