Lørdag vil hver tiende sygeplejerske med stor sandsynlighed strejke, og det vil ramme en lang række hospitalsafdelinger landet over.

Men hvad betyder det for de danske patienter?

Svaret skal findes hos de fem danske regioner, der dog endnu ikke alle har udarbejdet en færdig løsning.

Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Grete Christensen vil strejken kun ramme områder, der ikke er omfattet af det akutte arbejde.

- Det vil betyde udsættelse af behandlinger og operationer, som kan vente til et senere tidspunkt, uden det har sundhedsmæssige risici, sagde hun mandag på et pressemøde.

Hvis strejken bliver en realitet, vil et nødberedskab skulle træde til. Samtidig vil afdelinger for livstruende sygdomme være undtaget fra strejken - eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger, psykiatriske afdelinger og behandling af coronapatienter.

TV 2 har lavet en rundringring til de fem regioner for at høre, hvordan patienter skal forholde sig til den kommende strejke. Se her, hvilke konkrete afdelinger der kan blive ramt af strejken.

REGION SYDDANMARK

Region Syddanmark har endnu ikke fuldt overblik over konsekvenserne, men vil i løbet af mandag og tirsdag morgen udsende pressemeddelelser med yderligere oplysninger.

Udgangspunktet for regionens patienter er, at de skal gøre det, de er blevet bedt om indtil nu, hvis ikke de får en ny besked.

Det vil være planlagte operationer og behandlinger, som kan udsættes, der udskydes. Akut aktivitet vil ikke blive berørt, lyder det fra presseafdelingen.

REGION NORDJYLLAND

25 afsnit på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er blevet udtaget til strejke.

Strejken vil betyde, at en række behandlinger bliver udskudt, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Nødberedskaber er oprettet på de berørte afsnit, som derfor fortsat vil foretage kritiske og akutte behandlinger, siger Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

De patienter, som vil blive berørt af strejken, vil blive kontaktet direkte. Andre patienter skal møde til deres tid som planlagt, lyder det. Da regionen ikke ved, hvor længe strejken vil vare, kontakter regionen de berørte patienter så sent som muligt for at undgå unødige aflysninger.

REGION SJÆLLAND

Her vil i alt ni afdelinger på sygehusene i Næstved og Slagelse blive ramt af strejken.

På de to sygehuse vil man aflyse alle de patienter, som ikke er livs- og førlighedstruede. Det vil både gælde operationer og almindelig ambulant behandling, siger Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør i Region Sjælland, til TV 2.

Senest på torsdag vil regionen skrive til de patienter, der får udskudt deres behandlinger mandag, tirsdag og onsdag den kommende uge. Mandag næste uge vil patienter, der får aflyst behandlinger torsdag og fredag, modtage en meddelelse.

På den måde vil aflysningerne fortsætte, indtil man ved, hvor længe strejken vil vare.

REGION MIDTJYLLAND

Regionen vil udskyde omkring 500 operationer om ugen, så længe en strejke står på, vurderer koncerndirektør Ole Thomsen over for TV 2. Derudover vil en række ambulante behandlinger også blive udskudt.

De udskudte operationer vil være eksempelvis ledoperationer. Coronapatienter og patienter med livs- eller førlighedstruende operationer vil ikke få deres operationer udskudt, lyder det.

Regionen vil fredag sende et brev i e-boks til de patienter, der får udskudt deres operationer i næste uge. Hvis ikke man ikke modtager nogen meddelelse, skal man møde op som planlagt.

REGION HOVEDSTADEN

Regionen er endnu ikke kommet med nogen information, men siger til TV 2, at den vil komme med en udmelding om, hvordan patienter skal forholde sig.

Regionen kan dog ikke sige, hvornår udmeldingen kommer.

Lørdag aften fik Christian Eriksen hjertestop på noget nær den største danske scene, man kan forestille sig. Foran 15.900 tilskuere i Parken og millioner af tv-seere over hele verden.

Gudskelov var hjælpen nær, og lægerne var allerede ved hans side, da han fik brug for genoplivning. Det har markant øget hans muligheder for at overleve uden mén.

Men de færreste, der bliver ramt af hjertestop, er heldige at have så kompetente folk så tæt på, som Christian Eriksen havde.

Til gengæld træder langt flere danskere end tidligere til med livreddende førstehjælp. Og det er vigtigt at komme hurtigt i gang med genoplivning for at få blodomløbet i gang.

Det siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, professor i kardiologi og overlæge på Gentofte Hospital:

- Når det er hjertestop, kommer der ikke noget blod rundt i kroppen. Det vigtigste organ er hjernen, som er meget følsom over for iltmangel. Og hvis der ikke kommer noget blod til hjernen, kommer der heller ikke ilt, og så kan man risikere at få varig skade på hjernen.

