I april skete der noget opsigtsvækkende i Indien.

Landet, som er et af verdens mest folkerige, havde indtil da haft relativt lave smittetal under coronapandemien. Men pludselig begyndte smittetallene at stige hastigt, og inderne satte verdensrekord med over 400.000 daglige nye smittetilfælde på et døgn.

Efterfølgende er den religiøse hindufestival Kumbh Mela, som løb af stablen henover april med hundredtusindvis af deltagere, blevet tilskrevet en stor del af forklaringen på smitteeksplosionen.

Mange pilgrimme testede nemlig positiv for covid-19, få dage efter at de var vendt hjem til deres landsbyer.

Men festivalen i sig selv er måske ikke hele forklaringen.

Der er nemlig nu indikationer på, at private firmaer, som var ansvarlige for at coronateste de mange pilgrimme, kan have forfalsket et stort antal tests.

En ny, foreløbig rapport fra de indiske myndigheder anslår ifølge Times of India, at mindst 100.000 ud af 400.000 gennemførte tests ved den religiøse festival var falske.

Fiktive navne og adresser

Det var myndighederne i den indiske delstat Uttarakhand, der som de første begyndte at efterforske testresultaterne.

Det skete, da en mand i nabostaten Punjab modtog en sms med negativt testsvar fra sundhedsmyndighederne i Uttarakhand, selvom han ikke havde besøgt delstaten.

Derfor indrapporterede han det ifølge The Indian Express med mistanke om, at hans telefonnummer var blevet misbrugt.

Da myndighederne dykkede nærmere ned i testresultaterne fra de private firmaer, væltede problemerne frem.

De samme telefonnumre og adresser var blevet brugt til at registrere adskillige pilgrimme, og der var brugt fiktive navne, numre og adresser. Derefter havde firmaerne faktureret myndighederne for deres arbejde, skriver Times of India.

I et tilfælde blev ét telefonnummer brugt til at registrere over 50 personer. I en anden sag var over 530 prøver registreret under "Hus nummer 5" i Haridwar, og selv for Indien lød 500 beboere i ét hus lige i overkanten for efterforskerne.

Der var også et eksempel, hvor ét enkelt prøvesæt – som har unikke numre og kun kan bruges til at udføre én test – så ud til at være benyttet til at teste 700 prøver.

Oppustede testtal

Kumbh Mela-festivalen løb af stablen i Haridwar i Uttarakhand, og ifølge The Indian Express var der fra myndighedernes side sat et krav om en daglig testkapacitet på 50.000 for de private testudbydere.

Formodningen er nu, at et eller flere af firmaerne har forsøgt at puste deres tal op ved at oprette falske tests.

Det vil betyde, at langt færre pilgrimme end hidtil antaget er blevet testet under festivalen, hvilket kan forklare, hvorfor så mange nåede at rejse hjem til deres lokalsamfund med smitte, uden at det blev opdaget i tide.

Myndighederne i Uttarakhand har nu nedsat en komité med fire medlemmer, som vil udarbejde en mere omfattende rapport, som skal ligge klar om to uger.

- Den foreløbige efterforskning peger i retning af overlap og falske resultater, siger Arjun Singh Sengar, der var ansvarlig for testningen ved Kumbh Mela, til New York Times.

Politiker brugte sin tro som beskyttelse

Allerede på forhånd havde der været forlydender om, at de officielle indiske tal underdrev coronasituationen i landet, hvilket kunne give indtryk af, at det var sikkert at deltage i festlighederne, hvor størstedelen af folkemængden ikke bar mundbind.

Sundhedseksperter i Indien havde også advaret om risikoen for en supersprederbegivenhed, når så mange mennesker fra alle egne af landet blev samlet.

Alligevel valgte den regionale regering at reklamere vidt og bredt for festivalen, hvor de opfordrede pilgrimme fra hele Indien til at deltage.

Op til begivenheden blev delstatens øverste politiske leder, Tirath Singh Rawat, set befinde sig i store menneskemængder med pilgrimme, uden at han bar mundbind.

Tre gange besøgte han det hellige område, hvor festivalen holdes, og da han blev spurgt ind til bekymringen, lød hans svar ifølge Hindustan Times:

- Troen på Gud vil overvinde frygten for virus.

To dage efter det sidste af hans besøg testede han positiv for covid-19.

Næstflest smittede på verdensplan

Både smitte- og dødstal er nu på vej ned i Indien efter at have toppet i april. Det seneste døgn er der registret 62.224 nye smittede.

Siden pandemiens begyndelse sidste år har Indien samlet haft over 29,6 millioner bekræftede smittetilfælde, hvilket på verdensplan er næstflest efter USA.

Landet har officielt registreret 379.573 coronarelaterede dødsfald, men som tidligere nævnt har eksperter sået tvivl om de indiske tal, der kan være endnu højere.

