Søndag registrerede USA det laveste antal smittede med coronavirus, siden pandemien fik fart i landet i marts sidste år.

Således fandt amerikanske sundhedsmyndigheder 6408 nye smittetilfælde søndag. Det er mindre end halvdelen af det daglige gennemsnit i sidste uge på 13.927 smittede.

Samtidig blev der søndag meldt om 164 coronarelaterede dødsfald, hvilket er en del lavere end det daglige gennemsnit i sidste uge på 437 døde.

Californien var den delstat, der stod for flest dødsfald med 121 døde coronapatienter. Her blev der også fundet 524 smittede.

Der kan dog også være en forsinkelse i registreringen af smittede og døde i weekenden.

Nummer 1 i verden

I alt har USA registreret 34.210.782 smittede siden pandemiens begyndelse og 612.366 coronarelaterede dødsfald. Der bor 333 millioner mennesker i landet.

I absolutte tal står USA både for verdens højeste døds- og smittetal, men tages antallet af indbyggere i betragtning, er der flere lande, som har højere dødsrater end USA, herunder Peru, Ungarn og Tjekkiet.

USA har således 184 døde per 100.000 indbyggere, mens Peru, Ungarn og Tjekkiet har henholdsvis 586, 301 og 281 døde per 100.000 indbyggere.

Omkring 63 procent af landets voksne befolkning har modtaget mindst et stik med en vaccine mod coronavirus, viser tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

/ritzau/dpa

Når alle i Danmark er vaccineret, skal man som borger kunne leve sit liv uden at skænke coronavirus en tanke. Det er regeringens ambition ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Målet er, at man som befolkning overhovedet ikke skal se, at der har været en epidemi i Danmark, siger han.

Det vil sige ingen mundbind og ingen coronapas, med mindre man skal ud og rejse. Det vil også sige, at der ikke længere skal være testcentre rundt omkring i Danmark.

I stedet vil det kræve en stor indsats af myndighederne for at fastholde epidemikontrollen.

- Men det skal være bag kulisserne. Det skal være spildevandstests og elementer, der ikke påvirker og hæmmer os i vores hverdag. Det er vores mål, og det kræver et kæmpestort og stærkt setup. Men det er det, vi er i gang med at bygge op, siger Magnus Heunicke.

Skal teste spildevand

Netop spildevandstest er et vigtigt værktøj, som giver myndighederne mulighed for at holde øje med coronavirussens udbredelse uden at skulle stikke en pind i næsen eller øret på borgerne.

Et lovforslag, der skal gøre det muligt for vandselskaber at overvåge smitsomme sygdomme i spildevandet, har været til førstebehandling i Folketinget og ventes at blive vedtaget 24. juni.

Derefter vil kommunerne og Statens Serum Institut kunne bestille overvågning af spildevandet hos vandselskaberne.

Det har man allerede lavet forsøg med blandt andet på Bornholm og i Ishøj Kommune. I Ishøj havde man længe haft landets højeste smittetryk, men havde held til at nedbringe det ved hjælp af spildevandstest.

Via kloaksystemet fik kommunen sporet en stor del af smitten til tre bebyggelser. På den måde kunne man opfordre kvarterets beboere til at lade sig teste.

Det er væsentligt billigere, det er klart

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Metoden er desuden afprøvet i flere lande og har vist sig effektiv til at opdage udbrud. Virus udskilles også med afføringen, før en person får symptomer, og kan dermed findes i spildevandet, inden det opdages ved podning.

Ved at sprede metoden ud til hele landet, kan man nøjes med at teste i de tilfælde, hvor spildevandsprøverne viser, at der er grund til at sætte ind med persontest. Dermed kan staten også spare mange penge ved at afslutte den omfattende teststrategi.

- Det er væsentligt billigere, det er klart. Dels er det ikke så indgribende i danskerens hverdag, så det er også samfundsøkonomisk billigere, men jo også i direkte udskrift fra statens side et helt andet beløb, vi taler om her. Hvis vi kan forebygge nye udbrud og opdage dem tidligere, så er det en utrolig klog investering at have det system på plads, siger Magnus Heunicke.

