I månedsvis har datoen 21. juni været den vigtigste i Annelise Jespersens kalender.

Jeg havde jo håbet på, at de ikke udskød min operation.

Annelise Jespersen, hoftepatient, Brande

På mandag skulle pensionisten fra Brande nemlig have haft en ny kunstig hofte og forhåbentligt være kommet af med de smerter i lysken, som hendes slidgigt medfører.

- Jeg har været på morfin i to måneder, så derfor håbede jeg, at nu var det nu, siger hun.

Operationen skulle hun have haft på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro - hvis de altså ikke var strejkeramte fra på lørdag, når en stor del af sygeplejerskerne nedlægger arbejdet.

- Vi har et fuldt program, og det er sådan noget, der kan vente. Det er surt for patienterne, men det kan vente, fordi det ikke er akut, siger den ledende oversygeplejerske på afdelingen, Lone Geertsen.

I alt strejker omkring 5000 sygeplejersker landet over på grund af en lønkonflikt med deres arbejdsgiver, Danske Regioner, men oversygeplejersken har endnu ikke noget komplet overblik over, hvilke konsekvenser det får i Holstebro.

- Men det er forholdsvist mange aflysninger, siger hun.

Patienter skal afvente besked

Den første af de aflysninger fik Annelise Jespersen altså mandag morgen i sin e-Boks. Og det betyder, at hendes liv nu er atter er sat på standby på grund af smerter.

- Jeg havde håbet på, at de ikke udskød min operation, men det gjorde de altså. Og jeg har udskudt en masse ting, fordi nu skulle jeg jo opereres. Min sommerferie blev aflyst, siger hun.

Men har man endnu ikke modtaget en aflysning i sin e-Boks, så skal man møde op som planlagt, lyder det fra Kristina Korsgaard, der som lægesekretær på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro har haft travlt med at vejlede patienterne over telefonen.

- Mange ringer ind og er enten forstående eller frustrerede, og det forstår man jo godt, fordi de har forsøgt at planlægge efter det, siger hun.

Region Midtjylland oplyser, at de fleste aflysninger sker med 2-3 dages varsel, fordi de ikke ved, hvor længe strejken kommer til at vare. Annelise Jespersen håber, at den bliver kort.

- Jeg står på spring, siger hun.

Patientrettigheder består

Hun skal dog maksimalt vente 30 dage, for uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail til Ritzau tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Hvis det ikke lykkes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne - Danske Regioner og Danske Kommuner (KL) - at lande en aftale inden lørdag, bryder der strejke ud blandt 5000 sygeplejersker landet over.

Det vil få konsekvenser for en lang række patienter, fordi mange ikke-akutte operationer og behandlinger vil blive udskudt, så længe strejken står på.

Ifølge Grete Christensen, formanden for DSR, er det ikke til at sige, hvor længe strejken vil vare, men hun oplyser, at DSR er "godt polstret til konflikt". Samtidig forventer hun ikke, at det bliver nødvendigt med politisk indgriben.

TV 2 har talt med Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, der begge er arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet.

De opstiller fire mulige scenarier for, hvordan konflikten kan ende, og de er helt enige om, hvad der er det mest og mindst sandsynlige.

Scenarie 1: Aftale inden lørdag

Den første mulighed er, at parterne når at lande en aftale inden natten til fredag. I så fald bliver strejken afblæst.

Det er dog så godt som usandsynligt, vurderer Mikkel Mailand.

- Hvis man ser på de meldinger, der er kommet fra parterne i medierne, så anser jeg det for meget lidt sandsynligt. Jeg skal ikke kunne udelukke det helt, men jeg tror ikke på det, siger han.

Heller ikke Nana Wesley tror på det scenarie. Ifølge hende er der ikke mange forhandlingsmuligheder tilbage, og derfor bliver det meget svært at nå et forlig.

