De næste to uger må festglade aalborgensere aflyse alle planer om en vild aften "i gaden".

Folketingets Epidemiudvalg har nemlig besluttet at lukke barerne i og værtshusene i og omkring Jomfru Ane Gade i 14 dage som følge af stor smittespredning i området.

Det tiltag er en optimal løsning for lokal nedlukning, som man bør tage i brug i flere kommuner fremover, mener flere eksperter.

- I Aalborg er der ingen tvivl om, hvor smitten opstår, så det er den rette strategi i det tilfælde, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi.

Det er første gang, en kommune har fået beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og andre corona-hotspots.

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bakker op om metoden - hun så gerne, at Københavns Kommune får samme beføjelser som i Aalborg.

- Det er vigtigt for os, at vi får beføjelser til at lukke andet end skoler og kulturinstitutioner. Det handler for os om at undgå en større nedlukning. Hvis det skal lade sig gøre, er vi nødt til at sætte målrettet ind der, hvor smitten spreder sig, siger hun.

Ekspert: -Skånsom måde at holde epidemien i bero

I København Kommune har man tidligere været underlagt sognenedlukninger, men Sisse Marie Weller mener, at der er behov for yderligere værktøjer, hvis man skal lykkes med at undgå større nedlukninger af storbyen i løbet af sommeren.

- Vi ved, hvor smitten er drivende i København, men lige nu er det kun institutioner, skoler og kulturtilbud, der bliver ramt under en eventuel sognenedlukning, og det er ikke nok. Derfor er det vigtigt, at vi får en bredere palette til nedlukning, siger hun.

Den holdning bakkes op af lektor i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen, der ser en stor fidus i tiltaget, man har taget i brug i Aalborg.

- Jo mere, vi kan rette nedlukningerne mod de områder, hvor mange mennesker mødes, og i den aldersgruppe virus spreder sig i, jo bedre, siger han.

Det vil ifølge lektoren være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

Kan blive et effektivt værktøj i sommermånederne

For nuværende er nedlukningsmodellen opdelt i to spor med automatiske regler for kommunal nedlukning og tilsvarende på sogneniveau.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage.

Københavns Kommune har i øjeblikket en testjusteret incidens på 158 og er derfor ikke umiddelbart i fare for automatisk nedlukning.

Alligevel mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, at man bør give kommunerne ekstra beføjelser til lokale nedlukninger frem mod sommeren.

- Det her er noget, vi skal benytte os af som sidste udvej, hvis vi ender i en situation, hvor vi er på randen af nedlukning. Hvis det kan resultere i, at man undgår en kommunal nedlukning, så synes jeg, det er værd at forsøge, siger hun.

Borgmester i Aalborg er tilfreds med lokal nedluking

Epidemiudvalgets beslutning kommer på baggrund af epidemikommissionens anbefaling om ekstraordinært at lukke kommercielle aktiviteter som en del af en automatisk nedlukning.

Thomas Kastrup-Larsen(S), der er borgmester i Aalborg, er godt tilfreds med beslutningen.

- Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at 60 procent af den nye smitte i Aalborg kan henføres til Jomfru Ane Gade, som er et særligt sted, hvor folk går fra bar til bar og kommer hinanden rigtig meget ved.

Når EM fløjtes i gang i næste uge, skal tribunerne i Parken ikke stå halvtomme. De skal fyldes med rød/hvide, hujende danskere.

I hvert fald hvis det står til Venstre.

- EM er den største sportsbegivenhed i Danmark i mange år. Vi skal have flere tilskuere, mere stemning og mere gang i den. Men selvfølgelig under kontrollerede forhold, siger partiets idrætsordfører, Stén Knuth.

Konkret vil Venstre have regeringen til at undersøge mulighederne for at hæve antallet af tilskuere. De ekstra pladser skal gives til de færdigvaccinerede danskere, lyder det fra partiet.

Den seneste genåbningsaftale giver plads til at lukke 15.900 tilskuere ind til de i alt fire fodboldkampe i Danmark. Parken kan dog huse over 38.000 tilskuere.

- Vi har tidligere foreslået at give plads til flere testede danskere ved store arrangementer, men det var der ikke opbakning til. Så nu prøver vi med de færdigvaccinerede, og så må vi se, hvad forhandlingerne bringer, siger Stén Knuth, som dog ikke vil sætte tal på, hvor mange der så skal lukkes ind til kampene.

- Det har vi ikke noget bud på. Det må være myndighederne og arrangørerne, der giver et bud på, hvordan det kan lade sig gøre, og hvor mange der kan lukkes ind.

Første kamp er 12. juni. Der er jo en risiko for, at arrangørerne slet ikke kan nå at ændre opsætningen. Hvorfor er I ikke kommet med det her forslag noget før?

- Venstre har hele tiden mast på for mere genåbning inden for kultur- og fritidslivet. Så er det rigtigt, at vi måske burde have stillet det her konkrete forslag noget før. Vi har fået en masse henvendelser fra borgere og organisationer, som undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre, så derfor tager vi det op nu, siger Stén Knuth.

