Flere eksperter frygtede, at sidste uges mesterskabsfejring i Brøndby ville udvikle sig til en superspreder-begivenhed.

Det ser ikke ud til at være tilfældet, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

24. maj stimlede flere tusinde euforiske fans ellers sammen ved Brøndby Stadion for at fejre klubbens første mesterskab siden 2005.

Siden da har "guldfesten" og konsekvenserne heraf været et varmt samtaleemne i den brede befolkning. For var der tale om en såkaldt superspreder-begivenhed?

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den i alt har registreret 96 personer smittet med coronavirus i forbindelse med fejringen.

- Vi kan se, at antallet af smittede falder dag for dag, og det er vi naturligvis både lettede over og glade for, siger direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Der vil formentlig komme flere smittetilfælde i løbet af de kommende dage, og her vil Styrelsen for Patientsikkerhed følge op med smitteopsporing for at sørge for, at de nære kontakter ikke bliver smittet.

Dermed er det sidste punktum ifølge Anette Lykke Petri endnu ikke sat i forhold til smitteudviklingen.

- Men man kan sige, at vi har haft at gøre med en begivenhed med et stort potentiale for en meget stor smittespredning, og det er heldigvis ikke sket, siger hun.

For mange ubekendte til konklusioner

På trods af lettelsen over det nuværende antal smittede er Anette Lykke Petri meget forsigtig med at drage endelige konklusioner på baggrund af begivenheden.

Ifølge direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed er der for meget, man endnu ikke ved om, hvad der er foregået på og omkring Brøndby Stadion.

Vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Det nøjagtige deltagertal er fortsat ukendt. Derudover ved styrelsen ikke, præcist hvor mange der var testet, immune eller vaccineret på forhånd.

- Derfor vil det være alt for vidtgående at træffe beslutninger om fremtidige begivenheder med udgangspunkt i dette forløb, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed har kortlagt, at langt størstedelen af de smittede har taget del i fejringen uden for stadion, mens 10-15 procent er blevet smittet under de mere kontrollerede forhold på lægterne.

- Vi kan være glade for, at det indtil videre ser ud til at være gået rimelig godt i forhold til den potentielle risiko på Brøndby Stadion, siger hun.

Ekspert: - Vi har brug for erfaringen

En af eksperterne, der blev bekymret for et superspreder-event ved synet af de lykkelige og feststemte Brøndbyfans, er professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

- Sådan har det jo slet ikke udviklet sig, og jeg synes ikke, at de 96 smittede er et slemt tal taget i betragtning af, hvor mange der tog del i fejringen, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen har dermed forståelse for Anette Lykke Petris forsigtige begejstring over den relativt begrænsede smitte.

- Det kunne være gået langt værre, og især hvis de mange fans havde stimlet sammen indenfor, hvor smitterisikoen er meget større, siger han.

En anden af landets coronaeksperter mener, at der er god grund til at trække erfaringer ud af begivenhederne fra Vestegnen.

- Selvom det teknisk set ikke var efter bogen, det Brøndbyfansene gjorde, må vi alle anerkende, at vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere, siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I takt med at flere og flere vaccineres, er det ifølge professoren vigtigt, at man definerer grænsen for forsamlinger ud fra den reelle risiko og ikke vores forestilling om, hvad grænsen skal være.

Coronakrisen har trukket store veksler på den mentale konto hos danskerne, og særligt de unge er hårdt ramt.

Det mentale underskud slår nu ud i målinger, som viser en stor stigning i antallet af danskere, der reagerer på symptomer på angst og depression.

Udviklingen er ifølge formanden i Psykologforeningen, Eva Secher Mathiasen, en naturlig konsekvens af pandemien.

- Det er desværre forventeligt, at den stigning kommer. Folk holder simpelthen op med at holde ud, siger hun.

Antallet af sager vedrørende angst og depression er steget markant under anden bølge af corona i Danmark.

Det viser nye tal fra en række af landets forsikringsselskaber.