Sammen med ham forsøger vi her at vise, hvad chancerne er for at overleve og komme sig efter et hjertestop, afhængig af hvor lang tid der går, før nogen begynder på genoplivning. Her er der tale om patienter, som ligger med hjertestop uden cirkulation. Det vil sige, at hjertet ikke pumper blodet rundt.

Her vil de fleste have en god mulighed for at komme sig uden at få varige mén.

Der vil være noget restitution, og man kan få nogle kortvarige symptomer. Det kan være for eksempel være hukommelsesbesvær. Men man har gode muligheder for at få et normalt liv igen.

Det begynder at blive kritisk, for efter fire til seks minutter begynder hjernen at tage varig skade.

Varige skader kan vise sig på mange måder. Man kan opleve koncentrationsbesvær, man kan have svært ved at gå og udføre normale dagligdagsaktiviteter som for eksempel at tage tøj på. Man skal i så fald igennem et længere forløb med fysisk og kognitiv genoptræning, og der vil være stor risiko for, at man aldrig kommer sig helt igen. Her vil det have betydning, om man er ung og rask eller har andre sygdomme i forvejen.

Overlevelseschancen efter fem minutter er også reduceret. For hvert minut, der går uden livreddende førstehjælp, falder chancen for overlevelse med ti procent.

Nu bliver det meget kritisk. Hvis en person har været uden hjertefunktion i ti minutter, er der risiko for alvorlige skader på hjernen, hvis personen overhovedet overlever.

Man vil altid køre patienten på hospitalet og forsøge yderligere genoplivning. Personen kan ligge bevidstløs i respirator på en intensivafdeling i op til flere uger. Herefter vil det vise sig, hvor meget hjernen har taget skade. Om man kan vende hjem, eller om man måske skal på en institution. Det kan være, at man ikke kan klare simple daglige aktiviteter som at tage tøj på eller lave mad.

Der venter flere måneders genoptræning, før man kan sige, hvor meget funktion man kan genoprette på personen, hvis vedkommende overlever.

Kun ganske få overlever hjertestop, hvis der går 10 minutter, før genoplivningen begynder.

For de få, der overlever, er vi ude i en meget dyster prognose. Man risikerer at få en svær hjerneskade.

Det er svært at sige, hvor lang tid der må gå, før alt håb er ude. De første fem til ti minutter er de mest kritiske, og efterfølgende bliver det mere op til tilfældighederne, om man kommer sig eller ej. Her gør mange faktorer sig gældende, for eksempel kan det være en fordel at få hjertestop, hvor der er meget koldt, fordi kulde nedsætter hjernens aktivitet.

Alle kan give hjertemassage

Hovedbudskabet i ovenstående er, at hurtig genoplivning er altafgørende, når en person får hjertestop.

Derfor er det vigtigt, at vidner til et hjertestop straks tilkalder hjælp og går i gang med hjertemassage, indtil hjælpen er fremme. Det viser tallene med al tydelighed.

Seks procent overlever et hjertestop uden for hospitalet, hvis ingen yder genoplivning inden ambulancens ankomst. Men 17 procent overlever, hvis de får hjertemassage inden. Det viser Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister.

- Mange af dem, som overlever langvarig genoplivning, kan faktisk genopnå god funktion og et meningsfuldt liv. Mange kan vende tilbage til arbejde. Derfor er det vigtigt at træde til, hvis man bevidner et hjertestop, da det er altafgørende for at forhindre skade på hjernen, siger Gunnar Gislason.

Og danskerne er blevet meget bedre til at træde til, hvis de oplever et hjertestop.

I dag træder 79 procent til med genoplivning, hvis de er vidne til et hjertestop, ifølge Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister. Det var kun 19 procent i 2001.

Alle kan ifølge Dansk Råd for Genoplivning træde til med hjertelungerådgivning, også børn ned til 12-årsalderen.

Christian Eriksen er fortsat indlagt på Rigshospitalet. Meldingen fra Dansk Boldspil-Union er, at han er stabil.

England udskyder den fulde genåbning af samfundet i fire uger på grund af tiltagende smitte med Delta-varianten - den, der også er kendt som den indiske variant.

Det meddeler premierminister Boris Johnson.

Det betyder, at restriktionerne nu står til at blive hævet 19. juli - og Boris Johnson understreger, at han på nuværende tidspunkt ikke forventer yderligere udskydning.

- Jeg mener, det giver god mening at vente en smule længere. Forsigtighed nu kan redde mange tusinde liv senere, siger Boris Johnson.

Nedsætter tid mellem stik

En måned ekstra med restriktioner vil give Storbritannien tid til at nå meget længere med vaccineringen af befolkningen, forklarer premierministeren.

