Spændingen var stor og følelserne sad uden på tøjet hos 13-årig Rasmus Dalsten i Herlev, da Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen torsdag indkaldte til pressemøde om vaccination af børn ned til 12 år.

- Jeg var helt spændt og sagde: ”Juhu”. Nu er den blevet godkendt i Danmark, så nu venter jeg bare på, at jeg kan blive vaccineret, lyder det fra Rasmus Dalsten i ‘Go’ aften LIVE’.

I 15 måneder har Rasmus Dalsten nemlig været isoleret i sit hjem, fordi han har en sjælden lungesygdom og derfor ikke må smittes med covid-19.

Derfor var han glad, da han fik beskeden om, at han nu kan se frem til at blive vaccineret og dermed komme tilbage i skole til sine klassekammerater.

Det er dog ikke kun udsatte børn, der kan få en vaccine mod corona.

Hvis der kommer noget nyt og uventet op, omvurderer vi

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn i alderen 12-15 år nu også bliver vaccineret for at styre flokimmuniteten i Danmark, lyder det fra Søren Brostrøm:

- Vi har brug for immuniteten for at bevare kontrollen med epidemien. Der er også nogle voksne og ældre, der er vaccineret, hvor vaccinen ikke slår igennem, fordi de har et svagt immunsystem, så de stadigvæk kan blive syge, forklarer han i 'Go' aften LIVE'.

Ønsker mere data

Klaus Birkelund Johansen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, der er den faglige sammenslutning af danske børnelæger, er enig i, at sårbare børn som Rasmus Dalsten bør blive vaccineret mod corona.

Men indtil videre vil han ikke anbefale den til raske, danske børn, selvom Sundhedsstyrelsen gør.

Det skyldes, at studiet, der ligger til grund for anbefalingen, er meget småt, lyder det.

- Omkring 1000 har fået vaccinen, og omkring 1000 har fået saltvand, og det har ikke vist nogen farlige bivirkninger, men hvis bivirkningerne forekommer med en hyppighed, der er mindre end 1 ud af 1000, kan vi ikke forvente at se dem i det studie, siger Klaus Birkelund Johansen.

Søren Brostrøm: Vi holder øje

Søren Brostrøm er dog ikke nervøs for at vaccinere danske børn med Pfizer/BioNTech- vaccinen, som han kalder “nogle af de bedst dokumenterede vacciner, vi har brugt i menneskehedens historie”.

Han henviser til, at tre millioner børn i USA mellem 12 og 15 år på nuværende tidspunkt er vaccineret.

Og de danske myndigheder følger udviklingen tæt, lyder det fra Søren Brostrøm:

- Vi er helt enige med børnelægerne i, at vi skal have kigget dybt ind i sikkerhedsdataen fra de mere end tre millioner vaccinerede amerikanske børn. Hvis der kommer noget nyt og uventet op, omvurderer vi, ligesom vi har gjort med andre vacciner.

Lige meget hvilken dag

Rasmus Dalstens mor, Charlotte Wenck, er ikke bekymret for at lade sin søn vaccinere.

I 15 måneder har familien måttet sige nej til konfirmationer og sociale arrangementer, og Rasmus Dalsten har gået i skole via en robot.

Men nu kan familien snart vende tilbage til hverdagen, og Rasmus Dalsten er klar til at få sin vaccination:

- Jeg er bare så glad og spændt. Og det er lige meget, hvilken dag det bliver, fortæller han.

Se hele interviewet fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Da klokken slog tolv natten til lørdag, nedlagde flere end 5000 danske sygeplejersker arbejdet.

Mandag forkastede et flertal af sygeplejerskerne nemlig den nye overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Danske Kommuner for fire uger siden forhandlede på plads i Forligsinstitutionen.

Vi sætter hælene i, for vi vil have en lønmæssig anerkendelse

Inger Birch, sygeplejerske

Og fordi det siden da ikke er lykkedes parterne at samle opbakning til en ny aftale, er sygeplejerskerne nu gået i strejke.

En af dem er Inger Birch, som lørdag vil demonstrere med sine kolleger på gågaden i Viborg.

- Det er da et dilemma for sygeplejerskerne, for vi er der jo for patienterne. Men jeg må også bare sige, at den her gang har sygeplejerskerne fået nok, siger hun til TV 2.

Hvilke sygehuse, der vil blive omfattet, kan du se her.

- Vi sætter hælene i

Strejken kommer efter et flere måneder langt forløb, hvor sygeplejerskerne i april forkastede den overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads for hele det kommunale og regionale område.

