Biblioteker samt fritids- og foreningslivet bliver de første, der kan slippe for at have et coronapas.

Sådan lyder anbefalingerne fra en række eksperter i den såkaldte faglige referencegruppe, der er sendt til Folketingets partier forud for onsdagens forhandlinger om genåbning.

TV 2 er i besiddelse af anbefalingerne, der er udarbejdet af blandt andet sundhedsfaglige eksperter og økonomer. De lægger op til, at de første områder kan slippe for coronapas i juni.

Fire faser

Anbefalingerne for, hvilke områder der kan fritages for at have gyldigt coronapas, er inddelt i fire faser, som ser således ud:

Fase 1 (fra juni): Biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter (ikke idræt) samt folkeoplysning . Fase 2 (fra 1. august): Messer, konferencer, spillesteder, teatre, biografer, museer, udendørs forlystelser, indendørs idræt, store udendørs motionsevents, større udendørsarrangementer medsiddende publikum, markeder, udendørs sportsarrangementer med over 500 deltagere. Fase 3 (ved udgangen af august, hvis nuværende vaccinationskalender holder) : Indendørs serveringssteder, fitness, større udendørs arrangementer med stående gæster samt sommerlejre og spejderlejre, større arrangementer med siddende gæster indendørs, indendørs forlystelser, legelande, liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt. Fase 4 (uklart hvornår): Større indendørs arrangementer med stående gæster som eksempelvis koncerter samt nattelivet (der dog endnu ikke er genåbnet). Coronapas til diskussion

Folketingets partier mødes til genåbningsforhandlinger klokken 16, og her vil anbefalingerne til udfasning af coronapasset indgå.

Særligt de blå partier presser på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere udtalt til TV 2, at krav om coronapas ved udlandsrejser vil være en realitet i "noget tid endnu", men han er langtfra afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Flere partier går også til forhandlingerne med ønske om at få fjernet kravet om mundbind.

Det er regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det vil være en "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase, udtaler sundhedsministeren.

SSI forventer kraftigt fald i smitten

Folketingets partier har forud for forhandlingerne også fået et notat, hvor SSI forventer et kraftigt fald i antallet af smittede fra slutningen af juni.

SSI har i notatet taget udgangspunkt i de nuværende restriktioner og har ikke indregnet yderligere genåbningslempelser end den allerede aftalte, der siger, at de offentligt ansatte kan komme halvt tilbage på arbejde fra 14. juni.

Beslutter politikerne sig for at lave yderligere lempelser – det kunne være forlængede åbningstider for barer og restauranter eller lempe brugen af coronapas og mundbind – ændres forudsætningerne for SSI's vurdering om faldende smittetal altså.

Tests og coronapas er afgørende

Ifølge SSI er det afgørende, at vi fortsætter den massive testning af befolkningen, hvis vi skal bevare epidemikontrollen.

- Den omfattende testaktivitet, der blandt andet betyder, at asymptomatiske personer bliver identificeret, kombineret med smitteopsporing er afgørende for at bryde smittekæder og holde smittetrykket nede, står der i notatet.

Dog forventer SSI, at testaktivitet vil falde hen over sommeren, i takt med at det bliver sommerferie på skolerne og uddannelserne, og flere danskere får første vaccinestik.

Også brugen af coronapas er afgørende for at holde smittetrykket nede, fordi det ifølge SSI giver danskerne incitament til at blive testet, og fordi coronapasset har ”en direkte effekt på at mindske risikoen for smitte ved sociale aktiviteter”.

Kontakttallet i Danmark er faldet til 0,8. Det har i flere uger ligget på 1,1.

- Vi står et fantastisk sted. Det er den her dag, vi har ventet på gennem alle de hårde måneder, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forud for onsdagens genåbningsforhandlinger. Han sender samtidig en "kæmpe ros" afsted til danskerne.

- Vi kommer til at lempe meget, meget, meget betragteligt, lyder det fra Magnus Heunicke.

Heunicke siger samtidig, at han regner med, onsdagens forhandlinger bliver helt anderledes end de forhandlinger, partierne har haft tidligere.

Ministeren svarer ikke på, hvilke restriktioner han regner med, der vil blive løftet, men han siger, at han "kommer til at gennemgå det hele" for partierne.

- Mit mål er, at vi fortsætter med at have bred enighed, lyder det fra Magnus Heunicke, som understreger, at vi har "rigtig gode tal".