Vil ikke sætte en tidshorisont

TV 2 har mandag spurgt seks eksperter, hvornår danskerne efter deres mening kan vinke farvel til mundbind og test.

Her peger flere af dem også på spildevandsovervågning som et værktøj til at udfase den massive testning. En af dem er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen. Han mener, at vi bør udfase teststrategien i starten af juli.

Så tidligt lægger Magnus Heunicke dog ikke op at lukke testcentrene. Han vil ikke give et konkret skøn på, hvornår det er helt slut med restriktioner, men forudsætningen er, at alle bliver vaccineret, understreger han.

Ifølge den seneste opdatering af vaccinationskalenderen forventer Sundhedsstyrelsen, at alle danskere kan være færdigvaccineret i den første uge af september. Mandag er 23,4 procent af befolkningen færdigvaccineret.

Sundhedsministeren tør dog ikke garantere, at vaccineplanen ikke kan forskubbe sig yderligere, som det allerede er sket flere gange.

Onsdag mødes partierne bag genåbningsaftalen for at drøfte yderligere genåbning af samfundet. Her skal de blandt andet diskutere en udfasning af mundbindskravene.

Det er regeringens mål, at de fleste krav om mundbind skal væk inden sommerferien. Det sagde Magnus Heunicke mandag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde mandag, at det "klart er vores mål" at lempe brugen af mundbind inden sommerferien.

En kommentar der faldt, efter Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, havde åbnet for en lignende debat, da han mandag morgen sagde, at tiden er inde til at kigge på en række restriktioner.

Flere eksperter bakker op, og en række partier stemmer i, før de onsdag mødes for at diskutere yderligere genåbning af Danmark.

Mens de gør sig klar til forhandlingerne, har TV 2 kigget på, hvordan reglerne for mundbind er i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Få overblikket her.

Spanien

I Spanien skal mundbindet på langt de fleste steder udenfor privaten.

Uanset om man tager bussen eller går til bageren efter morgenboller. Vælger man at indtage sin morgenbolle på en café, skal mundbindet i udgangspunktet også være på, når man ikke spiser og drikker. Mister man pusten på turen til caféen og får lyst til at hvile sig på en bænk, skal mundbindet også frem.

Mundbind er dog ikke et krav, når der motioneres, og langt de fleste steder kan man også være på stranden uden mundbind - det kan dog variere fra region til region.

Den obligatoriske brug af mundbind har imidlertid ført til debat i Spanien. Særligt i den seneste tid, hvor smittetallene er dalende.

- Spanierne er ved at få nok af de her skrappe restriktioner, og Spaniens Søren Brostrøm, Fernando Simón, luftede muligheden for at droppe kravet om mundbind udenfor for en uge siden. Her sagde han, at hvis den gode udvikling fortsætter, og den spanske befolkning husker forholdsreglerne, kan det være, at mundbind ikke længere bliver nødvendigt i slutningen af juni eller juli, siger TV 2s korrespondent i Spanien, Jeppe Krogager.

10 millioner spaniere svarende til 21,7 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Sverige

Nabolandet på den anden side af Øresund har skilt sig ud i sin coronahåndtering siden epidemiens begyndelse.

Og som et af ganske få lande har brugen af mundbind aldrig været et krav i Sverige.

Selv når det svenske sundhedssystem har været på sammenbruddets rand, har man ikke diskuteret en indførelse af mundbind, fortæller TV 2s korrespondent i Sverige, Jesper Zølck:

- Sverige har diskuteret teststrategi, smitteopsporing og mange andre ting, men det er ikke mit indtryk, at brugen af mundbind har fyldt noget. Argumentet har været, at mundbind ikke er et særligt effektivt middel.