Blandt andet kontrollerede dagbladet Sandesh i den indiske Gujarat-provins i april de officielle dødstal i nogle af provinsens største byer, og mediet kunne efter besøg på krematorier og begravelsespladser dokumentere 610 dødsfald om dagen i gennemsnit, selvom de officielle tal lå mellem 73 og 121.

Langs Ganges-floden er der fundet tusindvis af døde, som formodes at være ofre for covid-19, men som familierne ikke har haft råd til at skille sig af med på en ordentlig måde, og som derfor næppe indgår i de officielle tal.

Indien har også fortsat langt igen i arbejdet med at få vaccineret landets befolkning på mere end milliard mennesker. Ifølge New York Times' database har 15 procent fået første stik, mens kun 3,5 procent er færdigvaccineret.

De amerikanske delstater New York og Californien tog tirsdag et stort skridt på vej mod normalitet ved at løfte de fleste af delstaternes resterende coronarestriktioner.

I New York blev genåbningen en realitet, efter at delstaten tirsdag nåede guvernør Andrew Cuomos mål om at få givet 70 procent af alle voksne i delstaten mindst et stik mod coronavirus.

For at markere lejligheden blev flere af New Yorks mest kendte vartegn tirsdag aften lyst op i farverne blå og guld.

Der var også flere store fyrværkerishows over hele staten.

- De delstatskrav, der har fået os igennem denne pandemi og vist sig at være de helt rigtige, vil fra i dag blive lempet, sagde Andrew Cuomo under en fejring ved One World Trade Center ifølge dpa.

Som en del af afskaffelsen af de sidste restriktioner er ting som forsamlingsforbud, afstands- og mundbindskrav og afspritning fra tirsdag ikke længere påkrævet i de fleste forretninger.

Kun få restriktioner vil fortsat gælde i skoler, offentlig transport og på store indendørs spillesteder.

Fejrede friheden

I Californien, der for snart 15 måneder siden blev den første amerikanske delstat til at bede borgerne om at holde sig hjemme, fejrede man også "store genåbningsdag" tirsdag.

Her kan vaccinerede borgere nu også se bort fra de fleste restriktioner.

Jeg kan se lys, jeg kan se lys!

Michael Hemlich, restaurantejer, Sacramento

- Endelig er vi nået til 15. juni. Klar til at vende et nyt blad og bevæge os væk fra begrænsninger på forsamlinger og væk fra krav om social og fysisk afstand, sagde Californiens guvernør, Gavin Newsom, i en tale ifølge AFP.

Blandt indbyggerne i delstaten var der en følelse af nyfunden frihed. Blandt andet hos 58-årige Najee Ali fra Los Angeles, der fejrede genåbningen med at gå ud og spise pandekager.

- Det er en af de bedste dage i mit liv, fordi jeg sammen med mange andre har gennemlevet en af de værste globale sundhedskriser i vores livstid. Så det her er noget, vi aldrig vil glemme, siger han til LA Times.

For 51-årige Kelly Cook var det muligheden for igen at komme i biografen, der trak. Hun var tirsdag inde og se sin første film på det store lærred i to år.

- Jeg føler mig frigjort, siger hun til LA Times.

Også de forretningsdrivende i Californien var lykkelige over, at de fleste restriktioner nu er væk, og at de kan komme ud af mørket. Som restaurantejeren Michael Helmrich grinende sagde til New York Times:

- Jeg kan se lys, jeg kan se lys!

Var hårdt ramt

Genåbningsdagen i New York og Californien markerer et dramatisk skift i forhold til den tidligere situation i begge delstater.

Sidste forår var New York således et af USA's første epicentre for smitte under pandemien, og myndighederne måtte her tage massegrave og kølebokse i brug for at håndtere de mange, der døde med coronavirus.

I løbet af vinteren var det så Californiens tur til at have titlen som en af USA's hårdest ramte delstater.

I alt har Californien og New York ifølge en optælling af avisen New York Times registreret henholdsvis 3,8 og 2,1 millioner smittede samt 63.149 og 52.977 døde med covid-19 under pandemien.

New York ligger også nummer to på listen over flest døde per 100.000 indbyggere med 272. Som nummer et ligger New Jersey.

Store forskelle fra nord til syd

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har sat et mål om, at 70 procent af den voksne befolkning skal have modtaget mindst ét stik med en coronavaccine inden nationaldagen 4. juli.

Aktuelt er USA ifølge New York Times oppe på omkring 65 procent, så de er tæt på at nå målet.

Men der er store nationale forskelle. For selvom mange delstater i det nordøstlige USA allerede er i mål og ligger på mellem 70 og 84 procent vaccinerede, ser det noget anderledes ud i mange sydstater, hvor tallet kun er 45-55 procent.

Længst nede på vaccinelisten finder man Mississippi, hvor kun 45 procent af den voksne befolkning har modtaget første stik.

Delstatens guvernør, Tate Reeves, er dog ikke bekymret. Han udtalte tidligere på måneden til New York Times, at det går den rigtige vej i Mississippi, og at Bidens mål for skæringsdatoen 4. juli synes "mildt sagt tilfældigt" udvalgt.

