Texas i det sydlige USA vil snart begynde at bygge en mur langs delstatens grænse mod Mexico.

Det fortæller guvernør Greg Abbott ved en konference omhandlende grænsesikkerhed.

Han begrunder byggeplanerne med, at præsident Joe Biden har sat en stopper for den igangværende opførelse af en grænsemur, som var et prestigeprojekt under forgængeren Donald Trump.

Samtidig annoncerer guvernøren flere nye tiltag, herunder planer om at opføre egne detentionscentre, og at der vil blive afsat en milliard dollars fra delstatens budget til at øge sikkerheden ved grænsen.

Abbott fastslår også, at flere illegale migranter vil blive anholdt ved grænsen og sendt til lokale fængsler i stedet for at blive overdraget til de amerikanske immigrationsmyndigheder, ICE.

- Kun Kongressen og præsidenten kan fikse vores grænser, der ikke fungerer. Men i mellemtiden har Texas tænkt sig at gøre alt, hvad der er muligt, for at holde vores samfund sikkert – herunder at begynde at lave anholdelser, siger Abbott ifølge The Washington Post.

De nærmere planer om grænsemuren vil blive præsenteret i næste uge.

- At forsøge at omgå disse barrierer ved grænsen vil være en forbrydelse i sig selv, som man kan blive anholdt for. Vi kommer til at anholde mange flere mennesker i fremtiden, siger Greg Abbott.

Projektet med at bygge en mur, der skal stoppe ulovlig indvandring ved den mexicanske grænse, har i flere år været et omstridt emne i USA.

Under George Bushs præsidentembede i starten af 2000'erne blev der bygget næsten 1000 kilometer mur langs grænsen, og byggeriet fortsatte de første måneder ind i Barack Obamas præsidentembede.

Donald Trump lovede som præsident at bygge en fysisk barriere langs hele den 3200 kilometer lange grænse, og han insisterede endda på, at han ville få Mexico til at betale for den.

Mexico afviste nærmest omgående, og i stedet fandt Trump blandt andet penge til muren ved at erklære nødretstilstand og omfordele milliarder fra Pentagons budget.

Muren var dog ikke færdig, da Trump i januar måtte forlade Det Hvide Hus.

I løbet af hans embedsperiode blev der opført 128 kilometer helt ny grænsemur, mens der blev renoveret og forstærket 643 kilometer af den eksisterende grænsemur.

Byggeprojektet havde ifølge amerikanske medier kostet USA over 90 milliarder kroner.

Da Joe Biden 20. januar blev indsat som ny præsident underskrev han på sin første arbejdsdag et dekret, som indstillede finansieringen af grænsemuren og beordrede en stopper for projektet.

Fredag i denne uge annoncerede Biden-administrationen, at den har returneret over 12 milliarder, som ellers var blevet afsat til muren, til landets forsvar.

Samtidig tog Det Hvide Hus afstand fra Trumps håndtering af grænsesituationen og beskyldte den tidligere præsident for at spilde offentlige midler.

- At bygge en massiv mur, der strækker sig over hele den sydlige grænse og koster amerikanske skatteydere milliarder af dollars, er ikke en seriøs politisk løsning eller en ansvarlig brug af føderale midler, lød det i en erklæring.

Antallet af illegale migranter ved USA's sydlige grænse er eksploderet og har de seneste måneder nået det højeste niveau i 20 år. Alene i maj forsøgte over 180.000 mennesker at krydse grænsen, viser tal fra de amerikanske myndigheder.

Landets nye vicepræsident, Kamala Harris, besøgte tidligere i juni Guatemala og Mexico for at tale om de fælles udfordringer og bad i den forbindelse migranter om at holde sig væk fra USA.

- Lad være med at komme. Lad være med at komme. USA vil fortsætte med at håndhæve vores love og sikre vores grænser. Hvis du kommer til vores grænse, vil du blive afvist, sagde Kamala Harris.

Texas-guvernør Greg Abbott har været en af de mest højrøstede kritikere af Joe Bidens håndtering af krisen ved den sydlige grænse.