Målet er, at om en måned vil to tredjedele af befolkningen have fået to stik. Det gælder alle over 50 år, alt sundhedspersonale i forreste linje og alle over 40 år, der har fået første stik senest midt i maj.

Myndighederne har også besluttet at fremskynde vaccinationerne af folk over 40 år ved at sætte tiden mellem første og andet stik ned fra 12 til otte uger.

Samtidig sætter Boris Johnson det op som en ambition, at hele befolkningen vil have fået tilbudt første stik, når restriktionerne hæves 19. juli.

Skal have to stik

Ifølge den britiske regering står det nu klart for videnskaben, at man først er beskyttet mod den indiske Delta-variant af corona, når man har fået begge stik af vaccinen.

Den indiske variant viste sig første gang i Storbritannien i starten af april, og i løbet af maj har den mere smitsomme variant fuldstændigt overtaget.

96 procent af alle nye smittede i Storbritannien er nu ramt af den indiske variant.

Svaret er klart. To ud af tre sygeplejersker har stemt nej til overenskomstforslaget, og derfor skal 5000 sygeplejersker senere på ugen strejke.

- Jeg synes, det var et ret overbevisende nej med stor stemmeprocent, så jeg tænker, vi er klar til at strejke, siger operationssygeplejerske og tillidsrepræsentant på Regionshospitalet Viborg, Kickan Brorsbøl.

Historisk set har det jo desværre vist sig, at der sjældent kommer noget ud af at strejke, og det frygter jeg også her.

Kickan Brorsbøl, Operationssygeplejerske og Tillidsrepræsentation, Regionshospitalet, Viborg

For Kickan Brorsbøl selv var beslutningen svær. Flere gange undervejs har hun ændret sit svar, men endte med at stemme ja til forslaget.

- Jeg tænkte mere langsigtet, for hvis det blev et ja, så kunne lønkomiteen få arbejdsro, og det kunne måske gavne os på den lange bane. Historisk set har det jo desværre vist sig, at der sjældent kommer noget ud af at strejke, og det frygter jeg også her, men jeg håber, at der bliver kigget på det her rungende nej fra arbejdsgivers side, siger Kickan Brorsbøl.

En nødvendig kamp

Kickan Brorsbøl, der til daglig er operationssygeplejerske på akutte operationer, skal ikke selv strejke. Det skal derimod mange af hendes nære kolleger, som til dagligt varetager de planlagte operationer.

- Jeg skal sikre, at vi ikke kommer til at lave konfliktramt arbejde, så vi ikke tager operationer, som ikke er akutte. Strejken skal jo mærkes. Jeg håber, vi kan lægge det nødvendige pres, som gør, at arbejdsgiver kan finde de penge, som de skal, siger Kickan Brorsbøl.

Hvis vi skal sikre os, at vi også får nogle kollegaer i fremtiden, så er vi nødt til at kæmpe den her kamp.

Kickan Brorsbøl, Operationssygeplejerske og Tillidsrepræsentant, Regionshospitalet, Viborg

Strejken sker samtidig med, at Danmark befinder sig midt i en pandemi, hvor der er et ekstra stort behov for sundhedspersonale. Det bekymrer dog ikke tillidsrepræsentanten.

- Vi har historisk lave indlæggelsestal. Vi er ikke belastet, så vi kan sagtens bære det. Og hvis vi skal sikre os, at vi også får nogle kolleger i fremtiden, så er vi nødt til at kæmpe den her kamp. Vi håber ikke, at der kommer et lovindgreb, der kan tvinge os tilbage, siger Kickan Brorsbøl.

Strejken begynder lørdag til midnat medmindre der nås en ny aftale inden da.

Det var ikke alle, der jublede, da et flertal på Christiansborg i sidste uge besluttede at udfase mundbindet som en del af en større lempelse af coronarestriktionerne.

Mandag er første dag uden påbud om mundbind mange steder som supermarkeder, biblioteker og caféer, men det er ikke alle, der er klar til at smide mundbindet.

En af dem er Mai Olsen, der til hverdag er køkkenassistent.

Jeg synes, at håndspritten er kommet for at blive

Mai Olsen, køkkenassistent

- Jeg vil fortsætte med at bruge det, når jeg er ude at handle, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Hun erkender, at det er blevet en tryghed og en vane at bære mundbind, men hendes valg om at fortsætte med at bære det handler ikke kun om hendes egen sundhed.

Indtil alle, der ønsker at blive vaccineret er blevet det, vil hun beholde mundbindet på for at beskytte andre.

- Mit fokus er også at passe på andre. Mange kronikere er stadig ikke vaccineret, så derfor passer jeg på, lyder det fra Mai Olsen.

Første skridt i normaliseringen

Mai Olsen er ikke den eneste, der fortsat vil bruge mundbind, når hun eksempelvis bevæger sig ud for at handle.

