Rejserestriktionerne til flere lande i Europa bliver nu lempet, så danskerne kan rejse til flere lande og områder uden at skulle i karantæne.

En af de store feriefavoritter, Italien, bliver nu gul. Der var i forvejen flere regioner i landet, som var gule.

Derudover bliver Østrig, Tyskland, Slovakiet og Rwanda farvet gule i stedet for orange. Rwanda er det første land uden for EU og Schengenområdet, der bliver farvet gult.

Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark indtil nu i lighed med Tyskland ikke har haft åbnet for indrejse fra Rwanda, men da Tyskland vil tillade det nu, har taskforcen besluttet også at åbne for Rwanda.

- Vi skal stadig være forsigtige, for covid-19 er stadig iblandt os, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et doorstep fredag.

- Det er en glædelig dag. Verden åbner op for os igen.

Ministeren kalder det samtidig "glædeligt", at tyske turister fra i morgen klokken 16 kan rejse ind i Danmark uden at skulle i karantæne.

Hvis et land eller en region er gult, betyder det, at man skal være ekstra forsigtig, hvis man rejser afsted.

Hvis det er orange, betyder det, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Derudover fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark, selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Med andre ord bliver et land ikke farvet gult, hvis der er omfattende restriktioner for danske turister.

Spansk region bliver orange

I Kroatien, som er orange på kortet, bliver en enkelt region farvet gul. Der er tale om regionen Jadranska Hrvatska.

Det samme sker i Peloponnes i den sydlige del af Grækenland samt i Zug og Ticino, som ligger i Schweiz.

Der er ingen lande, som ændres til orange eller rød, men den spanske region Ceuta bliver ændret fra gul til orange.

Se det fulde overblik over, hvor du må rejse hen her.

Holder øje med den indiske mutation

Selvom danskerne nu kan rejse ud til flere steder i verden, er alt langt fra fryd og gammen, siger direktør i Udenrigsministeriet Erik Brøgger.

- Smitten begynder at gå op herhjemme, og vi skal se at få styr på vores egen smittesituation. Derudover holder vi øje med den indiske mutation i Storbritannien.

Han fortæller desuden, at nogle regioner i Norge bliver farvet orange i morgen, men at det ikke rigtigt har nogen betydning, da man ikke har kunnet rejse ind i Norge i lang tid.

Desuden bliver vaccinerede fra OECD-lande, herunder Storbritannien og USA, samt vaccinerede fra gule tredjelande fra lørdag 5. juni klokken 16 sidestillet med færdigvaccinerede borgere fra EU- og Schengenlande.

Det betyder, at de kan rejse ind i Danmark, hvis de kan dokumentere, at de er færdigvaccineret med en EMA-godkendt vaccine, samt at der er gået 14 dage siden sidste stik.

Udenrigsministeriet oplyser, at en ny hjemmeside netop er gået i luften, hvor turister, der skal rejse ind i Danmark, kan orientere sig.

Rejser rundt i Danmark skal gøres billigere, kulturtilbud skal styrkes, og de sektorer, der er særligt hårdt ramt af pandemien, skal have en hjælpende hånd.

Samtidig skal det gøres mere attraktivt for danskerne at tage på ferie i landets fire største byer.

Det er regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, der står bag aftalen.

Her er flere af tiltagene i aftalen:

Hjælp til turismen - 295 millioner kroner

Virksomheder, der er hårdt ramt på grund af corona, kan søge tilskud i en såkaldt omstillingspulje. Det kan blandt andet være med ønsket om at investere i nye digitale løsninger eller kompetenceudvikling af medarbejdere. Her er afsat 125 millioner kroner. Restauranter i hele landet kan søge om et tilskud på 35.000 kroner, som skal bruges på tiltag og events målrettet turister. Her afsættes der i alt 70 millioner kroner til en såkaldt restaurantpulje. Genopretningsplan for hovedstadens turisme på 50 millioner kroner til perioden 2021-2023 i forlængelse af den allerede eksisterende genopretningsplan. Styrket markedsføring af kyst- og naturturismen på 25 millioner kroner

Billigere indenrigsrejser - 110 millioner kroner

Der genindføres gratis færgebilletter på indenrigsrejser samt Rønne-Ystad både for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort, som det også var tilfældet sidste år. Ligesom sidste sommer genoplives rejsepasset. Det er en otte dages fri-rejse-billet med kollektiv transport, der gælder skolernes sommerferie. Prisen bliver 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn mellem 12 og 15 år.