Opbakning fra flere partier

Også Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti bakker op om forslaget. Ifølge sidstnævnte burde man samtidig kigge på muligheder for de udenlandske fans.

- Man bør sende samme signal til udenlandske fans, som er færdigvaccinerede, siger idrætsordfører Mai Mercado i en kort kommentar til TV 2.

Da der allerede er gode erfaringer med tilskuere til kampe under Superligaen, er der også umiddelbar opbakning fra Det Radikale Venstre. Superligaen har haft kampe med op mod 500 tilskuere per sektion.

- Vi er positive for flere tilskuere efter erfaringerne fra Supaligaordningen. Men vi vil gerne høre vurderingen fra fagfolk først, siger idrætsordfører Kristian Hegaard.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis idrætsordfører, Dennis Flydtkjær:

- Jeg kommer selv fra Herning, hvor der for nylig var kamp mellem AGF og Herning under Superligaen. Her viste det sig faktisk, at en af tilskuerne var smittet, men fordi der var helt ordnede forhold og tjek på, hvem der sad hvor, fik en hurtig smitteopsporing sat en stopper for yderligere spredning. Den succes skal vi tage med os til EM-kampene, siger han.

Venstre har skrevet en beretning, som de vil overrække kulturministeren og sundhedsministeren under et møde i epidemiudvalget fredag. Beretningen vil samtidig have regeringen til at undersøge muligheden for lempelser ved andre arrangementer som koncerter og festivaler.

Forslag vækker undren hos Kulturminister

I næste uge er partierne indkaldt til et allerede planlagt møde om netop genåbningsaftalen. Derfor undrer det også kulturminister Joy Mogensen (S), at Venstre fremlægger deres forslag nu.

- Venstre er med i den aftale om afholdelse af større forsamlinger og arrangementer, som er indgået bredt mellem ni ud af ti partier i Folketinget. De har således været med at fastlægge rammerne for afholdelse af EM i København, siger Joy Mogensen i en skriftlig kommentar til TV 2.

Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere

Joy Mogensen, Kulturminister (S)

- Aftalen er blandt andet lavet på baggrund af smittesituationen og vaccineplanen, så det kan ikke komme som en overraskelse for Venstre, at der på nuværende tidspunkt er en del færdigvaccinerede. Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere fra cirka 11-12.000 til 15.900.

Idrætsordfører i Venstre, Stén Knuth, forstår godt, at det kan vække en vis irritation hos regeringen, at Venstre vil pille ved de planer, der allerede er lavet – og som de selv har været med til at udforme.

- Jeg er med på, at det forstyrrer den aftale, som er lavet. Men omvendt så mener vi, at hver dag tæller, og at vi som politikere hele tiden har en forpligtelse for at undersøge, om vi kan rykke grænserne og få åbnet landet mere.

Stod det til Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), burde Parken huse mindst 24.000 tilskuere under kampene. Beslutningen om at øge antallet er dog udelukkende op til Danmark.

EM begynder officielt 11. juni i Rom, som er en af de i alt 12 værtsbyer. Første kamp på dansk græsplæne er imod Finland, som gæster Parken lørdag 12. juni.

Danmark kommer meget nådigt gennem coronakrisens første år.

Trods lukkede butikker, titusinder af hjemsendte og flere arbejdsløse, ender de offentlige finanser blot med et underskud på 14 milliarder kroner for sidste år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Finansministeriet regnede en overgang med, at underskuddet ville blive mere end ti gange så stort.

Har fejlskudt hjælpepakker og indtægter

Årsagen til, at Danmark lander på et underskud på 14 milliarder kroner trods kæmpe udbetalinger til blandt andet hjælpepakker, er, at der samtidigt er kommet kæmpebeløb ind i statskassen. Blandt andet fra pensionsafkastskat.

Det fortæller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til TV 2.

- Og så er der blevet betalt en masse skat af de udbetalte feriepenge, om end det er penge, som staten lånte videre til folk, som så betalte skat af dem. På den måde går det lidt i ring, men det har også været med til at forbedre saldoen, siger han.

Ifølge Las Olsen har Finansministeriet de sidste knap ti år ramt for lavt i forhold til det faktiske underskud.

- Men det hænger sammen med, at man i maj sidste år havde en forventning om, at de forskellige hjælpepakker blev brugt meget mere, end de rent faktisk blev. Man havde også undervurderet indtægtsposterne, siger han.

Har politikerne været for fedtede med hjælpen til personer, som har været ramt af krisen?

- Det er jo et politisk valg. Jeg tror, alle godt har været klar over, at det kunne lade sig gøre at gøre mere inden for rammerne af ansvarlige offentlige finanser. Men sidste år var der en bekymring omkring, at det store underskud ville give problemer på længere sigt.

Hundredetusindvis har lidt et personligt økonomisk tab

Det betyder dog ikke, at Danmark endegyldigt er ude af krisen.

- De offentlige finanser er også coronaramte i år, så det er ikke forbi endnu. Men det ser meget bedre ud end frygtet, siger Las Olsen.

Helt lavpraktisk har staten udstedt mange obligationer og gældspapirer sidste år, fordi der skulle lånes langt mere end 14 milliarder kroner til at dække virksomhedernes udskudte skat og moms.

