G7-landene nåede lørdag til enighed om en global minimums-selskabsskat på 15 procent.

Aftalen betegnes som epokegørende, da den har til formål at lukke forskelle i beskatninger, som udnyttes i nogle af verdens største selskaber.

De store lande i G7 siger, at de vil støtte en global minimums-selskabsskat på mindst 15 procent, og at der samtidig skal træffes foranstaltninger, så der bliver sikret erhvervsbeskatninger i de lande, hvor selskaber opererer.

- Efter mange års diskussioner er finansministrene i G7 enedes om en historisk aftale, som vil reformere det globale skattesystem, så det bliver tilpasset den globale digitale tid, siger den britiske finansminister, Rishi Sunak.

Gennembruddet er et vigtigt nyt fundament for yderligere aftaler for de vigtigste industrilande i G20-gruppen.

Undgå kapløb mod bunden

Finansministrene i G7 mødtes i London lørdag som en del af forberedelserne til et møde i Cornwall i det sydvestlige England om en uge.

Finansministrene havde på forhånd udtrykt håb om, at de kunne nå til enighed om en global minimumsskat på grundlag af udspil fra USA.

– Det står stadig mere klart, at vi i en kompleks global, digitaliseret økonomi ikke fortsat kan forlade os på et skattesystem, som i det store og hele blev skabt i 1920'erne, sagde Sunak ved åbningen af lørdagens møde.

Forslaget fra præsident Joe Biden, som kommer til G7-mødet som en del af sin første udenlandsrejse som USA's leder, har fået bred støtte i mange lande og i Den Internationale Valutafond, IMF.

De, som forsvarer planen, siger, at en fælles en fælles mindstesats er nødvendig for at undgå et såkaldt kapløb mod bunden.

Der har i mange år været en konkurrence om at have et lavt skatteniveau for at tiltrække investorer.

Udspillet er kommer på et tidspunkt, hvor pandemien har ført til mindre økonomisk aktivitet og dermed mindre skatteindtægter samtidig med at mange lande har måttet øge de offentlige udgifter og været nødt til at optage store lån.

Det seneste døgn er 592 personer registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er første gang siden slutningen af april, at det daglige antal registrerede nysmittede ligger under 600.

De nye smittede er fundet blandt 171.834 PCR-prøver. Det er dem, der tester ved podning i svælget.

Andelen af prøverne, som har fundet positive testsvar - også kaldet positivprocenten - svarer til 0,34.

Vejret skyld i positiv udvikling

Lektor og ph.d. Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet har speciale i matematisk epidemiologi. Han er positivt overrasket over lørdagens smittetal og påpeger, at det relativt lave antal smittede er fundet i et ellers højt antal prøver.

Det varmere vejr, som medfører, at vi opholder os mere udendørs, ser ud til at have en væsentlig effekt på smitten, bemærker Viggo Andreasen.

Fænomenet kendes som "sæsoneffekten".

- Coronavirus har vist sig at have langt sværere ved at sprede sig om sommeren end om vinteren.

- Sæsoneffekt, vaccinationer og intensiv testning holder tilsammen coronavirus stangen, og måske driver det endda smitten ned, siger Viggo Andreasen.

Antallet af indlagte på landets hospitaler er faldet med 11 til 134. Det er det laveste antal indlagte siden 25. oktober sidste år.

Af de 134 ligger 30 personer på intensiv, mens 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Indisk variant har ikke fået fat

Ifølge Viggo Andreasen er det værd at nævne, at den indiske coronavariant ikke har fået sit tag i Danmark, som det for eksempel er tilfældet i Storbritannien.

Varianten er mere smitsom end det oprindelige coronavirus og har altså betydning for den samlede smitteudvikling.

- En kombination af udbredt testning, sekventering og intensiv smitteopsporing er vores bedste bud på, at vi ikke har problemer med den indiske variant i Danmark, siger Viggo Andreasen.

Ved sekventering analyseres coronaprøver for at fastlægge, hvilken type virus der eventuelt er fundet.

Ud over de PCR-testede er der det seneste døgn foretaget 487.903 lyntest. De positive svar herfra indgår ikke i det samlede antal smittede grundet usikkerhed om testsvaret.

Der er det seneste døgn sket et dødsfald.

For at bekæmpe smitten med corona har Danmark siden december sidste år været i gang med at vaccinere borgerne. Og det arbejde går fremad.