Her havde sygeplejerskerne udsigt til en lønstigning på cirka fem procent over tre år, men med et snævert flertal stemte de nej.

Det skyldtes ifølge Dansk Sygeplejeråd blandt andet, at sygeplejerskernes løn blev sat for lavt ved den såkaldte tjenestemandsreform i 1969 og derfor stadig halter efter resten af den offentlige sektor.

I et forsøg på at forhindre strejken landede et forslag, der mandag også blev nedstemt.

Det indeholdt stadig ikke en lønstigning, men i stedet blandt andet en lønkomité, der skulle se nærmere på lønstrukturer på det offentlige arbejdsmarked.

- Vi sætter hælene i, for vi vil have en lønmæssig anerkendelse. Og vi går benhårdt efter, at det den her gang er vores grundløn, der skal hæves, siger Inger Birch.

Overvejer at udtage flere til strejke

Selvom formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, selv var med til at forhandle det kasserede forslag på plads, bakker hun op om sine medlemmers protest.

- Medlemmerne har talt så klart, som de overhovedet kan. De har sendt et meget tydeligt signal, som vi bliver nødt til at lytte til og handle på, sagde hun mandag til TV 2.

Ifølge Grete Christensen er det dog ikke til at sige, hvor længe konflikten vil vare.

Allerede mandag understregede hun, at man overvejer at udtage endnu flere sygeplejersker til strejke.

Puslespillet er ikke gået op

Ifølge regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne, har man fra arbejdsgivernes side forsøgt at imødekomme sygeplejerskerne.

- Vi har faktisk forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne i overenskomstforhandlingerne, vi lavede i første omgang. Men man er nødt til at se sygeplejerskernes løn som et samlet hele, sagde han mandag.

Han understreger, at lønnen for sygeplejerskerne forhandles som en samlet ramme, der gælder for alle offentligt ansatte.

Og i det puslespil har det ifølge regionernes forhandler ikke været muligt at imødekomme sygeplejerskernes krav.

- Det er jo ikke kun sygeplejerskerne, der arbejder hårdt i coronakrisen og i øvrigt leverer en fantastik indsats til dagligt. Det har vi rigtig mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, der gør, sagde Anders Kühnau.

Men spørger man Inger Birch, skal hårknuden løses højere oppe i systemet.

Derfor vil hun sammen med sine kolleger særligt forsøge at gøre politikerne på Christiansborg lydhør overfor sygeplejerskernes lønkrav.

- Vi forsøger at råbe politikerne op, det er ingen hemmelighed. Vi forsøger også at få fat i borgerne for sammen med dem at rejse et krav om en bedre lønindplacering for sygeplejerskerne, siger hun.

Palæstinenserne har fredag annulleret en aftale med Israel om at modtage en million doser covid-19 vacciner, som er tæt på udløbsdatoen.

Den nye israelske regering meddelte tidligere fredag, at de ville overføre en stor mængde vacciner, som var ved at være udløbet, til palæstinenserne.

Til gengæld skulle Israel modtage en leverance af vacciner fra Pfizer til efteråret. Pfizer-forsendelsen skulle oprindeligt sendes til palæstinenserne på den besatte Vestbred i efteråret.

I en pressemeddelelse skriver den israelske regering, at den afleverer den ene million doser til palæstinenserne, fordi det lige nu har tilstrækkeligt med vacciner til eget behov.

- De lever ikke op til vores standard

De palæstinensiske myndigheder blev stærkt kritiseret på sociale medier af deres egen befolkning for at have indgået aftalen. De blev beskyldt for at acceptere andenrangsvacciner.

De første 100.000 doser er blevet overført til Vestbredden. Efter at have inspiceret vaccinerne var de palæstinensiske myndigheder utilfredse:

- De lever ikke op til vores standard, så vi besluttede at returnere dem, siger den palæstinensiske sundhedsminister, Mai Alkaila.

Det Palæstinensiske Selvstyreråd siger, at det har ophævet en aftale med Israel, fordi den million vaccinedoser, som det skulle modtage, "var ved at løbe ud".

En første levering af Pfizer-doser levede ikke op til "de specifikationer, som var indeholdt i aftalen".

- Derfor gav premierminister Mohammad Shtayyeh sundhedsministeren besked på at annullere aftalen, siger den palæstinensiske regeringstalsmand, Ibrahim Melhem.