Men selvom låntagningen har været betydelig, er der også god plads til det, lyder det fra Danske Banks cheføkonom. Den danske stat er nemlig ekstremt kreditværdig, blandt andet fordi vi har en stor nettoformue som gør, at ingen er bange for at låne penge til os.

- Men der er blevet brugt en masse penge på blandt andet dagpenge og virksomheder. Det skal man lige holde fast i, understreger Las Olsen og tilføjer, at hvis ikke pandemien var kommet, kunne pengene være brugt andre steder, såsom hospitaler eller skattelettelser.

- Og så er der hundredtusindvis af mennesker, som har lidt et personligt økonomisk tab, fordi de er blevet arbejdsløse eller deres virksomhed ikke har tjent det, den skulle. Så der er stadig en kæmpe coronaregning, som skal betales.

Mildt sagt imponerende

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer kalder nyheden "rigtig god".

- Det er mildt sagt imponerende, at underskuddet på de offentlige finanser ikke er steget mere under coronakrisen i 2020. Underskuddet er i den absolutte småtingsafdeling og viser med al tydelighed, at dansk økonomi generelt er kommet flot igennem coronakrisen, siger han.

Ifølge Tore Stramer, viser tallene, at de offentlige finanser ikke har lidt varig skade som følge af coronakrisen.

- Coronakrisen har på ingen måde efterladt en regning, der skal betales i form af stigende skatter eller et lavere offentligt forbrug, lyder det fra cheføkonomen.

- Da jeg stod på Rigshospitalet, sagde jeg bare til personalet: "Jeg skal bare vide – kan han dø af det her?"

Sådan lyder det fra Violetta Hemmingsen, hvis 15-årige søn tog et alvorligt styrt, da han var ude for at stå på longboard, der er et længere skateboard, i Greve.

Den dag befandt Violetta Hemmingsen sig hjemme på sin vej i færd med at lege med sine børn i det gode vejr, da hendes søn, Marcus Hemmingsen, pludselig var i den anden ende af røret.

Han havde været ude for en ulykke med sit longboard, fordi hjulene på boardet var kørt fast i et hul i vejen, hvor der egentligt skulle have ligget en rist, forklarede han.

Marcus havde slået sig så voldsomt, at han havde brug for, at Violetta tog hen til ham med det samme, fordi han frygtede, at han havde brækket noget.

Men da Violetta Hemmingsen dukkede op, så hendes søn ud til at være kommet så alvorligt til skade, at hun med det samme vurderede, at det var bedst at ringe til alarmcentralen.

Her lød anbefalingen, at Marcus skulle køres til akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Straks efter ankomsten til hospitalet blev Marcus overført til traumecentret og scannet.

- På traumecentret kom alle styrtende, og efter en scanning kunne de med det samme se, at der var noget galt med hans nyrer, og at han havde nogle indre blødninger, siger Violetta Hemmingsen.

Scanningens resultater talte sit klare sprog, og meldingen fra akutmodtagelsen i Køge var, at Marcus' skader var alvorlige. Derefter blev han i al hast transporteret til Rigshospitalet i en ambulance, hvor han skulle scannes på ny og siden opereres.

Ulykken har medført, at der er kommet en flænge i Marcus Hemmingsens nyre. Han har desuden fået et hul i urinrøret, og han har indre blødninger. Han er fortsat indlagt, mens han venter på, at det kateter, som lægerne har givet ham, bliver taget ud om et par uger.

Man vil jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen

Rikke Hvelplund, Centerchef i Greve Kommune

Nu står Violetta Hemmingsen tilbage stadig i chok over ulykken og med en lang række ubesvarede spørgsmål til Greve Kommune.

Det hul i vejen, der ifølge Marcus Hemmingsen forårsagede ulykken, har nemlig været der i flere år, mener hun, og fordi hullet ligger tæt ved Greve Midtby Center, formoder hun, at flere hundrede mennesker hver dag passerer det og dermed er i fare for at komme til skade.

Violetta Hemmingsen oplyser til TV 2 LORRY, at hun endnu ikke har kontaktet Greve Kommune, men agter at gøre det, når hendes advokat er færdig med at kigge på sagen.

Kommune kan ikke love, at det ikke sker igen

Greve Kommune anvender et værktøj, de kalder "Giv et praj," hvor borgere kan meddele kommunen om huller og lignende.

Hvis kommunen modtager anmeldelser om noget, der kan være farligt, så "prioriterer kommunen at reparere stedet hurtigt," forklarer Rikke Hvelplund, der er Centerchef for kommunens Center for Teknik og Miljø, da TV 2 LORRY forelægger hende sagen.

Greve Kommune oplyser, at de har modtaget en anmeldelse af hullet ved risten fredag 21. maj.

Marcus Hemmingsens ulykke fandt sted tre dage senere, mandag 24. maj, hvor hullet, som kommunen selv anerkender er placeret et meget befærdet sted i Greve, altså stadig ikke er blevet lavet.