Således har der hos Topdanmark i de første fem måneder af 2021 været 25 procent flere, der har gjort brug af deres sundhedsforsikring grundet angst og depression sammenlignet med tallene for samme periode sidste år.

- Det er bekymrende tal, for det er tunge diagnoser, der kan have store konsekvenser for det enkelte individ og dermed også for det danske samfund, siger skadedirektør i Topdanmark, Rasmus Ruby til TV 2.

Særligt de unge er hårdt ramt

Dykker man endnu længere ned i tallene tegnes et billede af, at det er den yngre del af befolkningen, der i særlig grad bliver ramt af de mentale lidelser.

- Der er en tydelig tendens til, at det er den yngre målgruppe på 25-35 år, der driver stigningen i de her skadesager. Ser vi isoleret på den målgruppe har vi set en stigning på 80 procent i sager om angst og depression, siger Rasmus Ruby.

Hvis man ikke har stiftet familie, så har det været en lang og mentalt belastende krise

Eva Secher Mathiasen, formand i Psykologforeningen

Topdanmark er ikke det eneste forsikringsselskab, der oplever en stigning i antallet af sager vedrørende netop angst og depression.

Hos Gjensidige udgør de sager 44 procent af det samlede antal psykologsager. Det er en stigning på 13 procentpoint sammenlignet med 2019, hvor tallet lå på 31 procent.

Holder op med at holde ud

Formanden i Psykologforeningen fortæller, at man fra andre samfundskriser ved, at én af de ting, der følger med en krise, er øget mistrivsel, hvor angst og depression rammer flere.

Ifølge hende er det vanskeligt at give et samlet bud på, hvad den præcise årsag til den øgede angst og depression skyldes, fordi krisen rammer så forskelligt.

Dog er det især varigheden af coronakrisen, der lige nu spiller ind og udmatter danskerne.

- For nogle er arbejdsgrundlaget forsvundet. Andre har lidt store personlige tab eller i forvejen været i en sårbar situation, mens det for en fjerde gruppe handler om manglen på sociale relationer, siger Eva Secher Mathiasen.

Den store repræsentation af unge under 35 hænger sammen med, at en stor del af den målgruppe endnu ikke har dannet faste rammer i livet.

- Hvis man eksempelvis ikke har stiftet familie, hvis man bor alene eller lige er startet på arbejdsmarkedet, så har det for nogle været en lang krise, ensom og belastende krise, siger hun.

Det er vigtigt for Eva Secher Mathiasen at understrege, at langt de fleste kommer godt ud af den her krise.

- Vi kan klare meget store belastninger. Så langt de fleste kommer fint igennem det her, selvom livskvaliteten i en periode er svækket.

Konsekvens på sigt

Hos Topdanmark går der ifølge skadedirektør, Rasmus Ruby, omkring seks til otte måneder før personer med et angst- eller depressionsforløb er tilbage i arbejde.

- Det er i sig selv lang tid, og det er det typiske forløb. Desværre ser vi jo også personer, der får varige men, som ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet i samme kapacitet som før. Det er heldigvis en noget mindre andel, siger han.

At det særligt er den unge målgruppe, bekymrer skadedirektøren.

- Vi kommer måske først til at se konsekvensen af de her tal om to til tre år, mens som det ser ud nu, er det en bred samfundstendens, og så kommer det til at få konsekvenser for både individer og virksomheder på sigt, at de unge, normalt arbejdsdygtige medarbejdere i stigende grad langtidssygemelder sig, siger han.

Hos Topdanmark er erfaringen, at jo før man starter et behandlingsforløb, desto større er sandsynligheden for, at det ikke udvikler sig til varige men.

Eva Secher Mathiasen opfordrer i den forlængelse alle med symptomer på mistrivsel til at søge egen læge, hvis ens eget netværk ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpe problemerne.

Danmark har klaret sig godt gennem pandemien og står generelt stærkere end i mange år, men vi må ikke læne os tilbage og slappe af.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes åbningstale ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.

Her løfter hun sløret for, at regeringen vil sætte gang i et større reformprogram med målet om at få flere i arbejde.