Kultur og idræt - 330 millioner kroner

Foreninger og aftenskoler får midler til at lave arrangementer for blandt andet børn og unge i løbet af sommeren og frem til efterårsferien. Det kan være sommerlejre eller undervisningsforløb. Aktivitetspulje til kulturliv bliver forøget. Der bliver afsat 180 millioner kroner yderligere til kulturinstitutioner, der opererer med reduceret publikum. Det gælder blandt andet koncertsteder, biografter og teatre. Museer, kunsthaller, zoologiske haver med mere, der normalt ikke afholder kulturelle arrangementer, kan søge en pulje på 20 millioner kroner til arrangementer, der kan skaffe flere besøgende. En pulje på 40 millioner kroner skal kunne søges af kunstnere med et maksimum på 50.000 per ansøger.

Hjælp til særligt udsatte borgere - 165 millioner kroner

Der afsættes 80 millioner kroner til kommuner, som skal tage hånd blandt andre sårbare ældre, borgere på botilbud og mennesker med handicap. Der kan blandt andet ske gennem særlige kulturelle arrangementer på plejehjem målrettet demente. For SFO, fritids- og klubtilbud til børn og unge bliver det også muligt for kommuner at søge tilskud til trivselsfremmende projekter for i alt 41 millioner kroner. Gennem frivillige organisationer skal der laves målrettede tilbud til udsatte børn og unge. Det kan blandt andet bestå af naturoplevelser, heldagsudflugter og fastholdelse i langvarige fællesskaber. Der bliver samtidig afsat penge til ferielejre for udsatte børn.

Støtte til ramte brancher - 400 millioner kroner

Matchfinansieringsordninger i Vækstfonden bliver forlænget til 30. september 2021. Penge til pakkerejsefondskassen, der skal sikre, at forbrugerne får deres penge tilbage for en pakkerejse i tilfælde af en rejseudbyders konkurs. Tilskud til genstart af pakkerejsebranchen. Omstillingspulje til særligt udsatte virksomheder udover de førnævnte.

Styrkelse af eksport - 305 millioner kroner

Forlængelse af den nuværende ordning for besætningsskift, der hjælper søfarende med at rejse sikkert hjem til og gennem Danmark. Små- og mellemstore virksomheder kan få rådgivning og tilskud til at genstarte deres eksportaktiviteter. En række initiativer iværksættes for at styrke markedsføringen af dansk eksport for i alt 13 millioner kroner til Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Grøn eksport skal styrkes med 25 millioner kroner.

Hele aftalen kan læses her.

Det seneste døgn er yderligere 927 personer i Danmark blevet testet positive for coronavirus.

Det viser de daglige tal fra Statens Serum Institut (SSI) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De 927 nye smittetilfælde er fundet i 161.161 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man med en pind bliver podet i svælget.

Andelen af positive testsvar i forhold til antallet af prøver svarer til, at 0,58 procent af prøverne har vist et positivt svar. Det er det, man ynder at kalde for positivprocenten.

Det seneste døgns positivprocent er lavere end det foregående døgns positivprocent, der lå på 0,81. Det var samtidig den højeste positivprocent siden januar.

Ligger på et stabilt niveau

På landets hospitaler er status fredag, at 145 patienter er indlagt med coronavirus. 32 af de indlagte er på en intensivafdeling, og af dem får 22 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Med de seneste dages smittetal in mente vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, at Danmark er på et stabilt niveau med coronasmitten.

- Det går den rigtige vej med smittetallene, hvis vi skal være meget venlige. Summen af det hele er, at vi er inde i en stabil fase med pandemien på nationalt niveau, siger Hans Jørn Kolmos.