Adspurgt, om kommunen har gjort nok for at forhindre, at der skulle ske en ulykke ved hullet, svarer Rikke Hvelplund:

- Når der så kommer sådan en henvendelse, hvor man kan se, hvor galt nogen er kommet til skade, så vil man jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen:

- Det er vigtigt at få kigget på, hvad der er kommunens ansvar, og hvad man kan gøre fremadrettet for at undgå, at lignende sker igen.

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager.

Begge vacciner er ude af det brede danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Men på trods af udelukkelsen, stiger antallet af hætteglas på Amager, for Danmark modtager stadig leverancer fra de to producenter. Det bekræfter SSI over for TV 2.

- Man har bundet sig på nogle store kontrakter, og uanset hvad man så efterfølgende beslutter sig for, står de jo ved magt, lyder det fra SSI.

En problematisk omvej

Præcis hvor mange doser det drejer sig om, kan styrelsen ikke uddybe.

Men uanset størrelsesordenen er den fortsatte strøm af droppede vacciner ind over den danske grænse problematisk, mener Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han.

For omvejen skaber problemer. Først og fremmest umuliggør den, at vaccinerne kan blive en del af vaccinationsprogrammet COVAX, der skal sikre vacciner til fattigere lande.

- Når først de har været i Danmark, så vil COVAX ikke have dem, siger Christian Wejse, der er lektor i global sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

En af årsagerne til, at de danske vacciner bliver dømt ude af COVAX, er logistikken.

En glat vaccineudrulning kræver nemlig en kæde af alt fra sundhedspersonale over køleskabe til IT-systemer - og jo mindre vaccineportioner, landene modtager, jo sværere bliver det at administrere.

- Det er simpelthen nemmere at koordinere store klumper, som kommer fra ét centralt sted på ét aftalt tidspunkt og efter én godkendt plan for udrulning, siger Flemming Konradsen.

Gamle, ødelæggende vacciner

Et andet problem ved vaccinestrømmene er, at doserne kommer med en udløbsdato.

Særligt for AstraZeneca-vaccinen er det en udfordring: I køleskabene på Amager er der lige nu 59.300 AstraZeneca-doser med udløb 30. juni, 358.700 doser med udløb 31. juli og 110.400 doser, der kan holde sig til 31. august.

Altså har Danmark nu over en halv million vaccinedoser, der udløber inden for tre måneder. Tidsbegrænsningen kan gøre det svært at nå at få distribueret vaccinerne til de mest trængende lande, vurderer Flemming Konradsen.

Oveni det er tilliden til vaccineprogrammerne lav i nogle lande, som modtager COVAX-doser, og hvis de uheldigvis modtog en sending for gamle vacciner, ville det være ødelæggende - både for sundheden og tilliden.

- Det tør FN-systemet simpelthen ikke lægge navn til. Det her er jo ikke en brugtvognsforretning, siger Flemming Konradsen.

Politisk flertal for enkeltlandsmodel

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har fået flere politikere til at reagere.

I Jyllands-Posten kalder Enhedslistens Peder Hveplund det for et "skrækscenarie", hvis vaccinerne skal kasseres.

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden, skriver avisen. Den model møder opbakning fra et politisk flertal bestående af SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, siger Per Larsen fra Konservative.

Over for TV 2 siger Sundhedsministeriet, at "regeringen løbende vurderer muligheden for at donere vacciner til udlandet" og henviser til en melding fra i mandags om, at Danmark donerer 59.300 AstraZeneca-doser med udløbsdato 30. juni til tyske Slesvig-Holsten.

Den næstbedste løsning

Den vurdering kan kun gå for langsomt, mener Flemming Konradsen og Christian Wejse.

Selv om der sandsynligvis er mest brug for vaccinerne længst væk, kan det godt være, at de danske myndigheder bør se kortere efter arvtagere til vaccinedoserne.

- Når vi nu er kommet lidt sent ud af vagten eller ikke har vist fuld rettidig omhu, så kan den næstbedste løsning blive, at vi giver vaccinerne til lande indenfor EU, siger Flemming Konradsen.

Ellers mener han, at man bør i dette særlige tilfælde bør satse på en mere "håndholdt model", hvor Danmark sammen med vaccinerne leverer støtte til de lande, der modtager vaccinerne, så forsyningskæden kommer op at køre.

- Alternativet er jo, at vi kan hælde dem ud i Vest-forbrændingen, og det giver jo ingen mening, siger han.

Coronaudbruddet har skabt usikkerhed over hele verden, men i Danmark er vi i højere grad fyldt med håb end i andre EU-lande.

Det viser undersøgelsen Eurobarometer, der har taget temperaturen på sindstilstanden blandt knap 27.000 borgere i unionen.

De er blandt andet blevet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste af muligheder der bedst beskriver deres situation.

Deltagerne kunne vælge op mod fire følelser, og usikkerhed var i de fleste lande den følelse, flest var ramt af.

I hele EU valgte 45 procent den følelse. I Danmark var det dog kun 26 procent.

Her var håb derimod den mest dominerende følelse. Den valgte knap hver anden, mens det for EU som helhed var tæt på fire ud af ti.

