Centrale dele af Aalborg har været ramt af smitte blandt unge på det seneste, og mere end halvdelen af smittespredningen i Nordens Paris' fire sogne kan knyttes direkte til Jomfru Ane Gade.

Derfor har Folketingets Epidemiudvalg valgt at lukke barerne i den populære festgade fra torsdag og to uger frem.

Vi starter med en anden fra Aalborg, nemlig statsminister Mette Frederiksen, der er klar med reformer.

Velkommen til dagens overblik.

Tiårsplan og store reformer

I åbningstalen fra Folketingets afslutningsdebat gjorde statsminister Mette Frederiksen klart, at selvom Danmark har klaret sig godt gennem pandemien, så er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, og hen over sommeren vil regeringen derfor løfte sløret for en række reformer, som skal få flere i arbejde.

Det kommer både til at handle om uddannelse, et usikkert og mindre organiseret arbejdsmarked, samt at få flere med ikke-vestlig baggrund væk fra kontanthjælp.

Mette Frederiksen understregede samtidig, at de reformer, regeringen fremlægger i løbet af sommeren, vil kræve meget af danskerne, fordi der skal ske fundamentale forandringer.

Udvidet vaccinefabrik får ingen betydning

Tirsdag fik vaccineproducenten Pfizer lov til at udvide sin europæiske produktion. Noget, der ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ville få "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU. Men tilsyneladende ikke for Danmark.

For udvidelsen var ikke en nyhed for Statens Serum Institut (SSI), som allerede har medregnet leverancerne i den danske vaccinationskalender, der mandag blev rykket yderligere to uger.

Den øgede produktion kan til gengæld få betydning for fremtidens europæiske vaccinationer mod coronavirus, hvor EU har underskrevet en ny kontrakt med Pfizer/BioNTech på 1,8 milliarder vaccinedoser fra 2021 til 2023.

Global propaganda

Hvis du savner en masse positive nyheder om det kommunistiske styre i Kina, så er der godt nyt. I hvert fald vil landets præsident Xi Jinping i stigende grad fortælle gode historier om Kina, der skal hjælpe udlændinge med at forstå Det Kommunistiske Parti og den måde, "det stræber efter det kinesiske folks lykke på".

Udmeldingen kommer efter en årrække, hvor Kina i stigende grad har krydset klinger med udenlandske medier.

Blandt andet er BBC blevet bandlyst efter utilfredshed med dækningen af Kinas behandling af Uighur-folket, og det samme er adskillige internationale journalister. Rettigheds- og demokratiforkæmpere har flere gange langet ud efter den kinesiske regering for at censurere både traditionelle og sociale medier.

Hjemme godt, ude endnu bedre

Flere rejsebureauer oplever en stigende interesse for udlandsrejser, og det går ud over danske sommerhusejere, der omvendt kan se en stor stigning i antallet af afbestillinger.

Det er særligt Mallorca, Grækenland, Gran Canaria og Madeira, der lokker, og salget af rejser er nu så stort, at det slår niveauet fra før coronakrisen.

Implementeringen af et fælles EU-coronapas og en lempelse i udrejserestriktionerne bliver set som to af hovedfaktorerne til den nyfundne rejselyst.

EU tvinger store selskaber til at dele skatteforhold

EU-Parlamentet og EU-landenes regeringer er tirsdag nået til enighed om en aftale, der vil tvinge multinationale selskaber til at offentliggøre deres skatteforhold.

Det betyder blandt andet, at selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro bliver tvunget til at oplyse, hvor meget skat de betaler i EU's 27 medlemslande, og hvor meget de betaler i lande på EU's sorte liste over skattely.