Svenskerne anbefales at bære mundbind i offentlig transport ved myldretid, men på barer, restauranter eller i butikker vil man kun se ganske få svenskere med mundbind.

- Tager man toget fra København til Malmø, vil man se svenskere lægge mundbindet fra sig, så snart toget krydser Øresund, siger Zølck.

16,5 procent af svenskerne er færdigvaccineret.

England

England er en af verdens absolutte vaccinedukse med 42 procent af befolkningen færdigvaccineret. Alligevel er brugen af mundbind endnu ikke udfaset - det skal anvendes de samme steder som i Danmark.

Ifølge TV 2s korrespondent i England, Divya Das, er der en frygt for at genåbne for hurtigt belært af tidligere bitter erfaring fra december 2020. Her blev en række restriktioner lempet, og det førte til en massiv stigning i smittetallene.

- Briterne har erklæret 21. juni for store frihedsdag, hvor en række restriktioner skulle lempes, men man er hunderæd for at ende i en situation som i december.

Jokeren i England lige nu er den indiske variant af coronavirus. Fra den sidste uge i maj til den første uge i juni blev antallet af briter smittet med denne variant fordoblet.

Den indiske variant vurderes at være 40 procent mere smitsom end den britiske variant, som i forvejen er langt mere smitsom end den "oprindelige" covid-19.

De britiske myndigheder skal senest 14. juni tage stilling til, hvorvidt restriktionerne skal forlænges efter 21. juni.

Tyskland

I udgangspunktet gælder samme regler for brug af mundbind som i Danmark. Det betyder, at mundbind skal benyttes i offentlig transport og på restauranter og caféer, indtil man har sat sig.

Fra delstat til delstat kan der være skærpede krav, og det kan forvirre, fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen.

- I Berlin er det blå engangsmundbind, vi bruger i Danmark, ikke nok. Her skal man bruge såkaldte FFP2-mundbind. I andre delstater er der andre lokale regler, som krav om mundbind udenfor i de gågader med flest mennesker. Men reglerne ændrer sig hurtigt, afhængig af hvor man kigger. Hvad der gælder i dag, gælder ikke nødvendigvis i morgen, siger han.

Tyskerne har endnu ikke fået nogen indikationer på, hvornår mundbind kan udfases, men kansler Angela Merkel har sagt, at de generelle restriktioner bør fastholdes et godt stykke ind i juni.

20,8 procent af tyskerne er færdigvaccineret.

Velkommen til dagens overblik.

Brostrøm er åben for diskussion

Med 23 procent af den danske befolkning fuldt vaccineret og blot 137 indlagte med coronavirus er det måske ved at være tid til at overveje vores brug af mundbind.

Det mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Han kalder det ”relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge”.

Han vil dog ikke sætte en dato på, hvornår det er slut med de forskellige værnemidler. Men på onsdag skal partierne bag genåbningsaftalen diskutere yderligere genåbning, og her kommer udfasning af mundbind også på dagsorden.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er det regeringens mål at droppe de fleste mundbindskrav inden sommerferien.

Få vaccinerede bliver smittet

Man kan godt risikere at blive smittet med coronavirus, selvom man er vaccineret. Men det er ikke tit, at det sker, viser et nyt notat fra Statens Serum Institut.

Siden Danmark begyndte at vaccinere 27. december sidste år og indtil 1. juni i år, er 1180 personer blevet smittet, efter at de var færdigvaccinerede.

Det svarer til 0,1 procent af de færdigvaccinerede. Og det er meget få, vurderer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet.

- Der vil altid være nogle, som ikke bliver beskyttede, men tallet her skal anses som lavt, siger hun.

13 mønter blev til historisk møntskat

I begyndelsen af året gjorde en amatørarkæolog et fund på en mark i Jylland, der fik hende til at kontakte Viborg Museum. Og det skulle vise sig, at marken gemte på meget mere end de 13 gamle mønter, hun havde gravet op.