Derudover har mange indbyggere i delstaten allerede været smittet med covid-19, mener guvernøren - måske op mod fem gange flere end det officielle antal på 320.000. Derfor mener Reeves, at der allerede er en vis grad af flokimmunitet i Mississippi, hvilket gør vaccinetempoet mindre vigtigt.

Mandag blev 848 elever sendt hjem fra Grønnevang Skole i Hillerød, efter at fire elever blev konstateret smittet med den indiske coronavariant – den såkaldte Delta-variant.

Og både de nære kontakter til de smittede og de nære kontakters nære kontakter skulle også i isolation.

Selvom der indtil onsdag kun er registreret mellem fem og ti smittetilfælde med den nye variant i Hillerød, så er det vigtigt, at smittespredningen bliver stoppet. Det siger byens borgmester, Kirsten Jensen.

- Vi er rundt og banke på døre og opfordre borgerne til at lade sig teste. Samtidigt er det vigtigt, at de folk, der er i karantæne, bliver i karantæne, siger hun til TV 2.

Pop-up vaccination

Tirsdag opfordrede Styrelsen for Patientsikkerhed beboere i boligområderne Kongevænget I og II i Hillerød til at lade sig teste.

Og det kommer ikke til at være et problem.

- Boligområdet er kendetegnet ved, at der bor mange mennesker, men også ved, at der er et stærkt civilsamfund. Vi har før bedt om det samme, og der gik det virkelig godt, siger Kirsten Jensen.

Samtidigt gør hun klart, at hun vil tale med de relevante myndigheder i forhold til en vaccinationsordning, som de har i Tingbjerg ved København. Her kan borgerne møde op uden tidsbestilling og blive vaccineret.

Bekymret for Delta-dominans

Der er i alt fundet 154 tilfælde i Danmark, men antallet af tilfælde har været stigende de seneste uger. Og selvom den såkaldte Delta-variant stadig er på et lavt niveau i Danmark, så gør de danske sundhedsmyndigheder alt, de kan, for at bremse smittespredningen yderligere.

- Vi kan se, at den spreder sig over hele Europa, men vi kan ikke sige, hvornår den bliver den dominerende variant herhjemme. Det forventer vi dog, at den vil blive, siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, til TV 2.

I Storbritannien udgør Delta-varianten nu 75 procent af de nye registrerede smittede, men så alvorligt er det slet ikke herhjemme på nuværende tidspunkt.

- Vi er slet ikke i samme situation, hvor der sker en fordobling fra uge til uge. Derfor mener jeg heller ikke, at der er brug for yderligere restriktionerne nu. Vi er stadig et sted, hvor vi kan forsinke udbredelsen – forhåbentligt indtil vi har vaccineret så mange som muligt, siger Tyra Krause Grove.

Virus opfører sig anderledes

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de typiske symptomer på covid-19 feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, tab af smags- og lugtesans, træthed og ondt i halsen. Ifølge britiske eksperter er det dog anderledes med den indiske variant.

Her tyder tal nemlig på, at hovedpine er det mest fremtrædende symptom, dernæst kommer ondt i halsen, løbende næse og feber. Og det har været medvirkende til, at de i Storbritannien har måtte udskyde deres genåbning i fire uger.

- Folk tror måske, at de kun har en slags sæsonforkølelse, og så deltager de stadig i fester. Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet, sagde den britiske premierminister Boris Johnson i den forbindelse.

Bill Gates sender et bekymret blik til tilskuerne. Hans pande er furet og hænderne udstrakte, da han kommer med en advarsel: Fremtidens største trussel mod menneskeden er ikke en atomkrig. Det bliver en pandemi.

Ordene fra Microsoft-milliardæren fæstnede sig hos en ung, indisk vaccineproducent, der lyttede intenst med på Bill Gates TED-talk for seks år siden.

I det øjeblik traf Adar Poonawalla en beslutning. Hans firma skulle være forberedt på pandemien, så han kunne redde verden et vaccinestik ad gangen.

Koste hvad det ville.

Da coronavirussen dukkede op, satte han alt ind på at producere en vaccine til verdens fattigste. Og et langt stykke hen ad vejen så det ud til, at hans sats havde været rigtigt.

Men et halvt år inde i vaccineudrulningen er Adar Poonawallas plan smuldret. Opgaven er vokset ham over hovedet.

Den indiske milliardær er flygtet til London, og hans drøm om at blive hele verdens vaccineleverandør er sat på pause, mens hans firma kæmper med at levere doser nok til et enkelt land.

Royal vaccinefamilie

Adar Poonawalla er ikke en mand med små armbevægelser, og han har døbt sig selv "vaccineprinsen". Kongen er hans far, Cyrus Poonawalla, der i mange år sad på tronen i familiens medicinalimperium, han har opbygget siden 1960'erne.