- At have et arbejde og bidrage til samfundet er nu engang noget af det vigtigste i et menneskes liv. Høj beskæftigelse er samtidig en afgørende forudsætning for fortsat vækst og velstand, siger Mette Frederiksen om reformprogrammet, der skal strække sig over ti år.

Regeringen vil præsentere sine bud på løsninger i løbet af sommeren, lyder det, og statsministeren opfordrer Folketingets partier til at samarbejde.

Tre konkrete områder

I sin tale nævner Mette Frederiksen tre områder, hvor regeringen særligt ser behov for reformer for at få flere i arbejde.

For det første gælder det uddannelse, hvor for mange unge bliver tabt, og for få bliver uddannet til de job, der er brug for, siger statsministeren.

Hun peger blandt andet på, at hver femte unge 25-årig ikke har en uddannelse, og at næsten 50.000 unge under 25 ikke er under uddannelse eller i job.

For det andet er arbejdsmarkedet ifølge Mette Frederiksen blevet mere usikkert og mindre organiseret for nogle.

Hun sætter her fokus på de mange mennesker, som ikke arbejder i en fast fuldtidsstilling og måske har usikker indkomst, ringe pensionsordning og lignende.

For det tredje er der ifølge Mette Frederiksen for mange med ikke-vestlig baggrund, som er arbejdsløse og på kontanthjælp.

- Fordi vi nu gennem årtier har accepteret, at mange kvinder med indvandrerbaggrund er derhjemme i stedet for at have et job uden for hjemmet, så skal det ikke blive ved med at være sådan. Der har været for stort fokus på alt det, man har ret til i Danmark og for lidt fokus på alt det, man har pligt til, siger Mette Frederiksen.

Vil kræve meget af danskerne

Mette Frederiksen understreger, at de reformer, regeringen vil fremlægge i løbet af sommeren, vil kræve meget af danskerne, fordi der skal ske fundamentale forandringer.

Samtidig er udgangspunktet godt, fordi dansk økonomi er kommet solidt gennem krisen.

Statsministeren peger blandt andet på, at arbejdsløsheden er faldet siden genåbningen, eksporten vokser, og den økonomiske vækst forventes at slå rekord næste år.

Derfor er der heller ikke behov for en "egentlig økonomisk genopretning" ifølge Mette Frederiksen.

- Opgaven er en anden. Vi skal investere og gøre Danmark stærkere. At vi kan det, skyldes de beslutninger, vi har truffet sammen, siger hun.

Radikale Venstre presser på

Mette Frederiksen er ikke den eneste, der pønser på store reformer.

I dagens Berlingske lægger den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, hårdt pres på regeringen for reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft.

Hun foreslår en "omfattende" skattereform, der skal sænke skatten "betragteligt" på arbejde og skære i boligejernes rentefradrag. Samtidig skal der åbnes for diskussion om alt fra højere pensionsalder til afskaffet efterløn og ændret SU, mener R-politikeren.

Sofie Carsten Nielsen oplyser til Berlingske, at hun er åben for at samarbejde med blå blok, hvis ikke de røde vil være med.

Den melding greb Nye Borgerliges Pernille Vermund ved dagens afslutningsdebat.

- Hvorfor ikke tage fru Sofie Carsten Nielsen på ordet? spurgte hun Venstre-formanden, Jakob Ellemann-Jensen, og fortsatte:

- Der er ingen tvivl om, at vi er meget uenige på udlændingeområdet med Radikale Venstre. Men jeg er ret sikker på, at hvis vi tager Sofie Carsten Nielsen på ordet og sætter os sammen – de borgerlige partier og dem på venstrefløjen, der ønsker en borgerlig økonomisk politik – så kan vi lave en aftale.

En storsmilende Jakob Ellemann-Jensen svarede fra talerstolen:

- Når jeg står og smiler, er det af oprigtig glæde – og undren. Hvem havde dog forudset, at vi i dag – 2. juni – skulle høre formanden for Nye Borgerlige sige: "Så samarbejd dog med de radikale"? sagde han og grinede.

