29-årige Anna Nordman var lige blevet gravid, da de første danskere fik tilbudt en vaccination. Og hun var glad for ikke at være blandt dem, der fik en vaccineinvitation i e-Boksen.

- Der synes jeg, at det var rart ikke at skulle være forsøgskanin. Jeg ville jo ikke udsætte mit ufødte barn for fare, siger hun.

I dag ser hun anderledes på det.

- Nu kan jeg se, at folk omkring mig bliver vaccineret på stribe. Der kan jeg godt få følelsen af, at jeg bliver ved med at stå tilbage i den anden, lidt mere udsatte bås, siger Anna Nordman, der har termin om seks uger.

De danske myndigheder anbefaler nemlig, at gravide og ammende med lav risiko for et alvorligt forløb med coronavirus venter med at blive vaccineret mod coronavirus.

Men måske er det ved at ændre sig.

Data fra virkeligheden

Det fortæller Hanne Brix Westergaard. Hun er fødselslæge på Nordsjællands Hospital og tovholder i den gruppe hos Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der laver vejledninger omkring covid-vaccination af gravide og ammende kvinder og løbende er i dialog med SST.

- Som med alt andet med coronavirus går det her virkelig stærkt. Og der, hvor vi er nu, mener vi, at det er fornuftigt, at man som minimum anbefaler, at ammende kvinder bliver tilbudt vaccinen, men også at man som i andre lande tilbyder gravide kvinder vaccination, siger hun.

Da vaccinerne mod coronavirus blev rullet ud ved årsskiftet, var det baseret på testgrupper, hvoriblandt der stort set ikke var gravide. Det er almindelig praksis, at man som forsigtighedsprincip ikke har gravide med i de første tests af medicin.

Men i dag er der suppleret med data fra virkeligheden.

For i blandt andet USA og Storbritannien har man rullet mRNA-vaccinerne ud til gravide, og herfra kan man efterhånden danne sig et billede af, hvordan vaccinen påvirker gravide, fortæller Hanne Brix Westergaard.

- Vi har hverken viden om, at der skulle være øget risiko for spontane aborter, eller at det nyfødte barn er for lille eller fødes med misdannelser, hvis man vaccinerer gravide mod coronavirus, siger hun.

Det samme gælder ammende kvinder. Her ser det faktisk ud til, at antistofferne fra vaccinerede mødre kan gives videre til børnene via amning, fortæller Hanne Brix Westergaard.

- Det er stadig små tal, og det er ikke langtidsstudier, men ud fra de her data mener vi, at Danmark bør gå samme vej som de lande, der tilbyder vaccinen til gravide og ammende kvinder, siger hun.

Smitte kan være alvorligt for mor og barn

Langt de fleste covid-smittede gravide - omkring to tredjedele - får ingen eller meget milde symptomer.

Men for en mindre del er billedet anderledes alvorligt, og det fremhæver Hanne Brix Westergaard som det stærkeste argument for at revurdere anbefalingerne for gravide og ammende.

- Det drejer sig ikke om mange, men vi har set, at der særligt i tredje trimester kan være en risiko for at blive alvorligt syg, siger hun.

Der er nok nogle glæder ved at vente sig, som bliver begrænset.

Anna Nordman, gravid

Præcis hvorfor det er sådan, ved man endnu ikke, men det kan blandt andet skyldes et højt BMI, graviditetssukkersyge, eller at barnet fylder mere, og kroppen er mere belastet. Og i yderste konsekvens kan det betyde, at man er nødt til at forløse barnet før tid.

For tidlig fødsel kan få konsekvenser for barnet i form af livslange senfølger, der dækker over alt fra dårligt syn, indlæringsvanskeligheder og kroniske sygdomme.

- For os er det et hovedargument for at tilbyde vaccinen. Det handler om at undgå svær sygdom i graviditeten og dermed forløsning før terminen og risikoen for barnet, siger Hanne Brix Westergaard.

Tager løbende stilling

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at man løbende vil tage stilling til, om gravide og ammende skal indgå i det generelle vaccinationsprogram.

Men lige nu "er vaccinerne ikke godkendt til gravide og ammende, da gravide og ammende ikke indgik i godkendelsesstudierne," skriver styrelsen.

De udenlandske resultater skal altså resultere i en ny indlægsseddel, før de danske myndigheder vil vurdere retningslinjerne for gravide og ammende.

En oplyst afvejning

Anna Nordman synes, at det giver god mening, at myndighederne venter, til der er dokumentation nok, før man anbefaler vaccinen.

Men hun tøver lidt, da hun får spørgsmålet, om hun ville tage imod vaccinen, hvis den var godkendt til gravide.

- Jeg ville nok sige ja. I hvert fald mens jeg ammede – når jeg har født, så er det 'kun' mig, det går ud over, hvis der sker noget. Det er jeg ikke så nervøs for. Men det er jeg, når det handler om min datter, siger Anna Nordman.

Det samme gør 37-årige Janni Knygberg, der har termin til november. For hende ville det være afgørende, at hun havde så meget information som muligt, før hun tog imod tilbuddet om de to stik.

- Jeg tror faktisk, at jeg ville sige ja, men jeg ville sætte mig godt ind i det og lave en afvejning af det hele, siger hun.

Hvis de danske anbefalinger bliver ændret, mener Hanne Brix Westergaard også, at der med tilbud om vaccination til gravide også skal komme en detaljeret information.

- Der skal være adgang til rådgivning, hvis anbefalingerne bliver ændret. Det er meget vigtigt, at folk kan tage et informeret valg om det her, siger hun.

Forventningens glæde i begrænset version

Janni Knygberg arbejder som SOSU-assistent i døgnplejen. Det er et job, hvor hun er i tæt kontakt med mange mennesker hver dag.

- Der mærker jeg, at jeg er udsat, og forskellen på mig og andre bliver jo tydeligere, efterhånden som flere bliver vaccineret, siger hun.

Ved siden af sin egen bekymring er det særligt for hendes syvårige søn, at hendes status som uvaccineret fylder og står i vejen for en mere almindelig hverdag.

- Min bekymring for at blive smittet begrænser min søns liv meget. Det kan være svært at forklare ham, hvorfor vi ikke kan tage i trampolinland eller ud at flyve, når han spørger til det, siger Janni Knygberg.

Statussen som uvaccineret spøger også i baghovedet hos Anna Nordman og hendes kæreste.

For eksempel har hun indstillet sig på, at der ikke er mulighed for at være med i en mødregruppe, ligesom hun og kæresten har været meget påpasselige med at tage ud og nyde den sidste tosomhed sammen. De går på arbejde og lever nogenlunde normalt, men passer mere på.

- Der er nok nogle glæder ved at vente sig, som bliver begrænset. Vi er lykkelige over at vente vores lille pige, men det kan være svært at dele den og spejle sig i andre, når smitterisikoen skal holdes til et minimum, siger hun.

At danne familie uden angst

Hanne Brix Westergaard anerkender, at der kan opstå bekymring blandt uvaccinerede gravide. Det skal man også have med i revurderingen af vaccination til gravide og ammende kvinder, mener hun.

Men de vordende forældre skal passe på ikke at lade sig begrænse for meget.

- Når man skal danne familie, er det ikke sundt at lukke ned for samværet med andre. Det er godt både i løbet af graviditeten og under barsel at kunne være sammen med andre, siger Hanne Brix Westergaard.

Derfor opfordrer hun til, at man følger myndighedernes anbefalinger og bliver ved med at være opmærksom på hygiejne, sprit og mundbind. Det samme gør Sundhedsstyrelsen.

- Det kan hjælpe at tale med andre om de glæder og bekymringer, som graviditet og rollen som forældre indebærer. Vigtigst er at tale med sin partner og netværk, men jordemoder og sundhedsplejerske står også til rådighed. Kvinden skal have støtte og ikke isolere sig, hvis bekymringer og eventuel angst fylder meget, siger hun

Flere danskere kan måske vinke farvel til mundbindet før sommerferien. Sådan lyder det optimistiske budskab fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag.

- Jeg glæder mig helt vildt til, at vi kan smide dem ud i skraldespanden og ånde frit over alt. Der går nok lidt tid, før vi kan gøre det overalt, men så mange (mundbindsrestriktioner, red.) væk så hurtigt som muligt er helt klart målet, siger han.

Kan det ske inden sommerferien?

- Det er klart vores mål. Der vil nok være nogle områder, hvor man fortsat skal bruge det, hvis man nu skal stå tæt sammen, siger Heunicke, da TV 2 fangede ham før sin vaccination.

Partier vil skal forhandle onsdag

Magnus Heunicke understregede, at der nu bliver tale om en konkret forhandling med Folketingets partier om den næste fase af genåbningen.

- Vi drøfter det med partierne onsdag, og vores styrelser er i gang med at lave alle mulige forslag til, hvordan vi kan udfase det. Målet er at få udfaset så meget, så hurtigt som muligt, selvfølgelig trygt og sikkert, men der skal være grund til, at vi har et mundbind, siger Heunicke.

Før forhandlingerne siger flere partier på tværs af Folketingssalen til TV 2, at de også er klar til at lempe kravene for brug af mundbind.

Der er dog stor forskel på, hvor partierne først ser lempelserne ske. For eksempel vil SF have fjernet kravet på plejehjem, mens Dansk Folkeparti vil prioritere detailhandlen.

Brostrøm vil også se på restriktioner

Tidligere mandag sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at han mente, tiden var moden til at diskutere, om der skal skrues ned på restriktionerne og heriblandt mundbind.

Søren Brostrøm ville ikke overfor TV 2 komme med bud på helt konkrete lempelser eller datoer, da det ifølge ham udelukkende er en politisk beslutning.

Enhedslisten siger august, Dansk Folkeparti allerede i juli.

Lempelser for brugen af mundbind står øverst på flere partiers dagsorden, når de onsdag skal mødes i Epidemiudvalget.

Mens smittetallene i øjeblikket er lave, har knap halvdelen af de danskere, som kan og vil vaccineres, fået første stik. Dermed er banen kridtet op til yderligere diskussioner om en udfasning af restriktionerne.

I sidste ende er det nemlig en politisk beslutning, slår direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm fast. Men han konkluderer samtidig, at den nuværende coronaepidemi er under kontrol, og at diskussionen derfor er værd at tage nu.

Samme melding kommer fra regeringen. På vej ind til sit første, eget vaccinestik siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han ser frem til at drøfte mulighederne for at få mundbindet afskaffet med de resterende partier.

- Inden for den kommende, korte tid er det vores mål at få mundbindet fjernet fra så mange dele af samfundet, som overhovedet muligt, siger han, men ønsker ikke at uddybe det nærmere.

Måske lempelser allerede fra juli

Flere partier er allerede ved at udforme konkrete krav til onsdagens forhandlinger.

- Vi kigger på at lave en samlet pakke, hvor vi begynder at skrue ned for både coronapas og mundbind, lyder det fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

For Enhedslisten er målet at slippe af med mundbindet i august.

- Når stort set alle, der kan tilbydes vacciner, har fået tilbuddet, kan vi begynde at kigge på restriktioner som mundbind. Det, forventer jeg, kan ske i august. Selve udfasningen kan forhåbentlig blive inden da, i takt med at smittetallene falder, siger han.

I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel

Kristian Thulesen Dahl, formand i Dansk Folkeparti

Også i Dansk Folkeparti vil man have afskaffet mundbindet - og gerne så hurtigt som muligt.

- I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel og andre steder, hvor der er god afstand, og hvor det er til stor gene for dem, der har det på, siger formand Kristian Thulesen Dahl. (DF).

- For mig er det især vigtigt at kigge mod de erhverv, hvor medarbejderne løber rundt med mundbind i 7- 8 timer om dagen. Det er ved servering og ved frontpersonale, hvor både patienter og ansatte jo i høj grad er vaccineret, siger han.

Når partierne mødes onsdag, vil Dansk Folkepartis ydermere stille krav om en lempelse af coronapasset. Her går partiet ind for at indføre en stikprøveordning, så det ikke længere er nødvendigt at tjekke hver gæst på for eksempel en restaurant, men i stedet tage stikprøver. Derudover vil partiet have hævet forsamlingsloftet indendørs til 200, mens cafeer, restauranter og barer skal have lov til at holde åbent til klokken 24.

Som udfasningsplanen er nu, bliver forsamlingsforbuddet hævet til 100 indendørs på fredag, mens det helt fjernes udenfor.

SF vil fjerne mundbind på plejehjem

SF vil ligeledes have undersøgt mulighederne for at fjerne mundbindet hos frontpersonalet. Herunder særligt på landets plejehjem.

- Vi skal have det fjernet de steder, hvor man kender hinanden godt. Det gælder for eksempel på landets plejehjem. De ældre har i forvejen lidt meget under epidemien og har brug for stor daglig kontakt, siger sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen.

Hun er mere tilbageholdende med at nævne andre, konkrete områder.

Vi siger vent

Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative

- Der er stadigvæk ikke 100 procent sikkerhed for, at vi ikke kan smitte hinanden, selvom vi er vaccinerede. Derfor skal vi fortsætte brugen af mundbind. Men jeg tror samtidig, det er vigtigt, at det ikke er vaccinen alene, der afgør situationen. Det giver de vaccinerede nogle fordele og et indtryk af, at vi dermed tvinger folk til vaccine.

Men så kan vi potentielt stå over for aldrig at smide mundbindet?

- Selvfølgelig skal vi have fjernet de mundbind. Men det giver bedst mening at fjerne restriktionerne i etaper og med sundhedsmyndighederne i ryggen, siger Kirsten Normann Andersen uden at komme det nærmere.

Konservative vil vente

Både Konservative og Radikale Venstre efterlyser anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, inden de selv stiller krav til konkrete lempelser.

- Mundbind er jo et indgreb i vores personlige frihed. Men der er stadig et bredere samfundshensyn at tage. For eksempel ved vi, at tre procent af de 30- 39-årige ryger på hospitalet, når de bliver smittet. Og der er stadig et stykke tid til, at denne gruppe er blevet vaccineret. Så vi siger vent, lyder det fra Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren

Stinus Lindgren, sundhedsordfører, Radikale Venstre

I Radikale Venstre vil sundhedsordfører Stinus Lindgren gerne være med til at kigge på mulighederne for at fjerne mundbind blandt frontpersonale og i detailhandlen. Men han savner også en sundhedsfaglig vurdering.

- Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren. Vi behøver ikke vente på, at alle er blevet vaccinerede. Men jeg vil gerne høre fra myndighederne, hvor de ser den mindste risiko, siger han og peger på, at august kan blive et vendepunkt for mundbindet.

- På det tidspunkt er så stor en del af befolkningen vaccineret, at det er svært at se, hvorfor vi skulle holde fast i restriktionerne, siger Stinus Lindgren.

Venstre holder kortene tæt

I Venstre vil sundhedsordfører Martin Geertsen ikke løfte sløret for partiets konkrete krav til lempelser omkring mundbind.

- Jeg kommer ikke til at vise min forhandlingshånd over for TV 2. Men jeg ridser gerne nogle af de ting op, som vi vil tage med ind til forhandlinger, siger han og nævner, at Venstre ønsker en udvidelse af åbningstiderne for landets cafeer og restauranter samt en klar plan for udfasning af coronapasset.

- Så må myndighederne jo komme og fortælle os, hvis der er steder, hvor vi skal holde lidt igen. Men det er deres opgave at løfte bevisbyrden, siger Martin Geertsen.

Der er fundet 459 nye smittede med covid-19 iblandt 64.327 PCR-prøver, skriver Statens Serum Institut (SSI).

Tallene kan dog være forbundet med en vis usikkerhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der nemlig været tekniske problemer med indberetningen af prøveresultater fra private udbydere i Region Hovedstaden. De tæller derfor ikke med.

Ifølge Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdeling på Bispebjerg Hospital, er det lidt svært at kommentere dagens tal.

- Smittetallene er jo lidt anderledes i dag, men det ser ud til, at alt er ved det gamle og stabilt. Så jeg har ikke nogen specielt nyskabende kommentarer, siger han.

Antallet af PCR-prøver er også lavere end normalt. Ikke siden 16. februar har der været analyseret færre end 100.000 prøver på et døgn.

Af de indberettede prøver var 0,71 procent positive med covid-19. Det tal kaldes også positivprocenten og har siden starten af maj svinget mellem 0,34 og 0,81 procent.

Ifølge overlægen er det ikke det store problem, at folk bliver smittet, så længe de ikke bliver slemt syge.

- Om man bliver smittet er jo måske ikke ligegyldigt, men næsten ligegyldigt - så længe folk ikke bliver meget syge.

- Mig bekendt er der ikke nogen, der bliver slemt syge, når de er vaccineret, siger Christian Wamberg.

Lyntests tæller ikke med

Siden søndag er antallet af indlagte desuden faldet med én. Dermed er der nu 137 indlagte covid-19-patienter.

Af dem er 27 i øjeblikket indlagt på intensivafdeling. Af de 27 er 19 forbundet til en respirator, der kan hjælpe dem med at trække vejret.

I SSI's opdatering fremgår det desuden, at der er sket 2 dødsfald iblandt personer, der har været smittet med coronavirus.

Siden søndag er der desuden indberettet 79.760 resultater fra lyntests. De tæller dog ikke med i opgørelsen, da der er en for høj usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

Derfor får mange foretaget en konfirmerende PCR-test, hvis de bliver testet positive for covid-19 i en lyntest.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Flere eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved, om den videre vaccination bør inkludere de personer, som allerede har været smittet med coronavirus.

- Man får ikke noget ud af at vaccinere dem, som allerede har opnået immunitet.

Sådan lyder det fra Christian Kanstrup Holm, forsker i immunologi og virologi ved Aarhus Universitet.

For mens tidligere smittede, som ifølge deres coronapas er immune, får stukket vaccine i armene, må de sidste danskere væbne sig med tålmodighed. Flere udskydelser af vaccinationskalenderen betyder, at de sidste først forventes at være færdigvaccineret et stykke inde i september.

Virolog: Vaccine bedre brugt på andre

Ifølge Christine Stabell Benn, der er klinisk professor ved Syddansk Universitet, viser flere studier, at kroppen bliver modstandsdygtig overfor smitte med coronavirus, når man har været smittet.

- Vi har epidemiologisk data, som viser meget klart, at vi halvandet år inde i pandemien kun har meget få bekræftede reinfektioner, siger hun.

Og netop den lave risiko for at blive smittet med coronavirus på ny gør, at Christine Stabell Benn ikke kan se pointen i at tilbyde vaccinen til de tidligere smittede på nuværende tidspunkt.

Der er god dokumentation for, at man kan vaccinere dem, som har været smittede

Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen

På samme måde mener Christian Kanstrup Holm også, at vaccinestikkene ville være bedre brugt på de danskere, som ikke har været syge.

- Jeg følger den tradition, som vi altid har haft i Danmark. Nemlig at man ikke skal vaccinere nogen, der ikke er i risiko for at få sygdommen, siger Christian Kanstrup Holm.

Styrelse: Immuniteten kan svinge

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man immun overfor coronavirus i op til otte måneder efter, man har været smittet. Men myndighederne anbefaler alligevel, at alle, der har været smittet, bliver vaccineret på lige fod med andre danskere i vaccinationskalenderen.

Argumentet for dette er, at styrelsen på nuværende tidspunkt har begrænset viden om immunitet, efter at man er blevet rask, lyder det.

- Det er ikke alle, som bliver immune efter at have været smittede, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Når kroppen udsættes for smitte, dannes der antistoffer for virussen i blodet. Men da man på nuværende tidspunkt ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, lyder anbefalingen altså, at man fortsat bliver vaccineret.

- Vi ved, at der er god dokumentation for, at man godt kan vaccinere dem, som har været smittede med coronavirus, siger Søren Brostrøm

Ekspert: Argumentet holder ikke

Men argumentet om begrænset viden om immunitet efter endt sygdomsforløb holder ifølge Christian Kanstrup Holm ikke.

- Vi har rimelig god viden om immunitet. Coronavirus opfører sig her fuldstændigt ligesom andre virussygdomme, vi kender, siger han.

I følge de seneste tal har flere end to millioner danskere modtaget deres første stik mod cornavirus.

Hertil viser tallene, at det nu er hele 87 procent af alle danskere over 50 år samt patienter i særlig risiko og sundhedspersonale, som er vaccineret.

1180. Det er antallet af færdigvaccinerede danskere, som er blevet smittet med coronavirus, fra Danmark begyndte at vaccinere 27. december 2020 til 1. juni 2021.

Det viser et notat, Statens Serum Institut har offentliggjort mandag.

Det er absolut glædeligt

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

De 1180 smittetilfælde svarer til, at 0,1 procent af de danskere, som har fået begge vaccinestik, efterfølgende er blevet ramt af sygdommen.

Og det er meget få, vurderer Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

- Der vil altid være nogle, som ikke bliver beskyttede, men tallet her skal anses som lavt. Det er absolut glædeligt, siger hun.

En god nyhed

I Danmark stikkes der særligt med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, hvor studier har vist en effekt på 95 procent. Studierne er udført i områder med højere smitteniveauer end dem, vi oplever i Danmark, fortæller Camilla Foged.

Derfor skal tallene fra SSI med den lave procent på 0,1 ifølge hende også ses i lyset af dette.

- Vi har oplevet nogle relative hårde nedlukninger herhjemme, som også har været med til at holde smitteniveauet nede, forklarer hun.

Forskel på smitte mellem første og andet stik

I notatet fremgår det, at Statens Serum Institut (SSI) også kan konstatere, at 5209 personer, som har modtaget første vaccinestik, efterfølgende er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Af disse er 331 personer døde inden for 30 dage efter en positiv test. Ifølge SSI er covid-19 dog ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldene.

- Man ved fra flere studier, at man ikke har fuld beskyttelse efter første stik, siger Camilla Foged og peger på, at der efter første stik med vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna kan forventes en beskyttelse på omtrent 80 procent.

Derfor er den betragtelige forskel på smittede, som har fået første stik, og dem som er færdigvaccinerede, heller ikke chokerende.

- Tallene understreger, at det stadig er vigtigt at passe på. Også selvom man har fået sit første vaccinestik, siger Camilla Foged.

3.838 af infektionerne efter første vaccination, svarende til 66 procent, er konstateret inden for de første to uger efter tidspunktet for vaccination, fremgår det af notatet.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra SSI.

Coronaepidemien i Danmark er under kontrol, og derfor bør brugen af tests, coronapas og mundbind overvejes.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview til TV 2.

- Vi har den store vaccinationsdækning, lave smittetal og lave indlæggelsestal. Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge, siger han.

Jeg kan ikke sætte dato på. Jeg ville ønske, jeg kunne

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

40,4 procent af den danske befolkning har fået første stik, mens 23 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Partierne bag genåbningsaftalen mødes onsdag i denne uge for at diskutere en yderligere genåbning af Danmark, og det er her, Brostrøm forventer, at brugen af mundbind vil være på dagsordenen.

Brostrøm vil dog ikke komme med et konkret bud på, hvornår vi dropper de forskellige smitteværn.

- Jeg kan ikke sætte dato på. Jeg ville ønske, jeg kunne, siger han.

For tidligt at aflyse pandemien

Selvom der ifølge Søren Brostrøm er lys for enden af tunnelen, understreger han, at pandemien ikke er væk.

- Vi har stadig en epidemi i Danmark, der potentielt kan blusse op, og vi kan frygte lokale udbrud, som vi har set i Aalborg.

Nye mutationer af coronavirus kan også trække i den anden retning og forværre smitten i Danmark, lyder advarslen.

- Jeg har før brugt billedet om, at epidemien er en stor farlig tiger, vi fik i bur og lænket.

- Nu får vi gradvist reduceret tigeren til en lille missekat, der hvæsser tænder engang imellem. Den skifter ham og kløer, når der opstår nye varianter af virus, som den britiske B117, siger Brostrøm.

Direktøren vil derfor heller ikke udelukke, at der kan komme en såkaldt tredje smittebølge af coronavirus herhjemme.

Den ville i så fald blive langt mindre indgribende med langt færre alvorligt syge, siger Brostrøm.

Han henviser til, at de vaccinerede i de særligt udsatte grupper er vaccinerede.

I USA kan vaccinerede smide mundbindet

Mens vi i Danmark må afvente yderligere lempelser i coronarestriktionerne, erklærede USA's præsident, Joe Biden, i midten af maj, at vaccinerede amerikanere kunne droppe mundbindet med enkelte undtagelser.

Siden er smittetallene i USA fortsat med at dale.

Her er 41,6 procent af befolkningen fuldt vaccineret.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har offentliggjort et stort studie, der viser, at vaccinerede er godt beskyttet: Vaccinerne fra Moderna og Pfizers effekt lå på 94 procent efter to stik og 82 procent efter ét enkelt stik.

De danske retningslinjer er fortsat, at vaccinerede skal opføre sig stort set, som de gjorde, inden de fik to vaccinestik.

- Selvom du er blevet vaccineret, skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens generelle, gode råd om smitteforebyggelse, står der i Sundhedsstyrelsens pjece til vaccinerede danskere. Det indebærer blandt andet mundbind på restauranter, i butikker og i offentlig transport.

Hvis du er over 30 år, har du sikkert aldrig hørt om den kinesiske modevirksomhed Shein, der pludselig har overhalet Amazon som den mest downloadede shopping-app i USA.

Men Shein har med sine trendy og ekstremt billige produkter taget unge over hele verden med storm og omsætter ifølge det kinesiske medie Caixin for over 90 milliarder kroner.

I Danmark ligger appen ifølge konsulentvirksomheden Mobile Action nummer to og tre i henholdsvis App Store og Google Play, og alligevel er den gået helt under radaren på både den etablerede modeindustri og blevet en seriøs konkurrent til H&M, Zara og den danske Bestseller-koncern.

Det skyldes ifølge Niels Ralund, e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, at Shein er dygtige til at udnytte internettets muligheder med influencere og sociale medier.

- Det specielle ved det er, at det er et fænomen, der er gået hen over hovedet på os. Men mit barnebarn på 10 år har hørt om det på Youtube. De breder sig via sociale medier som TikTok og Youtube, hvor unge kvinder kører de her try-on-haul-sessioner for alle deres venner, der kan sidde og kigge i 20 minutter på, at de pakker noget ud fra Shein og prøver det på.

Niels Ralund har netop holdt møde med sine tyske, franske og hollandske kollegaer i den europæiske e-handelsorganisation E-commerce Europe. Ingen af dem havde hørt om Shein, selvom Shein var et af de mest omtalte brands på TikTok i 2020.

Under radaren

Den hurtigt voksende kinesiske virksomhed har indtil nu levet stille og godt, og det er tilsyneladende en bevidst strategi. Grundlæggeren Chris Xu giver aldrig interviews, og der er ingen spor af det kinesiske hovedkvarter i appen eller på hjemmesiden Shein.com.

Det skyldes sandsynligvis, at kinesiske internetvirksomheder ofte bliver mødt med skepsis ude i verden. Heriblandt videoplatformen TikTok og det sociale medie WeChat, som begge har oplevet problemer i Indien. Her er 177 kinesiske apps bandlyst med beskyldninger om manglende datasikkerhed.

USA’s tidligere præsident Donald Trump forsøgte også at blackliste TikTok og WeChat i USA, fordi han mente, at de udgjorde en national sikkerhedstrussel, men det lykkedes ikke.

Shein blev grundlagt med navnet She Inside i 2008 i den østkinesiske by Nanjing og startede med at sælge brudekjoler i udlandet online. Men det er først inden for de seneste fem år, at virksomheden har ændret sin forretningsmodel og tilsyneladende har ramt plet.

Shein sælger i stort set hele verden over, men ikke i Kina. Det er en ren eksportsucces, der tager udgangspunkt i et stort netværk af toptunede kinesiske tekstilfabrikker. Shein ejer ikke fabrikkerne, men tvinger ifølge det kinesiske medie Caixin sine leverandører til at blive en del af virksomhedens digitale økosystem, så de kan modtage data i realtid og reagere lynhurtigt på de nyeste trends.

Data er nøglen til succes

Hvad er så Sheins hemmelighed? Er tøjet smartere end det tøj, man kan købe hos spanske Zara eller svenske H&M? Det er i hvert fald mindst 50 procent billigere, og så er det ofte mere trendy, og udvalget er langt større, mener 22-årige Amalie Sode.

Hun har handlet på Shein flere gange og har også delt videoer på Youtube, hvor hun prøver tøjet, som hun selv har betalt.

- De fanger trends virkelig hurtigt. Ser du det på Instagram den ene dag, kan du se det på Shein næste dag.

Det er ikke tilfældigt. Det skyldes brugen af data i realtid og en avanceret algoritme, som spotter de nye trends og tryller dem om til nye produkter ultrahurtigt. Zara har indtil nu været kendt for sin hurtighed, fordi det kun tager den spanske koncern tre uger at designe og producere et nyt produkt.

Men Shein er mindst tre gange hurtigere, for den samme proces tager kun fem til syv dage for den kinesiske konkurrent. Desuden sprøjter Shein nye produkter ud med uhørt hastighed. Mens Zara lancerer 50.000 nye produkter om året, kan Shein ifølge Caixin lancere 30.000 nye produkter på en uge.

Det kan ifølge Dansk Erhverv få store konsekvenser for danske virksomheder, at teenagere vænner sig til den hastighed.

- Det er den nye, stærke forbruger, der tordner frem her på en ny måde. De lader sig inspirere på sociale medier og køber ind direkte via fabrikkerne i Kina uden noget mellemled. Det kan komme til at sætte kraftige spor hos en detailbranche, der allerede er presset, siger Niels Ralund.

Kvalitet og levering halter

Der er masser af anmeldelser af Shein på Trustpilot, og de er meget blandede. Man kan finde begejstrede kunder, som er glade for de lave priser. Men også en del brugere, som føler sig dårligt behandlet af Shein.

Kritikken går blandt andet på, at virksomheden er svær at komme i kontakt med, og at det kan være svært at returnere varer. Desuden lever kvaliteten ikke altid op til de smukke billeder i app’en eller på hjemmesiden.

Generelt er vores tillid til produktsikkerhed på denne type platforme meget, meget lille

Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet

Amalie Sode var også lidt bekymret første gang, hun skulle handle, men hun tager sig god tid til at læse brugernes anmeldelser af produkterne, inden hun handler, og hun har kun oplevet at modtage nogle få produkter, der ikke passede i størrelsen eller var for dårlige i kvaliteten.

- Jeg var lidt nervøs for, om varerne ville komme, og hvordan kvaliteten var. Men jeg er rigtigt tilfreds med dem. Der har kun været et par ting, der ikke kunne bruges, og dem gider jeg ikke engang at sende retur. Det er alligevel så billigt, siger hun.

"Problematisk" datakontrol

Men der er mange andre ting end blot kvaliteten, man bør bekymre sig om, mener Forbrugerrådet. For det første er tøjproduktion meget belastende for klimaet, og billigt tøj er mindre bæredygtigt, fordi det ikke bliver genbrugt. Derudover kan det være sundhedsskadeligt.

- Når det gælder tøj, skal forbrugerne være særligt på vagt over for uønsket kemi, skadelige farvestoffer og lignende, der potentielt kan være hormonforstyrrende. Generelt er vores tillid til produktsikkerhed på denne type platforme meget, meget lille, siger Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet.

Han har fået Forbrugerrådets fagekspert til at kigge nærmere på de vilkår, som brugerne giver Shein samtykke til, og de ligner til forveksling vilkårene hos TikTok og en del amerikanske sociale medier.

- Shein samler data om brugernes adfærd og deler den med et ukendt antal samarbejdspartnere. Samtidig oplyser de, at deres persondatapolitik kan ændre sig til enhver tid. Det er problematisk, for som forbruger har du dermed ingen kontrol over din data, siger Mads Reinholdt.