Serum Institute of India – eller bare Serum – er verdens største vaccineproducent, og de mange milliarder vaccinestik har fået Poonawallas tegnebog til at svulme.

Familien er den sjetterigeste i Indien, og i Adar Poonawallas garager står 35 luksusbiler, blandt andet en specialbygget Mercedes, som han fik designet som en batmobil til sin søns seksårs fødselsdag. På væggene i hans palads, Indiens dyreste bolig, hænger en samling Picasso-, Van Gogh- og Rembrandt-malerier. Når han rejser, er det som regel med privatfly eller helikopter.

På trods af rigdommen ser både far og søn sig selv som filantroper, for luksusbilerne og paladserne er finansieret af billige vacciner til verdens fattigste.

Over halvdelen af verdens børn er vaccineret med doser fra Serum, som beskytter mod alt fra polio, hepatitis over stivkrampe og mæslinger til fåresyge og røde hunde.

Så da coronavirussen voksede fra en ukendt virus til en verdensomspændende trussel, så Adar Poonawalla det som naturligt, at Serum skulle spille en hovedrolle i bekæmpelsen.

Han vendte det med sin far, der prompte kom med en skeptisk velsignelse.

- Det er dine penge. Hvis du vil brænde dem af her, så fred være med det, lød det fra Cyrus Poonawalla.

Adar Poonawalla var sikker i sin sag. Det øjeblik, han havde stilet mod, siden han hørte Bill Gates tale, var kommet.

Et Skype-møde om milliarder

Den indiske vaccineprins skulle bruge en allieret, og valget faldt på AstraZeneca, som var i gang med at udvikle en vaccine.

De to firmaer havde tidligere arbejdet sammen om en malariavaccine, og under et Skype-møde i maj faldt aftalen på plads: Serum underskrev en kontrakt på at producere en milliard doser i løbet af 2021 – mere end halvdelen af alle de vacciner, som AstraZeneca regnede med at kunne producere det år.

Aftalen var, at størstedelen af doserne skulle gå til 68 forskellige lande, som var en del af COVAX-samarbejdet. Indien skulle leve op til sit ry som "verdens apotek".

Prisen for de mange doser lød på 250 millioner dollars, der kom fra Adar Poonawallas egen formue, mens COVAX og Bill og Melinda Gates bidrog med 600 millioner dollars.

Megakontrakten var underskrevet, men vaccinen var endnu ikke færdig med de kliniske studier. Ingen vidste, om den virkede.

- Det var et enormt sats. Enormt, enormt, enormt. Folk sagde, at jeg var skør eller dum, hvis jeg løb sådan en risiko, har Adar Poonawalla sagt.

Alligevel gjorde han klar til at sætte vaccinen i produktion.

Knap var blækket på kontrakten tørt, før Serums fabrik uden for Mumbai fik en pakke.

Omsluttet af tøris lå et hætteglas med de komponenter, der skulle til for at lave vaccinen. Nu kunne Adar Poonawalla for alvor omlægge tre af Serums fabrikker, og produktionen kunne gå i gang i løbet af efteråret.

Indholdet og opskriften på de indisk producerede vacciner var identisk med AstraZenecas, men uden på hætteglasset stod et andet navn: Covishield.

Da resultaterne fra de kliniske AstraZeneca-test kom, kunne Adar Poonawalla ånde lettet op.

Resultaterne var gode. Knap så gode som mRNA-vaccinerne, men til gengæld var den britiske vaccine både billigere og nemmere at transportere – to ting, som vægtede højt for COVAX og Serum. Poonawalla har kaldt vacciner, der skal transporteres ultrakoldt, for "en joke" i de fleste lande.

Kort efter kom det første blå stempel fra de britiske myndigheder.

På det tidspunkt havde Serums fabrikker allerede spyttet 40 millioner doser ud. Adar Poonawalla har fortalt til BBC, at den hurtige produktion var nøglen til Serums succes – for eksempel stod der allerede i september hætteglas nok til 600 millioner doser klar på lageret.

- Jeg ville ønske, at andre firmaer også havde løbet den risiko, for så ville verden have flere doser i dag, lyder det fra ham.

Målet var ambitiøst, selv for Adar Poonawalla: Serum skulle lave over 100 millioner månedlige doser fra januar 2021. Stort set alle skulle sendes fra Indien til lavindkomstlande.

Men de 100 millioner doser er stadig en uforløst drøm, for Adar Poonawallas vaccinedrømme er stødt på en række problemer.

Brand og Biden

Den første forhindring viste sig midt på eftermiddagen 21. januar.

Her kunne indbyggerne i den indiske by Pune se en tyk, sort røg stige til vejrs fra Serums fabriksbygninger, der var brudt i brand.

Branden blev startet af en elektrisk defekt på bygningens øverste etager. Fem mennesker mistede livet.

Først nedtonede Adar Poonawalla brandens betydning. Den ikke ville påvirke produktionen af Covishield.

Men det skulle vise sig, at der gik vigtigt udstyr tabt i flammerne, som gjorde det sværere at øge produktionen af coronavacciner.