Du kan følge afslutningsdebatten hele dagen på TV2.DK, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY.

Over halvdelen af smittespredningen i fire sogne i Aalborg kan knyttes til festgaden. Nu bliver der lagt op til at lukke udskænkningsstederne.

Det erfarer TV 2.

Årsagen er, at dele af det centrale Aalborg har været ramt af smitte blandt unge på det seneste, og at en stor del af de smittede har været i Jomfru Ane Gade.

Opfordringen fra kommissionen kommer efter en henvendelse fra Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), der har villet lukket festgaden med de omkring 20 barer.

Der er tale om en "særlig situation i Aalborg, hvor der dels er en stor koncentration af smitte, der formodes at være relateret til Jomfru Ane Gade, og dels at værtshuse og barer i kommunen ligger tæt og koncentreret netop i denne gade", skriver Epidemikommissionen i sin indstilling.

I øjeblikket er de to sogne i Aalborg - Budolfi og Vor Frelsers - ramt af en delvis nedlukning. Det gælder blandt andet skoler og ungdomsuddannelser, men barer og restauranter er ikke omfattet.

Politiet anerkender bekymring

Nordjyllands Politi anerkender, at der har været grund til bekymring, men man har ikke villet skride til handling, fordi der ikke har været tale om en overtrædelse af det gældende forsamlingsforbud på 100 personer.

- Vores patruljer i Jomfru Ane Gade melder, at der ikke har været problemer med overtrædelser af forsamlingsforbuddet i ”gaden”. De unge mennesker forlader området, når restaurationerne lukker. Men selvom forsamlingsforbud overholdes, så tyder det på, at det ikke er nok til at begrænse smitten – det må vi konstatere, sagde politiinspektør Claus Danø mandag til TV 2.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Den består af en lang række chefer og direktører fra ministerier, styrelser, politi, kommuner og regioner.

Blandt de 11 medlemmer er blandt andre Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, samt rigspolitichef Thorkild Fogde.

Tirsdag meldte det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ud, at vaccineproducenten Pfizer fik lov til at udvide sin europæiske produktion. Noget, der ifølge EMA ville få "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU.

Men at Pfizer har fået grønt lys til at udvide produktionen på sin fabrik i belgiske Puurs kommer ikke til at betyde flere eller hurtigere vaccineleveringer til Danmark.

Udvidelsen har nemlig været planlagt og er derfor allerede indregnet i planerne for leverancer til Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en mail.

- Produktionsudvidelsen var planlagt og er allerede regnet med ind i planerne for leverancerne. Så det får ingen betydning, skriver Flemming Platz, pressechef i SSI.

Spiller en nøglerolle

Håbet var ellers, at en større produktion ville få betydning for den danske vaccinationskalender, hvis nyeste version kom tirsdag.

Her var slutdatoen rykket to uger frem, så de sidste danskere er færdigvaccineret i midten af september, blandt andet på grund af nedjustering af antallet af leverede Moderna-doser.

Den danske vaccinationsindsats er ganske afhængig af Pfizer-vaccinen, og lige nu har 85 procent af de vacciner, der er givet i Danmark, været fra Pfizer.

Men der bliver altså ikke flere doser til danskerne, selvom den belgiske fabrik bliver udvidet.

Fremtidsvaccinerne

Til gengæld kan den øgede fabrikskapacitet få betydning for fremtidens europæiske vaccinationer mod coronavirus.

I maj underskrev EU en ny kontrakt med Pfizer/BioNTech på 1,8 milliarder vaccinedoser fra 2021 til 2023. Hensigten med de mange vacciner er, at de skal dække revaccinationer og donationer til fattigere lande.

I alt bor der 450 millioner mennesker i EU-landene, så den nye ordre dækker vaccinationer af alle borgere de næste to år.

Pfizer/BioNTechs vaccine er baseret på mRNA-teknologi og har været ramt af færre leveringsproblemer end flere af de andre vaccineproducenter. Kort efter kontrakten med Pfizer/BioNTech blev underskrevet, gjorde Ursula von der Leyen det klart, at Pfizer-vaccinerne havde klaret sig godt i vaccinekapløbet.