For dagen efter mødte museets danefæansvarlige, museumsinspektør Mikkel Kieldsen, op på marken sammen med kolleger fra Midtjysk Detektorforening.

Og sammen fandt de i løbet af flere måneder 6673 mønter i form af penninge fra 1300-tallet.

Et ”fantastisk” og ”utroligt vigtigt fund” ifølge museumsinspektøren. Skatten vil nu blive kendt som Stenmoseskatten og er den største møntskat nogensinde fundet med detektor i Danmark.

Farvel til 400 millioner

Den britiske advokatverden er berygtet for at koste de involverede parter astronomiske beløb i sagsomkostninger. Det har Skattestyrelsen i Danmark i dén grad også fået at føle.

Styrelsen havde lagt sag an i London mod en række formodede bagmænd i udbytteskandalen i forsøget på at hente nogle af de tabte 12,7 milliarder kroner tilbage til statskassen.

Men en engelsk dommer afviste sagen, før den overhovedet var kommet i gang. Og i stedet har Skattestyrelsen i dag måttet overføre 401,4 millioner kroner til de sagsøgte og deres højtbetalte advokater.

Håbet er dog endnu at få pengene tilbage, da Skattestyrelsen har anmodet om at appellere afgørelsen.

Udsigt til stabilt sommervejr

Hvis du har nydt de varme og solrige dage den seneste tid, er der her godt nyt til dig fra TV 2 Vejret: Sommervejret fortsætter med temperaturer lige over 20 grader.

Og der er mere godt: Den seneste tid har nemlig også budt på byger, som indimellem har været kraftige. Men det er slut nu.

Fra tirsdag er bygerne mere eller mindre et overstået kapitel for denne omgang, og de kommende dage ser ud til at byde på stabilt sommervejr over Danmark.

Ayo Hansen er vant til at bo småt og også lidt alternativt.

Hun har i flere år boet i en lille lejlighed i København, derefter et par år i telt, og nu bor hun i en van på otte kvadratmeter.

- Jeg kan godt lide den lidt mere nomadiske tilværelse end at stå stille. Jeg elsker friheden i, at jeg kan køre hvor hen, jeg vil, og kigge på en ny solopgang hver dag. Hvis det regner, kan jeg bare køre videre, siger hun.

Hun ledte egentlig efter et lille hus til at begynde med, men kunne ikke finde noget. Så hun endte med at købe en faldefærdig rønne ved Hampen Sø, hvor hun har adresse, men altså ikke bor permanent.

Det var her, hun først slog sig ned i telt, som så blev udskiftet med en lille van på fire kvadratmeter. Nu er hun lige flyttet ind i en helt ny og lidt mere luksuriøs van end før.

- Jeg startede i en noget mindre bil, som ikke havde toilet, køkken eller noget. Så jeg er vant til mindre. Det her er meget mere luksus, og der er alt, hvad jeg har brug for.

Sygdom holdt hende inde

For 12 år siden blev hun ramt af en lungesygdom, som gjorde, at hun i flere år ikke havde helbred og kræfter til at komme ud af lejligheden.

Så da hun var nogenlunde ovenpå igen, var længslen for at komme ud og opleve stor.

- Jeg blev låst fast i en lejlighed og brugte fem år på at sidde og glo ind i en væg, fordi jeg ikke kunne noget. Så jeg måtte finde en måde at kombinere bolig og frihed, forklarer Ayo Hansen, som er forfatter og influencer.

Hun har altid alle sine ting med sig og kører gerne et nyt sted hen hver dag.

- Nu har jeg altid min seng og mit hjem med mig, til når jeg bliver træt, og det betyder alt. Mit hjem er, hvor jeg parkerer. Jeg elsker at rejse og møde nye folk, og det er muligt på denne måde.

Hun har dog været nødt til at gå på kompromis på nogle punkter. Hun har været nødt til at skære sine 500 bøger ned til 30, og hun har heller ikke så mange sko, som før.

Fire måneder i Østeuropa

Det er ikke kun Danmark, hun kører tyndt i sit rullende hjem.

