Ved årets udgang kan op mod 17.000 kvinder i Region Sjælland have fået en forsinket screening for brystkræft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regionen har haft svært ved at leve op til den nationale frist for forebyggende og rutinemæssige screeninger for brystkræft for raske kvinder mellem 50 og 69 år.

De skal undersøges med et maksimalt interval på to år og tre måneder. Men i Region Sjælland har intervallet været op til to år og seks måneder i gennemsnit. Dermed overskrider regionen den nationale frist med op til tre måneder.

Det fremgår ifølge avisen af en redegørelse fra regionen til Sundhedsstyrelsen.

Mangel på personale

11.000 kvinder har fået besked om, at de ikke kan blive undersøgt inden for fristen som følge af mangel på personale.

Regionen vurderede desuden i april, at omkring 1000 kvinder hver måned fremover vil blive undersøgt senere end efter planen. Holder det stik, kan op mod 17.000 kvinder i regionen altså være blevet undersøgt senere end anbefalet, når året er omme.

For de cirka 100 kvinder, som statistisk set vil få stillet diagnosen brystkræft ved den forsinkede screening, kan det ifølge Kræftens Bekæmpelse betyde, at deres chance for at overleve sygdommen vil være forringet.

Det siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til avisen.

- For dem vil forsinkelsen af diagnosen betyde noget, for det udsætter også deres operation med det antal måneder, de er forsinket i diagnosticeringen.

Et borgerforslag om at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret efter beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev torsdag endeligt nedstemt i Folketinget.

Statsministeren slipper altså med den allerede bredt vedtagne granskning, der skal undersøge sagen om minkaflivningerne til bunds.

Men der er ikke kun godt nyt for regeringen i dag. EU og FN er nemlig ikke imponerede over Danmark.

Velkommen til dagens overblik.

Ingen danske asylcentre i udlandet

EU-Kommissionen kritiserer i meget skarpe vendinger, at Folketinget netop har vedtaget en lov, der på sigt skal muliggøre modtagecentre for asylansøgere i tredjelande. Og kommissionen afviser blankt, at det skulle kunne lade sig gøre under de nuværende EU-regler.

Foruden politiske modstandere og EU-Kommissionen har også FN kritiseret forslaget i skarpe vendinger og opfordret Danmark til at droppe det.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere oplyst, at regeringen taler med fem til ti lande om, hvorvidt de vil huse et sådan center og afviser, at Danmark ville bryde sine internationale forpligtelser. Det lader både EU og FN dog til at være stærkt uenige i.

Politikere til EM

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har givet byrådspolitikerne i Københavns Borgerrepræsentation omkring 90 billetter fordelt til Danmarks tre landskampe i Parken samt den ottendedelsfinale, der spilles på nationalstadionet.

Det sker, samtidig med at tusindvis af danske roligans har fået revet deres EM-billetter itu og misser de historiske landskampe på grund af coronarestriktioner.

Men ikke alt er sort for de danske fans, for Venstre vil undersøge muligheden for at få endnu flere færdigvaccinerede danskere i nationalarenaen. Med den nuværende genåbningsaftale må 15.900 tage plads til de fire kampe. Der er plads til 38.000 i Parken.

Lokal kommunal nedlukning

For første gang fik en kommune beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og coronahotspots, da Aalborg Kommune onsdag lukkede Jomfru Ane Gade ned de næste to uger.

Men det bør ikke være sidste gang, mener flere eksperter, der konstaterer, at det vil være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

I Københavns Kommune ønsker politikerne sig de samme beføjelser, så de fremover kan skride ind, hvor behovet er og slippe for de store nedlukninger.

Netanyahu færdig som regeringsleder

I Israel er premierminister Benjamin Netanyahu færdig som regeringsleder, efter at en række partier udenom Netanyahus Likud-parti har indgået en regeringsaftale. Premierministerposten går i første omgang til Naftali Bennett fra det lille højrefløjsparti Yamina.

Otte partier fra højre til venstre og ovenikøbet et arabisk parti er gået sammen i en skrøbelig koalition. De er uenige om stort set alt, hvad der vedrører israelsk politik. Det eneste, de er enige om, er, at Netanyahu skal gå af efter 12 år ved magten

Ifølge mellemøstkorrespondent Allan Sørensen er det både Benjamin Netanyahus måde at styre landet på, hans personlighed og så det faktum, at han er hovedperson i tre retssager om korruption, der har bragt dem sammen.