Mandag forkastede sygeplejerskerne officielt den nye overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads mellem DSR og arbejdsgiverne i Forligsinstitutionen for fire uger siden.

Scenarie 2: Strejke indtil nye forhandlinger

Det andet scenarie er, at strejken starter lørdag og varer et par uger, indtil parterne mødes til nye forhandlinger og eventuelt forsøger at sende et nyt forlig til afstemning.

Hvor mange uger der præcist kan gå, er ikke til at spå om, siger arbejdsmarkedsforskerne.

Sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008, varede det knap otte uger, hvorefter arbejdsgivere og lønmodtagere nåede til enighed.

Ifølge Mikkel Mailland er der dog heller ikke meget, som tyder på, at scenarie to bliver til virkelighed, fordi parterne er så langt fra hinanden, som de er.

- Udsigterne til en forhandlingsløsning er rigtig dårlige, så det er altså ikke særligt sandsynligt, at de når til enighed, inden strejkekassen er tømt, siger han.

I 2008 var der cirka 700 millioner i strejkekassen, og den blev næsten tømt på de otte uger.

Scenarie 3: Konflikten optrapper

Der er også den mulighed, at konflikten bliver optrappet i takt med, at strejken trækker ud.

Fra DSRs side kan det ske ved at udtage en større andel af sygeplejerskerne. På nuværende tidspunkt er der varslet strejke for 10 procent af landets sygeplejersker, svarende til 5000 personer.

Ifølge Mikkel Mailand er det ikke en særlig stor flok.

- Det er begrænset, hvor store konsekvenser strejken kan få, sammenlignet med hvis udtaget var større, siger han.

På et pressemøde mandag lød det Grete Christensen, at man "overvejer" at udtage flere sygeplejersker til strejke for på den måde at presse arbejdsgiverne yderligere.

Fra arbejdsgivernes side er det muligt at optrappe konflikten ved at lockoute de sygeplejersker, der ikke er en del af strejken. Hvis det sker, vil sygeplejerskernes strejkekasse blive tømt meget hurtigere end ellers.

Scenarie 4: Politisk indgriben

Set i et historisk perspektiv er der tradition for, at strejker varer et par uger, hvorefter der kommer et politisk indgreb, hvis ikke parterne selv er nået til enighed. Det skete eksempelvis i 2013 under lærerlockouten.

Og det er da også det scenarie, som Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen tror mest på.

- Umiddelbart vurderer jeg, at et politisk indgreb på et eller andet tidspunkt er mest sandsynligt, siger Mikkel Mailand.

Ifølge ham er det uanset, om strejken bliver, som den er planlagt nu, eller om den bliver værre og involverer flere sygeplejersker.

Hvornår politikerne i så fald vil gribe ind, kommer an på, hvor hårdt konflikten slår, og hvornår man vurderer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte den.

Begge arbejdsmarkedsforskere peger på, at det meget vel kan spille ind, at sundhedsvæsenet og økonomien er presset efter coronakrisen.

- Situationen i dag er en anden end i 2008, fordi vi har været igennem en krise. Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at man vil tage et større opgør og presse strejkekasserne endnu mere, end man gjorde dengang, inden politikerne griber ind, siger Nana Wesley.

Mikkel Mailand understreger dog, at der skal tunge samfundsmæssige interesser til, før Folketinget vælger at griber ind.

Håber ikke indgreb bliver nødvendigt

Umiddelbart afviser politikerne at blande sig i konflikten.

- Et regeringsindgreb vil være utilstedeligt. Vi har at gøre med en helt legitim overenskomstforhandling og et helt legitimt kampskridt i den danske model. Det skal vi fra politisk hold selvfølgelig holde os meget langt væk fra, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, mandag til TV 2.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, afviser ikke, at det kan komme på tale, men siger, at det ikke aktuelt lige nu.

- Hvis vi begynder at se døende patienter, og manglen på sygeplejersker bliver for stor, kan det blive nødvendigt med et indgreb. Men jeg håber det ikke, siger Liselott Blixt.