Han peger dog på, at det ikke kan undgås at der opstår lokale smitteudbrud som eksempelvis i Dragør Kommune, der har været tæt på automatisk nedlukning.

- Det vil der gøre. Det gode ved det er, at vi har mulighed for at handle og intervenere lokalt.

- Betingelsen for, at vi har det stabile niveau på landsplan, er, at vi slukker alle småbrandene lokalt. Det er det, som er så afgørende, siger han.

39,1 procent har påbegyndt vaccination

At den store genåbning ikke har påvirket smittetallene mere negativt, overrasker Hans Jørn Kolmos en smule.

- Jeg vil sige, at jeg godt kunne have haft nogle bange anelser om, hvad der skete. Men vi er også i en fase, hvor vejret bliver bedre, og vi får flere og flere vaccineret, siger professoren.

Ud over PCR-testene er der også foretaget 501.585 lyntest det seneste døgn. Det er de tests, hvor man bliver podet i næsen og får et hurtigere svar end ved PCR-test.

Positive prøvesvar fra lyntests indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten en positiv.

Samlet anslås den massive testindsats ifølge Justitsministeriet at koste to milliarder kroner om måneden.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Dermed er der fortsat registreret 2517 dødsfald blandt coronasmittede i Danmark under pandemien.

Fredag har 39,1 procent af befolkningen nu påbegyndt vaccination, mens 22,8 procent er færdigvaccineret.

Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fredag morgen blevet vaccineret mod coronavirus i Øksnehallen i det centrale København.

På billeder kan man se, at Mette Frederiksen rækker armene jublende i vejret, efter at hun har fået stikket i venstre overarm.

Mette Frederiksen (S) glæder sig over, at hun fredag har fået først stik med en vaccine.

- Det er så dejligt. Det er så fantastisk. Jeg havde heldigvis lejlighed til at sige tak til alle de medarbejdere, der får det her til at fungere.

- Det er rigtig mange mennesker. Det er rørende, at så mange er trådt til for at få det til at fungere, siger hun på et pressemøde efter vaccinationen.

Fredagens vaccination er den første af to, da det kræver to stik for at være færdigvaccineret.

Havde overvejet tilvalgsordning

Mette Frederiksen er 43 år og er i vaccinerækkefølgen placeret i gruppe 10d, 2.

Det er den tredjesidste gruppe i befolkningen, der bliver vaccineret, og den gruppe er begyndt at blive vaccineret i Region Hovedstaden, hvor Mette Frederiksen bor.

Hun mener ikke, at toppolitikere skal foran i vaccinekøen.

- Jeg har ventet på, at det er min tur og er blevet indkaldt på lige fod med andre. Jeg kunne have fået en vaccine før, men jeg kan godt lide, at man venter på, at det bliver ens tur, siger hun.

Mette Frederiksen bliver spurgt til, om hun har overvejet at vælge at få Johnson & Johnson-vaccinen under fritvalgsordningen, som 43.000 i Danmark indtil videre har skrevet sig op til.

- På det personlige plan mener jeg, at vaccination er det noget af det vigtigste i den her pandemi - også i forhold til at komme af med restriktionerne.

- Selvfølgelig har jeg også overvejet tilvalgsordningen, men nu har jeg været så heldig, at jeg alligevel stod for tur, siger hun.

Danskerne forventes færdigvaccineret til september

Samlet har 2,25 millioner mennesker i Danmark fået mindst et stik. 1,3 millioner er blevet færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år vil have fået første stik i ugen, der slutter 22. august.

Samtidig er den nuværende prognose, at alle kan være færdigvaccineret 12. september.

For en uge siden blev der givet de første stik med en skrottet coronavaccine, og siden er antallet af personer på venteliste vokset.

Torsdag aften havde omkring 43.000 personer således skrevet sig op hos Practio til en lægekonsultation, der skal afgøre, om det er forsvarligt at vaccinere dem med en af de to vacciner.

Det oplyser Practio, som står for at vaccinere med de to vacciner - AstraZeneca og Johnson & Johnson - der er taget ud af det officielle danske vaccinationsprogram.