Siden december har 2.326.333 personer fået mindst et stik med en coronavaccine. Det svarer til næsten 40 procent af befolkningen - nærmere bestemt 39,8 procent.

Efter et nedbrud er det igen muligt at hente oplysninger om coronapas og vaccinationer.

Det er sket efter at det lørdag formiddag i et par timer ikke muligt at fremvise sit coronapas på sundhed.dk og app'en MinSundhed, men omkring middagstid virker det igen.

Det oplyser Sundhedsministeriet.

Det var helt konkret ikke muligt at fremvise coronapasset, hvis man skulle vise negativ test eller bevis for immunitet, mens det var muligt at fremvise det, hvis man vaccineret.

Nu er problemerne altså løst, og man kan tilgå coronapasset på både sundhed.dk og i app'en.

Bornholm har været ramt af et smitteudbrud med en særlig variant af coronavirus.

Der er tale om varianten B1621. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail. Varianten udspringer fra Colombia.

- Statens Serums Instituts undersøgelse viser, at det er den særlige variant B1621, der også tidligere er set tilfælde af i Danmark, skriver styrelsen.

Onsdag oplyste styrelsen, at omkring 20 personer var smittet med en særlig variant, men ikke hvilken der var tale om. Ifølge styrelsen er udbruddet under kontrol og smitten inddæmmet.

Den colombianske variant blev første gang opdaget i januar, og der er tegn på, at den kan være mere smitsom, og at vacciner muligvis ikke er lige så effektive over for varianten.

Det fortæller Tyra Grove Krause, der er afdelingschef hos Statens Serum Institut (SSI).

- Den deler nogle af de samme mutationer, der er set i den variant, der først blev opdaget i Sydafrika, og den, der blev opdaget Brasilien.

- Den kan være mere smitsom og have nedsat følsomhed over for antistoffer, og derfor holder vi særligt øje med den.

- Det er også grunden til, at vi prøver vi inddæmme den på en aggressiv måde som de andre varianter, siger hun.

Truer ikke vaccinerne

Hun understreger dog, at man ikke har grund til at gå og være bekymret over, at endnu en variant er opdaget i Danmark.

- Der er heldigvis ikke nogen af de varianter, som for alvor truer vaccinerne og gør, at de ikke virker. Som sundhedsmyndigheder holder vi meget øje med dem, fordi de potentielt kan true vores epidemikontrol, og derfor gør vi alt for at holde dem nede, siger Tyra Grove Krause.

Den colombianske variant er klassificeret som en variant, man holder øje med, hos SSI.

Den er til gengæld ikke i gruppen af varianter, som man er bekymret for. På den liste er den britiske, sydafrikanske, brasilianske, som alle har været registreret i Danmark.

Alle bornholmere og personer, der havde besøgt øen i pinsen, blev som følge af smitteudbruddet opfordret til at tage en PCR-test, som man tager i halsen.

Derfor var der torsdag og fredag skruet op for testindsatsen på øen med to midlertidige testcentre.

7500 er blevet PCR-testet på Bornholm i løbet af to dage. Det oplyste Helle Holm, centerleder hos Testcenter Bornholm, til TV2 Bornholm fredag.

Bornholm har været ramt af et smitteudbrud med en særlig variant af coronavirus.

Der er tale om varianten B1621. Det oplyser Styrelsen for patientsikkerhed i en mail. Varianten udspringer fra Colombia.

- Statens Serums Instituts undersøgelse viser, at det er den særlige variant B1621, der også tidligere er set tilfælde af i Danmark, skriver styrelsen.

Onsdag oplyste styrelsen, at omkring 20 personer var smittet med en særlig variant, men ikke hvilken der var tale om. Ifølge styrelsen er udbruddet under kontrol og smitten inddæmmet.

Den colombianske variant blev første gang opdaget i januar, og der er tegn på, at den kan være mere smitsom, og at vacciner muligvis ikke er lige så effektive over for varianten.

Det oplyser Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) på sin hjemmeside.

Ikke bekymrende variant

Den colombianske variant er klassificeret som en variant, man holder øje med, hos ECDC.

Den er til gengæld ikke i gruppen af varianter, som man er bekymret for. På den liste er den britiske, sydafrikanske, brasilianske og indiske, som alle har været registreret i Danmark.