700.000 ubrugte vacciner på køl

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager. Begge vacciner er ude af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Alligevel stiger antallet af vaccinerne stødt, fordi Danmark fortsat modtager leverancer fra de to producenter. Og de mange ubrugte vacciner kan ikke sendes videre til Covax-programmet, der sikrer vacciner til fattige lande.

Det skyldes både logistiske udfordringer og tillid, men også at vaccinerne kommer med en udløbsdato. For de mange danske vacciner gælder det eksempelvis, at næsten 420.000 AstraZeneca-doser bliver for gamle i juli, og ved udgangen af august er antallet næsten 530.000.

***

Det var dagens overblik på en solskinsdag fyldt med positive følelser. I hvert fald viser en europæisk undersøgelse, at danskerne er de mest håbefulde borgere i Europa. Og det er vel ikke så dårligt.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Når Petter Stordalen taler, slår han gerne sine arme helt ud, så han nærmest får form som et fly. Ellers lader han sine hænder fare rundt i samme høje tempo som strømmen af de ord, der kommer ud af hans mund.

Og det er ikke kun bogstaveligt talt, at han har store armbevægelser.

Torsdag åbner Stordalen sin nyeste milliardsatsning, et konference- og kongreshotel med 600 værelser og udsigt over Københavns Lufthavn.

Åbningen kommer midt i den dyreste tid nogensinde for rejse- og hotelbranchen, og for få har pandemien haft så direkte indvirkning som for Petter Stordalen.

Jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig

Petter Stordalen

Han købte rejseselskabet Spies, lige inden hele verden lukkede ned. Hans prestigehotel, Villa Copenhagen ved Københavns Hovedbanegård, åbnede midt i pandemien. Og når den samlede regning skal gøres op, lander den på omkring tre milliarder norske kroner.

Indtil videre.

Alligevel smiler Petter Stordalen fra øre til øre, da TV 2 møder ham:

- Hvem tæller de tabte slag på sejrens dag?

Drømmehotellet

Historien om norske Petter Anker Stordalen kan begynde mange steder.

Nogle vil nok starte med hans uofficielle titel som Norge bedste jordbær-sælger, da han var 12 år. Andre vil måske indlede med, at han som 19-årig sagde nej til at gå i sin fars fodspor og overtage det supermarked, der ellers bare lå og ventede på ham.

I Norge er han kendt som excentrisk milliardær og hotelmagnat, der forsøgte at få folk til at spise mere klimavenligt, mens han selv fløj rundt i sit privatfly til 200 millioner kroner. Og i Danmark hænger hans navn uvægerligt sammen med det dannebrogs-jakkesæt, han havde iklædt sig på et pressemøde i 2016.

Når Petter Stordalen selv skal fortælle om Comfort Hotel Copenhagen Airport, som det nye hotel ved lufthavnen hedder, har han svært ved at komme uden om 2011.

Efter succes i både Sverige og Norge brændte han sig gevaldigt på hotelmarkedet i Danmark, og gennem en årrække og finanskrise blødte Stordalens hoteller store summer. Til sidst måtte Stordalen opgive, æde sine tab og forlade Danmark.

- Jeg trak mig ud af Danmark, fordi jeg havde haft store tab. Men samme dag, som jeg tog til lufthavnen, tænkte jeg, at jeg skulle tilbage. Min drøm var hele tiden lufthavnen. Og nu står vi her!, siger Petter Stordalen, da TV 2 møder ham i skybaren på det nye hotel.

En dyr krise

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var rekordfå hotelovernatninger i Danmark sidste år.

Og sammenligner man de tre første måneder af 2021 med de samme måneder året inden, står problemet lysende klart: For hver hotelovernatning, der blev booket i 2021, blev der booket tre sidste år.

For samtlige luftfartsselskaber har coronakrisen været en historisk dyr omgang, og for Københavns Lufthavn er et milliardoverskud blevet erstattet af et dundrende underskud.

Også for Stordalen, der har bygget et helt imperium op om rejser og hoteller, har krisen kunnet mærkes.

I 2018 opgjorde erhvervsmagasinet Forbes hans formue til at være omkring 1,8 milliarder dollars – cirka 12 milliarder danske kroner. I dag vurderer Forbes, at Stordalen er god for cirka 8 milliarder danske kroner.

Alligevel beskriver Stordalen sig selv som optimist:

- Krisen er blevet meget dybere og meget længere, end nogen havde troet. Vi fik nærmest forbud mod at drive vores forretning. Men jeg var meget stærk økonomisk før krisen, så jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig.

Stordalen i dilemma

I 2017 underholdt og chokerede Petter Stordalen 3000 af sine ansatte til et medarbejdermøde med et trick, der var taget direkte ud af Harry Houdinis manual.