Sommer betyder mindre smitte

Kontakttallet er de seneste fem uger blevet beregnet til 1,1.

Tallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til. Når kontakttallet er 1,0, giver én person i gennemsnit smitten videre til én anden person.

Det betyder, at epidemien er aftagende, når tallet ligger under 1.

Desuden er der det seneste døgn registreret 904 nye smittede med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Tekniske problemer mandag og tirsdag betyder dog, at onsdagens opgørelse er baseret på flere prøvesvar end de sædvanlige 24 timer.

Smittetallene afspejler både sæsoneffekten og dét, at en stor del af befolkningen nu er vaccineret. Det siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Sæsoneffekten viser sig igen at være stærkere, end vi nogensinde havde forestillet os. Men det er jo altså kun det andet forår, vi har med corona og så med en ny variant, siger han.

Viggo Andreasen vurderer, at der overordnet set er kontrol med epidemien - også i Aalborg, som ellers har været hårdt ramt.

Kan ikke åbne alt på én gang

Onsdag forhandler alle Folketingets partier bortset fra Nye Borgerlige om yderligere genåbning af Danmark, og her skal politikerne også have de nye tal i baghovedet, siger Viggo Andreasen.

- Vi står et sted, hvor vi godt kan tillade os at genåbne en del aktiviteter.

Lektoren mener, at politikerne godt kan diskutere, hvorvidt barerne skal have lov at holde åbent til længere end klokken 23, om krav om mundbind skal lempes, og om man eventuelt skal lade nogle af de kontoransatte komme tilbage på arbejdet.

Man kan bare ikke gøre det hele på én gang, siger han.

- Kontakttallet er under 1, fordi vi har haft de her restriktioner. Men lige nu behøver vi ikke så mange restriktioner for at holde epidemien under kontrol.

Det vigtigste er ifølge Viggo Andreasen, at vi fortsat har kontrol med epidemien, og at danskerne lader sig teste. På den måde vil myndighederne kunne holde et øje på Delta-varianten, som også går under navnet 'den indiske variant'.

Derfor er det ifølge Andreasen vigtigt, at vi fortsat holder fast i coronapasset og forsamlingsloftet.

Der er det seneste døgn ikke registreret nogen døde, og antallet af indlagte falder med to, så der nu i alt er 122 indlagte. Af dem ligger 27 på en intensiv afdeling og 17 ligger i respirator.

På trods af et notat fra SSI, som viser, at coronapandemien fortsat er i vækst, holder Venstre og Det Konservative Folkeparti fast i, at restriktionerne skal lempes.

Sådan lyder udmeldingen fra Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, og Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti.

Beregningerne viser, at coronaepidemien er i vækst, men at der lige om lidt kommer et stort fald i det daglige antal af nysmittede.

Både Løhde og Pape tager SSI's beregninger med et gran salt.

- Med al respekt så ser vi mange beregninger om, hvor galt det kan gå, men det går sjældent sådan, siger Søren Pape til TV 2.

Nogenlunde samme udmelding kommer fra Venstres politiske ordfører.

Vi skal simpelthen videre. Vi er der nu, hvor medicinen er værre end sygdommen

Søren Pape (K)

- Al respekt for SSI, men jeg har stadig til gode at se, at de forudsigelser, de er kommet med forud for genåbningsforhandlingerne, faktisk har holdt stik ude i den virkelige verden. De har gang på gang sagt, at antallet af indlæggelser vil stige, og gang på gang er det faldet, siger hun.

- Giver det hele mening?

De vil begge gå ind til onsdagens genåbningsforhandlinger med krav om, at coronapasset skal udfases.

Og står det til Venstre, skal coronapasset, til det er fuldstændigt udfaset, kun bruges i tre sammenhænge: til at komme hen over den danske grænse, ved deltagelse i store arrangementer og i forbindelse med nattelivet.

- Vi skal af med coronapasset og have genåbnet og normaliseret det danske samfund, siger Sophie Løhde.

Søren Pape mener også, at det er oplagt at diskutere, hvorvidt en negativ test fortsat skal gælde i 72 timer. Han påpeger, at det danske samfund bruger to milliarder kroner om måneden på coronatests.

- Måske skulle man spørge sig selv, om det hele giver mening, lyder det fra Pape.

Grobund for at genåbne

Både Sophie Løhde og Søren Pape henviser til, at alle over 50 år så småt er ved at få det første vaccinestik.

