Kronprins Frederik stopper som aktivt medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Det er helt klart en lettelse for både ham og kongehuset, at han nu træder ud

Lars Hovbakke Sørensen, kongehusekspert

Beslutningen træder officielt i kraft ved komitéens årlige generalforsamling, der finder sted i slutningen af juli forud for OL i Tokyo, som begynder 23. juli.

Kronprinsen har været medlem af IOC siden 2009 og blev senest genvalgt for en ny otteårig periode i september 2017. Men han stopper altså halvvejs igennem perioden.

Gik med tanker om at stoppe

Det var oprindeligt hans tanke at trække sig sidste år efter OL i Tokyo, skriver kongehuset. Men da de olympiske lege blev udskudt et år på grund af coronapandemien, vælger han at offentliggøre sin beslutning nu.

Han kalder det et stort privilegie "at være med til at udbrede de olympiske idealer gennem snart 12 år".

- Selvom min tid som aktivt IOC-medlem slutter i Tokyo, vil jeg fortsat bære de olympiske værdier videre i mit fremtidige virke, siger kronprinsen i pressemeddelelsen fra kongehuset.

Selvom kronprins Frederik stopper som aktivt medlem, har han dog overfor IOC givet udtryk for, at han ønsker et passivt medlemskab som æresmedlem af komitéen.

Det er sædvanlig praksis, når mangeårige medlemmer, der har ydet en ekstraordinær indsats, stopper, skriver kongehuset.

En meget klog beslutning

Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen kalder det en meget klog beslutning at trække sige fra IOC.

- Man kan diskutere, om han nogensinde skulle have været med – det har der været delte meninger om. Men i hvert fald er det en rigtig klog beslutning at trække sig nu og komme ud i tide, siger han til TV 2.

Kronprinsens rolle i IOC har været stærkt kritiseret, fordi han ikke har kunnet undgå at blive blandet ind i politiske diskussioner. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at han før eller siden ville trække sig, mener Lars Hovbakke Sørensen. Han peger på to hovedårsager til, at beslutningen kommer netop nu.

Det ville være virkelig kritisk, hvis han skulle sidde i den olympiske komité som dansk konge

Lars Hovbakke Sørensen, kongehusekspert

Den ene er, at det er en god ide at komme ud af komitéen, inden han en dag bliver konge.

- Det ville være virkelig kritisk, hvis han skulle sidde i den olympiske komite som dansk konge, fordi der er tradition for, at kongen overhovedet ikke blander sig i politik. Så det kunne give en masse ballade, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Den anden grund er, at der om under to måneder begynder et OL i Tokyo, der risikerer at blive meget omdiskuteret på grund af coronasituationen.

- Kronprinsen kan meget let blive viklet ind i en masse diskussioner om, hvorvidt man burde have holdt det OL eller ej. Diskussioner, der meget let kan blive forskellige lande imod hinanden, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Både ros og kritik

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) ærgrer man sig over beslutningen og takker kronprinsen for hans indsats.

- I DIF har vi sat utrolig stor pris på samarbejdet med kronprinsen om udviklingen af både OL og international idræt, og det har skabt stor værdi at have ham så centralt placeret, siger formand for DIF, Niels Nygaard, i en pressemeddelelse.

Hos idrætsforbundet, der er national olympisk komité i Danmark, starter arbejdet nu med at få udpeget en ny dansker til IOC. Danmark har lige nu 2 ud af 94 medlemmer. Ud over kronprinsen er det den tidligere badmintonspiller Poul Erik Høyer.

- I DIF er det en del af vores internationale strategi at få danskere valgt til internationale topposter. Derfor skal vi i gang med et solidt arbejde, hvis vi skal lykkes med at få en ny dansker udpeget til IOC. Dét bliver ikke nemt, men vi vil gøre et helhjertet forsøg, for det er et vigtigt hverv, siger Niels Nygaard.

Kronprinsens engagement i IOC har også høstet ros fra politisk side, og det var således med den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) opbakning, at kronprins Frederik blev genvalgt til komitéen i 2017.

Til gengæld blev det kritiseret af organisationen Play the Game, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i sport.

- De beslutninger, som IOC træffer, sker under massiv bevågenhed fra verdens stormagter og meget ofte også under indflydelse fra politiske særinteresser, sagde Play the Games internationale chef, Jens Sejer Andersen, dengang til TV 2.