”Chinese Water Torture Cell” kaldes tricket og går kort fortalt ud på, at man bindes fast på hænder og fødder og derefter bliver sænket ned i et fyldt vandkammer. Som forberedelse havde Stordalen trænet i flere måneder for at kunne holde vejret i op til fire minutter, så han kunne udføre tricket.

Da han havde gjort det, brød hele salen ud i klapsalver, og stuntet blev vidt og bredt omtalt i de norske medier. Petter Stordalen havde nok engang bevist sig som en alt andet end ordinær topchef.

Han har tidligere fortalt, at han bruger sin karakter og energiske fremtoning til at skabe støj i mediebilledet. Ingen gider at høre om en kedelig tale til en hotelåbning, men at han i 2012 rappellede 57 meter ned af et af sine hoteller i Stockholm er nærmest blevet brændt ind i fortællingen om Stordalen og hans vilde projekter.

På mange måder kan coronakrisen dog vise sig at blive det vildeste stunt, milliardæren endnu har udført. Hans selskaber taber penge på samtlige flanker. Han kalder det selv den perfekte storm og har nu i 15 måneder stået i et dilemma:

Skal han forsøge at holde vejret gennem krisen? Eller skal han prøve at danse i regnen?

Med åbningen af Comfort Hotel Copenhagen Airport har han vist sin hånd.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet tre indberetninger om nye bivirkninger efter vaccination med Pfizer-vaccinen.

Det oplyser styrelsen i et skriftligt svar til TV 2.

- Lægemiddelstyrelsen har – ligesom i andre lande – modtaget indberetninger om perikarditis (hjertehindebetændelse, red.) og myokarditis (hjertemuskelbetændelse, red.) efter vaccination, står der.

Ifølge sundhed.dk er begge tilstande forholdsvis ufarlige og kan gå over af sig selv, selvom symptomerne med brystsmerter og åndenød kan være ubehagelige. I nogle mere alvorlige tilfælde kan det dog kræve behandling.

Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med

Camilla Foged, professor i vaccinedesign Set i andre lande

Styrelsen har vurderet i alt to indberetninger om hjertehindebetændelse. I det ene tilfælde bliver sammenhængen med vaccinen set som “mindre sandsynlig”.

I det andet tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag, lyder det.

Vender vi blikket mod indberetningen om hjertemuskelbetændelse, oplyser Lægemiddelstyrelsen, at det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag.

Derfor holder Lægemiddelstyrelsen, i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), også fremover skarpt øje med indberetninger om de to bivirkninger.

Men sammenhængen er endnu ikke påvist, understreger de.

- Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem vaccinen og perikarditis eller myokarditis, og EMA er ved at undersøge, om der kan være en sådan årsagssammenhæng, skriver styrelsen.

Professor: - Ikke en superalvorlig bivirkning

Det er første gang, at Lægemiddelstyrelsen undersøger indberetninger om bivirkninger med hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse. Men det er tidligere set i andre lande.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det nu også er kommet til Danmark, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

Hun mener dog ikke, at der er stor grund til at være bekymret på nuværende tidspunkt.

- Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, siger hun.

De specifikke bivirkninger ses generelt oftest hos unge mænd. Og det er også her, vi skal finde grunden til, at bivirkningerne først nu viser sig herhjemme.

- Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere, siger Camilla Foged.

1.308.583 fuldt vaccinerede

På nuværende tidspunkt har 1.845.236 danskere fået første stik med Pfizer-vaccinen. Af dem er 1.135.201 fuldt vaccineret.

Hos Lægemiddelstyrelsen er der kommet 14.591 indberetninger om formodede bivirkninger med Pfizer-vaccinen. Heraf har styrelsen indtil nu nået at kigge nærmere på 4066 af sagerne, som bliver undersøgt i prioriteret rækkefølge med de alvorligste bivirkninger først.

Ser man på vaccinationer i det hele taget, har 2.248.842 danskere lagt arm til et stik, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret i landet. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.

Fredag er det statsminister Mette Frederiksens (S) tur til at få et stik med en vaccine mod coronavirus. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danskernes tilslutning til at lade sig vaccinere er fortsat meget høj. Det er der grund til at glæde sig over, lyder det fra Mette Frederiksen.

- I morgen får jeg mit første stik. Jeg glæder mig til, at alle danskere har fået samme mulighed. For vaccinerne er og bliver vores supervåben mod COVID-19.

Statsministeren skal lægge arm til stikket i vaccinationscentret i Øksnehallen.