- Og der mener vi jo, at samfundet fuldstændig skal genåbnes. Vi – de politiske partier på Christiansborg – har jo tidligere givet hinanden hånd på, at når alle over 50 år er vaccineret, er der grobund for at genåbne det danske samfund, siger Sophie Løhde.

Søren Pape påpeger også, at vaccinationerne af de unge nogle steder er gået i gang.

- Vi skal simpelthen videre. Vi er der nu, hvor medicinen er værre end sygdommen. Hvor det, danskerne skal finde sig i, er værre.

Er du ikke bekymret for en smittestigning, eller at nye mutationer kan udvikle sig?

- Man kan være nervøs for rigtig meget her i livet, og hvis vi skulle følge det, så skulle vi alle sammen bare blive hjemme bag lukkede døre. Hvis vi behandler alle andre sygdomme som corona, ville alt jo bryde sammen i det her samfund.

Der er meget på spil onsdag for den 31-årige kvinde, der kom på manges læber, da hun fik en dom på to års ubetinget fængsel for sin ageren ved en Men In Black-demonstration 9. januar.

Østre Landsret fælder nemlig dom i den ankesag, som blev sat i værk, efter at kvinden var blevet dømt for at opfordre til vold ved demonstrationen mod coronarestriktionerne.

Straffen blev fordoblet, da man tog den nye paragraf 81d i brug, der handler om, hvorvidt "lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark”.

En paragraf, der blev indført, fordi man ville slå hårdt ned på folk, der udnyttede coronapandemien, eksempelvis ved snyd med hjælpepakkerne eller tyveri af værnemidler.

Ifølge Karoline Normann, som er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, falder sagen uden for rammerne af, hvad formålet med lovgivningen var.

- Man har jo ikke udnyttet pandemien til begå forbrydelser, man har heller ikke forhindret politiet i at håndhæve coronarestriktionerne. Man har deltaget i en demonstration, der muligvis handler om corona – og den har muligvis udviklet sig til noget voldeligt. Derfor er spørgsmålet, om det alene skal betyde, at straffen skal fordobles?

"Helt hen i vejret"

Foran Østre Landsret møder TV 2 den arbejdsløse lagerarbejder Peter Madsen. Han mener, at den nye paragraf er "helt hen i vejret".

Han fortæller, at han er mødt op for at støtte grundloven og ytringsfriheden.

- Vi må ikke længere noget i Danmark. Jeg er i chok over den måde, man behandler folk ved demonstrationer. Politiet er meget grove ved anholdelser, og fængselsstraffene er alt for lange, siger han.

Har fortæller, at han støtter den 31-årige kvinde, og at han blandt andet har spillet musik for hende uden for Vestre Fængsel, når hun har haft udgang.

"Smadre byen på en ikke-voldelig måde"

Den 31-årige kvinde var den første, der i marts blev dømt efter paragraf 81d i en sag, som ikke handler om økonomisk svindel.

Hun har siddet fængslet i Vestre Fængsel i cirka fire måneder.

I byretten blev hun dømt for at have opfordret til vold under en Men In Black-demonstration 9. januar. Ud over at have opfordret demonstranterne til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde", skulle hun have opfordret til overfald med kast af kanonslag, sten, dåser og fakler mod betjente ved demonstrationen.

Hun gik desuden forrest i demonstrationen og råbte i megafon til gruppen af demonstranter, at de skulle gå i formation, ligesom hun ikke fulgte politiets anvisninger om at bede demonstranterne om at opfordre til at ophøre demonstrationen.

Anklager vil have hævet straffen

Østre Landsret har tidligere omgjort en dom og skåret fem måneder af fængselsstraffen for en 25-årig mand, der var blevet dømt for en lovovertrædelse til den samme demonstration 9. januar.

Her fandt landsretsdommerne, at paragraf 81d ikke kunne anvendes.

Op til onsdagens afgørelse i Østre Landsret har kvinden skiftet forsvarer, så det nu er Mette Grith Stage, der repræsenter hende. I retten onsdag argumenterede Stage for, at paragraf 81d ikke kan bruges i hendes klients sag.

Senioranklager Henrik Plæhn vil derimod have hævet straffen til to og et halvt års fængsel. Anklagemyndigheden mener, at den 31-årige kvinde anstiftede og tilskyndede til vold mod betjente. Hun gik også forrest i demonstrationen flere gange, og derfor var hun en både central og ledende figur, lyder det.