- Vi bliver nødt til at fokusere på de teknologier, der har bevist deres værd, sagde hun.

Vil sikre en europæisk produktion

EU har haltet efter blandt andet USA og Storbritannien i vaccineudrulningen blandt andet på grund af leveringsproblemer.

Det er særligt vaccineproducenten AstraZeneca, der har givet anledning til europæisk hovedpine. EU har modtaget godt en fjerdedel af de 120 millioner doser, man er blevet lovet. Og mens mange af de europæiske doser udeblev, blev en stor mængde vacciner sendt fra europæiske fabrikker til Storbritannien på grund af forskelligtlydende kontrakter.

Det er blandt andet på den baggrund, at Ursula von der Leyen har meldt ud, at de kommende års coronavacciner skal produceres i EU.

- Ikke kun produktionen af vaccinerne, men også alle væsentlige komponenter, vil være baseret i EU, sagde hun i april.

Hjemme godt. Ude endnu bedre.

Det er øjensynligt holdningen hos en del danskere, der lige nu har travlt med at støve passet af og booke sommerferien et sted i udlandet.

Og det mærker man hos flere hjemlige rejsebureauer, der har fået travlt med at sende kunder afsted mod sikker sol og varme i Sydeuropa.

- Lige nu sælger vi samlet markant over normalt salgsniveau i den tilsvarende periode et normalt år. Det til alle destinationer, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies Rejser, til TV 2.

EU-coronapas har gjort det mere overskueligt

Det er primært kendte og klassiske rejsemål som Mallorca, Grækenland, Portugal og Gran Canaria, der lokker. Og samtidig har implementeringen af et fælles EU-coronapas også været en medvirkende årsag til at få mange danskere til at vende blikket mod fjerne horisonter.

Det siger Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

- Det har gjort det mere overskueligt, og det har danskerne fundet ud af. Der er nærmest frit slag, mener Peder Hornshøj.

Den genopståede travlhed i rejsebranchen har afløst en rungende stilhed, som under pandemien har fået flere rejseselskaber på randen af konkurs.

Derfor er der også et godt stykke vej tilbage til normalt niveau.

- Vi har mistet et halvt år her i 2021, så vi er for sent ude til, at det bliver et normalt år målt på omsætning. Men næste år er der håb om, at vi kan være tilbage på det normale, siger Peder Hornshøj.

Kan ikke nå tilbage på niveau før corona

Jan Vendelbo taler om en ketchupeffekt forårsaget af de lempede rejsevejledninger, der kom 14. maj.

- Vi havde jo i princippet kun solgt 15-20 procent inden midten af maj, men hvis efterspørgslen fortsætter, ville det være fantastisk, hvis vi kan komme op på 75 procent af normalt salg i højsæsonen, siger direktøren i Spies Rejser.

At der begynder at komme flere charterfly på vingerne igen, kan aflæses hos danske sommerhusudlejere, som oplever afbestillinger i stor stil, fordi feriegæsterne hellere vil til Sydeuropa.

Ved udgangen af marts var der booket 85.600 uger i sommerhuse i juli og august af danskere, en stigning på 142 procent målt på samme tidspunkt i 2020, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Men mange er begyndt at afbestille ferien under de hjemlige himmelstrøg, fordi Europa er begyndt at åbne sig med muligheder for mere forjættende rejsemål.

Har garderet sig med booking af sommerhus

Allan Maul er direktør hos Feline Holidays, som står bag udlejningsportalen dansk-sommerhusferie.dk med mere end 30.000 sommerhuse i kartoteket.

- Europa er ved at åbne, og en tur sydpå til Gardasøen eller Frankrig trækker bare mere i mange danskere end et sommerhus ved vestkysten. De vil ned til alt det gode, de rejste efter før corona. Derfor oplever vi, at mange af dem, der havde garderet sig ved at booke en ferie i Danmark, nu annullerer deres bestillinger og laver nye planer, siger Allan Maul til DR.