En lettelse for ham og kongehuset

Kronprinsens 12 år i IOC har i det hele taget været præget af kritik, lige fra første gang han meldte sit kandidatur.

I bogen 'Under Bjælken' beskrev han, hvordan perioden op til optagelsen i IOC var "noget af det værste", han havde "oplevet på egen krop", og at han aldrig før havde "været udsat for så hårdt et psykisk pres".

Derfor må det ifølge Lars Hovbakke Sørensen også være en lettelse, at det nu slutter efter 12 år.

- Selvfølgelig har han kunnet markere sine interesser for folkesundhed, idræt, motion og sport ved at være med. Men der har også været rigtig mange ulemper ved at være med, fordi der hele tiden er den her diskussion om, om ikke han bliver for politisk, når han nu er kronprins. Så det er helt klart en lettelse for både ham og kongehuset, at han nu træder ud, siger han.

Da Rebecca Dahl boede i Kina med sin familie, forærede hendes mor hende en kopivarepung, som skulle forestille at være af mærket Prada.

Dengang tænkte hun på ingen måde over, hvorvidt pungen var ægte eller en kopi.

- Jeg tænkte bare: "Fedt, det er der sikkert ingen, der kan se forskel på alligevel, så hvorfor ikke?", lyder det fra Rebecca Dahl i 'Go' morgen Danmark'.

Men i dag fortryder hun.

For hvad mange unge ikke ved, er, at når de handler tøj, sko og makeup på nettet, så risikerer de både at støtte organiseret kriminalitet og udsætte sig selv for fare.

Sådan lyder det fra Barbara Suhr-Jessen, der er sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Tekstiler kan indeholde skadelige stoffer, om det så er en pung, mundbind eller tøj

Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen

Nye tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser, at 18 procent af de danske unge mellem 15 og 24 år har købt kopivarer uden at vide det.

Det kan få konsekvenser. Derfor advarer Patent- og Varemærkestyrelsen nu i en ny kampagne især unge mod at købe de ulovlige kopier.

Kriminelt, farligt og sundhedsskadeligt

Ifølge den nye undersøgelse køber en stigende andel produkterne helt bevist, men selvom det ikke er tilfældet, kan man stadig gå i fælden.

Barbara Suhr-Jessen forklarer, at det vurderes, at 3,3 procent af verdenshandlen er med kopivarer, og op til 6,8 procent af importen til EU er kopivarer. Derfor kan det være svært at gennemskue, om en vare er ægte eller ej, lyder det.

Salg af kopivarer i sig selv er kriminelt, og som køber kan man også komme til at støtte formål, man måske ikke havde forestillet sig.

- De her kriminelle er også involveret i andre typer kriminalitet. Det kan være handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse, tvangsarbejde, dokumentfalsk, hvidvask, så den type af kriminalitet risikerer man at støtte, lyder det fra Barbara Suhr-Jessen.

Man bliver meget nemt fristet, fordi det er billigere

Rebecca Dahl, influencer

Barbara Suhr-Jessen forklarer ligeledes, at der ikke laves kontrol med kopivarer som mobilopladere, kosmetik og babylegetøj, og det kan i den grad være både sundhedsskadeligt og farligt.

- Det kan være rigtig farligt med forfalsket medicin, men mange andre typer kopivarer kan også være farlige, selvom de ser helt uskadelige ud på overfladen. Tekstiler kan indeholde skadelige stoffer, om det så er en pung, mundbind eller tøj, siger hun.

Tænkte ikke over konsekvenser

Da Rebecca Dahl fik sin pung, gjorde hun sig ingen tanker om, at pungen både kunne være sundhedsskadelig, og at indtjeningen kunne være med til at finansiere hård kriminalitet.

- Man bliver meget nemt fristet, fordi det er billigere, og det er ikke så tit, at man kan se forskel, forklarer hun.

I dag er Rebecca Dahl 27 år, og så er hun blevet klogere.

Hun tror, at mange unge, som hende selv, ikke har tænkt over, hvad de har støttet, når de har købt kopivarer.

Se interviewet med Rebecca Dahl og Barbara Suhr-Jessen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Efter en amerikansk godkendelse er der gode muligheder for, at et lægemiddel til behandling af alzheimers også kan blive godkendt i Europa.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der igennem en årrække har fulgt medicinalindustrien tæt.

Godkendelsen er blevet givet til det amerikanske selskab Biogens lægemiddel Aduhelm, som er udviklet til at behandle alzheimers.

Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har valgt at godkende midlet til brug i USA. Det vil sige, at midlet endnu ikke er godkendt i Europa.

Analytiker: Gode muligheder for godkendelse i Europa

Der er dog gode muligheder for, at det også kan blive godkendt i Europa, lyder det fra analytikeren.

Blandt andet vil de europæiske sundhedsmyndigheder kunne argumentere for, at alzheimers nok kommer til at være en voksende sygdom i fremtiden.

- Vi vil have en stor aldrende generation, som vil få alzheimers, og vi vil leve længere.

- Derfor kan de europæiske sundhedsmyndigheder også være villige til at rykke grænserne for, hvornår man godkender de her midler, siger Søren Løntoft Hansen.

Det er første gang siden 2003, at de amerikanske myndigheder har godkendt et alzheimersmiddel.

Kan potentielt reducere alzheimers

De amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til midlet er sket med en betingelse om, at der skal foretages flere studier med det.

I foreløbige studier har Biogens middel vist, at det kan reducere mængderne af plaques i hjernen. Man formoder, at det er opbygning af plaques, der kan være skyld i, at personer rammes af alzheimers.

Med andre ord vil det altså sige, at midlet potentielt kan reducere sygdommen hos en alzheimerspatient.

- Det vil selvfølgelig betyde en bedre livskvalitet for patienterne. Det vil også give en bedre livskvalitet for de pårørende, siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge finansmediet Bloomberg News er Aduhelm allerede ved at blive vurderet egnet til godkendelse i Europa, Japan, Canada, Australien og Brasilien.

Biogen er klar til at levere midlet til de markeder, hvis det opnår godkendelse, skriver Bloomberg News.

Onsdag aften vil danskerne efter alt at dømme blive klogere på, hvilke restriktioner der vil gælde hen over sommerferien.

En række af Folketingets partier mødes nemlig klokken 15.30 til endnu en etape af genåbningsforhandlinger.

Meldingen er, at de bliver ved, indtil de når til enighed om, hvilke restriktioner der skal gælde efter fredag 11. juni.

Med til forhandlingerne sidder alle partierne bortset fra Nye Borgerlige, der valgte at stå uden for den overordnede aftale om genåbning, og Kristendemokraterne, der først sidenhen har fået en repræsentant i Folketinget.

Med hvad ønsker partierne konkret, at næste fase af genåbningen skal indeholde?

Det forsøger TV 2 herunder at give et overblik over.

Socialdemokratiet

Færre tests og mindre mundbind

TV 2 har forgæves forsøgt at få et interview med partiets sundhedsordfører, Rasmus Langhoff, om de konkrete ønsker til næste fase af genåbningen.

Tirsdag lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at behovet for tests vil falde i takt med, at flere i løbet af juli måned får tilbudt vaccination. Derudover er det regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, det kan lade sig gøre, siger han. Men det vil være "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase.

Krav om coronapas ved udlandsrejser vil ifølge sundhedsministeren være en realitet i "noget tid endnu", mens han langtfra er afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Ministeren ønskede tirsdag ikke at komme ind på regeringens holdning til at forlænge blandt andet restauranternes åbningstider.

Venstre

Udvidede åbningstider og udfasning af coronapas og mundbind

Hos sundhedsordfører Martin Geertsen (V) står længere åbningstider på barer, caféer og restauranter højt på listen. Et ønske, der tirsdag tegner sig et politisk flertal for.

Derudover efterlyser Venstre en udfasningsplan for coronapas og mundbind, der ifølge ordføreren som minimum ikke længere bør være påkrævet for vaccinerede.

Hvilken lempelse, Venstre prioriterer højest, ønsker sundhedsordføreren ikke at løfte sløret for forud for forhandlingerne.

Det Konservative Folkeparti

Ingen restriktioner på restauranters åbningstider

Også hos de konservative kollegaer er der et ønske om at slække på restriktionerne, når det gælder åbningstider på blandt andet restauranter.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) siger til TV 2, at det koster restauranter og barer i omegnen af en halv milliard kroner i tabt omsætning om måneden.

Og så længe gæsterne kan fremvise en negativ coronatest eller er blevet vaccineret, er der ifølge Per Larsen intet problem i, at de bliver siddende noget længere. Faktisk mener partiet slet ikke, at der bør være nogen bagkant.