I marts bekendtgjorde han, at delstaten ville skrue ned for sine coronarestriktioner og begrundede beslutningen med, at Biden "lukker hundredvis af illegale immigranter, som har covid-19, ind i lokalsamfund i Texas".

I sidste uge beordrede han, at myndighederne skulle tilbagekalde alle licenser til de lejre og plejefamilieprogrammer, som yder støtte til uledsagede migrantbørn.

Og nu vil han så søsætte en række initiativer på egen hånd, som skal bremse strømmen af migranter.

- De kommer ikke længere til at ville krydse Texas, for det kommer ikke til at være det, de forventede. Det er ikke længere den røde løber, som den føderale regering havde rullet ud for dem, siger Greg Abbott ifølge The Texas Tribune.

Ifølge Abbott har han også indgået et samarbejde på tværs af delstatsgrænserne med Arizonas guvernør, Doug Stucey, om at løse "grænsekrisen", og han opfordrer andre stater til at gøre det samme.

Vaccinationslinjernes telefoner er varme som sommervejret.

Det oplever man flere steder i landet, hvor borgere forsøger at ombooke deres vaccinationer, for at de kan komme afsted på ferie. Og opkaldene er kun taget til de seneste uger.

- Vi har rigtig mange opkald om ombooking i forhold til ferie, siger Kim Ahlers, der er vagtcentralchef i Region Syddanmark, til TV 2.

- Der er ingen registrering af borgernes årsager til at ringe. Men når jeg spørger mine medarbejdere, er det omtrent hver andet opkald, der handler om netop det.

De samme opkald modtager man flere og flere af i Region Sjælland. Det skriver TV 2 ØST.

- Alt åbner op, så vi forstår godt, borgerne har et behov for at komme på ferie, siger Trine Holgersen, der er direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Men det kan skabe problemer og presse vaccineplanen, hvis mange borgere udskyder deres vaccination – eller hvis turister fra andre dele af Danmark vælger at booke tid for vaccination i Region Sjælland.

Regionen er den af landets fem regioner, hvor den største andel af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19. Men den status kan meget vel blive udfordret.

Derfor opfordrer Trine Holgersen regionens borgere til at holde fast i deres vaccinetider.

- Når vi rejser det her, er det fordi, at vaccinationsprogrammet kører videre hen over sommeren. Det gør det, fordi vi har fået vaccinerne i den takt, som vi har fået dem, og det betyder også, vi har behov for at kunne planlægge et godt program – også i juli måned, siger Trine Holgersen.

Der skal gå mellem 35 og 42 dage mellem første og andet stik med en coronavaccine i Danmark.

I Region Syddanmark er der eksempler på borgere, der forsøger at forkorte det interval til mindre end 35 dage for at få det til at passe med ferien. Men den går ikke, formaner vagtcentralchef Kim Ahlers.

- Det kan vi simpelthen ikke. Omvendt kan vi godt booke, så der er mere end 42 dage mellem de to stik, men så ryger coronapasset altså i mellemtiden, siger han.

TV 2 har forsøgt at kontakte samtlige regioner i Danmark.

Mens Region Hovedstaden ikke ser samme tendens, afventer TV 2 stadig svar fra Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Inden coronakrisen følte næsten 400.000 danskere sig ensomme, og siden er antallet kun vokset ifølge Dansk Røde Kors.

På den baggrund har 77 danske organisationer lørdag henvendt sig til Folketinget og social- og ældreminister Astrid Krag (S) med et krav om, at der laves en politisk strategi mod ensomhed, som organisationerne kalder "en af de alvorligste sociale udfordringer i det danske samfund".

En strategi for at bekæmpe ensomhed nationalt bør ligge klar i 2023, siger organisationerne bag. Ud over Røde Kors er blandt andet Ældre Sagen, Danske Patienter, Børns Vilkår og Danske Regioner medunderskrivere på det oplæg, som Folketingets politikere modtager mandag.

Først og fremmest vil organisationerne have Folketinget til at anerkende ensomhed som en udfordring for både samfund og folkesundhed.