Positive følelser er vigtige

At danskerne er håbefulde under corona, stemmer godt overens med det, der er set i Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under corona.

Det fortæller professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.

- I vores data kan vi se, at den almindelige dansker i bund og grund er optimistisk omkring situationen og oplever, at selv om krisen måske ikke er overstået, så har vi set det værste, siger han.

I slutningen af maj viste den seneste udgave af Hope, at borgernes bekymring for corona var på det laveste under epidemien.

Michael Bang Petersen fortæller, at data fra projektet viser, at positive følelser er vigtige for håndteringen af corona.

- Oplevelsen af, at man ved, hvad man skal gøre, og at det gør en forskel - netop at man har håb - er noget af det vigtigste, i forhold til om man holder fast i retningslinjerne og støtter myndighedernes håndtering, siger han.

Er også frustrerede

Ud over Danmark var der kun fire andre lande, hvor håb var den mest valgte følelse. Det var i Estland, Holland, Østrig og Rumænien.

Esterne er de mest håbefulde. Her valgte 51 procent håb i undersøgelsen. I Danmark og Holland var det 48 procent.

Selv om danskerne er håbefulde, er de dog også frustrerede. Det var den næstmest valgte følelse blandt de danske deltagere.

Den valgte 35 procent, hvilket er stort set det samme som EU som helhed.

Der deltog omkring 1000 danskere i undersøgelsen, der blev foretaget fra midten af marts og en måned frem.

Undersøgelsen er udført på vegne af Europa-Parlamentet, der har fået udført sådanne undersøgelser siden 1973.

Se et udsnit af resultaterne her:

I undersøgelsen Eurobarometer er knap 27.000 personer fra alle 27 lande i EU blevet spurgt ind til flere ting om corona.

Siden 1973 er der på vegne af EU-Parlamentet hyppigt lavet undersøgelser af befolkningens holdning til forskellige ting.

Her kan du se et udsnit af undersøgelsens resultater.

* FØLELSESMÆSSIG SITUATION:

I undersøgelsen blev der blandt andet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste der bedst beskrev deltagernes situation.

Der kunne vælges fire, og flest danskere valgte håb (48 procent), frustration (35 procent), ro (32 procent) og tillid (28 procent).

For EU som helhed valgte flest usikkerhed (45 procent), håb (37 procent), frustration (34 procent) og hjælpeløshed (30 procent).

* PERSONLIG INDTÆGT:

Deltagerne er også blevet spurgt ind til, hvilke af tre udsagn som kommer tættest på den aktuelle situation for deres personlige indtægt.

Her svarer flest danskere (76 procent), at virusudbruddet ikke vil påvirke deres indtægt. Det gælder også for EU som helhed (42 procent).

En større andel forventer dog, at det vil ske, selv om det endnu ikke har været tilfælde, i EU (26 procent) end i Danmark (13 procent).

For EU som helhed angiver flere, at virusudbruddet har påvirket deres indtægt (31 procent) end i Danmark (11 procent).

* KONSEKVENS AF RESTRIKTIONER:

Undersøgelsen har også spurgt ind til synet på konsekvenserne af restriktionerne i deltagernes eget land.

Det vurderes på en skala fra 1 til 6, hvor 1 betyder, at de sundhedsmæssige fordele er større end de økonomiske tab.

Her svarer flere danskere 1 til 3, og at de hældte til, at de sundhedsmæssige fordele var større end de økonomiske tab (67 procent) end gennemsnittet for hele EU (58 procent).

Kilde: Eurobarometer.

Køreturen fra Boston til Ithaca, New York, havde taget seks timer.

Nu stod den unge Benjamin Netanyahu foran forældrenes hjem og samlede mod til at gå op og banke på døren.

Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs

Benjamin Netanyahu

Gennem det store vinduesparti kunne han se sin far gå frem og tilbage inde i stuen med hænderne på ryggen – langt væk i sine tanker, som han ofte var.

Pludseligt afbrød noget farens koncentration og fik ham til at kigge op. Gennem ruden fik han øje på sin mellemste søn.

Uden at sige et ord ændrede farens ansigtsudtryk sig med ét.

Benjamin Netanyahu gik op til døren og trådte ind i huset.

Få timer tidligere var han selv blevet ringet op af sin lillebror i Israel og informeret om deres ældste brors død. Det var Benjamin Netanyahus opgave at overbringe nyheden til forældrene.

- Så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme min fars skrig eller min mors, har Netanyahu fortalt om sit livs værste øjeblik.

En ny kurs

I dag er 71-årige Benjamin Netanyahu den længst siddende premierminister i Israels historie.

Af sine tilhængere bliver han kaldt 'Kong Bibi'.

Blandt modstandere bruges tilnavnet 'kriminalitetsministeren' med henvisning til de alvorlige korruptionsanklager, der hænger over hovedet på ham.

Men Netanyahu har klynget sig til magten, og efter valget i marts – det fjerde i Israel på bare to år – erklærede han igen sig selv som sejrherre.

De politiske rivaler ville det dog anderledes, og efter to måneders forhandlinger har en række partier nu samlet sig i en koalition for at fravriste Netanyahu hans greb om magten.