I en kortfattet pressemeddelelse kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke ind på muligheden for et politisk indgreb. Han siger, at det nu igen er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning.

- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger.

Når mere end 5000 af landets sygeplejersker fra natten til lørdag ventes at gå i strejke, kan det risikere at udskyde operationer og behandlinger.

Men uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Mere end 5000 strejker

Sygeplejerskernes strejke skyldes, at et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, der er fagforening for sygeplejerskerne, har stemt nej til et forslag til en ny overenskomst.

Som følge af forkastelsen indleder mere end 5000 sygeplejersker landet over en strejke fra natten til lørdag.

Det er sygeplejersker ansat i både regionerne og kommunerne, som kommer til at være omfattet af strejken.

Det er på forhånd planlagt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Visse områder fredes dog af hensyn til patienterne.

Det er afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft samt børne- og psykiatriområdet.

Ifølge Danske Regioner vil patienter, hvis operationer bliver udskudt på grund af strejken, blive kontaktet af deres region.

- De patienter, der er truet på liv og helbred, vil ikke blive berørt. Det er vigtigt at sige.

- Men dem, der bliver ramt, vil være dem, der skal have planlagte operationer, sagde formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Anders Kühnau (S), mandag, efter det stod klart, at sygeplejerskerne ville strejke.

Årsagen, til at sygeplejerskerne har stemt nej til forslaget og nu vil strejke, er, at de ønsker at gøre op med det, de kalder for mange års lønefterslæb.

Det skyldes ifølge dem Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin.

Symptomerne på covid-19 er mange, men en løbende næse er ikke en af dem.

Indtil nu.

For ifølge britiske eksperter har den indiske variant B1617.2 vendt fuldstændigt op og ned på det billede, skriver det britiske medie The Guardian.

- Covid opfører sig anderledes nu. Den er mere som en slem forkølelse, siger Tim Spector, der er professor ved afdelingen for genetisk epidemiologi ved det velansete King’s College i London.

Det er lige meget, om de hostede eller snottede først. De ender det samme sted

Jan Pravsgaard Christensen

Udviklingen kommer ikke bag på professor i immunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

Faktisk stemmer oplysningerne fra Storbritannien helt overens med den måde, som virusser normalt opfører sig på – og som virologer længe har fremhævet:

At SARS-CoV-2 med tiden ville ændre sig til i højere grad at minde om de almindelige coronavirusser.

- Den normale coronavirus giver løbende næse og hovedpine, mens SARS CoV-2 giver voldsom hoste og tab af smags- og lugtesans, siger han.

Tab af smags- og lugtesans er nu slet ikke på topti

De britiske eksperter har siden starten af maj kigget på de symptomer, som smittede har meldt ind i appen Zoe Covid Symptomer. Det var nemlig i maj, at den indiske variant begyndte at sprede sig hastigt i Storbritannien, og siden er blevet den dominerende.

Appen er opfundet af den sundhedsvidenskabelige virksomhed Zoe – grundlagt af Spector – og er baseret på indberetninger om symptomer og smitte fra millioner af brugere.

I appen nævner smittede nu hovedpine som det mest fremtrædende symptom – efterfulgt af ondt i halsen, løbende næse og feber.

Ved andre varianter har hoste og tab af lugte- og smagssans været blandt de fremtrædende symptomer. Men ved den indiske variant bliver hoste nævnt som det femte mest almindelige symptom, mens tab af smags- og lugtesansen slet ikke kommer i topti over de mest almindelige symptomer.

Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet

Tim Spector, britisk professor

At symptomerne ifølge de foreløbige oplysninger ser ud til at have ændret sig, er dog ikke på nuværende tidspunkt en fordel. For samtidig tyder data på, at den indiske variant også fører til flere indlæggelser.