Ifølge læge og medstifter af Practio Jonas Nilsen er der mange årsager til, at folk tilmelder sig.

- Jeg har ikke indsigt i journalerne, så jeg kan kun give den erfaring, jeg har fra selv at sidde og stikke. Der er ret mange expats (udlandsdanskere, red.), som gerne vil hjem og besøge deres familie, som de ikke har set længe.

- Så er der også mange med mistrivsel, angst og depression. Og så ser vi kvinder, som gerne vil være gravide, og som ønsker en vaccine inden, forklarer han.

16 procent får afslag på vaccine

Vaccinerne er fjernet fra det danske vaccinationsprogram, fordi der er registreret tilfælde af meget sjældne blodpropper.

Af de personer, der har været til lægekonsultation hos Practio indtil videre, har 1108 fået afslag. Det svarer til cirka 16 procent.

Siden ordningens begyndelse den 27. maj er omkring 6000 personer blevet vaccineret med de skrottede vacciner hos Practio. Torsdag blev 1643 personer vaccineret i centret i København.

I det offentlige blev der til sammenligning givet knap 60.000 doser - både første og andet stik - i døgnet onsdag til torsdag.

500 læger skal vurdere, om vaccinen kan gives

Ifølge Jonas Nilsen fra Practio har omkring 500 læger tilmeldt sig ordningen, og det er ikke langt fra målet, siger han.

- Nu skal vi have de mange læger introduceret og trænet i at tage videokonsultationer, siger han.

Desuden skal der skrues op for personalet i centrene, lyder det.

Torsdag åbnede Practios femte og sidste vaccinationscenter i Aalborg. Der er desuden centre i København, Roskilde, Odense og Aarhus.

For at få en af vaccinerne gennem fritvalgsordningen skal man gennem en konsultation med en læge. Den foregår over computeren og varer cirka 10 minutter.

Det er helt og aldeles op til lægen at vurdere, om en vaccination kan ordineres eller ej. Der kan være forskellige sundhedsmæssige grunde til, at lægen giver et afslag.

Det blev ikke en supersprederbegivenhed, da tusindvis af euforiske fodboldfans i sidste uge fejrede fodboldklubben Brøndby IF's første mesterskab siden 2005. Alligevel giver det ikke anledning til at tillade andre begivenheder med tusindvis af deltagere.

Sådan lød konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag. Og det undrer flere festivaler, der har måtte aflyse denne sommer. Festivalerne må samle 2000 deltagere opdelt i zoner med 200, eller fra 1. august op til 5000 deltagere i sektioner med 500.

- Jeg synes ærlig talt, at det er grotesk, at andre kan samle sig i så store ”demonstrationer”, når vi ikke kan få lov at fortsætte vores planlægning af en festival i august, siger Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, med henvisning til at fejringen var anmeldt som demonstration.

I Nordsjælland deler formand for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg, samme holdning.

- Det er med stor ærgrelse, at vi ser, hvordan andre kan få lov til at forsamle sig i store grupper, når vi ikke kan få mulighed for at afholde vores festival, siger han.

Lettelsen hos styrelsen

Flere eksperter frygtede, at fejringen i Brøndby ville føre til stor smittespredning, men onsdag gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) klart, at det ikke var tilfældet. 96 personer var blevet smittet.

- Vi kan se, at antallet af smittede falder dag for dag, og det er vi naturligvis både lettede over og glade for, sagde direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Samtidig gjorde hun klart, at der var tale om en begivenhed, som ellers havde stort potentiale for smittespredning.

Og det får kun festivalarrangørerne til at undre sig endnu mere. For på festivalerne ville der ovenikøbet være en bedre kontrol med gæsterne.

- Hos os kan vi afholde et arrangement i gennemregulerede rammer, hvor deltagerne skal købe billet, ind bag et hegn og eksempelvis vise coronapas. Det er ikke i orden, og det er skammeligt, at politikerne har ladet alle store arrangementer blive aflyst, siger Søren Eskildsen.