En magt der engang slet ikke var hans plan at række ud efter.

For hvis ikke det havde været for den personlige tragedie med brorens død i 1976, var han måske aldrig gået ind i politik.

På det tidspunkt havde Benjamin Netanyahu netop færdiggjort sin uddannelse på Massachusetts Institute of Technology og forestillede sig en fremtid inden for den akademiske verden eller i forretningsverdenen, har han fortalt til Newsweek:

- Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs.

- Det forandrede ikke mit verdenssyn. Det bekræftede det.

Heltedød i Afrika

Benjamin Netanyahu er opvokset i både USA og Israel, og inden han i 1973 flyttede til Boston for at læse på universitetet, tjente han i en periode i det israelske forsvar under specialstyrken Sayeret Matkal.

Det gjorde hans storebror, Jonathan, fortsat i 1976.

27. juni det år kaprede palæstinensiske og tyske terrorister et passagerfly på vej fra Tel Aviv til den franske hovedstad Paris med 248 passagerer ombord.

Fire år tidligere var Benjamin Netanyahu selv blevet såret, da han som soldat deltog i en befrielsesaktion af et kapret fly i Israel.

Men terroristerne havde lært af den episode, og i 1976 havde de derfor tvunget flyet så langt væk, at de formodede, at israelerne ikke kunne komme det til undsætning.

Flyet var landet i lufthavnen i Entebbe i Uganda, hvor diktatoren Idi Amin på dette tidspunkt sad brutalt på magten.

Selvom det virkede umuligt, søsatte israelerne en storstilet redningsplan for at befri gidslerne. Men israelerne blev opdaget, og aktionen endte i ildkamp mellem soldaterne og terroristerne.

Da røgen lettede, var 102 gidsler reddet væk i live, mens tre havde mistet livet.

Uden for lufthavnsbygningen i Entebbe lå også en af de israelske soldater livløs. Jonathan Netanyahu var blevet skudt i brystet.

Død i en alder af 30 år.

I dag er der stadig uenighed om, hvem der affyrede det dræbende skud: en tysker, en palæstinenser eller en ugandisk soldat?

Sexbånd i valgkampen

For Benjamin Netanyahu var brorens død en stor sorg, og i 1978 vendte han hjem til Israel.

Her drev han i to år en antiterror-tænketank opkaldt efter broren, og gennem sit arbejde blev Netanyahu dybt involveret i den internationale kamp mod terrorisme.

Det blev samtidig startskuddet til hans politiske karriere.

Vejen gik gennem en diplomatpost på ambassaden i USA og en periode som FN-ambassadør, inden han i 1988 blev valgt ind i det israelske parlament, Knesset, for det konservative parti Likud.

Her gjorde han lynkarriere, og fem år senere blev han overbevisende valgt som partiets nye leder.

I forbindelse med valgkampen blev det afsløret, at Netanyahu havde haft en affære med en anden kvinde.

Han indrømmede affæren og undskyldte til sin kone, Sara. Samtidigt gik han i medierne og fortalte, at han var forsøgt afpresset i affære-sagen med en sexoptagelse.

- Vi ved, hvem der står bag dette forsøg. Enhver, som benytter metoder som udspionering, optagelser og indbrud, er ikke værdig til at være leder og burde ryge i fængsel, sagde Netanyahu ifølge Jerusalem Post.

Han nævnte ikke navnet på den formodede afpresser, men i offentligheden var mange enige om, at Netanyahu hentydede til David Levy, som stillede op mod ham.

En politiefterforskning fandt dog ingen beviser for, at der eksisterede et sexbånd, eller at Netanyahu var blevet afpresset.

I stedet opstod der blandt hans modstandere en mistanke om, at Benjamin Netanyahu selv havde plantet historien i medierne for at stille Levy i et dårligt lys og fremstille sig selv som et offer frem for en utro ægtemand.

Til magten efter attentat

Som nyvalgt partiformand markerede Netanyahu sig i 1993 ved at stemme imod Osloaftalen om oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre.

En aftale, som Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin, og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, havde underskrevet tidligere samme år.

Der udviklede sig en ondsindet modstand mod aftalen og personligt mod Yitzhak Rabin, og oppositionspolitikeren Benjamin Netanyahu førte an i adskillige demonstrationer, hvor Rabin blev kaldt forræder og sammenlignet med Adolf Hitler.

Netanyahu mente, at kritikken af aftalen var berettiget og ville ikke tage afstand fra den hadefulde retorik mod premierministeren.

4. november 1995 skød og dræbte en jødisk ekstremist Rabin for at have forrådt deres land, og ved valget et halvt år senere vandt Benjamin Netanyahu regeringsmagten.

Det blev hans fordel, at Israel stod i en kaotisk situation, hvor også en bølge af selvmordsangreb havde rystet landet.

- Israelerne holdt op med at tro på, at der var en partner for fred, og Netanyahu brugte deres utryghed til at mobilisere sin egen kampagne. En taktik, som han har holdt ved lige siden, siger professor og ekspert i Mellemøsten ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt.