- Alligevel er der ikke en sammenhængende indsats til bekæmpelse af ensomhed – kun spredte enkeltinitiativer, som ofte er baseret i civilsamfundet

- Det er på tide, at vi handler på ensomhed som den store samfunds- og folkesundhedsudfordring, den reelt er. Der er brug for et politisk gearskift i Danmark, lyder det fra organisationerne i en pressemeddelelse.

Fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber skal tilrettelægges med mere brobygning og være mere inkluderende. Og der skal oprettes et nationalt videnscenter for ensomhed. Det er nogle af de tiltag, som foreslås.

Generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mødtes lørdag med Astrid Krag.

- Tak til Astrid Krag for at tage godt imod 77 organisationers inspirationskatalog til en national ensomhedsstrategi. Glæder os til at præsentere den. Og til at komme i arbejdstøjet. Mere end 300.000 svært ensomme fortjener vores opmærksomhed, skriver han på sin Twitter-profil.

Ud over de menneskelige konsekvenser ved ensomhed, koster det også samfundet otte milliarder kroner om året i blandt andet sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, vurderer Røde Kors.

Organisationerne har fundet inspiration hos en række andre lande.

Storbritannien, Norge og Japan har ifølge organisationerne større fokus på ensomhed som et samfundsproblem. Japan og England har eksempelvis en minister for ensomhed, og England har vedtaget en national strategi for at bekæmpe problemet.

437 personer er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

De nye smittetilfælde er fundet i 163.188 PCR-test, og dermed var det 0,27 procent af prøverne, der påviste coronavirus. Det er den laveste andel siden 24. april, hvor positivprocenten ligeledes var 0,27.

Antallet af indlagte falder med 12 til 99 i lørdagens opgørelse. Dermed er der under 100 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger for første gang siden slutningen af september.

Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1000 i januar, da anden bølge toppede.

Der er lørdag også færre coronapatienter, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling. Det er tilfældet for 20 personer, hvilket er tre færre end fredag.

14 intensivpatienter får hjælp af en respirator til at trække vejret, og det er et fald på to sammenlignet med døgnet forinden.

Der er registreret to nye dødsfald blandt coronasmittede. Dermed har 2525 personer med covid-19 mistet livet i Danmark under pandemien.

Foruden de over 160.000 PCR-test er der foretaget 449.008 lyntest i Danmark det seneste døgn. Det fremgår ikke, hvor mange af de dem, der påviste smitte, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

I de 15 år Birthe Andersen har haft ALS, har hun klaret sig i sit eget hjem med støtte fra sin mand og handicaphjælpere.

Men nu kan hun ikke få de hjælpere, hun har brug for, og derfor er hun indlagt på intensivafdelingen på Horsens Sygehus.

Birthe Andersen har brug for hjælp til alt og kan kun kommunikere ved at blinke med øjnene og stave sig igennem ordene, ét bogstav ad gangen. Så når hun skal svare på, hvordan det er for hende at være på sygehuset, må hendes mand ved hjælp af en staveplade svare for hende:

- Forfærdeligt.

Lige nu mangler Birthe Andersen fire handicaphjælpere for at kunne blive passet hjemme, og det er umuligt for hende at rekruttere så mange.

Derfor må hendes mand møde op på sygehuset hver formiddag for at hjælpe med at få Birthe Andersen op af sengen. Og efter endt arbejdsdag skal han tilbage igen for at hjælpe hende i seng.

- Det er et helvede. Det er simpelthen et helvede, siger Rudy Andersen, der udover at være gift med Birthe Andersen også arbejder som truckfører på fuld tid.

Men Birthe Andersen er ikke et enestående tilfælde.

Ifølge flere handicaporganisationer er det de senere år blevet vanskeligere at rekruttere handicaphjælpere. En af grundene er ifølge organisationerne, at jobbet har fået konkurrence fra jobbet som poder i de mange nye coronatestcentre.

- Nogle af dem, der decideret siger, de ikke vil alligevel, har nævnt netop poderjob som noget, de hellere vil, fordi de får væsentligt mere i timen og jo slet ikke har det ansvar, som man har alene ude i hjemmene, siger Louise Sørensen, der er respiratorisk ansvarlig sygeplejerske i Handicapformidlingen.

Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere

Handicapformidlingen administrerer hjælpeordninger for godt 450 borgere. Her plejede man at få 30 til 100 ansøgere til et enkelt job. I dag får man mellem nul og to ansøgere per job.

De, der i stedet søger jobbet som poder, kan tjene mellem 155 og 187 kroner i timen, mens grundlønnen for en handicaphjælper ligger på omkring 130 kroner i timen.

I Muskelsvindfonden oplever man i stigende grad, at personer med respiratorordning i stigende grad bliver indlagt ligesom Birthe Andersen på grund af mangel på hjælpere.

- Der er i virkeligheden flere ting på spil her: Der er selvfølgelig det enkelte menneske, som det er et stort problem for. Ødelæggende for deres liv. Men det er også et problem for samfundet, forstået på den måde at det koster enormt mange penge at optage en af de her intensivpladser, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden.

Det er en problemstilling, som også vækker opmærksomhed på Christiansborg.

- Det er da et kæmpe problem i øjeblikket, og derfor skal vi også have reduceret den her store brug af mennesker til at være podere. Vi skal simpelthen have teststrategien faset ud i løbet af ganske kort tid, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Men selvom jobbet som poder konkurrerer med jobbet som handicaphjælper – og for den sags skyld også andre jobs, eksempelvis som tjener – er det ikke kun et problem her og nu, påpeger Per Larsen.

Det er derimod en forsmag på fremtiden, hvor en ændret demografi med ældre, der forlader arbejdsmarkedet og får behov for pleje, vil betyde, at Danmark kommer til at mangle personale i sundhedssektoren.

Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene

Det samme pointerer sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

- Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene. Det er noget, vi har vidst ville komme, og desværre har man ikke været dygtige nok til at lave bedre forhold for handicaphjælperne, siger hun.

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet anerkender retsordfører Jeppe Bruus, at den massive testkapacitet er med til at lægge pres på visse dele af arbejdsmarkedet.

Det er heldigvis i en meget afgrænset periode, siger han, men han kan ikke svare på, hvornår regeringen vil skrue så meget ned for testkapaciteten, at det for alvor batter.

- Alle kan jo følge med i vaccinekalenderen, og når vi kommer frem til august-september, er vi forhåbentlig alle sammen færdigvaccineret. Og det er klart, så falder behovet for den testkapacitet, vi har kendt, og det vil den også gøre løbende herfra, siger han.

På Horsens Sygehus må Birthe Andersen og hendes mand forsat klare sig uden de nødvendige hjælpere. Hun har snart været indlagt i fire uger. Og det er uden at være i bad, da sygehuspersonalet ikke kan hjælpe hende med det.

- Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere, siger Rudy Andersen.

Ukraine kan se frem til at modtage 500.000 doser af vacciner imod covid-19 fra Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet over for Ritzau.

Sundhedsministeriet oplyser, at der er tale om doser af vaccinen fra AstraZeneca. Vaccinen er taget ud af det danske vaccinationsprogram.

- Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde. Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den ukrainske præsident og statsminister Mette Frederiksen (S) talt sammen om donationen.

Ukraine har været langsom til at vaccinere sin befolkning i forhold til andre europæiske lande.

Der bor 48 millioner mennesker i Ukraine. Indtil videre er under en halv procent af befolkningen fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. I Danmark er det næsten 25 procent.

Der har indtil videre været 2,2 millioner tilfælde af smitte og 53.683 dødsfald som følge af covid-19 i Ukraine.

- Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, siger Jeppe Kofod.

Danmark vil donere mindst tre millioner doser af coronavacciner inden udgangen af 2021.

Danmark har allerede doneret vacciner til Kenya, som står til at modtage 358.000 vacciner og delstaten Slesvig-Holsten, som får lidt under 60.000.

Sundhedsministeriet oplyser, at donationerne vil tage hensyn til det danske behov. Det gælder eksempelvis en tilvalgsordning, hvor man har mulighed for at få vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af det generelle vaccinationsprogram.

Men samtidig er det vigtigt, at Danmark ikke opbygger unødvendige lagre af vaccinedoser, eller at vaccinerne udløber og bliver ubrugelige.

Udenrigsministeriet oplyser også, at Danmark kigger på flere lande, der kan modtage vacciner.