EU-parlamentet kalder det "en milepæl", men en række organisationer mener ikke, at aftalen går langt nok. Der er i øjeblikket 21 lande og territorier på EU's liste over skattely. Det betyder ifølge flere NGO'er, at over tre fjerdedele af verdens næsten 200 lande er undtaget de nye regler. Selskabers skatteunddragelse koster årligt verdens lande cirka 154 milliarder dollar.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor brandfolk efter 12 dage endelig fik slukket den enorme brand ombord på containerskibet MV X-Press Pearl ud for Sri Lankas kyst. Branden nåede dog at skabe en af de værste miljøkatastrofer i landet historie og har spredt store mængder mikroplast på en mere end 80 kilometer lang kyststrækning.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Hvis ikke man ved, de er der, kan de være svære overhovedet at få øje på.

Ikke desto mindre har en lille prik på et kort på den officielle OL-hjemmeside udløst stor vrede og krav om boykot i Sydkorea.

Sådan en handling strider imod den olympiske ånd

Kim Bo-young, pr-ansvarlig i Koreas Olympiske Komité (KSOC)

Kortet over værtsnationen Japan inkluderer nemlig en lille øgruppe, som både Japan og Sydkorea gør krav på.

De små øer beliggende midt mellem de to lande i Det Japanske Hav er internationalt kendt som Liancourt-øerne, mens de på sydkoreansk hedder Dokdo og på japansk Takeshima.

Øgruppen er de facto under sydkoreansk kontrol, og derfor er Sydkoreas regering oprørte over, at Japan afbilleder øerne som en del af sit eget territorium på det officielle OL-kort.

- Vi vil ikke tolerere uretmæssige handlinger i relation til Dokdo, sagde udenrigsminister Chung Eui-yong fredag i den sydkoreanske nationalforsamling ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Udenrigsministeren tilføjede, at den sydkoreanske regering ville reagere "så kraftigt som muligt" over for japanerne.

Flagafbrænding og krav om boykot

Sagen har ført til vrede i befolkningen i Sydkorea, og tirsdag blev tre unge ifølge Reuters anholdt, da de afbrændte et japansk flag med 'Den opstigende sol' foran Japans ambassade i Seoul. Det gentog sig onsdag, hvor der har været nye flagafbrændinger foran ambassaden, ifølge Yonhap.

Den tidligere sydkoreanske premierminister Chung Sye-kyn har på Facebook givet udtryk for, at Japan skal fjerne øerne fra OL-kortet, og at regeringen i Seoul er nødt til at tage "alle midler" i brug, herunder en mulig boykot af De Olympiske Lege.

Samme melding kommer fra en anden tidligere premierminister, Lee Nak-yon.

Lee, der i dag er medlem af nationalforsamlingen, kalder den japanske inkludering af øgruppen for "uacceptabel" og opfordrer til en sydkoreansk boykot, hvis ikke den japanske regering ændrer kortet.

Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på. Japans regering har allerede flere gange afvist det sydkoreanske krav.

- Takeshima er helt klart Japans territorium, og den koreanske sides krav er fuldstændig uacceptable, har regeringens øverste talsmand, Katsunobu Kato, udtalt.

Kræver IOC på banen

Søndag rettede Sydkoreas regering ifølge South China Morning Post også kritik af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, som har forholdt sig passiv i konflikten.

Den tilgang bliver af sydkoreanerne anset som værende dobbeltmoralsk, efter IOC aktivt blandede sig og bad Sydkorea fjerne den omstridte øgruppe fra et fælles koreansk flag under vinter-OL i Pyeongchang i 2018. Dengang efter protester fra Japan.

Seneste udvikling er, at Koreas Olympiske Komité (KSOC) sent tirsdag aften sendte et brev og bad IOC om "aktivt at mægle" i konflikten. Det bekræfter Kim Bo-young, pr-ansvarlig i KSOC, til nyhedsbureauet Reuters.

- Dokdo er sydkoreansk territorium, og der må garanteres politisk neutralitet ved legene. Japans opførsel kan ses som en politisk handling, så vi har sendt brevet, da vi mener, at sådan en handling strider imod den olympiske ånd, forklarer han.