Flere færdigvaccinerede

I uge 21 blev der åbnet for, at gruppen af 20-24-årige og 40-44-årige ifølge Sundhedsstyrelsens plan kunne booke tid til en vaccine.

Her indgår Mette Frederiksen med sine 43 år i sidstnævnte.

2.248.842 danskere har på nuværende tidspunkt fået et stik med en vaccine mod coronavirus, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.

På verdensplan har 11,7 procent af den samlede befolkning lagt arm til første vaccinestik.

Samtidig går 5,68 procent af jordens befolkning helt færdigvaccinerede rundt.

Hvis man bladrer et par uger frem i kalenderen, er der én dag, som mange familier og forretninger over hele Storbritannien har sat en stor cirkel om.

21. juni eller "frihedsdagen", som premierminister Boris Johnson har døbt den.

Den dag, hvor de sidste coronarestriktioner sløjfes, og briternes liv igen kan begynde at se ud, som før coronapandemien tvang verden i knæ.

Men flere og flere eksperter advarer nu om, at den store festdag skal sløjfes.

For de er overbeviste om, at selvom Storbritannien er det land i Vesteuropa med flest vaccinerede borgere, står briterne med tæerne i vandkanten af en tredje bølge.

Falsk tryghed

En af dem er professor Ravi Gupta, der er del af en gruppe, som rådgiver den britiske regering om truslen fra smitsomme sygdomme såsom coronavirus.

- Antallet af smittede er selvfølgelig relativt lavt i øjeblikket. Men alle bølger starter med et lavt antal sager, der brummer i baggrunden og derefter vokser eksplosivt, siger han til BBC.

Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke

Christian Wejse, lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital

Med mange vaccinerede briter vil bølgen rejse sig langsommere, end man er vant til.

- Det kan give en falsk tryghed, og dét er vores bekymring, siger professoren.

Variant udfordrer briterne

Onsdag kravlede antallet af nye smittede over 4000 for første gang siden starten af april. Det skete efter flere dage med over 3000 nye smittede, som allerede havde skabt overskrifter og forårsaget dybe furer i panden på de eksperter, der rådgiver den britiske regering.

Antallet af smittede stiger nu med op mod tre procent om dagen, selvom langt de fleste voksne i Storbritannien er godt i gang med at blive vaccineret. Knap tre ud af fire er blevet stukket første gang, mens knap hver anden voksen er færdigvaccineret.

Så hvad sker der?

Det er den indiske variant, der udfordrer briterne.

Den slap ind i Storbritannien i april, mens den britiske regering svedte over forhandlingsbordet med inderne for at lande en handelsaftale efter Brexit - og derfor ifølge flere politiske analytikere tøvede med at standse fly og mennesker fra den gamle koloni ved grænserne.

Den indiske variant er op mod 50 procent mere smitsom end den britiske variant, der spredte sig som en steppebrand i løbet af vinteren, og er nu den dominerende coronavirusvariant i Storbritannien.

Den kan spores i tre ud af fire smittede og finder vej til selv vaccinerede briter – dog mest dem, der kun har modtaget første stik.

Antallet af smittede er stadig lavt sammenlignet med de to store bølger, der er skyllet ind over Storbritannien.

Men stigningen er stor. Alene i England steg antallet af smittede den seneste uge med den indiske variant fra 3060 til 6959 personer ifølge tal fra Public Health England.

Forventer stor bølge af dødsfald

Det stigende antal smittede har endnu ikke sat spor på hospitalerne.

Men det er de britiske regeringsrådgiveres frygt, at det bare er et spørgsmål om tid.

- Hvis det går, som jeg tror (...), vil der komme en stor bølge af infektioner med dødsfald og alvorlig sygdom, siger professor Ravi Gupta til The Guardian.

Og efter eksperternes advarsler er der ingen ministre – selv ikke premierminister Boris Johnson – der tør garantere på tv-skærmen, at frihedsdagen ikke skal fjernes fra kalenderen.

Hvis velvaccinerede Storbritannien i disse dage oplever de første skumsprøjt fra en tredje bølge, kan det samme så ske i Danmark?

Lille risiko i Danmark

Den tanke skal man ikke ligge søvnløs over i danske hjem, siger to eksperter.

Men samtidig skal vi passe på, for selvom smitten er lav, er faren langtfra drevet over.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at se en smittestigning af betydning før engang i efteråret, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Men det kan meget hurtigt ændre sig, hvis den indiske variant får fat herhjemme.

Det samme mener Christian Wejse, der er lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, der dog kalder risikoen for "mest teoretisk".