Symptomer og sygdom i kroppen hænger ikke sammen

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen hænger symptomer og sygdom i kroppen nemlig ikke nødvendigvis sammen. Altså hvordan smittede oplever symptomerne, og hvad der samtidig sker i kroppen.

- Der vil stadig være patienter, der skal indlægges, hvis virus gror til høje mængder i lungerne, eller hvis immunforsvaret stadig skader lungerne i kampen for at få udryddet virussen. Så er det lige meget, om de hostede eller snottede først. De ender det samme sted, siger han.

Det kan dog være, at også dét med tiden ændrer sig.

- Folk tror, at de har en forkølelse, og tager til fest

Ifølge de seneste studier fra Storbritannien er den indiske variant op til 66 procent mere smitsom end den smitsomme britiske variant.

Ud over at varianten ifølge tidlige data forårsager flere indlæggelser, giver vaccinerne også først ordentlig beskyttelse efter to stik.

Men også det ændrede smittebillede kan ifølge den britiske professor Tim Spector være årsagen til, at den indiske variant har spredt sig så hurtigt i blandt andet Storbritannien. Og i en sådan grad at den britiske premierminister, Boris Johnson, mandag udskød genåbningen af landet med en måned.

- Folk tror måske, at de kun har en slags sæsonforkølelse, og så deltager de stadig i fester. Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet, siger han.

Også den del er Jan Pravsgaard Christensen enig i:

- Det er i bund og grund virussens interesse at sprede sig og ikke slå sin vært ihjel. Derfor er det også i dens interesse, at smittede ikke ved, at de er syge, så den netop kan sprede sig.

136 tilfælde i Danmark

Den indiske variant blev sat på Verdenssundsorganisationens liste over variant of interest (VOI) i april, og er nu blevet opdaget i 74 lande, hvor varianten flere steder er årsag til tredje bølger.

Der er fire undertyper af den indiske variant – det kan du læse mere om her. Den, der lige nu skaber problemer i Storbritannien og flere andre steder i verden, er B1617.2.

Varianten blev første gang opdaget i Danmark 2. april.

Ifølge den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut var der lørdag fundet i alt 154 tilfælde i Danmark. Af den grund er det derfor på nuværende tidspunkt også langt det mest sandsynlige, at en løbende næse er en almindelig forkølelse eller høfeber.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de typiske symptomer på covid-19 feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, tab af smags- og lugtesans, træthed og ondt i halsen.

Anbefalingen er, at syge danskere lader sig pcr-teste. Det gælder også vaccinerede.

Når borgere vaccineres mod coronavirus med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen, så skal der gerne gå et vist antal dage mellem første og anden dosis.

I flere tilfælde har der dog været borgere, som er blevet vaccineret med anden dosis for kort tid efter, at de er blevet vaccineret med første dosis.

Frem til 5. maj har Statens Serum Institut (SSI) identificeret 1107 borgere i Danmark, som inden for et for kort tidsinterval har fået anden dosis efter den første.

Det oplyser Region Hovedstaden i en mail.

Af de 1107 borgere er 436 - eller mere end hver tredje - bosiddende i Region Hovedstaden.

- Hovedparten af borgerne er vaccineret med Pfizer, men der er også eksempler på borgere vaccineret med Moderna, hvor der ses for kort interval mellem 1. og 2. vaccination, skriver regionen i mailen.

For Pfizer-vaccinen anbefales det, at der går tre uger mellem første og anden vaccinedosis, mens anbefalingen for Moderna-vaccinen er minimum fire uger.

Et interval på ned til 25 dage kan dog også godtages for Moderna-vaccinen.

Fejl i bookingsystem

Region Hovedstaden forklarer blandt andet fejlen med, at der tidligere har været en fejl i det bookingsystem, man bruger til at booke tid til vaccination.

I en periode har det således været muligt at booke med kortere interval, end hvad der bliver anbefalet til den enkelte vaccinetype.