Næsten usynlig prik

Mens Japan afviser at fjerne den omstridte øgruppe fra det officielle OL-kort, har landet i stedet valgt en anden løsning.

De har valgt at gøre øerne mindre synlige på det omstridte kort, så de nu er svære at se med det blotte øje.

Zoomer man helt ind, kan man dog stadig se en lille, lysegrå prik, der symboliserer øgruppen. Herunder markeret med en rød cirkel:

Det japanske træk bliver i sydkoreanske medier betegnet som rene "fiksfakserier", skriver South China Morning Post.

Presset på hjemmefronten

Den diplomatiske uenighed med Sydkorea kommer på et tidspunkt, hvor Japan også kæmper mod en voksende modvilje mod det forestående OL blandt den japanske befolkning.

Store dele af Japan er nemlig ramt af endnu en smittebølge i den igangværende coronapandemi, og landets sundhedsvæsen er i øjeblikket spændt hårdt for.

I sidste uge forlængede myndigheder i Japan undtagelsestilstanden i flere regioner, herunder Tokyo, frem til foreløbig 20. juni.

De Olympiske Lege i Tokyo skulle oprindelig have været afviklet sidste sommer, men blev udskudt på grund af pandemien. Planen er nu, at legene skal afvikles fra 23. juli til 8. august.

Verdens største kødproducent, JBS, er blevet udsat for et avanceret cyberangreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet har betydet, at flere af producentens fabrikker i USA, Australien og Canada er blevet tvunget til at lukke dele af produktionen ned, mens tusindvis af ansatte midlertidigt er sendt hjem.

Cyberangrebet, der kan føre til global mangel på kød og stigende priser for forbrugerne, er et såkaldt ransomware-angreb.

Her tiltvinger hackerne sig adgang til et computernetværk og truer med at ødelægge eller slette filer – medmindre der udbetales en løsesum.

Russisk hackergruppe i søgelyset

Myndighederne mener, at hackerangrebet blev udført af en kriminel gruppe med base i Rusland. Amerikanske FBI er nu i gang med at undersøge angrebet, lyder det i en kommentar fra Det Hvide Hus.

- JBS har gjort Det Hvide Hus opmærksom på, at kravet om en løsesum kom fra en kriminel organisation – formentlig med base i Rusland, sagde Det Hvide Hus’ talskvinde, Karine Jean-Pierre, tirsdag.

- Det Hvide Hus er i direkte forbindelse med den russiske regering i den her sag, og har gjort det klart, at ansvarlige stater ikke huser hackergrupper, tilføjede talskvinden.

JBS oplyser, at man har gjort "betydelige fremskridt" i forsøget på at tilbagerulle konsekvenserne af hackerangrebet. Firmaet håber at have alle fabrikker tilbage på fuld styrke i løbet af onsdag.

Mandag oplyste JBS, at man havde suspenderet alle berørte it-systemer, så snart angrebet blev opdaget, og at backup-serverne ikke var berørt af angrebet.

JBS' fem største fabrikker ligger i USA, og hackerangrebet forventes at have påvirket en femtedel af firmaets samlede produktion af oksekød.

Energiselskab angrebet

Det er kun tre uger siden, at et andet ransomware-angreb lammede det amerikanske energiselskab Colonial Pipeline og dets 9000 kilometer lange rørledning, der forsyner store dele af den amerikanske østkyst med brændstof.

Angrebet betød, at benzinpriserne steg, bilisterne hamstrede, og flyselskaber blev tvunget til at foretage mellemlandinger på langtursflyvninger for at tanke.

Ifølge amerikanske medier blev krisen først afværget, da Colonial Pipeline betalte en løsesum til hackerne. Bloomberg, New York Times og CNN erfarede, at energiselskabet måtte betale 75 bitcoin til hackerne – svarende til 5 millioner dollars eller godt 30 millioner danske kroner.

Ifølge en meddelelse fra FBI var det den østeuropæiske hackergruppe DarkSide, der stod bag angrebet på Colonial Pipeline.