Alle bornholmere og personer, der havde besøgt øen i pinsen, blev som følge af smitteudbruddet opfordret til at tage en PCR-test.

Derfor var der torsdag og fredag skruet op for testindsatsen på øen.

7500 er blevet PCR-testet på Bornholm i løbet af to dage. Det oplyste Helle Holm, centerleder hos Testcenter Bornholm, til TV2 Bornholm fredag.

Hvis du som ung i eller omkring Aalborg bliver smittet med coronavirus, vil dit selskab måske være i ganske høj kurs blandt nogle unge.

I håbet om selv at blive smittet søger aalborgensiske unge helt bevidst andre coronasmittede, så de kan nå på den anden side af et sygdomsforløb, inden den står på studenterkørsel, fester og sommerferie. Det viser sms'er og andre onlinebeskeder, som TV 2 Nord har set.

Lykkes det dem at opsnuse et corona-sygdomsforløb, slipper de også for de hyppige tests, da en positiv coronatest giver immunitet fra 14. til 240. dag, efter den positive test er taget. På den måde bliver det muligt at tage i fitnesscentre og på caféer uden at skulle sikre sig en frisk, negativ test inden.

Julius Wendelbo er studerende på UCN, og han har flere eksempler på online-samtaler, hvor andre unge efterlyser en smittekilde.

- Der er jo nogen, der spørger "kan jeg ikke komme op og få en kop kaffe hos dig og få en krammer? Kan du ikke lige spytte i min vodka-Redbull?" siger Julius Wendelbo.

Kunne du selv finde på at blive smittet bevidst?

- Jeg har da tænkt tanken, men det er ikke noget, som jeg har gjort noget ved, siger Julius Wendelboe.

- Man skal ikke eksperimentere med coronavirus

På et pressemøde fredag i sidste uge i Aalborg hvor blandt andre direktør for sundhedsberedskabet i Aalborg Kommune, Jan Nielsen, deltog, bekræftede han, at han havde hørt rygter om unge i kommunen, som bevidst lader sig smitte.

- Jeg har hørt rygtet. Og jeg må komme med en opfordring: Det skal man ikke eksperimentere med. Vi ser altså også nogle alvorlige tilfælde blandt de unge mennesker, lød det fra Jan Nielsen.

Også Henrik Foget Jensen, der er indehaver af Zwei Grosse Bierbar i Jomfru Ane Gade, deltog i pressemødet. Han havde ligeledes hørt rygterne.

- Det skal man bare ikke gøre. Man leger med sit helbred. Vi skal tænke os om, så lad være med sådan noget, sagde Henrik Foget Jensen.

Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed har af flere omgange sagt, at de unge driver smitten, men kigger man på indlæggelses- og dødstallene, er det langt fra de unge, der fylder.

- Det er uforsvarligt og uanstændigt

TV2 Nord har tidligere kunnet dokumentere, at unge overtræder coronarestriktioner, når de fester i Aalborgs natteliv. Siden torsdag har alle barer i Jomfru Ane Gade været tvangslukket i et forsøg på at stoppe smittespredningen. Desuden er tre sogne i Aalborg i øjeblikket lukket ned på grund af høje smittetal.

At nogle unge i kommunen bevidst lader sig smitte, forarger Mads Duedahl (V), der er rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

- Helt ærligt, så synes jeg, at det er uforsvarligt og uanstændigt over for fællesskabet. Vi har kæmpet så hårdt for at få incidenstallet ned, og hvis det er rigtigt, at nogen lader sig smitte med vilje, så synes jeg, det er helt uforståeligt for mig, siger han.

- Det kan aldrig nogensinde være en god idé

14 dage efter en positiv coronaprøve får de smittede tildelt et coronapas, og det gælder de efterfølgende seks måneder. Det er dog ikke noget, der får alle unge i Aalborg til bevidst at opsøge smittekilder. Det fortæller flere unge, som TV 2 Nord har talt med.

- Jeg synes måske, at det er lidt egoistisk faktisk, og man tænker måske ikke længere over det, end at man bare tænker på sig selv og ikke folk omkring sig, siger Simone Dahl fra Aalborg.

- Det kan aldrig nogensinde være en god idé at blive smittet med vilje. Man arbejder så hårdt på at dæmme op for den her sygdom, så jeg kan ikke se det som en god idé. Det er i hvert fald ikke noget, jeg ville gøre, siger Muhamed Ali, der er studerende ved Aalborg Universitet.