Kan ikke træffe en beslutning

Fordi styrelsen ikke kender det nøjagtige deltagertal til mesterskabsfejringen 24. maj eller ved, hvor mange der var testet, immune eller vaccineret på forhånd, så vil det ifølge Anette Lykke Petri ”være alt for vidtgående at træffe beslutninger om fremtidige begivenheder med udgangspunkt i dette forløb.

Men det betyder heller ikke noget for afviklingen af hverken Smukfest eller Musik i Lejet.

- Det er alt for sent for os. Selv hvis politikerne ændrede reglerne, så vil vi ikke kunne afholde en festival nu. I stedet arbejder vi på en anden løsning med nogle mindre koncerter i opdelte sektioner, siger Peter Maabjerg.

Han udelukker dog ikke, at man ville kunne skalere en smule op, hvis restriktionerne tillader det. Nogen festival bliver det dog ikke.

I Skanderborg arbejder man ligeledes på at stable noget andet på benene, og samtidigt kalder de det for en ”misforståelse”, hvis man tror, at festivaler bare kan starte og stoppe med få ugers varsel.

Det falske eksperiment

I en række europæiske lande er der afholdt koncerter og fester med flere tusinde mennesker for at undersøge i hvilken grad, det ville føre til stigende smitte i samfundet. Og selvom Styrelsen for Patientsikkerhed ikke mener, at Brøndby-fejringen kan bruges som et eksperiment, så er en af landets førende coronaeksperter uenig.

- Selvom det teknisk set ikke var efter bogen, det Brøndbyfansene gjorde, må vi alle anerkende, at vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere, siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I takt med at flere og flere vaccineres, er det ifølge professoren vigtigt, at man definerer grænsen for forsamlinger ud fra den reelle risiko og ikke vores forestilling om, hvad grænsen skal være.

Også den aarhusianske SPOT-festival har tidligere udtalt, at fejringen sendte et "underligt signal" til dem, der forsøger at overholde restriktionerne.

358.000 doser af Astrazenecas vaccine mod coronavirus er snart på vej fra Danmark til Kenya.

I et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Unicef vil regeringen sende nogle af de vacciner, som lige nu står og samler støv herhjemme, mod det østafrikanske land.

Det fremgår af en aftale, som Danmark netop har indgået med Kenya, skriver Jyllands-Posten.

Og det glæder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

- Det er en rigtig god dag, fordi nu har vi mulighed for gennem det tætte samarbejde, Danmark og Kenya har haft gennem årtier, at hjælpe dem – og de har brug for dem, siger han til avisen.

Udløbsdato nærmer sig

Vaccinen fra AstraZeneca er blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give den er større end fordelene.

Og lige nu står der over en halv million AstraZeneca-vaccinedoser i et køleskab på Amager, der udløber inden for tre måneder.

Doser, hvoraf nogle nu skal på en lang rejse mod Kenya, så de kan bruges, før de bliver for gamle.

Egentlig er det normalt den internationale alliance COVAX under verdenssundhedsorganisationen WHO, der står for at fordele vaccinerne til tredjeverdenslande.

Men når først doserne har nået Danmark, er de dømt ude af det program. COVAX vil - for at sikre sikkerhed og logistik - kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet.

Derfor har det været nødvendigt for regeringen at gå alternative veje for at få tømt ud i køleskabene i landet.

Vacciner strømmer til Danmark

Der kan dog hurtigt blive fyldt op på de kølige hylder igen. Der er nemlig fortsat en strøm af droppede vacciner, som sendes ind over den danske grænse.

Danmark modtager stadig leverancer fra både Johnson & Johnson og AstraZeneca, selvom begge vacciner er taget ud af vaccinationsprogrammet.

Og det er problematisk, lød det tidligere torsdag fra Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han med henvisning til blandt andet COVAX-samarbejdet.

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har da også tidligere fået flere politikere til at reagere.

Derfor bad et politisk flertal bestående af SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tirsdag regeringen om at “finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden”.

Et tiltag, som regeringen nu har taget første skridt imod.