Mindre end en måned efter branden kom anden kæp i hjulet på Adar Poonawallas planer.

Den kom fra den amerikanske præsident, Joe Biden, som øgede produktionen af vacciner i USA – noget, der betød, at færre af de mere end 200 forskellige komponenter til vaccineproduktion kunne blive eksporteret.

Det ramte Serum hårdt, og firmaets vaccineproduktion stagnerede.

Frustrationen voksede hos Adar Poonawalla, og han satte sig til tasterne og skrev et tweet direkte henvendt til Joe Biden:

- Hvis vi virkelig skal stå sammen for at slå denne virus, beder jeg dig ydmygt på vegne af vaccineindustrien uden for USA om at ophæve embargoen fra råvareeksport ud af USA.

De amerikanske myndigheder afviste, at der var tale om et eksportforbud, men at det simpelthen handlede om, at der var større efterspørgsel end udbud af vaccinekomponenter. Men USA lovede alligevel at sikre råmaterialer til Serums produktion.

Adar Poonawallas største problem skulle dog vise sig hverken at blive branden eller Biden.

Det var den virus, som vaccinen skulle bekæmpe.

I løbet af foråret stak smittetallene i Indien på himmelflugt.

Først var der 80.000 smittede indere på et døgn, to uger senere 250.000, og ugen efter 400.000 coronasmittede. Det højeste, der nogensinde var registreret noget sted i verden.

De mange smittede fik sundhedssystemet til at smuldre, landets hovedstad løb tør for ilt til de syges respiratorer, og en særligt bekymrende variant spredte sig hurtigt.

Også landets krematorier kom under pres, så pårørende selv samlede brænde til de ligbål, der er en del af den religiøse begravelsesceremoni i landet.

I flere af Indiens storbyer blev parkeringspladser, parker og byggetomter taget i brug til interimistiske begravelsespladser med rækkevis af ligbål.

Indien var i undtagelsestilstand, og vaccinerne var en vej ud af krisen.

Det var ellers ikke vacciner, som havde fyldt mest i det indiske pandemiplaner, som bar præg af, at landet var kommet relativt let gennem første bølge. Inden den voldsomme anden bølge havde den indiske regering bestilt 21 millioner doser fra Serum til en befolkning på 1,3 milliarder mennesker.

Men nu pressede regeringen på, for der skulle fart under udrulningen af vaccinerne. Hver en dosis, som kom ud af Serum-fabrikken, skulle blive i Indien. I midten af april stoppede al eksport af Covishield.

- Jeg kan ikke lide et ord som "tvunget". Vi er et indisk firma, der leverer vacciner til hele verden. Men lige nu har vores land brug for os, sagde Adar Poonawalla om eksportstoppet.

- Vi er nødt til at tage os af vores egne, ligesom USA gør det, og ligesom Europa gør det.

Det høje smittetal og den nye, indiske variant fik Storbritannien til at lukke for rejsende fra Indien.

Men få timer inden forbuddet trådte i kraft, nåede Adar Poonawalla at sætte sig i de hvide lædersæder i sin specialbyggede Airbus med kurs mod London.

Presset omkring ham voksede, og til sidst blev rejsen til Europa en flugt fra daglige telefonopkald fra Indiens spidser.

- Trusler er en underdrivelse. Niveauet af forventning og vrede er noget, jeg aldrig har oplevet før. Det er overvældende. Alle føler, at de skal have vaccinen. De kan ikke forstå, hvorfor andre skal have dem før dem, sagde han til The Times.

Ifølge Adar Poonawalla kom truslerne fra højtstående indiske politikere og forretningsfolk, der ville have adgang til de dyrebare vaccinedoser.

Selvom alle Serums vacciner blev inden for Indiens grænser, var det stadig ikke nok – verdens folkerigeste lands behov var større end det, som verdens største vaccineproducent kunne levere.

Kort efter forklarede Adar Poonawalla, at turen til London i høj grad også handlede om, at Serum ville udvide sin produktion i Storbritannien, og at han skulle besøge sine børn, som studerer der.

Han ville vende tilbage til Indien inden for få dage, forklarede han.

Ringe i vandet

Men dage er blevet til uger, og Adar Poonawalla er stadig i London, hvor han for nylig har lejet et hus til over 400.000 kroner om ugen.

I hans hjemland ser det ud til, at den voldsomme smittetsunami har toppet – det daglige smittetal er omkring 100.000, og antallet af covid-19-døde er skrumpet med en femtedel.

Men frygten for en ny bølge har ændret vaccinernes rolle i Indien, og i begyndelsen af juni ændrede den indiske regering vaccinestrategi, så alle over 18 år skal tilbydes en vaccine.

Den beslutning har bragt 450 millioner indere foran COVAX-landene i køen til et stik med Covishield. Adar Poonawallah har sagt, at al Serums produktion går til Indien mindst året ud.