Arven fra far

Da Netanyahu kom til magten, lagde han en meget kontant og nationalistisk linje, som af mange blev tillagt arven fra hans far.

Faderen, Benzion Netanyahu, var gennem mange år professor i jødisk historie i både USA og Israel og en stolt zionist. Han fastholdt frem til sin død i 2012 et synspunkt om, at det aldrig ville være muligt at indgå en aftale mellem jøder og arabere.

- Benzion grundlagde et hus med ren politisk zionisme uden plads til kompromiser, og hans børn har absorberet hans tanker og verdenssyn, har Israels nuværende præsident, Reuven Rivlin, tidligere udtalt ifølge The Independent.

Selvom far og søn var tætte, mente Benzion Netanyahu dog ikke, at sønnen gjorde det særligt godt i hans første periode som premierminister, og under tiden kritiserede han nogle af sønnens politiske beslutninger.

Samtidigt kæmpede Benjamin Netanyahu for at bevæge sig ud af sin afdøde storebrors skygge.

Op gennem barndommen var Jonathan med kælenavnet 'Joni' blevet forgudet af forældrene, og i et interview kort før sin død fortalte Benzion ifølge Kristeligt Dagblad, at han altid havde forestillet sig, at 'Joni' – og ikke Benjamin – en dag ville blive Israels forsvarschef eller premierminister.

Derfor var det blevet Benjamin Netanyahus livsopgave at leve op til den forgudede storebror.

Vraget efter én periode

Som premierminister måtte Netanyahu fortsætte den aftalte fredsproces, han som oppositionspolitiker ellers havde fordømt.

Da han senere gik imod aftalen, udløste det nye uroligheder i regionen, og efter mere end et års krise i fredsprocessen besluttede USA's daværende præsident, Bill Clinton, at tvinge parterne til forhandlingsbordet.

Det resulterede i 1998 i Wye River-aftalen, hvor Netanyahu og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, gav hinanden hånden.

Men efter pres fra højreorienterede og religiøse partier, der var imod enhver israelsk indrømmelse, valgte Netanyahu igen at gå imod aftalen.

Uroen førte ved valget i 1999 til, at han tabte magten til Ehud Barak fra Arbejderpartiet, hvorefter han forlod den politiske scene.

Men kun for en periode.

Comeback og korruption

Da Benjamin Netanyahu i 2006 vendte tilbage i israelsk politik, gik der kun tre år, før han igen blev premierminister, og han har siddet på magten lige siden.

Hans politik er med årene rykket stadigt længere mod højre, og de seneste regeringer har været de mest højrenationale nogensinde.

Netanyahus fokus er i dag mindre på fredsproces og palæstinensisk stat og mere på mulig anneksion af besatte områder.

- Netanyahus politik gennem årene har betydet, at Israel er en meget velintegreret del af Vesten rent politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt, og han har fået placeret spørgsmålet om palæstinenserne fuldstændigt på sidelinjen, siger Jakob Egholm Feldt.

Samtidig har Israel indgået aftaler med en række arabiske lande – De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan – om at normalisere deres indbyrdes forhold.

Indtil da var Egypten og Jordan de eneste arabiske lande, der havde diplomatiske relationer med Israel.

Senest har Israel præsteret en vaccineudrulning, der placerer dem helt i top på verdensplan og har muliggjort en hurtig genåbning af landet.

Netanyahu har også slået sig op på at have tætte forhold til udenlandske statsledere, som det var tilfældet med den amerikanske præsident Donald Trump. Som gestus flyttede USA i 2018 sin ambassade til Jerusalem og anerkendte byen som Israels hovedstad.

Resultaterne har gjort Netanyahu elsket blandt sine egne, der ser ham som en stærk og succesrig politiker.

Men sager om korruption, bestikkelse og mandatsvig har øget presset på ham fra modstanderne.

Netanyahu skal ifølge anklagerne have tilbudt politiske tjenester til gengæld for positiv pressedækning, og han beskyldes også for at have hjulpet rige forretningsforbindelser til gengæld for at modtage gaver.

- Han er en splittende figur, og han har formået at gøre den politiske opinion til et spørgsmål for eller imod ham selv, siger Jakob Egholm Feldt.

Fængsel truer

På grund af den voksende modstand fra både opposition og flere højrefløjspartier har Benjamin Netanyahu de seneste år ikke kunnet mobilisere et stabilt flertal, og derfor måtte Israel i marts ud i sit fjerde valg på bare to år.

Valget blev af mange anset som en folkeafstemning om Netanyahus evne til fortsat at lede landet, og selvom hans Likud-parti igen blev det klart største, gik partiet markant tilbage.

Derfor lykkedes det denne gang ikke at samle flertal bag en regering.

Til gengæld er en utraditionel koalition nu gået sammen på tværs af politiske skel med det eneste fælles mål at vippe Netanyahu af pinden – og at undgå det femte valg på to år.

Efter sammenlagt mere end 15 år ser Benjamin Netanyahu tid ved magten i Israel derfor ud til at være forbi.

- Netanyahu har været en del af det politiske landskab så længe, at det for nogle vil tage tid at vænne sig til det faktum, at han ikke længere træffer beslutningerne, at hans baryton-stemme ikke længere holder taler, og at han ikke længere styrer politikken, skriver Jerusalem-Post i en analyse.