Tilbage hos Julius Wendelboe var han gerne fri for at stå i testkøer og kunne godt bruge de 240 dages coronapas, som en positiv coronaprøve ville give ham.

Hvorfor ringer du så ikke til en smittet kammerat og siger "vil du ikke lige spytte i glasset, og så kan jeg drikke det?"

- Det er nok primært, fordi jeg ville sætte mine bekendte i et etisk dilemma, og så tænker jeg selvfølgelig også på, hvad andre mennesker synes om den måde at agere på, men tanken har da strejfet mig, siger han.

Også et fænomen i Sverige

Fænomenet om at unge smitter hinanden for at blive immune har også været afdækket i svenske medier.

Sidste år mistænkte politiet i Østersund i Sverige gymnasieelever i byen for bevidst at smitte hinanden, angiveligt så de ville være immune til foråret, når de blev studenter.

Aftalerne blandt de unge foregik blandt andet ifølge politiet på det sociale medie Jodel. Efterforskningen af sagen blev dog hurtigt afsluttet, da politiet ikke havde nok materiale at gå videre med.

Efterforskningsleder Niklas Stjernlöf udtalte desuden til SVT, at det var uklart, om selve handlingen, hvor man bevidst smitter hinanden, er kriminel.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo Nordisks nyeste fedmebehandling.

Det skriver FDA på sin hjemmeside.

Der er tale om midlet Semaglutid, som i dag bruges i behandlingen af diabetes. Det har også vist en effekt i forhold til vægttab.

Produktet, som får navnet Wegovy, lanceres senere i juni på det amerikanske marked.

Et lille marked

I forsøgsstudier har midlet reduceret vægten med 15-17 procent sammenlignet med en gruppe, der har fået placebo - altså snydemedicin.

I forvejen har Novo Nordisk fedmemidlet Saxenda på markedet, men her er vægttabet nede på 5-8 procent.

Markedet for medicinsk behandling af fedme er i dag relativt småt, lød det fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, torsdag.

Ifølge ham er der 650 millioner personer på verdensplan, som har et BMI over 30. Selve markedet for medicinsk fedmebehandling vurderes at være ti milliarder kroner årligt, hvoraf mere end halvdelen er i USA.

Til sammenligning er der 450 millioner diabetikere på verdensplan. Men her har markedet en værdi af 600 milliarder kroner om året.

- Der har historisk ikke været tradition for medicinsk behandling til fedme - blandt andet fordi de midler, der har været, har ikke haft en særlig stor effekt og har haft markante bivirkninger.

- Men nu står man med et middel med god effekt og beskedne bivirkninger, som kan være med til at åbne markedet, sagde Søren Løntoft Hansen torsdag.

Har også søgt om godkendelse hos EMA

Han forventer, at Novos nye fedmemiddel, der gives via et stik, på sigt vil kunne sælge for op mod 18 milliarder kroner årligt.

Det skal ses i forhold til, at Novo i øjeblikket har en årlig omsætning i underkanten af 130 milliarder kroner.

Ifølge MedWatch opnåede produktet Saxenda et samlet salg på 5,6 milliarder kroner sidste år, mens det i dette års første tre måneder blev til 1,6 milliarder kroner.

Novo Nordisk har også ansøgt om at få en godkendelse af midlet til fedmebehandling hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, men det ventes først omkring årsskiftet.

Den frygtede fiskesygdom IHN har nu bredt sig til flere steder i Jylland. Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er meget alvorligt for dambrugserhvervet, som lever af at sælge fisk til udlandet, der er fri for IHN, siger Tim Petersen, som er souschef hos Fødevarestyrelsen.

Pinds Mølle Put & Take ved Hørning nord for Skanderborg har som det første sted i Østjylland fået konstateret IHN-virus.

- Man må ikke fiske der. For når man putter fiskegrej ud i vandet, risikerer man, det spreder sig til andre steder, man bruger det, siger Tim Petersen.

Smitten stammer fra det dambrug, søerne har fået deres fisk fra. Foruden 'put and take'-søerne har i alt seks dambrug ved Hedensted, Tønder, Esbjerg og Støvring fået konstateret IHN-virus.

Derudover er Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge mere end 20 steder i Jylland for den frygtede fiskesygdom.