Stigende trussel – også i Danmark

Truslen fra ransomware-angreb er i hastig vækst – også i Danmark, vurderer Søren Debois, som er lektor og it-sikkerhedsforsker på IT-Universitetet i København.

- Min fornemmelse er, at det stiger, og det stiger voldsomt. Hvis jeg tager ud og taler med en dansk virksomhed, er der rimeligt gode odds for, at de har været udsat for ransomware eller forsøgt udsat for det, siger Søren Debois til TV 2.

I den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, lyder vurderingen også, at truslen fra cyberkriminalitet er meget høj, og at der er en stigende trussel fra målrettede ransomware-angreb mod danske myndigheder og virksomheder.

Og det er ikke kun på papiret. Angreb sker nu "relativt hyppigt", fremgår det af trusselsvurderingen.

Ifølge trusselsvurderingen fra Center for Cybersikkerhed kan målrettede cyberangreb få alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.

Det har man blandt andet set i Storbritannien og USA, hvor patienter for eksempel har fået aflyst aftaler efter ransomware-angreb mod administrative systemer i sundhedssektoren.

- Ved at vise coronapasset kan jeg komme ind alle steder uden at skulle være sikker på at have en test, der ikke er mere end 72 timer gammel. Så det glæder jeg mig virkelig meget til.

Sådan lød det, da 16-årige Victoria Odgaard Mikkelsen lørdag kort blev interviewet til TV2 ØST i forbindelse med, at det nu var blevet hendes tur til at få en coronavaccine.

Men da TV2 ØST lagde klippet med Victoria Odgaard Mikkelsen på Facebook, væltede det ind med hadefulde beskeder.

- Svineri, hvorfor skal de unge belønnes med at komme foran i køen, når det er dem, der har skidt på reglerne og restriktionerne. Føj for satan, lød en af beskederne.

De mange negative kommentarer har overrasket både Victoria Odgaard Mikkelsen og hendes mor, Christina Jensen.

- Vi alle sammen skal vel vaccineres på et tidspunkt, så det er vel fair nok at starte med os. Jeg følger bare Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og så stoler jeg på dem, lyder fra fra Victoria Odgaard Mikkelsen i 'Go' aften LIVE'.

Kommentarerne på Facebook handlede ikke kun om, at unge, som Victoria Odgaard Mikkelsen, var blevet rykket frem i køen af sundhedsmyndighederne. Flere skrev også, at hun kunne få blodpropper eller blive infertil ved at tage imod vaccinen.

- Helt urimeligt

Ulrik Bak Dragsted, der er speciallæge i infektionssygdomme og daglig leder af eHospitalet, som faciliterer coronacallcentret, som dagligt modtager opkald fra borgere med spørgsmål og bekymringer omkring corona.

Han kender derfor alt til vaccineskepsisen i Danmark.

Alligevel blev han overrasket over den shitstorm, som Victoria Odgaard Mikkelsen endte i.

- Hun har gjort det rigtige. Hun har gjort det, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og det er der så nogle, der føler sig kaldet til at udskamme hende for. Det, synes jeg, er helt urimeligt, forklarer han.

Må du få en blodprop

Kommentar til Camilla Søe

Ulrik Bak Dragsted tror alligevel ikke, at det vil påvirke den unge målgruppe i deres vaccinevalg.

Han tror derimod, at unge som Victoria Odgaard Mikkelsen kan påvirke andre unge til at tage en vaccine ved at stå frem.

- Jeg tror, det kan gøre noget ved vaccinetilliden, at Victoria er så modig, at hun stiller op og siger, at hun er glad for det valg, hun har truffet, lyder det.

- Må du få en blodprop

Victoria Odgaard Mikkelsen er ikke den eneste, som har fået hadefulde beskeder på sociale medier for at tage en vaccine.

Debattør, konsulent og tidligere aktiv i Venstre Camilla Søe valgte for nylig at skrive på Twitter, at hun havde valgt at tage en af de kasserede vacciner fra Johnson & Johnson.