Den 31-årige erklærer sig skyldig i ét af de andre forhold, hun er dømt for i byretten – nemlig at have overtrådt paragraf 134, idet hun ikke forlod demonstrationen, da politiet opløste den.

Der forventes dom i sagen onsdag 14.30.

Når Folketingets partier onsdag mødes til genåbningsforhandlinger, er der plads til lempelser af restriktionerne – men kun moderate.

Sådan lyder det fra Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, samt Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Allan Randrup Thomsen ser gerne så få ændringer som muligt, fordi vi ifølge ham har et højt smittetal, hvis vi sammenligner med samme tid sidste år, hvor der var langt under 100 nye smittetilfælde om dagen. Dengang lå positivprocenten på maksimalt 0,51, og i år har den været over 0,8.

- Og vi skal huske på, at vi stadig ikke har færdigvaccineret alle dem over 50, så vi er faktisk tidligt ude i forhold til de målsætninger, der blev lagt ud for nogle måneder siden af flere partier, siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen fremhæver en anden bekymring.

- Noget af det, vi skal holde øje med, er den indiske variant, også kaldet Delta-varianten, som lurer lidt i horisonten. Men umiddelbart er der plads til at åbne lidt, siger Viggo Andreasen med henvisning til den smitsomme variant, der blandt andet spreder sig hastigt i Storbritannien lige nu.

Lempelser på mundbind og coronapas

En af de lempelser, det ifølge Allan Randrup Thomsen giver mening at kigge nærmere på, er brugen af mundbind i eksempelvis supermarkeder og detailhandlen.

- Der er i hvert fald mange steder, hvor det ikke giver mening at have påtvunget brug af mundbind, hvis folk i øvrigt husker at holde afstand. Så det er absolut en mulighed.

Mundbindets dage i store dele af det danske samfund er muligvis talte. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde i mandags, at det måske kan være væk flere steder inden sommerferien, og at det er regeringens mål.

Den anden mulighed for at lempe på restriktioner er også at kigge på brugen af coronapasset, mener Allan Randrup Thomsen. For der er steder, hvor det ikke giver mening fortsat at bruge passet.

- Overordnet set mener jeg, at det skal bevares især på restauranter og i fitnesscentre, hvor mange mennesker samles. Men det giver i min optik ikke mening at bruge coronapas på sådan et sted som biblioteker, siger han.

Lukketiden

Noget, som formentlig er et stort håb for mange danskere, er, at der lempes på lukketiderne for barer og restauranter inden EM i fodbold, der begynder på fredag. Med de nuværende regler skal barer og restauranter lukke klokken 23 og stoppe udskænkning af alkohol en time før.

Og netop lukketiderne er der også et politisk flertal, som vil lempe på. Men lukketiderne står i Allan Randrup Thomsen og Viggo Andreasens optik ikke øverst på listen.

- Det, man skal holde øje med her, er, at de sene timer er der, hvor der bliver indtaget mest alkohol. Det er der, hvor man har sværest ved at overholde restriktionerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Desuden er de grupper, der fylder på barerne, ofte unge mennesker, som stadig ikke er vaccineret.

- Og når man så står i sådan en overfyldt bar, kan der nemt opbygges virus, jo længere tid du står der. Så der er mange gode argumenter for at holde besøgstiden så kort som muligt, lyder meldingen fra Allan Randrup Thomsen.

Mulighed med flere deltagere til EM

Et andet sted, hvor man ifølge eksperterne også skal holde fast, er forsamlingsforbuddet.

- Det er centralt for os, at vi holder os fra alt for store forsamlinger, festivaler og kæmpestore fodboldkampe, siger Viggo Andreasen.

Det er Allan Randrup Thomsen enig i. Det kan dog måske være en mulighed, at flere mennesker end først meldt ud kan samles på stadion, når EM går i gang, mener han.

Men ikke uden krav.

- Man kan måske godt finde nogle ordninger, så man kan komme igennem EM og få lidt flere deltagere ind på stadion, hvis man eksempelvis prioriterer dem, der er vaccineret frem for andre.

Flere af Folketingets partier har allerede meldt ud, at de vil have regeringen til at undersøge muligheden for at lukke flere og vaccinerede tilskuere ind på stadion under EM.

I forbindelse med at Brøndby IF i slutningen af maj blev danske mestre i fodbold, så man ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed en begrænset smittespredning. Blandt de tusindvis af deltagere, der var til stede under festligheder, blev 85 personer registreret smittet.