- Regeringen afviser at modtage vacciner, som er ved at udløbe, tilføjer han i en erklæring, som er offentliggjort af det officielle nyhedsbureau Wafa.

Israel er langt foran Palæstina

Israel er blandt de lande i verden, der er bedst dækket med vacciner mod covid-19. Langt over halvdelen af landets ni millioner borgere har fået to stik og dermed fuld beskyttelse mod coronasmitten.

På Vestbredden og i Gaza - de palæstinensiske områder - har kun 440.000 ud af 5,5 millioner palæstinensere fået deres første stik med vaccine.

Amnesty International og andre internationale organisation har beskyldt Israel for som besættelsesmagt at svigte palæstinenserne ved ikke at at sørge for vacciner til dem.

De israelske myndigheder har henvist til, at med Oslo-aftalen, som parterne underskrev i 1993, ønskede Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed selv at påtage sig ansvaret for sundhed og sygehusvæsen.

189 personer er nu blevet konstateret smittet med delta-varianten – tidligere kendt som den indiske variant – siden den blev konstateret første gang i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Ifølge Troels Lillebæk, der er professor ved Københavns Universitet og afdelingschef ved Statens Serum Institut, holder man skarpt øje med varianten, der er mere smitsom end eksempelvis alfa-varianten, som tidligere hed den britiske variant.

- Samlet set er antallet af smittede med delta-varianten stadig lavt, men det er ikke usandsynligt, at den bliver den dominerende variant i Danmark, siger Troels Lillebæk.

Fredag har også WHO ifølge Reuters meldt ud, at delta-varianten er på vej til at blive den dominerende variant globalt.

Fra 0,5 procent til 2 procent på en uge

Han oplyser, at alfa-varianten stadig tegner sig for cirka 98 procent af de positive prøver i Danmark, mens delta-varianten er gået fra 0,5 procent af alle prøver i sidste uge til 2 procent i denne uge.

- Vi overvåger hele tiden alle positive prøver, så vi opdager, hvis de udvikler sig, så vi kan handle på det, siger Troels Lillebæk.

Flere andre lande er hårdt ramt af Delta-varianten.

I Portugal har man forbudt rejser ind og ud af Lissabon, fordi varianten er begyndt at brede sig. Indien og Storbritannien har også været hårdt ramt af coronavarianten, der er den dominerende i begge lande.

I Storbritannien udgør den 75 procent af de nye registrerede tilfælde.

Statens Serum Institut har tidligere været ude og sige, at varianten er 50 procent mere smitsom end Alfa-varianten.

Intensiveret smitteopsporing

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed intensiveret smitteopsporingen.

- Det, kan vi se, har været med til at forsinke smitteudviklingen. Ligesom vi kan se, at den bliver forsinket af, at stadig flere bliver vaccineret, siger Troels Lillebæk.

Desuden bliver alle positive tests i Danmark undersøgt på to forskellige måder. Dels en såkaldt variant-PCR-test, hvor man hurtigt kan konstatere, hvilke mutationer prøven indeholder. Og så med en helgenom-segmentering, hvor man undersøger hele virus-RNA’et.

Mandag blev 848 elever sendt hjem fra Grønnevang Skole i Hillerød, efter at fire elever blev konstateret smittet med den indiske coronavariant – den såkaldte delta-variant.

- Vi kan se, at den spreder sig over hele Europa, men vi kan ikke sige, hvornår den bliver den dominerende variant herhjemme. Det forventer vi dog, at den vil blive, sagde Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, onsdag til TV 2.

Giver hovedpine

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de typiske symptomer på covid-19 feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, tab af smags- og lugtesans, træthed og ondt i halsen. Ifølge britiske eksperter er det dog anderledes med den indiske variant.

Her tyder tal nemlig på, at hovedpine er det mest fremtrædende symptom, dernæst kommer ondt i halsen, løbende næse og feber. Og det har været medvirkende til, at de i Storbritannien har måttet udskyde deres genåbning i fire uger.

Herhjemme har det ikke påvirket restriktionerne på nuværende tidspunkt.

Norge lemper reglerne for indrejse. Det er blandt andet godt nyt for danskere, der ønsker at rejse ind i landet.

Fra lørdag klokken 12 er det muligt for danskere at slippe for karantæne ved indrejse til Norge, hvis de er fuldt vaccineret eller har været smittet med covid-19 inden for de seneste seks måneder. Det kan man bruge sit coronapas til at bevise.

Det oplyser den norske regering i en pressemeddelelse.