Lige nu er hun på vej på en større rundtur i Østeuropa, hvor hun blandt andet lægger vejen forbi Polen, Ukraine og Rumænien. En tur, hun forventer tager cirka fire måneder.

- Jeg kan godt lide at rejse steder hen, hvor der ikke er så turistet, og jeg kan godt lide at møde mennesker, som lever lidt uden for normen. Mennesker, som ikke har en masse, som lever fattige liv, men rige liv på andre måder, fortæller hun.

Hun har samlet legetøj ind til turen, som hun skal dele ud på et børnehjem, og hun skal også forbi en skole. I tre uger skal hun også have sine to teenagebørn med på turen.

- Det bliver rigtig spændende. Jeg glæder mig helt vildt.

Du kan komme med ind i Ayo Hansens van i videoen nedenfor, hvor vi også besøger et tiny house på hjul.

Medicinalvirksomheden Biogen har fået en fremskyndet godkendelse af lægemidlet Aduhelm til behandling af Alzheimers i USA.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Godkendelsen kommer fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Det på trods af at en uafhængig ekspertgruppe nedsat af FDA i november konkluderede, at forsøgene med midlet ikke kan bevise, at medicinen virker.

Alligevel skriver FDA i en pressemeddelelse, at data indikerer, at midlet kan behandle Alzheimers.

- Som det ofte er tilfældet, når man skal fortolke videnskabelig data, har eksperterne forskellige syn på tingene, siger afdelingsleder Patrizia Cavazzoni i pressemeddelelsen.

Historisk begivenhed

Ifølge FDA reducerer medicinen et protein, amyloide plaques, der dannes mellem hjernens nerveceller og forårsager Alzheimers.

Lægemidlet blev testet i to store fase 3-forsøg.

I det ene viste data, at der var en stor reduktion i nedsættelsen af kognitive evner. Det gjorde data fra det andet studie dog ikke.

Til gengæld viser begge studier en nedsat mængde af beta-amyloid. Det er en del af det protein, der er med til at nedbryde hjerneceller.

Den amerikanske alzheimerforening skriver på Twitter, at godkendelsen er en historisk begivenhed.

- På vegne af alle med Alzheimers og demens generelt fejrer vi i dag denne historiske afgørelse.

Lægemidlet er det første mod Alzheimers, der er blevet godkendt i USA siden 2003.

Sygdommen er den mest udbredte form for demens og rammer typisk personer over 65 år. Det menes, at cirka 50 millioner mennesker lider af den på verdensplan.

Sygdommen ødelægger med tiden hjernens cellevæv, hvilket kan føre til hukommelsestab og forvirring.

Lige godt 40 procent af den danske befolkning har fået første vaccinestik, og det har fået Søren Brostrøm til at komme med en - nok for de fleste - længe ventet udmelding.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør er tiden nemlig inde til at overveje coronarestriktionerne.

- Vi har den store vaccinationsdækning, lave smittetal og lave indlæggelsestal. Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge, siger han til TV 2.

Søren Brostrøm forventer, at det vil blive en del af de politiske drøftelser i den kommende uge. Men hvad siger eksperterne?

TV 2 har bedt seks af dem vurdere, hvornår det vil være forsvarligt at smide mundbindet og lempe den omfattende teststrategi.

Hans Jørgen Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Mundbind:

Mundbindene synger på sidste vers, og det vil være klogt at begynde en exit-strategi. Vi kan måske godt fortsætte med at bruge dem i offentlige transportmidler, fordi der er evidens for smitterisiko, når man i lang tid sidder tæt. Men alle andre steder bør vi droppe mundbindene fra 1. juli.