Fejlen er blevet korrigeret fra 23. marts, hvorfor det problem ikke længere kan opstå, oplyser regionen.

Der er også tilfælde med borgere, der er vaccineret med for kort interval på grund af manuel håndtering af vaccination og genvaccination.

- Region Hovedstaden er i gang med at udbedre fejlen samt at kontakte de berørte borgere.

- Hvis der er tale om to vaccinationer med for kort interval, tilbydes borgerne en tredje vaccination, skriver Region Hovedstaden.

Ifølge de seneste tal fra SSI har næsten 2,8 millioner borgere i hele Danmark påbegyndt vaccination. Det vil sige, at de har fået en dosis coronavaccine, men endnu ikke er færdigvaccinerede.

Det er til gengæld mere end 1,5 millioner borgere, som primært er blevet færdigvaccineret med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen.

Smitten med coronavirus er fortsat nedadgående i Danmark.

Tirsdag er der registreret 222 smittetilfælde, hvilket er det laveste siden 6. september 2020. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De seneste smittetilfælde er fundet via 81.080 PCR-test, som tages i halsen. Det er et lavere antal test end de seneste mange måneder.

Andelen af smittede - kendt som positivprocenten - er 0,27 procent, hvilket er blandt de laveste, der er registreret siden sidste sommer.

En tiendedel så mange indlagte som i januar

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 424.430 lyntest, som tages via næsen.

Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte er faldet med en til 101. Her skal man også helt tilbage til september for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Indlæggelserne med coronasmittede er dykket med 90 procent sammenlignet med januar, hvor der var mest pres på landets hospitaler.

Knap hver anden er startet på vaccination

Vaccinationerne er også fortsat i fremdrift.

1,52 millioner personer er færdigvaccinerede, hvilket svarer til 26,1 procent af befolkningen.

Derudover har 1,25 millioner fået første stik og venter på det sidste. Det svarer til 21,4 procent af befolkningen. Dermed er knap halvdelen enten i gang med eller færdige med at blive vaccineret.

Der er det seneste døgn registreret et nyt coronadødsfald. Samlet har Danmark registreret 2527 dødsfald siden marts 2020.

Enkelte personer sad med for meget ansvar, og derfor skal ledelsen i Veganerpartiet fremover i højere grad uddelegere ansvaret.

Sådan lyder det fra det opstillingsberettigede parti, der i weekenden holdt landsmøde i Nyborg og nu har konstitueret ny forperson og næstforperson i landsledelsen.

Ulla Koch er ny forperson, mens Jill Wortziger er blevet valgt som ny næstforperson.

- Der var stor opbakning til, at det skulle være hende. Hun har været med i dyrerettighedsbevægelsen i mange år og siden Veganerpartiets begyndelse, siger Lars Corvinius Olesen, der er pressechef og medlem af landsledelsen i partiet.

Fredag lige op til landsmødet valgte Henrik Vindfeldt at trække sig som partileder med øjeblikkelig virkning.

Partiet oplyser, at det fremover skal have en politisk ordfører som frontfigur i stedet for en partileder. I lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Processen med at finde Vindfeldts erstatning er begyndt. Inden for otte uger skal der afholdes et ekstraordinært landsmøde. Datoen er endnu ukendt.

Veganerpartiet har tidligere fået kritik for, at der har været skiftet ud i ledelsen flere gange i partiets korte levetid.

Henrik Vindfeldt sad på posten siden september sidste år, hvor han erstattede Michael Monberg. De to var begge med til at stifte partiet i 2018.

Michael Monberg trak sig den måned, Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

- Henrik Vindfeldt gik af personlige årsager. Han har været med i to et halvt år og givet alt, hvad han har. Nu vælger han at lade andre gode kræfter komme til, siger Lars Corvinius Olesen.

Han fortæller, at strukturen fremover bliver ændret, så ansvaret bliver delt ud til flere personer.