- Der kan sagtens komme flere, siger han.

En forfærdelig situation

Styrelsen arbejder lige nu med at spore, hvor smitten er, tage prøver hos steder, der har kontakt til smittede steder, og sørge for at inddæmme den. De ramte steder har fået besked på, at de overhovedet ikke må flytte fiskene, medmindre det er med henblik på at få dem slagtet.

- Det er en forfærdelig situation. Danmark er et af de få lande, som aldrig før har haft sygdommen. Derfor har det også været en kvalitet, som vi kunne sælge vores varer på, for ikke ret mange lande har kunnet sælge fisk, der er fri for IHN, siger Tim Petersen.

Han fortæller, at man har undersøgt for IHN-virus i Danmark i 40-50 år uden at konstatere det.

- Det eneste opløftende, jeg kan sige, er, at det ikke smitter til mennesker. Det er fuldstændig ufarligt for mennesker. Hvis man spiste en syg fisk, ville der ikke ske spor ved det, siger han.

100 procent dødelighed for fisk

Til gengæld er sygdommen meget dødelig for laks og ørreder.

- For unge fisk og yngel er der 100 procent dødelighed. For voksne fisk er den ikke så dødelig, siger han.

Selvom en fisk bliver rask, vil den fortsat bære smitten og kunne give den videre til andre fisk. Man regner altså ikke med, at fisken kommer af med infektionen igen.

Tim Petersen fortæller, at det er dambrug og ’put and take’-søen, der selv skal beslutte, om de vil bekæmpe sygdommen. Fordi det ikke er det offentlige, der driver det, er der ingen erstatning til erhvervet, og det påhviler også erhvervet selv at finansiere en bekæmpelse.

- Jeg hælder til at tro, at man rigtig gerne vil bekæmpe det, siger han.

Det er dog kun en foreløbig vurdering.

- Hvis det bliver fuldstændig udbredt, bliver det meget omkostningstungt, og så kan jeg godt forstå, hvis man ikke vil, siger han.

Bekæmpelse er dyrt

Ifølge souschefen er bekæmpelse meget omkostningsfuldt. Fødevarestyrelsen kan hjælpe med blandt andet prøvetagning, overvågning og med at lave bekæmpelsesprogrammer.

- Hvis de beslutter, de vil bekæmpe det, vil vi godt hjælpe dem, siger Tim Petersen.

Men det er en flerårig proces. Der kan godt gå tre måneder, fra en fisk bliver smittet, til den bliver syg. Derudover skal der rigtig mange kontroller til, før man kan være helt sikker på, den er væk.

- Det at have status som fri for sygdommen er svært. Det tager flere år at komme af med en fiskesygdom. Sidst der var en lignende fiskesygdom i Danmark var VHS-virus i 70’erne. Man bekæmpede den, men det tog omkring 50 år, fordi det simpelthen er så dyrt, siger han.

Brugere kan opleve fejl i coronapasappen fredag aften, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

Ifølge styrelsen arbejdes der på højtryk for at løse problemerne, men den kan ikke give en tidshorisont for, hvornår de er løst.

Det drejer sig om periodevise fejl, hvor borgere, der har et gyldigt coronapas, ikke kan få det frem i appen.

Problemerne startede omkring klokken 15.20 fredag eftermiddag.

Det digitale coronapas blev lanceret på et pressemøde 28. maj.

Digitalt coronapas

Inden da har man kunnet bruge et digitalt coronapas via appen MinSundhed, men det har indeholdt personfølsomme oplysninger såsom navn og CPR-nummer.

Og det har været muligt at se, om man tidligere har været smittet.

I den nye app er der bare en QR-kode eller et grønt skærmbillede, der aflæses.

Det digitale coronapas samler oplysninger om vaccinationsstatus, testsvar og tidligere smitte i én løsning og kan bruges i forbindelse med blandt andet rejser, restaurantbesøg og kulturbegivenheder.

Det er it-virksomhederne Netcompany og Trifork, der er leverandører af det digitale coronapas.

I appen er det muligt at skifte mellem to indstillinger til brug i henholdsvis Danmark og udlandet, så kun de nødvendige oplysninger vises.

Appen vil derfor kunne benyttes til at dokumentere et gyldigt coronapas i Danmark og fra 1. juli også ved rejser i EU.

Det skriver Finansministeriet om appen.