Svenskere får samme mulighed for at rejse ind i Norge, så snart landet har et coronapas klar til brug.

- Det er en fantastisk god nyhed

For begge lande gælder altså, at de nye indrejsemuligheder er klar, før den fælles europæiske løsning for et coronapas er helt på plads.

Den løsning er forventeligt klar 26. juni. Men det coronapas, vi allerede benytter i Danmark, godkender de altså også i Norge.

Danmarks ambassadør i Norge, Jarl Friis-Madsen, glæder sig over de nye indrejseregler.

- Det er en fantastisk god nyhed. Den vil komme over 1,5 millioner fuldt vaccinerede danskere til gode.

- Jeg er meget taknemmelig over, at Norges regering har fået denne tekniske løsning på plads, siger han til avisen VG.

Norge tilpasser sig europæiske anbefalinger

I alt 1.589.896 borgere i Danmark er færdigvaccinerede, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut fredag. Det svarer til 27,2 procent af befolkningen.

Fra 5. juli ændrer den norske regering grænsen for, hvad der tæller som et grønt land i Europa.

De bliver harmoniseret med de europæiske anbefalinger, så et land er grønt, når det har under 50 smittede per 100.000 indbyggere over 14 dage og en positivprocent på under 4. Eller under 75 smittede per 100.000 indbyggere over en positivprocent under 1.

Indtil da er den norske grænse for grønne lande, hvorfra indrejsende slipper for karantæne, 25 smittede per 100.000 indbyggere over 14 dage og en positivprocent på under 4.

I Retten i Randers har en 39-årig mand erkendt alle 274 anklagepunkter imod ham i et næsten hundrede sider langt anklageskrift.

Fredag har retten dømt ham til forvaring. Det vil sige, at der ikke er nogen tidsgrænse på varigheden af indespærringen.

Så vidt specialanklager Birgitte Ernst ved, er det kun anden gang, at en ustraffet person bliver idømt forvaring i Danmark. Hun er tilfreds med dagens dom.

- Jeg er især glad for, at sagen er blevet opklaret, og at han har fået den straf. Det er her er en af de værste overgrebssager, der har været nogensinde i Danmark. Jeg har ikke kendskab til en grovere sag, siger hun.

Overgreb fandt sted fra barnet var fem dage gammel

Manden har begået en lang række overgreb og voldtægter imod sin biologiske datter. De fandt sted fra hun var fem dage gammel, og indtil hun fyldte syv år. Så blev han opdaget af politiet.

I nogle tilfælde blev barnet frihedsberøvet, idet hun blev bundet.

Retslægerådet mener, at der er høj risiko for, at den dømte udgør en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. En almindelig fængselsstraf i et bestemt antal år er ikke tilstrækkeligt. Derfor er sanktionen forvaring.

Alle overgrebene mod datteren er blevet filmet, og det er på den måde, at han blev opdaget, oplyser Birgitte Ernst.

Politiet fik sidste år et tip fra en international politimyndighed om en video i det pædofile miljø, hvor man kan høre en mindreårig pige protestere på dansk.

Herefter gik et intensivt arbejde i gang hos NC3, som er Rigspolitiets Cyber Crime Center. Derefter fandt man frem til den 39-årige mand.

Politiet fandt 15.000 børnepornografiske fotos og 7500 videosekvenser på hans computere, da de ransagede dem.

Manden var håndværker, men gik hjemme med pigen, fra hun var omkring 3-4 år gammel.

Anklager: Pigens mor kendte ikke til overgrebene

Pigens mor har aldrig kendt til overgrebene. Det understreger Birgitte Ernst, at politiet er sikre på.

I øvrigt tog manden også billeder af andre mindreårige piger uden deres viden. Det er blandt andet af piger i badetøj.

Manden er idømt en række opholdsforbud i lokalområdet, hvor han har begået de ting, han er dømt for.

Han må heller ikke bo sammen med børn, have dem på besøg eller kontakte dem på nettet. Alle forbuddene blev givet på ubestemt tid.

- Jeg er også særlig glad for, at man har givet ham alle de forbud, man kan give ham, siger Birgitte Ernst.

Manden har i retten beskrevet sig selv som "syg", men han har ikke opsøgt hjælp.

Det skriver flere medier, der har været til stede ved de retsmøder i sagen, der har været åben for offentligheden.

Manden har udbedt sig betænkningstid. Han vil overveje om, han skal anke for at få en fængselsstraf.