- Men der er en risiko. Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke, siger han.

Afgørende vaccineforskel til Danmarks fordel

Den indiske variant er af den farligste slags, der både er mere smitsom og bedre til at undvige vaccinerne end andre varianter.

Men udover at der kun er sporet 28 smittede herhjemme mod tusindvis på de britiske øer, er der et andet og afgørende punkt, hvor Danmark adskiller sig fra Storbritannien i kampen mod den farligere coronacocktail.

I Danmark vaccinerer vi med Pfizer og Moderna, der begge er mere effektive i kampen mod coronavirus end AstraZeneca, som over halvdelen af briterne er blevet stukket med. Og det er vores held.

- De har en meget stor del af befolkningen, der har fået en vaccine med en lavere beskyttelsesgrad. Derudover er der stadig millioner af briter, der ikke er vaccineret, og nu har de en ekstra smitsom virus, der er løbet løbsk. Så har du balladen, siger Christian Wejse.

Men trods de bedre vaccinevåben i det danske arsenal, som allerede er blevet brugt til at give over to millioner borgere deres første stik, skal vi passe på med at slappe for meget af.

- De fleste har en meget firkantet opfattelse af, at når man er vaccineret, er man beskyttet mod coronavirus. Men vaccinerne er jo ikke 100 procent effektive, siger Allan Randrup Thomsen.

Det bedste er derfor at holde fast i at have restriktioner – og respektere dem, siger de begge.

- Vi har en fornemmelse af, at der kommer en smittestigning i efteråret. Men hvor stor og hvor meget, den kommer til at belaste sundhedsvæsenet, har vi meget svært ved at forudsige, siger Allan Randrup Thomsen.

De røde advarselslamper blinker i Dragør, hvor smittetallene nærmer sig et kritisk højt niveau.

Borgmester Helle Barth (V) er dybt bekymret over udviklingen.

- Vi er en mindre kommune, så der skal ikke så meget til. Vi er snublende tæt på automatisk nedlukning, siger hun.

Dragør Kommune har torsdag 289 smittede per 100.000 indbyggere over de seneste syv dage, når der er justeret for, hvor mange der er blevet testet.

Konkret er der konstateret 57 nye smittetilfælde blandt borgere i kommunen over den seneste uge.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage. Dermed er kommunen meget tæt på automatisk nedlukning.

Opfordring til kommunens borgere

På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde onsdag aften besluttede man at sætte ind med særlige restriktioner for kommunen, allerede inden en potentiel automatisk nedlukning træder i kraft.

Derfor har Dragør Kommune torsdag morgen udsendt en sms, hvor alle borgerne opfordres til at tage den nuværende situation "meget alvorligt".

Borgerne har blandt andet fået besked om, at de offentlige biblioteker lukker, at kommunale medarbejdere sendes hjem, og desuden opfordres forældre til at holde små børn hjemme fra daginstitutioner.

- Det er enormt vigtigt for mig, at borgerne forstår alvoren. Vi er gået fra, at der var fred og fordragelighed til at være faretruende tæt på automatisk nedlukning på meget kort tid. Derfor er vi nødt til at handle, siger Helle Barth.

Ikke tilhænger af lokale nedlukninger

I den anden ende af landet kæmper man også med høje smittetal, hvor særligt den yngre målgruppe driver smitten frem.

Derfor har man i Aalborg Kommune fået tilladelse fra Folketingets Epidemiudvalg til at lukke alle værtshuse og barer i Jomfru Ane Gade i 14 dage i et forsøg på at bremse udviklingen.

Sådanne tiltag er Dragør Kommunes borgmester Helle Barth dog ikke tilhænger af.

- Jeg vil foretrække, at vi lykkes med at bremse smitten via dialog og samarbejde, i stedet for at der kommer flere påbud, siger hun.

Kan ikke sammenlignes

Borgmesteren mener ikke, at situationen i Aalborg kan sammenlignes med udviklingen i Dragør.

Det skyldes blandt andet, at smitten er koncentreret i aldersgruppen 40 til 59 år.

- Vi har endnu ikke kunnet spore os ind til en eventuel specifik smittekilde, og derfor er det også svært for os at pege på et sted, man ville skulle lukke ned. Det ville ikke give mening på nuværende tidspunkt, siger hun.

Smitten i Dragør kan ifølge Helle Barth blot være et udtryk for den almindelige genåbning, hvor flere mødes.

I samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har Dragør Kommune nu intensiveret smitteopsporingen for få svar på den "uforklarlige og bekymrende udvikling".