Coronaepidemien er i vækst, men lige om lidt kommer der er stort fald i det daglige antal af nysmittede.

Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i et notat dateret 4. juni, der er sendt til Folketingets partier forud for genåbningsforhandlingerne onsdag eftermiddag.

- I modelberegningerne falder antallet af daglige nye smittede kraftigt fra slut juni, står der blandt andet i notatet, som TV 2 er i besiddelse af.

Efterfølgende har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag eftermiddag meddelt, at de seneste tal fra 9. juni nu viser, at epidemien nu ser ud til at være aftagende.

Antallet af daglige nysmittede et steget i takt med den seneste tids genåbninger og nåede sidst i maj op på over 1100 personer om dagen. Der har dog været et fald i antal smittede igen den seneste tid, men Statens Serum Institut skriver i notatet, at der har været en stigende positivprocent for PCR-tests.

SSI har i notatet taget udgangspunkt i de nuværende restriktioner og har ikke indregnet yderligere genåbningslempelser end den allerede aftalte, der siger, at de offentligt ansatte kan komme halvt tilbage på arbejde fra 14. juni.

Beslutter politikerne sig for at lave yderligere lempelser – det kunne være forlængede åbningstider for barer og restauranter eller lempe brugen af coronapas og mundbind – ændres forudsætningerne for SSI's vurdering om faldende smittetal altså.

Sommerferier i skoler dæmper smitten

I notatet står der, at den stigende smitte har været drevet af dem under 40 år og især dem mellem 15 og 29 år.

Og årsagen til, at Statens Serum Institut snart forventer et kraftigt fald i antallet af daglige nysmittede, er, at skolerne snart går på sommerferie.

Vaccineudrulningen er også med til, at smitten ifølge SSI vil nå et "lavt niveau" i begyndelsen af august. SSI forventer, at antallet af nyindlæggelser vil følge den lave smitteudvikling.

- Det kan dog ikke ud fra dette konkluderes, at smitten vil forblive lav til efteråret, når aktiviteten i for eksempel i skoler øges efter sommerferien, står der i notatet.

Tests og coronapas er afgørende

Ifølge SSI er det afgørende, at vi fortsætter den massive testning af befolkningen, hvis vi skal bevare epidemikontrollen.

- Den omfattende testaktivitet, der blandt andet betyder, at asymptomatiske personer bliver identificeret, kombineret med smitteopsporing er afgørende for at bryde smittekæder og holde smittetrykket nede, står der.

Dog forventer SSI, at testaktivitet vil falde hen over sommeren, i takt med at det bliver sommerferie på skolerne og uddannelserne, og flere danskere får første vaccinestik.

Også brugen af coronapas er afgørende for at holde smittetrykket nede, fordi det ifølge SSI giver danskerne incitament til at blive testet, og fordi coronapasset har ”en direkte effekt på at mindske risikoen for smitte ved sociale aktiviteter”.

Coronapas skal diskuteres

Coronapasset er netop en af de ting, som vil blive diskuteret ved onsdagens genåbningsforhandlinger, hvor en plan for udfasningen af coronapasset skal præsenteres.

Særligt de blå partier presser på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere udtalt til TV 2, at krav om coronapas ved udlandsrejser vil være en realitet i "noget tid endnu", men han er langtfra afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Flere partier går også til forhandlingerne med ønske om at få fjernet kravet om mundbind.

Det er regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det vil være en "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase, udtaler sundhedsministeren.

Da et bredt flertal på Christiansborg med alle partier minus Nye Borgerlige 22. marts indgik en rammeaftale for genåbning af Danmark, var aftalens allerførste element en fælles enighed om en særlig milepæl i genåbningen.

- Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark, stod der i aftalen.

Her stod også, at efter den milepæl må forventes restriktioner på natteliv, store arrangementer og rejseaktivitet, mens ellers kan samfundet genåbnes.

Frygter glemt milepæl

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) frygter, at politikerne har glemt den milepæl. Den håber derfor, at en genåbningsaftale onsdag vil bekræfte, at det stadig er planen.

- I tidligere politiske aftaler om genåbning af Danmark blev det omtalt som en milepæl, når sårbare og ældre - altså borgere over 50 år - var vaccinerede. Så kunne man genåbne samfundet, siger DI's politiske direktør, Emil Fannikke Kiær.