Her skrev én bruger til hende:

- DU er helt væk, mens en anden skrev:

- Må du få en blodprop. Du gør det kun for at markere dig politisk eller af bekvemmelige hensyn.

Man må da stå ved sine holdninger, hvis man skal svine folk til på de sociale medier

Victoria Odgaard Mikkelsen, skoleelev

Camilla Søe kendte godt til vaccineskepsisen på sociale medier og de "kreative konspirationsteorier på vaccineområdet", som hun kalder dem, men hun forstår alligevel ikke, at nogen kan ønske, at hun får en blodprop, fordi hun vælger at tage en vaccine.

- For mig er det vigtigt at blive vaccineret, og det, at jeg har taget imod en af de "dårlige" vacciner gør jo, at der er nogle, der kan komme frem i køen, så vi kan komme tilbage til det liv, vi kender fra før corona, siger hun i 'Go' aften LIVE'.

Glad for sit valg

Victoria Odgaard Mikkelsen er glad for sit valg om vaccinen, selvom hun har fået så mange negative kommentarer.

Vaccinen betyder, at hun snart kan vende tilbage til et mere normalt liv uden ugentlige tests.

Hun har ikke valgt at gå ind i vaccinedebatten på Facebook, men ville gerne have mødt en af dem, der havde skrevet en negativ kommentar til hende, ansigt til ansigt i 'Go' aften LIVE'.

Kvinden trak sig dog fra programmet, da hun frygtede, hvad det ville medføre af kritik på netop de sociale medier.

Til det har Victoria Odgaard Mikkelsen kun at sige:

- Hvis man ikke vil sætte sit ansigt på, hvorfor så skrive det i første omgang? Man må da stå ved sine holdninger, hvis man skal svine folk til på de sociale medier.

Se interviewet med Victoria Odgaard Mikkelsen og Camilla Søe i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.

Fem måneder inde i det danske vaccinationsprogram er der stadig stor tilslutning til vaccinerne.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi ved fra undersøgelser, at danskerne har en høj villighed til at lade sig vaccinere. Men det gør mig glad at se, at det også udmønter sig i handling, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Den samlede tilslutning i de ni separate målgrupper, som indtil nu er inviteret til vaccination, viser en tilslutning på 94,9 procent.

Vaccinationsudrulningen fortsætter med resten af befolkningen over 16 år. De fleste borgere over 50 år er inviteret til vaccination, og resten modtager en invitation inden længe.

Tilslutning stiger i takt med alderen

I dag har 2.206.276 danskere modtaget mindst én vaccinedosis. Det svarer til 37,7 procent af den samlede befolkning. 1.291.222 er færdigvaccineret, svarende til 22,1 procent af befolkningen.

Andelen af personer, der vil tage en vaccine, vil formentlig falde en lille smule, i takt med at det er de yngre grupper, som står for tur.

I hvert fald viser flere målinger, at tilslutningen til vacciner stiger i takt med alderen.

Omkring 80 procent mellem 18-39 år er klar til at tage en vaccine.

Det viser en rapport fra slutningen af maj fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, der under coronapandemien undersøger befolkningens adfærd og holdninger.

Vaccinationskalenderen er blevet forsinket mange gange.

I starten af året var planen, at danskerne kunne forvente at være færdigvaccineret i slutningen af juni.

Siden har der været forsinkelser i leverancerne fra blandt andet Moderna. Desuden har Sundhedsstyrelsen besluttet at tage vaccinerne fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson ud af massevaccinationsindsatsen.

I lande som Tyskland, Frankrig og USA er det kun omkring 60 procent, som vil vaccineres.

Herhjemme var den 79-årige fynbo Leif Heiselberg først, da han 27. december modtog en vaccine mod coronavirus.

Landets sygehuse kan nu håndtere patienter med covid-19 inden for normal sygehusdrift.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.