Derudover har partileder Søren Pape Poulsen sat spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en så massiv testindsats. Han foreslår, at man alternativt kunne lade en negativ test gælde i længere tid eller slække på kravene for, hvornår man skal anvende coronapas.

Socialistisk Folkeparti

Udfasning af mundbind nogle steder og færre testkrav

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann, er også klar til at lempe på restriktionerne.

Hun nævner specifikt at fjerne mundbind nogle steder, for eksempel på plejehjem eller på fødegangene. Men en total udfasning er ifølge ordføreren først realistisk, når alle danskere har fået tilbudt deres første stik med en coronavaccine. I skrivende stund har lidt flere end 40 procent af den danske befolkning fået tilbudt vaccinen.

Støttepartiet går også til onsdagens forhandlinger med et ønske om at slække på testkravene – måske endda fjerne det helt i dele af landet, mod at man i stedet sporer coronavirus gennem spildevand, siger Kirsten Normann.

Det vil altså betyde et dødsstød til coronapasset med undtagelse af rejser til udlandet, der kræver bevis for, at man er nytestet eller vaccineret.

Det Radikale Venstre

Udvidet åbningstid og udfasning af mundbind

Sundhedsordfører Stinus Lindgren er ikke afvisende over for blå bloks samlede ønske om, at restauranter og barer skal kunne holde længere åben. Han fortæller til TV 2, at de radikale er klar til at udvide åbningstiden, men at de ikke har lagt sig fast på præcis hvor meget.

Det kunne være et par timer, foreslår sundhedsordføreren, for i så fald vil restauranterne kunne have to hold gæster inde på en aften.

De radikale er også klar til at se på, om ikke mundbindene kan fjernes i løbet af "et par måneder".

Stinus Lindgreen foreslår en model, hvor kravet fjernes i omvendt rækkefølge af, hvordan de i sin tid blev indført. På den måde vil kravet først blive fjernet i detailbranchen og sidst i den kollektive trafik.

Liberal Alliance

Lemp alle restriktioner

Hos Liberal Alliance ønsker formanden, Alex Vanopslagh, en sommer med færre restriktioner end i 2020, siger han til TV 2.

Det vil blandt andet sige, at restauranter og barer skal have lov at holde længere åben, at krav om mundbind fjernes, og at forsamlingsloftet sættes op.

Som minimum bør vaccinerede ikke være underlagt krav om mundbund og bør heller ikke tælle med i forsamlingsloftet, siger LA-formanden.

Derudover mener LA, at det nu er tid til, at nattelivet åbner – dog med krav om brug af coronapas.

Enhedslisten

Udfasning af coronapas og mundbind

Hos Enhedslisten er coronaordfører Peder Hvelplund en anelse mere tilbageholdende – eller som han formulerer det, er han "sådan set klar på det hele, bare ikke på én gang".

Partiet går til forhandlingerne onsdag med udfasning af mundbind og coronapas øverst på deres prioriteringsliste, fortæller Peder Hvelplund til TV 2.

Udfasningen bør gå i gang med det samme, mener han. Og når vi rammer august, skal genåbningen være total.

Dansk Folkeparti

Fjern alle krav om mundbind

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, går til onsdagens forhandlinger med et ønske om helt at fjerne kravet om mundbind.

Han mener, at det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, hvilken effekt det i virkeligheden har.

Ifølge DF er der dog stadig behov for en massiv testning, så myndighederne har den bedst mulige forudsætning for at spore smitten og sætte ind med lokale nedlukninger.

Partiet tilslutter sig desuden kollegaerne i blå blok med ønsket om at lempe restriktionerne, så restauranter, caféer og barer kan holde længere åben end til klokken 23. Det skal ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt ske gradvist.

Alternativet

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, som endnu ikke er vendt tilbage.

'Hjælp os med at passe på dyrene'.

Sådan lyder overskriften i en række helsidesannoncer, som Zoologisk Have i København har indrykket i flere landsdækkende aviser. Her beder de om hjælp fra almindelige danskere til at lukke en del af hullet i deres økonomi, der bløder for tiden.

- Vi er under pres rent økonomisk. Det er ikke en sund forretning, vi har, fortæller administrerende direktør i Zoologisk Have i København, Jørgen Nielsen, til TV 2 Lorry om baggrunden for annoncerne, der indtil videre har optrådt i Politiken og som ligeledes vil kunne opleves i andre dagblade den kommende tid.

Baggrunden for den elendige økonomi skal ifølge Jørgen Nielsen findes i corona-situationen, der har ført til færre turister, færre danske gæster og højere personaleomkostninger.