- Så var der ikke nogen grund til at have restriktioner længere. Vores appel er, at man fastholder den milepæl, så vi kan komme tilbage i normalt gænge og ikke have restriktioner længere end absolut nødvendigt.

Ifølge en anden erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, lider mange af deres medlemsvirksomheder stadig under restriktioner. Erhvervsorganisationen oplyser, at fire ud af fem af medlemmerne i Dansk Erhverv taber deres virksomhed stadig omsætning som følge af restriktioner.

- Det er særligt forsamlingsforbud, begrænsede åbningstider og krav om mundbind og coronapas, som rammer, siger Dansk Erhvervs chef for turisme og oplevelser, Lars Ramme Nielsen.

Derudover efterlyser erhvervslivet at slippe for arealkrav.

Et krav står øverst på genåbningsønskelisten

I rammeaftalen fra marts blev det besluttet, at partierne bag aftalen hver 14. dag ville mødes og diskutere, om en yderligere genåbning er mulig. Det gør de onsdag.

Her står ét ønske øverst på ønskelisten for DI's medlemsvirksomheder:

- Det, der betyder allermest for dansk erhvervsliv, er, at man kan komme ud at rejse igen, og at isolationskravet, når man kommer tilbage til Danmark fra rejser, bortfalder, siger Emil Fannikke Kiær.

- Det er afgørende for danske virksomheder, at de kan rejse ud. Både sælgere, men også montører. Vi er en lille åben økonomi, der lever af at sælge varer i udlandet. Det er helt afgørende for erhvervslivet, at man kan rejse ud.

Stigende smitte med den indiske coronavariant, B16172, i Storbritannien får nu Danmark til at stramme rejserestriktionerne til og fra Storbritannien.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

En af ændringerne er, at der fra 11. juni kræves en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test før ombordstigning på et fly fra Storbritannien mod Danmark.

Det skyldes, at Storbritannien i øjeblikket oplever en øget smittestigning med covid-19. Halvdelen af de nye tilfælde er med den indiske virusvariant, der nu er blevet den dominerende variant blandt de nye tilfælde i Storbritannien.

Udlændinge, der er bosat i Storbritannien, som indrejser i Danmark med fly eller over sø eller landegrænsen skal også fra 11. juni kunne fremvise en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test.

Fire områder bliver røde

Desuden fraråder Udenrigsministeriet nu alle rejser til de fire byområder Bedford, Blackburn with Darwen, Bolton og Rossendale. Det gælder også erhvervsrejser.

Dermed bliver de områder nu røde i rejsevejledningen. Rejsevejledningen for det øvrige Storbritannien er fortsat orange, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes.

Personer, der rejser ind i Danmark fra de fire byområder, vil således blive omfattet af de skærpede restriktioner om test og isolation, som gælder for indrejsende fra alle røde lande.

Beslutningen om de endnu strammere indrejseregler er truffet "for at være på forkant med udviklingen i Storbritannien og begrænse risikoen for import" af den indiske coronavariant til Danmark, oplyser ministeriet.

Gælder til 11. juni

De skærpede rejserestriktioner træder i kraft natten til fredag 11. juni.

Beslutningen gælder indtil videre frem til 26. juni. Inden da vil den blive genvurderet.

Blandt andet vil Danmark holde øje med smittesituationen i Storbritannien og vaccineudrulningen i både Danmark og Storbritannien.

Udenrigsministeriet understreger, at danske rejsende i Storbritannien ikke behøver at rejse hjem på grund af de nye rejserestriktioner.

Storbritannien er kategoriseret som orange tredjeland. Det betyder, at der som udgangspunkt gælder krav om anerkendelsesværdigt formål samt test og efterfølgende isolation i ti dage ved indrejse til Danmark.

Bedsted Dyrehandel, der ligger nær Thy, har været nødt til at sætte sine fugle i karantæne, efter at der er blevet konstateret ornitose - også kendt som papegøjesyge - iblandt flokken.

Det påbud har dyrehandlen fået fra Fødevarestyrelsen, der i en pressemeddelelse oplyser om tilfældene af papegøjesyge.

De første udbrud af papegøjesyge kan være sket for flere måneder siden, skriver styrelsen.

Derfor anbefaler styrelsen også, at personer, der har købt fugle ved Bedsted Dyrehandel efter den 1. marts, sætter dyrene i karantæne.