Fra flere sider er det blevet spekuleret i, at Netanyahu har forsøgt at blive siddende som premierminister så længe som muligt, da en lovændring har kunnet give ham immunitet, så længe han sad på posten.

- Hans håb har været, at han kunne få korruptionsanklagerne til at gå væk. Ellers risikerer han fængselsstraf, siger Jakob Egholm Feldt.

Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu

Jotam Confino, journalist, Haaretz

Af samme grund er det tvivlsomt, at Netanyahu fortsætter i israelsk politik, når ikke han kan blive ved magten. Det eneste, der har været interessant for ham, har været premierministerposten.

- Han har nægtet at gå af, selvom han har tre korruptionsanklager imod sig. Det er første gang i Israels historie, at en siddende premierminister går ind og ud af retssalene på den her måde, siger Jotam Confino, som er journalist på den israelske avis Haaretz.

- Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu.

Onsdag eftermiddag blev det Villads Skytte Søgaards tur.

I vaccinationscenteret ved Bella Centeret i København fik den 18-årige 3.g-elev sit første stik i overarmen.

I køen blev han ledsaget af flere jævnaldrende fra årgangene 2002-2005. Dermed står aldersgennemsnittet i den københavnske kø i stærk kontrast til køen ved vaccinationscenteret på Håndværkervej i Aalborg.

Her venter langt de fleste i målgruppen 50-54 år nemlig stadig på, at det bliver deres tur.

Og den situation får Villads Skytte Søgaard til at føle sig som en heldig mand.

- Det får én til at føle sig meget heldig og privilegeret, at vi får det her stik før andre mennesker. Det er lidt synd for dem, for de kan risikere et lidt længere sygdomsforløb, end vi kan, lyder det fra gymnasieeleven.

Men nordjyderne, som TV 2 NORD mødte ved centeret i Aalborg, tager dog situationen med ophøjet ro.

- Vi behøves ikke at følges ad. Vi er altid lidt bagud herovre alligevel, siger nordjyden Anni Jespersen og griner, da TV 2 NORD spørger, om hun synes, at det er retfærdigt, at unge mennesker i den anden ende af landet får deres stik, før mange af hendes jævnaldrende.

I gruppen af 50-54-årige i Region Hovedstaden er de fleste så småt ved at have fået deres første stik, mens det blot gælder for 17,8 procent i samme målgruppe i Region Nordjylland.

Flere ældre mennesker i Nordjylland

I den danske vaccineplan følger de 16-19-årige lige efter de 50-54-årige. Forklaringen på, hvorfor nogle af teenagerne nu har overhalet deres forældres generation, er egentlig simpel.

De danske vaccinedoser er blevet fordelt ligeligt ud mellem de fem regioner i forhold til befolkningsstørrelsen.

Da der relativt set bor flere mennesker over 50 år i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden, er nogle af de unge sjællændere kommet før i vaccinationsrækken end nogle af nordjyderne i 50'erne.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra de danske sundhedsmyndigheder på, om de mener, at man burde omfordele vaccinerne, så aldersforskellene blev udlignet.

Men professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener ikke, det ville være en god idé.

- Det kan og skal Sundhedsstyrelsen ikke blande sig i. De har fordelt vaccinerne ’retfærdigt’ mellem regionerne og udsendt retningslinjer, siger han til TV 2.

Han tror dog ikke, at det ville forsinke det samlede vaccinationsprogram, hvis Sundhedsstyrelsen gik ned og detailstyrede uddelingen af vacciner.

- Men det ville være spild af administrative ressourcer. Det ville være meget, meget svært, siger sundhedsøkonomen.

Regionale forskelle

Selvom den nordjyske vaccinekø endnu ikke er nået til regionens teenagere, halter Region Nordjylland ikke efter i det samlede antal vaccinationer.

Mens en anelse flere fra Region Hovedstaden har fået første stik, er flere nordjyder færdigvaccinerede. Alle danskere over 50 har modtaget en vaccineinvitation.

I København glæder 18-årige Villads Skytte Søgaard sig over at have fået første stik, inden sommeren står for døren.

- Så bliver min studentertid lidt reddet, når jeg ikke skal testes hele tiden. Det er virkelig fedt, at alle mine klassekammerater også kan være klar til studentertiden, siger han.

Og i Aalborg er humøret også højt hos Anni Jespersen.

- Det er rigtigt dejligt, at det blev min tur. For første gang, kan man glæde sig over, at man er gammel nok. Og jeg glæder mig til den frihed, det giver.

Flest unge er smittede

Lige nu spredes smitten i Danmark primært blandt unge mennesker.

De 20-29-årige står for den største del af smittespredningen, mens de 10-19-årige tegner sig for den næststørste andel.

Ser man på, hvilke aldersgrupper, der gennem pandemien har været hårdest ramt, tipper aldersvægten dog modsat. Her har personer over 50 år haft væsentlig større sandsynlighed for at måttet indlægges, hvis de blev smittet med coronavirussen.