Derfor er det ikke længere nødvendigt at have ekstra kapacitet reserveret særligt til covid-19-patienterne.

Det skyldes ifølge styrelsens vicedirektør, Helene Probst, blandt andet, at vaccineudrulningen skrider frem.

- Antallet af vaccinerede vil stige i de kommende måneder. Og da vaccinerne giver en god beskyttelse mod alvorligt sygdomsforløb og behov for indlæggelse, forventer vi, at antallet af indlæggelser vil falde yderligere, siger hun.

Normalisteret aktivitetsniveau

Sundhedsstyrelsen begrunder desuden anbefalingen med, at den gradvise åbning af samfundet ikke har ført til yderligere indlæggelser forbundet med corona.

Aktivitetsniveauet på landets sygehuse begynder også så småt at være normaliseret.

Det betyder, at der snart er lige så mange, som behandles for andre sygdomme end covid-19, som det var tilfældet, inden pandemien gjorde sin indtog.

Styrelsen vil dog fortsat overvåge sygehusområdet i forhold til covid-19.

- Det vil vi fortsat gøre, så vi kan reagere, hvis der sker en uventet udvikling, lyder det fra Helene Probst.

Det skal ske via daglige beretninger fra regionerne - blandt andet om udviklingen i antallet af indlæggelser.

157 indlagte

Antallet af coronarelaterede indlæggelser har siden midten af maj ligget under 200 på landsplan.

På trods af en mindre stigning i antal indlagte de seneste dage er tallet onsdag opgjort til 157 fordelt på landets hospitaler.

Det toppede i slutningen af december, hvor 964 var indlagt.

I den forbindelse opjusterede Sundhedsstyrelsen planlægningsgrundlaget, så der på landsplan kunne etableres kapacitet til at håndtere op til 1330 indlagte patienter med covid-19.

Smittetallene har også været nogenlunde stabile siden begyndelse af maj. Siden da har det daglige smittetilfælde ligget i omegnen af 1000.

Det tal toppede i midten af december sidste år, hvor der på én dag blev registreret 4508 smittetilfælde.

Folketingets Epidemiudvalg har valgt at lukke barerne i Jomfru Ane Gade i Aalborg samt Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i to uger fra torsdag som følge af smittespredning.

Det oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) til TV 2.

- Vi vil en uge inde i perioden lave en ny vurdering af, om der er grundlag for at gøre andet, siger han.

Borgmester: Håber, det kan bremse smitteudviklingen

Epidemiudvalgets beslutning kommer på baggrund af epidemikommissionens anbefaling om ekstraordinært at lukke kommercielle aktiviteter som en del af en automatisk nedlukning.

Thomas Kastrup-Larsen(S), der er borgmester i Aalborg, er godt tilfreds med beslutningen.

- Styrelsen For Patientsikkerhed siger, at 60 procent af den nye smitte, der har været i Aalborg kan henføres til Jomfru Ane Gade, som er et særligt sted, hvor folk går fra bar til bar og kommer hinanden rigtig meget ved.

- Jeg håber, det gør, at vi kan få bremset smitteudviklingen i Aalborg og få lukket de forskellige sogne op igen.

Superærgerligt, siger barejer

Budolfi sogn og Vor Frelser sogn i Aalborg er begge lukket ned efter for høje smittetal, og det har resulteret i at blandt andet Aalborg Teater og flere skoler holder lukket.

Over halvdelen af smittespredningen i fire sogne i Aalborg kan knyttes til festgaden.

Henrik Foget Jensen, der er barejer i gaden, er ked af beslutningen, som betyder, han må holde lukket i to uger.

- Det er superærgerligt, og vi er selvfølgelig kede af det. Vi er kede af, at vi ikke har kunne finde en løsning, der har gjort, at vi kunne lave et coronasikkert område. Men det er kommissionens beslutning, og den anbefaling følger vi selvfølgelig, siger han til TV 2.