- Med den tidligere struktur havde få personer stort ansvar. I en frivillig organisation, som vi stadig er, hvor ingen er lønnede, er det vigtigt at uddelegere og sørge for, at der ikke er nogen, der bærer for meget, siger Lars Corvinius Olesen.

- Der skal en bedre struktur og organisering til, og der er sket rigtigt mange ting oveni hinanden. Det viser, at der er brug for, at vi løfter i flok. Men det skal vi nok klare.

Englændernes store åbningsfest er blevet udskudt i fire uger.

De sidste coronarestriktioner skulle efter planen være blevet ophævet 21. juni, men frygten for den indiske variant har fået premierminister Boris Johnson til at forlænge den nu delvise nedlukning til 19. juli.

Det meddeler han mandag på et pressemøde.

- Det giver mening at vente bare lidt længere, siger Johnson fra podiet i Downing Street.

Her oplyser han også, at den indiske variant i dag er skyld i 96 procent af smittetilfældene i England, og at antallet af smittetilfælde den seneste uge er steget 64 procent.

En kamp mod tiden

Statens Serum Institut fortalte 9. juni i en risikovurdering, at der på det tidspunkt var registreret 114 tilfælde af den indiske variant i Danmark. I samme omgang blev det beskrevet, at den i England vurderes til at være 50 procent mere smitsom end B117 – den britiske variant, som er blevet den dominerende variant i Danmark.

Men Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og som er initiativtager til den danske sekventering af virusvarianterne, vurderer, at den indiske udgave højst sandsynligt bliver den dominerende her i landet.

- Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager, som han siger.

Han fortæller, at vi de sidste par uger har set en rigtig god udvikling i smitten, og at vi i Danmark har et særligt setup, som både tester meget og samtidig overvåger de bekymrende varianter ved hurtigt at screene og sekventere over 90 procent af alle positive prøver.

- På den måde har vi en hurtig identifikation af smittekæder med den indiske variant. Og dermed kan vi forhåbentlig udskyde tidspunktet for, at den bliver bliver dominerende, til størstedelen af populationen er vaccineret, samtidig med at vi kan holde samfundet åbent, siger Mads Albertsen.

- Lige nu er det en kamp mod tiden.

Lige nu er det en kamp mod tiden

Mads Albertsen, professor Er ellers langt med vaccinerne

England har været et af de steder i verden, der har været længst fremme og hurtigst til at vaccinere sin befolkning, og derfor kan det undre, at man nu bliver nødt til at udskyde genåbningen. Men det skyldes ifølge Mads Albertsen, at England har en relativt stor rejseaktivitet til og fra Indien.

- På den måde fik man importeret mange tilfælde, før man anerkendte, at smittetrykket i Indien kunne påvirke situationen i England. Så man fik ikke lukket ned for rejseruterne i tide. Og derfor startede England fra et højt udgangspunkt med den indiske variant, siger han.

Det høje udgangspunkt betyder, at englænderne hurtigt fik samfundssmitte med varianten, og at den tog over for de andre mutationer.

- Den indiske variant nåede at udvikle sig til samfundssmitte, inden englænderne kom i mål med vaccinerne. Og det ser ud til, at den er svær at slå den ned uden generelle restriktioner i samfundet, fortæller Mads Albertsen.

Et valg

I sidste uge antydede premierminister Boris Johnson, at den planlagte ophævelse af alle restriktioner for det sociale liv nok ville blive udsat. Og det blev den så.

På pressemødet mandag siger Boris Johnson, at valget står mellem at fortsætte genåbningen, som kan føre til tusindvis af flere dødsfald på den ene side, og på den anden at give sundhedsvæsnet flere uger til at få vaccineret flere mennesker.

Frem til 19. juli bør det være muligt at "opbygge en betragtelig mur af immunitet", lyder hans vurdering.

- Vi har chancen for at redde tusindvis af liv ved at vaccinere millioner flere, siger Johnson.