Teststrategi:

Jeg var selv en af dem, der var skeptisk over, at forebyggelsesstrategien blev bygget så meget på testning. Men jeg må erkende, at det har virket. Udbredt brug af test og opsporing af smittekæder har betydet ganske meget, og det skal man fortsætte med. Vi er nok omkring midten eller slutningen af august, før vi kan begynde at kigge på kravet om en negativ test, der maksimalt er 72 timer gammel.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet

Mundbind:

Det giver først mening at droppe, når alle i vaccinationskalenderen er blevet vaccineret. For selv når det er tilfældet, vil der stadig være omkring 20 procent af befolkningen – dem under 16 – der ikke er vaccineret. Og vi skal undgå, at smitten spreder sig i den gruppe. Derudover vil der også stadig være sårbare, som enten ikke vil eller kan vaccineres. Eksempelvis dem, der er i medicinsk behandling for cancer.

Teststrategi:

Den skal vi også beholde, indtil alle er vaccineret. Vi skal holde fast i, at folk ikke skal udsættes for potentiel smitte ved at gå ind på en restaurant. Men de vaccinerede og tidligere smittede kan jo bruge coronapasset, så stille og roligt vil der være færre og færre, der skal lade sig teste.

Niels Høiby

Professor og overlæge på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Mundbind:

Der er ingen infektionsmæssig grund til, at vaccinerede eller tidligere smittede render rundt med mundbind. 1. juli bør vi have vaccineret så mange, at vi kan droppe dem. Der starter sommerferien, der er ikke mange på arbejde, og der er mindre gang i den kollektive trafik. I Israel fjernede de eksempelvis alle restriktionerne, da de havde omkring 60 procent af befolkningen vaccineret, og det er gået så fint.

Teststrategi:

Testkravene bør droppes på samme tidspunkt. Indlæggelsestallene er stabile, og de daglige dødstal ligger oftest mellem nul og to. Og folk er jo begyndt at blive så træt af coronpas, at de snyder.

Viggo Andreasen

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet

Mundbind:

I starten af juli bør vi kunne løfte næsten alle restriktioner. Det vil også sige mundbind alle steder – dog måske i nogle etaper. Det hænger ikke mindst sammen med, at mange af os på det tidspunkt har fået i hvert fald første vaccinestik. Jeg stemmer for at lempe mundbindene først og testindsatsen senere. Men vi skal holde øje med, om de udenlandske varianter giver større problemer for smittetrykket de næste tre uger.

Teststrategi:

Den bør vi også kunne udfase i starten af juli. Men vi skal implementere nogle alternative metoder for testopsporing. Det kan eksempelvis være test af coronavirus gennem spildevand.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Mundbind:

Vi skal holde fast i de gældende restriktioner frem til i hvert fald slutningen af juli. Men jeg kan sådan set godt følge de amerikanske anbefalinger om, at man ikke behøver at have mundbind på, når man er færdigvaccineret. Mundbind er ikke noget stærkt smitteforsvar i sig selv, og derudover ved vi jo, at færdigvaccinerede smitter relativt lidt.

Teststrategi

Med tiden skal vi jo teste mindre. Men præcis hvordan det skal udformes, har jeg ingen færdig plan til. På den ene side skal vi have så meget testkapacitet, at vi kan reagere, hvis der sker noget uforudset. Og så skal vi også have hånd i hanke med smitteudviklingen - men det kan muligvis løses ved eksempelvis at tage spildevandsprøver.

Christian Wejse

Lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og speciallæge i infektionssygdomme

Mundbind:

Jeg tror ikke, det varer længe, før de udfases. Men det kræver, at de daglige smittetal falder. Antallet har ligget stabilt de seneste måneder omkring 1000 om dagen. Det betyder, at der hele tiden er en pulje på omkring 7000 smittede i samfundet, fordi man er smitsom i en uges tid. Det tal skal længere ned, før vi skal droppe mundbindene.

Teststrategi:

Jo fere vaccinerede, jo færre har brug for test for at få et gyldigt coronapas. Antallet af test vil derfor falde væsentligt. Men jeg ser ikke for mig, at man lige foreløbig ændrer i kravet for negative tests for at deltage i arrangementer.