Vakte forargelse

Det har vakt forargelse fra Aalborg og helt ind til Christiansborg, at sogne i kommunen var præget af nedlukninger, mens feststemte mennesker forsat kunne hygge sig i den kendte festgade.

3. maj fik en lidt for festlig video nemlig flere Christiansborg-politikeres opmærksomhed.

- Det skriger til himlen, og det kan slet ikke forklares, at skolebørn skal være hjemme, mens unge kan gå på bar og danse uden mundbind, sagde den konservative sundhedsordfører Per Larsen, efter TV 2 NORD kunne afsløre videoerne fra Club Stygge tæt ved Jomfru Ane Gade.

Flere eksperter frygtede, at sidste uges mesterskabsfejring i Brøndby ville udvikle sig til en superspreder-begivenhed.

Det ser ikke ud til at være tilfældet, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

24. maj stimlede flere tusinde euforiske fans ellers sammen ved Brøndby Stadion for at fejre klubbens første mesterskab siden 2005.

Siden da har "guldfesten" og konsekvenserne heraf været et varmt samtaleemne i den brede befolkning. For var der tale om en såkaldt superspreder-begivenhed?

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den i alt har registreret 96 personer smittet med coronavirus i forbindelse med fejringen.

- Vi kan se, at antallet af smittede falder dag for dag, og det er vi naturligvis både lettede over og glade for, siger direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Der vil formentlig komme flere smittetilfælde i løbet af de kommende dage, og her vil Styrelsen for Patientsikkerhed følge op med smitteopsporing for at sørge for, at de nære kontakter ikke bliver smittet.

Dermed er det sidste punktum ifølge Anette Lykke Petri endnu ikke sat i forhold til smitteudviklingen.

- Men man kan sige, at vi har haft at gøre med en begivenhed med et stort potentiale for en meget stor smittespredning, og det er heldigvis ikke sket, siger hun.

For mange ubekendte til konklusioner

På trods af lettelsen over det nuværende antal smittede er Anette Lykke Petri meget forsigtig med at drage endelige konklusioner på baggrund af begivenheden.

Ifølge direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed er der for meget, man endnu ikke ved om, hvad der er foregået på og omkring Brøndby Stadion.

Vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Det nøjagtige deltagertal er fortsat ukendt. Derudover ved styrelsen ikke, præcist hvor mange der var testet, immune eller vaccineret på forhånd.

- Derfor vil det være alt for vidtgående at træffe beslutninger om fremtidige begivenheder med udgangspunkt i dette forløb, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed har kortlagt, at langt størstedelen af de smittede har taget del i fejringen uden for stadion, mens 10-15 procent er blevet smittet under de mere kontrollerede forhold på lægterne.

- Vi kan være glade for, at det indtil videre ser ud til at være gået rimelig godt i forhold til den potentielle risiko på Brøndby Stadion, siger hun.

Ekspert: - Vi har brug for erfaringen

En af eksperterne, der blev bekymret for et superspreder-event ved synet af de lykkelige og feststemte Brøndbyfans, er professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

- Sådan har det jo slet ikke udviklet sig, og jeg synes ikke, at de 96 smittede er et slemt tal taget i betragtning af, hvor mange der tog del i fejringen, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen har dermed forståelse for Anette Lykke Petris forsigtige begejstring over den relativt begrænsede smitte.

- Det kunne være gået langt værre, og især hvis de mange fans havde stimlet sammen indenfor, hvor smitterisikoen er meget større, siger han.

En anden af landets coronaeksperter mener, at der er god grund til at trække erfaringer ud af begivenhederne fra Vestegnen.

- Selvom det teknisk set ikke var efter bogen, det Brøndbyfansene gjorde, må vi alle anerkende, at vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere, siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I takt med at flere og flere vaccineres, er det ifølge professoren vigtigt, at man definerer grænsen for forsamlinger ud fra den reelle risiko og ikke vores forestilling om, hvad grænsen skal være.