I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken fra slutningen af maj svarede mere end hver tredje, at de fortsat ville bruge mundbind, selvom restriktionerne blev ophævet.

Og det overraskede adfærdsforsker Michael Bang Petersen, der også leder HOPE-projektet på Aarhus Universitet, som undersøger og kortlægger danskernes adfærd under coronapandemien.

- Mundbindskravet bliver fjernet, men samtidig er pandemien ikke ovre, så der vil være noget smittespredning, og det er nok det, der får folk til at tænke: ”Jamen, jeg holder hvert fald fast, indtil det er slut”, siger adfærdsforskeren.

Michael Bang Petersen forklarer samtidig, at selvom mundbindet har været en irritationsfaktor for mange, så har 70 procent af danskerne bakket op om at bruge det i det offentlige rum.

Når vi tager mundbindet på, bliver vi husket på at holde afstand

Michael Bang Petersen, adfærdsforsker ved Aarhus Universitet

Men når kravet om mundbind nu forsvinder, tror han også, at det vil få danskerne til at se lidt løsere på afstandsanbefalingerne.

- Når man ser en anden have mundbindet på, tager vi et skridt tilbage og holder lidt længere afstand, og også når vi tager mundbindet på, bliver vi husket på at holde afstand, siger Michael Bang Petersen.

Håndspritten er kommet for at blive

Mai Olsen har endnu ikke været ude og opleve verdenen uden mundbind, men ligesom Michael Bang Petersen tænker hun, at udfasningen af mundbindet kan få os til at glemme de andre restriktioner.

Hun selv vil holde fast i afstanden, når hun står i køen i supermarkedet, indtil hun kan smide sit mundbind.

Og én ting håber hun vil forblive en god vane, når vi går ind i supermarkedet:

- Jeg synes, at håndspritten er kommet for at blive, lyder det.

Se interviewet med Mai Olsen og Michael Bang Petersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2.

Der var ikke gået mange minutter, fra sygeplejerskerne havde varslet strejke fra på lørdag, til politikerne på Christiansborg måtte svare på spørgsmål om, hvorvidt regeringen bør gribe ind i konflikten.

Står det til et af regeringens støttepartier, SF, bliver der ikke grebet ind.

- Politikerne skal holde sig ude af sådan nogle faglige konflikter, siger partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, til TV 2.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det for tidligt at sige, om der kommer et indgreb fra regeringen i konflikten.

- Lige nu er det svært at spå om, der kommer et indgreb. I den kommende tid vil regeringen sige, at det er arbejdsmarkedets parter, der selv må klare det her, siger Hans Redder.

Regeringen kan blive tvunget til indgreb

Strejken står til at begynde på lørdag, når de sygeplejersker, der bliver udtaget til at strejke, nedlægger arbejdet, hvis ikke en aftale falder på plads inden. Det drejer sig om cirka 10 procent eller 5000 sygeplejersker.

Forståelsen for sygeplejerskerne, der kræver mere i løn, er måske nok stor blandt danskerne. Men en lang strejke, der rammer eksempelvis patienter og operationer på sygehusene hårdt, kan tvinge regeringen til et indgreb på et tidspunkt, vurderer Hans Redder.

- Kampen om sympatien i offentligheden er vigtig. Men vi har tidligere set indgreb i den slags konflikter, siger Hans Redder.

Han mener ikke, det gør nogen forskel, at der er tale om en socialdemokratisk regering. Socialdemokratiet har som parti sine rødder i arbejderbevægelsen og dermed lønmodtagersiden af konflikten. Men i 2013 besluttede den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti at gennemføre et politisk indgreb, der ved lov bestemte lærernes arbejdsforhold.

Det skete efter en flere uger lang konflikt med lockout af lærerne.

Sidste gang varede konflikt to måneder

Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor fra Københavns Universitet, vurderer også, at der på et tidspunkt kan komme et indgreb.

- Spørgsmålet er så, hvor lang tid den her konflikt vil få lov at løbe. Man kan i hvert fald sige, at den måde, man traditionelt afslutter konflikter i den danske aftalemodel på, er ved, at man laver et lovindgreb, når parterne ikke selv kan forhandle sig frem til et overenskomstresultat, siger Nana Wesley Hansen til Ritzau.

I 2008 var sygeplejerskerne en del af en større konflikt på det offentlige område. Dengang nåede konflikten at vare to måneder, inden arbejdsgivere og lønmodtagere fik forhandlet sig frem til en aftale.

- Men nu har vi en coronapandemi, og det er en helt anden social, økonomisk og politisk kontekst. Derfor vil jeg forestille mig, at den vil blive afsluttet noget hurtigere den her gang, siger Nana Wesley Hansen.

Både statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser mandag begge at kommentere den igangværende konflikt.