Samtidig afholder en del af de mange tyske turister sig fra at søge mod sommerhusområderne på den jyske vestkyst.

Den store stigning i rejsebookingerne udenlands kan ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening også aflæses hos danske sommerhusudlejere.

Derfor aflyser mange deres booking af sommerhus. Det fortæller Carlos Villaro Lassen, der er administrerende direktør i brancheforeningen.

- Vi ser jo ind i en katastrofe, fordi danskerne nu kan rejse ud og aflyser den sommerferie, man havde booket i Danmark.

- Samtidigt kan vi ikke få vores tyske gæster ind i Danmark lige nu. Og selv om der er udsigt til, at det sker på et tidspunkt, så booker de ikke rejser, før de er sikre på, de kan komme afsted og ikke skal i en masse karantæne, siger han.

De færre udlejninger til den tyske kundekreds skal ses i lyset af den nuværende coronasituation og de nuværende begrænsninger i forhold til indrejse.

Hvis man indrejser fra et land eller en region med orange status, skal man både testes og gå i ti dages isolation "uden ugrundet ophold". Også selvom testen viser negativ.

Når der bliver ringet på klokken i Folketingssalen onsdag morgen klokken 09, bliver der taget hul på en helt særlig debat, som kan udvikle sig til noget af et maraton.

Her stiller alle Folketingets partier med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, op til den traditionsrige afslutningsdebat, hvor folketingsåret 2020/2021 skal diskuteres og rundes af.

Og der er rigeligt at tage fat på.

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kommer til at følge afslutningsdebatten tæt, og han forventer, at den kan fortsætte til langt ud på aftenen, hvis ikke til helt efter midnat.

Det kan måske synes af lang tid, men det bliver en spændende og begivenhedsrig dag, hvor partierne går hårdt til hinanden, lyder det.

- I en afslutningsdebat går alle i flæsket på hinanden. Enhedslisten og SF kommer til at have store opgør, og Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kommer til at diskutere, så det brager, siger Hans Redder og fortsætter:

- En afslutningsdebat er ikke rød mod blå blok, men en debat, hvor alle bliver udfordret og får testet argumenter, og det gør det interessant at følge.

Andre emner end corona trænger sig på

TV 2s politiske redaktør forudser, at corona og spørgsmål om vacciner og ophævelse af restriktioner kommer til at fylde i afslutningsdebatten.

Men han siger også, at dansk politik de seneste måneder gradvist er ved at vende tilbage til en mere normal tilstand, hvor andre emner også fylder.

Det drejer sig blandt andet om klimaområdet og diskussioner om land og by, men især også udlændingeområdet og spørgsmålet om sociale ydelser, som begge har presset regeringen den seneste tid.

- En afslutningsdebat er et mega interessant indblik i alle de store temaer, der rører sig i dansk politik. Og der er rigtig mange store dagsordener i øjeblikket, siger Hans Redder.

Sådan foregår afslutningsdebatten

Siden 1979 er afslutningsdebatten blevet indledt med spørgsmålet: Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) en time til at besvare.

Herefter er debatten delt op i to.

Første del:

Hvert partis politiske ordfører eller leder får ordet på skift. Rækkefølgen er opgjort ud fra partiernes størrelse, og hver taler har ti minutter. Mellem talerne er der mulighed for to korte bemærkninger fra de øvrige folketingsmedlemmer. De korte bemærkninger skal være afviklet inden for 45 minutter efter ordførertalen. Herefter kommer eventuelle indlæg fra løsgængere, der ikke er medlem af en folketingsgruppe. De har fem minutter hver, og efter hver taler er der mulighed for korte bemærkninger fra op til tre folketingsmedlemmer. Efter talerne får statsministeren ordet i 30 minutter efterfulgt af korte bemærkninger fra alle medlemmerne i op til en halvanden time.

Anden del:

De politiske ordførere eller de politiske ledere får nu mulighed for at få ordet igen. De har hver fem minutter, og op til tre folketingsmedlemmer kan komme med efterfølgende bemærkninger. Herefter er det løsgængernes tur igen. De har hver fem minutter, og op til tre folketingsmedlemmer kan komme med efterfølgende bemærkninger. Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger fra salen i op til 30 minutter.