Halverede indtægter

- Vi har omkring 30 procent færre gæster, og vi har samtidig måtte ansætte mere personale i forbindelse med corona-test ved indgangen og til at have fokus på eksempelvis afspritning i haven.

- Derudover har vi ikke kunne hente penge ind ved møder og konferencer, så samlet set ligger vi på under halvdelen af vores indtægter sammenlignet med sidste år, siger han.

I annoncerne bliver der bedt om, at man overfører penge vi mobilepay eller man køber et Zookort for at støtte, hvilket bliver forklaret med, at løven stadig bliver sulten, isbjørnens vand stadig skal renses, og pingvinen stadig skal vaccineres.

Men Jørgen Nielsen understreger, at den nuværende økonomiske situation ikke fører til tomme maver hos dyrene.

- Det handler ikke om, at dyrene ikke får noget at spise. Men vores grundomkostninger er nu engang størst omkring dyrene, der skal passes og plejes, og fordi vi har med levende dyr at gøre, er det ikke udgifter, der bare kan skrues ned for, og det er derfor vi beder om at hjælpe os med at passe på dyrene, siger han.

Bad også og hjælp sidste år

Det er ikke første gang, Zoologisk Have i København beder om hjælp fra almindelige danskere. Det samme gjorde de sidste år, og det var sammen med regeringens sommerpakker med til at bringe dem gennem sæsonen med skindet på næsen.

- Sidste år fik vi mulighed for at sælge billetter til halv pris, og det gav os et enormt boost, ligesom vi fik omkring fire millioner ind i støtte fra private. Men i år er vi ikke blevet indregnet i regeringens sommer- og erhvervspakke, hvilket vi ellers havde håbet på, siger Jørgen Nielsen til TV 2 Lorry.

De daglige smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) er fortsat ramt af tekniske problemer fra mandag. I SSI's daglige opdatering af corona-situationen tirsdag står der 377 nye smittetilfælde registreret.

Tallene skal dog tages med et forbehold, advarer SSI.

- På grund af tekniske problemer siden i går er der fortsat en del prøvesvar i kø i systemet. Det betyder, at dagens data er baseret på færre prøvesvar og dermed er underestimeret, skriver SSI.

Antallet af indlagte er faldet med 13 personer til 124. Der er ikke registreret nye dødsfald.

124 er det laveste antal indlagte siden 24. oktober.

- Det er jo ikke alvorligt, i forhold til det vi har set tidligere, siger Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

De indlagte er blevet yngre, i takt med at de ældre er blevet vaccineret og ikke i lige så høj grad bliver smittet og indlægges med covid-19.

- Vi har set helt generelt, at de yngre trods alt kommer sig lettere over covid-19, siger hun.

Betyder ikke nødvendigvis mindre alvorligt forløb

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de indlagte med covid-19 har mindre alvorlige sygdomsforløb. Underliggende sygdomme kan nemlig gøre forløbet mere alvorligt.

- Når vi ser et yngre menneske, der bliver indlagt, er det første, vi ser efter, om der er en risikofaktor, der forklarer, hvorfor denne patient er blevet så syg. Er der et eller andet alligevel, der gør, at de er blevet så medtagede af covid-19, spørger Åse Bengård Andersen.

Alt i alt går det fremad med epidemien i Danmark, mener hun. Tirsdag var Danmark halvvejs med at vaccinere landets befolkning over 16 år.

- Jeg tænker og håber, at vi er der, hvor vi skal holde ud et par uger endnu, siger Åse Bengård Andersen.

Teknik skaber problemer for kontakttalsberegninger

Der er registreret 80.101 PCR-test fra mandag til tirsdag. Mandag berettede sundhedsmyndighederne, at der var nogle test, der ikke var blevet optaget i systemet.

Den daglige opgørelse fra SSI indeholdt mandag mindre end halvt så mange PCR-testsvar som søndag. Hvor meget af dette, der skyldes de tekniske problemer, står dog ikke klart.

Hvor der søndag var 144.000 PCR-test, var der mandag omkring 64.000. Tirsdagens opdatering har altså cirka 80.000 svar fra PCR-test i den daglige opdatering.

SSI har desuden meldt, at der er forsinkelser i testsvar og coronapas.