- Lige nu er det ret deprimerende udsigter, siger WHO's forskningschef, indiskfødte Soumya Swaminathan til Science.

Det er blandt andet Bangladesh, Nepal og en række afrikanske lande, der mærker effekten af den indiske kursændring, som har gjort Serums forpligtelser så godt som umulige at leve op til.

I nabolandet Nepal er 1,3 millioner ældre mennesker blevet vaccineret med Covishield, men Serum kan ikke levere doser til stik nummer to, der ellers skulle gives i disse uger. Mens landets epidemi har spredt sig helt til Mount Everest, har myndighederne besluttet at forlænge afstanden mellem de to stik.

Det er dog langt fra sikkert, at det er nok til at modtage de indiske doser – hvis ikke, skal Nepals befolkning have kinesiske vacciner.

Heller ikke på det afrikanske kontinent regner man med, at den indiskproducerede vaccine bliver vejen ud af pandemien. I stedet bliver vaccinationsprogrammet "genstartet" i mange lande, hvor håbet nu er, at Johnson & Johnsons enkeltdosis-vaccine kan blive rullet ud.

Et bagklogt ønske

Historien om Adar Poonawalla er blevet kaldt et billede på, hvor skrøbelig vaccineudrulningen er. Og at selv hvis man står i spidsen for verdens allerstørste vaccineproducent og satser alt, er pandemien en enorm modstander.

For nyligt erkendte Adar Poonawalla i et interview med The New York Times, at opgaven med at vaccinere Indien ikke kan løftes af Serum alene. At rulle vacciner ud til verdens fattigste er en endnu mere umulig opgave for en enkelt producent.

Men han fortryder ikke sin strategi.

- Problemet er, at ingen andre løb den risiko, som jeg gjorde, så tidligt som jeg gjorde. Men jeg ville ønske, at andre havde gjort det, lyder det fra ham.

Bliv vaccineret uden tidsbestilling i Tingbjerg. Den invitation modtog godt 1.700 beboere i det udsatte boligområde Tingbjerg i København over e-boks og løbesedler i forrige uge, skriver Kristeligt Dagblad.

Den ekstraordinære vaccineindsats skyldes, at beboernes frivillige tilslutning til vaccineprogrammet har ligget betydet lavere end i resten af kommunen, hvorfor Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune havde besluttet at imødekomme borgerne, så de nemt kunne modtage stikket i lokalområdet.

Dette var dog ikke det eneste initiativ, myndighederne tog for at komme de endnu ikke-vaccinerede i møde. I invitationen stod ligeledes, at ”du kan vælge, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde”.

"Misforstået særhensyn"

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 79 procent af bydelens beboere indvandrere eller efterkommere, og netop dette faktum har måske været udslagsgivende for formuleringen.

Det er udlændingeordfører for de konservative, Marcus Knuth (K) i hvert fald overbevist om.

- Det her minder om debatten vedrørende brochuren fra Sundhedsstyrelsen, hvor der stod, at man ifølge Koranen godt må lade sig vaccinere. Plakater som denne er med til vise, at kommuner som København tager et fuldstændigt misforstået særhensyn til folk fra de parallelsamfund, der har et andet kvindesyn og menneskesyn, end vi har i Danmark.

- Her er det forvaltningen i en kommune, der tilpasser sig parallelsamfundet og ikke omvendt, og det er hovedrystende, at en sådan tankegang kan eksistere i landets største kommune, siger han til Kristeligt Dagblad.

I maj beskrev avisen den omtalte pjece fra Sundhedsstyrelsen. En pjece, der fik Marcus Knuth til at indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et samråd senere på måneden.

Her vil de konservative nu også bede ministeren forholde sig til invitationen fra Tingbjerg, siger udlændingeordføreren.

Kommune beklager

Det særlige vaccineprogram i Tingbjerg begyndte mandag i denne uge. Kristeligt Dagblad blev opmærksom på beskeden i e-boks i slutningen af sidste uge, hvorefter avisens journalist kontaktede kommunen.

Her ønskede hverken sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), eller kommunens chef for folkesundhed, Katrine Schjønning, at stille op til interview, men i et mailsvar skriver sidstnævnte, at kommunen ”beklager” tilbuddet.

I mailen skriver hun, at kommunikationen til bydelens borgere beror på en fejl, hvor der ”er gået kludder i vores interne processer, og det her tiltag er aldrig blevet clearet de rette steder i organisationen”.

- Det er ikke vores praksis at tilbyde frit valg i forhold til, om man vil behandles af en mand eller en kvinde – uanset om det handler om hjemmepleje eller vacciner – og det kommer heller ikke til at foregå på den måde i Tingbjerg i næste uge, skriver kommunechefen og fortsætter:

- Når vi vaccinerer ekstraordinært i Tingbjerg, skyldes det jo, at der er en lav vaccinetilslutning i området. Derfor har Sundhedsstyrelsen bedt os om en særlig indsats. Og i den forbindelse har vi overvejet, hvilke værktøjer vi kunne ­hive op af værktøjskassen for at øge tilslutningen til vaccination.