Du kan følge afslutningsdebatten hele dagen på tv2.dk, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY.

Fra i dag er det nye danske sundhedskort tilgængelig på henholdsvis Google og Apples appstores – kortet kan benyttes i stedet for det gule sygesikringskort Appen, der hedder “Sundhedskortet” fungerer som et gyldigt sundhedskort og giver adgang til offentlige sundhedsydelser. “Sundhedskortet” skal fungere som et frivilligt supplement til det fysiske kort – ligesom den tidligere […]

Det kom bag på flere, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag fortalte, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skulle genovervejes i forhold til det danske vaccinationsprogram.

Men siden vaccinerne blev dømt ude, har man fået "langt bedre data og langt mere viden om de her bivirkninger", lød begrundelsen fra sundhedsministeren.

Der er dog ikke afgørende ny viden at komme efter, mener Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital.

Heller ikke selv om millioner af amerikanere, briter og EU-borgere er blevet vaccineret med vaccinerne, siden de blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram.

- Flere vaccinerede kan i sig selv ikke være lig med mere viden. Indrapporteringerne og registreringen kan være forsinket, og man skal også have øje for underrapportering, siger hun.

Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d. og blødningsekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig.

- I min verden er der ikke dukket nye, store ting op. Der ligger ikke nogen nye, opsigtsvækkende studier, men vi er selvfølgelig blevet lidt klogere, siger han.

Millioner af stik

Den større klogskab på AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, skyldes først og fremmest, at flere personer har fået de to vacciner.

AstraZenecas, der er udviklet på det britiske Oxford Universitet, er blevet givet til 25 millioner personer i Storbritannien. De britiske myndigheder har registreret 332 tilfælde af kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader - det man kalder VITT-syndromet - indtil videre. Men tallet kan stige, understreger Jakob Stensballe.

I EU-landene har man givet 54 millioner doser af AstraZenecas vaccine. Fredag meldte det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ud, at der er registreret 316 tilfælde - 174 nye tilfælde siden sidste officielle EMA-udmelding i april. Men siden dengang er også givet 19 millioner flere doser til EU-borgere.

- Man kan sige nu, at vi er blevet bestyrket i, at den her sygdom bliver udløst af vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.

Usikre amerikanske tal

I USA har man ikke rullet AstraZeneca-vaccinen ud, men enkeltdosis-vaccinen fra Johnson & Johnson er til gengæld givet til omkring 10 millioner amerikanere. Her har de amerikanske myndigheder fået indrapporteret 32 VITT-tilfælde, mens der er opgjort 62 indberetninger i det amerikanske Center for Sygdomskontrol og -forebyggelse bivirkningsdatabase.

Uanset hvad skal de amerikanske tal tages med et gran salt, lyder det. For sammenlignet med Danmark er USA enormt, og der er hverken cpr-numre eller offentlige sundhedsforsikringer.

- Generelt ved man, at der bliver underrapporteret i det amerikanske bivirkningssystem, siger Anne-Mette Hvas.

De europæiske data for Johnson & Johnson-vaccinen er særdeles sparsomme. Der er givet lidt over fem millioner doser til EU-borgere, men indtil videre har EMA ikke meldt officielle tal ud for VITT-tilfældene. Dog er der et kendt tilfælde fra Belgien, hvor en 41-årig kvinde døde efter det sjældne bivirkningsbillede.

- Det er stadig meget tidligt at konkludere noget, fordi tallene først lige er begyndt at melde sig i databaserne, siger Jakob Stensballe.

To ubesvarede spørgsmål

Der stadig to ubesvarede lægefaglige spørgsmål, som gør det svært at vurdere vaccinerne anderledes end sidst, man trevlede data igennem, mener Anne-Mette Hvas.

- Vi ved ikke, hvad der starter kaskaden i kroppen, og vi ved ikke, hvem der er i risiko for at blive ramt, siger hun.