Fuglene skal stå i et rum, hvor der ikke opholder sig mennesker. Og så skal man huske ansigtsmaske og handsker, når man håndterer buret, skriver styrelsen.

Kan smitte mennesker også

Sygdommen kan smitte både fugle og mennesker og bliver hvert år konstateret i Danmark.

Fugle kan få forskellige former for betændelser, nedsat ædelyst, flåd fra næsebor og øjne samt diarré. Nogle fugle dør sågar af sygdommen.

For mennesker er symptomerne oftest influenzalignende som feber, muskelsmerter og hovedpine. Det kan dog også udvikle sig til alvorlig lungebetændelse, og man bedes kontakte sin læge, hvis man får symptomer på papegøjesyge, skriver styrelsen.

Det er hverken muligt for mennesker eller dyr at blive vaccineret mod papegøjesyge.

Fødevarestyrelsen beder i pressemeddelelsen personer, der mistænker deres fugleflok for at være inficeret, om at henvende sig.

Solgt fugle siden april

Bedsted Dyrehandels fugle kan få lov at komme ud af karantæne, når butikken er erklæret fri for papegøjesyge.

Siden april har dyrehandlen solgt fugle til Bonnie Dyrecenter, der ligger i Kongens Lyngby.

Her er der også blevet konstateret papegøjesyge. Det fremgår ikke klart af pressemeddelelsen, om Bonnie Dyrecenter også har fået besked på at sende sine fugle i karantæne.

Tirsdag er der faldet dom i en sag mod en yngre mand, der 10. april 2021 kørte mod færdselsretningen på Storebæltsbroen.

Episoden fandt sted blot 10 dage efter en ny lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, og sagen er en af de første af sin slags.

Den 26-årige var blandt andet tiltalt for at have bragt andres liv i fare ved sin kørsel, og netop på dette område er straffen blevet skærpet i den nye lov. Derfor gik anklager Laura Rahbek også efter en skærpet straf.

Politiet modtog 10. april klokken 05.13 en anmeldelse fra en ansat på Storebæltsbroen om, at en bil, der var på vej mod Fyn, var vendt om på broen.

De kører omkring 150-160 kilometer i timen

Betjent fra Sydsjællands og Lolland-falsters politi

Videomateriale, som blev afspillet i retten, viste en bil, der kørte under en bom i den forkerte side af betalingsanlægget og fortsatte ud på Vestmotorvejen i retning mod øst i det forkerte spor.

De to betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der forestod anholdelsen af den 26-årige og en passager i bilen, fortalte i retten, at bilen kørte omkring 10 kilometer på motorvejen mod færdselsretningen.

Kunne havde ramt patruljevogn

Betjentene forklarede i retten, at de signalerede med både udrykning, horn og det lange lys, for at få bilen til at standse.

Men selvom der var fare for at ramme politibilen, som kom kørende med udrykning, ændrede den 26-årige ikke sin kørsel.

Den politimand, der kørte patruljevognen, fortalte, at den dømte kørte med to hjul inde i det spor, hvor politibilen kørte.

- Jeg må trække ud, og de fortsætter med uændret hastighed, forklarede han og understregede, at han er overbevist om, at de var kørt frontalt sammen, hvis ikke politibilen havde undveget.

Lastbil måtte også undvige

Da patruljevognen passerede bilen, besluttede betjentene at køre af motorvejen og ned på den anden side af motorvejen. Der indhentede de den 26-årige, og kørte ved siden af ham på den modsatte side af midterrabatten.

De signalerede igen, at den 26-årige skulle stoppe bilen, men han satte i stedet hastigheden op.

- De kører omkring 150-160 kilometer i timen, fortalte den ene betjent i retten.

Der var ikke meget trafik på vejbanen, forklarede føreren af patruljevognen.

Men kort efter, bilen med den 26-årige bag rattet var kørt over de sømmåtter, som en anden patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde lagt ud for at standse bilen, kom der en lastbil kørende i retning mod vest.

Bilen med den 26-årige slingede, og lastbilen var nødt til at køre ud i nødsporet, fortalte den ene betjent.

Blev meget chokeret

I retten aflagde en yngre mand, der var ude at køre på Vestmotorvejen, da episoden fandt sted, også vidneforklaring.

Hvis jeg ikke havde undveget, så havde han taget siden på mig

Vidne, retten i Næstved

Han var på vej mod Jylland, og han måtte undvige en bil, som kørte i den forkerte retning.

- Det var en spøgelsesbilist i en meget stor bil, for mig lignede det en Mercedes.

- Han var næsten inde på min kørebane, fortalte vidnet, der er sikker på, at han var blevet ramt af bilen, hvis ikke han var trukket ind.

- Hvis jeg ikke havde undveget, så havde han taget siden på mig.

Vidnet fortalte i retten, at han måtte holde ind ved den efterfølgende rasteplads for at få ro på nerverne efter den voldsomme forskrækkelse.

Var påvirket af stoffer

Blodprøver foretaget efter anholdelsen viste, at den 26-årige havde flere typer af euforiserende stoffer i blodet.

Og den ene betjent fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarede også, at han virkede meget påvirket, da anholdelsen fandt sted.

- Jeg har fat i føreren, og min kollega har fat i passageren, og så kommer der endnu en patrulje og hjælper med anholdelsen, fortalte han.

- Jeg finder dem meget påvirket af stofferne, og føreren har ikke bukser på, sagde politibetjenten.

Den dømte aflagde også forklaring i retten. Han talte meget hurtigt, og både dommer og anklager måtte bede ham om at gentage dele af forklaringen, så det stod helt klart, hvad han mente.

Den 26-årige fortalte, at han ikke kunne huske, hvad der var foregået.

- Jeg har været meget påvirket, sagde han, og fortalte, at han sammen med en kammerat havde kørt sin ekskæreste til en adresse på Fyn, og at han derefter ikke kan huske noget.

- Hvad der skete derfra, kan jeg ikke huske, fordi jeg spiste de dér benzodiazepiner (receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser, red.), og så vågner jeg op i Storstrøms Fængsel, fortalte han.

Definition af vanvidsbilisme: Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.). Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.). Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1). Særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10). Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen. Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over. Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Kilde: Transportministeriet

Den 26-årige nægtede sig skyldig i at have kørt mod færdselsretningen, men efter at have set optagelserne fra bomanlægget ved Storebæltsbroen, sagde han:

- Ja, det er godt nok dumt, det er jeg også ked af. Hvis jeg havde været ved mig selv, så havde jeg aldrig gjort det.

- Jeg kan jo godt se, at det er mig på billederne. Jeg kan ikke huske, at jeg er blevet stoppet af politiet, og jeg kan ikke engang huske, at jeg havde min hund med i bilen, sagde den 26-årige.

Bragte andres liv i fare

Noget af det, anklager Laura Rahbek lagde vægt på i sagen, var, at den 26-årige havde bragt andres liv i fare ved sin kørsel.

- Der er ikke tvivl om, at det både er en særlig hensynsløs kørsel, og at man udsætter andre folks liv og førlighed for fare, sagde anklager Laura Rahbek.

Men forsvareren, Steen Djurtoft, fandt det ikke bevist, at der var tale om vanvidskørsel i denne sag.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om vanvidskørsel, var essentielt i sagen, fordi den nye lov, der trådte i kraft 31. marts 2021, betyder, at der lægges 50 procent oven i en fængselsstraf, hvis der er tale om vanvidskørsel.

I denne sag gør det en forskel på tre måneders fængsel.

Dømt efter ny lov

Den 26-årige blev idømt ni måneders betinget fængsel. Tidligere ville en tilsvarende sag have givet seks måneders fængsel, fortalte dommer Camilla Ljørring. Men med den nye lovgivning lægges der 50 procent oven i straffen.

Derudover frakendes han kørekortet i tre år og seks måneder, og så kan han betale en bøde på 8.000 kroner samt sagens omkostninger.

Den 26-årige var også tiltalt for at have stjålet den bil, han kørte i 10. april 2021, men han blev frikendt i dette anklagepunkt. Under retsmødet kom det nemlig frem, at han havde indgået en aftale med ejeren af bilen om at købe den på afbetaling, og dermed mente anklageren, at det var relevant at afgøre, om bilen i stedet skulle konfiskeres.

En del af den nye lov om vanvidsbilisme handler om, at de biler, der bliver kørt ulovligt i, kan blive konfiskeret.

Ejeren af bilen, som den 26-årige kørte i, var indkaldt som vidne i retten, men mødte ikke op. Og dommeren fandt, at bilen skulle konfiskeres.

Den 26-årige valgte at modtage dommen, og han blev efterfølgende løsladt.

Anklagemyndigheden har 14 dage til at anke dommen.