Det betyder, at det ikke er muligt at beregne det kontakttal, som SSI ellers plejer af offentliggøre om tirsdagen.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Der er desværre problemer med indsamling af testsvar hos Statens Serum Institut. Derfor kan der ikke beregnes et kontakttal i dag.

- Det forventes, at det kan offentliggøres i morgen i stedet, skriver Heunicke.

Sidste tirsdag blev kontakttallet beregnet til 1,1. Det var femte uge i træk, at kontakttallet var 1,1.

Et flertal af de partier, der onsdag skal forhandle om yderligere genåbning, vil lade restauranter, caféer og barer holde længere åbent.

Det gælder Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti samt regeringens støtteparti Radikale Venstre.

- Det er oplagt at se på, om ikke vi kan udvide åbningstiderne. Præcis hvor meget må vi jo diskutere, men måske et par timer, siger den radikale sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, til TV 2.

I dag må restauranter og barer servere indtil klokken 22, og den sidste gæst skal have forladt stedet senest klokken 23. Forhandlingerne går på, hvilke restriktioner der skal gælde efter 11. juni.

Blandt de blå partier er der dog et ønske om at lempe yderligere end "et par timer". For eksempel mener de konservative, at restriktionerne på åbningstiden helt bør fjernes.

Mundbind kan være på vej væk

Der lægges altså bredt op til en sommer, der i højere grad ligner det, vi kendte før coronakrisen.

Tirsdag lød det da også fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at mundbindene kan være udfaset flere steder, før vi rammer sommerferien.

- Det er klart vores mål. Der vil nok være nogle områder, hvor man fortsat skal bruge det, hvis man nu skal stå tæt sammen, lød det fra Heunicke, da TV 2 fangede ham før sin vaccination.

Bredt blandt partierne bliver en udfasning af mundbind og coronapas også nævnt som punkter, der står højt på dagsordenen, når partierne mødes onsdag klokken 15.30 til genåbningsforhandlinger uden bagkant.

Ingen af partierne nævner til gengæld genåbning af diskoteker som noget, der kan komme på tale ved den næste genåbningsfase.

Det ville være at "gå stik imod alle myndighedernes anbefalinger", siger Stinus Lindgreen.

Han håber dog, at de politiske partier kan blive enige om en plan, der giver diskotekejere såvel som -gæster noget mere vished.

Afrikanske lande kæmper desperat for at undgå en tredje bølge af nye smittetilfælde med coronavirus.

Samtidig er leveringen af vacciner til kontinentet stort set standset.

Sådan lyder advarslen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's regionaldirektør i Afrika, Matshidiso Moeti, mandag ifølge avisen The Guardian.

WHO melder, at antallet af nye smittede i øjeblikket er stigende i 14 lande, mens otte lande i den seneste uge har oplevet en pludselig stigning på over 30 procent.

Stor stigning

I Uganda har man for eksempelvis registreret en stigning på 131 procent fra forrige uge til sidste uge.

Særligt har smitten spredt sig på landets skoler og videre til sundhedspersonale og karantænevagter, og allerede nu advares der om, at landets intensivafdelinger kan nå bristepunktet.

- Truslen om en tredje coronabølge i Afrika stiger. Vores prioritet er klar: Det er afgørende, at vi hurtigt får vacciner i armene på afrikanere med høj risiko for at blive alvorligt syge og dø med covid-19, siger Matshidiso Moeti.

- Mens mange lande uden for Afrika har vaccineret deres mest sårbare grupper og endda er i stand til at overveje at vaccinere børn, er afrikanske lande ikke i stand til selv at give en anden dosis til højrisikogrupper, siger hun videre ifølge The Guardian.

Frygt for værre bølge

Afrika har modtaget 50 millioner doser gennem det globale vaccinesamarbejde Covax hvoraf 31 millioner af den er blevet givet i 50 lande. Samlet har Afrika en befolkning på mere end en milliard mennesker.

Mindre end to procent af befolkningen syd for Sahara i Afrika har modtaget et stik med en vaccine.

Det er en stor frygt blandt højtstående sundhedsembedsmænd, at Afrika kan opleve en lignende eller en værre bølge, som den man så for nylig i Indien, der har et mere robust sundhedssystem end mange afrikanske lande.

Afrika har officielt registreret knap fem millioner smittetilfælde og mere end 130.000 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 2,9 procent af det globale smittetal og 3,7 procent af det samlede dødstal verden over.

Mange eksperter mener dog ifølge The Guardian, at det reelle døds- og smittetal er mange gange højere.