Særligt det sidste havde været nøglen til at rulle vaccinerne bredt ud, for så kunne man undlade at give dem til folk, som var i øget risiko. Men som det ser ud nu, er det usikkert, hvem der bliver ramt, og derfor er alle potentielt i risikogruppen.

Vaccinevurderinger er en afvejning af mange forskellige faktorer, men i grove træk finder man frem til, om vaccinens fordele opvejer risikoen for bivirkninger. Og fordi Danmark nu er relativt langt i vaccinekøen, er de næste, der bliver tilbudt vacciner, ikke i risiko for et alvorligt covid-19-forløb.

- Til gengæld ved vi, at der er en risiko ved at give de her vacciner, så derfor er det for mig at se fornuftigt, at vi venter til vi er klogere, siger Anne-Mette Hvas.

Faldende dødelighed

Dødeligheden for VITT-tilfældene er lavere i dag, end den var for en måned siden. Dengang lå den omkring 60 procent, mens de nyeste tal ligger mellem 10 og 20 procent, fortæller Jakob Stensballe.

Det skyldes, at vi både blevet bedre til at behandle og til at sætte hurtigt ind, hvis de første symptomer viser sig.

Selv om det er en positiv udvikling, skal man huske, at VITT-tilfældene er alvorlige, siger Jakob Stensballe, der kalder dem "life-changing".

Derfor kan man ikke bare regne overlevelse for et succeskritierium for folk i et massevaccinationsprogram.

- Det her er ikke bare noget, der går over efter et par dage. Man kan potentielt få hjerneskader eller miste noget funktion. Der er senfølger, siger han.

Den egentlige grund?

Begge eksperter mener, at timingen af den nye vurdering og en ny, forsinket vaccinekalender langtfra er tilfældig. For særligt Johnson & Johnson-vaccinen, der kun kræver et enkelt stik for fuld effekt, ville kunne sætte fart under vaccineudrulningen.

- Sundhedsfagligt er der ikke noget afgørende nyt at komme efter her, så jeg kan ikke se andre grunde til en revurdering lige nu end politiske, siger Anne-Mette Hvas.

Men alligevel kan det give mening at samle op på den nye viden, der er opstået efter en måned, mener Jakob Stensballe:

- Hver gang vi gør det, så bliver billedet en lille smule mere tydeligt og vi bliver pejlet mere i den rigtige retning, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer at have en ny vurdering af AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne klar om to uger, i uge 24.

I løbet af de kommende måneder udløber holdbarheden på over en halv mio. doser af coronavaccinen fra Astrazeneca, som i øjeblikket ikke er en del af det danske vaccinationsprogram.

Det får nu politikere fra både rød og blå side af Folketinget til at kræve, at regeringen finder en løsning, så de ubrugte vacciner ikke skal kasseres, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

- Det er et skrækscenarie, hvis vi bliver nødt til at kassere godkendte vacciner, som kunne komme ud at arbejde – måske som led i ulandsbistand, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund,

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden.

Støtte i blå blok

Den model får opbakning fra SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, lyder det fra Per Larsen (K).

Normalt er det Covax under Verdenssundhedsorganisationen WHO, som fordeler vacciner til Afrika, men organisationen distribuerer alene doser, der kan sendes direkte fra producenten til modtagerlandet – ikke vacciner, som har været en tur omkring eksempelvis Danmark.

I en mail skriver udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at regeringen allerede er i gang med at kigge på sagen:

- Vi har i Danmark et lager af vacciner, som udløber – og det er klart, at vi gerne ser, at de bliver anvendt inden udløbsdatoen. Vi ser i øjeblikket på mulighederne for at donere dem til lande, der har større behov end os.

Professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen advarer dog mod at give vaccinerne uden om Covax:

- Jeg har forståelse for, at man ikke ønsker, at vaccinerne går til spilde. Men hvis landene giver dem enkeltvist og uden en samlet koordination, risikerer de at nå for sent frem, så de fattige lande slet ikke når at få dem ud til deres borgere, inden de udløber. Tidligere har vi desværre set, at de bliver destrueret.