- Valget mellem mandlig og kvindelig sundhedsperson kan måske imødekomme borgere, som er blufærdige i sådan en vaccine­situation, men det er ikke ­vores praksis at gøre det på den måde, og tiltaget er ­aldrig blevet godkendt i organisationen,” skriver Katrine Schjønning og forsikrer, at kommunen gør alt ”for at rette op på fejlen ved at lave nye plakater og ny information til området – vi kan desværre ikke trække brevene i e-Boks tilbage."

I månedsvis har datoen 21. juni været den vigtigste i Annelise Jespersens kalender.

Jeg havde jo håbet på, at de ikke udskød min operation.

Annelise Jespersen, hoftepatient, Brande

På mandag skulle pensionisten fra Brande nemlig have haft en ny kunstig hofte og forhåbentligt være kommet af med de smerter i lysken, som hendes slidgigt medfører.

- Jeg har været på morfin i to måneder, så derfor håbede jeg, at nu var det nu, siger hun.

Operationen skulle hun have haft på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro - hvis de altså ikke var strejkeramte fra på lørdag, når en stor del af sygeplejerskerne nedlægger arbejdet.

- Vi har et fuldt program, og det er sådan noget, der kan vente. Det er surt for patienterne, men det kan vente, fordi det ikke er akut, siger den ledende oversygeplejerske på afdelingen, Lone Geertsen.

I alt strejker omkring 5000 sygeplejersker landet over på grund af en lønkonflikt med deres arbejdsgiver, Danske Regioner, men oversygeplejersken har endnu ikke noget komplet overblik over, hvilke konsekvenser det får i Holstebro.

- Men det er forholdsvist mange aflysninger, siger hun.

Patienter skal afvente besked

Den første af de aflysninger fik Annelise Jespersen altså mandag morgen i sin e-Boks. Og det betyder, at hendes liv nu er atter er sat på standby på grund af smerter.

- Jeg havde håbet på, at de ikke udskød min operation, men det gjorde de altså. Og jeg har udskudt en masse ting, fordi nu skulle jeg jo opereres. Min sommerferie blev aflyst, siger hun.

Men har man endnu ikke modtaget en aflysning i sin e-Boks, så skal man møde op som planlagt, lyder det fra Kristina Korsgaard, der som lægesekretær på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro har haft travlt med at vejlede patienterne over telefonen.

- Mange ringer ind og er enten forstående eller frustrerede, og det forstår man jo godt, fordi de har forsøgt at planlægge efter det, siger hun.

Region Midtjylland oplyser, at de fleste aflysninger sker med 2-3 dages varsel, fordi de ikke ved, hvor længe strejken kommer til at vare. Annelise Jespersen håber, at den bliver kort.

- Jeg står på spring, siger hun.

Patientrettigheder består

Hun skal dog maksimalt vente 30 dage, for uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail til Ritzau tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Hvis det ikke lykkes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne - Danske Regioner og Danske Kommuner (KL) - at lande en aftale inden lørdag, bryder der strejke ud blandt 5000 sygeplejersker landet over.

Det vil få konsekvenser for en lang række patienter, fordi mange ikke-akutte operationer og behandlinger vil blive udskudt, så længe strejken står på.

Ifølge Grete Christensen, formanden for DSR, er det ikke til at sige, hvor længe strejken vil vare, men hun oplyser, at DSR er "godt polstret til konflikt". Samtidig forventer hun ikke, at det bliver nødvendigt med politisk indgriben.

TV 2 har talt med Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, der begge er arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet.

De opstiller fire mulige scenarier for, hvordan konflikten kan ende, og de er helt enige om, hvad der er det mest og mindst sandsynlige.

Scenarie 1: Aftale inden lørdag

Den første mulighed er, at parterne når at lande en aftale inden natten til fredag. I så fald bliver strejken afblæst.

Det er dog så godt som usandsynligt, vurderer Mikkel Mailand.

- Hvis man ser på de meldinger, der er kommet fra parterne i medierne, så anser jeg det for meget lidt sandsynligt. Jeg skal ikke kunne udelukke det helt, men jeg tror ikke på det, siger han.

Heller ikke Nana Wesley tror på det scenarie. Ifølge hende er der ikke mange forhandlingsmuligheder tilbage, og derfor bliver det meget svært at nå et forlig.

Mandag forkastede sygeplejerskerne officielt den nye overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads mellem DSR og arbejdsgiverne i Forligsinstitutionen for fire uger siden.

Scenarie 2: Strejke indtil nye forhandlinger

Det andet scenarie er, at strejken starter lørdag og varer et par uger, indtil parterne mødes til nye forhandlinger og eventuelt forsøger at sende et nyt forlig til afstemning.

Hvor mange uger der præcist kan gå, er ikke til at spå om, siger arbejdsmarkedsforskerne.

Sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008, varede det knap otte uger, hvorefter arbejdsgivere og lønmodtagere nåede til enighed.

Ifølge Mikkel Mailland er der dog heller ikke meget, som tyder på, at scenarie to bliver til virkelighed, fordi parterne er så langt fra hinanden, som de er.

- Udsigterne til en forhandlingsløsning er rigtig dårlige, så det er altså ikke særligt sandsynligt, at de når til enighed, inden strejkekassen er tømt, siger han.

I 2008 var der cirka 700 millioner i strejkekassen, og den blev næsten tømt på de otte uger.

Scenarie 3: Konflikten optrapper

Der er også den mulighed, at konflikten bliver optrappet i takt med, at strejken trækker ud.

Fra DSRs side kan det ske ved at udtage en større andel af sygeplejerskerne. På nuværende tidspunkt er der varslet strejke for 10 procent af landets sygeplejersker, svarende til 5000 personer.

Ifølge Mikkel Mailand er det ikke en særlig stor flok.

- Det er begrænset, hvor store konsekvenser strejken kan få, sammenlignet med hvis udtaget var større, siger han.

På et pressemøde mandag lød det Grete Christensen, at man "overvejer" at udtage flere sygeplejersker til strejke for på den måde at presse arbejdsgiverne yderligere.

Fra arbejdsgivernes side er det muligt at optrappe konflikten ved at lockoute de sygeplejersker, der ikke er en del af strejken. Hvis det sker, vil sygeplejerskernes strejkekasse blive tømt meget hurtigere end ellers.

Scenarie 4: Politisk indgriben

Set i et historisk perspektiv er der tradition for, at strejker varer et par uger, hvorefter der kommer et politisk indgreb, hvis ikke parterne selv er nået til enighed. Det skete eksempelvis i 2013 under lærerlockouten.

Og det er da også det scenarie, som Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen tror mest på.

- Umiddelbart vurderer jeg, at et politisk indgreb på et eller andet tidspunkt er mest sandsynligt, siger Mikkel Mailand.

Ifølge ham er det uanset, om strejken bliver, som den er planlagt nu, eller om den bliver værre og involverer flere sygeplejersker.

Hvornår politikerne i så fald vil gribe ind, kommer an på, hvor hårdt konflikten slår, og hvornår man vurderer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte den.

Begge arbejdsmarkedsforskere peger på, at det meget vel kan spille ind, at sundhedsvæsenet og økonomien er presset efter coronakrisen.

- Situationen i dag er en anden end i 2008, fordi vi har været igennem en krise. Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at man vil tage et større opgør og presse strejkekasserne endnu mere, end man gjorde dengang, inden politikerne griber ind, siger Nana Wesley.

Mikkel Mailand understreger dog, at der skal tunge samfundsmæssige interesser til, før Folketinget vælger at griber ind.

Håber ikke indgreb bliver nødvendigt

Umiddelbart afviser politikerne at blande sig i konflikten.

- Et regeringsindgreb vil være utilstedeligt. Vi har at gøre med en helt legitim overenskomstforhandling og et helt legitimt kampskridt i den danske model. Det skal vi fra politisk hold selvfølgelig holde os meget langt væk fra, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, mandag til TV 2.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, afviser ikke, at det kan komme på tale, men siger, at det ikke aktuelt lige nu.

- Hvis vi begynder at se døende patienter, og manglen på sygeplejersker bliver for stor, kan det blive nødvendigt med et indgreb. Men jeg håber det ikke, siger Liselott Blixt.

I en kortfattet pressemeddelelse kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke ind på muligheden for et politisk indgreb. Han siger, at det nu igen er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning.

- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger.

Når mere end 5000 af landets sygeplejersker fra natten til lørdag ventes at gå i strejke, kan det risikere at udskyde operationer og behandlinger.

Men uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Mere end 5000 strejker

Sygeplejerskernes strejke skyldes, at et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, der er fagforening for sygeplejerskerne, har stemt nej til et forslag til en ny overenskomst.

Som følge af forkastelsen indleder mere end 5000 sygeplejersker landet over en strejke fra natten til lørdag.

Det er sygeplejersker ansat i både regionerne og kommunerne, som kommer til at være omfattet af strejken.

Det er på forhånd planlagt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Visse områder fredes dog af hensyn til patienterne.

Det er afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft samt børne- og psykiatriområdet.

Ifølge Danske Regioner vil patienter, hvis operationer bliver udskudt på grund af strejken, blive kontaktet af deres region.

- De patienter, der er truet på liv og helbred, vil ikke blive berørt. Det er vigtigt at sige.

- Men dem, der bliver ramt, vil være dem, der skal have planlagte operationer, sagde formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Anders Kühnau (S), mandag, efter det stod klart, at sygeplejerskerne ville strejke.

Årsagen, til at sygeplejerskerne har stemt nej til forslaget og nu vil strejke, er, at de ønsker at gøre op med det, de kalder for mange års lønefterslæb.

Det skyldes ifølge dem Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin.