Vaccinerede turister fra hele verden kan fra mandag rejse ind i Spanien.

Håbet er, at det kan bidrage til at få gang i turismesektoren, som har været hårdt ramt af pandemien.

– Spanien er en sikker destination, siger sundhedsminister Carolina Darias og tilføjer, at landet er i gang med at "genvinde sin globale lederrolle i forhold til turisme".

Europæere, som ikke er vaccinerede, har indtil nu kunnet rejse ind i Spanien med en negativ PCR-test.

Fra mandag gælder også den billigere antigen-test - eller lyntest.

Den spanske turistbranche har dog med skuffelse kunnet notere, at Storbritannien endnu ikke har fjernet Spanien fra listen over risikolande.

Det betyder, at briterne, som i normale år bidrager i stort omfang til omsætningen, skal i karantæne, når de vender hjem.

I 2019 kom en femtedel af alle 83,5 millioner turister, som ankom til Spanien, fra Storbritannien.

Udenrigsministeriet i Danmark anbefaler generelt, at man undlader at foretage ikke-nødvendige rejser til Spanien.

Dog er der undtagelser for regionerne Asturien, De Baleariske Øer, Extremadura, Galicien, De Kanariske Øer, Murcia, Valencia og Cantabrien.

Her gælder det, at man skal være "ekstra forsigtig".

Spanien var i 2020 en af de vestlige økonomier, som var hårdest ramt af pandemien med et fald på 10,8 procent i landets bnp.

Den spanske regering har sat et mål om at få 45 millioner turister til landet inden slutningen af året.

Ved slutningen af april havde der indtil videre kun været 1,8 millioner besøgende.

Antallet af indlagte og smittede med coronavirus i Norge er nu kommet ned på et så lavt niveau, at man kan tale om, at pandemien er ved at være ovre.

Sådan lyder det fra Preben Aavitsland, der er overlæge hos Folkehelseinstituttet (FHI), der er Norges sundhedsstyrelse.

- Her i Norge er pandemien så at sige ovre. Der er ganske få, som bliver indlagt på sygehusene og mindre end et par tusinde smittetilfælde om ugen. Tallene går hurtigt ned, samtidig med at flere bliver vaccinerede, siger han til NRK.

- Vi vil se små udbrud hist og her, men vi ved, hvordan vi skal stoppe dem. En brandchef ville sige: Skovbranden er slukket, og faren for folk og bygninger er ovre, men der er lidt efterslukning her og der, siger han.

På Twitter har Preben Aavitsland delt et billede, der viser, at antallet af nyindlæggelser med coronavirus som hovedårsag har været faldende gennem de seneste måneder.

Det var i løbet af marts og april på omkring 200 om ugen, men er de seneste uger røget ned på underkanten af 50.

Preben Aavitsland mener, at indlæggelser med coronavirus er det bedste mål for, hvordan det går med pandemien.

Senere søndag er direktør i FHI Camilla Stoltenberg imidlertid gået i rette med overlægens udmelding om, at pandemien er ovre.

- Det er for tidligt at fastslå fra FHI's side, at pandemien er slut i Norge. Preben Aavitsland har i dag også selv præciseret, at vi har slutspurten tilbage.

- Men det er en svært glædelig udvikling, at både antallet af smittetilfælde og positive test går ned, og at forekomsten af nye indlæggelser på hospitaler og intensivafdelinger har været stabilt lavt de sidste uger, siger hun til NRK.

Preben Aavitsland siger til VG, at det var skarpt formuleret at erklære pandemien for overstået.

- Det var jo en lille skarpformulering om, at nu går det rigtig godt. Vi er inde i slutspurten med pandemien i Norge.

Der er fortsat betydelige restriktioner i Norge - herunder karantænekrav for indrejsende.

Preben Aavitsland mener, at Norges fokus så småt skal begynde at vende sig over mod at hjælpe andre lande med at komme gennem pandemien.

Norge har generelt sig klaret sig bedst gennem pandemien af de skandinaviske lande, når man ser på antallet af dødsfald.

Norge har registreret 785 coronadødsfald, mens Danmark har 2518 og Sverige 14.523.

Hvis man ser på antallet af dødsfald per en million indbyggere, der tager højde for forskelle i indbyggertal, er billedet ikke meget anderledes.

Norge har 147, Danmark 432 og Sverige 1411. Det viser en opgørelse fra analysevirksomheden Statista.

En fælles erklæring om få hele verden vaccineret inden slutningen af 2022.

Det bør ifølge Boris Johnson være målet, når den britiske premierminister i næste uge er vært for det første fysiske møde mellem G7-landene i næsten to år.

- Jeg opfordrer G7-lederne til at være med til at gøre en ende på denne forfærdelige pandemi og forpligte sig til aldrig igen at tillade den form for ødelæggelse, siger Boris Johnson i en meddelelse.

G7 er et forum, der består af syv af verdens største økonomiske magter.

Her skal lederne af Frankrig, Tyskland, USA, Italien, EU, Japan og Canada mødes fra fredag til søndag med Boris Johnson.

Ifølge en opgørelse fra amerikanske Duke Global Health Innovation Center har de syv lande tilsammen bestilt dobbelt så mange coronavacciner, som de har brug for til at vaccinere deres samlede befolkninger.

Derfor bør de ifølge Johnson lægge en fælles indsats i at nå et ambitiøst globalt vaccinemål.

- At vaccinere hele verden inden slutningen af næste år ville være den største enkeltstående bedrift i medicinsk historie, siger Boris Johnson

Storbritannien, som har bestilt mere end 500 millioner doser covid-19-vacciner – hvilket svarer til 7,7 doser per brite - har allerede oplyst, at de overskydende vacciner vil blive doneret til andre lande.

Udover Storbritannien har flere lande dog allerede lovet at dele ud af deres overskydende vacciner.

Blandt andet blev det i denne uge besluttet, at Danmark vil sende 358.000 doser af AstraZenecas vaccine, som er blevet taget ud af det danske vaccineprogram, til Kenya.

Og ifølge USA's finansminister Janet Yellen, som er i London til et møde for finansministre, er det afgørende, at de rige lande hjælper med vaccineindsatsen i fattigere lande, som ikke har råd til vacciner.

Europa og Nordamerika har dog generelt været sent ude, når det kommer til at dele vacciner med fattigere lande.

Derimod har både Rusland og Kina sendt store mængder vacciner til udviklingslande i eksempelvis Sydamerika og Afrika.

Tidligere fremgik det af artiklens overskrift, at de unge fik det dårligt efter vaccinen. Det var ikke korrekt. Der er tale om anfald FØR vaccinen.

Region Hovedstaden er godt i gang med at vaccinere unge borgere, men det sker ikke helt uden problemer.

Således fik omkring 30 unge mennesker det dårligt, da de fredag skulle vaccineres i vaccinationscentret i Ballerup. Det oplyser centrets chef, Svend Hartling, der er tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Vi oplever det, der lægefagligt hedder vasovagalt anfald. Blodet løber fra hovedet, og man får det skidt. Det kan komme, inden man skal have sin vaccine og en nål i armen. Nogle er helt blege og angste, når de kommer ind. I værste fald besvimer man, siger Svend Hartling.

- Når vi siger: "Nu kommer stikket", er der nogle, der mister bevidstheden og glider lidt ned i stolen, siger han.

Svend Hartling oplyser, at anfaldene bliver forstærket, hvis man ikke har spist og drukket. Derfor anbefaler han, at man spiser og drikker, inden man skal vaccineres. Det kan også være en god idé at droppe alkoholen aftenen før.

Fredag blev omkring 1200 unge mennesker i alderen 16 til 24 år vaccineret i Ballerup.

I omkring 30 tilfælde skulle personalet altså træde til med hjælp. Det er ifølge Svend Hartling “mange”.

- De kan komme ned at ligge. Vi giver dem småkager, juice og vand, og så kommer de til sig selv igen. Det er ærgerligt, for det bliver lidt en dårlig oplevelse for dem, og det kan smitte af på andre unge. Så er der måske nogle, der tænker, at det er farligt, siger Svend Hartling.

Hvordan kan I vide, at anfaldene ikke er bivirkninger fra vacciner eller allergiske reaktioner?

- Det har ingenting med det at gøre, det er helt andre symptomer. Det her er helt klassisk, ligesom når nogle ser blod og så forsvinder et øjeblik. Man får det skidt og kaster også tit op, siger Svend Hartling.

Hvordan er det gået lørdag?

- I morges var vi opmærksomme på at spørge de unge, om de havde spist morgenmad. Og der var ti, der sagde, at de bare lige var væltet ud af sengen.

Svend Hartling oplyser, at tilfældene af anfald har betydet et langsommere flow i centret, og fredag var alle sengepladser en overgang optaget.

Lørdag blev 3000 mennesker vaccineret i Ballerup. Omkring halvdelen af dem var unge mellem 16 og 24 år.

En kræftpatient, der sendes hjem efter seks strålebehandlinger, selv om der var brug for 24, fordi der kom en endnu mere syg patient ind.

Den slags sker ikke i behandlingen af alvorlig fysisk sygdom i Danmark. Men det tilsvarende ses jævnligt i psykiatrien.

Derfor skal den underfinansierede psykiatri i de næste ti år tilføres 450 millioner kroner årligt - samlet 4,5 milliarder - bare for at komme lidt på niveau med behandlingen af fysisk syge.

Sådan lyder et nyt udspil fra Lægeforeningen.

Udspillet kommer, mens der fortsat ventes på en længe varslet, forsinket politisk 10-års plan for psykiatrien.

- Det er et politisk svigt af dimensioner, at mens antallet af psykiatriske patienter steg med 30 procent over et tiår, så er udgifterne ikke fulgt med opgaverne, og at mange børn og voksne bliver udskrevet fra psykiatrien, før de er færdigbehandlede, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.

Otte ud af ti læger i psykiatrien har i en undersøgelse sagt, at de må afvise behandlingskrævende patienter på grund af manglende sengeplads.

- Psykiatrien har i årtier været underprioriteret. Ved sidste års finanslov fik området 600 millioner kroner årligt. Det bør blive startskuddet til en investeringsplan, der gør op med den markante ulighed for psykisk syge, siger hun.

Samtidig peger hun på, at det fulde omfang af de psykiske konsekvenser af corona fortsat er ukendte. Det gør det endnu mere nødvendigt med en langsigtet plan for psykiatrien.

Vicedirektør Annette Wandel fra paraplyorganisationen Danske Patienter støtter udspillet.

- Psykiatrien er udsultet og mangler penge på alle hylder. Alt for mange får utilstrækkelig hjælp. Når de udskrives, er der kæmpe, udækkede behov og forskellighed i, hvordan de hjælpes lokalt, siger hun.

- Det har voldsomme omkostninger for både den enkelte og for en hel familie omkring patienten.

Gitte Ahle er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun bakker op om Lægeforeningen.

- Der er brug for en langsigtet plan. Et løft på fem procent årligt i en årrække lyder fornuftigt. For det vil tage år at rette psykiatrien op, og alle de lavthængende frugter er plukket for længst, siger hun.

Hun peger på, at vanrøgten af området har medført flere drab, vold i samfundet og på bosteder, stigning i selvmord, misbrug og brugen af tvang samt masser af arbejde for politiet.

- I stedet er mange penge til psykiatrien de senere år overvejende gået til mindre tunge lidelser som angst og depression.